Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Transkript

1 Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene - et par timer med fokus på ungdomsliv, voksenforventninger og ungdomsskole i en synes god om kultur Kolding 28.august 2012

2 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 13-årige piger har en FB-profil? Hvad ved vi.. De er nogle egoistiske zappere? hvad synes vi? Hvad vil vi? hvad er projektet? Hvor mange forældre synes at deres barn ligger over det det faglige gennemsnit hvad ved vi om forældrenes forventninger til ungdomsskolen? Center for Ungdomstudier (CUR)

3 Hvad er på dagsordenen? Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! Når man vokser op i Terkel i knibe -familier Hvad er ungdomsprojektet i en kun for mig,kun for mig - tid De stakkels drenge? Normskred? - eller er det kun i TV2-nyhederne? Hva så luderskat! hva ska vi lave i dag? - om unges sprog En række udfordringer til overvejelse

4 Victors træningsprogram Uge 35 Man Tirs Ons Tors Lør. Søn Træning med årgang Kompetencetræning Træning med årgang Kompetence træning Kamp mod Greve Åben Bane

5 Hverdagsritualer i kl. Hver dag Flere gang om ugen Bruger internettet 75,8 21,1 Ser fjernsyn 72,5 22,1 Lytter til musik 78,5 16,0 Læser lektier 30,6 52,4 Er på Facebook 54,0 22,2 Er sammen med venner 28,2 48,0 Dyrker sport 27,0 43,1 Fra undersøgelsen:

6 Fritidsaktiviteter i perioden aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 venner 87,7 85,7 83,7 76,2 sport 64,3 65,1 68,4 70,1 fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6 Fra undersøgelsen:

7 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Børne- og ungdomsliv anno 2012 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Få og veldefinerede sociale roller Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Mange venner i forskellige rum De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer :

8 Hvad snakkes der om? Det er OK at snakke om temaer som andre også kæmper med: Faglige udfordringer Det er svært at nå det hele Forældre der ikke forstår Kærlighed, sex mv. Det er mere problematisk at snakke om temaer som: Angsten for ikke at slå til Selvværd Eksistentielle temaer

9 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret (Pige 17 år )

10 Hvad skete der i skolen i dag, Terkel? - om det at vokse op i primært deskriptive kulturer Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte beskrivende eller manifestationskulturer mens det halter med evnen til at analysere

11 Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med rum for refleksion. Disse rum opstår, hvor der er voksne, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene! Center for Ungdomstudier (CUR)

12 Rum for refleksion skal modelleres! Unge efterspørger ikke forhør - de efterspørger modellerede dialoger Unge efterspørger ikke eksperter - de efter spørger mennesker, der kan stille spørgsmål Unge efterspørger ikke ortodoksi - de efterspørger ortopraksi!

13 Unge anno 2012 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden derfor andre strategier I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines om det at vokse op i en understruktureret verden

14 Unge anno 2012 er ikke specielle Kun for mig, kun for mig! om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal føles rigtige.

15 Ungdomsbetingelser i dag Udvikle selvdannelse i mange kontekster Udvikle selvsikkerhed og refleksivitet Udvikle social praksis med viden om forskellige kontekster Udvikle individuelle kvalifikationer og kompetencer samt basal sikkerhed Side 15

16 Bagsiden af medaljen Tomhed (manglende mening) Uro (konstant søgen efter mening) Udmattelse og depression (prisen for hele tiden at skulle være på vej i eget liv) Side 16

17 Fra forældre til logistik-chef Perspektiver på voksne

18 Deres relationer til voksne. 89 % oplever at deres forældre har tid til at snakke 73 % oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer men det er knapt så mange der gør det. De har en forventning om at voksne indleder vigtige samtaler..

19 Familien står for det praktiske Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay. (Sebastian)

20 Jeg vil hellere ha en mor Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde veninder kan jeg nemt finde Hvad betyder det så, at din mor er mor for dig? Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv. Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig.. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt Mathilde

21 De vil gerne snakke hvis. de oplever at der ikke er tale om forhør. de ikke oplever at der er tale om spørgsmål er der bare bliver stillet pr. automatik at det er OK at skyde samtaler til hjørne

22 I udgangspunkt er voksne blot en del af pakken! men der skal reelt ikke så meget til for den dygtige voksne også bliver til den gode voksne!

23 Fra den gode voksne Til den voksne der en forskel! Center for Ungdomstudier (CUR)

24 Det tager tid (1): Altså da jeg først kom, havde jeg ikke. Men det kommer (2): Det kommer lidt per automatik hen af vejen. Jo mere du er her, jo mere begynder du også at forvente noget at det ikke kun skal være det faglige, de kommer med. De kommer også med noget livserfaring nu lyder det så stort, men det er sådan set det, de kommer med. (3): Ja, nu har vi jo kendt dem i 100 år mildest talt så vi har jo hele tiden nogle andre forventninger end kun maleri og kun design. (2): Også som Kamilla siger - i starten var det bare sådan at komme og lære nogle ting. Men nu holder jeg jo meget af dem, og så kan jeg jo godt åbne mig og snakke med dem og sådan noget. (1): De kommer under huden på en det er skønt...! (Piger, 16 og 19 år, ungdomsskole) Center for Ungdomstudier (CUR)

25 Efterspørger voksne som ikke har noget på dem. Vi har brug for nogen, der ikke er forældre, der ofte er ueníg med dig! Og heller ikke en lærer. Men bare den der ting imellem, som både kan give dig ret, men også være uenig med dig. Pige 18 år elev på Ungdomsskole

26 De har en forventning om at voksne indleder vigtige samtaler.. Jeg sætter faktisk stor pris på, at Keld spørger mig om alt muligt.. Hvordan det går i skolen? Hvordan jeg har det med mine forældre? Hvordan gik det til festen i lørdags? Har du stadig noget kørende med Cecilie? Det er fedt at have nogen at snakke om tingene med om, hvis det nu ikke lige kører med kæresten eller en far og mor.. Altså selvfølgelig er det ikke altid at man har lige lyst til at snakke, og det accepterer han selvfølgelig Dreng 16 år ungdomsklub

27 En der ser tingene i et andet lys! Det at snakke med Pia kan gøre mig rolig, så jeg kommer glad og lettet hjem og snakker med min egen mor om samme problem. Den voksne ven kan dele sin livserfaring med mig og se tingene i et andet lys. Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret (Pige, 17 år, kreativt kunstmiljø) Center for Ungdomstudier (CUR)

28 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Interesserede voksne der også giver lidt af sig selv! Voksne der kan rumme forskellighed! Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, der også rækker udover aktiviteten.

29 Tre skabeloner Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes. Center for Ungdomstudier (CUR)

30 Det kræver en landsby at vejlede unge! Hvordan uddanner vi de primære vejledere forældre m.v.?

31 Hvad går de til? Aktivitet Procent Idræt 60,5 Klub 25,2 Ungdomsskole 16,4 Musikskole 13,6 Spejder 4,9 Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7 Politisk ungdomsarbejde 1,7 Går ikke til faste fritidsaktiviteter 15,2

32 Primære og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

33 Hvad er vigtigt når man går til noget? Det skal være sjovt 95,5 Det skal være spændende 91,8 At jeg er tilfreds med lederne 79,8 At jeg er sammen med mine venner 77,2 At der er tid til at hygge sig 76,1 At det er seriøst 73,9 %

34 Hvilke aktiviteter er der brug for? et bud på et DNA Aktiviteter som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Aktiviteter, der afspejler en intentionel praksis! Aktiviteter, hvor unge oplever nysgerrige voksne, der tør spille sig selv på banen! Aktiviteter som udgør et struktureret frirum, der skaber såvel trygge rammer som muligheder for at blive bragt ud af sin comfortzone! Center for Ungdomstudier (CUR)

35 Mere DNA.. Aktiviteter som også fungerer som et reflektorium, hvor man bliver udfordret til at tænke over, hvad der er vigtigt for en - og hvorfor! Aktiviteter som rammen omkring et socialt fællesskab og uddannelse til medborgerskab hvor man i praksis oplever, at det giver mening at engagere sig i og at have indflydelse på rammerne for såvel eget som andres liv! Center for Ungdomstudier (CUR)

36 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som de faste fritidsaktiviteter har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i klubberne udover at de har et sted at hænge ud? Og når man stiller det spørgsmål i en lokal ungdomsklub bliver der ofte meget stille!

37 En intentionel fritidsarena. Udfordringen til klubberne udover at optimere de konkrete aktiviteter et måske at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. og dermed tilbyde et produkt som ikke udbydes så mange andre steder!

38 At være en del af ungdomskolen handler om langt mere end blot knallertkørekort og klubaktiviteter! Det også om at blive: at blive set at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke udbydes i ungdomskolens aktivitetskatalog!

39 Lærende organisationer hm. Man taler ikke med voksne/ledere/lærere omkring sine overvejelser. Ungdomsskolen/foreningen/klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor medlemmerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af ungdomsskolen kommer jo potentielt fra dem der har forladt jer!

40 Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at gå I US? Hvad synes du er det mindst sjove ved at gå I US? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at gå I US? Hvad kunne gøre at du holdt op med at gå I US? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

41 Afspejler de larmende drenge blot deres forbilleder og den forsimplede maskulinitet der præger medierne? Når man vokser op med Ronaldo, Niklas Bendtner, Anders Mathesen og LOC, kan man spørge sig selv om det giver mening at satse på skolen. Mænd skal kunne tage ordet, komme med de sjove bemærkninger, tage en chance alt det som senere i livet efterspørges af erhvervslivet men som her og nu giver dem problemer Det er lidt svanset at være et dydsmønster faglighed er ikke noget der skiltes med i drengegrupper. men det er konge hvis du klarer dig OK i skolen og er dygtig på fodboldbanen.

42 Drenge vokser op med forbilleder der har klaret sig på trods af manglende flid i skolen - piger vokser op med Connie Hedegaard, veninderne i Friends, Pink og Amalie og hendes mor. Og så giver det jo meget god mening at læse lektier.for man skulle jo nødig ende som Amalie. Piger er eksponenter for en kultur, hvor det gælder om at være gode til det hele drenge vælger nogle få arenaer de satser på. For piger består udfordringen i at skulle kombinere macho -inspireret bitchedness med hyperfeminitet hvilket ikke altid er helt enkelt!

43 Venne-kærester Ja, meget Ja, lidt Ja, i alt Nej 0 3. klasse 4. klasse 5. klasse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

44 Sådan nogle som os har jo brug for en kæreste men det ser ikke ud til at haste. 13% af de årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. 79% angiver, at de pt. ikke har en kæreste i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62%

45 Udseendet betyder alt i begyndelsen Karoline: Christina: Interviewer: Karoline: Christina: Karoline: Christina: I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele. Så kommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, så er det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere så har det mere med personlighed at gøre. Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele Hvad er en god kæreste? Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker på en, og som ikke kun tænker på en selv. Og som tør kysse en foran ens venner. Som vil kendes ved én offentligt. Hvis man kun kommer sammen med én, fordi han eller hun ser godt ud, så er det jo ikke en skid værd.

46 Og et drengeperspektiv. Jeg plejer at komme sammen med sådan nogle rigtige poptøser..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke så pæn, så det holder nok noget længere Tobias Center for Ungdomstudier (CUR)

47 Kan man slå op med kæresten via sms? store flertal praktiserer god stil, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms e og hvad der skal siges F2F Filip: Du skal ikke slå op over mobil Tobias: Ja, det er taberagtigt Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so! ikke alt er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester vigtigt at bevare en respekt over for den anden og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

48 SMS en pige ting? Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms er Sebastian Drengene udgør 75% af denne gruppe.

49 Hvad teenagere finder mest i orden i prioriteret rækkefølge At være kristen 91,3 At være muslim 82,9 % At gå meget op i sit udseende 75,8 At være homoseksuel 69,6 At mene, der er for mange flygtninge/indvandrere i Danmark 35,2 At ulovligt kopiere computerprogrammer/musik/film 31,5 At mene, at danskere er bedre end udlændinge 11,8 Center for Ungdomstudier (CUR) At gøre grin med andres religion 7,3

50 Hvad teenagere finder mindst i orden i prioriteret rækkefølge % At begå selvmord 6,9 At slå nogen 5,7 At have to kærester på samme tid 5,0 At lyve over for en ven 3,2 At nogen lyver over for dig 2,1 At svigte sine venner 1,5 At stjæle f.eks. slik og tøj i en butik 1,4 At begå indbrud 1,4 At begå hærværk 1,4

51 Normskred..? Alt er til forhandling, men gælder det også unges værdier? Retten til at være forskellig er uantastet andelen af unge, der oplever, det er OK at være kristen, muslim osv., er den samme som for fem år siden. Eleverne forholder sig langt mere afvisende overfor kriminel adfærd. 1,4 % synes det er OK at stjæle eller begå indbrud, mens tallene var henholdsvis 6,0 pct. og 19 pct. i På samme måde er holdningen langt mere negativ i forhold til at misligholde relationer f.eks. udtrykt ved, at kun 1,5 % angiver, at det er OK at svigte sine venner mod 17 % i 2005.

52 Fuck! hvor taler de grimt. -eller er vi bare nogle whiners..? Klagerne over ungdommens sprog er ikke nye, og de er ikke enestående for 1900-tallet. Tværtimod har man til alle tider klaget over ungdommens sprog. Unge synes aldrig at have talt så dårligt som lige nu for tiden uasnet hvornår den tid så falder Ulla-Britt Kotsinas efter at have gennemlæst 100 års aviser Allerede på Kong Hammurabis tid (1800 f.kr) er der nedskrevet klager over at børn ikke lystrer deres forældre og at deres sprog er rædsomt. Det gentages generation for generation! Mette Kunøe

53 De mener jo ikke noget med det - lidt om sprog! Det er temmeligt groft, hvad der siges, men ofte mener de unge ikke noget med det. De forbinder ikke noget særligt med ord som luder eller perker. For dem er det bare ord og det er ikke nødvendigvis udtryk for et forrået sind Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

54 Vi skal høres og ses. I den offentlige sammenhæng vil vi høres og ses i den private er vi i højere grad til gensidig kommunikation! Hva så luderskat? er den offentlige udmelding hej, søde er den private At tale sødt-grimt - Ønsket om social succes virker befordrende for at vi taler et sprog der gør at der bliver lagt mærke til os og det at få andre til at le er det ultimative! Og dem der bliver sårede vælger som oftest at spille med for ofre er uattraktive at være sammen med! og måske også give den en ekstra tand!

55 Hvad er et bandeord? Noget kulturelt, tabuiseret eller stigmatiseret I gamle dage : Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede Pokkers må du få syfilis og kopper.. For 50 år siden: Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort, kneppe, pik, kusse osv.. I dag: Fuck, Pedo, bøsserøv, luder osv.

56 Unge bander ikke mere end voksne! lidt om bandeord De anvendes til at udtrykke stærke følelser eller holdninger såvel positive som negative følelser noget kan sagtens være fuckingsejt! Og husk drenge hvis I ikke vinder så knepper jeg jer i garagen! - bandeord skal ikke forstås bogstaveligt.- og sprog arkæologi giver ikke den store mening.. Dansk Sprognævn de gamle sure mænd - har undersøgt antallet af bandeord blandt unge i 1995 og 2005 unge bander ikke mere end de gør for 10 år siden! unge bander ikke mere end voksne.de anvender bare nogle andre ord.

57 Sprogforskerne De unges sprog er sprogets motor og dele af ungdomssproget vil være mainstream i løbet af nogle tiår mens andre dele af ungdomssproget dør, når man går ind i en ny livsfase.og findes frem igen når man kommer til gamle elevers fest. De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog, der fungerer i hvilke sammenhænge der er forskel på dansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne. Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser glæde, sorg osv. - og man anvender derfor udtryk, der afspejler dette Hvis vi forbyder børn at sige luder m.v. så fratager man dem en måde at få afløb for deres følelser på. Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres hår og gå i mærkeligt tøj, så forlader de med tiden ungdomssproget.

58 Psykologerne Verden skaber sproget og sproget skaber verden og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke! Hans Henrik Knoop Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der ingen at provokere og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder men det er svært at provokere voksne der selv siger motherfucker.. Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at snakke om hvorfor og i øvrigt pege på at en del rappere m.v. reelt ikke gør oprør men blot har et fattigt sprog.!

59 Og så lidt mere praktisk De unge er vokset op med at spille stangtennis med en hamster og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad.- og de ved godt at de er meget få 9- årige der nakker noget som helst. Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen.- og så rejse sig op og evt. sige fra Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra og specielt hvis vi kan argumentere for vores synspunkt. Vi stopper ikke mobning via sproglige restriktioner Husk altid at have et billede af din mor på dig.

60 Der er ingen enkle modeller! I et aftraditionaliseret samfund er der ikke nogle enkle roller, man kan agere i. Fleksibilitet, intentionalitet og mod til at turde handle kontekstbestemt bliver dermed vigtige kendetegn for de såkaldt betydende voksne som aktiviteter der fremtræder attraktive!

61 Et par udfordringer: At vi ikke er for religiøse, men at vi agerer med afsæt i en tænkning om unge der afspejler virkeligheden! At vi udfordrer Kun for mig projektet At vi tænker i at skabe rum for refleksion..såvel fagligt som personligt. At vi er bevidste om at de værdier vi gerne vil formidle som skole indledningsvis modelleres på lærerværelset! At vi er i øjenhøjde.men ikke bliver der!

62