Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014"

Transkript

1 Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr februar 2014 I de seneste dage har flere landsdækkende medier blandt andet Søndagsavisen og Berlingske været ude med en historie under over- skriften De private skoler sorterer svage børn fra. I artiklerne fremgår det, at en række skoler med høje karaktergennemsnit sorterer børn fra på baggrund af faglige og/eller sociale vurderinger. Hvis det skulle være rigtigt, kan vi fra Lilleskolernes side kun tage afstand fra denne praksis på - formentlig - en lille gruppe skoler. De Frie Grundskoler har ligesom folkeskolen det samme ansvar for at inkludere børn med forskellige sociale baggrunde og faglige udfordringer. Vi kan ikke genkende denne praksis fra lilleskolerne; men i offentligheden er der en almindelig og udbredt forvirring omkring begrebet privat- skoler, og hvornår det dækker hvilke skoleformer. Derfor er det også vigtigt at nuancere påstanden og skelne mel- lem på den ene side, at nogle skoler måske sorterer, og på den anden side at forældrene har et frit grundlovs- sikret - skolevalg. Skævvridning øges Som nævnt, mener vi i Lilleskolerne, at skolerne har en forpligtigelse til at inkludere alle børn, der må falde ind under inklusionsbegrebet. Faktisk skal skolerne i den nuværende ordning gøre rede for den del af tilskudsmidlerne, der er målrettet denne opgave. Hvis ikke skolerne kan vise, at de kan løfte den, skal pengene dybest set tilbage igen. Imidlertid er der en udfordring for mange skoler i forhold til børn, der har brug for massiv støtte; det vil sige i 12 ugentlige timer eller derover altså de børn der skal have specialundervisning. I den nuværende specialunder- visningsordning følger alle pengene ikke med. Det betyder, at skoler, der optager børn med store specialundervisningsbehov, kun kan forvente at få ca. 40 % ressourcebehovet dækket, resten må findes på skolen og tages fra den almindelige undervisning. Det reelle forhold er ikke, at de frie grundskoler afviser alle børn med specialundervisningsbehov, men at der allerede i forvejen er mange af disse børn på skolerne. Mange skoler har simpelthen ikke ressourcer til at lukke nye specialundervisningsbørn ind, hvis de allerede i forvejen har en håndfuld. Undersøgelser viser, at de frie grundskoler relativt har flere af disse børn integreret end de almindelige folkeskoler, hvor tendensen er at sen- de specialundervisningsbørn på specialskoler. Derfor vil disse børn i folke- skolen heller ikke tælle med i vores tilskudsgrundlag!

2 Dermed er der sket endnu en skævvridning af de frie grundskolers tilskud. Sparepolitikken truer friheden til at vælge Forældre har i Danmark en ret til frit skolevalg hvad enten det er mellem folkeskole(-r) eller til en fri grundskole. Denne ret betyder, at forældre har mulighed for at undersøge og kontakte mange slags skoler for at finde frem til, hvilken skole de ønsker til deres børn. I denne indbyrdes afklaringsproces mellem den enkelte skole og forældrene kan der være en række lokale optagelses- eller indmeldelsesforhold, der netop skal sikre, at forældrene kan finde den rigtige skole. Det kan dreje sig om optagelsessamtaler, prøvetid eller andet men det kan også dreje sig om ventelister til skoler, hvis der ikke er plads. Procedurer der ikke skal sortere børn fra, men afklare de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Det er den frihed skolerne og forældrene har og den skal ikke forveksles med sortering. I virkeligheden er regeringens sparepolitik overfor de frie grundskoler, hvor nedsættelsen af koblingsprocenten har ramt smertegrænsen, en me- get større trussel mod skolernes mulighed for at løfte det sociale ansvar. Udover de ovennævnte ressourceproblemer, er mange skoler pressede til at forhøje skolepengene som kompensation for de manglende tilskudskroner. Skolepengeforhøjelser, der rammer hårdt i det kriseramte Danmark, hvor mange familier er økonomisk presse- de og må overveje, om de stadig har råd til at have deres børn på en fri grundskole. Hvis det fortsætter kan vi kun frygte, at de frie grundskoler reelt ikke vil blive en grundlovssikret mulighed for alle, men kun vil være mulighed for de ressourcestærke forældre. Det er alle forældres frihed til at vælge skole i praksis vi skal slås for! Den økonomiske krise i Danmark er ikke overstået nu er vi bare så langt, at vi kan se nogle af langtidseffekterne; nemlig I tager udfordringen op med os. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen, Formand! Bestyrelsesposten nr februar 2014 Det er en ommer : De svageste elever er kommet i klemme

3 På mange skoler har udmeldingen af specialundervisningstilskuddet for næste skoleår været rystende. Vi har alle vidst, at der skulle ske en omfordeling, og at børn med behov for mindre end 12 ugentlige lektioners støtte ikke længere vil få øremærkede tilskud. Men at de svageste elever dem over 12 lektioners støttebehov kun kan udløse et tilskud på 25 % af behovet kommer bag på alle, også skoleforeningerne! Det lave tilskud skyldes, at der i den nuværende overgangsmodel ikke var taget højde for, at antallet af timer og elever samlet ville stige, med deraf følgende nedgang i dækningen. Men uanset baggrunden betyder det, at en række frie grundskoler, og ikke mindst de berørte børn og deres forældre er i en meget vanskelig situation, der kræver at vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet må finde på nogle hurtige løsninger. Vi kender til skoler, der for at kunne beholde børnene på skolen må lægge flere hundrede tusinde kroner oveni den udmeldte støtte. Penge, der i givet fald skal tages ud af den almindelige undervisning, hvilket de færreste skoler har råd til. En særlig ramt gruppe er de handikappede og syge børn, der er afhængig af hyppig og vedvarende praktisk hjælp - børn som dybest set ikke bur- de placeres ind under specialundervisningsområdet. Også her kender vi til skoler, der pt. overvejer at måtte melde børnene ud, hvis der ikke kommer bedre støttemuligheder. Det kan ikke være rigtigt, at disse børn og deres forældre skal komme i klemme i vores skolesystem - børn og forældre, der sikkert har mange andre udfordringer ved siden af. At nogle af de berørte børn, så må- ske ikke engang ville kunne inkluderes i folkeskolens normalklasser, og dermed ikke indgår i beregningsgrundlaget for de frie skolers samlede statstilskud gør det blot endnu være. Spørgsmålet er desuden, hvor langt vi som frie grundskoler kan holde skansen i forhold til politikerne? Kan vi politisk forsvare, at der er sårbare børn, der ikke har muligheden for at gå på vores skoler? Kan vi holde til, at der stilles spørgsmål i Folketinget om dette? Kan vi holde til, at forurettede forældre går til medierne? Kan vi være det bekendt? Fordelingen af både specialundervisningstilskud og inklusionsmidler mellem elever og skoler, er et vanskeligt område; men grundlæggende er formålet, at alle frie grundskoler solidarisk sikrer at børn med vidtgående behov eller handikaps kan gå på vores skoler. Derfor må vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet snarest finde nogle flere penge til de berørte børn og skoler både her og nu og i de kommende år. Den nuværende overgangsordning har hvilet på en forkert præmis, så det en ommer! Samtidig må vi råbe politikerne op: Det har vist sig, at der er en stor gruppe børn, der rettelig ikke hører ind under specialundervisningsområdet, men som skal have hjælp andre steder fra. Søren Erhard Hansen Formand i Lilleskolerne, Bestyrelsesposten nr. 67, 4. juni 2013! Politikerne skævvrider de frie grundskoler socialt! Godt nytår til jer ude på skolerne! Må 2014 bringe håb om gunstigere vilkår for de frie skoler desværre et spinkelt håb i den nuværende politiske og økonomiske situation. Men et håb med dyb alvor bag. Den økonomiske krise i Danmark er ikke overstået nu er vi bare så langt, at vi kan se nogle af langtidseffekterne; nemlig en øget skævvridning og polarisering mellem et stadig mere udpint Underdanmark og et stadig mere begunstiget Overdanmark. Hvad har det med lilleskolerne at gøre, vil I måske spørge? Er det ikke snarere uvedkommende generelle politiske holdningstilkendegivelser fra formanden? Men fakta er, at der er bred politisk konsensus både på Christiansborg og i medierne om, at reformerne af uddannelsessystemet og ikke mindst grundskolen er løsningen på Danmarks fremtidige økonomiske udfordringer. Der er også bred enighed om den sociale målsætning, at grundskole og ungdomsuddannelser skal få mange flere børn og unge igennem. Så derfor er skolepolitik også økonomisk politik. Desværre kan vi ikke mærke det ude på lilleskolerne, hvor vi igen er ramt af meningsløse og uretfærdige besparelser. Meningsløse, fordi vi faktisk hidtil har leveret varen både i forhold til den faglige og den sociale dagsorden. Uretfærdige, fordi vi bliver ramt dobbelt, når nedgangen i koblingsprocenten kommer oveni de faldende udgifter i folkeskolen, som rammer os direkte som fald i det beløb koblings- procenten beregnes af.

4 Vi kan nu se et mønster af mindst 6 skævvridninger, der tilsammen kan medføre, at de frie grundskoler fremover i højere grad bliver for Over-danmark. 1) Skolernes nødvendige reaktion på nedskæringerne igennem de sidste par år er en markant forhøjelse af forældrebetalingen. Jeg tror, at man på mange skoler har ramt loftet for, hvad de fleste forældre har råd til. Krisen har betydet strammere økonomi for mange familier, og truslen om tvangsauktioner og arbejdsløs- hed er blevet en del af mange familiers hverdag. Derfor er der simpelthen forældre, der ikke har længere har råd til at have deres børn på en fri grundskole. Det siger sig selv, hvad det kan betyde for elevsammensætningen på skolerne på endda meget kort sigt. 2) Skolerne er på hælene økonomisk og har allerede foretaget store og nødvendige besparelser. Krisen har gjort det vanskeligt og mange steder umuligt at skaffe den fornødne likviditet i form af kreditforeningslån eller banklån til renoveringer og nybyggeri. Derfor kan mange skoler kun skaffe likviditet ved at spare op. Og derfor har mange skoler paradoksalt nok overskud, selvom det er svære tider. Det har politikerne været hurtige til at misfortolke som tegn på, at sektoren er økonomisk sund, og har yderligere brugt det til at legitimere ovennævnte nedskæringer. Vi andre ved, at skolerne er tvunget til overskud, fordi alternativet er lukning; og at disse opsparin- ger (/overskud) mange steder dækker over besparelser på kerneydelsen. Nemlig den undervisning, der skal løfte både børnene og Danmark i fremtiden! 3. 3) De frie grundskoler er allerede bagud i forhold til at få finansieret det faglige løft, der er en præmis i den nye folkeskolereform. Vi er bagud på kompetenceudviklingsmidler, på midler til IT, på ekstraordinære lokale folkeskolebevillinger og meget andet. 4. 4) Som følge af den store kommunalreform i 2007 er der i mange kommuner blevet langt fra bor- ger til rådhus og måske også fra forældre til skole? Det kommunale serviceniveau i forhold til bustransport, idræts- faciliteter, biblioteker og andre vigtige elementer i skolelivet er mange steder tilpasset de centrale store skoler. Det bliver mere og mere bøvlet mange steder også i Udkantsdanmark - at starte eller opretholde en lokale frie grundskole. Mange steder modarbejder kommunerne oven i købet initiativerne. 5. 5) Ikke mindst for lilleskolerne, indebærer den nye specialundervisningsordning, at der kommer færre penge ud til de elever, der har brug for det. Det er i høj grad skoleforeningernes og ministeriets fælles ansvar at få løst det problem meget snart, hvis ikke skolerne i større omfang skal begynde at melde børn ud eller sortere ved ind- gangsdøren. Begge dele vil være katastrofalt for sektorens omdømme og legitimitet. Jeg kan kun konstatere, at den dækningsprocent på ca. 25 og et krav om, at skolen selv skal lægge de sidste 75 % oveni simpelthen er umuligt at gennemføre i praksis på de fleste lilleskoler. Regnestykket er simpelt: For hver elev, der søges 12 timer ugentlige timer til i ministeriet, skal skolen selv finansiere de 9. Eller sagt på en anden måde: For hver tredje specialundervisningselev, skal skolen flytte en lærer fra normalundervisning til specialundervisning. Igen en udhuling af kerneopgaven, hvor skolerne ikke kan spare længere. For Lilleskolerne er det afgørende at vi dels får fjernet de rigide bindinger på tilskuddet, men også at skoleforeningerne afsnører flere penge fremover. 6) En række inklusionsopgaver vil ikke kunne gennemføre indenfor specialundervisningsordningen. Derfor må vi bede politikerne om at tage ansvar for at også de almindelige tilskudsmidler i højere grad kan målrettes de socio-økonomiske behov på skolerne. Derfor bliver 2014 et vigtigt år for Lilleskolerne og de andre skoleforeninger: Vi skal råbe de ansvarlige politikere op og få dem til at forstå, at de frie grundskoler hurtigt kan tabe både kvalitet, elever og legitimitet og ende som et uinteressant, marginalt tilbud for privilegerede forældres børn. Hvordan? Det vil vi gøre rede for på årets repræsentantskab vi håber I tager udfordringen op med os. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen Formand Bestyrelsesposten nr januar 2014 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax side 1 af 7 Redaktion: Peter Højgaard Pedersen Tlf / Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler

5 ! Koblingsprocenten Koblingsprocenten er udtryk for hvor meget tilskud de frie grundskoler får i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. Med VKO-regeringens genopretningspakke er koblings- procenten gradvist blevet sat ned fra 75 % i 2010 til nu 71 % i Inden valget lovede de nuværende regeringspartier, at rulle koblingsprocenten til- bage på 75 %. Fra 2009 til 2014 er tilskud- det til de frie grundskoler faldet med ca. 10 %. Heraf kommer hovedparten fra nedsættelsen af koblingsprocenten. Desuden har der været faldende udgifter pr. elev i folkeskolen.

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Formandens mundtlige beretning Lilleskolerne 2014-15

Formandens mundtlige beretning Lilleskolerne 2014-15 Kære Lilleskolefolk og gæster Serviceoplysning Peter Højgård siger, at jeg skal huske at tage udgangspunkt i bestyrelsestræffets tema: Herfra hvor vi står og det er jo en sang! Som sikkert er blevet sunget

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther Forældrebrev den 29. november 2013 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther 1 2. Ændringer i forældrebetaling Det hænder heldigvis, at der kommer nye børn til i familierne Skolens kontor har ikke altid det

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Arne Kjær, Helle Lindkvist Kjeldsen, Lotte Thøgersen, Jakob Schow-Madsen. Lektor og lærernes tillidsrepræsentant

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

1. Lilleskolefestival

1. Lilleskolefestival Nr. 33 20.05.2015 INDHOLD 1. Lilleskolefestival 2015 - nu tilmeldt 32 skoler med i alt 1.547 deltagere 2. Tilskuddet skæres med 1% i 2015- Finansministeriet har dikteret en dispositionsbegrænsning på statens

Læs mere

Forslag til finanslov for 2015

Forslag til finanslov for 2015 Nr. 10 26.08.2014 INDHOLD Administrative nyheder Finanslovsforslag for 2015 Skøn over skolens tilskud 2015 Taksterne: UV- tilskud og andre tilskud Forslag til finanslov 2015 vigtige tal Beregning af skolens

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Skolemeddelelse. friskoler.dk. Nr. 4/2010. God sommerferie! INDHOLD

Skolemeddelelse. friskoler.dk. Nr. 4/2010. God sommerferie! INDHOLD 206/1 25.06.10 Skolemeddelelse friskoler.dk Nr. 4/2010 INDHOLD God sommerferie! Diverse nyheder Administrative nyheder: 1.»Gavefonden«2. Friskolernes bidrag til genopretning af dansk økonomi 3. Den ekstraordinære

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til

Læs mere

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel

Specialundervisning i grundskolen. - set fra Danmarks Statistiks vinkel i grundskolen - set fra Danmarks Statistiks vinkel Elevregister Grundskole Simple oplysninger om eleverne: - Hvem - Hvor - Hvornår I øjeblikket ingen synkronisering, når Elevregistret korrigeres Oplysninger

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Boligselskabet BSB Ørbæk

Boligselskabet BSB Ørbæk Boligselskabet BSB Ørbæk Referat af ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde onsdag den 22. januar 2014 kl. 10.00, Mølmarksvej 155, 5700 Svendborg. Dagsorden 1. Orientering fra formanden 2. Status på

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere