Den Transatlantiske Orden

Transkript

1 Thomas Helenius Christensen Stabskursus Forsvarsakademiet Den Transatlantiske Orden Vejleder: Liselotte Odgaard

2 ABSTRACT This thesis examines change in the transatlantic order as a consequence of American rebalancing towards Asia. The so called pivot-to-asia. The thesis uses two distinct cases to examine the change: The Libya war (2011) and the Transatlantic partnership for trade and investment (2013) and a theoretical approach based on Liberal Institutionalism and a five pillar theory, describing the transatlantic order. The thesis argues that the two cases indicate that the transatlantic order has changed. A change which is characterized by increased American focus on international institutions like UN and NATO and an economic agenda aimed to boost American economy. The change in the transatlantic order will assist in Americas rebalancing and will affect the hegemon status of the United States in a positive manner. 1

3 RESUMÉ Specialet søger, at kvalificere mulige konsekvenser af amerikansk rebalancering mod Asien i relation til den transatlantiske orden. Altså hvorledes rebalanceringen ses at påvirke det transatlantiske forhold. Denne undersøgelse baseres på følgende problemformulering: I hvilket omfang repræsenterer Libyenoperationen og det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer en ændring i den vestlige ordens centrale søjler med henblik på at sikre USA's fortsatte position som hegemon. Specialets indledning beskriver rammen for specialet, herunder valg og fravalg af teoriapparat, empiri og arbejdsmetodik og struktur. I indledningen udvælges desuden de to cases, der optræder i problemformuleringen og som anvendes til at identificere ændringer i den transatlantiske orden, nemlig: Krigen i Libyen (2011) Det Transatlantisk samarbejde for Handel og Investeringer (2013) Analysen gennemføres ud fra en liberalt institutionalistisk værdisæt, og er opdelt i fem delanalyser. Hver af disse behandler ét aspekt af den transatlantiske orden i forståelsen af Ikenberry og Deudneys fem søjler om samme. Hver delanalyse peger på, hvorledes den enkelte søjle har ændret sig. Det vil sige, er søjlens styrke øget, neutral eller svækket, eller har søjlen ændret karakter som følge af den to cases. Analysen afsluttes med en sammenfattende diskussion. Den første delanalyse behandler Indbinding som et element af den transatlantiske orden. Her peges på øget amerikansk fokus på institutioner som de Forenede Nationer (FN) og NATO, hvor USA lader sig indbinde. På lignende vis vil det transatlantiske samarbejde for handel og investeringer styrke det transatlantiske institutionelle bånd. Endvidere ses USA's rolle i Libyenkrigen at indikerer en ny og mere tilbageholdende rolle i nære europæiske sikkerhedsspørgsmål. Søjlen styrke vurderes at være øget. 2

4 Søjle to (Gensidigt afhængigt hegemoni) behandler USA's rolle som hegemon, og hvorledes hegemonen opnår legitimitet for denne position, ved at lade sig påvirke af andre aktører, der således får indflydelse på hegemonens magtudøvelse. Søjlen styrke vurderes at være øget som følge af de to cases, idet der ses forhold hvor USA er blevet influeret og USA's magtanvendelse påvirket. Den tredje søjle (Semi suveræne magter) vurdere at være neutral som konsekvens af de to cases. Analysen behandler Tyskland, og den specielle rolle landet indtager efter Anden Verdenskrig med en fredsagenda som modus for statens adfærd. Der er ikke noget i de to cases som peger på, at denne rolle er ændret. Fjerde søjle (Åben økonomi) behandler den økonomiske dimension af den transatlantiske orden i kontekst af det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer. Analysen peger på, hvorledes en handelsaftale, vil kunne bidrage til fornyet økonomisk vækst, som kan danne afsæt for eventuelt amerikanske engagement i Asien. Endvidere vil det økonomiske magtmiddel blive styrket, som følge af et handelssamarbejde, hvilket kan bidrage til at styrke USA's position og muligheder for at projicere magt og påvirke rising states i overensstemmelse med hegemonens interesser. Søjlens styrke vurderes at være øget som følge af casen. Femte og sidste søjle (Social identitet) vurderes neutral som konsekvens af de to cases. Søjlen beskriver den særegne vestlige identitet præget af et bestemt værdisæt og moralbegreber. Der er intet i de to cases som vurderes at ændre dette afgørende. Derimod ses de at bidrage til en konsolidering af den vestlige identitet. Specialets konklusion er, at de to udvalgte cases er udtryk for en ændring i den vestlige orden. Libyenkrigen repræsenterer en ændring, der har fundet sted, og det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer en ændring, der er igangsat. Karakteristika ved ændringen er, øget amerikansk fokus på internationale institutioner som FN og NATO, samt øget økonomiske indbinding. Dette ses i ændringerne i søjle et og to. Dette støtter op om USA's position som hegemon ved at skabe legitimitet om rollen ved at lade sig influere af allierede lande. Herudover ses USA at prioritere en økonomisk dagsorden gennem handelsaftaler. Både den transatlantiske, men også ved lignende aftaler. Dette er identificeret i søjle fire. 3

5 Opgaven er afsluttet med en kort perspektivering, der sætter specialet i tidsmæssig kontekst, samt peger på områder som med fordel kunne undersøges nærmere. 4

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KAPITEL I - INDLEDNING Relevans og motivation Problemanalyse Empiri Problemformulering Teorivalg Begrebsafklaring Afgrænsning Forudsætninger Metode og struktur Kildekritik KAPITEL II - TEORI Liberal Institutionalisme Den vestlige orden Operationalisering af teori KAPITEL III - ANALYSE Delanalyse søjle et (Indbinding) Delanalyse søjle to (Gensidigt afhængigt hegemoni) Delanalyse søjle tre (Semi suveræne magter) Delanalyse søjle fire (Åben økonomi) Delanalyse søjle fem (Social identitet) Diskussion KAPITEL IV - KONKLUSION Validering KAPITEL V - PERSPEKTIVERING BIBLIOGRAFI

7 1. KAPITEL I INDLEDNING I januar 2012 publicerede USA's Department of Defence en ny strategi. Strategien, som er navngivet Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence, beskriver hvorledes amerikansk fokus i stigende grad, bliver rettet mod Asien og i særdeleshed mod Kina. Denne strategiændring er blevet kendt under termen: Rebalancering mod Asien (Pivot-to-Asia). Strategien kan ses som et amerikansk modsvar på stigende kinesiske indflydelse globalt set. Specielt på det økonomiske område har Kina præsteret betydelige vækstrater, mens USA har ligger underdrejet som følge af den økonomiske krise. Militært er trenden den samme. Det amerikanske forsvar er ramt at nedskæringer, mens Kina har øget sine militærudgifter betydeligt. Netop denne ændring i amerikansk strategi, er kilden til undren for dette speciale. Mere specifikt; hvorledes ændringen vil påvirke den amerikanske tilgang til europæisk sikkerhed. Strategien adresserer dette i brede vendinger, ved at understrege vigtigheden af det transatlantiske bånd: Europe is our principal partner in seeking global security and economic security, and will remain so for the foreseeable future. 1 Daværende udenrigsminister Clinton har understøttet dette med udtalelsen, om at rebalanceringen ikke er en rebalancering væk fra Europa: Our pivot to Asia is not a pivot away from Europe 2 som hun udtalte i november Men hvad er det så? Strategien beskriver endvidere, hvorledes USA har behov for at udvikle sit engagement i Europa: In keeping with this evolving landscape, our posture in Europe must also evolve. 3 Med andre ord tilsiger strategien, at USA ønsker at opretholde sit sikkerhedsmæssige engagement i Europa, men samtidigt at udvikle dette. Denne udvikling er fokus for specialet Relevans og motivation. Kinas indtræden på den internationale scene, indtager en betydelig plads i samfundsdebatten. Ikke mindst hvorledes Kinas voksende magt vil udspille sig og påvirke USA s 1 Department of Defence, Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence, 2012, s Department of Defence, Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence, 2012, s. 3 6

8 magtposition og det internationale system som et hele. I december 2012 udgav det amerikanske National Intelligence Counsil en rapport om den globale udvikling frem mod 2030 og de fremherskende tendenser i perioden. 4 Analysernes resultater er entydige, at USA's globale magt er i fald, Kinas er stigende og i perioden vil der ske et tronskifte globalt set, over hvilken af de to stater, der besidder størst magt. Ikke mindst på grund af den økonomiske udvikling. Den amerikanske rebalancering mod Asien, kan ses som et modsvar til tendenserne i denne udvikling. Et modsvar, der har til hensigt at imødegå denne udvikling, udskyde den eller mitigere effekterne af den. Set fra det europæiske kontinent, herunder Danmark, har denne udvikling strategisk betydning. Europas sikkerhed baseres i høj grad på det transatlantiske alliancesystem og dermed på en amerikansk sikkerhedsgaranti som er funderet i en stærk amerikansk stat med en økonomi der kan understøtte denne. 5 Så derfor er det relevant at undersøge, hvorledes udviklingen i Asien, og dermed det ændrede amerikanske fokus, potentielt kan påvirke dette bånd. Som officer har den militære dimension naturligvis interesse. Som udsendt under krigen i Libyen, oplevede jeg, hvorledes den amerikanske tilgang til denne krig var ganske anderledes end det, som jeg forventede. Nok stillede amerikanerne vitale ressourcer til rådighed for operationen, men samtidigt var det slående, hvor lidt verdens supermagt reelt fyldte i NATO operationen. Hvis dette er indikation på en ny tendens, kan det få bred indvirkning på forsvarets operationer og fremtidige virke generelt Problemanalyse. Båndet mellem Europa og USA har en stærk historik, præget af fælles interesser, samarbejde og samhørighed. Ikke mindst takket være NATO-samarbejdet, der har fungeret som en af de institutioner, der har bundet de to kontinenter sammen gennem den kolde krig og krisetider generelt. Også på det økonomiske område er der et tæt samarbejde mellem de to kontinenter. Et samarbejde, der samlet set, har været under pres som følge af stagnation i den vestlige økonomi med konsekvenser, der er evidente i store dele af det amerikanske magtapparat. Omvendt har Kinas fremgang i den grad været drevet af økonomisk vækst. En økonomisk 4 National Intelligence Counsil, Global Trends 2030, Her ses NATO-samarbejdet at spille en afgørende rolle. 7

9 vækst der pt. antager vækstrater på ca. 10 % og som har gjort det muligt for Kina at opnå stigende indflydelse globalt set. Den økonomiske dimension har altså været afgørende for, hvorledes magtforhold udvikler og fordeler sig. Udviklingen af den seneste amerikanske forsvarsstrategi, og dennes betydning for forholdet mellem Europa og USA, kan naturligvis betragtes fra adskillige perspektiver. Ét kunne være et historisk perspektiv, som ville sætte den nuværende situation i kontekst af den generelle historiske udvikling mellem USA og Europa og hvorledes dette forhold har udviklet sig op gennem verdenskrige og kold krig. Et andet perspektiv kunne være en teoretisk vinkel, som analyserede hvorledes en udvikling burde tage sig, ud i lyset af et bestemt værdisæt. Begge disse perspektiver vil utvivlsomt kunne bidrage med valide betragtninger på den nylige sikkerhedsstrategiske udvikling mellem USA og Europa. Men fælles for dem begge er, at de ikke vil indfange hvad som faktisk sker. Det vil sige, de tendenser og dynamikker, der ligger i den aktuelle udvikling og indikerer nye tendenser i det transatlantiske sikkerhedssamarbejde. Det være sagt, så ligger der en iboende fare for at overvurdere nyligt indtrufne begivenheder og overfortolke disse for at pege på generelle udviklingstendenser. Så på trods at en analytisk tilgang baseret på aktuelle begivenheder i det transatlantiske sikkerhedssamarbejde, vil resultaterne alt andet lige være forbundet med nogen usikkerhed. Så dette specialet skal ses som et bidrag til den aktuelle debat om det transatlantiske forhold - et speciale der behandler et afgrænset analyseområde der skal derfor skal ses i sammenhæng med andre bidrag til samme genstandsfelt Med dette afsæt vil specialet anlægge en systemisk analytisk tilgang, baseret på to cases, som vurderes, at kunne belyse problemstillingen og pege på mulige konsekvenser af amerikansk rebalancering mod Asien. De to udvalgte cases er: Krigen i Libyen (2011). Det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer (2013). Disse to cases har en relevans i forhold til problemstillingen, idet de: Har en diversitet, der muliggør en belysning af det transatlantiske forhold fra forskellige vinkler; Er tidsmæssigt placeret på en måde som sandsynliggør en interdependens mellem casen og udgivelsen af den amerikanske sikkerhedsstrategi i januar 2012; 8

10 Har strategisk betydning for forholdet mellem USA og Europa. Det vil sige et forhold, der har præsidentiel bevågenhed og som har en afgørende betydning for det transatlantiske sikkerhedspolitiske forhold; Har et indhold, der kan ses at være udtryk for et skifte i det transatlantiske sikkerhedssamarbejde. Med andre ord, et indhold der indikerer en ændring i samarbejdet som følge af casen. Det er således forventningen, at disse to cases vil være i stand til at pege på, at USA har igangsat en udvikling af den transatlantiske orden. Dette gøres ud fra en tese om, at rebalanceringen mod Asien betyder, at USA vil omprioritere sit engagement i Europa til i højere grad at fokusere på økonomi og varetagelse af sikkerhedsmæssige interesser gennem institutioner, og at den militære dimension i højere grad må varetages af de europæiske lande selv. En udvikling, der fra amerikansk side bunder i et ønske om at bibeholde sin hegemoniske position i en tid, hvor Kina og andre rising states oplever øget global indflydelse Empiri. I det følgende vil specialets to cases blive præsenteret kort, og deres relevans i forhold til specialet vil blive belyst. Krigen i Libyen. Som enhver anden krig, havde krigen i Libyen i 2011 en række karakteristika. Et af disse karakteristika, var USA's tilbagetrukne rolle i krigen. 6 Krigen blev indledt af en koalition af villige stater i operationen benævnt Odyssey Dawn som blev ledet af USA. Denne varede omtrent to uger og havde som et at de primære mål at degradere Libyens luftforsvar. Umiddelbart herefter overgik operationen til at være NA- TO-ledet under navnet Unified Protector. Ved denne overgang skete der et markant skifte i den amerikanske tilgang til krigen. Fra at have stillet betydelige ressourcer til krigen i den indledende fase, ændrede dette karakter til netop at indbefatte de kapaciteter, som ikke kunne opstilles af allierede, men som samtidigt var essentielle for krigens gennemførsel og den endelige sejr jævnfør NATO s Generalsekretær. 7 USA nedjusterede altså sit engagement til et niveau, som kan betegnes som et minimum uden at kompromittere kri- 6 Luca Tardelli, Obama s interventions: Afghanistan, Iraq, Libya,

11 gens endelige udfald. Dette skifte var evident på alle niveauer i den militære struktur og konsekvensen var, at allierede enheder, herunder danske, var nødsaget til at anvende betydelige ressourcer for at kompensere for amerikanernes begrænsede bidrag. Således spillede de europæiske lande en militær rolle, som var afgørende. Dette forhold kan ses som et af de elementer, der har medført følgende beskrivelse i forsvarsstrategien: Most European countries are now producers of security rather than consumers of it. 8 Præsident Obama beskrev den amerikanske rolle krigen, i en tale fra slutningen af marts måned 2011: I said that America s role would be limited; that we would not put ground troops into Libya; that we would focus our unique capabilities on the front end of the operation and that we would transfer responsibility to our allies and partners. Denne nye rolle, som er blevet kendt under betegnelsen leading from behind må siges at være andeledes end, hvad der tidligere er set fra amerikansk side i nyere tid specielt i en krig som Libyen, som blev ført med højteknologiske midler et område hvor USA historisk har været dominerende. Tidsmæssigt ligger krigen i Libyen før udgivelsen af den nye amerikanske sikkerhedsstrategi. Man kunne derfor argumentere for, at det er problematisk, at medtage krigen som case i relation til strategien og dermed koblingen til rebalancering mod Asien. Her skal modargumenterne dog være, at krigen blev afsluttet indenfor seks måneder af udgivelsen af strategien. Derfor er det overvejende sandsynligt, at udarbejdelsen af strategien var igangsat, og at de politiske retningslinjer, herunder rebalancering, var udstukket, hvorfor disse retningslinjer også har influeret på den amerikanske tilgang til Libyenkrigen. Såfremt der ses bort fra dette argument, vurderes det sandsynligt, at den amerikanske rolle i Libyenkrigen har været med til at forme den amerikanske sikkerhedsstrategi. Med andre ord har amerikanerne taget afsæt i de erfaringer man blandt andet har draget i Libyenkrigen, og anvendt disse erfaringer til at forme strategien. Derved opstår der interdependens mellem Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence og Krigen i Libyen. Funderet i disse overvejelser, vurderes casen anvendelig til brug for specialets analyse. 8 Department of Defence, Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence 2012, s. 3 10

12 Det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer. Den 13. februar 2013 blev USA og EU enige om at indlede forhandlinger om et øget handelssamarbejde mellem de to aktører. 9 Aftalen er baseret på en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe, benævnt EU-US High Level Working Group on Jobs and Growth, som blev nedsat efter et EU/USA topmøde den 28. november Arbejdsgruppen anbefalede, at et handelssamarbejde burde tilsikre ændringer indenfor tre distinkte områder: 10 Frihandel, Ensretning af regelsæt, Fælles globale handelsinteresser. Disse tre områder vil kort blive skitseret herunder. Indenfor frihandelsområdet, så arbejdsgruppen det nødvendigt at fjerne toldbarrierer og andre udgifter forbundet med handel mellem EU og USA, samt at reformere servicesektorens mulighed for at agere på tværs af Atlanten. Herudover anbefalede man en liberalisering af investeringsmulighederne på tværs af kontinenterne og implementere regler for beskyttelse af sådanne investeringer og endeligt at øge mulighederne for adgang til statslige indkøb. På området om ensretning af regelsæt, er rapportens anbefaling, at ensrette de forskellige regler for godkendelse mv. af en lang række produkter og indenfor en række sektorer, Således at eksempelvis en bil, der er sikkerhedsgodkendt i USA, også per automatik imødegår europæiske krav og dermed kan forhandles i Europa uden yderligere godkendelse. Dette vil nedsætte omkostninger for producenterne betydeligt med konkurrencemæssige fordele til følge globalt set. Det sidste område om fælles globale interesser, omfatter en lang række forhold som er indirekte forbundet til handel, men som grundet aftalens potentielle størrelse, vurderes relevante i forbindelse med forhandlingerne. Disse områder omfatter blandt andet opretsrettigheder, miljø, råstoffer, konkurrencepolitik, forhold om statsejede selskaber, energi, etc. 9 og 10 Final rapport, High Level Working Group on Jobs and Growth, 2013, s

13 Som det fremgår, er det et omfattende og ambitiøst oplæg arbejdsgruppen har udarbejdet. Handelssamarbejdet vil, såfremt det implementeres, blive verdens mest omfattende frihandelssamarbejde og vil omfatte det der i dag udgør omtrent 1/3 af verdens handel, samt 47 % af verdens bruttonationalprodukter (BNP). 11 Således vil USA og EU stå stærkt i den internationale handel, og aftalen vurderes at have strategisk betydning for den fremtidige økonomiske udvikling i både de europæiske lande og i USA. Øget fokus på frihandelsaftaler, kan ses som et generelt mål USA har fulgt de seneste år. Således underskrev man i 2011 en aftale med Sydkorea. 12 En aftale som trådte i kraft i marts 2012 og som over tid vil omfatte op imod 95 % af alle de varetyper der udveksles mellem de to lande. Sydkorea er USA s syvende største handelspartner. Ud over denne aftale, har USA indledt forhandlinger om et Transpacific samarbejde omfattende landene: Australien, Brunei, Chile, Malaysia, New Zealand, Peru, Singapore og Vietnam. 13 Disse lande omfatter tilsammen USA s fjerde største marked. Denne udvikling og fokus på frihandel er kort beskrevet i den amerikanske National Security Strategy fra maj Her er Transpacific Partnership nævnt specifikt og ellers generelle betragtninger om at handelssamarbejde, er et middel, som er positivt for USA og som skal dyrkes, dog i lyset at amerikanske nationale interesser og værdier. 14 Idet der endnu ikke er indgået en egentlig aftale om et Transatlantisk Partnerskab for Handel og Investeringer, begrænser det casens empiriske tyngde. Dog indikerer det forhold, at USA ønsker at indlede forhandlinger, en interessant udvikling i det transatlantiske samarbejde. En udvikling, der giver udtryk for en bestemt hensigt og bagvedliggende rationale for statens udvikling. Hvis dette kobles med de øvrige amerikanske initiativer på handelsområdet beskrevet ovenfor, samt det forhold at handelssamarbejde optræder i National Grand Strategy, vurderes casen at have tilstrækkelig tyngde for specialets brug. Det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer skal således ses i lyset af en større og generel udvikling, som USA forfølger på global plan, der indebærer at økonomisk samarbejde opprioriteres. En udvikling der potentielt også vil få strategisk betydning for det transatlantiske forhold Den såkaldte KORUS aftale National Security Strategy, 2010, s

14 1.4. Problemformulering. Som beskrevet tidligere, har specialet taget udgangspunkt i en undren omkring USA s fremtidige tilgang til europæisk sikkerhed som følge af rebalancering mod Asien altså i en forventelig ændring af adfærd fra amerikansk side. Der er udvalgt to cases, som vurderes kan kvalificere denne adfærdsændring ud fra en tese om, at det amerikanske engagement ændrer karakter og fokus. Den amerikanske sikkerhedsstrategi beskriver som bekendt, at forholdet mellem USA og Europa skal udvikles. Specialets formål er ikke er at undersøge om dette har fundet sted eller ej - Altså om USA har gjort, som beskrevet i egen strategi. Dette vil blive taget for givet. Derimod er det specialets intention, at gøre det som den amerikanske strategi ikke gør, nemlig at konkretisere den amerikanske adfærdsændring. Dette sker således ud fra en formodning om, at de to cases repræsentere en ændring i den transatlantiske orden og dermed kan anvendes som værktøj for at påvise og konkretisere denne ændring. På baggrund af ovenstående, opstilles følgende problemformulering der gøres til genstand for specialets analyse: I hvilket omfang repræsenterer Libyenoperationen og det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer en ændring i den vestlige ordens centrale søjler med henblik på at sikre USA's fortsatte position som hegemon. Som det fremgår af ovenstående, optræder den Vestlige Ordens Centrale søjler som det centrale begreb i problemformuleringen og dermed i opgavens analyse. Begrebet stammer fra Ikenberry og Deudney 15, der opstiller fem søjler (elementer) som den vestlige orden hviler på set fra et amerikansk perspektiv. Det er således specialets hensigt at undersøge, hvorledes de to cases influerer og ændrer disse fem søjler og dermed den transatlantiske orden. De fem søjler er benævnt: Indbinding, gensidigt afhængigt hegemoni, semi-suveræne magter, åben økonomi og social identitet. Søjlerne favner, som det fremgår af deres navne, ganske bredt og indfanger forskellige forhold i den vestlige orden. 15 Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies,

15 Som tidligere nævnt arbejder specialet ud fra en tese om, at de to cases vil kunne påvise øget amerikansk prioritering af økonomi og institutioner. I forhold til søjlerne, forventes dette at give udslag i søjle et (Indbinding) og fire (Åben økonomi), som vil favne disse forhold. Søjle to (Gensidig afhængig hegemoni) forventes at kunne indfange elementer i de to cases, som bidrager til at USA kan bibeholde sin globale status. Det forventes ikke, at søjle tre (semi suveræne magter) og fem (social identitet) vil blive afgørende påvirket at de to cases. En yderligere præsentation af de fem søjler, vil ske i kapitel II Teorivalg. Som beskrevet inddrager specialet handel og handelssamarbejde som case til at analysere USA's udenrigs og sikkerhedspolitik i relation til Europa. Det betyder, at teorivalget skal afspejle dette og være i stand til at indfange dynamikker, hvor økonomi indgår som en væsentlig faktor i skabelsen af politik og tilblivelsen af politiske beslutninger. Dette peger på liberal teoretisk anskuelse, som ser verden som en plussum spil og hvor der arbejdes mod fælles gevinster blandt andet gennem økonomi som en væsentlig faktor. Dette kan desuden genfindes i forsvarsstrategiens forord, hvor Præsident Obama skriver: We seek the prosperity that flows from an open market and free international economic system 16 Valget af Libyen som case, er yderligere med til at indsnævre den teoretiske ramme. Som nævnt foregik størstedelen af krigen under NATO ledelse, dvs. under ledelse af en international institution, hvori USA spiller en afgørende rolle. Teorivalget skal derfor kunne beskrive den rolle som institutioner spiller i det internationale samfund, og hvorledes USA kan udbytte af at integrere med disse institutioner. Dette ses endvidere at være anvendeligt i sammenhæng med frihandel, idet en sådan aftale kan betragtes som en institutionalisering af handelssamarbejde. Strategisk prioritet til internationale institutioner, ses endvidere at være i overensstemmelse med amerikanske værdier og strategisk grundlag. National Security Strategy beskriver således, hvordan USA vil arbejde for en international orden gennem internationale institutioner primært NATO og FN. This international order will support our efforts to advance 16 Department of Defence, Sustaining U.S. Global Leadership: Priorities for 21st. Century Defence 2012, forord. 14

16 security, prosperity, and universal values, but it is also an end that we seek in its own right. 17 Ikenberry s Liberal Institutionalisme ses at imødekomme ovennævnte krav og vurderes at have fornøden forklaringskraft til at behandle specialets problemformulering og udvælges derfor som specialets teoretiske ramme. Liberalismen og herunder liberal Institutionalisme har, hvad man kan betegne som en optimistisk grundsyn på mennesket. Vi er fornuftige, sociale væsner orienteret mod samarbejde og arbejdende mod fremskridt, hvilket også afspejles i dets syn på staten. 18 Dette grundsyn fordrer naturligvis en bestemt type slutninger i analysemæssig sammenhæng, hvilket medfører at specialet ikke vil indfange alle dynamikker, som kan finde sted interstatsligt. En realistisk tilgang vil måske bedre kunne beskrive eventulle elementer af rå magtpolitik og levere en anden type analytisk forklaringskraft til USA's adfærd overfor Europa. Forklaringer der sandsynligvis vil orientere sig mod realistiske grundelementer som magtbalancer, en anarkisk verdensorden og nationalstaten som det bærende element. Men som bekrevet ovenfor afspejler de amerikanske strategier (National Security Strategy og forsvarsstrategien) en anden og mere institutionel orienteret tilgang som et realistisk grundsyn alt andet lige, vil være skeptisk overfor. Det skal dog bemærkes at Ikenberry favner ganske bredt fra hans teoretiske ståsted, og derfor i nogen grad indfanger dele af det realistiske tankegods i hans teoridannelse, hvilket styrker valget af Liberal Institutionalisme. Herforuden medtager Ikenberry den økonomiske dimension som en væsentlig faktor, hvilket er i overensstemmelse med valget af cases Begrebsafklaring. Specialets centrale begreber defineres i det følgende: Ordensbegrebet. Specialets anvendelse af ordensbegrebet, tager udgangspunkt i John G. Ikenberry s anvendelse af samme i liberal institutionalisme. Han definerer det som Det styrende arran- 17 National Security Strategy, 2010, s Liv Andersson mf., IP i praksis, Jurist- og Økonimforbundets forlag, 2012, s

17 gementer mellem stater, herunder deres fundamentale regelsæt, principper og institutioner. 19 Ikenberry opstiller tre idealtyper af ordensdannelse: Magtbalancering, hegemoni og konstitutionel/institutionel orden. 20 Magtbalance er funderet i den realistiske skoles anarkiske tilgang, hvor stater søger at balancere hinanden gennem koalitioner for at skabe ligevægt. Den hegemoniske orden er organiseret gennem et hierarkisk system af stater er styres af én stat der i kraft af sin overlegne magtposition, er i stand til at opretholde systemet. Den konstitutionelle orden skabes gennem institutionsdannelse baseret på politiske og juridiske aftaler. Formålet er, at opsætte rettigheder og begrænsninger for hvorledes magtanvendelse kan finde sted. Der er tre elementer ved den institutionelle ordensdannelse. 21 Fælles aftaler og holdninger danner grundlag for spillets regler hvilket bidrager til stabiliteten af ordenen gennem skabelsen af legitimitet. Dernæst opstilles regelsæt der begrænser magtudøvelse og sidst skal disse regler og institutioner forankres i det brede politiske system hvilket betyder at der skabes en stiafhængighed der gør institutionaliseringen svær at forlade for en stat. Hegemoni. Den liberale tænker Keohane har beskæftiget sig indgående med begrebet om hegemoni, og specialet vil anvende Keohane s tolkning, idet den har god sammenhængskraft med Liberal Institutionalisme og dermed specialets teoretiske ståsted. Han definerer det som: En situation hvor én stat er magtfuld nok til at fastlægge og opretholde reglerne for interstatslige forhold og er villig til at udøve denne magt. 22 Begrebet vil altså blive anvendt som en bred term, der beskriver den situation som USA har indtaget efter afslutningen af den kolde krig, hvor koncentrationen af magt i den amerikanske stat har været så høj at man har været i stand til at dominere den globale dagsorden. 19 The governing arrangements among a groups of states, including its fundamental rule, principles and institutions- Ikenberry, After Victory, Kingston University Press, 2000, s Ikenberry, After Victory, Kingston University Press, 2000, s Ikenberry, After Victory, Kingston University Press, 2000, s A situation in which one state is powerful enough to maintain the essential rules governing interstate relations and willing to do so, R.O. Keohane, After Hegemony, Princeton University Press, 1984, s

18 1.7. Afgrænsning. Følgende afgrænsninger opsættes for specialet: Specialet har USA som fokus og den centrale aktør. Det er dog forholdet mellem USA og Europa der behandles, så derfor vil også europæiske aktører også blive diskuteret. Men det vil være fra et amerikansk perspektiv. Europa vil som udgangspunkt blive behandlet som en black box 23 - Også i rammen af EU. Dette er naturligvis en forsimpling af virkeligheden men en forsimpling, der vurderes nødvendig for at indsnævre specialet. I enkelte afsnit, vil specifikke europæiske lande dog blive behandlet explicit. Specialet fokuserer udelukkende på udenrigspolitiske faktorer i amerikansk politik. Specielt i forbindelse med krigen i Libyen, kan der søges relevant forklaringskraft i indenrigspolitiske dynamikker. Grundet specialets begrænsede omfang, vil dette dog blive udeladt. Empiriindhentning er afsluttet 12. april Forudsætninger. Det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer er som bekendt ikke gennemført ved specialets udarbejdelse. Derfor vil specialet læne sig op ad kendt viden for at kompensere for eventuelle mangler, ved at forudsætte at handelsaftalen vil ligne tilsvarende aftaler som USA har forhandlet med andre alliancelande Metode og struktur. Specialet vil anvende kvalitativt casestudie som grundlæggende design for specialets undersøgelse. Denne form er udvalgt, idet jeg ønsker at kvalificere den amerikanske tilgang til europæisk sikkerhed i et nutidigt og aktuelt lys ud fra en analytiske tilgang, der er orienteret mod faktisk interaktion mellem de to kontinenter. Specialet vil blive opdelt i tre hoveddele. En indledende rammesættende del et, en analysedel og afsluttende del tre med konklusion og perspektivering. Første indledende del vil, ud over dette kapitel I, omfatte kapitel II, hvor specialets teori præsenteres og operationaliseres. 23 I betydningen af en samlet entitet hvor der ikke tages hensyn til forskelligheder inde i denne. 17

19 Kapitel III udgør specialets egentlige analyseafsnit, hvor jeg gennem fem delanalyser og en diskussion af disse, vil kvalificere det udvalgte empiri gennem anvendelse af det teoretiske analyseapparat. Hver delanalyse vil blive afsluttet med en delkonklusion, der har til formål at samle hovedpointerne fra deleanalysen og dermed danne grundlag for den efterfølgende diskussion. Specialets afsluttende del tre, vil indeholde den endelige konklusion, som vil udgøre besvarelsen af problemformuleringen, samt en validering af konklusionen. Dette vil ske i kapitel IV. Endeligt vil del tre og specialet blive afrundet med en perspektivering, der sætter opgaven i tidsmæssig kontekst, samt peger på områder som med fordel kunne undersøges nærmere. I grafisk form ser specialets struktur således ud: Kildekritik. Emnets genstandsfelt er relevant grundet dets tidsmæssige aktualitet. Det betyder dog også, at det empiriske grundlag er begrænset, hvilket indskrænker specialets empiriske afsæt. Desuden oprinder en del af materialet fra internettet, hvilket kan påvirke specialets reliabilitet. Det er forsøgt at begrænse effekterne herfra, gennem en nøje vurdering af de anvendte kilder. Der er således anvendt førstehåndskilder når det har været muligt. Det vil sige officielle dokumenter og udtalelser fra staters/institutioners officielle hjemmesider. 18

20 Hvor der ikke er anvendt førstehåndskilder, er der lavet en vurdering af kildens troværdighed i forhold til emnet. Specialet anvender udelukkende åbne kilder. Specielt i relation til krigen i Libyen, kan dette ses som en begrænsende faktor, dersom inkludering af information fra klassificerede kilder, kunne nuancere det empiriske fundament og skabe et mere komplet billede af baggrunden for de trufne beslutninger. 19

21 2. KAPITEL II TEORI Dette kapitel har til formål at introducere læseren, til specialets teoretiske ståsted, dets teoretiske metodik og endeligt til operationaliseringen af denne. Det vil sige hvorledes teori applikeres på de to cases, med henblik på at besvare specialets problemformulering. Skitseringen af teori vil blive ud fra min forståelse af dens forklaringskraft. En del af denne teoretiske tolkning sker som en naturlig konsekvens af oversættelse fra engelske til dansk. Indledningsvis vil Ikenberrys Liberale Institutionalisme blive beskrevet med vægt på den brede forståelse, teoriens grundelementer og oprindelse. Dette udgør således det grundlæggende perspektiv jeg vil tage i analytisk sammenhæng. Det vil sige de værdier og forklaringer, der ligges til grund for empiriens behandling. Med dette afsæt vil der blive fokuseret på begrebet om den vestlige orden i Ikenberrys forståelse og de tidligere nævnte søjler. Dette kan betragtes som en delmængde af Institutionel Institutionalisme. Disse fem søjler er centrale i den efterfølgende operationalisering af teorien, idet de vil blive anvendt som analyseparametre på de udvalgte cases Liberal Institutionalisme. Liberal Institutionalisme er en teoridannelser, der hviler på det positive liberale grundsyn om fremskridt, fornuft og samarbejde gennem udviklingen af den liberale kapitalistiske stat. 24 Teoriretningen ser staters samarbejde som et såkaldt plussums spil. Det vil sige at stater er i stand til at skabe bedre resultater såfremt de samarbejder, end muligt såfremt staten optræder uden for et sådant samarbejde. Den økonomiske dimension og frie markedskræfter spiller en afgørende rolle i dette plussums spil og begrebet om magt anses en anelse diffust end tilfældet er for andre teoriretninger. John G. Ikenberrys Liberale Institutionalisme tager afsæt i hvordan ny international orden skabes efter store krige. I særdeleshed hvordan sejrherren vælger at forvalte sin status overfor de øvrige stater. Ikenberry tager udgangspunkt i, at der i nyere historie, har været fire sådanne tidspunkter. Efter år 1815, 1919, 1945 og senest efter afslutningen af den kolde krig i Institutionel liberalisme anvender institutionel indbinding som forklaringskraft til fraværet af magtbalancer efter den kolde krig og USA's rolle som hegemon og central aktør i opret- 24 Liv Andersen mf., IP I praksis, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012, s Ikenberry, After Victory, Kingston University Press, 2000, s

22 holdelsen af denne institutionaliserede samfundsorden. Et af Ikenberrys centrale pointer er, at USA er i stand til at opretholde sin hegemoniske status ved at afgive magt. Ud fra en cost-benefit tilgang argumenterer Ikenberry, at hegemonen fastholder sin position ved at skabe legitimitet om egen position overfor andre stater, således at disse, af sig selv, omfavner regler og principper, der er i overensstemmelse med hegemonens interesser. 26 En legitimitet, der skabes ved, at andre stater får mulighed for at øve indflydelse på hegemonens magtudøvelse og begrænse denne gennem institutionsdannelse. På kort sigt afgiver hegemonen således noget af sin frihed for på lang sigt, at opnå forudsigelighed og sikkerhed for egen position. Denne dynamik benævnes Det institutionelle håndslag (The constitutional bargin). 27 Over tid vil hegemonens position blive rodfæstet i det internationale samfund i en grad, som gør det svært for rivaliserende stater at tilbyde et accepteret alternativ, hvilket opretholder den amerikanske dominans Den vestlige orden. Ordensbegrebet indtager som nævnt en vigtig rolle i liberal Institutionalisme. I artiklen The nature and sources of liberal international order søger Ikenberry sammen med Daniel Deudney, at identificere de karakteristika, der kendetegner den vestlige orden. Det vil sige de elementer der er indeholdt i, og er udtryk for sammenhængskraften, mellem de vestlige demokratier og USA som hegemon. Artiklen er endvidere en kommentar til den realistiske skoles manglende forklaringskraft til graden af institutionalisering, der finder sted mellem stater. Artiklens argument er, at den vestlige orden hviler på fem søjler, der hver for sig spiller en central rolle i den vestlige politiske orden. Søjler der interagerer og forstærker hinanden i komplekse mønstre. Netop disse dynamikker og den synergi der herved skabes, er hvad kendetegner den vestlige orden og det plussums spil der er resultatet. De fem søjler er benævnt: Indbinding (Security co-binding) Gensidigt afhængigt Hegemoni (Penetrated hegemony) Semi-suveræne magter (Semi-sovereignty and partial great powers) 26 Ikenberry, After Victory, Kingston University Press, 2000, s IBID, s

23 Åben økonomi (Economic openness) Social identitet (Civic identity) I det følgende vil der blive redegjort for indholdet og karakteristika af de fem søjler. Indbinding. 28 Denne første søjle forklarer, hvorfor liberale stater binder sig til hinanden i fællesskaber med overstatslige karakteristika, og med konsekvenser der begrænser staternes brug af magtanvendelse. Indbinding er altså det fænomen, der optræder når stater forsøger at låse hinanden i strukturer, der har til formål at skabe gensidige begrænsninger og afhængighed. Forfatterne erkender, at dynamikker som anarki og balancering, som knytter sig til den realistiske skole, har forklaringskraft historisk set Det vil sige før Anden Verdenskrig. Men de samme dynamikker kan ikke, på troværdig vis, forklare de vestlige staters institutionelle indbinding efter Anden Verdenskrig. En indbinding, der er karakteriseret ved at afbøde konsekvenserne af anarki og holde de enkelte stater nede, ved at begrænse deres vilje til magtanvendelse. Dette sker for at begrænse usikkerhed om staternes hensigter gennem fastholdelse af truende stater i forudsigelige handlemønstre, hvilket overflødiggør balancering mod disse. Indbinding er specielt egnet til liberale stater, idet deres interne statsstrukturer er adaptive til etableringen af institutioner, der begrænser deres autonomi. Forfatterne nævner NATO som et eksempel på den måske den vigtigste institution i den vestlige orden. Nok blev NATO til for at Keep the Russians out, the Germans down, and the Americans in, men institutionsdannelsen gik videre end en regulær sikkerhedsalliance og inkorporerede elementer som fælles planlægning, fælles kommandostruktur og interstatslige politiske beslutningsprocesser. Et eksempel på økonomiske indbinding er skabelsen af den Europæiske Union (EU), som på lignende vis har begrænset de europæiske staters handlerum gennem skabelsen af økonomiske strukturer, der på tilsvarende vis begrænsede konsekvenserne af anarki. 28 Afsnittet er baseret på: Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies, 1999, s

24 Gensidigt afhængigt Hegemoni. 29 Den anden søjle betragter USA's rolle som hegemon i det internationale system. Det vil sige den rolle som USA spiller og den måde hegemonen påvirker og bliver påvirket af de øvrige aktører. Overordnet set, indtager hegemonen USA en rolle som er påvirkelig af andre aktører, hvilket resulterer i, at hegemonens beslutninger har en høj grad af legitimitet blandt aktørerne. Dette er forklaringen på, at andre stater integrerer sig med USA, frem for a modbalancere hegemonen. Teksten taler om, at USA er et Impire by invitation, altså at hegemonen er åben og anvender sin magt i samspil med andre aktører. Denne tilgang baserer sig på to præmisser: Den første er selve den måde som den amerikanske stat er organiseret på. Den er udpræget decentral og med en transparent struktur. Derfor er der mange forskellige adgangspunkter til at påvirke amerikansk magt. Både fra statslige og andre aktører. Dette medfører, at beslutninger er påvirkelige og beslutningsgange forudsigelige. Men kan tale om at beslutningsgange ikke kun bevæger sig fra magthaverne og ned gennem systemet, men begge veje. Den anden præmis er, hvad benævnes transnationale netværk. Dette kan betegnes som de operationer der finder sted indenfor den transparente hegemoniske magtstruktur. Nærmere betegnet den kommunikation, der konstant finder sted mellem aktørerne. Hvor den første præmis altså beskriver det, der kendetegnet det hegemoniske magtsystem som struktur, beskriver denne præmis hvorledes strukturen benyttes. Der er tale om komplekse kommunikationsveje, der benyttes af aktører også på individniveau- for at påvirke, skabe konsensus og præferencer mellem stater. Dette kommunikationssystem, understøttet at USA's statsstruktur, er ligeledes med til at skabe adgang til hegemonen, bidrage til transparens, hvilket medfører, at hegemonens legitimitet øges og incitamentet til at modarbejde hegemonen fra øvrige stater mindskes. Alt sammen noget som stabiliserer hegemonens magtbase og dermed overlevelsesevne. 29 Afsnittet er baseret på: Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies, 1999, s

25 Semi-suveræne magter. 30 Den tredje søjle, skitserer den særstatus som de tidligere stormagter Tyskland og Japan har indtaget i den vestlige orden efter deres nederlag i Anden Verdenskrig. En rolle som betyder, at de kan betegnes som semi-suveræne, idet de, til gengæld for international anerkendelse efter krigen, har indvilliget i at agere indenfor et begrænset manøvrerum. En rolle, der tager udgangspunkt i en accept og generel forståelse hos landenes befolkninger, at imperialisme skal undgås for enhver pris. Disse begrænsninger kan yderligere defineres ved diskrepansen mellem deres magt potentiale og deres faktiske magtudøvelse, samt bredden i deres udenrigspolitiske interesser og deres underudviklede politiske magtinstrument. Altså en tilbageholdenhed i det internationale system. Den begrænsede handlefrihed er endvidere udtrykt gennem to særegne træk. En forfatningsmæssig funderet defensiv militær tilgang uden brug af atomvåben og et militær der er internationalt forbundet i multilaterale arrangementer frem for en national autonomi. Det andet særtræk er en stærk integration i politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske strukturer. Dette har betydet, at landene ikke har haft mulighed for at isolere sig, men derimod aktivt har søgt mod en fredsagenda, hvor internationale instruktioner spiller en afgørende rolle. Åben økonomi. 31 Denne søjle beskriver, hvorledes de åbne liberale økonomier indvirker på den vestlige orden og hvilken rolle økonomi spiller i statslige forhold. Teorien peger på to parametre, som er udslagsgivende for hvorfor økonomi spiller en så stor rolle. Den første er, at kapitalisme har så stort potentiale for den enkelte stat, at den søger at begrænse anarkiske dynamikker, som potentielt kan modvirke dette udbytte. Der skelnes her mellem relative og absolutte resultater ( gains ). Hvor de relative resultater skal ses som økonomi i sammenhæng med magt og magtbalancer, 32 skal absolutte resultater ses som en stats interesser i bred forstand. Herunder økonomisk fremgang. Her er det Iken- 30 Afsnittet er baseret på: Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies, 1999, s Afsnittet er baseret på: Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies, 1999, s Realistiske dynamikker og forklaringskraft 24

26 berrys tilgang, at den økonomiske faktor det absolutte resultat, er så substantiel, at den liberale stat anvender institutionalisering og indbinding for at kunne koncentrere sig om absolutte resultater. Dette er kun muligt, idet staten ikke finder det nødvendigt at forfølge relative resultater grundet den føromtalte indbinding. Et andet aspekt af økonomi i relation til relative resultater, er at økonomiske implikationer på magt er så komplicerede at kalkulere, at de er svært anvendelige. Moderne liberal økonomi er så fragmenteret og bevæger sig med en stor hastighed, at den er svær håndterbar for at opnå relative resultater. Det anden parameter er brugen af økonomi som et magtmiddel for at opnå politiske mål. Dette ved at anvende frihandel som et instrument, for at ændre og/eller fastholde stater i et bestemt handlemønster der styrker liberale værdier. Argumentet er, at frihandel stimulerer en udvikling i andre stater, gående mod liberal demokrati og skabelsen af et politisk miljø, der er mere venligsindet overfor andre liberale stater. I relation til USA betyder dette, at rationalet for at indgå i økonomisk samarbejde er, at fremme andre staters udvikling i en retning som er kompatibel med USA's interesser, demokratiets overlevelse og kapitalismen generelt. Social identitet. 33 Denne sidste søjle af den vestlige liberale orden, defineres ved en fælles vestlig social identitet, karakteriseret ved fælles normer, moral og politisk identitet. I den vestlige verden, er der overvældende støtte til politisk demokrati, markedsøkonomi, stor etnisk tolerance og personlig frihed. Alt sammen faktorer, der bidrager til en fælles forståelse i den politiske orden, og er med til at opretholde sammenhængskraften i denne orden. Dette forhold er også medvirkende til skabelsen af interdependens mellem de politiske strukturer og den politiske identitet og samfund generelt. Med andre ord er identiteten, som udspringer fra den sociale dimension, med til at understøtte de gældende politiske strukturer og give den legitimitet. Modsat, er strukturen bidragsyder til skabelsen af identiteter gennem socialiseringsprocesser. En forklaring på den vestlige identitet, ses at udspringe af markedsøkonomiens dominerende position i samfundet. Den har afstedkommet en business civilization som har skabt en kultur præget af rationaler funderet i markedslogik. Dette har blandt andet manifisteret 33 Afsnittet er baseret på: Eikenberry mf., The Nature and Sources of Liberal International Order, Review of international studies, 1999, s

27 sig i brugen af det engelske sprog som fælles reference og har skabt en kultur, hvor fælles værdier som forbrug, brug af massemedier og sport er med til at sammenbinde sociale strukturer på tværs af etnicitet, religiøsitet nationalitet. Et andet kendetegn ved den sociale vestlige identitet, er den interstatslige bevægelighed, der eksisterer for arbejdskraft, uddannelse og for selskabers virke på tværs af landegrænser. Noget som i høj grad er muligt, i kraft af udviklede kommunikationsveje og transport, som har medvirket til skabelsen af sociale elitære netværk på tværs af landegrænser, hvor faktorer som uddannelsesmæssig baggrund, er det fælles ståsted frem for national tilhørsforhold. Denne tendens betyder, at nationale tilhørsforhold spiller en mindre og mindre rolle for den enkeltes identitet Operationalisering af teori. Formålet med dette afsnit er, at beskrive hvorledes den førnævnte teori, herunder de fem søjler, sammenkobles med de to cases for at besvare specialets problemformulering. Som nævnt er specialets ærinde at undersøge ændringer i søjlerne i den veslige orden. Det er intentionen at gøre dette, ved at analysere på hver enkel af de fem søjler ud fra de to cases, indenfor en overordnet teoretisk rammer af liberal Institutionalisme. Dog vurderes det ikke relevant, at analysere case Libyen i forhold til søjle fire (Åben økonomi), idet der ikke ses en signifikant sammenhæng mellem de to delelementer. Dermed ikke sagt, at der ikke er en økonomisk dimension til libyenkrigen også handelsmæssigt. Libyen er et rigt land med store olieforekomster og interesser. Men set i forhold til det Transatlantiske Partnerskab for Handel og Investeringer, ses relevansen at være mindre betydelig. De fem delanalyser bliver vægtet i omfang, ud fra hvor megen forklaringskraft de to cases vurderes at have på søjlerne. Således vil hovedvægten af analysen blive lagt på søjle ét, to og fire. Det er dog prioriteret, at medtage søjle tre og fem for at skabe at fuldstændigt analysebillede, frem for at afgrænse opgaven til ikke at inkludere disse to søjler. 26