Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr februar 2014

Transkript

1 Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr februar 2014 I de seneste dage har flere landsdækkende medier blandt andet Søndagsavisen og Berlingske været ude med en historie under over- skriften De private skoler sorterer svage børn fra. I artiklerne fremgår det, at en række skoler med høje karaktergennemsnit sorterer børn fra på baggrund af faglige og/eller sociale vurderinger. Hvis det skulle være rigtigt, kan vi fra Lilleskolernes side kun tage afstand fra denne praksis på - formentlig - en lille gruppe skoler. De Frie Grundskoler har ligesom folkeskolen det samme ansvar for at inkludere børn med forskellige sociale baggrunde og faglige udfordringer. Vi kan ikke genkende denne praksis fra lilleskolerne; men i offentligheden er der en almindelig og udbredt forvirring omkring begrebet privat- skoler, og hvornår det dækker hvilke skoleformer. Derfor er det også vigtigt at nuancere påstanden og skelne mel- lem på den ene side, at nogle skoler måske sorterer, og på den anden side at forældrene har et frit grundlovs- sikret - skolevalg. Skævvridning øges Som nævnt, mener vi i Lilleskolerne, at skolerne har en forpligtigelse til at inkludere alle børn, der må falde ind under inklusionsbegrebet. Faktisk skal skolerne i den nuværende ordning gøre rede for den del af tilskudsmidlerne, der er målrettet denne opgave. Hvis ikke skolerne kan vise, at de kan løfte den, skal pengene dybest set tilbage igen. Imidlertid er der en udfordring for mange skoler i forhold til børn, der har brug for massiv støtte; det vil sige i 12 ugentlige timer eller derover altså de børn der skal have specialundervisning. I den nuværende specialunder- visningsordning følger alle pengene ikke med. Det betyder, at skoler, der optager børn med store specialundervisningsbehov, kun kan forvente at få ca. 40 % ressourcebehovet dækket, resten må findes på skolen og tages fra den almindelige undervisning. Det reelle forhold er ikke, at de frie grundskoler afviser alle børn med specialundervisningsbehov, men at der allerede i forvejen er mange af disse børn på skolerne. Mange skoler har simpelthen ikke ressourcer til at lukke nye specialundervisningsbørn ind, hvis de allerede i forvejen har en håndfuld. Undersøgelser viser, at de frie grundskoler relativt har flere af disse børn integreret end de almindelige folkeskoler, hvor tendensen er at sen- de specialundervisningsbørn på specialskoler. Derfor vil disse børn i folke- skolen heller ikke tælle med i vores tilskudsgrundlag!

2 Dermed er der sket endnu en skævvridning af de frie grundskolers tilskud. Sparepolitikken truer friheden til at vælge Forældre har i Danmark en ret til frit skolevalg hvad enten det er mellem folkeskole(-r) eller til en fri grundskole. Denne ret betyder, at forældre har mulighed for at undersøge og kontakte mange slags skoler for at finde frem til, hvilken skole de ønsker til deres børn. I denne indbyrdes afklaringsproces mellem den enkelte skole og forældrene kan der være en række lokale optagelses- eller indmeldelsesforhold, der netop skal sikre, at forældrene kan finde den rigtige skole. Det kan dreje sig om optagelsessamtaler, prøvetid eller andet men det kan også dreje sig om ventelister til skoler, hvis der ikke er plads. Procedurer der ikke skal sortere børn fra, men afklare de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Det er den frihed skolerne og forældrene har og den skal ikke forveksles med sortering. I virkeligheden er regeringens sparepolitik overfor de frie grundskoler, hvor nedsættelsen af koblingsprocenten har ramt smertegrænsen, en me- get større trussel mod skolernes mulighed for at løfte det sociale ansvar. Udover de ovennævnte ressourceproblemer, er mange skoler pressede til at forhøje skolepengene som kompensation for de manglende tilskudskroner. Skolepengeforhøjelser, der rammer hårdt i det kriseramte Danmark, hvor mange familier er økonomisk presse- de og må overveje, om de stadig har råd til at have deres børn på en fri grundskole. Hvis det fortsætter kan vi kun frygte, at de frie grundskoler reelt ikke vil blive en grundlovssikret mulighed for alle, men kun vil være mulighed for de ressourcestærke forældre. Det er alle forældres frihed til at vælge skole i praksis vi skal slås for! Den økonomiske krise i Danmark er ikke overstået nu er vi bare så langt, at vi kan se nogle af langtidseffekterne; nemlig I tager udfordringen op med os. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen, Formand! Bestyrelsesposten nr februar 2014 Det er en ommer : De svageste elever er kommet i klemme

3 På mange skoler har udmeldingen af specialundervisningstilskuddet for næste skoleår været rystende. Vi har alle vidst, at der skulle ske en omfordeling, og at børn med behov for mindre end 12 ugentlige lektioners støtte ikke længere vil få øremærkede tilskud. Men at de svageste elever dem over 12 lektioners støttebehov kun kan udløse et tilskud på 25 % af behovet kommer bag på alle, også skoleforeningerne! Det lave tilskud skyldes, at der i den nuværende overgangsmodel ikke var taget højde for, at antallet af timer og elever samlet ville stige, med deraf følgende nedgang i dækningen. Men uanset baggrunden betyder det, at en række frie grundskoler, og ikke mindst de berørte børn og deres forældre er i en meget vanskelig situation, der kræver at vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet må finde på nogle hurtige løsninger. Vi kender til skoler, der for at kunne beholde børnene på skolen må lægge flere hundrede tusinde kroner oveni den udmeldte støtte. Penge, der i givet fald skal tages ud af den almindelige undervisning, hvilket de færreste skoler har råd til. En særlig ramt gruppe er de handikappede og syge børn, der er afhængig af hyppig og vedvarende praktisk hjælp - børn som dybest set ikke bur- de placeres ind under specialundervisningsområdet. Også her kender vi til skoler, der pt. overvejer at måtte melde børnene ud, hvis der ikke kommer bedre støttemuligheder. Det kan ikke være rigtigt, at disse børn og deres forældre skal komme i klemme i vores skolesystem - børn og forældre, der sikkert har mange andre udfordringer ved siden af. At nogle af de berørte børn, så må- ske ikke engang ville kunne inkluderes i folkeskolens normalklasser, og dermed ikke indgår i beregningsgrundlaget for de frie skolers samlede statstilskud gør det blot endnu være. Spørgsmålet er desuden, hvor langt vi som frie grundskoler kan holde skansen i forhold til politikerne? Kan vi politisk forsvare, at der er sårbare børn, der ikke har muligheden for at gå på vores skoler? Kan vi holde til, at der stilles spørgsmål i Folketinget om dette? Kan vi holde til, at forurettede forældre går til medierne? Kan vi være det bekendt? Fordelingen af både specialundervisningstilskud og inklusionsmidler mellem elever og skoler, er et vanskeligt område; men grundlæggende er formålet, at alle frie grundskoler solidarisk sikrer at børn med vidtgående behov eller handikaps kan gå på vores skoler. Derfor må vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet snarest finde nogle flere penge til de berørte børn og skoler både her og nu og i de kommende år. Den nuværende overgangsordning har hvilet på en forkert præmis, så det en ommer! Samtidig må vi råbe politikerne op: Det har vist sig, at der er en stor gruppe børn, der rettelig ikke hører ind under specialundervisningsområdet, men som skal have hjælp andre steder fra. Søren Erhard Hansen Formand i Lilleskolerne, Bestyrelsesposten nr. 67, 4. juni 2013! Politikerne skævvrider de frie grundskoler socialt! Godt nytår til jer ude på skolerne! Må 2014 bringe håb om gunstigere vilkår for de frie skoler desværre et spinkelt håb i den nuværende politiske og økonomiske situation. Men et håb med dyb alvor bag. Den økonomiske krise i Danmark er ikke overstået nu er vi bare så langt, at vi kan se nogle af langtidseffekterne; nemlig en øget skævvridning og polarisering mellem et stadig mere udpint Underdanmark og et stadig mere begunstiget Overdanmark. Hvad har det med lilleskolerne at gøre, vil I måske spørge? Er det ikke snarere uvedkommende generelle politiske holdningstilkendegivelser fra formanden? Men fakta er, at der er bred politisk konsensus både på Christiansborg og i medierne om, at reformerne af uddannelsessystemet og ikke mindst grundskolen er løsningen på Danmarks fremtidige økonomiske udfordringer. Der er også bred enighed om den sociale målsætning, at grundskole og ungdomsuddannelser skal få mange flere børn og unge igennem. Så derfor er skolepolitik også økonomisk politik. Desværre kan vi ikke mærke det ude på lilleskolerne, hvor vi igen er ramt af meningsløse og uretfærdige besparelser. Meningsløse, fordi vi faktisk hidtil har leveret varen både i forhold til den faglige og den sociale dagsorden. Uretfærdige, fordi vi bliver ramt dobbelt, når nedgangen i koblingsprocenten kommer oveni de faldende udgifter i folkeskolen, som rammer os direkte som fald i det beløb koblings- procenten beregnes af.

4 Vi kan nu se et mønster af mindst 6 skævvridninger, der tilsammen kan medføre, at de frie grundskoler fremover i højere grad bliver for Over-danmark. 1) Skolernes nødvendige reaktion på nedskæringerne igennem de sidste par år er en markant forhøjelse af forældrebetalingen. Jeg tror, at man på mange skoler har ramt loftet for, hvad de fleste forældre har råd til. Krisen har betydet strammere økonomi for mange familier, og truslen om tvangsauktioner og arbejdsløs- hed er blevet en del af mange familiers hverdag. Derfor er der simpelthen forældre, der ikke har længere har råd til at have deres børn på en fri grundskole. Det siger sig selv, hvad det kan betyde for elevsammensætningen på skolerne på endda meget kort sigt. 2) Skolerne er på hælene økonomisk og har allerede foretaget store og nødvendige besparelser. Krisen har gjort det vanskeligt og mange steder umuligt at skaffe den fornødne likviditet i form af kreditforeningslån eller banklån til renoveringer og nybyggeri. Derfor kan mange skoler kun skaffe likviditet ved at spare op. Og derfor har mange skoler paradoksalt nok overskud, selvom det er svære tider. Det har politikerne været hurtige til at misfortolke som tegn på, at sektoren er økonomisk sund, og har yderligere brugt det til at legitimere ovennævnte nedskæringer. Vi andre ved, at skolerne er tvunget til overskud, fordi alternativet er lukning; og at disse opsparin- ger (/overskud) mange steder dækker over besparelser på kerneydelsen. Nemlig den undervisning, der skal løfte både børnene og Danmark i fremtiden! 3. 3) De frie grundskoler er allerede bagud i forhold til at få finansieret det faglige løft, der er en præmis i den nye folkeskolereform. Vi er bagud på kompetenceudviklingsmidler, på midler til IT, på ekstraordinære lokale folkeskolebevillinger og meget andet. 4. 4) Som følge af den store kommunalreform i 2007 er der i mange kommuner blevet langt fra bor- ger til rådhus og måske også fra forældre til skole? Det kommunale serviceniveau i forhold til bustransport, idræts- faciliteter, biblioteker og andre vigtige elementer i skolelivet er mange steder tilpasset de centrale store skoler. Det bliver mere og mere bøvlet mange steder også i Udkantsdanmark - at starte eller opretholde en lokale frie grundskole. Mange steder modarbejder kommunerne oven i købet initiativerne. 5. 5) Ikke mindst for lilleskolerne, indebærer den nye specialundervisningsordning, at der kommer færre penge ud til de elever, der har brug for det. Det er i høj grad skoleforeningernes og ministeriets fælles ansvar at få løst det problem meget snart, hvis ikke skolerne i større omfang skal begynde at melde børn ud eller sortere ved ind- gangsdøren. Begge dele vil være katastrofalt for sektorens omdømme og legitimitet. Jeg kan kun konstatere, at den dækningsprocent på ca. 25 og et krav om, at skolen selv skal lægge de sidste 75 % oveni simpelthen er umuligt at gennemføre i praksis på de fleste lilleskoler. Regnestykket er simpelt: For hver elev, der søges 12 timer ugentlige timer til i ministeriet, skal skolen selv finansiere de 9. Eller sagt på en anden måde: For hver tredje specialundervisningselev, skal skolen flytte en lærer fra normalundervisning til specialundervisning. Igen en udhuling af kerneopgaven, hvor skolerne ikke kan spare længere. For Lilleskolerne er det afgørende at vi dels får fjernet de rigide bindinger på tilskuddet, men også at skoleforeningerne afsnører flere penge fremover. 6) En række inklusionsopgaver vil ikke kunne gennemføre indenfor specialundervisningsordningen. Derfor må vi bede politikerne om at tage ansvar for at også de almindelige tilskudsmidler i højere grad kan målrettes de socio-økonomiske behov på skolerne. Derfor bliver 2014 et vigtigt år for Lilleskolerne og de andre skoleforeninger: Vi skal råbe de ansvarlige politikere op og få dem til at forstå, at de frie grundskoler hurtigt kan tabe både kvalitet, elever og legitimitet og ende som et uinteressant, marginalt tilbud for privilegerede forældres børn. Hvordan? Det vil vi gøre rede for på årets repræsentantskab vi håber I tager udfordringen op med os. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen Formand Bestyrelsesposten nr januar 2014 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax side 1 af 7 Redaktion: Peter Højgaard Pedersen peter@lilleskolerne.dk Tlf / Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler

5 ! Koblingsprocenten Koblingsprocenten er udtryk for hvor meget tilskud de frie grundskoler får i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. Med VKO-regeringens genopretningspakke er koblings- procenten gradvist blevet sat ned fra 75 % i 2010 til nu 71 % i Inden valget lovede de nuværende regeringspartier, at rulle koblingsprocenten til- bage på 75 %. Fra 2009 til 2014 er tilskud- det til de frie grundskoler faldet med ca. 10 %. Heraf kommer hovedparten fra nedsættelsen af koblingsprocenten. Desuden har der været faldende udgifter pr. elev i folkeskolen.