Den 1. januar 2003 trådte en del af den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 1. januar 2003 trådte en del af den"

Transkript

1 Kronik Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet Jens Lind Den 1. januar 2003 trådte en del af den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget i december 2002, i kraft. Den offentlige debat har samlet sig om to spørgsmål i perioden op til vedtagelsen. For det første stramningerne i adgangen til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp og vel især sænkningen af kontanthjælpen til visse grupper med relativt høje ydelser. For det andet om omlægningen af aktiveringsindsatsen fra 32 foranstaltninger til 3 redskaber, etableringen af ens regler for forsikrede og ikke-forsikrede arbejdsløse og sammenlægningen eller koordineringen af aktiveringsindsatsen i kommunerne og AF. Diskussionen har drejet sig om, hvorvidt det vil lykkes regeringen med disse tiltag at nedbringe arbejdsløsheden med personer, og hvorvidt sådanne lignende indgreb i fremtiden vil kunne sikre en øget beskæftigelse inden år 2010 med personer, og regeringen er med rette blevet kritiseret for i lighed med tidligere regeringer at forringe levevilkårene for de arbejdsløse under påskud af at ville øge beskæftigelsen (Hansen 2003). Og alle, næsten uden undtagelse, har klappet i hænderne over saneringen af aktiveringsindsatsen. Aktiveringsjunglen er angiveligt blevet mere fremkommelig med 3 værktøjer i stedet for 32 foranstaltninger, og der er blevet rettet en smule op på den uretfærdige forskelsbehandling mellem forsikrede og ikkeforsikrede arbejdsløse. Det er perspektiverne i det sidste aspekt, som i forligsaftalen kaldes»et enstrenget arbejdsmarkedssystem«, jeg vil beskæftige mig med her. Den begyndende sammenlægning af arbejdsløshedsforsikringen og sociallovgivningen (det er også aftalt, at Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd sammenlægges) kan sammen med de øvrige administrative reformer af AF og aktiveringspolitikken få nogle ret så omfattende konsekvenser for reguleringen af arbejdsmarkedet i Danmark. Der er nemlig en nær sammenhæng mellem arbejdsløshedsforsikringen, den faglige organisering og den voluntaristiske, partsstyrede regulering af arbejdsmarkedet i Danmark. Hvis a-kassernes rolle bliver forandret og i særdeleshed hvis de bliver afskaffet vil den faglige organisering svækkes, og nogle af forudsætningerne for den højt besungne danske model bliver markant forandret. Dermed er Fogh-regeringen måske ved at iværksætte en betydeligt strukturforandrende proces på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Den danske model og nogle af dens forudsætninger I korthed er den danske model kendetegnet ved, at en væsentlig del af reguleringen finder sted gennem kollektive overenskomster. Lovgivningen på arbejdsmarkedet er i forhold til en række andre lande ret sparsom. Især vedrørende nogle helt centrale forhold såsom løn, arbejdstid og ansættel- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

2 sestryghed (herunder individuelle afskedigelsesvarsler og opsigelsesperiode). På de områder, hvor der ikke findes kollektive overenskomster og det er ca. 40% af den private sektor (Scheuer & Madsen 2000), er det kun lovgivning, der regulerer ansættelsesforholdene, og for timelønnede (funktionærers ansættelsesforhold bliver reguleret af funktionærloven) er der altså sammenlignet med andre lande kun få reguleringer af disse forhold. En høj overenskomstdækning kan man opnå på flere måder. I Danmark er det afgørende, om en fagforening har indgået en overenskomst med en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation, som arbejdsgiveren er medlem af (der er ingen lovgivning om overenskomsters generelle dækning (erga omnes) i Danmark). En af forudsætningerne for, at en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation indgår en overenskomst, er, at fagforeningen organiserer en væsentlig del af de ansatte eller lønmodtagerne på arbejdsmarkedet. Organisationsprocenten er altså en væsentlig forudsætning for, at vi kan have en regulering af arbejdsmarkedet, der bygger på kollektive aftaler mellem parterne. Dertil kommer naturligvis også fagforeningernes betydning i den politiske proces. Det er kun, fordi der findes stærke organisationer på arbejdsmarkedet, at den lovgivning, der finder sted, oftest sker på baggrund af en indgående konsultation med parterne (tre- eller firepartsforhandlinger, korporative beslutningsstrukturer). En væsentlig årsag til, at vi har en relativ høj organisationsprocent på det danske arbejdsmarked, er den særlige konstruktion, som arbejdsløshedsforsikringen har i Danmark. En arbejdsløshedsforsikring baseret på frivillighed og medlemskab af en arbejdsløshedskasse (Ghent-systemet) findes kun i Danmark, Finland og Sverige. Lige netop disse 3 lande er (sammen med Island, som har et lidt andet system) kendetegnet ved organisationsprocenter på omkring 80 og har også indtil slutningen af 1990 erne haft en stabil og stigende organisationsprocent. I andre lande er organisationsprocenten meget lavere, og her er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk og en mere integreret del af sociallovgivningen. Når organisationsprocenten er så høj i disse lande, skyldes det altså i høj grad de nære relationer, der er mellem a-kasser og fagforening (Lind 1996). I Danmark gælder det især inden for LO-området. Mange lønmodtagere skelner faktisk ikke mellem fagforening og a-kasse. Når dette kan lade sig gøre, skyldes det, at det er lykkedes fagbevægelsen (sammen med a-kasserne og Socialdemokratiet) at fastholde hovedprincipperne fra 1960 ernes reformer (hvor de borgerlige partier ville lave et såkaldt enstrenget socialt system i forbindelse med socialreformen) om, at der kun kan gives få undtagelser på a-kassernes faglige tilknytning (først og fremmest a-kasser for selvstændige og Kristelig A-kasse). Det er også lykkedes inden for A-kassernes Samvirke og i de forskellige hovedorganisationer og forbund at kunne enes om levedygtige regler, der sikrer en fleksibel struktur i skift af a-kasse og fagforening, hvilket selvsagt har været en forudsætning for systemets fortsatte eksistens. De borgerlige partier og ind imellem også arbejdsgiverorganisationerne ser med stor skepsis på dette system (der jo bl.a. også indeholder ret til at fradrage medlemsbidrag fra selvangivelsen). Ganske vist sikrer det en liberalistisk regulering af arbejdsmarkedet (overenskomster og ikke lovgivning), men fagforeningerne ødelægger jo den frie konkurrence på markedet, og har i mange år fungeret som en politisk rekrutteringsmaskine til Socialdemokratiet og støttet socialistiske og andre anti-liberalistiske kræfter. (Også dette er under markant forandring i disse år, men det er en anden historie.) 74 Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet

3 Hvad har arbejdsmarkedsreformen med dette at gøre? For at begribe perspektiverne i den aktuelle arbejdsmarkedsreform er der lige nogle andre forhold og hændelser, der bør inddrages. For det første har regeringen en moderniseringsplan for den offentlige sektor, der i al sin korthed går ud på,»at den offentlige sektor baseres på borgernes frie valg, er åben, enkel og lydhør og giver kvalitet for pengene«(finansministeriets hjemmeside). Det frie valg skal baseres på»en sund kappestrid mellem leverandører om at kunne tilbyde de bedste ydelser. Der kommer fokus på pris og kvalitet ikke på, hvem der udfører opgaverne. Denne konkurrence skal anvendes til at skabe bedre kvalitet og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. En forudsætning for denne sunde kappestrid er dog, at der er forskellige leverandører, der kan konkurrere indbyrdes. Der skal derfor arbejdes med initiativer, der skaber flere alternative leverandører på fritvalgsområderne.«(ibid.) For det andet har regeringen fået ændret nogle væsentlige elementer i reguleringen af a-kasserne. Den oprindelige plan var at etablere en statslig a-kasse, men Dansk Folkeparti sprang fra, og i stedet blev der i juni 2002 gennemført en lov om, at a-kasserne kan være tværfaglige, og at kravet til mindstestørrelse for a-kasser forhøjes fra medlemmer til ved udgangen af For det tredje annoncerede LO i januar 2003, at den borgfredsaftale, der blev vedtaget i LO i januar 2002, om at a-kasserne ikke skulle gå på rov hos hinanden efter medlemmer, nu er blevet opsagt. Det spiller også en rolle, at LO- forbundenes organisationsstruktur og omlægninger i overenskomsterne er med til at udviske de traditionelle faglige områder. Med lovændringen og kapitulationen i LO som følge af, at nogle a-kasser allerede havde undsagt aftalen ligger vejen nu åben for en omfattende ændring af a-kassesystemet. I første omgang i form af en nedbrydning af den faglige forankring. Der er åbnet op for en omfattende konkurrence mellem a-kasserne for at tiltrække medlemmer. Arbejdsmarkedsreformen bygger videre på dette og fører moderniseringsprogrammet videre i retning af frit valg og konkurrence. For det første indeholder reformen som nævnt en sammenlægning af aktiveringsindsatsen, hvor arbejdsløshedsforsikrede og ikke-forsikrede skal underlægges de samme regler og procedurer, og AF og kommunerne pålægges et udvidet samarbejde. Dertil kommer så, at andre aktører skal og kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen. I aftaleteksten mellem forligspartierne hedder det bl.a., at andre aktører kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen, og der opstilles en række retningslinier om, hvem det kan være, hvorledes relationerne til AF og kommunerne kan formaliseres, og hvorledes kontrakterne kan udformes (bl.a. med eller uden betaling) osv. Dette specificeres yderligere i loven, hvoraf det fremgår, at AF kan lade andre aktører gennemføre kontaktforløbet til den arbejdsløse, lave handlingsplan, formidle job og tilvejebringe og gennemføre tilbud til den arbejdsløse. Set i relation til den gradvise liberalisering af arbejdsformidlingen, der i øvrigt har fundet sted siden starten af 1990 erne, er der hermed åbnet op for, at arbejdsformidlingens opgaver helt kan overlades til andre aktører (AF har som i andre privatiserings- og udliciteringstilfælde ansvaret for opgavevaretagelsen). Som beskæftigelsesministeren formulerer det:»organiseringen af indsatsen skal bygge på konkurrence og valgfrihed. Konkurrence, markedsprøvning og dokumenterede effekter skal gennemsyre både aktiveringsindsatsen og den almindelige jobformidling. Det skal sammen med nye aktører Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

4 være med til at kvalitetssikre indsatsen.«(arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside). Disse andre aktører kan i princippet være hvem som helst, men vil formodentlig kunne findes blandt konsulentvirksomheder, vikarbureauer og a-kasser. Selvom der under overskrifterne»et enstrenget arbejdsmarkedssystem«og»andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen«ikke er vedtaget, at arbejdsløshedsforsikringen afskaffes, og der etableres et enstrenget socialt system uden a-kasser, er der hermed taget klare skridt i retning af, at a-kasserne mister deres unikke betydning i arbejdsløshedspolitikken og i et bredere perspektiv for arbejdsmarkedets regulering. De er ved at blive reduceret til organisationer, der skal konkurrere med hinanden om kunderne, og skal som underleverandører konkurrere med andre organisationer og institutioner om offentlige licitationer. Det er ikke sikkert, at den borgerlige regering har planer om at afskaffe den frivillige arbejdsløshedsforsikring. Der er mange fordele ved den først og fremmest er den billig i den forstand, at medlemmerne betaler et bidrag til dagpengeudgifterne og betaler administrationsomkostningerne. En total sammenlægning af social- og arbejdsløshedslovgivningen er måske nok ikke på regeringens dagsorden for den nærmeste fremtid. Men det er indlysende, at en nedbrydning af a-kassernes faglige områder ligger regeringen meget på sinde. Hermed fjernes den nære relation mellem arbejdsløshedsforsikring og faglig organisering, og der føjes endnu en pind til fagforeningernes ligkiste. Og hvad så? I et lidt længere perspektiv kan disse reformer vise sig at være skelsættende. Efter Thomas Nielsens erklæring (vistnok i 1977):»Vi har sejret ad helvede til godt!«har skiftende regeringer tilsyneladende taget ham på ordet og prøvet at moderere sejrsrusen. Schlüter-regeringernes største landvinding i 1980 erne var vel, at det lykkedes at få elimineret keynesianismen og gjort monetarismen, det anti-inflationære vækstregime, til den fælles platform for alle samfundets betydende kræfter, inklusive Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Derimod mislykkedes forsøgene i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne på at ændre arbejdsløshedsforsikringen til en højere grad af partsfinansiering med det sigte at nedbringe den såkaldte strukturarbejdsløshed en strategi, der ville have medført meget store forandringer i arbejdsløshedsforsikringen. Nyrup-regeringerne kørte videre på det samme makroøkonomiske paradigme og fortsatte de inkrementelle forringelser i arbejdsløshedspolitikken (Lind & Møller 2001). Med de igangværende forandringer i a-kasserne ser det ud til, at det er lykkedes Fogh-regeringen at starte en proces, der får sat gang i nogle epokegørende strukturelle forandringer, som Schlüter-regeringerne ikke kunne få flertal til. Det er sikkert for tidligt at råbe»ulven kommer«. Måske er det mere rigtigt at sige, at ulven er her allerede. Og den er så småt begyndt at bide i fårene. Under alle omstændigheder er a-kassernes bidrag til den faglige organisering med disse ændringer blevet yderligere svækket, og dermed er en vigtig faktor for opretholdelsen af en voluntarisk regulering af arbejdsmarkedet ved at mindskes. Det er der sikkert mange mennesker, der er fløjtende ligeglade med. Så får vi da bare noget lovgivning i stedet, og vi får endelig svækket fagforeningernes magt, som i øvrigt opfattes som et levn fra industrisamfundets og betonsocialismens tidsalder. Vi får altså et system, der i højere grad end nu kan sikre fleksibilitet, frihed og et dynamisk arbejdsmarked, hvor menneskene kan realisere sig selv, hedder det. 76 Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet

5 Vi har også efter 2001 set nogle eksempler på de borgerlige partiers arbejdsmarkedslovgivning. U dover systematisk at forringe vilkårene for de vanskeligst stillede (»det skal kunne betale sig at arbejde«opnås ved at skære ned på de sociale ydelser en strategi som i øvrigt også hyldes i Socialdemokratiet), hviler den på en illusion om, at arbejdslivet er et tag-selv bord, hvor alle har fuldstændig frihed til at forfølge egne mål. Det er i hvert fald den ideologiske iklædning, og den bliver ikke modsagt af vor tids eksperter, som i efterdønningerne af post-moderniteten plaprer magthaverne efter munden i bestræbelserne på at holde takt med tidens comme il faut. Ud over ideen med den statslige a-kasse, som faldt til jorden, og indgrebet mod eksklusivaftaler, som endnu ikke er blevet vedtaget, er deltidsloven et fint eksempel på dette. Man forudsætter, at arbejdsgiveren og lønmodtageren frit kan forhandle sig til rette som to jævnbyrdige parter, og lukker fuldstændigt øjnene for, at arbejdsmarkedet er et asymmetrisk magtsystem: Det er arbejdsgiveren, der bestemmer. I et lidt bredere perspektiv er det værd at huske på, at al erfaring fra kapitalismens historie har vist, at det har ødelæggende konsekvenser for samfundet, når ikke blot arbejdsgivere, men også politikere og andre magthavere, får frit spil til at forringe lønmodtagernes arbejdsbetingelser. På den baggrund er der etableret internationale institutioner, der skal arbejde for at fastholde denne erfaring. Danske lovgivere, herunder den siddende regering, har i de seneste år tenderet mod at bevæge sig i retning af de minimumskrav, som ILO opstiller til et frit forhandlingssystem og basale normeringer til arbejderbeskyttelse. Og denne tendens bliver formodentlig ikke svækket, hvis fagforeningerne bliver yderligere stækket i deres interessevaretagelse. Hvis vi vil bevare nogenlunde acceptable forhold i arbejdslivet, skal fagforeningerne og overenskomstsystemet ikke svækkes, men styrkes. LITTERATURLISTE Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside: Hansen, H. (2003): Den første tid med VK-regeringen, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 5, 1, Lind, J. (1996): Trade Unions Social movement or welfare apparatus?, i P. Leisink et al., The Challenges to Trade Unions in Europe Innovation or Adaptation, Edward Elgar, Cheltenham 1996, Lind, J. & I. H. Møller (2001): Arbejdsmarkedspolitikken og aktivering af de arbejdsløse, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 3, 1, Scheuer, S.& M. Madsen (2000): Mod en ny balance mellem individualisme og kollektivisme, i LO-Dokumentation 2/2000, Jens Lind, lektor, ansat ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

6 78

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

KRONIKKEN. New Zealand som model? - et eksempel på liberalismens konsekvenser for fagforeningerne. Af Jens Lind

KRONIKKEN. New Zealand som model? - et eksempel på liberalismens konsekvenser for fagforeningerne. Af Jens Lind KRONIKKEN New Zealand som model? - et eksempel på liberalismens konsekvenser for fagforeningerne Af Jens Lind 2 New Zealand er blevet liberalismens mønster samfund og har nu igennem en del år været trukket

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Aalborg Universitet. Endnu en pind til ligkisten Lind, Jens. Published in: Social Politik. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Endnu en pind til ligkisten Lind, Jens. Published in: Social Politik. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Endnu en pind til ligkisten Lind, Jens Published in: Social Politik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Aktivering Disciplinering til arbejde

Aktivering Disciplinering til arbejde Aktivering Disciplinering til arbejde Januar 2008 Iver Hornemann Møller, Jens Lind & Henning Hansen Aktivering Disciplinering til arbejde CASA, Februar, Januar 2008 ISBN 978-87-91795-73-2 Elektronisk udgave:

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om AF s inddragelse

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Seminar: Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning 6. dec. 2016 Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Lektor Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Instituttet,

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN. PIXI-udgave. Forside. Hedensted

BESKÆFTIGELSESPLAN. PIXI-udgave. Forside. Hedensted BESKÆFTIGELSESPLAN 2009 PIXI-udgave Forside Hedensted INDHOLD EN INDSATS FOR borgere og virksomheder 3 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET 4 UDFORDRINGER i 2009 5 MÅL i 2009 Beskæftigelsesministerens mål 6 MÅL i

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

1. maj tale 2006 v. LO-sekretær Harald Børsting

1. maj tale 2006 v. LO-sekretær Harald Børsting 1. maj tale 2006 v. LO-sekretær Harald Børsting Tak for invitationen til jeres 1. maj arrangement. Det er en fornøjelse at se så stort fremmøde. En af mine bekendte har en kollega, hvis forældre er flygtet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Regeringens beskæftigelsespolitik

Regeringens beskæftigelsespolitik Working Papers Socialt Arbete 2005:2 Regeringens beskæftigelsespolitik - En økonomisk-politisk kommentar til Flere i arbejde Konsulent Henning Hansen, Lektor Jens Lind och Professor Iver Hornemann Møller

Læs mere

Afgjort den 1. juni 2011. Beskæftigelsesministeriet. København, den 24. maj 2011. Aktstykke nr. 147 Folketinget 2010-11 BE004658

Afgjort den 1. juni 2011. Beskæftigelsesministeriet. København, den 24. maj 2011. Aktstykke nr. 147 Folketinget 2010-11 BE004658 Aktstykke nr. 147 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juni 2011 147 Beskæftigelsesministeriet. København, den 24. maj 2011. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at disponere

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed

Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed Vi beder Dem venligst være opmærksom på, at det er yderst vigtigt for vores behandling af Deres krav, at skadeanmeldelsen er fuldstændig udfyldt. Samtlige spørgsmål

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere