Flere bekendte, lige såmange venner, men mere tid alene

Transkript

1 Flere bekendte, lige såmange venner, men mere tid alene -et input om mainstream ungdomsliv, voksenforventninger og klubliv i en tid hvor meget er til såvel forhandling! Center for Ungdomsstudier (CUR) Varde 25.februarr 2012

2 Hvad er pådagsordenen? Flere bekendte, lige såmange venner, men mere tid alene! Når man vokser op i Terkel i knibe -familier Hvad er ungdomsprojektet i en kun for mig,kun for mig - tid De stakkels drenge? Normskred? -eller er det kun i TV2-nyhederne? Klubben mere af det samme i et større rum? Hva såluderskat! hva ska vi lave i dag? -om unges sprog En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier (CUR)

3 Victors træningsprogram Uge 8 Man Tirs Ons Tors Lør. Søn Træning med årgang Kompetencetræning Træning med årgang Kompetence træning Kamp mod Haslev Åben Bane Center for Ungdomsstudier (CUR)

4 Hverdagsritualerne i 3-5.kl Fjernsyn (62,8%) Hører musik (47,2%) Spiller spil på nettet (29,8%) Går i klub/sfo (27,8%) Er sammen med venner (24,5%) Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tid pålettilgængelige individuelle aktiviteter, aktiviteter som er kædet sammen med en vis form for ansvar, samt aktiviteter der er betinget af ydre forhold

5 Hverdagsritualer i kl. Hver dag Flere gang om ugen Bruger internettet 75,8 21,1 Ser fjernsyn 72,5 22,1 Lytter til musik 78,5 16,0 Læser lektier 30,6 52,4 Er på Facebook 54,0 22,2 Er sammen med venner 28,2 48,0 Dyrker sport 27,0 43,1 Fra undersøgelsen: Center for Ungdomsstudier (CUR)

6 Fritidsaktiviteter i perioden aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 venner 87,7 85,7 83,7 76,2 sport 64,3 65,1 68,4 70,1 fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6 Fra undersøgelsen: Center for Ungdomsstudier (CUR)

7 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne-og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Børne- og ungdomsliv anno 2012 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige såmange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer Mange venner i forskellige rum De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer Center for Ungdomsstudier (CUR) :

8 Hvad snakkes der om? Det er OKat snakke om temaer som andre også kæmper med: Faglige udfordringer Det er svært at nådet hele Forældre der ikke forstår Kærlighed, sex mv. Det er mere problematisk at snakke om temaer som: Angsten for ikke at slå til Selvværd Eksistentielle temaer Center for Ungdomsstudier (CUR)

9 Alle ved jo at vi bluffer! Som børn af højkonjunktur oplever de at : de har fået alle muligheder skal være små sucesshistorier Hvis ikke dette er virkeligheden måman med med afsæt i frygten for at falde udenfor fællesskabet - forsøge at agere som en succes! Center for Ungdomsstudier (CUR)

10 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Snakke med en voksen? Det er påen anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret (Pige 17 år ) Center for Ungdomsstudier (CUR)

11 Hvad skete der i skolen i dag, Terkel? -om det at vokse op i primært deskriptive kulturer Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte beskrivende eller manifestationskulturer mens det halter med evnen til at analysere Center for Ungdomsstudier (CUR)

12 Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med rum for refleksion. Disse rum opstår, hvor der er voksne, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene! Center for Ungdomstudier (CUR)

13 Rum for refleksion skal modelleres! Unge efterspørger ikke forhør - de efterspørger modellerede dialoger Unge efterspørger ikke eksperter - de efter spørger mennesker, der kan stille spørgsmål Unge efterspørger ikke ortodoksi - de efterspørger ortopraksi! Center for Ungdomsstudier (CUR)

14 Unge anno 2012 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden derfor andre strategier I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines om det at vokse op i en understruktureret verden Center for Ungdomsstudier (CUR)

15 Unge anno 2012 er ikke specielle Kun for mig, kun for mig! om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal føles rigtige. Andre grundvilkår for unge: Mange ting er til forhandling De får ikke den store fortælling serveret men skal selv skrive den Er påudkig efter voksne/sammenhænge der har lyst og mod til være med til at inspirere processen Center for Ungdomsstudier (CUR)

16 Jeg spørger, om jeg ikke måfånogle flere lommepenge, men det siger de nej til Elever i 3.-5.klasse og deres forældre en relation i forandring?

17 Forældre er det bedste i verden specielt hvis man er pige og går i 3-4.klasse klasse 4. klasse 5. klasse Dreng Pige Hvad er det bedste i livet? forældrenes betydning. Angivelse af Ja, meget.

18 Og man vælger i vid udstrækning at se verden fra forældrenes perspektiv Hvad vil du sige, du mest laver med dine forældre? Det ved jeg ikke. De kommer ret sent hjem. Om torsdagen kommer min mor først hjem ved halv syv-tiden. Kunne du godt tænke dig måske at bruge mere tid sammen med dem? Det ved jeg ikke. Det er OK. De skal jo ogsåpasse deres arbejde. (Dreng, 12 år, 5. klasse)

19 Naturlige samtalepartnere 87 pct. angiver at de har nemt ved at tale med deres mor og 75 pct. angiver det er nemt at tale med far! Hvis man kun bor sammen med sin mor, er det 55 pct. der angiver, at man at det er nemt at tale med far og 81 pct., der oplever det som nemt at tale med ens mor Hvis man bor sammen med mor og dennes partner er det 47 pct. der angiver at det er nemt at tale med deres far, mens 75 pct. angiver at det er nemt at tale med mor.

20 Men det er ikke alt forældre får at vide Hvad vil du sige, er forskellen påfamilie og venner? Jeg holder mere af min familie, end jeg holder af vennerne. Familien kan jeg også snakke med om alt. Er der noget, man kan snakke med vennerne om, som man ikke bare kan snakke med familien om? Det er, hvis det handler om nogen fra ens klasse eller sådan noget. Forældre ved ikke rigtigt, hvad der foregår i frikvartererne. Sådan noget, som vi ved. Det kan jeg bedre snakke med vennerne om end med mine forældre (Pige, 11 år, 5. klasse)

21 Det er ret irriterende at lave pligter, men når mine forældre siger jeg skal, skal jeg jo om lommepenge, pligter og forbrug Drenge Piger 3. kl. 4. kl. 5. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. Rydder op på mit værelse (86) Rydder op på mit værelse (86) Rydder op på mit værelse (89) Rydder op på mit værelse (90) Rydder op på mit værelse (94) Rydder op på mit værelse (95) Tager af bordet (82) Tager af bordet (82) Tager af bordet (85) Tager af bordet (87) Tager af bordet (92) Tager af bordet (90) Vasker op (55) Vasker op (61) Vasker op (64) Vasker op (61) Vasker op (71) Vasker op (74) Kæledyr (56) Kæledyr (57) Kæledyr (52) Kæledyr (62) Kæledyr (72) Kæledyr (64) Støvsuger (49) Støvsuger (48) Støvsuger (51) Støvsuger (44) Støvsuger (48) Støvsuger (50) Passer søskende skende (31) Passer søskende skende (32) Passer søskende skende (37) Passer søskende skende (35) Passer søskende skende (42) Passer søskende skende (35)

22 Pligter udføres ofte under protest. Skal du hjælpe til derhjemme? Ja, jeg skal støvsuge og dække bord Hvem finder påde ting, du skal lave? Min mor siger, at jeg er blevet såstor, at jeg godt kan hjælpe til derhjemme. Hvad synes du om at hjælpe til? Nogle gange kan det godt være lidt irriterende. Jeg støvsuger to gange om ugen, og jeg synes, det er ved at være lidt kedeligt og irriterende, at jeg skal gøre det. Har du sagt til din mor, at du ikke gider? Ja, men hun siger bare, at jeg skal gøre det alligevel (Pige, 10 år, 4. klasse

23 Ændringer i forbrugsmønstre Tøj 22 Magasiner og ugeblade 37 Tegneserier Legetøj Computerspil 22 %-vis stigning i forbrug i kr. fra de 8-10 årige til de årige PlayStation spil 16 Video/DVD-film 7 CD'ere Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

24 Der shoppes med mor for hendes penge. Jeg kan rigtig godt lide at shoppe det har jeg gjort rigtig meget med min mor. Har du ogsåværet ude at shoppe med veninderne? Nej, det har jeg ikke været. Men jeg har været rigtig meget ude at shoppe med min mor, min moster og min kusine. Men det med veninderne kommer jeg nok til at gøre, når jeg bliver ældre. Lige nu vil jeg helst ud at shoppe med min mor. (Pige, 11 år, 5. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

25 Center for Ungdomsstudier (CUR) Fra forældre til logistik-chef Perspektiver på voksne

26 Deres relationer til voksne. 89 % oplever at deres forældre har tidtil at snakke 73 % oplever at de kan tale medforældre om personlige problemer men det er knapt såmange der gør det. De har en forventning om at voksne indleder vigtige samtaler.. Center for Ungdomsstudier (CUR)

27 Familien står for det praktiske Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay. Center for Ungdomsstudier (CUR) (Sebastian)

28 Jeg vil hellere ha en mor Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere haveen mor end en veninde veninder kan jeg nemt finde Hvad betyder det så, at din mor er mor for dig? Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang stort set. At hun ligesom opdrager mig, såjeg kan klare mig selv. Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig.. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt Mathilde Center for Ungdomsstudier (CUR)

29 De vil gerne snakke hvis. de oplever at der ikke er tale om forhør. de ikke oplever at der er tale om spørgsmål er der bare bliver stillet pr. automatik at det er OK at skyde samtaler til hjørne Center for Ungdomsstudier (CUR)

30 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! voksne som de har historie med.og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

31 Tre skabeloner Formgiverender qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguidender følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gåvild. Motivatoren/inspiratorender udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes. Center for Ungdomstudier (CUR)

32 Det kræver en landsby at vejlede unge! Hvordan uddanner vi de primære vejledere forældre m.v.? Center for Ungdomsstudier (CUR)

33 Hvis jeg keder mig ringer jeg til dem og spørger om de kan lege. Perspektiver på drenge- og pigevenskaber samt kærester Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

34 Vennerne betyder stadig mere, og forældrene får en lidt anden rolle Dreng Pige 20 0 Er venner det bedste i livet? Angivelse af: Ja, meget 3. klasse 4. klasse 5. klasse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

35 Hvad er en god ven egentlig? Piger Drenge 1. En, man kan stole på p (96 pct.) 1. En, man har det sjovt med (93 pct.) 2. En, som man har det sjovt med(92%) 3. En, som forstår r mig (84 pct.) 4. En, man kan fortælle alting til (83 pct.) 5. En, man laver ting sammen med (72 pct.) 6. En, man ikke bliver uvenner med (50 pct.) 7. En, som har de samme interesser som en selv (19 pct.) 2. En, man kan stole på p (92 pct.) 3. En, som forstår r mig (76 pct.) 4. En, man laver ting sammen med (74 pct.) 5. En, man fortæller alting til (69 pct.) 6. En, man ikke bliver uvenner med (57 pct.) 7. En, som har de samme interesser som en selv (32 pct.)

36 Der snakkes. Hvad snakker I om? Når vi sidder i Rottehullet, kan vi godt finde på at snakke om personlige ting. Man har ikke lyst til at snakke om såmeget, hvis drengene er i nærheden. Såvi snakker om fyre. Vi snakker om nogen, man har set, nogen, man kender, nogen, man har kendt. Man snakker om en selv, hvad man synes om en selv, hvad man synes om andre, hvad man kan gøre bedre og sådan nogle ting. (Pige, 10 år, 3. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

37 Chokoladekage af jord og vand Hvad laver du med dine venner? Jeg er tit udenfor sammen med dem. Vi kan finde påat lave chokoladekage af jord og vand, og såkan vi sjippe og tegne med kridt og sådan noget. Vi leger ogsåtit spioner. Såbruger vi al muligt spionudstyr og laver dem af pinde og sådan noget. Er det vigtigt, at I veninder kan snakke om forskellige ting? Det ved jeg ikke. Vi snakker ikke såmeget. Vi leger mest. Vi leger tit, at vi har rigtig mange jobs, og at vi såhar en kat, der hedder Alfus. Den går under et træ, og såleger vi, at det er en ond leopard, og så leger vi, at vi har et kontor, hvor vi laver sådan nogle drikke, som man kan døaf sådan nogle giftige nogen. Og såer vi i Amazonasjunglen. (Pige, 10 år, 3. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

38 Der leges stadig med Lego 18 pct. af drengene leger med Lego i 3. klasse, 13 pct. i 4. klasse, mens kun 3 pct. i 5. klasse ofte leger med Lego. Den mere traditionelle legekultur, som Lego er udtryk for, bliver altsåi 4. og 5. klasse efterhånden afløst af andre lege eller aktiviteter. Det udelukker dog imidlertid ikke, at man kan finde påat lege med Lego en gang imellem Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

39 Hvad går de til? Aktivitet Procent Idræt 60,5 Klub 25,2 Ungdomsskole 16,4 Musikskole 13,6 Spejder 4,9 Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7 Politisk ungdomsarbejde 1,7 Går ikke til faste fritidsaktiviteter 15,2

40 Primære og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

41 Min mor vil at jeg skal gåher. Hun vil ikke sågodt have, at jeg sidder hjemme og slagter folk påcomputeren hele dagen Perspektiver påklubliv Center for Ungdomstudier (CUR)

42 Hvor ofte kommer du i klubben? Af klubmedlemmerne kommer: pct. Næsten hver dag 8,0 Et par gange om ugen 47,1 Et par gange om måneden 22,1 Sjældnere 22,8

43 Hvorfor kommer du i klubben? For at være sammen med mine venner 69,4 For at deltage i klubbens aktiviteter 11,3 For at have et sted at hænge ud 5,6 For at lære noget nyt 4,1 For at lære nogle nye mennesker at kende 4,1 For at være sammen med og snakke med de voksne i klubben 0,9 Andet 4,7

44 De voksne er der bare. Hvordan er de voksne der? Hvad betyder de? S: De er meget sjove. Men det er bare sådan nogen, der er der. Hvad laver de? S: De bager nogle gange kage til os. Og sålaver de lidt sjov nogle gange. Ellers ikke rigtigt noget. Snakker man med dem? S: Altsåikke om ens problemer og sådan noget. Bare sådan lidt bare sådan mere sjov snak.(sally 14 år)

45 Når de voksne nakker og snakker.. Hvad med de voksne betyder de noget i forhold til om man gider at gåi klub eller ej? R. Jeg har kendt de der voksne i lang, lang tid.jeg ku slet ikke forestille mig at komme i en ny klub hvor jeg ikke kendte de voksne. Hvad bruger I de voksne til? R. Nogle gange såirriterer vi dem og såløber de efter os og nakker de os det er vildt sjovt. Men udover at de nakker jer snakker I med dem? Jeg bruger dem til at snakke med om nogle af de ting jeg ikke har lyst til at snakke med mine forældre om hvis man har problemer med kæresten, problemer med nogle fra andre områder eller sådan noget såsnakker jeg med de voksne i klubben Bassan, du nævnte ogsåat du snakker med de voksne i klubben? Ja, jeg snakker med dem når der er problemer. Men hvorfor snakket du ikke bare med dine forældre? Det er ikke det samme! De voksne nede i klubben er bare bedre atsnakke med om sådanne ting.men det kan godt være lidt svært at forklare hvorfor.

46 Nogen gange vil jeg ikke komme, når der bare står kom og hyg - Klubaktiviteter der signalerer kvalitet og seriøsitet! Center for Ungdomstudier (CUR)

47 Hvad kunne gøre klubben til et bedre sted at komme? Hvis der var flere ting at lave 74,9 Hvis der var flere forskellige aktiviteter 63,3 Hvis vi i højere grad selv kunne bestemme i klubben 61,9 Hvis der flere aktiviteter for henholdsvis drenge og piger 53,2 At der var flere forskellige aktiviteter som man kan tilmelde sig og deltage i hver uge 49,3 At de voksne var bedre til at lave aktiviteter med os 41,0 Hvis der var en bedre stemning/omgangstone 31,8 At de voksne var bedre til de forskellige aktiviteter 30,4 At de voksne var bedre til at løse konflikter 29,5 Hvis der var nemmere at tale med de voksne 16,5

48 Klubben er mere end et større værelse Ungdomsklubben -hvad bruger i den til? R. Er der om aftenen der ikke såmeget at lave derhjemme.såringer man lige til vennerne og sågår man ned i klubben. Og hvad laver i? A: Det er lidt forskelligt men for det meste spiller vi counterstrike, ser fjernsyn, spiller fifa, spiller billiard eller noget andet Men det lyder som som om I blot laver det samme som derhjemme er klubben bare et større værelse` R: Nej, forskellen er jo at venneguppen kan være fælles om at gøre nogle ting..og man ser ogsånogle af dem man ikke ser til dagligt (Rune ig Andy 14 & 15 år)

49 Hvad var den primære årsag til, at du holdt op med at gåi klub? Det blev kedeligt 68,4 Jeg fik andre fritidsinteresser 67,6 Vi lavede hele tiden det sammen 51,8 Jeg havde ikke tid pga. af lektier eller arbejde 49,0 Mine venner gik ikke i klub mere 43,0 Jeg blev ikke udfordret 32,1 Jeg måtte ikke længere gåi klubben pga. alder 18,3 Pågrund af negative historier om klubben eller dårlige oplevelser 12,9 Jeg har haft karantæne og har ikke lyst til at komme Tilbage 4,7 Jeg kunne ikke med de voksne i klubben 4,7

50 Det er bedre bare at gårundt med vennerne. Går I i ungdomsklub? B. Jeg har gået.i 7.kl. men vi har været der.der var bare ikke rigtig noget at lave det var bare sådan noget med at hænge ud og man bliver træt af at spille spil både eftermiddag og aften... M: såer det meget bedre bare at gårundt sammen med vennerne.

51 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som de faste fritidsaktiviteter har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i klubberne udover at de har et sted at hænge ud? Og når man stiller det spørgsmål i en lokal ungdomsklub bliver der ofte meget stille!

52 En intentionel fritidsarena. Udfordringen til klubberne udover at optimere de konkrete aktiviteter et måske at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere påos selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og fåansvar osv. og dermed tilbyde et produkt som ikke udbydes så mange andre steder!

53 Lærende organisationer hm. Man taler ikke med voksne/ledere/trænere omkring sine overvejelser. Foreningen/klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor medlemmerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af klubben kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen.

54 Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at gåi klub? Hvad synes du er det mindst sjove ved at gåi klub? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at gå I klub? Hvad kunne gøre at du holdt op med at gåi klub? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

55 Afspejler de larmende drenge blot deres forbilleder og den forsimplede maskulinitet der præger medierne? Når man vokser op med Ronaldo, Niklas Bendtner, Anders Mathesen og LOC, kan man spørge sig selv om det giver mening at satse påskolen. Mænd skal kunne tage ordet, komme med de sjove bemærkninger, tage en chance alt det som senere i livet efterspørges af erhvervslivet men som her og nu giver dem problemer Det er lidt svanset at være et dydsmønster faglighed er ikke noget der skiltes med i drengegrupper. men det er konge hvis du klarer dig OK i skolen og er dygtig på fodboldbanen. Center for Ungdomsstudier (CUR)

56 Drenge vokser op med forbilleder der har klaret sig påtrods af manglende flid i skolen - piger vokser op med Connie Hedegaard, veninderne i Friends, Pink og Amalie og hendes mor. Og sågiver det jo meget god mening at læse lektier.for man skulle jo nødig ende som Amalie. Piger er eksponenter for en kultur, hvor det gælder om at være gode til det hele drenge vælger nogle få arenaer de satser på. For piger består udfordringen i at skulle kombinere macho -inspireret bitchedness med hyperfeminitet hvilket ikke altid er helt enkelt! Center for Ungdomsstudier (CUR)

57 Venne-kærester Ja, meget Ja, lidt Ja, i alt Nej 0 3. klasse 4. klasse 5. klasse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

58 Man skal i hvert fald gåi femte. Hvad med sådan noget som drenge og kærester, er det sådan noget, I kan finde påat snakke om blandt jer piger? Ja, det snakker vi om, og nogle gange er der ogsånogen, man godt kan lide. Såbliver man helt vild tumpet, sågør man noget, man ikke lige skulle have gjort, og såbliver man bare helt vild drillet med det, og sågår det over, og såkommer det igen, og såbliver man irriteret over det. Og der er mange, der kan lide de samme personer. Men det her med at være kærester føler man sig nok lidt for lille til. Man skal være lidt større, synes jeg. Hvor stor skal man være? Man skal i hvert fald gåi femte, før man får en rigtig kæreste. En kæreste i 3. og 4. klasse er jo bare en venne-kæreste. Det er jo ikke en kæreste som sådan. (Pige, 10 år, 3. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

59 Såfår man lige krammer! Hvad med sådan noget med piger og kærester er det noget, du går op i? Ja! Hvem snakker du med om det så? Mine venner. Der er en anden, der kan lide den samme pige, som jeg kan. Men hun går såi femte. Vi går lidt og snakker om hende. Betyder det noget, at hun går i femte? Næh, jeg synes, der er mange i dag, der har kærester der er 2-3 år ældre eller sådan noget Men hvad sådan noget med kærester er det noget, man har? Det har man nok men der er kun en i vores klasse, der har. Men de er ikke sådan kramme-kysse-holde-i-hånd. Det er bare sådan noget med, at de snakker sammen. Hvad er såforskellen påbare at være ven med en pige og være sådan mere kærester? Forskellen er nok, at hvis man er kærester, såfår man lige en krammer. (Dreng, 11 år, 4. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

60 Sådan nogle som os har jo brug for en kæreste men det ser ikke ud til at haste. 13% af de årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. 79% angiver, at de pt. ikke har en kæreste i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62% Center for Ungdomsstudier (CUR)

61 Udseendet betyder alt i begyndelsen Karoline: I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele. Såkommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, såer det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere såhar det mere med personlighed at gøre. Christina: Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele Interviewer: Hvad er en god kæreste? Karoline: Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker påen, og som ikke kun tænker påen selv. Christina: Og som tør kysse en foran ens venner. Karoline: Christina: Som vil kendes ved én offentligt. Hvis man kun kommer sammen med én, fordi han eller hun ser godt ud, såer det jo ikke en skid værd. Center for Ungdomsstudier (CUR)

62 Og et drengeperspektiv. Jeg plejer at komme sammen med sådan nogle rigtige poptøser..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke såpæn, sådet holder nok noget længere Tobias Center for Ungdomstudier (CUR)

63 Kan man slåop med kæresten via sms? store flertal praktiserer god stil, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms e og hvad der skal siges F2F Filip: Du skal ikke slåop over mobil Tobias: Ja, det er taberagtigt Såhar du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so! ikke alt er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester vigtigt at bevare en respekt over for den anden og dermed en selvrespekt -i det, der ellers sånemt bliver til en leg. Center for Ungdomsstudier (CUR)

64 SMS en pige ting? Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men fådig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke såmeget som pigerne. De lever af at sende sms er Sebastian Center for Ungdomsstudier (CUR) Drengene udgør 75% af denne gruppe.

65 Hvad teenagere finder mesti orden i prioriteret rækkefølge At være kristen 91,3 At være muslim 82,9 % At gåmeget op i sit udseende 75,8 At være homoseksuel 69,6 At mene, der er for mange flygtninge/indvandrere i Danmark 35,2 At ulovligt kopiere computerprogrammer/musik/film 31,5 At mene, at danskere er bedre end udlændinge 11,8 Center for Ungdomstudier (CUR) At gøre grin med andres religion 7,3

66 Hvad teenagere finder mindst i orden i prioriteret rækkefølge % At begå selvmord 6,9 At slå nogen 5,7 At have to kærester påsamme tid 5,0 At lyve over for en ven 3,2 At nogen lyver over for dig 2,1 At svigte sine venner 1,5 At stjæle f.eks. slik og tøj i en butik 1,4 At begå indbrud 1,4 At begå hærværk 1,4 Center for Ungdomsstudier (CUR)

67 Normskred..? Alt er til forhandling, men gælder det også unges værdier? Retten til at være forskellig er uantastet andelen af unge, der oplever, det er OK at være kristen, muslim osv., er den samme som for fem år siden. Eleverne forholder sig langt mere afvisende overfor kriminel adfærd. 1,4 % synes det er OK at stjæle eller begåindbrud, mens tallene var henholdsvis 6,0 pct. og 19 pct. i Påsamme måde er holdningen langt mere negativ i forhold til at misligholde relationer f.eks. udtrykt ved, at kun 1,5 % angiver, at det er OK at svigte sine venner mod 17 % i Center for Ungdomsstudier (CUR)

68 Fuck! hvor taler de grimt. -eller er vi bare nogle whiners..? Klagerne over ungdommens sprog er ikke nye, og de er ikke enestående for 1900-tallet. Tværtimod har man til alle tider klaget over ungdommens sprog. Unge synes aldrig at have talt sådårligt som lige nu for tiden uasnet hvornår den tid så falder Ulla-Britt Kotsinas efter at have gennemlæst 100 års aviser Allerede påkong Hammurabis tid (1800 f.kr) er der nedskrevet klager over at børn ikke lystrer deres forældre og at deres sprog er rædsomt. Det gentages generation for generation! Mette Kunøe Center for Ungdomsstudier (CUR)

69 De mener jo ikke noget med det -lidt om sprog! Det er temmeligt groft, hvad der siges, men ofte mener de unge ikke noget med det. De forbinder ikke noget særligt med ord som luder eller perker. For dem er det bare ord og det er ikke nødvendigvis udtryk for et forrået sind Jørn Lund, Det Danske Sprog-og Litteraturselskab Center for Ungdomsstudier (CUR)

70 Vi skal høres og ses. I den offentlige sammenhæng vil vi høres og ses i den private er vi i højere grad til gensidig kommunikation! Hva såluderskat? er den offentlige udmelding hej, søde er den private At tale sødt-grimt - Ønsket om social succes virker befordrende for at vi taler et sprog der gør at der bliver lagt mærke til os og det at fåandre til at le er det ultimative! Og dem der bliver sårede vælger som oftest at spille med for ofre er uattraktive at være sammen med! og måske ogsågive den en ekstra tand! Center for Ungdomsstudier (CUR)

71 Hvad er et bandeord? Noget kulturelt, tabuiseret eller stigmatiseret I gamle dage : Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede Pokkers mådu fåsyfilis og kopper.. For 50 år siden: Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort, kneppe, pik, kusse osv.. I dag: Fuck, Pedo, bøsserøv, luder osv. Center for Ungdomsstudier (CUR)

72 Unge bander ikke mere end voksne! lidt om bandeord De anvendes til at udtrykke stærke følelser eller holdninger såvel positive som negative følelser noget kan sagtens være fuckingsejt! Og husk drenge hvis I ikke vinder såknepper jeg jer i garagen! - bandeord skal ikke forstås bogstaveligt.-og sprog arkæologi giver ikke den store mening.. Dansk Sprognævn de gamle sure mænd -har undersøgt antallet af bandeord blandt unge i 1995 og 2005 unge bander ikke mere end de gør for 10 år siden! unge bander ikke mere end voksne.de anvender bare nogle andre ord. Center for Ungdomsstudier (CUR)

73 Sprogforskerne De unges sprog er sprogets motor og dele af ungdomssproget vil være mainstream i løbet af nogle tiår mens andre dele af ungdomssproget dør, når man går ind i en ny livsfase.og findes frem igen når man kommer til gamle elevers fest. De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog, der fungerer i hvilke sammenhænge der er forskel pådansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne. Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser glæde, sorg osv. - og man anvender derfor udtryk, der afspejler dette Hvis vi forbyder børn at sige luder m.v. såfratager man dem en måde at fåafløb for deres følelser på. Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres hår og gåi mærkeligt tøj, såforlader de med tiden ungdomssproget. Center for Ungdomsstudier (CUR)

74 Psykologerne Verden skaber sproget og sproget skaber verden og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke! Hans Henrik Knoop Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der ingen at provokere og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder men det er svært at provokere voksne der selv siger motherfucker.. Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at snakke om hvorfor og i øvrigt pege påat en del rappere m.v. reelt ikke gør oprør men blot har et fattigt sprog.! Center for Ungdomsstudier (CUR)

75 Og sålidt mere praktisk De unge er vokset op med at spille stangtennis med en hamster og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad.-og de ved godt at de er meget få9- årige der nakker noget som helst. Hvis vi skal forståsprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen.-og sårejse sig op og evt. sige fra Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra og specielt hvis vi kan argumentere for vores synspunkt. Vi stopper ikke mobning via sproglige restriktioner Husk altid at have et billede af din mor pådig. Center for Ungdomsstudier (CUR)

76 Der er ingen enkle modeller! I et aftraditionaliseret samfund er der ikke nogle enkle roller, man kan agere i. Fleksibilitet, intentionalitet og mod til at turde handle kontekstbestemt bliver dermed vigtige kendetegn for de såkaldt betydende voksne som klubber der fremtræder attraktive! Center for Ungdomsstudier (CUR)

77 Center for Ungdomsstudier (CUR)