Perspektiver på børn, unge, idræt og en fritidsarena i. forandring!

Transkript

1 I gamle dag gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge, idræt og en fritidsarena i forandring! Herning 20.april 2017

2 Ungdomslivet er i forandring!

3 5.klasse i 1984

4 Unge 1986 Center for Ungdomstudier (CUR)

5 Studenter 1986

6 5.klasse i 2016

7 9.c 2016 Center for Ungdomstudier (CUR)

8 Studenter 2016

9 Hvem går mest til idræt? Forældrene da de var unge? Unge i dag?

10 Hvem går mest til idræt! Forældrene da de var unge? 51% Unge i dag? 63% 63%

11 Hvem fester mest? Forældrene da de var unge? Unge i dag?

12 Hvem fester mest! Forældrene da de var unge? 34% min. en gang om måneden Unge i dag? 10% går til fester en gang om måneden i 8.kl 22 pct i 9 kl.

13 Hvem kærester mest? Forældrene da de var unge? Unge i dag?

14 Hvem kærester mest! Forældrene da de var unge? - 40% havde en kæreste 40 Unge i dag? 7 % har en kæreste

15 Vi lever i en verden i HASTIG forandring!

16 Den unikke individualitet! hvor man søger det trygge!

17 Unge efterspørger voksne der ikke tror de altid ved bedst! men som i højere grad er nysgerrige!

18 Tre vigtige spørgsmål! Hvad laver de når de ikke er i skole? - Hvad ved I om jeres ungdomsmedlemmer? Er de B4N eller er de nogle selvoptagede egoister? -Hvad synes I om jeres ungdomsmedlemmer? Hvorfor stopper de med at dyrke idræt i foreningsregi?

19 Det perfekte er blevet det normale.

20 Alt skal være perfekt.du skal have den perfekte krop, gå i det perfekte tøj, have nogle gode karakterer og alt skal være perfekt derhjemme. Men det er ikke alle der kan det. Og det er en stor ting som bare fylder fordi, du kan ikke være perfekt hele tiden. F.eks. det med karakterer - 10 er fint, 12 er perfekt, men får vi 7 eller 4, så bliver vi kede af det. (Caroline, 16 år)

21 Og det begynder ret tidligt.. Jeg er nødt til at gøre det rigtig godt i skolen. Hvis jeg får gode karakterer, kan jeg vælge mellem mange flere jobs, end hvis jeg får dårlige karakterer. (Pige, 7. klasse) Man er ambitiøs uden mål. Det er vigtigt at klare sig godt på alle parametre, få høje karakterer i alle fag uden nødvendigvis at vide hvorfor, og hvad præstationerne skal bruges til

22 Frygten for at være anderledes

23 Man skal passe ind i mængden Interviewer: Du vil gerne være tynd? Ja! Hvorfor vil man gerne være tynd? - Fordi man hurtigt bliver dømt. Og man skal helst være midt i mellem. Og hvis man er over eller under, så bliver man hurtigt dømt! Interviewer: Hvad kan man blive dømt på? Alt, muligt, men mest noget med ens krop.. (Caroline, 15 år)

24 Kropstilfredshed.. Vejer du For lidt 15(19-8) For meget 25,0(14-39) Tilpas 54,2(61-44)

25 Under kniven?

26 Ville du sige ja til et plastickirugisk indgreb hvis det var gratis og anonymnt.? Pct. Ja 19,9(10,6-32,6) Nej 68,1(82,0-49,2) Ved ikke 12,0(7,4-18,2)

27 Hvem presser jer? Når vi spørger de unge svarer de: Det gør vi selv! Det gør samfundet Og forældrene, men det pres er som oftest uudtalt!

28 Idræt er en oplevelsesarena.. Som man som pige er en del af foreningsarenaen så længe det ikke kolliderer med uddannelsesarenaen. Eller så længe idrætten opleves som givende i forhold til Center for Ungdomstudier (CUR) uddannelsesprojektet

29 Generation FOMO lever deres liv på tre interagerende arenaer..

30 Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2016: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

31 Børn, unge og medieforbrug Den samlede tid der anvendes på medier(spil, chat, TV. lytte til musik) 7-9 år: 5 timer 8-10 år: 6 timer og 30 minutter år: 8 timer og 30 minutter (GallupsBørneIndeks 2015) Center for Ungdomstudier (CUR)

32 De voksne får større fokus på de fælles arenaer.

33 Hvad snakker man med vennerne om?

34 Børne- og ungdomsdomsliv før og nu! Børne- og ungdomsliv i degode gamle dage Ofte i flok på gaden Børne- og ungdomsliv i 10erne Færre flokke, lige så mange venner, men mere tid alene Mange selvorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre flokkene var intergenerationelle og man lærte af de ældre ældre Få og veldefinerede sociale rolller De voksne var ikke engagerede i fortidsaktiviteter Primært organiserede aktiviteter Man er primært sammen med jævnaldrende Mange venner på forskellige arenaer De står på sidelinjen! Ungdomslivmarkører var fester, kærester og alkohol Frikvarter var identisk med fravær af voksne Varierede samværdsformer i det fysiske rum Ungdomslivsmarkører er autonomi, forbrug og mobilitet! Voksne skaber frikvarter Mindre variation i samværsformerr i det fysiske rum Konkurrerer med klassekammerater Ungdom som bro mellembarndom og voksenliv Voksne er eksperter Konkurrerer med kineserne Ungdommen er livslang Relationnen er ikke længere hierakisk voksne kan være novicer!

35 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret Center for Ungdomsstudier (CUR)

36 Hvad snakker man med vennerne om? Tema PCT Kærester 45,1 (29-68) Fritidsaktiviteter 41,6 (50-36) Hvordan vi har det 38,6(25-61) Udseende/krop 33,7(25-50) Fremtiden 32,2 Skole/lektier 30,3(25-41) Hvad der kan stresse 23,9 (15-40) Musik 17,9 (22-13)

37 Der er reelt ikke mange gode voksne i deres liv! Center for Ungdomsstudier (CUR)

38 Deres relationer til voksne. 89 % oplever at deres forældre har tid til at snakke 73 % oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer men det er knapt så mange der gør det. Center for Ungdomsstudier (CUR)

39 Familien står for det praktiske Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay. Center for Ungdomsstudier (CUR) (Sebastian)

40 Hvad snakker man om med sine forældre om? Tema PCT Hvordan jeg har det 52,7 (43-67) Fremtiden 52,2(44-62) Hvad der foregår i mit liv 48,8(41-60) Fremtiden 39,3 Hvad kan stresse 26,8(15-43) Politik/samfund 21,7 Uddannelse 18,1 (14-24) Udseende/krop 10,0

41 Har du nogle gode voksne du kan snakke med? PCT Ja 34,1 (27-43) Ja, men jeg har ikke behov for det Nej, men jeg oplever heller ikke noget behov 40,7 20,9 Nej, men jeg kunne godt tænke mig at have sådanne voksne i mit liv 4,3

42 Den gode sekundære metaintentionelle voksne! Det at have en person der lytter, forstår og respekterer en, kan betyde en hel del. En voksen man stoler 100 pct. på er som en slags skraldespand til bekymringer og ting der er svære at få sagt (pige 8.kl)

43 Hvem er de gode voksne??? Hvilke voksne? pct. Bedsteforældre 45,0 Ældre søskende 36,0 Lærere 27,2 Andre 25,9 Trænere, 17,9 klubmedarbejdere m.v. Venners forældre 16,8 Center for Ungdomstudier (CUR)

44 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne som de har historie med.og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

45 Det vigtigste er at blive bedre! Når mestring IRL bliver en vigtig modvægt til en arena hvor man kan det meste og ofte vinder!

46 Drenge laver noget sammen piger snakker sammen! Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærmaktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.

47 Hvad går de til? Mindst en gang i ugen (pct.) Fodbold 40 Svømning 19 Håndbold 16 Gymnastik 14 Ridning 10 Badminton 10 Andre 43 Drenge går til NOGET de kender piger går til noget sammen med NOGEN de kender! Idrætter med lav træningsfrekvens er mest sårbare i forhold til frafald i teenageårene!

48 Drenge går til fodbold, og piger går til ridning, håndbold og gymnastik - eller gør de? Idræt (pct.) Dreng 3 kl. Dreng 5. kl. Pige 3. kl. Pige 5. kl. Fodbold Svømning Håndbold Gymnastik Ridning Badminton Andet

49 Tid er en mangelvare Idræt i udskolingen Center for Ungdomstudier (CUR)

50 Hvad går de til? Aktivitet Idræt 60,5 63,8 Klub 25,2 16,0 Ungdomsskole 16,4 15,2 Musikskole 13,6 14,6 Spejder 4,9 4,0 Kirkeligt ungdomsarbejde Politisk ungdomsarbejde Går ikke til faste fritidsaktiviteter 3,7 3,3 1,7 1,9 15,2 15,0

51 Hvad bruger du mest tid på? Sport 63,9 Fritids- eller ungdomsklub 3,7 Politisk ungdomsarbejde 0,4 Ungdomsskole 1,4 Kirkeligt ungdomsarbejde 0,9 Spejder 1,3 Musikskole 6,0 Dans/teater/drama 5,3 Center for Ungdomstudier (CUR) Andet, hvad: 17,6

52 Vores hverdag er blevet meget stram! (1)Tre dage om ugen får vi fri kl og så er det direkte fra skole til træning. Så kommer jeg hjem 19.30, tager en slapper, spiser noget og sætter mig og laver lektier i to timer. (2)Jeg synes med den nye skolereform, at man er meget presset i sin fritid. Eller det som skulle have været fritid. Der er sindssygt mange lektier og man kommer i forvejen sent hjem fra skole, De længere skoledage gør bare, at vi ikke rigtig har så meget fritid, hvor man er sammen med vennerne, som ikke er dem fra træning. Altså Den der rigtige fritid. Hvis nu jeg havde fri kl. 2, så kunne det godt være, at jeg ville tage hjem til en ven og så tage til træning derfra. Men det kan jeg på ingen måde nå nu. Vores hverdag er blevet meget stram..(drenge 8.klasse) Center for Ungdomstudier (CUR)

53 De sekundære venner bliver de primære! Når du laver sport, så er det også sammen med dine venner. Så det er også lidt begge dele, at man er social samtidig med, at man er til sport. (2) Jeg ser dem til træning ligeså meget som dem i skolen. Så jeg har ligeså gode venner til træning som i skolen. De er også mine venner. (2).Det samme her. Vi har et godt socialt samvær. Alle kan godt lide hinanden og er gode venner Men der er nu er der ikke så meget med at hænge ud bagefter for det er ret sent jeg går til sport og man skal jo hjem og ave de sidste lektier. (Drenge og pige, 9.klasse) Center for Ungdomstudier (CUR)

54 I gamle dage gik man til noget for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere! Hvad er vigtigst? Procent At blive bedre 37,8 At det er sjovt 25,7 At være en del af holdet 12,4 At være sammen med venner 10,8 At komme i bedre form 4,1 At koble af fra andre ting, f.eks. skolen 3,8 At vinde stævner/kampe/konkurrenc 2,5 er At deltage i kampe/turneringer/stævner 1,9

55 Hvad er vigtigt, når man går til noget? top 7 Pct. Det skal være sjovt 96,4 Det skal være spændende 92,4 At mine trænere/instruktører/lederne er dygtige 87,2 (78,2 i 2010) At det er seriøst 77,8 At jeg lærer noget nyt 77,2 At der er tid til at hygge sig 76,1 At lære nye at kende Drenge 54 Piger 64

56 Man går i stadig stigende grad til NOGET med nogen! I perioden kan man iagttage en svag tendens i retning af, at det man kan kalde det sekundære udbytte af deltagelse i fritidsaktiviteter, prioriteres lavere f.eks. det at være sammen med venner, at hygge sig, lære nye at kende osv. Det betyder ikke, at disse forhold ikke er vigtige, men det understreger en bevægelse i retning af, at man går til NOGET og i mindre grad med NOGEN, hvilket hænger sammen med markante ændringer i samværdsformerne blandt børn og unge

57 Kvalitet i såvel aktiviteter som relationer fastholder børn og unge i fritidstilbud! Udfordringen for fritidslivet i mødet med et kundesegment, der i højere grad agerer som forbrugere snarere end som medlemmer, er, at man løbende arbejder med at sikre kvalitet og progression i tilbuddet. Det gælder både i forhold til aktiviteten som i relationerne til de voksne, der er en del af aktiviteten!

58 Hvad er knapt så vigtigt.? Pct. At trænere/instruktører er unge At mødetiderne er fleksible 14,7 17,3 At det ikke er for dyrt 23,5 At det er tæt på hvor jeg bor 35,1

59 Når livet får et nyt omdrejningspunkt! - fritid og ungdomsuddannelse..

60 Erhvervsarbejde er den primære fritidsaktivitet Aktivitet Foreningsidræt Selvorganiseret idræt Sociale medier Kreative aktiviteter/musik/male/dans Frivilligt arbejde Min én gang om ugen 42,0 pct. Drenge 45 Piger 31 pct. 66 pct Drenge: 66 Pige pct. 23,5 pct 20,7 pct Center for Ungdomstudier (CUR) Erhvervsarbejde 65,2 pct.

61 Hvad er vigtigt? top 2 Pct. At jeg lærer noget nyt 84, 6 At mødetiderne er 66,4 fleksible Og til eftertanke Jeg har svært ved at få 64,8 min hverdag til til at hænge sammen..

62 Frafald blandt årige handler sjældent om det vi tror det handler om! Det blev kedeligt, tidspres.er sjældent de reelle årsager. Specialisering Manglende progression Fællesskaber der smuldrer Mistrivsel Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end den aktivitet man er sammen om Manglende viden om det paradigmeskift det er at gå fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse! At erhvervsarbejde ikke er til forhandling.. Når det ikke længere giver mening!

63 Og for rigtig mange bliver mødet med en instruktør fra en forening til mere end blot en god oplevelse! Mere end hver fjerde elev af dem, der modtaget undervisning af en ekstern instruktør i skolen, begynder til den idræt, som de er blevet introduceret til og specielt forløb ser ud til at fungere i forhold til at rekruttere nye medlemmer.

64 Skolereformen er en gave til de mindre idrætter -og introducerer de ældste elever til et muligt alternativ til fitnesscenteret! Store idrætter Mindre idrætter 3.klasse klasse klasse klasse 46 54

65 Husk at der er fodbold i 12- frikvarteret Tilbud om idræts- og foreningsintroducerende aktiviteter i frikvarteret Træningen varetages af ungtrænere der er uddannet gennem et valgfag Elever uden foreningshistorie introduceres til aktiviteter i en tryg ramme og de ældre elever får funktionen som introducerende legemestre.

66 Den gode forening.. Et par kendetegn

67 De kan udfolde projektet. At på trods af alle interviews med Niklas Bendtner bliver man klogere af, at spille fodbold! At foreningen er et potentielt alternativt læringsrum for alle de demotiverede!

68 De ved godt at det er vigtigt at kommunikere til mødre Et godt samarbejde med mødre er effektivt værn mod frafald til og med 7. klasse men det kræver at de forstår projektet og det med neuroplasticitet, robusthed og livsmestring vil de rigtig gerne høre mere om. Hvis man lykkes med at overbevise mødrene er man kommet rigtig langt i forhold til kommunikation! Husk at lytte til at alle deres dumme og irriterende spørgsmål!

69 De er ikke religiøse! De baserer deres ageren på viden og derfor ved de også godt at det vigtigste når børn og unge går til idræt er at det er sjovt, at de trives socialt og at de lærer noget! De ved godt at dem der ikke er de bedste stadigvæk har lyst til at blive bedre! De ved godt at de idrætter der har de den laveste træningsfrekvens er de mest sårbare i forhold til frafald og derfor søger de før det bliver kritisk! strategisk samarbejde med andre aktører

70 De tør stille de rigtige spørgsmål De stiller nemlig ikke kun spørgsmålet hvad, hvem og hvornår? men har mod til at stille det mere grundlæggende hvorfor og når de har besvaret dette ofte ret vanskelige spørgsmål går de i gang med resten

71 De er nysgerrige. De ved godt at de ikke er eksperter på særligt meget og derfor er det en del af deres DNA at de spørger! Voksende foreninger er foreninger der ser behov og møder dem!

72 De har en plan der sikrer progression! De har en rød tråd i deres arbejde, der sikrer at der en systematik og retning i deres arbejde

73 De stiller gode spørgsmål... Hvad synes du er det sjoveste ved at gå til fodbold? Hvad synes du er det mindst sjove ved at gå til svømning? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at gå til synkronbowling? Hvad kunne gøre at du holdt op med at gå til gymanstik? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

74 Tak for i dag. Og god arbejdslyst..