Årsberetning Skoleforvaltningen

Transkript

1 Årsberetning 2014 Skoleforvaltningen

2

3 Forord Årsberetningen sammenfatter Skoleforvaltningens aktiviteter i Skoleforvaltningen er en stor organisation med mange institutioner, mange ansatte og mange berøringsflader til kommunens borgere. Forvaltningen har ansvaret for kommunens folkeskoler, specialskoler, specialundervisningen, skolefritidsordninger, ungdomsskole, kulturskole og uddannelsesvejledning for unge. Skoleforvaltningen har ansatte (normeringer) og et budget på 2,3 mia. kr. I årsberetningen kan du læse om Skoleforvaltningens mange aktiviteter i God læselyst Folkeskolen Forberedelsen af reformen En ny skoledag Ny kvalitetsrapport Nye profilskoler Pædagogisk LæringsCenter får ny rolle Kompetenceafdækning Forebyggelsesprojektet trivsel og SSP Seminar på 6. og 8. klassetrin trivsel og SSP Nye Fælles mål Den internationale dimension Inklusion Bygninger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Specialafsnittet Skoleafsnittet Afsnit for Sprog og Skolestart Terapeutafsnit Besparelser i PPR Aalborg Kulturskole Ballet i Aalborg Åbningen af Musikkens Hus Music Mind Games Skolekoncerter Klarup Pigekor Aalborg Talentakademi Folkeskolens 200 års fødselsdag Familiejulekoncerten Samarbejde med skolerne Ungdommens Udannelsesvejledning (UU-Aalborg) Uddannelsesugen 2014 Uddannelseshuset 3

4 4

5 Folkeskolen I juni 2013 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en aftale om folkeskolereformen. Med reformen ønsker forligspartierne at skabe en skole, der skaber forudsætningerne for, at alle elever kan blive så dygtige som de kan. Den nye skoledag er længere og mere varieret, så der er tid til at lære mere og fordybe sig i det, som motiverer den enkelte elev. Reformens øvrige elementer er: Understøttende undervisning, som understøtter undervisningen i fagene. Flere timer i dansk og matematik, fordi de fag er nøglen til at lære andre fag. Tidligere fremmesprog, fordi de er nødvendige for at kunne begå sig i en global verden. Lektiehjælp og faglig fordybelse, fordi eleverne skal have hjælp til lektierne og tid til at arbejde med det, der er særligt spændende eller svært. Motion og bevægelse, fordi sunde og glade elever lærer bedre. Den åbne skole, fordi samarbejde med foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet skaber dygtige og livsduelige børn og unge. Nye fag (Madkundskab og Håndværk & Design), fordi eleverne skal lære om kost og sundhed, samt at udvikle produkter fra ide til prototype. Flere valgfag i 7. klasse, fordi man ønsker at imødekomme de ældste elevers interesser, så de bliver motiveret til at tage en ungdomsuddannelse. Målstyret undervisning og læring, fordi tydelige læringsmål øger udbyttet af undervisningen. Forberedelsen af reformen I Aalborg Kommune begyndte forarbejdet i september Her nedsatte Skoleforvaltningen otte temagrupper, der skulle udarbejde beskrivelser og analyser, som skulle kvalificere beslutningerne om den lokale udmøntning af reformen. I midten af oktober blev forarbejdet for alvor skudt i gang på et stormøde for folkeskolernes interessenter, der satte fokus på de nye elementer i reformen. Temagrupperne udarbejdede løbende analyser, som blev forelagt Skoleudvalget, hvor de dannede grundlag for politiske beslutninger om rammerne for planlægningen og tilrettelæggelsen af det nye skoleår. Udvalget besluttede blandt andet: At skolerne følger den vejledende timefordelingsplan og at den fagdelte undervisning følger det vejledende timetal. At personalets tilsyns- og undervisningstid forøges i forbindelse med de ændrede arbejdstidsregler. At pædagogerne skal varetage opgaver i skoledelen og kan indgå i hele skoleforløbet, samt at det skal tilstræbes, at timerne i den understøttende undervisning fordeles ligeligt mellem lærerne og andet pædagogisk personale. At mindst 10 % af ressourcerne til den understøttende undervisning skal varetages af eksterne samarbejdspartnere. At to pladser i skolebestyrelserne kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, foreningsliv eller ungdomsuddannelsesinstitutioner. I takt med, at Skoleudvalget fastsatte rammerne, drøftede man på skolerne, hvordan man konkret skulle realisere reformens indhold og mål. For at klæde ledere og medarbejdere på til drøftelserne, var Skoleforvaltningen i foråret 2014 vært for temaeftermiddage om motion og bevægelse, understøttende undervisning, samt læringsmål og evaluering, hvor alle lærere, pædagoger og skoleledere deltog. Op til skolestarten blev der anvendt ca. 19. mio. kr. til at etablere personalearbejdspladser, så det pædagogiske personale kan forberede sig på skolen. 5

6 En ny skoledag I august 2014 slog Aalborg Kommunes skoler dørene op til en ny og anderledes skoledag for både elever og personale. I det første skoleår har skolerne tilpasset undervisningen og skoledagen til reformens elementer og afprøvet nye metoder for at få det optimale ud af de nye rammer. Motion og bevægelse Fysisk aktivitet i undervisningen er et reformens elementer, som skolerne har arbejdet særligt meget med. Eleverne skal nemlig i gennemsnit bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Derfor skal motion og bevægelse være en naturlig del af alle skolens fag. For at inspirere det pædagogiske personale til at inddrage bevægelse i undervisningen, besøger fire bevægelsesguides skolerne i løbet af skoleåret 2014/15. Desuden blev der afholdt netværksmøder for idrætskontaktpersoner, idrætslærere og andre med interesse for idræt og bevægelse og Skoleforvaltningen lancerede hjemmesiden playtool. dk, hvor lærere og pædagoger kan få inspiration til at inddrage motion og bevægelse i skoledagen. Den åbne skole Reformen forpligter skolerne til at involvere lokale interessenter i skoledagen. Ideen er, at et tættere samarbejde med foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet giver en mere spændende, varieret og vedkommende undervisning, fordi det skaber en tættere kobling mellem skolens undervisning og praksis i samfundet. I Aalborg Kommune er der fastsat et mål for inddragelsen af eksterne samarbejdspartnere. Skoleudvalget har nemlig besluttet, at mindst 10 % af ressourcerne til den understøttende undervisning skal varetages af eksterne. Siden 2006 har Aalborg Kommune haft en såkaldt playmaker, der arbejder med at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og idrætsforeningerne. I forbindelse med den nye reform har Aalborg Kommune indgået en partnerskabsaftale med Danmarks Idrætsforbund, som skal understøtte arbejdet med den åbne skole og udvikle de eksisterende initiativer, herunder playmakeren og hjemmesiden playtool.dk. Ved forliget om budgettet for 2015 blev der afsat ressourcer til at ansætte en kulturplaymaker i Sundheds- og Kulturforvaltningen og en erhvervsplaymaker i Skoleforvaltningen. De to nye playmakere skal inspirere skolerne til at tilrettelægge nye undervisningsforløb, der inddrager aktører fra henholdsvis kulturlivet og erhvervslivet. Det handler, dels om at bringe kulturlivet og erhvervslivet ind i skolen, dels om at bringe eleverne ud på kulturinstitutioner og virksomheder. Kompetenceløft til lærere og pædagoger I efteråret 2014 lancerede Skoleforvaltningen et stort kompetenceudviklingsprojekt, der omfatter alle kommunens lærere og pædagoger. Projektet Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel tager afsæt i reformens målsætning om, at eleverne skal blive dygtigere gennem tydelig dokumentation af deres individuelle læringsfremgang og trivsel. Projektets hovedformål er, at personalet skal blive dygtigere til at sætte tydelige mål for den enkelte elevs læring og evaluere elevens læringsfremgang. Forskning viser nemlig, at eleverne får et væsentligt større udbytte af undervisningen, når de sammen med det pædagogiske personale arbejder med tydelige mål for, hvad de skal lære og løbende vurderer, hvor langt de er nået. Derfor skal alle elever have læringssamtaler, der stiller skarpt på deres motivation og forudsætninger for at blive dygtigere til det faglige stof. Kompetenceudviklingen sker blandt andet via microteaching, hvor personalet får fagligt feedback på baggrund af videooptagelser. Projektet har et budget på 18 mio. kr. og løber frem til sommeren Ny fælles vision Skoleudvalget ønsker, at skoleområdet får en fælles vision, som sætter retningen for den fremtidige udmøntning af folkeskolereformen. Derfor tog udvalget i efteråret 2014 initiativ til en ambitiøs og utraditionel visionsproces, der inviterede alle folkeskolens interessenter til at være med til at bidrage til den nye fælles vision. Det skete blandt andet på store fælles seminarer, på møder på skolerne og online på Facebook, hvor alle kunne deltage i debatten. Udover det inddragende element havde visionsprocessen også et metodespor, hvor skolernes teams systematisk afprøvede nye metoder, som skal gøre eleverne endnu dygtigere og skabe en bedre og mere tryg skoledag. I den forbindelse blev der i løbet af efteråret udarbejdet 316 prototyper, der beskriver gode og lærerige undervisningsmetoder og praksisser. Disse er efterfølgende gjort tilgængelige for det pædagogiske personale. 6

7 Visionsprocessen afsluttes i foråret 2015, og det forventes, at den fælles vision er klar inden sommerferien, så den kan danne udgangspunkt for skolernes arbejde i skoleåret 2015/2016. Ny kvalitetsrapport Undervisningsministeriet har udsendt en ny bekendtgørelse om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Kvalitetsrapporten skal nu beskrive de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for vurderingen af skolernes resultater og faglige niveauer. Som led i arbejdet med kvalitetsrapporten har Skoleforvaltningen gennemført samtaler med alle skoleledelser. Formålet med samtalerne var at drøfte den enkelte skoles resultater, sætte mål for skolens udvikling, samt aftale konkrete indsatser, som støtter skolens udvikling. Efterfølgende udarbejdede forvaltningen en kvalitetsrapport, der blev sendt til høring i skolebestyrelserne og drøftet i Skoleudvalget og godkendt af Byrådet. Som opfølgning på kvalitetsrapporten bliver der igangsat en række initiativer både på de enkelte skoler og på tværs af skolerne, der skal forbedre skolernes resultater. 7

8 Nye profilskoler I budgettet for 2014 var der afsat 1 mio. kr. til at etablere profilskoler i Aalborg Kommune. Beløbet var ikke driftsmidler, men starthjælp til at komme i gang med profilskolearbejdet. På baggrund af en ansøgningsrunde besluttede Skoleudvalget, at tre skoler skal være profilskoler. Det drejer sig om Mellervangskolen, Klarup Skole og Frejlev Skole. Mellervangskolen har en innovationsprofil, hvor der er særligt fokus på undervisning i kreativitet, innovation og entreprenørskab. Klarup Skole har en international profil, hvor der er særligt fokus på sprogudvikling og international kulturforståelse. Frejlev Skole har en naturfaglig profil, hvor der er særligt fokus på energi og bæredygtighed. De tre skoler er nu ved at udfolde deres profiler, så de bliver en integreret del af deres virke. Udover de nye profilskoler har Aalborg Kommune to breddeidrætsprofilskoler, nemlig Sønderbroskolen og Tornhøjskolen. 8

9 Pædagogisk LæringsCenter får ny rolle Den 20. juni 2014 udsendte Undervisningsministeriet en bekendtgørelse om folkeskolernes pædagogiske læringscentre (PLC). Tidligere var PLC primært et bibliotek med undervisningsmidler og bøger til elevernes fritidslæsning. Med bekendtgørelsen udvides PLC s formål kraftigt. PLC skal nemlig være skolens pædagogiske kraftcenter, som skal understøtte den nye folkeskole. Det skal blandt andet ske ved at sætte læring og trivsel i centrum og ved at støtte personalet i planlægningen, udførelsen og evaluering af undervisningen. Samtidig er PLC et redskab til at udmønte den enkelte skoles profil. Det betyder, at PLC varetager flere nye funktioner, herunder en tilknytning af skolens vejledere og øvrige ressourcepersoner. Samtidig er PLC ikke længere kun et fysisk sted på skolen, men et virtuelt center, hvor aktiviteterne sker rundt omkring på skolen. Personalet, der er primært er skolebibliotekarer og pædagogisk it-vejledere, har gradvist bevæget sig hen imod den nye rolle. I den kommende periode skal der arbejdes med at udvikle modeller for PLC, så de faglige vejledere kan understøtte faglig udvikling og kollegial sparring. Samtidig skal der arbejdes med modeller for samarbejder eller sammenlægninger af PLC og folkebibliotekerne. Kompetenceafdækning I forbindelse med kommunernes økonomi for 2014 blev der sat mål for, hvor stor en andel af undervisningstimerne, som skal varetages af undervisere med undervisningskompetence i fagene. Det er nemlig aftalt, at den såkaldte kompetencedækning skal løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i Målet er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, som svarer til 95 procent af undervisningstimerne. Kvalitetsrapporten viser, at den samlede kompetencedækning i Aalborg Kommune er 87,7 %. Forebyggelsesprojektet trivsel og SSP I 2013 indgik Aalborg Kommune og Social- og Integrationsministeriet en 3-årig samarbejdsaftale om at udvikle, implementere og forankre en mentor-, rollemodel- og forældreindsats. Formålet er at forebygge radikalisering og modgå ekstremistisk adfærd og retorik. Det er forventningen, at en sammentænkning af mentor-, rollemodel- og forældreindsatsen vil skabe en større effekt end isolerede indsatser. Derfor er der etableret tre korps: 1. Dialogambassadørkorpset er et korps af unge oplægsholdere, der besøger grundskoler, ungdomsuddannelser og klubber. Her skaber de debat og går i dialog med de unge om identitet, fællesskab, diskrimination, frustrationer, kultur, religion og marginalisering. Korpset har besøgt fritidscentrene, samt cirka halvdelen af folkeskolernes 8. klasser. 2. Forældrekorpset er et frivilligt tilbud om coaching til forældre med børn og unge, som er kriminalitetstruede eller er på vej ind i uheldige grupperinger. Forældrekorpset er bemandet med erfarne kommunale og socialfaglige medarbejdere, der er uddannet i coaching og facilitering af forældrenetværk. 3. Mentorkorpset er et tilbud til unge, der ændrer adfærd og udviser sympati for ekstremistiske synspunkter. Tilbuddet om en mentor tager udgangspunkt i den unges motivation og lyst til sparring og støtte. Mentorkorpset består af erfarne socialfaglige medarbejdere og politifolk, der er uddannet i coaching og mentorstøtte til unge. Aalborg Kommune skal udarbejde en plan for forankring af indsatserne i sidste halvdel af For at øge kompetencedækningen arbejder skoleledelserne nu på at afdække lærernes undervisningskompetence. Afdækningen tager udgangspunkt i en samtale med hver enkelt lærer. Hvis en lærer har behov for opkvalificering udarbejder skolens ledelse en plan for efteruddannelse i samarbejde med læreren. 9

10 Seminar på 6. og 8. klassetrin trivsel og SSP Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget har besluttet, at medarbejdere fra fritidscentrene skal afholde seminarer om alkohol og rygning, samt rusmidler på alle folkeskoler. Det betyder, at skolerne får besøg af to pædagoger fra fritidscentrene, der afholder et seminar omkring rygning og alkohol for 6. klasse, samt et rusmiddelseminar for 8. klasse. Seminarerne afsluttes med et forældrearrangement, hvor eleverne præsenterer det kampagnemateriale som de har produceret i ugens løb. Alkohol- og rygeseminariet afsluttes med et oplæg for forældrene med henblik på, at de efterfølgende indgår aftaler med hinanden. På rusmiddelseminaret inddrages forskellige grupper, der arbejder efter principperne ung til ung. Det kan for eksempel være en ung som fortæller om, hvordan det er at vokse op i en familie med misbrug, eller unge der går i dialog med eleverne. Rusmiddelseminaret afsluttes med et besøg fra politiet, som holder et oplæg for forældrene. De medarbejdere fra fritidscentrene som medvirker på seminarerne, har gennemgået et uddannelsesforløb og modtager løbende inspiration fra SSP. Seminarerne for 6. og 8. klasserne fortsætter i skoleåret 2015/16. Nye Fælles mål Undervisningsministeriet har i skoleåret inviteret skolerne til at deltage i udviklingsprogrammet Forenklede Fælles Mål. I Aalborg Kommune deltog 26 skoler i første runde af udviklingsprogrammet og 14 skoler deltog i anden runde. For at støtte implementeringen har Skoleforvaltningen fulgt op på indsatsen med udviklingsforløb på skolerne. De nye forenklede Fælles Mål bliver obligatoriske fra august De skoler, der ikke deltager i Undervisningsministeriets udviklingsprogram, indgår i lokale udviklingsprojekter i Den internationale dimension I 2014 blev der etableret et forsøg med internationale udskolingslinjer med undervisning på engelsk på Klarup skole og Vestbjerg skole. Den internationale vinkel og fremmedsprog i undervisningen styrkes på de to skoler, så elevernes faglige kompetencer fremmes, herunder fremmedsprogskompetencer. Desuden styrkes elevernes motivation og lyst til at lære, samt deres trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Maksimalt 50 pct. af undervisningen foregår på engelsk. Desuden blev der i 2014 igangsat et etårigt vejledningsforløb med tre internationale vejledere fra Undervisningsministeriet. Fem skoler deltager i vejledningsforløbet, nemlig Gug Skole, Herningvej Skole, Vestbjerg Skole, Gistrup Skole og Klarup Skole. Formålet med samarbejdet er at give eleverne kompetencer, færdigheder og viden om andre kulturer og samfundsforhold, herunder navnlig udviklingslandenes udfordringer og muligheder. Den internationale dimension er tværfaglig og en integreret del af den længere og mere varierede skoledag, der sætter fokus på temaer som globalt medborgerskab, den åbne skole, samt sammenhængen mellem det lokale og det globale. Inklusion I 2011 vedtog Skole- og Kulturudvalget en helhedsplan for inklusionsområdet, der skulle sikre, at flest mulige børn får en tilknytning til folkeskolen i deres lokalområde gennem trygge sociale læringsfællesskaber. Det betyder, at skolerne i højere grad skal tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barn og fællesskabet. Til at understøtte skolernes arbejde er der blevet overført 42,4 mio. kr. fra specialområdet til almenområdet på de 50 folkeskoler, mens der på DUS-området er overført 10,8 mio. kr. Desuden har alle skoler en inklusionsvejleder og Skoleforvaltningen har etableret 6 inklusionsteams, der rådgiver og vejleder lærere og pædagoger om inklusion. 10

11 VIA University College i Århus evaluerer inklusionsindsatsen. Evalueringen baseres, dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, skolernes ledelser og de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, dels fokusgruppeinterviews med tilfældigt udvalgte repræsentanter fra PPR, inklusionsvejledere, pædagogisk personale, skoleledelser samt forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. Evalueringen behandles i Skoleudvalget i juni I øjeblikket arbejder forvaltningen på at udvikle af en ny inklusionsstrategi, der skal afløse helhedsplanen fra Strategien forelægges Skoleudvalget i maj Bygninger 1. januar 2014 blev forvaltningernes bygherrerådgivere fysisk blevet samlet i AaK Bygninger. I den forbindelse fik Skoleforvaltningen en ny bygherrerådgiver, som koordinerer anlægssagerne fra idé til udførelse i samarbejde med Skoleforvaltningen, skolerne, rådgivere og entreprenører. Bygherrerådgiveren er således nu samlet med Skoleforvaltningens tre vedligeholdelsesrådgivere i AaK Bygninger. I 2014 er der lavet ekstraordinært meget indvendig vedligehold på skolerne, som derfor økonomisk har udgjort en større del af det samlede budget end anlægssagerne. Tilgængelighed I 2014 er der igangsat projekter vedrørende etablering af elevator på Skansevejens Skole, Vesterkærets Skole og Gug Skole. Elevatorerne installeres i 2015 i forbindelse med anlægssagerne. Desuden er tilgængeligheden på en række skoler blevet forbedret via etablering af dørautomatik, ramper, særlig belysning, akustikregulering mv. PCB I foråret 2014 kom den endelige indeklimarapport over kommunens skoler, hvor indeklimaet på skolerne er undersøgt for PCB. Rapporten konstaterede, at der er for høje værdier af PCB i indeklimaet på Løvvangskolen samt dele af Mellervangskolen. På Mellervangskolen gik byggerådgiveren i gang med at udarbejde projekt og selve udførelsen af PCB-saneringen løber fra maj til juli Løvvangskolen er mere kompleks, da projektet berører hele skolen og saneringen vil strække sig over 2 år, mens der undervises på skolen. Derfor var der behov for at belyse en række forhold for at gribe det omfattende renoveringsprojekt rigtigt an. Desuden har Skoleudvalget besluttet, at Løvvangskolen i forbindelse skal profilrenoveres og skolens undervisningsfaciliteter moderniseres. Profil- og behovsafklaring samt valg af rådgiver vil ske i løbet af Anlægssager I første halvår af 2014 blev første etape på Gug Skole renoveret. Østfløjens lokaler blev overfladerenoveret dvs. udskiftning af gulve, lofter, døre osv. Belysning blev udskiftet og der blev etableret ventilation. Desuden blev der etableret automatisk brandalarmering på store dele af skolen. Projektet er afleveret i juli Desuden begyndte de indledende faser i forbindelse med 2. etape af renoveringen af Gug Skole, samt renoveringen af Vesterkærets Skole i Skolernes behov er undersøgt, rådgiver er valgt til projektet og renoveringsarbejdet begynder i

12 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. august 2014 trådte en ny organisering af PPR i kraft. I den forbindelse blev PPR organiseret i fire afsnit, nemlig Specialafsnittet, Skoleafsnittet, Afsnit for sprog og skolestart og Terapeutafsnittet. Specialafsnittet Specialafsnittet betjener specialklasser, specialeskoler, specialbørnehaver, samt STUog voksenområdet. Afsnittet er opdelt i et team for hvert af områderne: ADHD og fysiske handicaps, autismespektrumsforstyrrelse, sprog- og kommunikationsvanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og massive indlæringsvanskeligheder, samt AKT-vanskeligheder. Udover den daglige betjening af specialundervisningstilbuddene gennemfører afsnittet supervision og sagssupervision i forhold til PPR s andre afsnit. I Specialafsnittet fokuserer på overgange fra daginstitution til skole. Betjeningen af specialbørnehaverne, hvor børnene typisk fortsætter i specialundervisningstilbud, varetages derfor af samme den psykolog, som er tilknyttet i specialundervisningstilbuddet. Ligeledes sikrer placeringen i Specialafsnittet, et sammenhængende forløb i overgangen til en eventuel ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Skoleafsnittet Skoleafsnittet betjener folkeskoler og privatskoler på almenområdet. Afsnittet er opdelt i fire teams, der følger skoleområderne. Hvert team har ansvar for at løse opgaver i deres eget skoleområde og arbejder efter ABC-modellen, hvor konsultativ bistand er det bærende element. Afsnit for Sprog og Skolestart Afsnit for Sprog og Skolestart betjener daginstitutioner, vuggestuer og dagplejer. Afsnittet rådgiver og vejleder forældre og yder konsultativ bistand og rådgivning til professionelle og varetager gruppeforløb og individuelle undervisningsforløb for børn på Sproghuset. Desuden udarbejder afsnittet talepædagogiske undersøgelser og pædagogisk psykologisk vurderinger. Afsnittet samarbejder med Udviklingsafsnittet for børn og unge i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og med de regionale specialundervisningstilbud. Afsnittet har fokus på overgange mellem institutionsniveauer og især overgangen fra daginstitution til skole. Terapeutafsnit Terapeutafsnittet betjener folkeskolerne og specialundervisningstilbuddene. Afsnittet vurderer elevernes aktivitets- og funktionsniveau og vejleder og rådgiver lærere, pædagoger og praktiske medhjælpere om elevernes aktiviteter, selvhjulpenhed, trivsel og udviklingsmuligheder i skolen. Afsnittet foretager ergoterapeutisk og fysioterapeutisk undersøgelse af eksempelvis grov- og finmotorik med henblik på at vejlede om elevernes muligheder for at deltage i undervisningen. Afsnittet vurderer elevernes behov for og tilpasser hjælpemidler, støtteredskaber og undervisningsmaterialer. Der gives ligeledes kortvarige, målrettede træningsforløb i forbindelse med aktivitetsproblematikker, der hænger sammen med elevens skoledag og undervisning. Afsnittet udarbejder pædagogisk psykologisk vurderinger, formidler og rådgiver om læring og trivsel. Afsnittet samarbejder med skoler, institutioner og forældre om børn med særlige behov. Desuden fastsætter afsnittet læringsmål og afholder støttesamtaler og gruppeforløb for børn og forældre. 12

13 Besparelser i PPR I forbindelse med budget 2015 blev der vedtaget en besparelse på 3,5 mio. kr. fordelt mellem PPR og specialundervisningstilbuddene. PPR s andel af besparelsen var 1,2 mio. kr. Hertil kom en direkte besparelse på PPR på 1,5 mio. kr. Endeligt havde PPR i 2014 et driftsunderskud, der betød, at PPR s budget fremover skulle tilpasses med 1,2 mio. kr. PPR skal således finde besparelser for 3,9 mio.kr. Øget tilstedeværelsestid for PPR-medarbejderne Fra august 2014 er PPR s medarbejdere i fire dage på skolerne og en dag på forvaltningen. Formålet med den øgede tilstedeværelsestid på skolerne er at skabe et bedre grundlag for skolernes inkluderende arbejde og styrke den forebyggende konsultative indsats. Udmøntning af tilstedeværelsestiden aftales mellem den enkelte skole og PPR. Med den øgede tilstedeværelsestid er det oplagt at fokusere på skolernes behov og forventninger til samarbejdet, så der skabes de bedste betingelser for skolernes inklusionsarbejde. Derfor blev den tidligere model med en årlig forventningsafstemning mellem PPR og skolerne, der primært rettede sig mod psykologernes indsats, blev udbygget til at omfatte alle PPR s faggrupper. Derfor blev deltagerkredsen til møderne udvidet til at omfatte skolens ledelse trivselspersonen og inklusionsvejlederen. Fra PPR deltager ledelsen, samt relevante medarbejdere fra det team, der betjener skolen. 13

14 Aalborg Kulturskole Ved begyndelsen af skoleåret 2014/15 havde Aalborg Kulturskole elever, samt på venteliste. Kulturskolen har således ikke mistet elever som følge af folkeskolereformen, som man har set andre steder i landet. Dermed har Aalborg Kulturskole konsolideret sin position som landets største kulturskole. 85% af kulturskolens elever undervises på folkeskoler og privatskoler i Aalborg Kommune, mens resten undervises i Nordkraft og på Huset i Hasserisgade. Kulturskolens målsætning om at sikre bredde og højde gennem hele fødekæden til kulturlivet afspejles i kulturskolens arrangementer, som fortrinsvis består af koncerter, udstillinger og forestillinger i hele kommunens geografiske område. Desuden var kulturskolen vært for større arrangementer i Musikkens Hus, Nordkraft, Studenterhuset, Kunsthal Nord, Det Hem lige Teater og Kunsten. Ballet i Aalborg Fra april 2014 kunne Aalborg Kulturskolen tilbyde undervisning i ballet i samarbejde med Det Kgl. Teaters balletskole, Ballet Nord og Hjørring Musiske Skole. I første omgang for bredden og siden blev der også oprettet et talenthold. Tilbuddet er populært og har en allerede en stor venteliste. Åbningen af Musikkens Hus I april var kulturskolen med til at fejre åbningen af Musikkens Hus. Kulturskolen bød blandt andet på koncerter i samarbejde med Kulturskoler i Nordjylland, Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium. Kulturskolen også bød på rytmisk koncert og havde billedkunst-workshops, hvor børn kunne på overskydende amøbe-figurer fra koncertsalen. Kulturskolen var desuden vært for et stævne for Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester. 100 børn og unge øvede intenst og leverede en flot koncert i Musikkens Hus. Koncerten var sammen med strygerensemblet FUSION, musikere fra Aalborg Symfoniorkester og de bedste pigekor fra regionen. Music Mind Games I maj var kulturskolen vært for et såkaldt release-party i anledning af udgivelsen af læseplanen for Music Mind Games, som tre af kulturskolens undervisere har udarbejdet. Music Mind Games er en brætspil-tilgang til musikøvelse og musikteori som mange musiklærere benytter sig af i forbindelse med musikskoleundervisning. Læseplanen præciserer nvendelsesmulighederne i forhold til folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen. Skolekoncerter I maj løb de traditionelle skolekoncerter løb af stabelen i Musikkens Hus. Traditionen tro samarbejdede Aalborg Kulturskole med Aalborg Symfoniorkester om koncerterne, hvor Sigurd Barret både var solist og dirigent. Desuden bød maj på en rytmisk koncert på Skråen med deltagelse af Aalborg Talentakademis musiktalenter og udvalgte talentfulde sammenspilshold fra kulturskolens almene hold. Klarup Pigekor Klarup Pigekor deltog i markeringen af Dronningen og Prinsgemalens besøg i Nordkraft den 18. juni, hvor de sang de for regentparret i Turbinehallen. I oktober medvirkede pigekoret også i Teater Nordkrafts forestilling Happy New Year Sophie Ducks, der er en nyfortolkning af 90 års fødselsdag med James og Sophie. Aalborg Talentakademi I november afholdt Aalborg Talentakademi teaterkoncerten Evighedens Turister, der var akademiet første arrangement siden dets etablering i november De tre talentlinjer deltog i teaterkoncerten. MGK erne (Musikalsk GrundKursus) havde skrevet musikken, TGK erne stod for dramaturgien og BGK erne bidrog med live painting. Teaterkoncerten var en succes både i forhold til eleverne faglige udbytte og i forhold til publikum, da de fire forestillinger spillede for fulde huse på Det Hem lige Teater. 14

15 Folkeskolens 200 års fødselsdag Ligeledes i november markerede kulturskolen folkeskolens 200 års fødselsdag på Det Hem lige Teater, hvor seks dramahold opførte en sjov og spændende forestilling, der spillede for fulde sale. Familiejulekoncerten 400 børn fra nordjyske skolekor, hvoraf hovedparten var fra Aalborg Kulturskole, skabte en fantastisk stemning til årets familiejulekoncert i Musikkens Hus sammen med Aalborg Symfoniorkester og detektiven Kristian fra Ramasjang Mysteriet. Samarbejde med skolerne I 2014 arbejdede kulturskolen aktivt på udvide samarbejdet med kommunens folkeskoler og privatskoler i forhold til den understøttende undervisning. Kulturskolen har traditionelt altid haft et godt forhold til kommunes skoler og er derfor glad for det udvidede samarbejde, som nu er blevet etableret med en rækker skoler. Her kan nævnes: Gistrup Skole, hvor kulturskolen nu kan undervise i tidsrummet , i samme tidsrum som lektiecaféen er placeret. Eleverne kan her både nå lektiecaféen og at blive undervist i kulturskolens fag indenfor samme tidsinterval. Kærbyskolen hvor halvdelen af eleverne begynder kulturskolens fag inden kl Sulsted Skole, hvor eleverne fra 7. klasse kan vælge faget drumline. 15