Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding"

Transkript

1 Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Støtte af Aage V. Jensens Naturfond. Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS, og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet. Februar 215 Figur 1. Ildens passage under medvindsafbrænding i marts 212. Kun ringe røgudvikling, da vegetationen er tør. Ilden løber med ca. 3 cm per minut. Højen er brændt af i løbet af 1 minutter, da ilden løber begge veje rundt og springer op over toppen. Foreløbig konklusion efter tre års afbrænding af gravhøje sammenlignet med slåning Nærværende rapport beskriver effekten på overdrevs vegetationen in casu vegetation på gravhøje - af pleje med medvindsafbrænding forår hhv. slåning med fjernelse af materialet sensommer. Eksperimentet er foretaget med artsrige gravhøje i Frederikssund og Roskilde kommuner som forsøgsobjekter. Analyse er udført på en stribe udvalgte plantearter, som er karakteristiske for østdanske gravhøje. Blandt de udvalgte plantearter forekom 12 arter (fokusarter) ved begge pleje behandlinger. Analysen er udført i et basisår før pleje blev iværksat (211) og i tre år med årlig pleje (212 14). Planterarternes respons på behandlingerne blev evalueret ved optælling af skud (rameter) i faste prøvefelter. En evt. positiv reaktion på forvaltningen med medvindsafbrænding forventes at give sig tilkende Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 1 af 41

2 på flere måder: Type 1. Ved øget etablering af nye planter, dvs. først effekt på antallet af vegetative skud, dvs. planter/skud som helhed. Type 2. Øget blomstring hos etablerede planter. Type 3. En kombination af de to. Der blev derfor skelnet mellem antal skud som helhed (vegetative + generative skud) henholdsvis generative (blomstrende) skud. Da der ikke i alle tilfælde er tale om separate skud, omtaler vi dem også som rameter. I alt 11 af de 12 fokusarter udviste i løbet af de tre år en stor positiv respons som helhed eller som generativ (G) på afbrænding. Slåning havde tilsvarende en positiv effekt, men kun på 5 af de 12 arter. Negativ reaktion på plejen sås kun ved slåning. Ved slåning gik alm. gyldenris og stor knopurt tilbage både som helhed og som G, og krat-faldbælg gik tilbage som helhed. Lav skorzoner viste ingen respons på nogen af behandlingerne i den korte forsøgsperiode, hverken som helhed eller som G. De overordnede tendensen i resultaterne har været tydelige gennem hele forsøgsperioden. Resultaterne viste generelt type 1 respons, idet der var større respons hos arten som helhed end hos arten som generativ. De generative skud udviser også positiv respons på afbrænding, men noget mindre end for skud som helhed i de første år. I 214 var planterne næsten kommet med generativt. Temperaturmålingerne viste, at jordtemperaturen ikke er påvirket af den hurtige medvindsafbrænding, at temperaturen på overfladen højst blev 75 o C og det kun meget kortvarigt, da ilden brænder med en hastighed på ca. 3 cm per minut. Udlagte sten, der skulle illudere randsten, blev under ildens passage opvarmet kortvarigt. De kunne berøres med en hånd straks efter. Maksimum gennemsnitstemperatur lå på ca. 26 o C. Heller ikke sten udlagt løst på jordoverfladen blev opvarmet mere end hvad der kan forventes på en solbeskinnet dag ved medvindsafbrændingen. I forsøget blev arbejdet udført af HedeDanmark, der med to mand brændte de fire høje inkl. fjernelse af noget vedplanteopvækst på i alt 4 timer. Vi vurderer, at 2 mand kan pleje 8-1 gravhøje på en dag, alt afhængigt af hvor tørre de er og hvor langt der er mellem højene. Det er hurtigere end pleje med slåning og sammenrivning af det afslåede, en metode, der så har mindre natureffekt. Med baggrund i kulturhistorien, de gode effekter på gravhøjenes vegetation og ingen påvirkning af kulturlagene foreslår vi en forenkling og mindre restriktiv behandling i Kulturstyrelsen ved ansøgninger om pleje med afbrænding. Den opsummerende dataanalyse er baseret på visuel aflæsning af figurer og på gennemsnit, dvs. den er ikke foretaget på felt- og artsniveau og inkluderer derfor ikke statistik og evt. vekselvirkninger mellem art og plejemetode. Den endelige analyse fra projektet vil blive gennemført på feltniveau per art af Hans Henrik Bruun (HHB) og en speciale studerende. Det er dog vores bedste overbevisning ud fra gennemgang af resultaterne, at den statistiske analyse ikke vil ændre på den her beskrevne hovedtendens. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 2 af 41

3 Indholdsfortegnelse Baggrund..3 Overordnede forsøgsbetingelser....5 Detaljeret metodebeskrivelse...6 Gravhøjenes vegetation ved start 8 Ændringer i fokusarternes forekomst fra 211 til Resultater vedrørende temperaturmålinger i jordbunden og på sten..24 Anbefaling for pleje af gravhøje.33 Lovhjemmel og anbefaling vedr. lettere sagsbehandling 34 Anerkendelse..34 Bilag 1. Fokus arter. Optællingsmetode 35 Bilag 2. Undervisning af Skov- og Landskabsingeniører om afbrænding som metode i pleje af natur 38 Bilag 3. Litteratur samlet under projektforløb..39 Baggrund Den lysåbne natur i agerlandet er i dag ved at kvæles af biomasse fra få, hurtigt voksende og næringskrævende arter. Det betyder lokal og regional uddøen af en lang række arter, især planter og insekter. På den danske rødliste fremstår tørgræsland (overdrev) som den vigtigste habitat for truede arter af karplanter og flere insektgrupper, og den næst vigtigste efter naturskov. Samtidig er græsland (overdrev) den 3-beskyttede naturtype der har det mindste samlede danske areal. Og langt den største del af dette areal ligger i tæt naboskab med dyrket jord, hvorfor påvirkning af plantenæringsstoffer er vanskeligt at undgå. Græsning og høslet, som tidligere har holdt vegetationen lav og lysåben, er fraværende på de allerfleste områder. Derfor bliver den lysåbne natur mere forarmet og kedelig. Der er behov for flerstrengede forvaltningsredskaber. Her kunne hurtig forårsafbrænding være et instrument med mange fordele. Imidlertid mangler der dokumentation af natureffekten af denne billige forvaltningsmetode på græsland. Mange arealet med græsland plejes ikke i dag, da de er for små til afgræsning og for dyre at forvalte med slåning. I mange egne af Sjælland og Fyn er gravhøje sammen med kystskrænter - de sidste refugier for græslandsvegetationen. For gravhøje med græslands vegetation er der ud over at de er meget små - det særlige forhold at de ikke må afgræsses af hensyn til kulturarven. Hvor kommunerne i dag forvalter gravhøje, sker det med en bekostelig metode, nemlig slåning med le eller buskrydder og sammenrivning af biomasse til bortfjernelse eller afbrænding på et naboareal. Derfor er det kun få af de mange gravhøje der forvaltes. Slåningen foretages per tradition sensommer/efterår, hvor færdsel på marker i agerlandet ikke er til gene. Afbrænding er en hurtig og billig metode, som forventes at give gode naturmæssige resultater for tør græsland. Afbrænding benyttes i dag til forvaltning af hede, hvorfra der foreligger en grundig dokumentation og erfaring. Naturmæssige effekter af afbrænding af tør græsland i tempereret klima er derimod udokumenteret. Nærværende projekt har til formål at bidrage til dokumentation af botaniske effekter af en forvaltning af tør græsland med afbrænding. Forvaltningen med afbrænding vil foregå som en hurtig afbrænding i foråret, inden naturen er vågnet. Projektet anvender overdrevsvegetation på gravhøje som forsøgsobjekt. Projektbeskrivelse med udvidet baggrund kan ses på Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 3 af 41

4 Fig. 2. Mange tidligere artsrige gravhøje har i løbet af de seneste årtier fået en artsfattig og kedelig natur. Om kort tid er de sidste individer af karakteristiske arter forsvundet hvis der ikke plejes. Foto: Tør græsland på Jernhatten, Djursland. Forårsafbrænding gennem godt 5 år har sikret en blomstrende gravhøj. Her med knoldet mjødurt. Foto: Gravhøjen Maglehøj, Hornsherred. Fig. 3. Gravhøj der plejes med sen høslæt er overvokset med græs (draphavre) og rummer stort set ikke længere de karakteristiske plantearter. Foto: Sommer 26 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget, hvilket giver arter som gold hejre gode spiringsbetingelser. Foto: august 26 Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 4 af 41

5 Forvaltning med afbrænding af tørgræsland på gravhøj 4. juni 17. juni 1. juli 19. september Fig. 4. Gravhøjen Maglehøj på forskellige tidspunkter i 25 og 26 efter forudgående hurtig afbrænding hvert forår i ca. 5 år. Overordnede forsøgsbetingelser Oprindelig var der udvalgt otte lokaliteter, fordelt med fire i hver af de to kommuner, Roskilde og Frederikssund, fire til afbrænding forår og fire til slåning efterår, dvs. normal praksis. Men en enkelt høj måtte udgå i 212, da ejeren i sidste øjeblik sprang fra den indgåede aftale. Højen skulle have været afbrændt. Der indgår derfor i alt syv lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene ved Tågerup, Grydehøj, Bregnebjerg-højene og Bavnen ved Dalby plejes med slåning om efteråret. Slåningen foregår med buskrydder og materialet rives af, men lægges ofte i bunker ved højenes fod. Denne behandling er udført af de respektive kommuner. Lokaliteterne Spraglehøj, tvillingehøjene ved Magleholmgård og den ene af tvillingehøjene ved Ladagermose plejes med medvindsafbrænding forår. Denne behandling er i projektet udført af HedeDanmark. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 5 af 41

6 Undersøgelsen startede med udlægning af permanente felter (efter at vi måtte opgive en høj til afbrænding var der 15 felter til afbrænding og 21 til slåning), og en basisanalyse juni 211. Herefter blev de fire lokaliteter slået efterår 211 og de øvrige tre lokaliteter plejet med medvindsafbrænding foråret 212 (den 14. marts 212), foråret 213 (den 4. april 213) og i foråret 214 (den 13. marts 214). Til de botaniske analyser blev der udvalgt 12 fokusarter (tabel 1). I basisanalysen midt juni 211 blev de 12 fokusarter, der forekom på høje i begge forsøgsbehandlinger, analyseret. For hver art blev antal planter/skud /rameter) optalt i de permanente felter. Vi bruger disse betegnelse lidt i flæng, da vi ikke altid kan vide, om der er tale om genetisk adskilte individer (planter) eller skud af samme genetiske oprindelse (rameter). Optællingen inkluderede også antal generative skud/planter/rameter. Dertil blev generative skud/rameter af de særligt næringsbegunstigede arter vild kørvel, agertidsel og gederams i felterne optalt. Af øvrige arter under opsyn var tormentil, der forekom i begge behandlinger, samt (enghavre) og blåtop, der kun forekom på høje til afbrænding. Ligeledes stivhåret kalkkarse og håret viol, der kun forekom på gravhøje udvalgt til slåning. Detaljeret metodebeskrivelse Valg af gravhøje fordelt på behandlinger og fokusarter Højene blev valgt blandt de høje i de daværende Frederiksborg og Roskilde amt, HHB havde gennemgået botanisk i forbindelse med projekt Folk og Flora. HHB s datamaterialer blev gennemgået med henblik på at finde alle de høje, der husede en eller flere af 21 karakteristiske arter fra østdanske gravhøje og hvis vækstform var af en sådan karakter, at det var muligt at tælle skud rimeligt sikkert og at skelne mellem generative og vegetative skud. Ved udvælgelsen af høje var det et krav, at de fire lokaliteter, ABH havde fået udpeget af amterne som artsrige og som Kulturstyrelsen havde givet principaftale til kunne afbrændes, indgik. Derfor skulle der blandt de mulige høje findes høje, der matchede disse 4 lokaliteters vegetation bedst muligt. Ud fra første sortering med i alt 22 høje blev 4 høje valgt til slåning ud fra bedste fokusart match. Efter første gennemgang af data havde vi 25 potentielle fokusarter. I begyndelsen af juni 211 blev de udvalgte høje gennemgået i felten for forekomst af disse. De arter, der ikke kunne blive repræsenteret rimeligt eller som kun fandtes ved den ene behandling udgik. Herefter var antallet af fokusarter 12 arter. En art, due-skabiosa måtte udgå, da den ene af højene med denne art udgik i 212. I ugen før Sankt Hans 211 blev der udlagt permanente analysefelter i forbindelse med optælling som basisanalyse. Antal felter per høj er vist i Tabel 2. Alle forekomster af de 12 fokusarter blev registreret i alle felter. To potentielle fokus-arter, stivhåret kalkkarse og håret viol, forekom i nogle af felterne til slåning og de blev derfor også moniteret. Ud over de 12 fokusarter samt 2 særlige fokusarter kun ved slåning, blev tormentil, blåtop, enghavre og en gruppe næringsbegunstiget arter, vild kørvel, ager-tidsel og gederams, også inddraget. Blåtop forekom kun på én høj (plejet med afbrænding). Blåtop bekæmpes på hederne med modvindsafbrænding, fordi denne art forekommer dominerende og fortrænger hedens øvrige planteater. På Sjælland er blåtop en sjældenhed. Vi var derfor interesseret i, om blåtop ville lide skade med medvindsafbrænding. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 6 af 41

7 De permanente felter med forekomst af fokusarter blev udlagt vinkelret på højens hældning og målte karakteristisk 1 m x 1m. For at få tilstrækkelig med skud af fokusarter eller for at få en god afgrænsning af populationen i feltet målte nogle få felter 2 m x 1 m. Endelig målte enkelte felter 2m x 2m. Alle fokusarter i feltet blev registreret. Særlige krav til de konkrete høje til pleje med afbrænding (dispensation fra Museumsloven) Kulturstyrelsen anser afbrænding som et indgreb, der kræver dispensation fra Museumsloven. Principgodkendelsen inkl. krav om måling af jordtemperatur, som vi havde fået før detalje planlægning af forsøget, krævede en konkret dispensation for de involverede gravhøje. Denne konkrete dispensation viste sig at være ikke helt let at få. Først havde Kulturstyrelsen bekymring vedrørende forhøjet temperatur i jorden og dermed påvirkning af evt. urnegrave. Dernæst viste det sig, at den ene af højene havde nogle randsten, der var delvist synlige. Vi endte dog op med en aftale med Kulturstyrelsen. Vi skulle måle temperaturen i jorden, rive det visne græs væk fra synlige dele af randstenene i en afstand af 1 m inden afbrænding. Vi tog i 213 og 214 initiativ til at måle temperatur med temperaturfølsomt kamera på udlagte sten under ildens passage. Målinger på arterne De valgte fokusarter har alle en naturkvalitetsscore på 5 og derover, tabel 1. Tabel 1. De 12 fokusarter, der blev analyseret I tabellen er tillige anført fokusarternes score på DMU s naturkvalitetsscore på en skala fra -1 til 7. Dertil kommer analyse af blomstrende skud af vild kørvel, skud af agertidsel og gederams samt stivhåret kalkkarse og håret viol. Desuden blev areal omfang for tormentil opmålt, blåtop talt og tilstedeværelsen af enghavre noteret. Fokus art DMU naturkvalitetsscore smalbl. høgeurt 6 tjærenellike 4 liden klokke 5 skov-kløver 5 hunde-viol 6 alm. knopurt 5 alm. gyldenris 5 krat-fladbælg 6 stor knopurt 5 knoldet mjødurt 6 lav skorzoner 5 vår-star 7 Arterne blev alle fire forsøgsår analyseret i uge 15 (midt juni) i permanente felter på højene og optalt som vegetative henholdsvis generative skud. Specifikke forhold vedr. optælling er vist per art i bilag 1, herunder om der er talt rosetter eller andet. Desuden blev det vurderet i hvor høj grad arten forekom i grupper (betragtet som et genetisk individ) eller spredte (betragtet som forskellige genetiske individer). Disse grupperinger af data i felten har primært været en støtte ved analyserne i efterfølgende år. Ved den efterfølgende dataanalyse af effekt af plejemetode er der opdelt på planter/skud i alt og generative planter/skud. Nærværende analyse vedrører ikke grupperinger. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 7 af 41

8 Afbrændingen blev gennemført af HedeDanmark, Tåstrup, alle årene. Under selve afbrændingen blev der målt temperatur på jordoverfladen, samt i 1 og 15 cm dybde i 212. I 213 og 214 blev temperaturen målt på sten placeret ved foden af Spraglehøj ved termofotografering under ildens passage. Målingerne blev i 212 foretaget med trådløse sensorer i jorden af Webstech. I 213 og 214 blev termograferingen udført af Delta-Prosal ApS. Gravhøjenes vegetation ved start I forbindelse med udlægning af felter i 211 blev tilstedeværende plantearter i felterne noteret for hver felt. Herudfra er der beregnet en gennemsnitlig naturkvalitetsscore for hver lokalitet, tabel 2. Til sammenligning har DMU for i alt 411 kalkoverdrev (Naturtype 621) fundet en gennemsnitlig score på 2,95. Kun tre høje opnår ud fra felterne en score på eller over landsgennemsnit. I 1997 blev der gennemført en vegetationsanalyse af en del gravhøje rundt om Roskilde Fjord. Score på daværende tidspunkt for de 7 lokaliteter, der er inddraget i nærværende analyse, beregnes i et efterfølgende specialeprojekt. I juli 211 blev de dominerende arter noteret på højene. Højene blev opdelt i fem eksponeringer (N, Ø, S, V og top). De noterede dominerende arter fremgår af tabel 3. Som det ses af tabel 3 scorer de dominerende arter lavt på naturkvalitetsscore listen. Nogle er uønskede arter (score -1 ). Kun blodrød storkenæb har en høj score. Med hensyn til dominerende arter, er der forskel mellem højene og aspekter, figur 5 og figur 6. De to Bregnebjerg høje scorer højest point, figur 5. De to høje er bl.a. domineret af blodrød storkenæb og slåen. Lavest scorer Magleholm sydhøj. Denne høj er domineret af stor nælde og draphavre. Mht. aspekt, har nordsiden generelt den højeste naturkvalitetsscore for de dominerende arter, mens vestsiden generelt er den dårligste, figur 6. Men i øvrigt er der stor variation. Tabel 2. Gennemsnitlig score på DMU naturkvalitetsskalane for de i felterne noterede arter ved projekt start 211. Grøn farve indikerer lokalitet med slåning. Orange farve indikerer lokalitet med afbrænding. Tre lokaliteter har dobbelthøje (Tågerup, Bregnebjerg og Magleholm). Grydehøj Bregnebjerg Tågerup Spraglehøj Magleholm Ladager Bavnen Score gns. 2,73 2,95 2,26 2,91 3,11 2,77 3,8 Antal felter Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 8 af 41

9 DMU Naturkvalitetsscore Tabel 3. Arter, der blev registreret som dominerende på mindst en eksponering (N, Ø, S, V og top) på mindst en af højene og dertil hørende DMU naturkvalitetsscore for arten ved forekomst på overdrev. Art DMU score Art DMU score brombær feber nellikerod 2 bølget bunke 3 stor nælde -1 draphavre -1 sølv-potentil 3 gederams -1 hunde-rose 3 alm. gyldenris 4 rynket rose -1 gold hejre -1 knold rottehale 4 hindbær -1 rødknæ 2 alm. hundegræs 1 slangehoved 3 alm. hvene 3 slåen 3 hyld 1 gul snerre 4 kløvplade 1 blodrød storkenæb 6 korbær 3 rød svingel 4 alm. kvik -1 alm. syre 3 vild kørvel -1 alm. torskemund 2 mirabel 3 2,5 2 Gns. score for dom. arter på højene 1,5 1,5 -,5-1 -1,5 Figur 5. Gennemsnitlig naturkvalitetsscore for dominerende arter (1-5 arter) på højene - hvoraf tre er dobbelthøje - ved projektstart sommeren 211. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 9 af 41

10 Naturkvalitetsscor DMU naturkvalitetsscore dom. arter. Afh af højenes eksponering,9,8,7,6,5,4,3,2,1 N Ø S V top Eksponeringt Figur 6. Gennemsnitlig naturkvalitetsscore for højenes dominerende arter afh. af eksponering (nord-, øst-, syd- og vestside samt på toppen) for de 8 lokaliteter ved projektstart sommeren 211. Ændringer i fokusarternes forekomst fra 211 til 214 Ved dataanalysen nedenfor er fokusarterne opdelt i tre grupper: 1) Arter hvor antal planter/skud øgedes, 2) var uændrede 3) reduceredes i antal af planter/skud. Opdelingen er foretaget for planter/skud som helhed og for generative planter/skud. Tallene for de enkelte arter fremgår af tabeller, mens figurerne viser arterne samlet. Uændret skal forstås, som forskelle, der kan skyldes usikkerheder i optælling, dvs. procentvis små ændringer. Helhedsvurderingen er foretaget ud fra kurverne i figur 7. Resultater analyseret som antal fokusarter i alt 12 fælles fokusarter i begge behandlinger. I alt 8 fokusarter reagerede positivt som helhed på afbrænding mod 4 arter ved slåning, figur 4 øverst. Ingen af arterne reagerede negativt på afbrænding mod 2 arter ved slåning. Når det gælder fokusarter, der reagerede positivt som generativ plante, var der flest ved afbrænding (figur 4 nederst). Responsen på afbrænding var således bedre hos arterne som helhed end som generative. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 1 af 41

11 Antal fokusarter Antal fokusarter 8 Ændring i enheder i alt (planter, skud) 211 til fælles arter flere uændret færre brændt slæt Ændring G enheder (planter, skud) 211 til fælles arter flere uændret færre brændt slæt Figur 4. Antal fokusarter med ændringer i enheder fra 211 til 214 blandt de 12 arter, der forekommer i begge behandlinger. Ændring mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) eller som generative planter/skud efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Smalbl. høgeurt er kun talt generativt og vårstar er kun talt vegetativt. Resultater analyseret som ændringer i forekomst af planter/skud i alt per art 211 til 214 Som det ses af tabel 4, tabel 5 samt figur 5 er der alt i alt sket en større fremgang i plante/skudantal ved afbrænding end ved slåning. Det gælder både arterne som helhed og arterne som generative. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 11 af 41

12 Tabel 4. Reaktionskategorier for planter/skud som helhed (vegetative + generative) efter tre år med forvaltning med afbrænding og slåning. Første række er antal fokusarter i grupperne, jf. figur 3. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte antal planter/skud per fokusart fælles for de to behandlinger. Smalbladet høgeurt er kun optalt som generativ. Brændt antal Slået antal felter flere uændret færre felter flere uændret færre Antal arter i alt smalbl. høgeurt 6 2 tjærenellike liden klokke skov-kløver hunde-viol alm. knopurt alm. gyldenris krat-fladbælg stor knopurt knoldet mjødurt lav skorzoner vårstar Tabel 5. Reaktionskategorier for planter/skud som generative efter tre år med forvaltning med afbrænding og slåning. Første række er antal fokusarter i grupperne. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte antal planter/skud per fokusart fælles for de to behandlinger. Vårstar er kun optalt som vegetativ. Brændt antal Slået antal felter flere uændret færre felter flere uændret færre Antal G arter smalbl. høgeurt tjærenellike liden klokke skov-kløver hunde-viol alm. knopurt alm. gyldenris krat-fladbælg stor knopurt knoldet mjødurt lav skorzoner vårstar Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 12 af 41

13 Antal G planter/skud Antal planter/skud 3 25 Ændring i enheder i alt (planter, skud) 211 til fælles arter. Sum flere uændret færre brændt slæt Ændring G enheder (planter, skud) 211 til fælles arter. Sum flere uændret færre brændt slæt Figur 5. Antal planter/skud i alt for alle arter i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (øverste figur) eller som generative planter (nederste figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Resultater analyseret som planter/skud per art og felt, summeret over felterne Også når data analyseres på ændring i antal enheder per felt for hver art er effekt af afbrænding tydelig for både skud som helhed og for generative skud, tabel 6 (artsdata) og figur 6a tv (sum over arter). Tilsvarende viser tabel 7 og figur 6a (th) for G enheder. Figur 6b viser resultatet summeret over art*felt gennemsnit for de to behandlinger. Figur 7 viser for hver enkelt ar udgangspunktet og udviklingen over årene. Resultater fra figurerne er summeret i tabel 8. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 13 af 41

14 Antal planter/skud Antal planter/skud Antal planter/skud Antal G planter/skud Ændring enheder i alt (planter, skud) 211 til 214. Sum af felt gns. for 12 fælles arter flere uændret færre Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. Sum af felt gns. for 12 fælles arter. 5-5 flere uændret færre brændt slæt brændt slæt Figur 6a. Antal planter/skud som sum af gennemsnit for felt for arterne i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (venstre figur) eller som generative planter (højre figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning i tre år. 8 Ændring enheder i alt(planter, skud) 211 til 214. Gns. af artsgns. per felt 3 Ændring G enheder (planter, skud) 211 til 214. Gns. af artsgns. per felt flere uændret færre flere uændret færre brændt slæt brændt slæt Figur 6b. Antal planter/skud som gennemsnit af gennemsnit for felt for arterne i de pågældende reaktionskategorier. Ændring fra 211 til 214 mod flere, færre eller uændret antal planter/skud i alt (vegetative plus generative) (venstre figur) eller som generative planter (højre figur) efter pleje med medvindsafbrænding eller slåning tre år. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 14 af 41

15 Tabel 6. Reaktionskategorier per felt for planter/skud som helhed (vegetative + generative). Første række er antal fokus arter i den pågældende kategori. Anden og tredje søjle viser antal felter hvori de respektive arter er set i 211 og/eller i 214 i de respektive behandlinger. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte planter/skud for fokusarterne per felt per art. Smalbladet høgeurt er kun optalt generativ. Alle planter Brændt antal Slået antal Brændt Slået felter felter flere uændret færre flere uændret færre Antal arter smalbl. høgeurt tjærenellike liden klokke skov-kløver hunde-viol alm. knopurt alm. gyldenris krat-fladbælg 4 1* 94-9 stor knopurt knoldet mjødurt lav skorzoner vårstar *) herudover et felt til observation af indvandring. Ingen indvandret planter blev noteret. Tabel 7. Reaktionskategorier per felt for planter/skud som generative. Første række er antal fokus arter i den pågældende kategori. Anden og tredje søjle viser antal felter hvori de respektive arter er set i 211 og/eller i 214 i de respektive behandlinger. Tabellen indeholder ændring fra 211 til 214 i det samlede optalte planter/skud for fokusarterne per felt per art. Vårstar er kun optalt som vegetativ. G planter Brændt antal felter Brændt Slået Slået antal felter flere uændret færre flere uændret færre Antal arter smalbl. høgeurt tjærenellike liden klokke skov-kløver hunde-viol alm. knopurt alm. gyldenris krat-fladbælg 4 1* 48 stor knopurt knoldet mjødurt lav skorzoner vårstar *) herudover et felt til observation af indvandring. Ingen indvandret planter blev noteret. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 15 af 41

16 Antal enheder Antal enheder Antal enheder Knoldet Mjødurt Knoldet Mjødurt brændt, total slæt, total brændt, G slæt, G Smalbladet høgeurt Foto: Aase Gøthgen Smalbladet høgeurt brændt, G Tjærenellike slæt, G Foto: Aase Gøthgen Tjærenellike brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 16 af 41

17 Antal enheder Antal enheder Antal enheder Liden klokke Liden klokke brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Lav scorzoner Lav scorzoner brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto J.C. Schou Skov-kløver Skov-kløver brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 17 af 41

18 Antal enheder Antal enheder Antal enheder Hunde-viol Hunde-viol brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Stor knopurt Stor knopurt brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Alm. knopurt Alm. knopurt brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 18 af 41

19 Antal enheder Antal enheder Antal enheder Alm. gyldenris Alm. gyldenris brændt, total brændt, G slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Krat-fladbælg, brændt Krat fladbælg brændt, total brændt, G Foto: J.C. Schou Krat-fladbælg, slåning Bemærk. Forekomst af krat-fladbælg på gravhøje med slåning var i udgangspunkt på et meget lavere niveau end på høje med afbrænding slæt, total slæt, G Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 19 af 41

20 Antal enheder Antal enheder Antal enheder Vår-star Vår-star brændt, total slæt, total Foto: J.C. Schou Stivhåret kalkkarse, slåning Stivhåret kalkkarse slæt, total slæt, G Foto: Aase Gøthgen Håret viol Håret viol slæt, total Foto: Aase Gøthgen Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 2 af 41

21 Antal enheder Areal af plante Tormentil, dm2 Tormentil brændt, G slæt, G Foto: Aase Gøthgen Vild kørvel G + skud af agertidsel og gederams Vild kørvel, brændt, G slæt, G Foto: J.C. Schou Figur 7. Udvikling i de talte enheder total og generativ (G) ved pleje med afbrænding hhv. slæt Når ændring fra 211 til 214 efter tre års afbrænding/slåning vurderes for de 12 fælles fokusarter og vurderingen foretages på basis af data i figur 7, er der vedrørende skud i alt fremgang for 8 arter ved afbrænding i forhold til 4 arter ved slåning, tabel 8. Tilsvarende resultater for generative opgørelser er fremgang for 6 arter ved afbrænding mod 2 arter ved slåning. Tilbagegang sås kun ved slåning. Det var kratfladbælg totalt og stor knopurt totalt og generativt. Lav scorzoner forholdt sig uændret under begge behandlinger både totalt og som generativ. Nærværende vurdering er foretaget relativ konservativ. Den vil blive konkretiseret ved en efterfølgende statistisk analyse. Vurderingen er, at medvindsafbrænding forår har en langt større og mere positiv effekt på flere af de valgte fokusarter end slåning sensommer. Det gælder både for arter som helhed og for arter som blomstrende. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 21 af 41

22 Fokusart Bemærkning Fremgang Uændret Tilbagegang Behandling brændt slåning brændt slåning brændt slåning smalbl. høgeurt - - G G Kun G tjære-nellike TG T G liden klokke TG TG skov-kløver TG T G hunde-viol T G T G alm. knopurt TG TG alm. gyldenris T G T G krat-fladbælg TG G T stor knopurt TG T G knoldet mjødurt T G T G lav skorzoner T G T G vår-star T T Kun T stivh. kalkkarse - T G - - Kun slåning håret viol - - T - Kun slåning og kun T tormentil G G Kun G vild kørvel mv. - - G G Kun G Tabel 8. Samlet vurdering af de to behandlinger - forårsmedvindsafbrænding vs. slåning sensommer - for de 12 fælles fokusarter og supplerende arter vurderet ud fra figur 7. T: Arten som helhed. G: Arten som generativ. Vild kørvel er på lige fod med andre næringsbegunstiget arter som f.eks. ager-tidsel, gederams, hindbær, stor nælde og draphavre uønsket på gravhøje. I 211 blev vild kørvel noteret, hvor den forekom som generativ i felterne. I 214 forekom der større vegetative rosetter. Disse blev også talt med i felterne. Ud over vild kørvel er ager-tidsel og gederams også talt op ved analyserne, som eksempler på arter fra denne gruppe af naturmæssigt uønskede arter på gravhøje. Ved dataanalysen er disse næringsbegunstigede arter set under et. De observerede ændringer fra 211 til 214 i antal blomstrende skud af disse arter (vild kørvel mv.) ses af figur 7. Figur 8 viser effekt på vild-kørvel alene. Skud af de næringsbegunstigede arter (vild kørvel inkl. skud af ager-tidsel og gederams) er gået tilbage ved begge behandlinger. Mens antallet af generative skud i forhold til basisåret er gået mere eller mindre markant tilbage hvert år i de brændte felter, ses der i felter med slåning kun en markant tilbagegang i forhold til 211 i 214, figur 7. Kan det skyldes en kohorte (planter af samme alder f.eks. fremspiret under særligt gunstige forhold)? I 214 blev der noteret et par større vegetative rosetter af vild kørvel. Disse forekom kun i felter med slet. Figur 8 viser, at vild kørvel som helhed er reduceret på alle høje og stort set lige meget uafhængig af behandling. Hald 27 (Hald, A.B. 27. Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø. Stads- og Havneingeniøren 11:38-41) har sammenlignet tidlig og sen slåning på året af område domineret af vild kørvel. Resultaterne var, at en forsommer slåning reducerer vild kørvel bedst. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 22 af 41

23 Antal individer Vild kørvel planter. 211 (G) og 214 (G + store rosetter) Figur 8. Vild kørvel planter i felterne i 211 (kun generative vild kørvel) og i 214 (både generative og store vegetative vild kørvel) på de respektive forsøgshøje. Antallet er vist per lokalitet og per behandling. De fire første lokaliteter (4 høje) er behandlet med slåning efterår, mens de tre sidste lokaliteter (4 høje) er behandlet med afbrænding forår Nogle af de udvalgte fokus-arter forekom kun på høje med den ene form for behandling. Af sådanne arter har vi medtaget stivhåret kalkkarse og håret viol som interessante arter, figur 7. Disse to arter forekom kun ved behandlingen slåning. Stivhåret kalkkarse, der kun forekom på Bregnebjerg i to felter, viste først efter det tredje års slåning markant positiv respons med fremgang. Håret viol, der forekom i to felter ved Tågerup og i tre felter på Bregnebjerg, udviste ikke klar overordnet respons. Som det ses af tabel 9, blev flere fokusarter iagttaget som nye i felterne. Især liden klokke responderede på plejetiltag. Specielt arterne på Bregnebjerg responderede på plejen. De to høje på denne lokalitet var helt domineret af et tæppe af 4 cm høje blodrød storkenæb eller tæt slåen, da plejen blev indledt med slåning i efteråret 211. Reduktion i de to dominerende arter kan være forklaringen. Tabel 9. Samlet oversigt over hvilke fokusarter der forekom i felterne i 214, men ikke i 211 og på hvilke lokaliteter. Antallet af x angiver antallet af felter med pågældende hændelse på lokaliteten. Grøn farve viser høje med behandling slåning, mens orange farve viser lokaliteter med afbrænding. Lokalitet Smalbl. høgeurt Tjærenellike Liden klokke Stor knopurt Alm. knopurt Vårstar Stivhåret kalkkarse Lav skorzo ner Grydehøj x 1 Bregnebjerg x x xx x x x x 8 Tågerup x 1 Spraglehøj x 1 Magleholm xxx x 4 Ladager x 1 Bavnen x 1 I alt i alt Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 23 af 41

24 Afstand fra fixpunkt, m Blåtop blev kun observeret på højen ved Ladagermose og her på nordsiden. Blåtop er sjælden på denne egn på Sjælland, hvorfor det var interessant om vi kunne brænde af uden at reducerer forekomsten af blåtop. I Jylland, derimod, er blåtop en af de arter, man gerne vil reducere, når heder brændes af. Ved afbrændingerne af højen ved ladagermose sikrede vi, at ilden ikke ulmede i blåtop tørven også af hensyn til højens jordtemperatur. Antallet af tuer af blåtop blev talt op ved at måle afstand og vinkel fra et fix-punkt. Som det ses af figur 9, synes blåtop ikke påvirket negativt af afbrændingen med medvindsafbrænding. At der er målt flere tuer i 213 og 214 inden for en afstand af 1 m skyldes ikke etablering af nye tuer, da de målte tuer var store tuer, men måske at de var mere synlige i 214 pga. bedre vækstforhold og øget blomstring. Det skal bemærkes, at ilden i tuerne blev slukket, inden højen blev forladt efter afbrænding. Det væsentligste er, at blåtop ikke blev påvirket negativt, da vi netop gerne ville bevare denne art på højen ved Ladagermose Blåtop afstand 211 afstand 213 afstand Antal tuer Figur 9. Akkumuleret antal tuer af blåtop på nordsiden af højen ved Ladagermose inden for afstanden 1 m fra fix-punkt i referenceåret 211 og efter 2 (213) hhv. 3 afbrændinger (214). Resultater vedrørende temperaturmålinger i jordbunden og på sten Temperaturen i jorden (ned til 15 cm) blev målt på en af Magleholmgård højene i 212. Nedsætning af temperaturfølere, måling og datatolkning blev udført at Webstech. De trådløse temperaturfølere blev sat ned nogle dage før afbrændingen. Figur 1. Dybden udmåles til temperaturfølere. Figur 11. Den trådløse temperaturføler Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 24 af 41

25 Temperaturen i 15 cm s dybde blev målt med 21 følere. Temperaturen i dennedybde var helt upåvirket af afbrændingen. Temperaturen i 1 cm s dybde blev målt med ni følere, figur 12. I 1 cm s dybde blev temperaturen målt med en føler på sydsiden i dagene før medvindsafbrændingen. Det var højtryksdage med sol og skyfri himmel. Temperaturen varierede mellem 4 og 13 o C over døgnet inden afbrændingen. Under afbrændingen og i den halve time derefter, hvor temperaturmålingerne fortsatte, forblev temperaturen under dette niveau i 1 cm s dybde, dvs. normale døgnrytme og upåvirket af afbrændingen. Figur 12. Temperaturmålinger i 1 cm s dybde under medvindsafbrænding i marts 212. Overfladetemperaturen blev målt med 4 følere, figur 13. Her ses en temperaturstigning kortvarigt til maksimalt 75 o C idet ilden passerer. Ilden vandrer med cm per minut. Straks efter ildens passage, kunne man lægge en hånd på jordoverfladen, figur 14. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 25 af 41

26 Figur 13. Temperaturmålinger på overfladen under medvindsafbrænding i marts 212. Figur 14. Jordoverfladen er temperaturmæssigt helt upåvirket af afbrændingen. Magleholm høj 212. Da det med temperaturmålingerne i jorden i 212 var konstateret, at en medvindsafbrænding ikke påvirker jordtemperaturen, og kun påvirker temperaturen på jordoverfladen kortvarigt, blev temperaturmålingerne i i 213 og 214 koncentreret omkring måling på sten. Nogle gravhøje har mere eller mindre synlige randsten. Det var tilfældet for Spraglehøj, figur 15. Derfor var det relevant at inddrage måling af temperatur på synlige sten. Ud fra tyske erfaringer med sten, figur 16, havde vi dog ikke nogen forventning om en temperatureffekt på sten. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 26 af 41

27 Figur 15. Naturlig randsten på Spraglehøj. Mos og lavvegetation på halvskjulte randsten på Spraglehøj er upåvirket i 213, selv om ilden løb hen over dem i foråret 212. Figur 16. Tysk institut, der arbejde med bevaring af kulturminder, anvender afbrænding til sikring af gamle kirkegårde og til at finde efterladt ammunition. Reference: Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 27 af 41

28 Målingerne på sten blev foretaget på midlertidigt placerede sten ved foden af Spraglehøj. Målingerne blev foretaget ved termografering af firmaet Delta-Prosal ApS. I 213 blev der for at få en ekstremsituation lagt dødt gravhøjgræs under og omkring stenene, hvorfor ilden brændte længere omkring dem end normalt, figur 17 figur 21. I 214 blev sten lagt på eksisterende materiale. Figur 17. Udlagt forsøgssten 4. april 213. Bemærk ekstra vissent løv under og omkring stenene. Figur 18. Ilden passerer, men dvæler lidt ved stenene, da der er vissent løv under dem (ekstrem situation). Figur 19. Temperaturmålinger tre steder på stenene med termografering mens det fortsat brænder under stenene. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 28 af 41

29 11:45:53 11:46:57 11:47:36 11:48:28 11:5:23 11:51:34 11:52:6 12:1:33 12:26:21 12:26:55 12:27:36 12:28:18 12:29:56 12:31:12 12:33:26 12:35:53 12:38:33 12:39:24 Temperatur oc Temperatur på udlagt sten omgivet af vissent gravhøj græs Spraglehøj 4. april sten græs Figur. 2. Sammenstilling af stenenes temperatur over tid. Nogle spotmålinger i det omgivende græs er medtaget. Temperaturen på stenens overflade måles til temperatur på mellem 6 og 85 o C i 1 minut. En del temperatur måling skyldes genskær fra flammerne på stenen. Stenen var efter ildens passage håndvarm. Delta-Prosal konkluderer på målingerne i 213, som ses af figur 17 figur 2: Resultatet viser at de udlagte sten tilført ekstra vissent græs kortvarigt bliver opvarmet på ydersiden. Formentlig opnår de en max temperatur på omkring 4-5ºC. Temperaturen falder dog hurtigt til omkring 2-25ºC efter ilden har passeret. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 29 af 41

30 Figur 21. Kl. 12:34:23 4/4-13 afprøves stenenes temperatur. Stenens temperatur er ca. 4 o C. Figur 22. Peter Grønnegaard Nielsen fra Delta- Prosal ApS gør klar til termografering. 214 Figur 23. Ilden nærmer sig den udlagte sten, 214. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 3 af 41

31 Figur 24. Temperaturmålinger tre steder på stenen med termografering 214, mens det fortsat brænder omkring den. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 31 af 41

32 Temperatur oc Temperatur på udlagt sten nå naturlig gravhøj græs. Spraglehøj 13. marts sten jord Figur. 25. Sammenstilling af stenenes temperatur over tid. Spotmålinger i det omgivende græs er medtaget og markeret som jord. Temperaturen på stenens overflade måles til temperatur på mellem 45 og 45 o C i 1 minut. En del temperatur måling skyldes genskær fra flammerne på stenen. Stenen var efter ildens passage håndvarm. Delta-Prosal s konklusion på grundlag af figur 22 figur 25 vedrørende målingerne i 214: Kulturstyrelsen havde stillet krav om, at vi fjernede vissent løv fra randstenene i en afstand af 1 m, så ilden ikke kom i nærheden af stenene. Det lykkedes på denne måde at styre ilden udenom, Figur 26. At ilden har passeret hurtigt og ikke påvirker temperaturen i jorden ses tydeligvis på foto, figur 27 og figur 28. Få dage efter afbrænding kommer nye blade frem. Figur 26. Spraglehøj efter afbrænding april 214. Ilden er styret fint uden om randsten, som krav fra Kulturstyrelsen. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 32 af 41

33 Figur 27 Brændt 14. marts 212. Foto 27. marts 212. Bemærk de mange ubrændte og halvbrændte plantedele. Figur 28. Hastighed for ild: Ca. 3 cm per minut, efterlader mange strå men fjerner visne blade. Anbefaling for pleje af gravhøje Hvordan skal gravhøje plejes? 1. prioritet. Medvindsafbrænding for fritliggende høje forår (rund- og langdysser og jettestuer undtaget, da der kan være akkumuleret/henlagt brændbart materiale omkring stenene og derved udsætte dem for forhøjet temperatur ved en bållignende brand). Hvis højene har et tykt morlag, må det kontrolleres, at det ikke ulmer, når stedet forlades. Høje med morlag afbrændes kun, hvis morlaget er godt fugtig. Større mængde vand skal medbringes til høje med morlag, for at slukke ulmende ild. Efter afbrænding fjernes vedplanteopvækst. Det er meget let, når græsset er væk, da de små vedplanter er meget synlige. Høje som f.eks. Ladager og Magleholmgaard med en meget åben vegetation på sydsiden, behøver ikke afbrænding hvert år. 2. prioritet. Øvrige høje slås. Det anbefales ud fra andre undersøgelser, at lægge denne slåning i forsommeren, når vild kørvel er i begyndende blomstring og draphavre i god vækst. Slåningen må meget gerne udføres af folk med artskendskab, da de således kan gå uden om områder, hvor tilstanden er fin og ikke har behov for pleje hvert år. 3. prioritet. Kombination af de to metoder. Afbrænde når vejr og adgangsforhold er til det. Slåning om foråret, hvis der ikke kan eller skal afbrændes og adgangsforholdene er til det. En udlicitering til professionelle, der passer højene over flere år med afbrænding/slåning, kan således være en stor fordel. 4. prioritet. Slåning efterår, hvor prioritet 1-3 ikke kan gennemføres. Anbefales dog undgået hvor der er massivt med gold hejre som f.eks. på højene ved Taagerup. Gold hejre skal bekæmpes med slåning forsommer. Sensommerslåning resulterer i øget spredning af denne art. Tilgængeligheden til højene er størst sensommer/efterår (stubmarker, eller nysåede og tørre marker), men her er natureffekten af plejeindsatsen ringest. Sensommerslåning har kun den positive effekt at holde vedplanter i ave, og at en art som gold hejre spredes. 5. prioritet. Uden behandling. Nogle lokaliteter/eksponeringer (sandede stejle syd- eller vestvendte sider) på gravhøje klarer let sig selv over en længere årrække. Her hæmmer vandmangel de mere næringsbegunstigede arters etablering og vækst. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 33 af 41

34 Lovhjemmel og anbefaling vedr. lettere sagsbehandling Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen mener, at styrelsen pt. skal give dispensation fra Museumsloven, hvis en pleje med afbrænding skal kunne finde sted. Det har vist sig at Kulturstyrelsen er meget restriktiv, da man er bekymret for opvarmning af jorden og sten. Vore resultater viser, at en professionel gennemført afbrænding ikke påvirker gravhøje som kulturbærer. Vi har vist, at jordtemperaturen ikke påvirkes og evt. randsten påvirkes heller ikke, når afbrændingen udføres som i vores projekt med medvindsafbrænding. Vi har også vist, at ilden kan styres uden om evt. randsten. Kulturstyrelsen burde derfor kunne forenkle sagsbehandlingen og give en generel dispensation til visse kategorier af høje på visse betingelser: Nemlig at plejen foretages af professionelle folk, der ved noget om gravhøje, kan søge information om evt. randsten i Fund og Fortid, at det er gjort, kender til afbrænding, naturen og ildens anvendelse i kulturhistorien. I dag uddannes der professionelle folk. Vedlagt Bilag 2 af adjunkt Anna Gudrun Worm om undervisningen af Skov- og Landskabsingeniører i pleje med afbrænding. Afbrænding er tilmed en historisk korrekt måde at forvalte højene, Bilag 3. Hvis Kulturstyrelsen er i tvivl, er det i orden, at rund- og langdysser samt jettestuer undtages fra en generel tilladelse. Sådanne områder er i mange tilfælde i aktiv pleje med slåning og har offentlig adgang. Vi foreslår, at der udarbejdes en standardformular i Kulturstyrelsen, som Kulturstyrelsen skal have i hænde senest 1. december året før afbrænding påtænkes i det efterfølgende forår. En sådan formular kan bl.a. indeholde krav til dokumentation fra Fund og Fortid, specifikation om hvilke godkendte folk/firma, der udfører afbrændingen og andre oplysninger Kulturstyrelsen finder vigtige for at kun vurdere, om der skal gives afslag eller sættes specifikke krav. Andre myndigheder Ved afbrænding i naturpleje skal brandmyndighederne adviseres. Desuden kan det være en god ide at undersøge kommunens udmøntning af biomasseaffaldsbekendtgørelsen. MST har oplyst, at afbrænding af vegetationen direkte ikke er opfattes som biomasse affald. Det bliver det, hvis materialet slås, rives sammen og afbrændes efterfølgende (ABT telefonsamtale med ansvarlig i MST). Man skal være opmærksom på at der er fastsat tidsfrister for afbrænding af hede og rørskov. Anerkendelse Uden økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond var dette projekt ikke blevet til noget. Stor tak for det. Ligeledes tak til Københavns Universitet for at have bidraget til projektet med arbejdstimer. Tak til naturafdeling i Roskilde og i Frederiksborg amter for hjælp til at finde relevante forsøgshøje. Ligeledes tak til naturafdelingerne i Roskilde og Frederikssund kommuner for opfølgning på amternes positive indstilling og for medvirken til projektet bl.a. ved slåning af relevante forsøgshøje. Professor Johann G. G. Goldammer, Max Planck-instituttet, Tyskland, for god information om temperatureffekt ved afbrænding. Ligeledes takkes Dansk Botanisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Nordisk Kulturlandskabsforbund, flere kommuner og mange enkeltpersoner med viden på området bl.a. seniorforsker Rasmus Ejrnæs og professor Henning Breuning Madsen for deres støtteerklæringer til forsøg med afbrænding af gravhøje og sandsynliggøren af at kulturarven ikke vil lide skade. Kulturarvstyrelsen/Kulturstyrelsen takkes for at have gives os dispensation til at gennemføre forsøget og for deres interesse for at overvære afbrændingen. Tak til de mange frivillige i projektet, nemlig Aase Gøthgen, Andreas Kelager, Nikolaj Hedegaard Corell, Axel Frederik Møller, Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen, Marie Simone Glahn og Maja Boss Lundsgaard Thomsen, der har hjulpet med feltarbejde. Tak til Aase Gøthgen for fotos af planter. Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. A.B. Hald, og H.H. Bruun, KU. 215, Side 34 af 41

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt

Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt Projektansøgning til Aage V. Jensens Naturfond Ansøgere: Hans Henrik Bruun, ph.d. lektor, Center for makroøkologi, Evolution og Klima,

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond

Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond Af Seniorforsker cand. scient. Anna Bodil Hald Naturkonsulent i Natlan samt Frivillig naturplejer

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Referenceområder på Randbøl Hede.

Referenceområder på Randbøl Hede. Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. 1 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder,

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006.

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006. Notat. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 6. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 6. 1 Indledning. udgør et stigende problem på Randbøl Hede. Dens forekomst

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSOOSDAMBRUOET NR. SS DECEMBER 1975 AFPRØVNING AF FLAMMEKASTER TIL DESINFEKTION AF DAMME SVIDNING AF GRÆS JOHAN BRUUN DE NEERGAARD

MEDDELELSE FRA FORSOOSDAMBRUOET NR. SS DECEMBER 1975 AFPRØVNING AF FLAMMEKASTER TIL DESINFEKTION AF DAMME SVIDNING AF GRÆS JOHAN BRUUN DE NEERGAARD MEDDELELSE FRA FORSOOSDAMBRUOET NR. SS DECEMBER 1975 AFPRØVNING AF FLAMMEKASTER TIL DESINFEKTION AF DAMME OG SVIDNING AF GRÆS af JOHAN BRUUN DE NEERGAARD 3 I 1973 fik forsøgsdambruget en henvendelse fra

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Plejeplan Skansebakken, Hillerød Kommune

Plejeplan Skansebakken, Hillerød Kommune Plejeplan Skansebakken, Hillerød Kommune 1. Området og tidligere pleje 2. Det overordnede mål med plejen 3. Plejemetoder foreslået til Skansebakken 3.1. Pleje til at fremme eller hæmme særlige plante-

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015 Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje

Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Anders N. Michaelsen, Biomedia. Marts 2015. Formål At dokumentere

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Vegetationen er på de magreste volde er præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakterisere

Vegetationen er på de magreste volde er præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakterisere Grundejerforeningen Tornerosebugten Udkast til plan for pleje af naturarealer Oktober 2013, Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

efter naturbeskyttelseslovens 3.

efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. februar 2011 J.nr.: NMK-510-00083 (tidl. NKN-131-00606) Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionkommune, dispensation

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5 Bilag 6 Stort fald i sygefravær Sygefraværet i Langeland Kommune er faldet fra 5,8 % til 5,1 % fra 2011 til 2012 og det samlede fravær har også oplevet et fald fra 8,5 % til 7,9 % i samme periode. Det

Læs mere