Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Bøger om renæssancen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 nr februar 2007 magisterbladet Aller kræver alt for ingenting Humanister skaber masser af job side 8 side Man bryder da aftaler Netværkskulturens moralske dilemma side side 29 Divyas deadlines side Faktor4 side 33-41

3 GODE BILISTER KØR ER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING Ring eller besøg og få et godt tilbud Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg AnnBilJan215x280.indd :08:10

4 : indhold I hvert nummer 4 Leder 5 Job i Sverige 20 Humanister skaber masser af job 5 Danskere er myreflittige 24 Bøger om renæssancen 5 God ledelse betaler sig 26 Divyas deadlines 8 Aller kræver alt for ingenting 28 Lige muligheder for alle Kopifagforeninger 9 DM på sagen 10 Man bryder da aftaler 14 Boglisten 19 Det akademiske kvarter 29 Netværkskulturens moralske dilemma 15 Hjerneflugt er en myte Herrens mark. 6 Novo fyrer 50 akademikere Novo Nordisk trækker sig ud af kapløbet om diabetesmedicin i tabletform. 30 Debat 43 Jobsektionen 22 Studiejob baner vej Ledige stillinger. Et relevant studiejob letter jobsøgningen som kandidat. 60 Meddelelser 16 Konference om den nye læreruddannelse Faktor4 200 seminarielærere, rektorer og eksperter diskuterede uddannelse af lærere i to dage. side Liv Alfast Kretzschmer lk@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Forside: Henrik Petit Direkte telefon: ISSN Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Oplag: eksemplarer SK NOR DI Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk 41 MILJØMÆR ING KN Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk 5 Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Tr y k s a g Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 31,261 i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. mar. 19. feb. 20. feb. 14. feb. Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 16. mar. 5. mar. 6. mar. 28. feb. Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 30. mar. 19. mar. 20. mar. 14. mar..

5 af Ingrid Stage! leder Kopifagforeninger Så virkeligheden er, at de Gennem de seneste måneder har en hyppig nyhed i pressen været historien om den traditionelle fagbevægelses tab af medlemmer og de gule fagforeningers fremmarch og store tiltrækningskraft på de unge og frafaldne lønmodtagere. Og pressen har beredvilligt lagt spaltemillimeter til analyser og forklaringer på denne udvikling. Forklaringer, der for det meste har stillet den klassiske fagbevægelse i et dårligt lys som forstenet, bagudskuende og i det hele taget ude af trit med nutidens medarbejdere. Ikke mindst sprogbrugen og kommunikationsformen fra fagbevægelsens top må stå for skud. I den forbindelse nævnes ordet solidaritet ofte som beviset på en forældet tankegang. I modsætning hertil får de gule fagforeninger medvind i pressen. De har solet sig i dommen, der gjorde eksklusivaftaler retsstridige, og i kølvandet herpå fået stort set ubegrænset spalteplads i dagspressen til succesfortællinger om de mange nye medlemmer, der strømmer til i begejstring over det lave kontingent og vægten på de individuelle ydelser. Alt dette er utvivlsomt rigtigt. Og der kan da heller ikke være megen tvivl om, at den traditionelle LO-fagbevægelse på DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk mange måder med fordel kunne forny sig. Men de nye fagforeninger har alligevel haft for let spil. Det er yderst sjældent, at der har været gjort noget seriøst forsøg på at beskrive de helt afgørende forskelle på en rigtig fagforening og de nye billige organisationer, som ganske vist kalder sig fagforeninger, men som slet ikke kan leve op til ordet. Disse organisationer kan kun karakteriseres som en slags free riders, for nu ikke at bruge det gode danske ord nassere, som måske er en anelse for stødende. Men sandheden er, at de lever højt på, at deres medlemmer får gavn af de ydelser og gevinster, som den rigtige fagbevægelse har skaffet. En rigtig fagforening leverer både individuelle og kollektive ydelser. Det enkelte medlem får støtte, når det kommer i problemer på arbejdspladsen eller udsættes for overgreb. Og her vil de nye organisationer sige, at de vinder mange sager for medlemmerne. Men en rigtig fagforening skaffer også goder til kollektivet, og det er i virkeligheden kun i kraft af de forbedringer, som er skabt gennem seje overenskomstforhandlinger, arbejdskampe, politisk arbejde og lobbyvirksomhed, at der overhovedet kan vindes individuelle sager. Fagbevægelsen har skabt grundlaget for sejre i sager om fyringer, feriepenge, barselsorlov, efteruddannelse og meget mere. Det er rettigheder, som de billige ef- Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl billige kopier af en rigtig fagforening er helt afhængige af den rigtige fagbevægelses eksistens. terligninger ikke har bidraget til at opnå. Og som de fortsat ikke bidrager til eller bruger ressourcer på. Derfor er det lettere for dem at holde et lavt kontingent. Så virkeligheden er, at de billige kopier af en rigtig fagforening er helt afhængige af den rigtige fagbevægelses eksistens. Og nu er LO så endelig vågnet op til kamp. Nu skal det frem i lyset, hvem det er, der skaffer forbedringer på arbejdspladsen. Derfor vil de forbeholde nogle af gevinsterne ved de kommende overenskomstforhandlinger egne medlemmer. Det har så fået de gule til lige pludselig at tage tilflugt i ordet solidaritet. Nu er LO usolidarisk, når de ikke vil dele med gratisterne. Der er ganske givet mange ulemper ved at opgive den klassiske model, hvor alle uanset medlemskab af en fagforening får del i kagen. Men det er nu ganske befriende, at det slås fast, at også her gælder det, at there is no such thing as a free ride. Det kan ikke være usolidarisk at kræve, at det er dem, der bidrager, der får gevinsterne. Odense Kongensgade 38, 2. sal, 5100 Odense C Telefon Fax Man. og tors. kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl

6 job i Sverige tb Læs hele artiklen Søg job i Sverige i Faktor 4 på side danskere er myreflittige Vi pukler og aser og slider og maser. Vi danske lægger i gennemsnit flere timer på arbejdsmarkedet end vore erhvervsaktive kolleger i andre OECD-lande. På OECD-skalaen ligger Danmark på en 13.plads ud af 26 lande, når det gælder arbejdstimer per indbygger. Vi arbejder lidt over timer om året. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flidspræmien går dog til Island, der er klassens duks med lidt over arbejdstimer per indbygger i den erhvervsaktive alder. Sydkorea er nummer to, og New Zealand nummer tre. Blandt de gamle EU-lande er det kun i Grækenland og Storbritannien, at arbejdstiden per indbygger i den erhvervsaktive alder er mærkbart højere end i Danmark. Sammenlignet med mange andre lande er den danske indsats på jobbet anderledes fordelt. Den enkelte dansker arbejder ikke flere timer, end man gør i så mange andre lande. Men vi er flere om at løfte byrden. Danske kvinder tager en ordentlig tørn sammenlignet med både andre OECD-lande og andre EU-lande. Undersøgelsen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd punkterer myten om den lave danske arbejdstid, som især CEPOS og Dansk Industri har pumpet op. Måler man som CEPOS på arbejdstid per beskæftiget, er den danske arbejdstid temmelig kort. Måler man i stedet på arbejdstid per indbygger, er den danske arbejdstid temmelig lang. Så rækker den til en 13.plads i OECD. la foto Polfoto Arbejdsløsheden er i bund i Danmark, og virksomhederne vender i stigende grad blikket mod den anden side af Øresund. Især servicemedarbejdere, men også svenske akademikere mærker til efterspørgslen. Men selvom antallet af svenskere, der tager på job i Danmark, nærmest er eksploderet de seneste år, kan danskerne også være med. Langt størstedelen af de danske udvandrere i den arbejdsdygtige alder lander i Sverige, og 20 procent af disse har en længere videregående uddannelse. Ligeledes rejser flere og flere danskere hver dag til Sverige for at arbejde. I 2005 tog danskere hver dag over sundet for enten at arbejde eller holde møder en fordobling på blot to år. Også her er de højtuddannede i flertal. Faktor4 god ledelse betaler sig Vækst, indtjening og tilfredshed. Moderne ledelse er demokratisk ledelse, og den giver en langt bedre bundlinje i årets regnskab. Det viser en stor, ny undersøgelse blandt ledere i 1200 private virksomheder. Undersøgelsen er omtalt i seneste udgave af magasinet Lederne. Konklusionen er klar. Dialogbaseret ledelse, der inddrager medarbejderne, giver gevinst på en lang række områder. Det gælder større overskud, højere vækst, mindre sygefravær og større tilfredshed. En leders vigtigste redskab til at sikre virksomhedens fortsatte eksistens er derfor at skabe et godt arbejdsmiljø. Det vil sige et positivt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, god omgangstone og samarbejde. Moderne og demokratisk ledelse kan skabe en kultur med tryghed og forandringsvillighed. Også stærk intern kommunikation og udvikling af ledergruppen kan aflæses på bundlinjen. De af Magisterbladets læsere, der nu tænker: hvad sagde jeg, kan glæde sig over tre forhold ud over den helt elementære fornøjelse ved at få ret. Man kan glæde sig over undersøgelsens videnskabelighed besvarelser fra ledere i 1200 private virksomheder er kombineret med analyser og tankevirksomhed hos forskere fra Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen i Århus. Her er ingen slinger i tallene. Konklusionen er solid. Man kan glæde sig over navnet på undersøgelsens afsender. Den er Ledernes Hovedorganisation. Hvis man herfra kan overbevise alle medlemmer om, at god ledelse betaler sig, kan arbejdsglæden blive stor også på de nederste hylder i rigtig mange danske virksomheder. Endelig kan man som medarbejder glæde sig over endnu en af undersøgelsens konklusioner: lederudvikling hjælper. Læs det hele på la

7 Novo fyrer 50 akad emike re Novo Nordisk trækker sig ud af kapløbet om diabetesmedicin i tabletform. 50 akademikere er afskediget. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Ledelsen af Novo Nordisk har sat til salg mærkater på alle de forskningsprojekter, der handler om diabetesmedicin i tabletform. I stedet vil den danske medicinalvirksomhed satse på sin portefølje af proteinstoffer. Lukningen af forskningsprojekter med fokus på små molekyler og tabletter berører 180 ansatte. De arbejder i dag direkte med projekterne eller er ansat i støttefunktioner. Mens 90 laboranter og andre HK ere er lovet omplacering, er næsten 50 akademikere sagt op. Nogle medarbejdere synes, at afskedigelserne har ramt forkert. Især hvis man arbejder i en støttefunktion, kan det være svært at forstå, at der ikke var mulighed for omplacering, siger Ulrik Hjulmand-Lassen, der er næstformand for Novo Nordisk Akademiker Forening NAF. Foreningen er den lokale AC-klub, der rummer over 3000 ansatte akademikere og specialister. Klubben består især af kemikere, læger, farmaceuter og ingeniører. Fyringer med social profil Novo Nordisks ledelse havde i første omgang bebudet 90 afskedigelser blandt akademikerne. Efter forhandlinger med Novo Nordisk Akademiker Forening er antallet af fyringer skåret ned til lige under 50. Novo Nordisk er en meget socialt ansvarlig virksomhed, og ledelsen har taget en række individuelle hensyn, siger AC-klubbens næstformand. DM parat med råd DM har sammen med andre akademiske fagforeninger holdt informationsmøder på Novo Nordisk om ledighed, jobsøgning og planlægning af den videre karriere. Gik du glip af mødet? Vil du have mere at vide? Kik på og læs mere om DM s tilbud til dig inden for karrierevejledning, netværk og jobsøgning. Eller ring til DM på For eksempel har man forsøgt at styre fyringerne uden om medarbejdere med helbredsproblemer og medarbejdere, hvis ægtefælle også skulle afskediges. Afskedigelser er altid triste, især for dem, der bliver ramt direkte. Vi havde i NAF gerne set, at ledelsen havde givet et principielt og generelt tilbud om genplacering for de berørte medarbejdere i akademikergruppen. Det burde være muligt at finde andet arbejde til dem i en så stor forskningsorganisation, siger Ulrik Hjulmand-Lassen. Nogle i nyt job For de afskedigede er der udsigt til økonomisk kompensation. Mange har fået tilbud om fritstilling og ekstra fratrædelsesgodtgørelse. Desuden har Novo Nordisk hyret et konsulentfirma, der skal hjælpe opsagte medarbejdere med at finde nyt arbejde. Nogle af de afskedigede Novo-folk behøver muligvis ikke at kigge særlig langt efter nye job. Vi taler om meget dygtige medarbejdere. Ledelsen har ganske vist sagt nej til et fælles løfte om genplacering af alle opsagte akademikere, men jeg har forstået det som et principielt nej og ikke som en afvisning af de

8 Biotek tørster efter arbejdskraft Novo Nordisk har besluttet at lukke de forskningsprojekter, der handler om diabetesmedicin i tabletform. I stedet vil den danske medicinalvirksomhed satse på sin portefølje af proteinstoffer. Lukningen betyder, at 50 akademiske medarbejdere er sagt op. berørte medarbejdere. Jeg ved, at de vil være meget velkomne ansøgere inden for koncernen, siger Ulrik Hjulmand-Lassen fra NAF. Flere opsagte akademikere har allerede fundet nyt arbejde enten inden for Novo Nordisk eller i andre virksomheder. Stort overskud Novo Nordisk er Danmarks største medicinalvirksomhed og førende på verdensmarkedet for insulin. Virksomheden har hovedkvarter i Danmark med afdelinger i 79 lande. I alt beskæftiger Novo Nordisk medarbejdere omregnet til fuldtidsjob. Lidt over halvdelen arbejder i Danmark. Medicinalgiganten overraskede for nylig børsmarkedet og dets analytikere med et resultat, der var endnu bedre end ventet for Novo Nordisk øgede sit overskud med ti procent og salget med 15 procent i forhold til året før. I runde tal blev virksomhedens resultat for 2006 på 9164 millioner kroner. Netto gav 2006 et overskud på omkring 6,5 milliarder kroner. Fyrede akademikere fra Novo Nordisk vil sandsynligvis ikke gå ledige længe. På begge sider af Øresund tørster virksomheder efter dygtige forskere og udviklere, og Novo Nordisk er et udmærket navn at have på sit CV. Det vurderer direktør Stig Jørgensen fra Medicon Valley Academy. De konkrete jobmuligheder afhænger selvfølgelig af den enkelte medarbejders kompetencer, men generelt ser det ret lyst ud i branchen. Og de fleste forskere og udviklere inden for biotek, medico og farma har på et eller andet tidspunkt i deres karriere arbejdet for Novo Nordisk. Virksomheden regnes for at være en god skole at gå i, siger Stig Jørgensen. Han peger på, at mange virksomheder i Øresundsregionen har brug for forskning i små molekyler og tabletudvikling. Medicon Valley Academy er netop nu på vej med en helt ny undersøgelse af udbud og efterspørgsel på arbejdskraft blandt regionens biotekniske virksomheder. Behovet for højtuddannede medarbejdere er fortsat meget stort, og virksomhederne kæmper især med mangel på forskere og udviklere, der kan bringe produkterne gennem de kliniske faser, siger Stig Jørgensen. En lang række af de virksomheder, der arbejder med biotek, blev grundlagt for fem til ti år siden. Mange af disse virksomheder har nu bragt deres produkter så vidt, at de skal prøves af på mennesker og dyr for at blive godkendt af sundhedsmyndigheder som medicin. Det har givet yderligere efterspørgsel efter medarbejdere, der kan skrive patenter, designe kliniske forsøg og forhandle med myndigheder. Samtidig fortsætter regionens mange biotekvirksomheder med at udvikle nye produkter til pipelinen. Små og mellemstore virksomheder som TopoTarget, Genmab og Neurosearch fik sidste år tilført kapital for over syv milliarder kroner. I dag beskæftiger små og mellemstore biotekvirksomheder på begge sider af sundet tilsammen over 4000 akademiske forskere og udviklere. Hertil kommer hele medico- og farmaindustrien med store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Astra Zeneca.

9 Aller kræver alt for ingenting Aller Press vil have fuld råderet over freelanceres arbejde. Gratis. DM s formand er vred. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Skriv ikke under. Ring til DM. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig tegninger med stigende konkurrence og Det er DM-formand Ingrid Stages råd til presset og blive fristet til at skrive under. udvikling af medier. de freelancere, der nu bliver hårdt presset Kommunikationsbranchen er populær, og Mediebilledet ændrer sig hurtigt i disse af ugebladsgiganten Aller Press. der er mange om buddet. Men det er en år med udvikling af internet og andre nye Forlaget har sendt nye kontrakter ud til meget dårlig idé at afgive sine rettigheder. medier. Vore konkurrenter kan frit bruge sine 600 tilknyttede freelancere. Aller vil Man ødelægger det fremtidige marked billeder og lyd på mange platforme, og det have freelancernes underer vi nødt til også at kunne. skrift på, at alle rettigheder Derfor ønsker vi at indgå nogle til artikler, foto og tegninger leveringsaftaler, der skaber fremover tilhører forlaget. klarhed om rettigheder til levemed en underskrift på randørernes produkter, siger kontrakten vil Aller Press Per Ingdal. kunne bruge alt freelancealler Press hører under Carl rens stof kvit og frit og i enallers Etablissement A/S. Konhver sammenhæng i samtlige cernen sidder på 71 pct. af udgivelser i hele koncernen. markedet for ugeblade i DanAlene i Danmark udgiver mark. I Sverige dominerer Aller Aller otte ugeblade og 11 også markedet for ugeblade magasiner. Koncernen har med en andel på 84 pct. I Nordesuden dattervirksomheder ge og Finland er markedsandei Norge, Sverige og Finland. len henholdsvis 49 og 26 pct. De nye kontrakter er uden tidsbegrænsning, og freelanfreelancere siger nej ceren får ingen økonomisk Rigtig mange freelancere har kompensation. Aller Press kræver fuld råderet over freelanceres tekster, foto og tegninger til dog sagt nej tak til de nye bederudover ønsker Aller brug i alle koncernens ugeblade og magasiner i fire lande. Gratis. Bladkontingelser. Ifølge direktør Ingdal Press ret til at sælge freelan- cernen havde i 2006 et overskud på 446 mio. kr. har forlaget fået over 100 uncernes stof til virksomheder derskrevne kontrakter retur ud uden for koncernen. Her vil af de 600, men han er ikke helt freelanceren dog få 37 procent af indtægbåde for sig selv og for andre, siger Ingrid sikker på tallet. ten. Stage. Dermed har fem ud seks freelancere mudm s formand støtter helhjertet Dansk ligvis sagt nej til at skrive under på de nye DM: Fuldstændig uacceptabelt Journalistforbunds forsøg på at få Aller leveringsaftaler. DM s formand, Ingrid Stage, kalder Allers Press til at tilbyde freelancere mere rimelige Forlagsdirektør Per Ingdal mener, at freekontrakter for helt uantagelige. vilkår for videreudnyttelse af deres produklancere, der ikke skriver under, vil stå dårli Det er fuldstændig uacceptabelt, at man ter. gere i konkurrencen med andre freelancere. udnytter freelancere på den måde og tvin Det er klart, at man på den måde vil ger dem til at opgive deres rettigheder. DeForlag peger på konkurrence gøre sig til en mindre attraktiv leverandør, res stof vil kunne bruges i sammenhænge, Forlagsdirektør i Aller Press Per Ingdal afvisiger han. som de ikke har indflydelse på, og oven i ser, at forlaget er i forhandling med Dansk Aller Press udgiver blandt andet Billedkøbet uden at de får kompensation. Mange Journalistforbund. bladet, Femina, Se & Hør, IN, Mad & Bolig, freelancere står i forvejen i en svag posi Der foregår nogle sonderinger, men vi Nyt om Biler og magasinet Q. Koncernen tion, og nu vil Aller udnytte sin magtposiforhandler ikke, og vi indgår ikke aftaler har ansatte i fire lande og et ugenttion til at stille dem endnu ringere, siger en med forbund om freelancestof. Vi indgår lig oplag på 3,2 millioner eksemplarer. Konvred Ingrid Stage. aftaler med vore freelancere, siger Per cernens overskud i 2006 blev 445 millioner Hun opfordrer freelancerne til at lade Ingdal. kroner. være med at skrive under på kontrakterne Han begrunder forlagets ønske om at få og i stedet kontakte DM. brugsret til freelancernes tekster, foto og

10 DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt og Liv Alfast Kretzschmer Ansættelse med lykkelig slutning Et medlem fik til sin store glæde tilbudt et ph.d.-stipendium. Hun havde ikke en kandidat-uddannelse, men en masteruddannelse kombineret med relevant erhvervserfaring kvalificerede hende til stillingen. Men uden kandidatgrad opfyldte hun ikke det grundlæggende uddannelseskrav, som skal til for at blive ansat på AC-overenskomsten. Derfor var arbejdsgiverens tilbud til hende, at hun kunne blive ansat i henhold til minimumsreglerne i Funktionærloven. DM tog fat i sagen, for Funktionærloven stillede hende langt dårligere, end overenskomsten ville gøre. Blandt andet ville hun kun få 18 ugers barsel på halv løn, mens hun som overenskomstansat ville få fuld løn i 32 uger. Og da medlemmet var gravid, havde netop det punkt stor betydning for hende. En konsulent fra DM forhandlede med arbejdsgiveren og argumenterede blandt andet for, at kvinden burde behandles som andre ph.d. er, selv om hun havde en lidt anderledes uddannelsesbaggrund. Det lød åbenbart ikke helt urimeligt i arbejdsgiverens ører, for efter lidt tovtrækkeri bøjede arbejdsgiveren sig. Det betød, at den kommende ph.d. blev ansat med henvisning til AC-overenskomstens regler. Og det er en rigtig happy ending, for ud over at få bedre vilkår under barsel kan medlemmet også glæde sig over at være stillet bedre i forhold til blandt andet lønreguleringer, samtidig med at hun vil være dækket af eventuelle forbedringer, som aftales i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Forbedret kontrakt med udlandet Et medlem blev ansat i en tidsbegrænset stilling på et universitet i England og sendte for en god ordens skyld udkastet til sin ansættelseskontrakt til en faglig konsulent i DM. DM har en såkaldt gæstemedlemsaftale med en række søsterorganisationer i udlandet og fik derfor UCU (University and College Union) til at gennemgå detaljerne i medlemmets kontrakt. De engelske fagforeningskolleger er i sagens natur væsentlig mere inde i de lokale, nationale vilkår, som gælder for universitetsansatte i England, og de kunne da også hurtigt konstatere, at der var problemer med såvel pensionsordningen som med opsigelsesbetingelserne i DM erens kontrakt. Vilkårene er nu i færd med at blive forbedret. DM får 1-2 henvendelser om måneden vedrørende ansættelser i udlandet. Gæstemedlemsaftalen betyder, at akademiske fagforeninger i en række lande har indvilliget i at yde relevant rådgivning om løn- og arbejdsvilkår, når udlændinge tegner kontrakt. Aftalen er foreløbigt indgået med DM s søsterorganisationer i England, de nordiske lande, Tyskland, Canada, Australien, New Zealand og USA og gælder selvsagt også for herboende udlændinge, der har brug for rådgivning fra DM. Når ønskejobbet bliver et mareridt Når drømmejobbet pludselig er inden for rækkevidde, er det ikke altid, at medarbejderen har fokus på også at få klare aftaler om løn- og ansættelsesvilkår. DM har mange sager især blandt yngre medlemmer, som bliver hårdt ramt, fordi de ikke i tide har fået afklaret vilkårene for deres ansættelse. En ung DM er blev som helt nyuddannet ansat i en privat interesseorganisation. Det var et ønskejob på alle måder, frie forhold og mulighed for at skabe sit eget job. Stillingsbetegnelsen var projektkoordinator, men reelt fungerede hun som leder for sin afdeling. Lønnen var lav, arbejdsugen ikke under 45 timer. Det gik godt lige indtil hun fik sit første barn. Kvinden forsøgte efter endt barsel at få lavet nogle klare aftaler om opgaveportefølje og om højeste arbejdstid. Hun forsøgte også at få skabt et system, så andre kunne dække hende af, når hun fx måtte blive væk i forbindelse med barnets sygdom. Det lykkedes så dårligt, at medlemmet efter få måneder gik ned med stress i en grad, så DM måtte henvise hende til psykolog og forhandle hende ud af ansættelsesforholdet. Også karriere- og kompetenceafdelingen i DM kom på banen, så hun i øjeblikket får hjælp til at finde et nyt job. Også ydre omstændigheder kan komme på tværs af ønskejobbet. Tre andre yngre magistre kom i klemme, kort tid efter at de var blevet ansat i en medievirksomhed. Kun to måneder fik de i jobbet, så gik firmaet konkurs, og et langvarigt sagsforløb startede. Sammen med Dansk Journalistforbund måtte DM igennem to retssager, før medlemmerne kunne få erstatning. Først skulle de to faglige organisationer køre en sag mod Lønmodtagernes Garantifond om, hvorvidt de pågældende medlemmer overhovedet var funktionærer og dermed havde ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dernæst skulle virksomheden erklæres konkurs, hvilket viste sig ikke at være helt enkelt, da den var del af et skuffeselskab med flere CVRnumre. Det endte derfor med hele to konkurser, og sagens samlede længde blev næsten et år. Udgangen på sagen blev, at de tidligere ansatte fik fuld lønkompensation og erstatning for feriepenge.

11 Hvad nytter det, at man har retten, hvis man ikke også har magten? Mikkel Lundstrøm havde en skriftlig aftale med sin nye arbejdsgiver om tre måneders afspadsering. Men efter få uger fik han tjenstligt pålæg om at stille på jobbet. af Pernille Siegumfeldt foto: Kurt Johansen tegning: Bob Katzenelson man bryder da aftaler Ledelsen vil gerne sole sig i projektresultater, men det kniber mere, når regningen skal betales bagefter. Der var tit brug for, at jeg knoklede langt ud over normal arbejdstid med vigtige projekter, så det gjorde jeg loyalt. Som tak bliver jeg bosset til at møde før aftalt af min nye arbejdsgiver, der samtidig betaler sig fra sit aftalebrud. Det er da retsløst. Konsulent og projektleder i Region Sjælland Mikkel Lundstrøm er godt gammeldags sur i skralden og alligevel kan han ikke lade være med også at trække på smilebåndet. Han er landet i en situation, han opfatter som så absurd, at valget står imellem at grine eller græde. Han har valgt det første. Jeg troede, jeg havde en klokkeklar skriftlig aftale, men en aftale er åbenbart ikke mere værd end det papir, den er skrevet på i hvert fald ikke, når den, der har magten, pludselig ombestemmer sig. Det skulle jeg lige have vidst dengang i starten, da jeg blev mødt med lutter velvilje, siger Mikkel Lundstrøm. Minus 400 timer Starten for Mikkel Lundstrøm ligger tilbage i november måned sidste år, da han endnu arbejdede som chefkonsulent i Diagnostisk Center, Sygehus Vestsjælland. Som det var tilfældet for hele den offentlige sektor på det tidspunkt, havde også Mikkel Lundstrøms daværende arbejdsplads et voldsomt pres på op imod deadline for strukturreformen. Efter fem år som projektleder er det 10 + Ingen kommentarer Magisterbladet har været i kontakt med Region Sjællands personalechef, Christina Lundgren, for at få en kommentar til sagen. Bladet har spurgt personalechefen om, hvorvidt Region Sjælland generelt har forberedt sig på den situation, at mange medarbejdere har overarbejdspukler med sig på grund af strukturreformen, om hvornår disse medarbejdere kan regne med at have en reel aftale om afspadsering og om personalechefens principielle holdning til, at Region Sjælland har betalt sig fra at bryde en skriftlig aftale. Christina Lundgren svarer, at Region Sjælland har indgået en aftale med Dansk Magisterforening, og hun ønsker derfor ikke at kommentere sagen. ikke uvant for ham, at arbejdet kommer i klumper, som han efterfølgende afspadserer. Derfor var der heller intet usædvanligt i, at hans fleksregnskab i efteråret stod i minus med 400 timer. Da den nye Region Sjælland slog en stilling op som projektleder i afdelingen for Kvalitet og Udvikling, sendte Mikkel Lund- strøm en begejstret ansøgning af sted. Da jeg fik stillingen tilbudt, gjorde jeg opmærksom på, at jeg ønskede at få mine hidtidige løn- og arbejdsvilkår med over i det nye job. Og især lagde jeg vægt på, at jeg ville have mulighed for at afspadsere de 400 flekstimer, jeg havde oparbejdet i forbindelse med projektarbejde. Mine krav blev mødt med stor lydhørhed, forklarer han. Personalechefen i Region Sjælland henviste til, at en sådan aftale skulle indgås mellem den gamle arbejdsplads og Mikkel Lundstrøms nærmeste afdelingschef på den nye arbejdsplads. Der gik lang tid, hvor han intet hørte, men kort før jul fik han en aftale på plads. Hans nye afdelingschef i Region Sjælland gav grønt lys for, at Mikkel Lundstrøm kunne afspadsere 370 timer og skrive de sidste 30 på fleks en. På den måde ville han også holde sig inden for regionens målsætning om, at medarbejdere maksimalt må oparbejde 40 flekstimer. Aftalen underkendt I stedet for at have første arbejdsdag den 1. januar skulle Mikkel Lundstrøm altså først afspadsere flekstimerne fra sit hidtidige ansættelsesforhold og derefter møde første gang den 14. marts. Men 2007 var kun få uger gammel, da Mikkel Lundstrøm blev kontaktet af sin kommende afdelingschef, som meddelte, at personalechefen i Region Sjælland underkendte den skriftlige aftale, der var indgået. Personalechefen slog bak og mente

12 Mikkel Lundstrøm havde en skriftlig aftale om afspadsering, så han bl.a. kunne renovere sit hus. Men den aftale blev annulleret af Region Sjælland. Så nu går Mikkel Lundstrøms weekender med husarbejde. ikke, at min afdelingschef havde været bemyndiget til at indgå en aftale med mig om afspadsering. Hun sagde, at jeg kunne få pengene udbetalt i stedet og så beordrede hun mig til at komme på arbejde med det samme, fortæller Mikkel Lundstrøm. Region Sjællands underkendelse af afspadseringsaftalen medførte, at Diagnostisk Center og Region Sjælland fik et økonomisk udestående, fordi han var blevet overdraget til den nye arbejdsplads før afspadse- ringens udløb. Mikkel Lundstrøm blev noget paf over konsekvenserne af aftalebruddet. Jeg skulle bl.a. bruge tid på at renovere mit hus. Derfor var fritid mere værd for mig end udbetalte flekstimer, der oven i købet skal beskattes. Og så mener jeg for resten heller ikke, at det overhovedet bør kunne komme mig til skade, at der går bureaukrati og kuk i økonomien mellem to arbejdsgivere i regionen, fordi jeg flytter arbejdsplads i forbindelse med strukturreformen, påpeger Mikkel Lundstrøm. Svært at acceptere Mikkel Lundstrøm ved, at mange af hans kolleger i det offentlige har slæbt overarbejdspukler med sig over i den nye struktur, som er mindst lige så store som hans egen. Selv er han fast besluttet på ikke at gå i den fælde en gang til. Fremover bliver det løbende afspadsering og meget nøje regnskaber med hensyn til arbejdstiden. Mikkel Lundstrøm har nu via DM indgået en ny aftale med Region Sjælland. Han har fået sin afspadsering udbetalt i penge. Som kompensation har regionen valgt at se bort fra de fire uger, han nåede at holde fri. Ikke noget dårligt forlig på papiret, medgiver Mikkel Lundstrøm, der ikke desto mindre godt kan fortryde, at han ikke førte sin sag til ende for at få afklaret de gældende retsprincipper på aftaleområdet: Region Sjælland har betalt sig fra at bryde en skriftlig aftale. En aftale er åbenbart kun en aftale, så længe den, der har magten, også står ved den. Den form for retstilstand har jeg meget svært ved at acceptere, understreger Mikkel Lundstrøm. 11

13 tag din tillidsrepræsentant i hånden En skriftlig aftale om afspadsering er bindende, fastslår DM s advokat. Men chancen for, at også arbejdsgiveren står ved det aftalte, er størst, hvis man inddrager sin tillidsrepræsentant eller fagforening i forhandlingen. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Line Reeh Det kan forekomme både omstændeligt og uhyre formelt. Men sagen om Mikkel Lundstrøm og den skriftlige kontrakt, der pludselig blev annulleret af hans nye arbejdsgiver, Region Sjælland, bekræfter ikke desto mindre, at medarbejdere skal gå med både livrem og seler, når de indgår den slags aftaler. Fx hvis de har længere tids afspadsering til gode og insisterer på at omsætte den til fri- fra- arbejde frem for likvider. Medarbejdere regner en aftale for en aftale. Ikke mindst når den foreligger på skrift. Sådan burde det også være. Men ved at formalisere rammerne omkring indgåelsen af en aftale opnår man, at også arbejdsgiveren tænker konsekvenserne til ende. Det mindsker risikoen for, at man bliver stillet en aftale i udsigt, som måske alligevel viser sig at være urealistisk. Derfor bør man altid inddrage sin tillidsrepræsentant eller have sin fagforening med som rådgiver, fx når man skal indgå en kontrakt om længerevarende afspadsering med sin arbejdsgiver, siger Christel Andersen, advokat i DM. Hun understreger, at en skriftlig aftale om afspadsering er juridisk bindende, også selvom den ikke har form af en egentlig ansættelseskontrakt, men alene fremgår af fx en mailkorrespondance mellem chef og ansat. Samtidig advarer DM s advokat om, at det kan have voldsomme konsekvenser for en ansat at holde fast i en aftale, som arbejdsgiveren vil ophæve uanset hvor meget den ansatte så end har retten på sin side. Udfaldet af en eventuel retssag kender vi først om et års tid. Medarbejderen bliver bortvist i det øjeblik, konflikten slipper løs, 12 Man bør altid inddrage sin tillidsrepræsentant eller have sin fagforening med som rådgiver, når man fx skal indgå en kontrakt om længerevarende afspadsering med sin arbejdsgiver, siger Christel Andersen, advokat i DM. så i den periode har vedkommende ikke noget job og derfor ingen løn. Og vi kan jo aldrig garantere, at vi vinder en sag, selv om vi føler os nok så sikre, pointerer Christel Andersen. Derfor ærgrer det hende også, når en arbejdsgiver som fx i tilfældet med Region Sjælland tilsyneladende ikke har forberedt sig ordentligt på noget, de med lethed kunne forudse ville komme: Den lange række af medarbejdere, der har både ugers og måneders overarbejdspukler med sig fra deres tidligere arbejdsplads. Ferieloven tager højde for, at der er situationer, hvor arbejdsgiveren kan inddrage både planlagt ferie og aftalt afspadsering. Men loven understreger også, at det ikke gælder ferie og afspadsering, som medarbejderen allerede er i færd med at afholde. Og så står der eftertrykkeligt, at det kun kan ske, når der er væsentlige, upåregnelige, driftsmæssige hensyn at tage. Herunder kan man vist ikke selv med sin bedste vilje regne en strukturreform, der har været planlagt i årevis, siger Christel Andersen.

14 Oplev Lars Kolind fortælle: Fra bureaukrati til vækst Lars Kolind forfatter og tidligere koncernchef i Oticon, er bl.a. kendt som manden der forvandlede en skrantende virksomhed til en af verdens førende leverandører af høreapparater. Hør ham fortælle om sin ledelsesteori og om hvordan hans nyeste bog, Kolind Kuren, blev til. Du kan møde Lars Kolind og fire forfattere på seminaret: Kunsten at skrive To. 7. juni 2007 Ingeniørforeningens Mødecenter, København Andre seminarer Professionelle s Ma. 23. apr Ingeniørforeningens Mødecenter, København Pernille Steensbech Lemée kommunikationsrådgiver, Fokus Kommunikation Engelsk-dansk oversættelse fælder og hjælpemidler Kvinder giver overskud Ti. 22. maj 2007 Charlottehaven, København Ma.-ti apr Ingeniørforeningens Mødecenter, København Thomas Harder Lasse Rimmer oversætter, konferencetolk Danske Sprog seminarer Turbinevej 26, 3150 Hellebæk Tlf , Fax info@sprogseminar.dk stand-up-komiker, radiovært Vi holder ca. 30 seminarer, heraf 14 helt nye, i dennne sæson. Seminarerne foregår i lækre omgivelser, fx på det femstjernede hotel KongebroGaarden i Middelfart. På kan du læse mere om det hele. Her kan du også rekvirere eller downloade vores komplette program. Danske Sprogseminarer blev stiftet i 1995 og holder sprogseminarer på højt niveau. Vi henvender os til alle de virksomheder der prioriterer sproglig efter uddannelse af deres ansatte. Målgruppen er især de medarbejdere der ønsker at blive bedre til skriftlig kommunikation, men seminarerne er åbne for alle sprogligt interesserede. Læs mere på magisterbladet 1/07 13

15 boglisten FILOSOFI Skæbne, magt og vilje Seks nedslag i den tidlige Nietzsche-reception Pia Rose Böwadt og Ole Morsing (red.) Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede, for eksempel Karen Blixen, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler. Forlaget Anis, 2006, 184 sider, 189 kr. Lyotard og det postmoderne samfund Niels Brügger Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980 ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog Viden og det postmoderne samfund fra 1979 i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Aarhus Universitet, Bogen udgives af Books on Demand som print on demand, dvs. den udkommer kun, når nogen køber et eksemplar. Formel Logik Stephen Read og Crispin Wrigth Formel logik er en grundlæggende, lettilgængelig indføring i klassisk doms- og prædikatslogik beregnet til undervisning på universitetsniveau. Den fokuserer på de semantiske metoder sandhedstabeller og semantiske træer frem for bevisteori. Bogen indeholder mange pædagogi14 ske eksempler og øvelser. Aarhus Universitetsforlag, 2006, 95 sider, 128 kr. sin bejler. Politikens Forlag, 2006, 252 sider, 269 kr. KOMMUNIKATION Fra tekst til samfund tur-retur Anette Villemoes, Henrik Rye Møller og Mette SKovgaard Andersen (red.) Samfundet bliver stadig mere uforudsigeligt og uoverskueligt. Fra tekst til samfund turretur sætter fokus på tekstens håndtering af det komplekse samfund. Hvordan skaber den mening i galskaben? For at belyse dette går bogen nye veje og trækker på både samfundsanalyse og tekstanalyse. Bogen er en indførelse i både tekstteori og systemteori. Forlaget Samfundslitteratur, 2006, 211 sider, 219 kr. KUNST Manual til dansk samtidskunst Lisbeth Bonde og Mette Sandbye Bogen er en praktisk indføring i det brede og brogede felt, som kaldes samtidskunst. Den giver en samlet introduktion til de seneste femten års kunst på hjemlig grund. Gyldendal, 2006, 392 sider, 299 kr. KULTUR Kierkegaards Jyllandsrejse Peter Tudvad Tag med københavneren Søren Kierkegaard ( ) ud på hans livs første større rejse, en tre uger lang tur til det fjerne Vestjylland i sommeren Vi følger Kierkegaard på hele rejsen - fra forberedelserne hjemme i København, blandt de andre passagerer i dagvognen til Kalundborg og på smakken over Kattegat, rundt i købstædernes gader og med ekstrapost fra kro til kro, ud i den jyske natur og tilbage til hovedstadens tummel, hvor en vis Regine Olsen venter på Nye sprog, nye verdener Udvalgte artikler om kunst og kultur Hans-Jørgen Nielsen Fra midten af 60 erne og frem til sin død i 1991 var HansJørgen Nielsen en af de vigtigste debattører, essayister og anmeldere herhjemme. Denne bog koncentrerer sig om den del af hans kritiske produktion, der handler om æstetiske og kulturelle emner. Samlingen er redigeret af Tania Ørum, Morten Thing og Thomas Hvid Kromann. Gyldendal, 2006, 528 sider, 375 kr. NATUR Naturen i Danmark Geologien, bind 2 Kaj Sand-Jensen og Gunnar Larsen Naturen i Danmark beskriver i fem bind vores biologiske, geologiske og landskabsmæssige grundlag. Værkets andet bind handler om det danske områdes geologi gennem mere end 500 millioner år. Om hvordan jordskorpebevægelser, klimaforandringer og naturlige, kemiske processer har skabt vores landskaber, som de ser ud i dag. Gyldendal, 2006, 552 sider, 699 kr. PÆDAGOGIK Hermeneutik og pædagogik Torben Hangaard Rasmussen Det er vigtigt at aktualisere hermeneutikken i en tid med øget offentlig kontrol, idet den lægger vægt på den afgørende betydning, mening og forståelse har i pædagogikken, på teori/praksis-forholdet, pædagogikkens historie og erfaringens betydning for praksis. Semi-forlaget, 2006, 232 sider, 228 kr. Pædagogisk tænkning nogle idéhistoriske holdepunkter Jørgen Lauritzen Platon, Rousseau, Kant, Gadamer, Hal Koch, og Løgstrups tænkning behandles ud fra en pædagogisk synsvinkel. Hvert afsnit giver de enkelte tænkere en nutidig aktualitet ud fra en bestemt sag. Et udgangspunkt for de hovedspørgsmål, som faget pædagogik indeholder. Semi-forlaget, 2006, 152 sider, 168 kr.

16 hjerneflugt er en myte Mag. Stud.176x personer. I øvrigt kommer to ud af tre hjem igen inden for syv til otte år. En udvandrende højtuddannet er ofte en person under 35 år, enlig, uden børn og naturvidenskabeligt uddannet. Det samme er indvandrerne. Umiddelbart er der altså ingen grund til panik ifølge Socialforskningsinstituttets rapport: Brain Drain eller Brain Gain? Men billedet kan ændre sig, advarer rapporten. En af årsagerne er den lave løn til akademikere i Danmark. En række OECDstudier har vist, at den økonomiske gevinst ved at tage en akademisk uddannelse i Danmark er ret beskeden. Knokleriet med bøger og eksaminer samt 16/01/07 10:24 de magre år på SU bliver ikke belønnet med en tilsvarende højere nettoløn, hvis man sammenligner med faglærte og ufaglærte lønmodtagere. OECD konkluderer, at blandt alle kvindelige akademikere i OECD har danske kvindelige akademikere den ringeste gevinst ved at have uddannet sig. Danske mænd har den tredjeringeste gevinst i OECD ved at have taget en akademisk uddannelse. Ifølge rapporten kan den faktor i sig selv få flere højtuddannede til at udvandre i lande, der sætter større pris på deres kvalifikationer. Rapporten Brain Drain eller Brain Gain kan findes på la Side 1 Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen. Billig Studieforsikring i LB LB tilbyder en særlig fordelagtig studieforsikring. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Forsikringen består af to dele: 1 Familiens Basisforsikring, som forbrugerrådet anbefaler 2 Ulykkesforsikring Familiens Basisforsikring har en udvidet dækning på en række områder: Brilleforsikring. El-skadedækning ved f.eks. kortslutning i stereoanlæg, video, PCer m.m. Psykologisk Krisehjælp. Ferierejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring, som dækker hele husstanden - året rundt - på alle ferie- og studierejser i hele verden (uden for Danmark) i indtil 30 dage. Hertil kommer den almindelige dækning som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og vandskade. Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på kr. 1mill. og giver dækning fra en invaliditetsgrad på 5%. Udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde er uden summæssig begrænsning. Øvrige forsikringer -herunder bilforsikring Udover studieforsikringen kan vi også forsikre dit hus, fritidshus og bil. LBs bilforsikring hører til blandt landets billigste. LBs bilister har mange fordele: Elitebilist efter 4-6 års kørsel - afhængig af din alder. Præmien nedsættes én gang årligt - uanset antal skader. Når elitetrin er nået, bliver du stående dér. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade København K Hvert år udvandrer mellem og akademikere fra Danmark. Hvert år indvandrer omkring akademikere til Danmark. Danmarks hjernebalance i forhold til udlandet har det kort sagt udmærket. Vi giver, og vi får. Netto er der hverken tab eller gevinst på kontoen for højtuddannede. Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet, der har målt på årene 1992 til Forskerne har undersøgt antallet af kandidater og ph.d.er, der forlader Danmark i mere end to år. Og tilsvarende set på dem, der krydser grænsen i den modsatte retning. Antallet af udvandrere mellem og svarer til fem procent af en kandidatårgang, som er på godt personer. De udgør under en procent af den samlede akademiske arbejdsstyrke på Kun for medlemmer af Magisterforeningen Jeg vil gerne have tilsendt materiale om LBs særlige studieforsikring. Jeg vil gerne kontaktes telefonisk for et uforpligtende tilbud på mine forsikringer. Igangværende uddannelse Uddannelsessted Navn Adresse Postnr. By Tlf. privat Træffes bedst kl. Mag

17 konference om den nye læreruddannelse af Thomas Bøttcher - tb@dm.dk foto: Jesper Voldgaard. Udflugt. 200 seminarielærere, rektorer og eksperter fra hele landet tog turen til Skanderborg for at deltage i læreruddannelseskonferencen, der var arrangeret af blandt andet DM. Udnyt ressourcerne bedst muligt. Jette Schmidt, seminarielærerformand i DM, var ordstyrer på en workshop om behov for kompetenceudvikling i læreruddannelsen: Midlerne skal udnyttes maksimalt, så det er vigtigt, at man samarbejder om kompetenceudviklingen. Den skal koordineres lokalt, regionalt og nationalt. Nogle behov er meget lokale, mens andre går på tværs af uddannelser og professionshøjskoler, sagde Jette Schmidt. 16

18 Forskningstilknytning. Det var en overraskelse for flere lærere at høre, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 blev afsat midler til forskningstilknytning ikke til universiteterne, men direkte til seminarierne. Det er jeres penge. Det er en ret væsentlig pointe, sagde Ivan Sørensen fra undervisningsministeriet. De 135 mio. kroner er taget fra Videnskabsministeriets pulje og lagt til MVU-området. Pengene bliver tildelt i Provokation. Professor Jens Rasmussen, DPU, uddelte provokerende bemærkninger til forsamlingen, da han blev bedt om at fortælle om de indtryk, han havde fået ved at følge konferencen fra sidelinjen: Ingen af jer synes at gøre jer særlig mange tanker om læreruddannelse i et fremtidigt videnssamfund. Vi er et af de sidste lande med en særskilt seminarieuddannelse. Jeg synes, seminarieverdenen i al for høj grad tager for givet, at det fortsætter sådan, lød det blandt andet fra professoren. Få midler. Klaus Bruun, underviser på N. Zahles Seminarium, mener, at de afsatte midler til efteruddannelse i den nye læreruddannelse er utilstrækkelige set i forhold til de reelle behov: Midlerne er blevet mindre og mindre de sidste ti år. Det er fint nok med de nye penge, med der er tilsyneladende ikke nogen arbejdstidsdækning for efteruddannelse, der tager mere tid end bare et par dage. Det er, som om efteruddannelse er blevet lærernes eget ansvar. 17

19 18

20 det akademiske kvarter Sådan sagde de... J På herrens mark Kvinder har dobbeltarbejde, så det klodser. Det var, hvad det store flertal af ikke-elite-kvinder fik ud af et ligestillingsprojekt, der fortsat nægter at tale biologiske og seksuelle forskelle på de to køn. Lone Nørgaard, cand.mag. i dansk, engelsk og køn & kultur, i en kronik om ligestillingens fallit. (Jyllands-Posten, 4. februar 2007). En del kvinder med lederevner vælger at prioritere moderrollen højere end en lederstilling, så jeg tror aldrig, det bliver helt lige. Maja Engmark, næstformand i foreningen af danske erhvervskvinder, om ledelse og køn. (Jyllands-Posten, 5. februar 2007) Jo mere konkret og fagligt ansvar en akademiker har, desto farligere er det blevet at ytre sig offentligt. Jens Morten Hansen, adjungeret professor i naturfilosofi og tidligere direktør for Forskningsstyrelsen, i en kronik om forskeres ytringsfrihed og ansvar. (Politiken, 2. februar 2007). Magistre er et meget godt eksempel på de videnmedarbejdere, som Danmark i stigende grad er afhængig af. Magistre vil ikke spises af med, at reglerne siger. De køber kun gode argumenter, de forventer, at der kan handles fleksibelt, de ønsker rimelighed frem for regler, og de forventer at blive taget alvorligt. Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc., Copenhagen Business School, om fremtidens arbejdskraft. (Jyllands-Posten, 28. januar 2007). Herrens mark her set fra sydøst. Hvad er egentlig herrens mark? Og hvor ligger den? Mange har været der efter eget udsagn, men kun få kan klart lokalisere den. Ingen uden undtagelse bryder sig om at opholde sig på denne mark. Vi har forsket lidt i sagen. Dels har vi søgt efter oplysninger på nettet, og dels har vi sendt vores fotograf ud på research: Den mark må sågu være til at finde. Vi har haft held med begge dele. Vores fotograf hævder at have fundet herrens mark. På fotoet ser man marken fra sydøst. Hvad angår betydningen og oprindelsen af udtrykket eller den faste vending havde vi også held med vores søgning. Det gik til på følgende måde: Herrens mark er jo et såkaldt idiom, altså en fast vending, hvis betydning ikke umiddelbart kan aflæses af de enkelte ords betydning. Et andet idiom er fx at have sommerfugle i maven. Vi søgte altså på idiomer på nettet. Den øvelse bragte os ind på Den ordbog vil vi godt slå et slag for. Ordbogen hedder Ordbogen over faste vendinger og er udarbejdet af nogle folk fra Handelshøjskolen i Århus. Ordbogen er en afløser af den gamle Idiomordbog, som blev stillet gratis til rådighed i april Denne idiomordbog fik en meget fin modtagelse blandt kendere, men ikke desto mindre har folkene bag besluttet så at sige at nedlægge Idiomordbogen til fordel for den nu lancerede Ordbogen over faste vendinger. Hvorfor? Fordi mange brugere ikke vidste, hvad et idiom er. Mange mente at både ordsprog fx: liden tue vælter stort læs og bevingede ord fx: angreb er det bedste forsvar begge var idiomer. Den misforståelse er altså så nu forsøgt udryddet med den nye titel på ordbogen over idiomer. Ordbogen indeholder lige nu ca faste vendinger, den er let at søge i, giver fyldige forklaringer, kommer med eksempler på synonymer og associationer, giver grammatiske sammenhænge m.v. Ordbogen er ikke komplet og det er ikke en fejl. Ordbogen skal stadig kunne udvikle sig gennem reaktioner og idéer fra brugerne. Disse reaktioner vil være en vigtig del af det eksperiment, ordbogen er, siger sprogfolkene fra Handelshøjskolen. Tilbage til herrens mark: Ordbogen fortæller, at ingen rigtig ved, hvordan dette udtryk kan forklares. Efter sigende skal det først være kommet ind i dansk omkring Vi løber risikoen for at kloge os, men den forklaring lyder usandsynlig. Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe os med at opklare udtrykkets oprindelse? Vi hører gerne fra jer. Det er også interessant, hvorfor ord med herren har så negativt et indhold. Tænk blot på et herrens vejr og et herrens rod. Normalt vil man jo tro, at Vorherre hvis det er ham har lidt bedre styr på tingene. Til sidst dette for at rette en udbredt misforståelse: Herrens mark har intet med Lars Tyndskids mark at gøre hvad mange tror. (Det nærmer sig faktisk blasfemi at forveksle de to personer). Lars Tyndskid og hans mark befinder sig så langt ude på landet, som man kan komme, hvorimod herrens mark kan ligge tæt på bebyggede områder med udbygget infrastruktur. mt 19

21 humanister skaber masser af job fordommene. Humanister er fantastisk dygtige til at komme i job. Ny rapport gør op med jammer og myter om humanisters ledighed. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: POLFOTO Regeringen burde tilbyde jobmedaljer og ikke avisruter til kandidater fra humanistiske fag. Det er jo tåbeligt at true med avisruter, når folk selv kan finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse, siger Ingrid Stage, formand for DM. En ny rapport fra Akademikernes Centralorganisation viser, at danske akademikere har stor succes med at komme i arbejde. De indretter sig allerede i studietiden på, at der er et liv efter eksamen og det sidste 20 SU-klip. I studietiden opbygger de deres CV, tager studiejob og danner netværk. Efter eksamen søger de flittigt job og er åbne og fleksible i forhold til de muligheder, der byder sig. De ved, hvad de gør og hvordan. Mellem hver tredje og fjerde akademiker får deres første job, allerede inden de er færdige med studierne. Tre måneder efter eksamen er over halvdelen af en årgang i fuldt sving på arbejdsmarkedet. Efter to år er kun meget få, mellem tre og fire procent, stadig ledige. Væk med jobtræning Humanister er en anelse langsommere til at komme i arbejde end gruppen af akademikere generelt. Men også humanister holder et højt tempo. Fem ud af ti humanister finder arbejde enten inden eksamen eller inden for de tre første måneder som kandidat. Efter et år har otte ud af ti fundet et job. Efter to år går kun fire procent af en årgang fortsat ledig. Humanister gør det fantastisk godt. Før i tiden kunne en humanist blive gymnasielærer, underviser eller kulturarbejder typisk på offentlige institutioner. I dag bruger flere tusinde humanister deres viden og indsigt til at skabe vækst også i private virksomhe- Snup en tudekiks og drop Det er jo tåbeligt at true med avisruter, når folk selv kan finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse DM s formand, Ingrid Stage. der. De har for eksempel en del af æren for, at Danmark i dag har så stor succes med at satse på oplevelsesøkonomi, fremhæver Ingrid Stage. Hun mener, at regeringen nu må holde op med bruge pisk og true ledige akade-

22 Danske akademikere er skrappe til at finde job. Tre måneder efter sidste eksamen er over halvdelen i fuld sving på arbejdsmarkedet. Så længe går en nyuddannet akademiker ledig % 30 % 28 % % % 16 % % 13 % 11 % 10 Aktivering forlænger ledighed Vejen fra dagpenge til beskæftigelse går uden om aktivering. Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet. Rapporten udkom sidste efterår og bygger på stikprøver fra Danmarks Statistik i perioden 1997 til Rapporten slår fast - at aktivering ikke skaffer ledige i job - at aktivering forlænger ledighed. Jo flere aktiveringstilbud man deltager i, desto ringere chance har man for at få job - at beskæftigelseseffekten af et aktiveringstilbud to måneder efter afslutningen er et stort rundt 0. 7% 5 0 3% Fik job før færdig udd. 0-3 mdr. 4-6 mdr mdr. 1-2 år 4% Mere end 2 år Akademikere kommer hurtigt i job efter endt uddannelse. Hurtigst gik det for kandidater fra årgang 1997, mens årgang 2002 blev hæmmet af økonomisk afmatning. Så længe går en nyuddannet humanist ledig % 22 % 20 % % 17 % % 14 % 11 % % 23 % 4% Fik job før færdig udd. 0-3 mdr. 4-6 mdr mdr. 1-2 år 4% Mere end 2 år Drop fordommen om langtidsledige humanister. Efter to år er kun fire procent fortsat på jagt efter deres første job. KILDE: AC OG RAMBØLL MANAGEMENT. form for skjult erhvervsstøtte, understreger hun. Mange løse ansættelser mikere med avisruter og andet ufaglært arbejde. Desuden bør regeringen skrue kraftigt ned for støtteordninger, løntilskud og jobtræning. I helt særlige tilfælde kan støtteordninger tjene et godt formål. Hvis man for eksempel vil slå hul på et helt nyt jobmarked, kan løntilskud være aktuelt i en kortere årrække. Eller hvis en akademiker efter flere års ledighed fortsat ikke har fundet et job. Men i det store og hele kan jeg ikke se, at et samfund skal bruge ressourcer på at give særlige tilskud til virksomheder, der ansætter akademikere, hvis virksomhederne ville have gjort det alligevel. Så er det jo bare en Både humanister og andre akademikere betaler en pris for deres succes med at komme i arbejde. Deres første job er ofte et vikariat eller en anden form for midlertidig ansættelse. Samtidig må flere og flere tage arbejde, hvis indhold ligger i udkanten af den nyuddannedes faglige kompetencer og milevidt fra drømmejobbet. Undersøgelsen fra Akademikernes Centralorganisation er udført sammen med Rambøll Management og følger over akademiske kandidater fordelt på to årgange. Årgang 1997 forlod universitetet i en periode med historisk lav ledighed blandt akademikere. Årgang 2002 blev færdig i en periode, hvor akademikerledigheden steg markant på grund af lavkonjunktur i den private sektor og ansættelsesstop i den offentlige sektor. Årgang 2002 var i modvind på jobmarkedet, og under halvdelen fandt fast arbejde i første hug. Samtidig faldt startlønnen for manges vedkommende. Kun kandidater, der blev ansat i store private virksomheder, fik en fremgang i realløn. Endelig måtte næsten hver tiende begynde karrieren i ikke-akademiske job. Til gengæld var årgang 2002 hurtigere til flytte sig igen. Måske fordi de havde mere brug for det end årgang Over halvdelen af årgang 2002 forlod deres første job inden for et år. I årgang 1997 var det hver tredje 21

23 Et relevant studiejob gør det lettere at få rigtigt arbejde som kandidat. Til gengæld er der ingen jobeffekt i praktik, udlandsophold eller valg af bestemte fagmoduler på studiet. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Henrik Petit studiejob baner vej Praktik på en virksomhed kan give masser af ny viden, sjove oplevelser og et godt netværk. Det giver bare ikke job efter studiet. Ophold på et udenlandsk universitet fremmer både sproglige kompetencer og evnen til at begå sig i et fremmed land. Det giver bare ikke hurtigere fodfæste på arbejdsmarkedet. Valg af bestemte fag på studiet gør heller ikke indtryk på de arbejdsgivere, der skal ansætte en nyuddannet akademiker. Men studiejob har en positiv effekt på beskæftigelsen. Det viser nye tal fra Akademikernes Centralorganisation samlet i rapporten Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse. Praktik kan godt være en god idé alligevel. Men det kræver, at praktikperioden giver relevant erfaring, og at man får merit på sit studium, fremhæver DM s formand, Ingrid Stage. Kapløb uden social slagside De nye oplysninger bygger på akademiske kandidaters vej fra universitet til job. Konklusionerne er klare, når det gælder jobfremmende og jobhæmmende adfærd undervejs i studiet. De bogligt bedst begavede kandidater får først job. De kvikkeste er i rapporten defineret som dem med de højeste karakterer fra gymnasiet. Civilingeniører og erhvervsøkonomer 22 kommer hurtigere i arbejde end humanister. Studievalg gør en forskel. Et relevant studiejob højner som nævnt også succesraten hos fremtidige arbejdsgivere. De kandidater, der har let ved at se overensstemmelse mellem jobmuligheder og studiets indhold, kommer også hurtigere i job. Til gengæld er det fløjtende ligegyldigt, om man er kvinde eller mand, om ens forældre er akademikere eller arbejdere, eller om man er gået hurtigt eller langsomt gennem sit studium. Kandidater efterlyser vejledning Undersøgelsen følger to årgange kandidater fra 1997 og Og mange af de kandidater har brugt tid og kræfter og omtanke på at kvalificere sig til arbejdsmarkedet under studiet. Men de savner, at universiteterne bliver bedre til at vejlede om den virkelighed, der venter efter eksamen. Rigtig mange kandidater mener, at universitetet skal blive bedre til at ruste deres studerende til at tackle de udfordringer, de har mødt i deres første job. Blandt arkitekter mener fire ud af ti, at de har manglet vejledning. Blandt humanister er det tre ud af ti. De seneste fem år har universiteterne gjort en stor indsats for at vejlede og hjælpe deres studerende i forhold til arbejdsmarkedet. Men universiteterne kan Lang ledighed er sjælden Kandidater fra humaniora og naturvidenskab er ikke bare gode til at finde deres første job. De er også gode at finde deres andet job og deres tredje og til at holde sig fri af ledighed. Ni ud af ti medlemmer af Magistrenes A-kasse er enten i fast arbejde eller er regelmæssigt i arbejde. Langtidsledighed er undtagelsen. Det viser en optælling, som Magistrenes A-kasse foretog efter en række nylige frontalangreb fra Jyllands-Posten og Dansk Arbejdsgiverforening. Arbejdsgiverne påstod, at op mod halvdelen af A-kassens medlemmer havde været uafbrudt ledige i tre år. Derfor burde de opgive illusionen om akademisk arbejde. Men arbejdsgivernes påstand var falsk. Magistrenes A-kasse gav sig til at tælle medlemmer og nåede frem til 449 medlemmer, der havde fået dagpenge i 156 uger. Det svarer til 9,4 pct. af alle medlemmer. Blandt de 449 ledige havde nogle kun fået dagpenge i noget af tiden, og nogle havde kun fået supplerende dagpenge.

24 Akademikere er smidige i modvind Praktik kan godt være en god idé alligevel. Men det kræver, at praktikperioden giver relevant erfaring, og at man får merit på sit studium, fremhæver DM s formand, Ingrid Stage. blive endnu bedre. Opgaven er lidt vanskeligere, hvis vi taler om de klassiske humanistiske uddannelser sammenlignet med uddannelser, der er rettet mod en bestemt profession. Man kan ikke forlange samme succesrate fra alle fag, siger DM-formand Ingrid Stage. Kvinder bagud på løn Kvinder er lige så hurtige som mænd til at finde deres første job. Alligevel får mænd mere i løn. Efter de første ti år på arbejdsmarkedet er løngabet mellem mandlige og kvindelige akademikere steget til 16 procent. For personer, der har arbejdet i den private sektor hele perioden, giver kønsforskel en lønforskel på 23 pct. I den offentlige sektor er forskellen syv pct. Så stor er den forskel i løn, der er tilbage, når alle andre forskelle er renset ud. Flere kvinder end mænd er humanister. Flere mænd end kvinder bliver ledere. Og så videre. Alt det er fjernet fra tallene i rapporten fra Akademikernes Centralorganisation. DM s formand, Ingrid Stage, kalder det beskæmmende, at der fortsat er kønsdiskrimination på det akademiske arbejdsmarked. DM s hovedbestyrelse har besluttet at styrke DM s indsats for ligestilling. Beslutningen har blandt andet ført til ansættelse af en ligestillingskonsulent i DM s sekretariat. Akademikere er en succes på det danske jobmarked. Langt de fleste finder hurtigt et arbejde, viser ny rapport fra Akademikernes Centralorganisation. Rapporten følger akademikere fordelt på årgang 1997, der blev kandidater i en højkonjunktur, og årgang 2002, der blev ramt af it-krise, økonomisk afmatning og af finansminister Thors hammer under første Foghregering. Alligevel klarede også årgang 2002 sig godt i den stride modvind på jobmarkedet. Begge årgange var dygtige til at komme i arbejde. Årgang 2002 klarede sig godt, fordi + De var omstillingsparate i deres jobsøgning. De har, i takt med at ledighedslængden er steget, søgt bredere i forhold til jobfunktioner, brancher og delvist også geografisk + De var ikke kræsne i deres jobønsker. De har været villige til at slå til, selv om det første job, de fik tilbudt, måske ikke var drømmejobbet + De har været hurtige til at søge mod den private sektor og forsøgt at udvide jobmarkedet for akademikere her. Især blandt små og mellemstore virksomheder har de skabt nye job. + De har sat tidligt ind med CV-opbygning og dannelse af netværk allerede i studietiden. Kandidaterne fra 2002 betalte dog en høj pris for deres succes. - De måtte begynde karrieren i løse job. Fire ud af ti kandidater fra årgang 2002 måtte begynde med et vikariat, en projektansættelse eller anden form for tidsbegrænset stilling. I årgang 1997 var det tre ud af ti kandidater. - De fik mindre i løn. Mange måtte leve med en lavere startløn end 1997kandidaterne. Fra årgang 2002 fik kun ansatte i store, private virksomheder en fremgang i realløn. - Næsten hver tiende kandidat sagde ja tak til et job, hvor de først skulle til at udvikle det akademiske indhold. I 1997-årgangen måtte kun hver tyvende begynde med et ikke-akademisk job. Blandt 2002-humanisterne tog 17 pct. et ikke-akademisk første job. Kort om rapport Vidste du, at syv ud af ti kandidater fra årgang 2002 kun havde deres første job i under 1 år? Vidste du, at et jobskifte i gennemsnit løfter lønnen med fem procent? Vidste du, at en akademiker fra 1997 typisk har haft tre job? Rapporten fra Akademikernes Centralorganisation er spækket med viden om akademikere og arbejdsmarked. Rambøll Management har stået for selve undersøgelsen, der bygger på spørgeskemaer, som over kandidater har besvaret. Kandidaterne blev færdige i 1997 eller Oplysningerne er koblet sammen med fakta fra Danmarks Statistik og suppleret med interviews. Rapporten hedder Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse. Den findes på 2

25 Bøger om renæssancen Ole Borch ( ) en dansk renæssancekemiker Bogen fortæller om Ole Borchs virke som pioner inden for den kemiske videnskab og om den forestillingsverden, det udspillede sig i. Børge Riis Larsen (red.). Dansk Selskab for Historisk Kemi. 100 sider. 99 kr. Leonora Christina fra kongedatter til jammer En bog om en af danmarkshistoriens mest berømte kvindeskæbner. Lisbeth Weitemeyer. Forlaget Siesta. 72 sider. 135 kr. Machiavelli en biografi En revideret udgave af Jan Lindhardts biografi om den italienske renæssances kendteste homo politicus, Niccolo Machiavelli. Jan Lindhardt. Forlaget Rosinante. 130 sider. 169 kr. Danmark og renæssancen Renæssanceårets officielle bogudgivelse. Carsten Bach-Nielsen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Jens Vellev og Peter Zeberg (red.). Gads Forlag. 373 sider. 249 kr. Christian 4. en europæisk statsmand Gennemrevideret udgave af Steffen Heibergs Christian 4.-monografi fra Steffen Heiberg. Gyldendal. 488 sider. 299 kr. Dansk Renæssance Genudgivelse af Palle Laurings klassiske fremstilling af renæssancen i Danmark mellem 1536 og Palle Lauring. Aschehoug Dansk Forlag. 320 sider. 249 kr. 24 Renæssancemad Bog om renæssancens kogekunst og de rammer, den indgik i. En bog, der både rummer kulturhistorie og praktiske anvisninger i at lave mad i renæssancens stil. Bi Skaarup. Gyldendal. 155 sider. 199 kr. Christians 4.s København En spændende, letlæst og rigt illustreret bog om Christian 4. og livet i Kongens By, København. Gregers Dirckinck-Holmfeld (red.). Politikens Forlag og Golden Days Festivalen. 208 sider. 199 kr. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København Rigt illustreret bog om de gamle københavnske gader og det liv, der udfoldede sig i dem. Hanne Fabricius. Aschehoug Dansk Forlag. 188 sider. 269 kr. Tycho Brahe adelsmand og astronom Temahæfte til undervisningsbrug i forbindelse med udstillingen Tycho Brahes Verden på Nationalmuseet. Vibeke Mader (red.). Nationalmuseet. 72 sider. 50 kr. Cecilie, Tyge og Jørgen fra Uranienborg Bog om børneliv i renæssancen. Pia Sigmund og Sys Matthiesen. Alinea. 80 sider. 125 kr. Renæssancen da mennesket kom i centrum Introduktion til den italienske renæssance og dermed også til renæssancen som periode. Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen. Forlaget Systime. 208 sider. 225 kr. Christian 4. Ny gennemarbejdet udgave af Benito Scocozzas bog om danmarkshistoriens berømteste konge. Benito Scocozza. Politikens Forlag. 279 sider. 269 kr. Fra middelalderlærdom til Den Nye Videnskab Første bind i Dansk Naturvidenskabs Historie dækker perioden og dermed også renæssancens videnskabelige omvæltninger. Helge Kragh (red.). Aarhus Universitetsforlag. 480 sider. 500 kr. Mellem fortid og fremtid da renæssancen kom til Danmark i tiden fra 1500 til Bog for folkeskolens ældste klassetrin fra serien Mellem fortid og fremtid. Birgit Knudsen. Alinea. 72 sider. 139 kr. Begyndelsen til Moderne Tider & Bill Shakespeare To elisabethanske skuespil af Ernst Bruun Olsen. Ernst Bruun Olsen. Forlaget Books on Demand. 521 sider. 250 kr. Krigskunst og kanoner/ Kriegskunst und Kanonen Facsimile af Johannes Bengedans manuskript Kriegskunst und Kanonen med tysk transskription, dansk oversættelse og kommentarer. Hans Blosen og Rikke Agnete Olsen (red.). Aarhus Universitetsforlag. 436 sider. 498 kr. Skibsbyggeri og søfart i renæssancen Udgivet i serien Maritim kontakt som nr. 28. Erik Gøbel og Christian Lemée (red.). Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning. 138 sider. 175 kr. Renæssancens bygninger Bygningskulturens Dag 2006 Temahæfte om renæssancens bygninger. Claus M. Smidt. Kulturarvsstyrelsen. 72 sider. Gratis. Ole Worm liv og videnskab En indføring i Ole Worms liv og arbejde, udgivet i anledning af Steno Museets udstilling om Ole Worm. Hanne Teglhus og Morten A. Skydsgaard. Steno Museet/ Steno Museets Venner. 56 sider. 150 kr. Jens Bang en købmand i 1600-tallets Aalborg En beskrivelse af manden bag et af Danmarks kendteste byhuse fra renæssancen. Jakob Ørnbjerg. Aalborg Historiske Selskab. 141 sider. Pris ikke oplyst. Renæssancen og humanismens rødder Bogen tegner et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og ideer, som kom til udtryk i renæssancen. Rune Engelbreth Larsen. Aarhus Universitetsforlag. 363 sider. 378 kr. Sophie dronning af Danmark Ungdomsbog om den unge Sophie af Mecklenburg, der som 14-årig blev gift med Frederik II. Vibeke Bruun Arildsen. Gyldendal. 216 sider. 229 kr.

26 2006 var som bekendt renæssanceår. I den anledning så et utal af kulturelle arrangementer om renæssancen dagens lys: udstillinger, koncerter, tableauer, foredrag og bogudgivelser. Vi har her på siderne samlet en stor del af bogudgivelserne. På kan du finde flere bøger og i øvrigt læse om de aktiviteter, der blev sat i værk i anledning af renæssanceåret. Christian 4. og Frederiksborg En bog om Christian 4.s ombygning af Frederiksborg Slot, der i sin tid var et kultur- og magtpolitisk projekt uden sidestykke i Europa. Steffen Heiberg (red.). Aschehoug Dansk Forlag. 272 sider. 299 kr. Tycho Brahes Verden Danmark i Europa Essaysamling der perspektiverer Nationalmuseets udstilling om Tycho Brahe og uddyber nogle af de temaer, udstillingen præsenterer. Poul Grinder-Hansen (red.). Nationalmuseet. 286 sider. 198 kr. Renæssancens Verden Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv er undertitlen på bogen, der har bidrag fra alle fakulteter på Aarhus Universitet. Ole Høiris og Jens Vellev (red.). Aarhus Universitetsforlag. 546 sider. 298 kr. Foto: Heidi Lundsgaard Skibe og skæbner i renæssancen Tredje bind i serien om Danmarks historie set fra søsiden handler om renæssancens flåde og dens betydning i rivaliseringen med Sverige og grundlæggelsen af de oversøiske kolonier. Steffen Møller og Ole Selmer Hjernø. Udgivet af For Sejl i 1000 år. 64 sider. 100 kr. Renæssancens byer Bind 10 i Den Gamle Bys skriftrække om bl.a. hvordan man gengav byer i renæssancen. Birgitte Kjær. Den Gamle By. 80 sider. 75. kr. 25

27 Divyas deadlines Cand.scient. og superbabe. Nyhedsvært og hindu. Tilhænger af punktlandbrug og nomineret til Årets Hug. Mød et DM-medlem, der har det fint med daglige deadlines. af Lisbeth Ammitzbøll foto:henrik Petit Magister med profil Magistre altså medlemmer af DM har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig: De underviser, de udvikler, de administrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative. Denne bredde i beskæftigelse i DM s medlemsskare vil vi demonstrere gennem en ny serie i Magisterbladet: Magister med profil. I serien vil du kunne læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje og måske endda sat verden lidt på den anden ende. 26 Første hit er Babetoppen.dk med de lækreste babes fra hele verden. Googles næste slagtilbud er Wikipedia, der kan berette, at Divya Das er uddannet geograf fra Københavns Universitet fra 2003, og at hun har skrevet speciale i Dansk landbrug 2010 en kvantitativ fremskrivning og kvalitativ vurdering. Karakter: 11. Ekstra Bladet nominerede hende i december til Årets Hug 2006, mens Venstrepolitiker Jens Rohde i sommer mente, at hun burde indstilles til en sprogpris. Kristeligt Dagblad hæfter sig især ved hendes religiøse ståsted som hindu. Google hitter hårdt på Divya Das. Det følger jo med jobbet, at man bliver et kendt ansigt. Langt de fleste oplevelser er positive. Men jeg har det lidt underligt med at stå i Netto, mens folk glor ned i min indkøbskurv. Jeg forstår ikke rigtigt, at det er interessant for andre at vide, hvad jeg skal have at spise, siger Divya Das, der for nylig forlod sit job som vært og tv-meteorolog på DR. Trives med deadlines I dag er Divya Das nyhedsvært på TV 2 News, der sender nyheder døgnet rundt fra studierne på Teglholm i København. En tidlig vagt begynder kl En sen vagt slutter kl. 23. Hun arbejder hverdage, hun arbejder weekender, og hun kender kun sin arbejdstid for en måned ad gangen. Jeg trives fint med mange deadlines i løbet af en dag. Journalistik er en dejlig måde at arbejde på. Der er hele tiden et resultat og små delmål, man skal nå. Det kan jeg godt lide. I det hele taget er jeg vildt glad for mit arbejde. Det er et privilegium hver dag at blive udfordret både fagligt og personligt, fortæller Divya Das. Hun fremhæver, at hun er i en læreproces. Fagligt er der langt fra korte, planlagte rapporter om vindstyrker til direkte interviews om økonomisk politik. Og der er langt fra meteorologi til journalistik. For slet ikke at tale om afstanden fra den jordbundskemi, der var et af hendes to specialer på geografi. Jeg lærer af de daglige opgaver og af mine mere erfarne kolleger. Og jeg lærer ved at tage kurser og ved at læse faglitteratur i fritiden. Jobbet her er en satsning fra min side og en stor satsning fra min arbejdsgiver, der åbenbart stoler på, at jeg kan finde ud af det, siger hun. Fascineret af landbrug Hvad vil du bruge det til?, lød det venligt, men undrende fra familie og venner, da Divya Das valgte at læse geografi. Den akademiske tradition i familien var stærk, men gik i andre retninger. Forældrene kom til Danmark for 40 år siden. Hendes far er byplanlægger og ingeniør og kom til Danmark på et scholarship på Kunstakademiets Arkitektskole. Hendes mor fik job i en bank. De var forlovede, veluddannede og sandsynligvis det første indiske par, der i 1971 blev viet på Københavns Rådhus. Jeg havde en vag forestilling om, at geografien ville bringe mig i nærheden af et job med ulande, måske som nødhjælpsarbejder, men jeg blev undervejs i studiet fuldstændig optaget af landbrugsgeografi og valgte at studere det ud fra et dansk perspektiv. Jeg er virkelig glad for gennem seks år at have fodret min hjerne med information, der optog mig. Grundlæggende er jeg stadig dybt fascineret af, at man kan putte noget i jorden, og at det vokser op

28 Blå bog og betyder, at man kan brødføde sig selv og sin familie, siger Diviya Das, der ikke vil udelukke, at hun senere i sit arbejdsliv kan vende tilbage til landbrugsvidenskabeligt arbejde. Afslag åbnede ny vej Hendes speciale på geografi handler om to scenarier for dansk landbrug. Hvordan vil dansk landbrug se ud i 2010, hvis EU liberaliserer sin politik fuldstændigt? Og hvordan vil det se ud, hvis EU fortsætter sin politik med kvoter og hektarstøtte og overskudslagre? Lige den viden har jeg ikke hårdt brug for i det daglige, smiler nyhedsværten, men jeg har lært så meget andet på geografi, som jeg bruger nu, understreger hun. Det gælder evnen til at samle informationer, sortere i dem og skabe et overblik. Og interessen for at formidle min viden. På geografi var der en stærk tradition for formidling med mange mindre opgaver og mange mundtlige præsentationer, fremhæver Divya Das. Da hun forlod geografi i 2003 som kandidat, var ledigheden blandt geografer høj. De første par måneder arbejdede hun på Fødevareøkonomisk Institut, hvor hun også havde skrevet speciale ansøgninger til job, der lå i forlængelse af hendes faglige viden og uddannelse, gav intet resultat. Men så måtte jeg jo søge lidt bredere. Navn: Divya Das. Alder: 28 år. Job: Nyhedsvært på TV 2 News. Uddannelse: 2003 cand.scient. fra Københavns Universitet i geografi med specialer i jordbundskemi og dansk landbrug. Privat: Vokset op i Birkerød, bor på Frederiksberg. Bruger sin fritid på venner, familie, løbeture, rejser, bøger. Kendetegn: Ambitiøs, videbegærlig, stædig. Svært er sjovt Som vejrvært måtte Divya Das læse kraftigt op på sin viden om meteorologi. Indtil nu har jeg kun haft job, hvor jeg har været nødt til stramme mig an og lære meget nyt stof. Da jeg blev ansat på TV Avisen, var jeg interesseret i formidling, men ikke specielt optaget af journalistikken. Det ændrede sig ret hurtigt. Nu føler jeg, at jeg har opdaget et nyt fag og en ny verden. Og det er et kæmpe privilegium at have et job, der er så sjovt og svært og udfordrende. Hvis jeg skal arbejde de næste 35 år, og det skal jeg jo nok, hvis jeg ikke vinder i Lotto, så vil det være mit største ønske til alle senere job: At de bliver ved med at udfordre mig fagligt og personligt, siger Divya Das. Og resultatet af Ekstra Bladets afstemning om Årets Hug 2006? Divya Das kom ind på en sikker andenplads. 27

29 fra lige muligheder for alle 2007 er europæisk år for Lige Muligheder for Alle. Ministeriet for ligestilling vil derfor bruge året til at fokusere på at fremme mangfoldighed, fjerne fordomme og beskytte mod ulovlig forskelsbehandling. Målet med det europæiske år er at skabe større kendskab til lovgivning, politikker og viden om lige muligheder for alle uanset alder, handicap, køn, race og etnicitet, tro og religion og seksuel orientering. Samtidig vil Danmark gennem konkrete aktiviteter lægge vægt på at skabe dialog om mangfoldighed og respekt for forskellighed. Under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 kan myndigheder, organisationer, grupper af personer eller enkeltpersoner søge om tilskud til initiativer, som skal fremme oplysning, debat og dialog om lige muligheder for alle. Alle initiativer vedrørende oplysning, information, analyse, udredning, debat, dialog eller samarbejde om ikke-forskelsbehandling kan få støtte. Initiativerne skal være inden for de såkaldte beskyttelseskriterier: Køn Race eller etnisk oprindelse Religion eller tro Alder Handicap Seksuel orientering Initiativerne skal tage højde for, at de enkelte beskyttelseskriterier kan påvirke kvinder og mænds liv og situation forskelligt. Initiativerne skal tage udgangspunkt i et eller flere af de fire grundbegreber, der er centrale for lige muligheder for alle: rettigheder, anerkendelse, repræsentation og respekt. Læs mere om det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 og om mulighederne for at få støtte på 1SPDFTLPOTVMFOUVEEBOOFMTF /Z Y EBHFT QSPDFTLPOTVMFOUVEEBOOFMTF NFE NBTTFS BG UFPSFUJTL UZOHEF PH LPOLSFU US OJOH (Y JoV FP E IR WXSV Z VOX NWOEWWI QIH HI R]IWXI TVSGIWOSRWYPIRXQIXSHIV SK XIORMOOIV KVYRHJ VHMKLIHIV XMP EX WOEFI IJJIOXMZI SK YHZMOPIRHI WEQXEPIV VIHWOEFIV XMP EJOPEVMRKWQ HIX SK HIWMKR EJ YHZMOPMRKWJSVP F EJOPEVMRK SK YHZMOPMRK EJ HMR TIVWSRPMKI WXMP RIXZ VOWHERRIPWI SK JEKPMK WTEVVMRK.BTUFS 7I QIVI To [[[ EXXVEGXSV HO J QSPDFTLPOTVMUBUJPO PH PSHBOJTBUJPOTVEWJLMJOH NFE %BWJE $BNQCFMM PH %JBOB 8IJUOFZ (IRRI ovmki YHHERRIPWI IV IR MRZMXEXMSR XMP HIR IVJEVRI OSRWYPIRX HIV RWOIV EX YHF]KKI WMR OSRWYPIRXTVEOWMW QIH IR V OOI EJ HI R]IWXI QIWX EZERGIVIHI XISVMIV SK QIXSHIV JVE OV]HWJIPXIX MQIPPIQ XVEHMXMSRIP QEREKIQIRXOSRWYPXEXMSR SK W]WXIQMWOI JSVWXoIPWIV EJ OSRWYPIRXIRW VSPPI SK MRXIVZIRXMSRWQYPMKLIHIV 1EWXIVIR IV IR SZIVF]KRMRK To W 4VSGIWOSRWYPIRXYHHERRIPWI (IX IV WoPIHIW IR JSVYHW XRMRK JSV HIPXEKIPWI EX QER XMHPMKIVI LEV KIRRIQJ VX HIRRI IPPIV ERHIR W]WXIQMWO FEWIVIX OSRWYPIRXYHHERRIPWI 8PJ MRJS$EXXVEGXSV HO [[[ EXXVEGXSV HO 8PJ MRJS$EXXVEGXSV HO [[[ EXXVEGXSV HO 28

30 kommentar V af Kim Witthoff Netværkskulturens moralske dilemma I Magisterbladet nr. 15/2006 kunne man læse en artikel, At netværke kræver dating, om et af DM s netværksseminarer, som er blevet afholdt i Århus. Netværk, netværk über alles, synes at være foredragsholderens, Helle Engelbrechtsens, budskab til de af DM s medlemmer, der deltog. Vi skal alle lære at netværke: på arbejdet, i børnehaven, i sportsklubben osv. med det formål at vinde ved det. Jeg må indrømme, at jeg faktisk blev en anelse overrasket, da jeg læste Helle Engelbrechtsens budskab, først og fremmest på grund af de holdninger, der er forbundet med den måde at omgås sine medmennesker på. For jeg synes faktisk, at der er et problem i at skulle kalkulere, om dét at pleje omgang med bestemte mennesker kan være én til nytte professionelt. Helle Engelbrechtsen taler jo ligefrem om at kunne bruge mennesker i sit netværk, om at vinde og om at pleje sit rygte, så man kan få noget ud af andre senere. Kunne Magisterbladet ikke have forholdt sig mere kritisk til de moralske aspekter, der ligger i Fører en arbejdsmarkedskultur, der bygger på personlige relationer, ikke til faglig og i sidste ende social eksklusion af bestemte grupper? Modvirker den fx ikke integrationen af veluddannede nydanskere på arbejdsmarkedet? Kan man på den måde ikke betragte netværkskulturen som et samfundsproblem, som DM har pligt til at arbejde imod? at forholde sig til sociale relationer på den måde? Der er jo intet odiøst i, at man trækker på sine omgivelser i alle mulige sammenhænge. Man låner en kop sukker hos naboen, man henter hinandens børn til fodbold, man søger råd hos bekendte og kolleger osv. Men det får efter min mening en temmelig negativ klang, når den form for almindeligt samvær med mennesker skal kalkuleres ud fra en vindingsstrategi. Som jeg opfatter artiklens konklusioner, gælder det om at være beregnende i alle livets forhold og pleje omgang med personer udelukkende med det formål at kunne få noget ud af dem. Selv almindelig høflighed som det at takke bliver sat ind i et nytteperspektiv, hvor formålet er at sprede gode rygter om en selv. Alle ved jo, at netværk og personlige bekendtskaber er altafgørende, hvis man ønsker at arbejde inden for forskellige fag og på bestemte arbejdspladser. Jeg har fx talt med en konsulent i AF, der beskrev DSB og Danmarks Radio som landets største familieforetagener. Og set i det perspektiv forholder DM sig kun til forholdene på arbejdsmarkedet ved at afholde seminarer, hvor man lærer at netværke. Men er det kun mig, der synes, at netværkskulturen faktisk også medfører problemer? Er det i det hele taget etisk forsvarligt at skulle kalkulere sociale relationer ud fra ønsket om personlig vinding? At netværke er, som det bliver fremstillet i artiklen, efter min mening et valg med moralske konsekvenser. Bør en faglig organisation som DM ikke også forholde sig til disse aspekter? Men ud over de etiske implikationer i den måde at omgås sine medmennesker på synes jeg også, at netværkstanken indebærer andre problemstillinger. For fører en arbejdsmarkedskultur, der bygger på personlige relationer, ikke til faglig og i sidste ende social eksklusion af bestemte grup- per? Modvirker den fx ikke integrationen af veluddannede nydanskere på arbejdsmarkedet? Kan man på den måde ikke betragte netværkskulturen som et samfundsproblem, som DM har pligt til at arbejde imod? Dertil kommer, at personlige bekendtskaber og relationer ikke nødvendigvis er befordrende for ordentlige arbejdsforhold og resultater tværtimod. Vi har på det seneste i medierne kunnet følge med i sager, hvor dårlige ledere med gode forbindelser til toppolitikere har været årsag til betydeligt rod i administrationen af offentlige midler. Jeg har selv arbejdet på en uddannelsesinstitution, hvor programlederen var en dårlig leder, som oven i købet skabte intriger mellem de ansatte. Men da vedkommende var privat ven med stedets øverste chef, var personen urørlig, og der blev intet gjort for at forbedre forholdene. Nu ved jeg ikke, om det er mig, der er gammeldags eller naiv, når jeg gør opmærksom på disse ting. Men det kunne da være interessant at vide, om den type overvejelser er indgået i DM s overvejelser omkring netværksseminarer. Og det kunne også være interessant at få nogle af netværkskulturens negative konsekvenser belyst i Magisterbladet. 29

31 debat _ Sidste frist for debatindlæg til nr. 4 er mandag den 5. februar kl. 10. Et debat indlæg kan sendes med post eller magisterbladet@dm.dk. Debatindlæg må ikke være på over ca tegn inklusive mellemrum. Er et debat indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Håndskrevne indlæg optages ikke. Længere indlæg i form af faglige kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren. Apropos ændringer af universitetsloven Liberalismen er i stærk forandring tigerspringet fra minimalstat til kvalitetsreform taler sit tydelige sprog. Til manges overraskelse ville Venstre pludselig have sprogtest af indvandrerne for at opnå opholdstilladelse og senere statsborgerskab. Derefter er fulgt en kulturkanon, prøver i stort set alle fag i folkeskolen og nu senest en kvalitetsreform. Nu gælder det forskningsstyring. Har de nævnte ændringer båret præg af en forudgående liberal eller nyliberal argumentation? Stort set ikke. Det ny Venstre er et parti uden intern debat og med arbejdsmåder, der minder om de værste tider under Stalin. Vi har vel her i landet ikke haft en så stalinistisk regering nogen sinde tidligere. Følger vi liberalismens svanesang, har den traditionelt hævdet den enkeltes ret over for staten eller flertallet. Friheden til at udtrykke sine meninger, organisere sig politisk og udøve sin religion har været betragtet som kernen i demokratiet. Liberalismen så det endvidere som en af sine hovedopgaver at markere og derefter værne om grænsen mellem offentligt og privat plus desuden at fremhæve individets rettigheder over for stat og offentlighed. Imidlertid bemærkes en sælsom metamorfose i liberalismens syn på forholdet mellem individet og samfundet. Staten er ikke længere det store dyr i åbenbaringen, nej staten skal helst komme med moralske påbud og sætte grænser i stedet for at være tolerant i forhold til menneskers forskelligheder og give alle lige muligheder. Staten skal også efter 11. september have en mening om borgernes mulige hensigter og sikre sig indsigt i deres privatliv gennem overvågning. Den tidligere skepsis over for kollektivisme er byttet ud med beskyttelsen af et kollektiv, danskerne. I stedet for at opfatte nationen som summen af individer, der bebor et bestemt territorium, eller som en historisk konstruktion er det nu statens opgave at bestemme, hvad danskhed er, og foretage en grænsesætning mod de udanske. Dette er ikke alene et dansk fænomen. Vi ser det senest med Folkpartiet i Sverige. Vi ser det ligeledes hos en række såkaldt liberale i USA, som trods traditionel tilknytning til Demokraterne har støttet Bush i at svække medborgerlige rettigheder oftest under den nærmest ikke modsigelige kamp mod terrorisme. Det vil kunne forklare omvendingen at kæde denne kortsigtede forandring sammen med et længere træk, nemlig den samfundsforandring, der har fundet sted de seneste 30 år. Ved overgangen fra keynesianisme til nyliberalisme er ikke alene økonomisk-politiske styringsredskaber blevet opgivet, men også selve begrebet liberal har fået en anden tone. Nu hedder det markedsliberal, liberalisering og nyliberal. Den mere højredrejede liberalisme er tilsyneladende en effekt af den nyliberale tænkning, som giver staten en mindre central rolle i 30 reguleringen af økonomien. Men opgivelsen af den økonomiske og politiske styring betyder så omvendt, at styringen i dag handler om at regulere kultur og moral. Tidligere tiders økonomiske udjævning og forsøg på at fjerne sociale konflikter er erstattet af teknikker til at fastholde den sociale sammenhængskraft uden at stille spørgsmålstegn ved markedsøkonomien. Paralleliserer vi med USA, er der sket en markant forskydning af magten fra de folkevalgte til præsidenten, samtidig med at statens anliggender er blevet mindre offentlige og åbne for debat. Det indledtes allerede under Reagan, men har fået virkelig medvind i lyset af krigen mod terrorisme. En anden grænse vedrører forholdet mellem offentligt og privat, som er blevet stadig mindre klar. I USA har stadig flere beslutninger været præsidentens opgave, mens den lovgivende magt hverken har indsigt eller magt. Dermed nedprioriteres den offentlige debat, som ellers plejer at være en forudsætning for lovgivning. Bushs administration er på den måde blevet mere privat end offentlig. Derved undermineres den offentlighed og den magtfordeling, som ellers plejer at være forudsætningen for en åben beslutningsproces i et demokrati. Og denne udvikling går ikke bare for sig i USA, men i hele den vestlige verden. Denne forandring af spillets regler er ikke en liberal specialitet den vedrører også alle andre, inklusive venstrefløjen. De socialdemokratiske partier i Europa har overtaget socialliberale ideer, men ikke af den grund ladet de kulturradikale ideer gå i glemmebogen. Det handler om kritik af stivbenet bureaukrati, blind vækst og rovdrift på miljøet kombineret med hævdelse af gruppers rettigheder, feminisme og decentralisering. Denne nyorientering har indebåret, at det i dag er venstrefløjen, som hævder individuelle og gruppers rettigheder, mens højrefløjen spiller op til moral og intolerance. Det lyder paradoksalt, men måske er det venstrefløjens, herunder fagforeningers, opgave at tage de liberale spørgsmål og forestillinger alvorligt. Niels Rosendal Jensen, lektor, DPU Naturvidenskaben matematik Matematikken frastøder elever og studerende i England (Magisterbladet nr. 2, 2007) og i Danmark, hvor bestå-grænsen i skriftlig matematik der er 60 % korrekte svar i USA og Canada er sænket til 20 % i folkeskolen og 40 % i gymnasiet, hvilket har resulteret i et katastrofalt fravalg og frafald inden for matematikbaserede studier. Matematikken er en flere tusinde år gammel fysisk naturvidenskab, som er blevet lammet to gange i sin historie, nemlig hver gang meta-matikerne har kunnet gennemtrumfe deres doktrin, at matematik kan udledes oppe fra meta-fysiske trossætninger. I antikken lammede Euklid geometrien, og i 1900-tallet blev reg-

32 ning eller algebra lammet af at blive vendt på hovedet og indført oppefra som eksempler på abstraktioner, i stedet for at blive indført nedefra som abstraktioner fra eksempler. Hvor Euler i 1750 sagde, at en funktion er en fællesbetegnelse for regnestykker med variable tal, fremstilles i dag en funktion som et eksempel på en mængderelation, dvs. man definerer et abstrakt begreb fra 1750 ud fra et mere abstrakt begreb fra 1900, hvilket eleverne hører som bublibub er et eksempel på bablibab. Algebra opstod historisk som mange-lære, og geometri som form-lære. Men når meta-matikerne løsriver matematikken fra sine rødder, opstår matematismen, der er sand i biblioteket, men ikke i laboratoriet, hvor fx påstanden 2+3=5 møder mange modeksempler: 2 m+3 cm = 203 cm, 2 timer+3 min = 123 min osv. Derimod er påstanden 2x3=6 altid sand, da 2 3 ere kan optælles som 6 1 ere. Blandes meta-matik og matematisme, fås meta-matisme, som unge før gerne lærte udenad, fordi det var attraktivt at få høje karakterer, men som unge nu vender ryggen til med en hovedrysten. Skal matematikken genoplives, skal den atter løsrives fra metamatismens jerngreb, som det skete i oplysningstiden, hvor matematikken endelig fik lov til at blomstre igen. Jeg har netop indleveret to afhandlinger til Danmarks Pædagogiske Universitet. Den ene er aktionsforskning, der viser, at de æn- dringer, der indførtes i gymnasiereformen i 2005, blev foreslået for 30 år siden, og samtidig viser den modstand, som den etablerede meta-matisme har udvist gennem hele perioden, indtil den til sidst måtte give op. Den anden afhandling er et fremtidsstudie, der viser, hvordan matematik vil se ud fra 1. klasse til 3.g, hvis den opbygges som en naturvidenskab efter naturmetoden tæl og regn i rum og tid. Den viser fx, at tallet 10 er en begrebsbombe, da ti er det eneste tal med eget navn, men uden eget symbol, og derfor må defineres gennem cirkulær selvreference: 10 = 1 tier og 0 enere. Afhandlingen viser også, hvordan hele matematikken kan læres med etcifrede tal, og hvordan et såre enkelt spørgsmål stillet i første klasse, hvad er 2 3 ere ere?, leder både til brøker, til decimaltal, til proportionalitet, til ligninger og til integral- og differentialregning, der altså alle kan indføres fra første klasse, hvis man som i oplysningstiden igen lader matematikken vokse op som en naturvidenskab nede fra laboratoriet. Så myten matematik er svært er ikke en naturlov, men installeret af meta-matikerne, der elsker at udøve deres pastoralmagt for at bruge Foucaults betegnelse for dette fænomen. Gad vide om de tør møde op og opponere til forsvaret? Allan Tarp, Grenaa Gymnasium, HF og IB Pensionskassen for magistre og psykologer Maison Danice er (very) nice Som medlem af MP Pension eller en af vores tre moderorganisationer DM, DP eller GL har du mulighed for at leje en af vores 15 lækre ferielejligheder i den sydfranske badeby Nice. Lejlighederne i Maison Danice er de senere år blevet moderniseret med nye køkkener, nye badeværelser, air condition og internetadgang. Klik dig ind på under menupunktet Ferielejligheder. Her kan du downloade en brochure, tjekke hvornår der er ledige lejligheder og se priserne nu også for Hvis du ønsker at booke en lejlighed, kan du ringe til os på eller sende os en mail på mp@mppension.dk. MP Pension ejer ejendommen Maison Danice sammen med to andre pensionskasser Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) samt Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP). MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax mp@mppension.dk 31

33 Åben uddannelse Journalisthøjskolens kursuscenter Update tilbyder åben uddannelse på deltid for professionelle kommunikatører. Du kan endnu nå at springe på i foråret 07: Spørg målrettet Et godt interview er en struktureret samtale, som kræver at du forbereder dig, spørger præcist og lytter efter svarene. Uddannelsen er for mennesker, der skriver artikler, arbejder med projekter, skriver bøger og andre, som har brug for at kunne stille gode, målrettede spørgsmål. 2x2 dage plus hjemmearbejde indimellem. Pris kroner. Fotografer til din artikel Vores fotojournalistuddannelse er verdensberømt. Her kan du lære at tænke billedet ind i den journalistiske arbejdsproces og tage bedre billeder. Du skal kunne vinkle og skrive journalistisk på forhånd. Efterbehandling af billeder i computeren indgår som et mindre led i uddannelsen. 3x2 dage plus hjemmearbejde. Pris kroner. Journalistik for webmastere Grundlæggende journalistik for dig, der har fået ansvar for indhold på en hjemmeside uden på forhånd at have den store erfaring med journalistisk formidling. Du lærer at skrive til nettet, supplere med fotos og behandle andres tekster, så de bedre kan læses. 3x2 dage plus hjemmearbejde. Pris kroner. Webjournalistik Uddannelsen for dig, der skal levere indhold til nettet. Du lærer at fortælle journalistiske historier på nettet, herunder at understøtte historien med billeder og lyd. Du har erfaring med journalistik og formidling på forhånd. 3x2 dage plus hjemmearbejde. Pris kroner. Vi laver også skræddersyede kurser for virksomheder. Læs mere og meld dig til på hvor du også finder en stribe andre interessante tilbud om uddannelse i journalistik, formidling og kommunikation Eller ring og spørg på eller kurser@djh.dk 32

34 Nr Sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende Faktor4 Leder: Lad os gå i fred, vi finder selv vores job. Rekordstort fald i ledigheden side 34 side 35 Lille fremskridt for eksterne lektorer Fortrydelsesordning: Ny mulighed for at få efterløn side 35 side 35 "Det er vanvittigt stressende" side 38 Søg job i Sverige side 36 Husk din pension side 40

35 Velfærd, efterløn og ledighed leder af Henrik J. Møller, medlem af DM HTDA s sektorbestyrelse Lad os gå i fred, vi finder selv vores job Faktor4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Næste nummer udkommer 5. maj Redaktionen: Henrik J. Møller, Susanne Flydtkjær, Gert Allan Hansen, Brian Hauris Sørensen, Carl-Erik Holm, Sara Cindberg Bentsen. Se telefonnumre og adresser på sektorens hjemmeside: sw45.asp. Redaktionssekretær: Thomas Bøttcher Forsidefoto: Anne Mette Welling 34 Faktor 4 Det er ikke let at være arbejdsløs akademiker. Regeringen og partierne bag det såkaldte velfærdsforlig gør alt for at forpeste tilværelsen helt unødigt med stramninger, regler og pisk. Helt misforstået, så tror de åbenbart, at de arbejdsløse akademikere blot driver den af hjemme på sofaen. Forpestningspolitikken er ikke noget nyt fænomen, for i årevis har de arbejdsløse skullet lægge ryg til en forfejlet aktiveringspolitik med jobsøgningskurser af ringe kvalitet og med løntilskudsjob uden nævneværdig jobeffekt. Kort sagt, så har aktiveringen af arbejdsløse akademikere stort set været det rene spild af penge. Dertil kommer så hele mistænkeliggørelsen af de arbejdsløse med utallige regler og voldsomt bureaukrati. Makker man ikke ret, glemmer man noget, eller snubler man af vanvare i en regel, så bliver man ramt helt urimeligt hårdt med karantæne og tab af dagpengeret. Det er et forhindringsløb, som stjæler tiden fra de arbejdsløses hovedbeskæftigelse, nemlig jobsøgning og netværksdannelse. Velfærdsforliget fra 2006 er desværre yderligere et skridt i retning af kontrol og mistænkeliggørelse. De mange nye tiltag vil blive indført i Fremover skal de arbejdsløse besøge Jobnet mindst en gang om ugen, selvom Jobnet aldrig har været nogen succes. Fremover vil alle arbejdsløse ved hver jobsamtale/kontaktforløbsamtale blive forpligtet til at søge et givent antal stillinger, selvom disse millioner af tvangsansøgninger kommer til at begrave arbejdsgiverne i papir og ikke bringer flere i job. Fremover skal alle arbejdsløse systematisk rådighedsvurderes hver 3. måned, selvom de har gjort alt for at finde job, og selvom denne gigantiske snakkefabrik ikke bringer flere i job. Fremover vil alle arbejdsløse, der af vanvare udebliver fra møder, blive straffet med to ugers karantæne og senere tab af dagpengeretten. Hvorfor betragtes en udeblivelse som så alvorlig? Fremover vil der blive indført ret og pligt til aktivering efter kun 9 måneders ledighed, og der vil blive indført intensiv fuldtidsaktivering efter 2 1/2 års ledighed. Aktiveringen vil blive koncentreret om korte, ubrugelige 6-uges kurser og offentlige løntilskudsjob med ringe jobeffekt. Endelig vil A-kasserne blive begravet i arbejde i forhold til rådighedsvurderingerne, og A-kassernes medlemmer kommer til at betale gildet i form af forhøjet kontingent. Jobcentrene vil få udskrevet personkvoter til aktivering og vil blive resultatlønnet i forhold til deres aktiveringslyst. Endelig vil det offentlige blive forpligtet til at oprette tusindvis af nye løntilskudspladser. Hele dette kontrol- og regeltyranni er komplet vanvittigt. Politikerne og lovgiverne har fuldstændigt glemt, at det kræver positiv motivation og ikke negativ straf at samle kræfterne til at søge job. Det motiverer absolut ikke de arbejdsløse at blive truet, tværtimod så stresser og hæmmer det dem på en helt meningsløs måde. Politikerne burde i stedet forholde sig til virkelighedens verden. I de seneste år er arbejdsløsheden faldet meget, også for akademikere. At dette ikke er tom snak, viser en ny undersøgelse fra AC ganske klart. Undersøgelsen dokumenterer, at kun hver tiende nyuddannede eller dimittend har fundet deres arbejde ved hjælp af AF-systemet (nu Jobcentrene). Det betyder, at næsten alle højtuddannede arbejdsløse sagtens kan finde deres job selv. Undersøgelsen følger to årgange af nyuddannede (1997 og 2002) og viser, at tendensen er den samme uanset arbejdsløshedskøens længde. Derfor er der overhovedet ingen grund til at forfølge de arbejdsløse akademikere med regler, trusler og endeløs aktivering. Lad dem gå i fred, så finder de jobbet selv! Læs mere om AC s rapport Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, udgivet i januar 2007, på hjemmesiden

36 Lille fremskridt for eksterne lektorer Ny stillingsstruktur på universiteterne åbner op for flere faste job. Brug den, lyder opfordringen fra DM-HTDA. Universiteterne har fået en ny stillingsstruktur. For en gruppe af de dårligst stillede ansatte byder aftalen endog på en potentiel forbedring af deres vilkår. Det gælder de eksterne lektorer, en deltidsstilling, som man fra i år kan ansættes i uden tidsbegrænsning. Og det skal udnyttes, mener DM-HTDA. Eksterne lektorer skal henvende sig til deres tillidsrepræsentanter og få dem til at kræve, at man bliver ansat i en fast stilling. Rigtig mange bliver ansat igen og igen i de samme stillinger, og ændringen må være et signal om, at der skal gøres noget, siger Susanne Flytkjær, der repræsentere DMHTDA s bestyrelse i DM's overenskomstudvalg. For undervisningsassistenterne betyder aftalen om den nye stillingsstruktur imidlertid ingen fremskridt. DM ønsker, at stillingska- tegorien helt fjernes fra stillingsstrukturen, men modparten Videnskabsministeriet stod fast på, at stillingskategorien skal opretholdes. Videnskabsministeriet har dog lovet DM og de øvrige fagforeninger, at emnet kan tages op igen, såfremt der sker uhensigtsmæssig anvendelse af rene undervisningsstillinger. Det løfte giver Susanne Flydtkjær imidlertid ikke meget for. I alle de mange år, jeg har været aktiv i DM, har ministeriet ved hvert stillingsstrukturaftale lovet, at misbruget af løse ansættelser og især undervisningsassistentstillinger skal begrænses. Men hver gang der foreligger en ny aftale, er der fortsat noget, der hedder undervisningsassistenter, som der fortsat bruges løs af, siger hun. Fortrydelsesordning: Ny mulighed for at få efterløn lønmodtagere har fra årsskiftet fået mulighed for at fortryde deres fravalg af efterløn Det er nu blevet muligt at åbne en dør tilbage i efterlønsordningen. Med sommerens velfærdsreform blev der indført en fortrydelsesordning, som betyder, at lønmodtagere mellem 34 og 47 år får mulighed for at fortryde deres fravalg af efterløn. Gruppen vil have mulighed for at indbetale efterlønsbidrag i mindst 15 år inden den nye efterlønsalder på 62 år er nået. Selve efterlønnen reduceres i forhold til, hvor mange år man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til de påkrævede 25 år. For hvert år, der ikke er betalt efterlønsbidrag, nedsættes efterlønnen med 2 pct. af den maksimale dagpengesats. Man kan ikke efterbetale manglende bidrag. Efterlønsbidraget kan trækkes fra i skat, og fortryder man ordningen, er det muligt at få overført indbetalingen til en traditionel pensionsopsparing. Et helt efterlønsbidrag koster kroner i Beløbet er fradragsberettiget. Rekordstort fald i ledigheden Det går stærkt med beskæftigelsen nu, så stærkt, at antallet af ledige akademikere er godt på vej mod et lavere niveau, end det var tilfældet i jubelåret På et enkelt DM-fagområde det samfundsvidenskabelige slår ledigheden sin egen bundrekord fra dengang for seks år siden. På kun en måned, fra november til december 2006, faldt antallet af ledige samfundsvidenskabelige magistre fra 6,7 procent til 6,2. Det tilsvarende tal i 2001 var 6,4 procent. Det største fald i magisterledigheden er sket blandt nyuddannede med mindre end et års ledighed. På bare et år er denne gruppe blevet halveret. Men også magistre med en længere ledighedsanciennitet oplever faldende ledighed. Gruppen, der har været ledig 1-2 år, blev reduceret med 226 personer fra december 2005 til december Ledige med en ledighedsanciennitet på mere end 2 år oplever også et mindre fald. Helt præcist er der på et år blevet 79 færre personer med 2-3 års ledighed og 19 færre personer med 3-4 års ledighed. Vidste du, at 48 % ledige akademikere i en ny undersøgelse angiver, at den største begrænsning i tilbuddene i den eksisterende arbejdsmarkedsindsats er for stor vægt på samtaler, der ikke betyder noget. Med andre ord: tiden spildes. Og at 24 % ledige akademikere angiver, at god vejledning fra a-kassen, AF eller anden aktør har størst betydning for, at de finder et job. Alligevel mener A-kassernes Samvirke, at det er en ide at se på, om flere samtaler kan få en sådan effekt på lediges jobsøgning, at de ledige rent faktisk får arbejde hurtigere end i dag! Men mød alligevel frisk op til samtalerne når du skal, giv systemet hvad systemet skal have. Glem det eventuelle tidsspilde, søg de job, du skal, og dem, du gerne vil have og bevar dagpengeretten. Faktor 4 35

37 Søg job i Sverige 36 Faktor 4 Af Thomas Bøttcher - tb@dm.dk foto Polfoto Arbejdsløsheden er i bund i Danmark, og virksomhederne vender i stigende grad blikket mod den anden side af Øresund. Især servicemedarbejdere, men også svenske akademikere mærker til efterspørgslen. Men selvom antallet af svenskere, der tager på job i Danmark, nærmest er eksploderet de seneste år, kan danskerne også være med. Langt størstedelen af de danske udvandrere i den arbejdsdygtige alder lander i Sverige, og 20 procent af disse har en længere videregående uddannelse. Ligeledes rejser flere og flere danskere hver dag til Sverige for at arbejde. I 2005 tog danskere hver dag over sundet for enten at arbejde eller holde møder en fordobling på blot to år. Også her er de højtuddannede i flertal. Og faktisk kan der være god grund til, at magistre udvider jobsøgningen til den anden side af sundet, siger Thomas Behrens, arbejdsmarkedsanalytiker ved arbejdsformidlingen i Skåne. For i modsætning til hvad mange danskere tror, er der også højkonjunktur i Sverige og brug for ikke mindst højtuddannet arbejdskraft. Svenskerne tager i stigende grad på job i Danmark. Men faktisk er der også i Sverige højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Der kan være gode grunde til at udvide jobsøgningen til den anden side af sundet. Vi har også flaskehalse herovre, og der er fx et stort behov for arbejdskraft inden for it i Skåne, herunder programmører og informatikere Thomas Behrens, svensk arbejdsmarkedsanalytiker Vi har også flaskehalse herovre, og der er fx et stort behov for arbejdskraft inden for it i Skåne, herunder programmører og informatikere. På biotech-området er der også altid et behov, så folk med en naturvidenskabelig baggrund og gerne en specialviden har gode muligheder, siger han og nævner desuden jobmuligheder inden for undervisning, hvor der er behov for undervisere med dansk som modersmål. Her er der dog mere konkurrence blandt ansøgerne, og chancerne er bedst, hvis man har en pædagogisk uddannelse. Mere end danskere søgte et job i Sverige i Og i forhold til i Danmark er det forholdsvis simpelt at få sig et overblik over

38 + I Sverige er det lovpligtigt for jobudbydere at registrere ledige job hos arbejdsformidlingen Jonni Sørensen, Jobnet At søge arbejde i Sverige Hvis man vil søge arbejde i Sverige, er det en god ide at henvende sig til Arbetsförmedlingen, som findes i hver kommune. På internettet får man nem adgang til ledige job i databasen Platsbanken eller Sökandebanken. jobmulighederne i Sverige. Det siger Jonni Sørensen, jobkonsulent ved Jobnet i København. Det er oplagt at gå ind på den svenske arbejdsformidlings hjemmeside og søge i deres Platsbank, for i Sverige er det lovpligtigt for jobudbydere at registrere ledige job hos arbejdsformidlingen, siger han og peger på, at den største interesse for at komme til at arbejde i Sverige er at finde hos akademikere, der blandt andet søger undervisnings- og forskningsstillinger på universiteterne i Malmø, Lund og Helsingborg. Anderledes arbejdsmarked Der er dog flere forhold, man skal være opmærksom på, når man søger arbejde i Sverige. Lønnen er væsentligt lavere procent end i Danmark, fordi de svenske arbejdsgivere betaler en afgift på 33 procent af lønnen. Selvom skatten af samme grund er lavere, vil der ofte ikke være nogen økonomisk gevinst i at arbejde i Sverige. Det er der derimod, hvis man er pendler og har en høj indkomst. Vælger man at arbejde i Sverige men fortsat bo i Danmark, kan man nøjes med at betale 25 procent i skat uanset Lønniveauet er lavere pct i Sverige end i Danmark, men det opvejes af, at man som pendler kun betaler 25 pct. i skat, uanset lønnens størrelse. Det er en fordel, hvis man har en høj indkomst. Ansættelsesforhold En væsentlig forskel på danske og svenske ansættelsesforhold er, at ansættelses-trygheden er større i Sverige end i Danmark, fordi det svenske arbejdsmarked er lovreguleret. Det betyder, at de svenske arbejdsgivere er forsigtige med at ansætte nye medarbejdere. hvor høj eller lav indkomst man har. Man slipper med andre ord for at betale topskat. Lønniveauet kan ofte være en grund til at droppe det svenske arbejdsmarked, men det gælder ikke alle job. Fx spiller det ikke en stor rolle inden for it, hvor karrieremulighederne er gode, og hvor lønnen afgøres af forhandlingssituationen, siger Thomas Behrens. Det kan også være en udfordring at få en fod inden for på det svenske arbejdsmarked. I modsætning til det danske, der er fastsat ved overenskomst, er det svenske arbejdsmarked i stor udstrækning lovreguleret. Det betyder mere tryghed i ansættelsesforholdet, men også større tøven fra arbejdsgiverne, når de skal hyre medarbejdere. Fordi det er så svært at fyre folk i Sverige, er arbejdsgiverne selv under en højkonjunktur forsigtige med at rekruttere nye medarbejdere, og generelt hyrer man kun, når man føler sig sikker på den potentielle medarbejders kundskaber. Derfor handler det også om at finde netop lige det job, der passer til ens kompetencer, siger Thomas Behrens. Pendlere Der er en væsentlig lavere skat for pendlere, der arbejder i Sverige, men bor i Danmark. De betaler kun 25 %, en særlig indkomstskat kaldet SINK. A-kasse Hovedreglen er, at man skal være arbejdsløshedsforsikret i arbejdslandet. Arbejder man i Sverige, skal man derfor være medlem af en svensk a-kasse. Arbejde i Sverige I Sverige er arbejdstiden pr. uge længere end i Danmark. Den ordinære arbejdstid kan vare op til 40 timer pr. uge ved fuldtidsstillinger. Når man arbejder i Sverige, har man ret til barselsorlov og børnepasningsorlov på samme vilkår som svenske borgere. Det betyder, at du har ret til orlov i barnets første 18 måneder. > Faktor 4 37

39 "Det er vanvittigt stressende" Inger Stistrup er magister og enlig mor på mindste dagpengesats. Hendes økonomi ligger i ruiner. teret med. Fra vennerne overtager de også en del brugt tøj. Ellers kommer deres tøj mest fra genbrugsbutikkerne. Når jeg er heldig, kan jeg bytte mig til brugt tøj uden at betale. Af Redaktionen Ingen hensyn til social situation Da Inger Stistrup i juni sidste år endelig stod med sit eksamensbevis fra Aalborg Universitet i hånden, var hun sikker på, at fremtiden tegnede lys. Medierne var fulde af historier om manglen på arbejdskraft, og konjunkturerne så bedre og bedre ud. Otte måneder senere befinder hun sig i et økonomisk mareridt. Hun er arbejdsløs, enlig forsørger og havnet i en skruestik, der på en god måned giver hende 900 kroner at råde over, når huslejen og andre faste udgifter er betalt vel at mærke 900 kroner til mad og drikke, tøj, hygiejne, fritid og ferie. Inger Stistrup modtager det laveste dagpengebeløb dimittendsatsen, og dermed tilhører hun en gruppe af relativt fattige, der ikke mærker meget til disse års økonomiske velstand. Til gruppen hører blandt andet også flygtninge på starthjælp og danskere på laveste førtidspension. Det er vanvittigt stressende og til en vis grad deprimerende. Jeg håber virkelig, at situationen snart ændrer sig, for lige nu tager det al min energi bare at få økonomien til at hænge sammen, siger Inger Stistrup. De økonomiske begrænsninger har ikke bare tvunget den 47-årige cand.mag. i informationsvidenskab og psykologi til at droppe alle fornøjelser, der koster penge. Selv i hverdagen er der brug for ekstraordinære metoder i kampen for at holde familien oven vande. Inger Stistrup fortæller, at hun må trække store veksler på sine venner, hvilket blandt andet betyder, at de tit modtager hendes datter til middag. Andre gange bliver hun selv invi38 Faktor 4 Inger Stistrup har henvendt sig til a-kassen med sit problem, men beskeden fra MA er klar og nådesløs: Dagpengesystemet tager ikke noget som helst hensyn til den sociale situation, og dagpengesatsen er den samme, uanset om man er millionær eller enlig og arbejdsløs. Det mener Inger Stistrup er helt urimeligt. Hun synes, at dimittendsatsen er alt for ufleksibel i sin nuværende form, og at der burde vises langt mere hensyn til dimittendsats-modtagere med børn. Hun undrer sig også over, at diskussionen om mere i SU til SU-modtagere med børn ikke også omfatter de hårdt ramte dimittendsats-modtagere med børn. Inger Stistrup er med de stive regler i den paradoksale situation, at hun har færre penge nu, end mens hun færdiggjorde sit speciale og i en periode var på kontanthjælp. Jeg fik tilskud til forskellige udgifter, fordi jeg havde forsørgerpligt. Nu får jeg kun boligsikring og børnetilskud fra kommunen, ellers er der helt lukket. Kommunen henviser til banken, der siger nej til lån, fordi jeg har studiegæld. Det føles lidt, som om jeg er blevet straffet for at gøre min pligt. Da Inger Stistrup afleverede sit speciale, havde hun de samme drømme som alle andre. Hun ville bruge sin uddannelse, helst som konsulent inden for HR-området. Det er stadigvæk det område, der interesserer hende mest, og mens hun venter på det eftertragtede job, bruger hun en stor del af sin fritid på at coache og vejlede andre jobsøgende, ligesom hun har brugt tid på at være igangsætter for en selvhjælpsgruppe for angste og deprimerede. Men selvom hverdagen er fuld af aktiviteter, oplever hun, at det stresser meget at være arbejdsløs. Heldigvis er hun robust, men hun kan godt være bekymret for de mange andre dimittender, der er knap så robuste. Det er så hårdt, for hver dag kan man læse, at der er mangel på arbejdskraft. Men mangelen på arbejdskraft står i skarp kontrast til mine erfaringer som arbejdsløs. Det er utrolig svært at få et arbejde, når man er kvinde, over 40 år, humanist og bosat i Nordjylland. Og selvom jeg ihærdigt forsøger at strukturere min hverdag, har jeg alligevel en ubehagelig fornemmelse af, at det aldrig er weekend, for man kan aldrig rigtig slappe af. Oven i det kæmper Inger Stistrup for at give sin datter et godt liv, selvom midlerne er små. Datteren er meget musikalsk, og derfor har Inger Stistrup fastholdt hendes klaverundervisning, men hun har måttet skære alle andre fritidsaktiviteter væk. Til gengæld laver hun mange ting med sin datter, som ikke koster penge. F.eks. går eller cykler de ture sammen eller spiller kortspil, maler, tegner, synger eller hygger sig sammen. I øjeblikket går det fint, men Inger Stistrup er bekymret for fremtiden, fordi hendes datter er ved at blive teenager og mere og mere bemærker den materielle forskel på sig selv og andre. Otte måneder efter at Inger Stistrup fik sit eksamensbevis i hånden, overvejer hun seriøst, hvad hun skal gøre for at komme væk fra dimittendsatsen. Måske bliver jeg tvunget til at stå i en grillbar i en periode for at komme væk fra den urimeligt lave dimittendsats, og så er jeg fuldstændig ligeglad med, at jeg er cand.mag. fra Aalborg Universitet. Efterhånden er alt i hjemmet slidt ned, og det er bydende nødvendigt, at der komme flere penge ind på kontoen.

40 + I 2005 viste en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, at otte procent af danskerne kan betegnes som relativt fattige. Det er en gruppe af mennesker, der får deres grundlæggende behov dækket, men som har en levestandard, der markant indskrænker deres muligheder for at deltage i aktiviteter, og de lider afsavn i hverdagen. Til gruppen hører: Enlige mødre på overførselsindkomst (34 procent af alle enlige mødre) Indvandrere på overførselsindkomst (20 procent med andet modersmål end dansk er relativt fattige) Arbejdsløse (32 procent af alle arbejdsløse er relativt fattige) Studerende (34 procent af alle studerende er relativt fattige) Ifølge Center for Alternativ Samfundsanalyse havde en enlig mor i 2004 udgifter for kr. om måneden eksklusive husleje og andre faste udgifter. Det giver hende kr. til mad- og drikkevarer, 570 kr. til tøj, 636 kr. til hygiejne, 800 kr. til kommunikation og medier, 205 kr. til motion og fritid, 270 kroner til dagligvarer, 645 kr. til transport og 0 kr. til ferie og varige forbrugsgoder. Foto: Anne Mette Welling Det svært at få tingene til at hænge sammen med den urimeligt lave dimittendsats. Inger Stistrup får ca kr. udbetalt om måneden i dagpenge. Når huslejen og andre faste udgifter er betalt, har hun 900 kroner tilbage til mad- og drikkevarer, tøj, hygiejne, fritid og ferie. Faktor 4 39

41 Husk din pension Når du i er løntilskudsjob i det offentlige, har du ret til pension. Det glemmer mange arbejdsgivere. Der er god grund til at tjekke, om ansættelseskontrakten er korrekt udformet, når man bliver ansat i et løntilskudsjob i det offentlige. En del arbejdsgivere har det nemlig med at glemme, at de skal betale pension. Den kontrakt, man skriver under på, vil i de fleste tilfælde ikke blive kontrolleret af Jobnet (tidligere AF), og dermed er der også rig mulighed for, at arbejdsgiver og lønmodtager indgår en aftale, der ikke svarer til overenskomsten hvad enten det er forsætligt eller skyldes uvidenhed. Før man skriver under, skal der stå i ansættelseskontrakten, at arbejdsgiver betaler det fulde pensionsbidrag både for lønmodtager og arbejdsgiver og at beløbet svarer til den overenskomst i en ordinær ansættelse. Det har man nemlig ret til efter de offentlige løntilskuds regler. Det er vigtigt, at man er sig bevidst om sine rettigheder. Bare fordi det er et offentligt job, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bliver oplyst om sine rettigheder, eller at de for den sags skyld bliver overholdt, siger Jakob Buhl, medlem af DM-HTDA's bestyrelse. Mange fejl Han har selv oplevet at blive snydt for pension og opfordrer til, at man henvender sig til DM, hvis man er i tvivl om indholdet af ens kontrakt. Der var ikke nogen, der bevidst prøvende at snyde mig, der var bare ikke nogen af parterne AF, min arbejdsgiver eller mig selv der havde sat sig ordentligt ind i reglerne, siger Jakob 40 Faktor 4 Buhl, der først blev opmærksom på, at han ikke fik pension, da han læste en artikel om problemet i Magisterbladet. I 2005 afslørede en undersøgelse lavet af DM, at helt op mod 47 procent af akademikerne i offentligt løntilskudsjob arbejdede på overenskomststridige vilkår. Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor del af de ansatte arbejdede for mange timer om ugen, og at mange kun fik udbetalt en del eller slet ingen pension. Problemet med den manglende udbetaling af pension er særlig udbredt hos arbejdsgivere fx foreninger der ikke hører ind under det offentlige, men hvor mere end 50 procent af udgifterne dækkes af offentlige midler. Rigsrevisionen har tidligere uddelt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) en kraftig påtale, fordi AF ikke havde styr på netop løntilskudsordningen. Dengang gik kritikken på at AF's administration af ordningen var mangelfuld, og tilsynet utilstrækkeligt blandt kontrol af om arbejdspladserne levede op til kravene. tb Sådan er reglerne: Når du bliver ansat i et løntilskudsjob på en offentlig arbejdsplads, har du krav på at blive ansat efter den gældende overenskomst. Det betyder: at man skal sikre sig, at der i ansættelseskontrakten står, at man ansættes efter akademikeroverenskomsten at man optjener anciennitet som alle andre akademikere at man skal have indbetalt fuldt pensionsbidrag at man har samme ret til børnegoder, fri på barns 1. sygedag, omsorgsdage mv. at man har ret til fritagelse fra arbejdet uden løntab til at søge anden beskæftigelse Pensionsreglerne: Pensionen beregnes, som hvis du var ansat i en ordinær stilling. Det vil sige, at der tages hensyn til din anciennitet. Desuden tages der hensyn til den aktuelle arbejdstid. Arbejdsgiveren skal betale både arbejdsgiverens og arbejdstagerens pensionsbidrag. Kontakt DM, hvis du er i tvivl Er der problemer, eller mener du ikke, du får det, du har krav på, så kontakt DM. Hvis du bliver privatansat hvad enten det er med løntilskud eller ej er det altid en god ide at få en af DM s konsulenter til at tjekke kontrakten, inden du skriver under.

42 Bisidderordningen Fakta: Fakta: - Oplyse dig om dine rettigheder inden for systemet. - Give dig sparring i forbindelse med møder. - Hjælpe dig med forberedelsen. - Eventuelt deltage i mødet. Har du brug for en bisidder? Så send en mail til bisidderen i den region, hvor du bor. Hvis han eller hun ikke har mulighed for at hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte den næste på listen. Det kan bisidderen Fakta: Bisidderne optræder som privatpersoner Det betyder, at de - ikke er en ankeinstans. - ikke forhandler på dine vegne. - ikke træffer beslutninger på dine vegne. - ikke repræsenterer DM. Sådan finder du en bisidder Nordjylland: Jan Jensen, jan@thorpost.dk. Ringkøbing: Gert Allan Hansen, gah@post.tdcadsl.dk. Århus: Brian Hauris Sørensen, brianhauris@hotmail.com. Vejle: Jan Jensen, jan@thorpost.dk. Ribe: Henrik J. Møller, henrikmoeller@privat.dk. Sønderjylland: Henrik J. Møller, henrikmoeller@privat.dk. Fyn: Henning Nissen, hn265@oncable.dk. Roskilde: Jørgen F. Hansen, jfh@post5.tele.dk. Frederiksborg: Mogens Leo Hansen, dryade25@post.tele.dk. Storkøbenhavn: Jørgen F. Hansen, jfh@post5.tele.dk. Få besked om medlemsaktiviteter Vil du gå glip af spændende medlemsaktiviteter? - Nej, vel? Hvis du endnu ikke har meldt din -adresse ind til Dansk Magisterforening, så gør det nu på dm@magister.dk. Det er her, DM-HTDA sender særlige opreklamering, remindere om events og andre spændende ting til medlemmerne. Workshopper for ledige I workshopperne kan du bruge pc, internet m.v. til jobsøgningen og mødes med andre jobsøgende. Workshop i København Nimbusparken Frederiksberg Du kan få en nøgle til lokalerne i receptionen hos DM (samme adresse). Workshop i Odense Kongensgade 38, 2. sal 5000 Odense C Tlf Nøglebrik til lokalerne fås ved henvendelse til Magistrenes A-kasse (samme adresse). Workshop i Århus Vestgården Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Tlf Workshop i Ålborg Aktivitetshuset Østerågade 19, 3. sal 9000 Ålborg Åbent hverdage Du kan få en nøgle, så du har adgang hele døgnet. Faktor4 faktor4 NYHEDSBREV Det elektroniske faktor4 NYHEDSBREV udsendes til alle medlemmer af DM-HTDA (sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende) i DM (Dansk Magisterforening). Skriv til HTDA@dm.dk, hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet. Faktor 4 41

43 DM efteruddannelse for højtuddannede Gå i dybden bliv klogere kom videre Sæt tid af til efteruddannelse, dette forår. Besøg os på og læs mere om de enkelte kurser og vores samlede kursusudbud. Motiver dine medarbejdere Hvis en medarbejder er motiveret, er grundlaget skabt for værdiskabelse hvis ikke, får det naturligt konsekvenser både for den enkelte, for afdelingen og for bundlinien. Kurset ser på, hvad der skal til for at motivere vidensmedarbejdere. Kursusstart 21. marts 2007, København Ledelse i dag Kursus for lederen, der vil styrke sine kompetencer som leder. Kurset er opdelt i 4 moduler med emnerne: Strategi og mål, kommunikation, værdiafklaring og lederstil, stresshåndtering og konflikt- og forhandlingsteknik. Derudover 4 timers individuel coaching mellem modulerne. Kursusstart 26. marts 2007, København Regnskab og økonomistyring for ikke-økonomer Har du brug for at kunne udarbejde et budget, læse et regnskab eller tale med om økonomi? Kurset giver dig en forståelse for og beherskelse af de centrale økonomistyringsmetoder og -redskaber, som kan anvendes ved løsning af styringsopgaver på tværs af organisationen. Kursusstart 28. marts 2007, København Forvaltningsret for ikke-jurister På kurset får deltagerne overblik over hovedprincipperne for behandling af sager i offentlig forvaltning, samt detailkendskab til de vigtigste regler, der kan tjene som praktiske redskaber i hverdagen. Kursusstart 20. marts 2007, København Statistik for ikke-statistikere Det er vigtigt at have indblik i statistikkens grundbegreber, når man skal vurdere andres statistiske materiale, og når man selv skal udarbejde beslutningsgrundlag. Kurset giver indføring i praktisk (beskrivende) statistik samt forståelse for og forklaring på nogle af de mest anvendte statistiske arbejdsredskaber. Kursusstart 29. marts 2007, København Konflikthåndtering Formålet med kurset er at skabe viden og bevidsthed om konflikters liv og udviklingsmønster. Der arbejdes bl.a. med forståelse af og holdninger til konflikter, konflikters synlige og usynlige optrapning m.m. Kursusstart 22. marts 2007, København DM efteruddannelse for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg tlf dme@dm.dk 42

44 magisterbladet nr februar 2007 jobsektion Stillinger Det fremgår ikke af alle stillingsopslag, om arbejdsgiver vil udstede en frigørelses attest. Kontakt derfor arbejdsgiver for at få at vide, om en sådan kan udstedes i tilfælde af, at det bliver aktuelt. Hvad angår stillinger i Grønland, bør du kontakte DM, før du søger stillingen. Enkelte stillingsopslag er af DM mærket med en stjerne. Det er fordi, stillingsopslaget ikke umiddelbart lever op til DMs ønsker og krav. Acceptér derfor ikke stillingen uden DMs godkendelse. Foto: Janneke Abildskov 43

45 Sorteret Magasinpost DM - Fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg ID-nr GRUNDFOSPRISEN INDENFOR DET TEKNISKE OG NATURVIDENSKABELIGE OMRÅDE Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for teknik og naturvidenskab. Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. Frist for indstilling: 1. maj Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen Be Think Innovate samt et kontant beløb på 1 mio. DKK DKK går direkte til prismodtageren og DKK til videre forskning inden for området.* Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Mrk: Grundfosprisen 2007 Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted den 17. september Yderligere information: Besøg Bedømmelseskomitéen består af koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, bestyrelsesformand Lars Kolind, Poul Due Jensen s Fond, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. * ) Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke.