NR. 10 OKTOBER ÅRGANG. PO-bladet INGEN SKODDER MELLEM GENRERNE SIDE 356 NYE VEDTÆGTER TIL AFSTEMNING SIDE 371 & 389

Transkript

1 NR. 10 OKTOBER ÅRGANG PO-bladet INGEN SKODDER MELLEM GENRERNE SIDE 356 NYE VEDTÆGTER TIL AFSTEMNING SIDE 371 & 389

2 PRÆLUDIUM EN LÆRERIG OPGAVE Af Thilde Madsen, bestyrelsesmedlem, FPO Da tillidsmandsordningen skulle søsættes i 1995, sagde jeg straks ja til at lade mig opstille til valget. For det første havde jeg selv nydt godt af hjælp fra FPO i et par konflikter, og for det andet ville jeg gerne med i flokken, som fik tilbudt specialundervisning i arbejdsmarkedsforhold. Jeg blev valgt, og mine forventninger er til fulde blevet opfyldt! Jeg har oplevet mange spændende ting og mødt mange dejlige kolleger i de 16 år, jeg har været tillidsmand. Jeg har været med til forhandlingsmøder, hvor parterne sad og hyggesnakkede over kaffen, da jeg forlod dem. Og jeg har været med til at afbryde et møde for efterfølgende at tage direkte på politistationen for at melde et par menighedsrødder for grove injurier. Men det meste af arbejdet består nu i at svare mails eller telefon. Rådgive om hvordan man kan tackle et problem eller oplyse om, hvordan reglerne er. Dertil er der nu kommet, at tillidsmanden er inde over de årlige lønforhandlinger. Du skulle også prøve at blive tillidsmand der skal være valg til november, og lige nu mangler der kandidater i de fleste stifter! Mine erfaringer fortæller mig, at der er flere ting, man selv kan gøre for at forebygge, at tingene kører skævt: Erkende at det er svært som valgt råd at være en god arbejdsgiver. Det er sjældent viljen, det skorter på, men indsigt og forståelse. Derfor bør man hjælpe sit menighedsråd ved at fortælle dem om sit arbejde, både når man møder dem i Brugsen, og ved jævnligt at få et punkt på dagsordenen ved deres møder. Du skal ikke tænke på din arbejdsgiver som din modpart, men som en medspiller på en vigtig opgave. Og prøve at få rådet til at tænke ligesådan om dig. Du er trods alt nok den, der har det bedste overblik selvom det burde være omvendt. Du kan undgå at medvirke til, at tingene går op i en spids, f.eks. ved at lade tillidsmanden læse korrektur på dine breve/mails, inden du fyrer sandheder af. Ofte er det klogest at gemme den fulde sandhed til tillidsmanden, og så holde kommunikationen med kolleger og menighedsråd åben. Godt valg til november! 350 PO-bladet

3 INDHOLD OG KOLOFON NYHEDER PORTRÆT INSPIRATION SIDE 352 SIDE 356 SIDE 362 FUK/KODA/KØN Læs i dette nummer om studieuger på FUK s nodebibliotek, kirkers deltagelse i Spil Dansk Dagen og kønsforskelle ved lønforhandlinger. ANMELDELSER PETER LINDHARDT TOFT PO-bladet har mødt den nordjyske korkomponist, som er kendt for sit samarbejde med komponisten Jens Nielsen. STILLINGER 5 FAVORIT-KORSATSER Ungdomskorleder Ida Hovalt fortæller ud fra sine praktiske erfaringer og prioriteringer om en håndfuld af de sange, hun har haft særlig glæde af. NYT FRA FPO SIDE 364 SIDE 382 KOR/RYTMISK MUSIK Vi anmelder hele tre hæfter for blandet kor: 1 x Nielsen & Toft + 2 x Kuhlmann. Og desuden bogen/dobbelt-cd en Gi musikken videre om og med rytmisk kirkemusik. 4 ORGANISTER SØGES Brahetrolleborg Kirke m.fl. Fredens Kirke, Odense Brædstrup Kirke Bryrup, Vinding og Vrads Kirker FAGFORENINGSSTOF Læs fra side 388 om konstitution af bestyrelsen, urafstemning om vedtægter, kompetencefondsmidler og valg af tillidsrepræsentanter. PO-BLADET Udkommer 12 gange årligt og udgives af Foreningen af Præliminære Organister, FPO Oplag: stk. ISSN: REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@fpo.dk. DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@fpo.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, FORSIDEN Peter Lindhardt Toft, organist ved Tornby Kirke (billedet) og Vidstrup Kirke i Hjørring Provsti. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 351

4 NYHEDER FUK GØR STUDIEUGER TIL FAST TRADITION Korledere kan i ro og mag og under kyndig vejledning planlægge den kommende sæson med landets største samling kirkelig kormusik ved hånden. Til næste år i uge 24 og 25. Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirkens Ungdomskor (FUK) er nu oppe på at have over 500 medlemskor, og rigtig mange af dem dirigeres af PO-organister. FUK har gennem de seneste år udviklet nogle visioner for, hvordan de kan hjælpe korlederne med at udvikle sig fagligt. Som et konkret bidrag til at indfri de visioner forsøgte FUK sig i juni sidste år med såkaldte studieuger ved kororganisationens nodebibliotek i Løgumkloster. Det tilbud blev gentaget i år, og FUK melder nu ud, at studieugerne fremover vil være en fast tradition i det kirkemusikalske landskab. I den faglige udvikling indgår korlederens forståelse for vigtigheden af at udvikle længere planlægningshorisonter og at øge sit fokus på både faglig, pædagogisk og administrativ forberedelse af korarbejdet, forklarer FUK s korkonsulent Hans Christian Maagaard. Fra studieugerne på FUK s nodebibliotek, juni Stående i midten ses korkonsulent Hans Christian Magaard og til højre for ham bibliotekar Helle D. Kjeldsen De ting er der gode muligheder for at arbejde med, når man som leder af et medlemskor eller som personligt medlem kommer til Løgumkloster i løbet af studieugerne. FUK s nodebibliotek er en del af Teologisk Pædagogisk Centers (TPC) bibliotek, og deltagere kan gratis indlogere sig i TPC s studielejligheder på stedet. Fire timer dagligt vil både TCP s bibliotekar og FUK s korkonsulent stå til rådighed for vejledning. På biblioteket findes desuden et flygel til afprøvning af korsatser. RO TIL FORDYBELSE En af de i alt ti korledere, som i juni 2011 benyttede sig af tilbuddet, var Ida Hovalt. Hun tilbragte to døgn i Løgumkloster, mens nogle korledere valgte at være der i op til fire dage. I juni måned er der afslutning for korene og en ny korsæson at planlægge, så jeg tænkte, det kunne være rart at få nye ideer til næste sæson og gøre status over årets gang i koret, fortæller Ida Hovalt, der er PO-organist og ungdomskorleder i Svendborg. Via sit ophold under studieugerne blev hun beriget med et større overblik over, hvad der findes af kornoder, og med søgeredskaber til at finde korsatser. Det var superskønt med noget ro til fordybelse i kornodernes verden. Jeg fik god og inspirerende hjælp fra Magaard, venlig hjælp fra 352 PO-bladet

5 NYHEDER bibliotekaren, havde masser af noder på bordet og i hovedet og computeren tændt for at gøre notater. Meget inspirerende, understreger Ida Hovalt. TAG DIN PRÆST MED Korkonsulent Hans Christian Magaard har en vision om, at det under studieugerne skal være naturligt, at organist-korlederen tager en samarbejdende præst med sig til FUK s nodebibliotek, så de i fællesskab kan planlægge gudstjenestemusikken. Det hjælper også på korlederens faglige udvikling, hvis præsten får den samme forståelse for planlægningshorisontens betydning i et arbejde med børne- og ungsdomskor. Ved planlægning af gudstjenester, hvor kor medvirker, bør man operere med en betydelig længere horisont end ellers, mener han. Hans Christian Magaard foreslår, at de to parter sammen opstiller en års- eller halvårsplan, der både rummer placering af korets medvirken i kirkeåret og valg af i hvert fald en del af gudstjenestens fællessalmer. Sådan en plan er en væsentlig forudsætning for at kunne vælge et korrepertoire, der matcher salmerne. Herefter kan korprøverne tilrettelægges. Alt sammen skulle gerne bidrage til en harmonisk og afstressende arbejdsrytme til gavn for samarbejdsklimaet, betoner korkonsulenten. Han opfordrer interesserede korledere med FUK-tilknytning til allerede nu at henvende sig til korkonsulent@fuk.dk og høre nærmere om muligheden for at deltage i studieugerne, som i 2012 er placeret i uge 24 og 25. Ida Hovalt, der deltog i studieugerne i sommers, fortæller på side 362 om nogle af sine favoritsatser for ungdomskor. Vokalselskabet GLAS en ekstraordinær vokaloplevelse GLAS synger smukke, melankolske, rytmiske og humoristiske satser med udgangspunkt i den bulgarske folkemusiktradition og syngemåde. Under koncerten fortæller GLAS historierne bag sangene. Koncerten kan kombineres med workshop for kor og sangere på begynder og øvet niveau. Musikprofessor fra UCLA, Timothy Rice, siger om Glas: - a high level of musical artistry. Glas CD KOPIRIN blev i 2010 nomineret til en Danish Music Award. PO-bladet Kontakt: Maria Kynne / / maria@kynnevennike.dk / vokalselskabetglas.dk 353

6 NYHEDER MANGE KIRKER VIL SPILLE DANSK Den 27. oktober er der i hele landet koncerter, fællessang og andre arrangementer med dansk musik. Også i kirkerne, som er godt i gang med at tage Spil Dansk Dagen til sig. Af Filip Graugaard Esmarch Sidste år havde KODA i samarbejde med FPO og DOKS stor succes med for alvor at få landets kirker med i musiklivets årlige festdag. Der blev udsendt breve, annonceret og trukket lod om særlige kirkekoncerter. Det fik antallet af kirker i Spil Dansk-programmet til at stige fra 79 i 2009 til 140 i Og samarbejdet fortsætter i år. Vi håber, at antallet af kirkekoncerter vil blive ved med at stige, og det ser da også lovende ud på nuværende tidspunkt, siger Knud Brock fra KODA. I 2010 stod kirkerne for 13% af alle arrangementer. Til sammenligning er det ved redaktionens afslutning (medio september) hver femte tilmeldte arrangement, der foregår i kirkeligt regi. Ifølge Knud Brock er kirkerne dog forholdsvis gode til at tilmelde sig i god tid. Vi har ikke nogen egentlig tilmeldingsfrist, og antallet stiger altid eksplosivt i den sidste tid. Men vi opfordrer alle til at tilmelde sig mindst tre uger før, så dagbladene også kan nå at få arrangementerne med i deres trykte kalendere, pointerer han. På hjemmesiden Spildansk.dk kan man tilmelde sit arrangement og blandt andet læse om årets kirkekonkurrence. Orgelkoncert i børnehøjde Slip fantasien løs ved orglet og invitér børnene ind til en koncert fyldt med eventyr, og sjove historier. Lad Carl Quist Møller tegne til Dyrenes Karneval, LEGOklodserne danse til filmmusik eller HikkeRikke spille for Prins Ib! Orglet kan det hele og koncerten kan tilpasses store og små orgler på gulv eller pulpitur. Nicolai Nielsen orgel Dansk Musik Musik med en dansk historie af Ræhs, Holmboe, Telemann og danske sange. 4 musikere pris kr. Cantica Consort Hanne Tolbøll Tlf hn@doks.dk Priser fra kr ring og hør! G. F. Händel Arier og kammermusik fra Händels storhedstid i London. Kan krydres med danske sange. 4 musikere pris kr. Hanne Tolbøll blokfløjte Jette Rosendal sopran Helene Jerg cello Nicolai Nielsen cembalo/klaver 354 PO-bladet

7 NYHEDER KVINDER LADER HELST FAGFORENINGEN FORHANDLE LØN Mænd mener i højere grad end kvinder, at de selv er gode lønforhandlere. En ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup for FTF-A viser, at kvinder tror markant mindre på deres forhandlingsevner end mænd. Når der eksempelvis skal forhandles en lønforhøjelse hjem, mener to ud af tre mænd, at de har gode kort på hånden. Så stor en selvtillid har kvinderne ikke, idet mindre end hver anden kvinde vurderer sig selv som en god forhandler. Blandt FPO s medlemmer afspejler tendensen sig imidlertid ikke i de ansøgninger om kvalifikationstillæg, sekretariatet modtager. Tilsyneladende er situationen en anden, når proceduren består i at nedfælde en skriftlig ansøgning og derefter overlade det til sin fagforening at føre forhandlingerne. I 2010 var der faktisk en lidt større andel af FPO s kvindelige medlemmer end af de mandlige, der søgte om kvalifikationstillæg, oplyser sekretariatet. Og her i 2011 har det været ligeligt mellem kønnene. Filip Nye efteruddannelser for kirkesangere og organister Folkekirkens kirkemusikskoler har i samarbejde med Statens Center for Kompetenceudvikling, FPO, Dansk Kirkemusiker Forening, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet udviklet en ny sammenhængende plan for efteruddannelser. I 2012 udbydes følgende uddannelsesområder med 50 % rabat: Løgumkloster Kirkemusikskole: Det musikalske håndværk Sjællands Kirkemusikskole: Vestervig Kirkemusikskole: Ledelse af sang, kor og musikaktivitet Musik i liturgiens tjeneste Se kursusbeskrivelserne efter 15. oktober på Løgumkloster Sjællands Kirkemusikskole Vestervig lkms@km.dk sjkms@km.dk vvkms@km.dk PO-bladet 355

8 PORTRÆT INGEN SKODDER MELLEM GENRERNE Vi tegner et portræt af den nordjyske organist og korkomponist Peter Lindhardt Toft, som er kendt for sit samarbejde med komponisten og sangskriveren Jens Nielsen. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Tornby Kirkes orgel må stå model til lidt af hvert. Også på denne solrige septemberdag, hvor en sprudlende samba næsten formår at hensætte PO-bladets udsendte til Rio i karnevalsæsonen. Endnu er stykket hverken navngivet eller nedfældet på noder, men det er med succes afprøvet på konfirmanderne her i landsbyen syd for Hirtshals. Da tonerne klinger ud, svarer deres ophavsmand på sit eget retoriske spørgsmål: Kan man virkelig spille den slags musik på et kirkeorgel? Det er i hvert fald ikke mere mærkeligt end at spille samba på et klaver. I begge tilfælde er det jo en transformation af en musikstil, der egentlig forudsætter percussion og blæsere. PO-organist Peter Lindhardt Toft spiller Bach-fuga og Toft-samba med lige stor indlevelse. I hans øjne har der aldrig eksisteret noget hierarki mellem klassisk og rytmisk. Tager man til Tornby en søndag formiddag skal man dog ikke sætte næsen op efter en sambagudstjeneste. I den daglige gudstjeneste er den rytmiske musik til stede uden at tage billedet. Jeg er heller ikke den, der sidder under altergangen og laver sære jazzharmoniseringer, siger Peter Toft, som ellers har spillet rigtig meget jazzklaver i sit 47-årige liv. Det er meget vigtigt for ham at have føling med mennesker. Hvis jeg vil reformere kirkegængerne, sådan at jeg siger nu skal de godt nok have noget samba allesammen, så har jeg misforstået min opgave. Jeg må godt vise, at de rytmiske stilarter findes det synes jeg egentlig, jeg skal. Men jeg skal ikke skabe en situation, hvor menigheden går ud ad døren og siger, vi må hellere finde et andet sted. At søge balancen mellem tradition og fornyelse kendetegner også Peter Toft som komponist. Han mener, at kirkemusikken er godt tjent med et historisk efterslæb. Kirken er nok nødt til at være et konservativt sted, for at vi kan genkende os selv og hin- 356 PO-bladet

9 PORTRÆT anden i den. Derfor skal der være et finmasket filter for, hvad vi lukker ind. Men vi skal ikke bygge en mur op, understreger han. ØJNENE OP FOR KORMUSIK Peter Lindhardt Toft voksede op på en gård ved Vrå i Vendsyssel. Han kom tidligt i gang med at spille klaver, og det blev efterhånden til rigtig meget. Da han gik i gymnasiet, begyndte han også at også at spille cello. Peter Toft beskriver sig selv som en praktiker. Efter gymnasiet valgte han at gå i lære som orgelbygger. Det var et fag, hvor han både kunne lave noget med mine hænder, og som der var noget musik i. Med stor taknemmelighed i stemmen fortæller han om, hvordan han som ung orgelbygger kom til at arbejde to år på Færøerne for et enmandsfirma. Der skulle bygges et orgel, som var for stort at være alene om. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg fik lov til at have fingrene i stort set alt. Men da jeg skulle hjem igen, havde jeg valget mellem enten at komme til at stå på Nordsjælland eller i Sønderjylland og udføre et specialiseret arbejde, eller også skulle jeg specialisere mig inden for intonation. Det sidste tiltalte mig meget. Ulempen var bare, at jeg ville komme til at leve nærmest som en sømand, siger nordjyden. Samtidig trak det musikalsk udøvende i ham. Peter Toft valgte at tage prøven til almen musikpædagogik på Nordjysk Musikkonservatorium og kom ind. På konservatoriet havde jeg jazzklaver som specialefag, men brugte også celloen. Samtidig var det her, jeg virkelig blev tændt på kor, for jeg fik Søren Birch til korledelse og kom med i kammerkoret Coro Misto, som han dannede, fortæller Peter Toft. Han sang også i Vesterkær Kirkes kor og lærte dermed organisten Niels Ole Sørensen at kende. Her mødte han en tilgang til kirkemusikken, som viste sig som en øjenåbner. Niels Ole har ikke de der skodder mellem det rytmiske og klassiske, som nogle har, men som jeg heller aldrig har kunnet finde i mig selv. Folk spørger mig: Hvad kan du bedst lide, rytmisk eller klassisk?. Men det kan jeg ikke svare på, for sådan er min musikverden ikke. Det drejer sig om de rette ting på det rette sted, forklarer Peter Toft. EN ORGANISTFAMILIE Mødet med Niels Ole Sørensen fik den betydning, at Peter Toft som grøn musikpædagog var begyndt at kunne se sig selv som ansat i folkekirken. Via sin uddannelse som orgelbygger var han så småt begyndt at opbygge et forhold til kirken, men at blive organist havde han aldrig rigtig overvejet før nu i Det første år, jeg underviste som musikpædagog, havde jeg 13 arbejdsgivere. Det var lidt i overkanten, forklarer han. Blandt andet havde han et folkekor i Vrå, hvor et medlem foreslog at deles Peter Lindhardt Toft Født 1964 Uddannet orgelbygger hos Jensen & Thomsen 1986 Almen musikpædag og fra Nordjysk Musikkonservatorium 1992 PO fra Vestervig Kirkemusikskole 1997 Ansat i Tornby og Vidstrup sogne Bor i Vrå Gift med Anne Lindhardt Toft Fire børn på hhv. 19, 17, 15, og 13 år PO-bladet 357

10 PORTRÆT om en mindre organiststilling. Peter Toft havde praktisk taget aldrig spillet orgel før, men sagde alligevel ja. Og efter han havde spillet i landsognene Rubjerg, Lyngby og Jelstrup et par år, blev han konstitueret i sin nuværende 85%-stilling i Tornby og Vidstrup og gik straks i gang med PO-uddannelsen. Samtidig havde han stiftet en hastigt voksende familie, som i 1994 slog sig ned i sit nuværende hjem i Vrå. Og som i dag tæller hele fire teenagere. Sin kone, Anne, mødte Peter Toft på konservatoriet, hvorfra hun er klassisk pianist med PO som tilvalgsfag. De tre sogne, hvor Peter begyndte sin organist-løbebane, er det nu hende, der betjener. ALSIDIGT OG FRIT ARBEJDSLIV Peter Toft har ved siden af organiststillingen ti ugentlige lektioner på Hjørring Musikskole i så forskellige discipliner som strygerensemble, celloundervisning, klaver og musikalsk grundskole. Han er glad og taknemmelig for sit arbejdsliv. Som organist i folkekirken er man et af de få steder, hvor man stadig arbejder efter et princip, der hedder frihed under ansvar. Det er noget, jeg hylder. Og selvom næsten alle andre gennem de senere år er blevet underlagt en ekstrem styring og kontrol, så ser det ud til, at jeg stadig kan få lov at arbejde under stor tillid, siger han. Mine gøremål strækker sig fra at skrive musik til voksenkoret til at rense tagrender sammen med menighedsrådet. Særlig det sidste ville ikke passe i nogen kasse, hvis jeg skulle pålægges at registrere min arbejdstid. Men det er der, man kan møde og mærke hinanden. Ved Tornby Kirke har Peter Toft et blandet voksenkor med omkring 30 medlemmer samt et børnekor. Det har altid faldet ham naturligt selv at skabe musik til de forskellige sammenhænge, han opererer i. Noget han forklarer ud fra sin musikalske opvækst: Jeg begyndte som otteårig hos en en meget sød klaverdame. Når jeg fik et stykke for, hørte jeg hende spille det og skyndte mig så hjem og spillede det, mens jeg kunne huske det. På den måde foregik det på øret i mange år. Det var først, da jeg kom i gymnasiet, at jeg rigtig begyndte at fatte, hvad det med noder gik ud på, fortæller han. Kombinationen af nodehandicap, stor spillelyst og behov for at udtrykke sig gennem musik fik ham i en meget ung alder til at lege med komposition. Foruden at lære sig selv at spille den rytmiske musik, kammeraterne lyttede til. At Peter Toft desuden fra konservatoriet havde stor rutine i at arrangere musik efter de forhåndenværende søms princip, gjorde ham i en lang periode selvforsynende som kirkemusiker: I mange år glemte jeg faktisk, at der også fandtes andet musik end det, jeg selv lavede. TEAMET NIELSEN OG TOFT Hidtil er det primært kormusik, Peter Toft har fået udgivet. Dels er der et marked for det, og dels er der den omstændighed, at han kender Jens Nielsen. Jeg har gået på konservatoriet sammen med Jens, og omkring år 2000 kontaktede han mig med henblik på et samarbejde. Han er typen, der arbejder målrettet på at få udgivet noget. Min tilgang er anderledes: Jeg komponerer og arrangerer de stykker, jeg har brug for til mine kor, og med tiden kommer der nogle dynger i skabet, siger Peter Toft. 358 PO-bladet

11 PORTRÆT Nielsen og Toft henvendte sig til Folkeskolens Musiklærerforenings forlag, Dansk Sang, med forslag om en ikke-kirkelig børnekorudgivelse. Det ville de ikke lave, for på grund af fotokopiering er der ikke økonomi i kornoder til skoleområdet. Men hvis de i stedet kunne lave noget, der var rettet mod kirken, ville de overveje det. Det var et heldigt tidspunkt, vi kom til dem på, for de havde besluttet at forsøge sig på det kirkelige marked, og vi havde en masse kirkeligt kormusik liggende, fortæller Peter Toft. Udgivelsen af Børnekor i kirken 1 fra 2003 solgte ganske godt og blev da også fulgt op med en 2 er. Makkerparrets nyeste udgivelser er henholdsvis Tillæg til den danske sangskat fra 2010 og Blandet kor i kirken fra De skriver ikke fælles melodier eller satser, men via gensidig feed back løfter de det hele et niveau op. Uden omsvøb gør de klart, hvad der ikke fungerer optimalt, og går så hver især i værkstedet igen. Jens er den bedste til at lave noget, der er superenkelt og anvendeligt, og jeg kan til gengæld noget med harmonikken, som godt nok er mere komplekst, men også mere spændende. Vi har virkelig noget at give hinanden og udfordre hinanden på, erfarer Peter Toft. Læs anmeldelsen af Blandet kor i kirken, s TOP 10 OVER PRÆ- OG POSTLUDIER Ud over hans egne kompositioner har Peter Lindhardt Toft bl.a. stykkerne her som favoritter. 1. Jesper Madsen: Vågn op og slå på dine strenge (præ) 2. J.S. Bach: Præludium og fuga i Bb dur fra de otte små præludier og fugaer (hhv. præ og post) 3. Knud Høgenhaven: Kirken den er et gammelt hus (præ) 4. Jesper Madsen: Denne er dagen som Herren har gjort (præ) 5. D. Buxtehude: Fra solens vugge til dens grav (præ) 6. Bernhard Lewkovich: Aleneste Gud i Himmerig (præ/post) 7. Peter Møller: Hypofrygisk (post) fra 10 Præambler 8. Carl Nielsen: Festpræludium ved århundredskiftet (præ) 9. Peter Heise: Nu hviler mark og enge (post) 10. J.G. Walther: Vor Gud, han er så fast en borg (præ/post) PO-bladet 359

12

13 FORSPIL KDS 199 Herre Gud! dit dyre navn og ære Kristian Giver Herre Gud! Dit dyre navn og ære (DDS 7) er blandt salmeforslagene til d. 23. oktober (18 s.e.t. efter første tekstrække). Kristian Giver tilbyder sin samling af 70 koralforspil til Koralbog til Den danske Salmebog for 200 kr. alt inkl. ved henvendelse til PO-bladet 361

14 INSPIRATION FEM FAVORITSATSER FOR UNGDOMSKOR Af Ida Hovalt I mit arbejde med ungdomskor prøver jeg altid at gøre korprøven så afvekslende som muligt. Vi eksperimenterer med stemmen, rummet, rytmen, kroppen osv. Gennem mange forskellige stilarter leger vi med musikken og blander alvor med humor. I opvarmningen kan vi opbygge et helt trommesæt af lyde, få klaverets klangbund til at synge med og få kroppen i svingninger med sang og stomp. Jeg bliver glad og varm om hjertet, når korsangerne efter en koncentreret korprøve går syngende derfra med god energi i kroppen. Jeg har fundet fem favoritsatser frem og tilføjet nogle kommentarer, som jeg håber kan give inspiration til korarbejdet. OPVARMNINGSLEGEN Clapdance Tekst og musik af Hanne Kurup Fra Liv og glæde, Kirkemusikforlaget Denne klappedanseleg er sjov at bruge som indledning til korprøven. Vi står to og to over for hinanden i rundkreds og nyder fællesskabet om at synge og lave rytmiske øvelser med både mund, hænder og krop. Vi laver den både med og uden sang i forskellige styrkegrader og tempi. Koret samles, koncentrationen skærpes om det musiske, og vi får en glad oplevelse sammen. Ryster koret sammen og får pulsen lidt op. 1 Kirkens børnekor skulle selvfølgelig være med, da Sigurd Barret i april 2011 optrådte i Svendborgs Vor Frue Kirke med sine bibelhistorie-sange INTROITUSSTYKKET Herre, vis mig vejen Tekst: Annie Munch efter Joh 14, 6, melodi: Hans Puls Løsblad fra Forlaget Sela Sangen er én-stemmig og har fire vers, som let læres udenad. Kan bruges hele året. Vi har sat den på programmet til Allehelgen, hvor den laves som introitus. Den enkle og smukke harmonisering er let at improvisere over, og musikken bliver hurtig til en lille sats, hvor man kan arbejde med et musikalsk forløb. God med en instrumentalist, der kan lave en modstemme til melodien og være med til at improvisere. Da teksten er enkel og melodien rolig, er den fin som prosessionsmusik. DEN RYTMISKE Praise His Holy Name (SSA plus piano) Af Keith Hampton The Anton Armstrong Choral Series 2 3 Med den gospel-agtige energi sparker den power i korprøven og lader glæden strømme ud. God at træne tekst og rytme til. En enkel kore- 362 PO-bladet

15 INSPIRATION ografi kan opbygges omkring den, så dans og musik forenes. En rigtig Syng-dig-glad-i-dagtil-kor -sang. Den rytmiske betoning på udvalgte stavelser gør den ekstra sjov at arbejde med det rytmiske udtryk i. SJÆLEREN I Am His Child (SSA plus piano) Af Moses Hogan Alliance Music Publication (alliancemusic.com) 4 En rigtig tåreperser-sang med Disney-karakter og mulighed for at øve lange legato-linier og superlange toner med udtryk. Klaverakkompagnementet er rigtig lækkert. En blød og dejlig sats med en fin afslutningsdel, hvor det rytmiske kommer i spil. DEN LITURGISKE Fadervor Melodi: Sigurd Barret Fra Sigurd fortæller Bibelhistorier korhæfte, DKM og Dansk Sang eller Melodi: Mads Damlund. Fra Tre liturgiske satser, FUK Begge komponister har lavet en dejlig sats over Fadervor. Sigurds Fadervor synger vi énstemmigt og Mads Damlund i en to-stemmig udgave. De kan flettes ind mange steder, f.eks. afslutte en korafdeling med liturgiske sange eller bruges til gudstjenesten efter en læsning. Ida Hovaldt er organist og korleder ved Vor Frue kirke og Sct Jørgens kirke, Svendborg, korleder for FUK Fyn og freelance-korleder ved bl.a. børneoperaer. PO-bladet 363

16 ANMELDELSER KORSANGE FRA NIELSEN OG TOFT RAMMER BREDT Det efterhånden velkendte makkerpar Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft har begået endnu et varieret korhæfte, denne gang for blandet kor. Af Lars Elmholdt Christesen, organist og korleder i Toftlund Peter Lindhardt Toft er PO-organist og musikskolelærer, og han komponerer sange- og salmemelodier, kammer-, kor-, orgel- og jazzmusik. Han har bl.a. lavet Voksenkor i kirken (udgivet på Dansk Sang). Jens Nielsen er uddannet almen musikpædagog med rytmisk sang som speciale og fungerer som afdelingsleder på en musikskole og som komponist og sangskriver. Han har sange med i mange sangbøger, inklusiv Højskolesangbogen. De to komponister har tidligere arbejdet sammen om bl.a. Børnekor i kirken 1 og 2, som også er udgivet på Dansk Sang. STÆRESANGEN ER SVÆR AT FANGE De 16 sange og salmer i Blandet kor i kirken har tekster af bl.a. salmedigter og tidligere højskolelærer i Haslev Arne Andreasen; lærer, salmedigter og foredragsholder Lars Busk Sørensen; tidligere domprovst K.L. Aastrup; præster Benthe Kleon Jeppesen og Lisbeth Smedegaard Andersen; forfatter Claus Præstholm; den postmoderne lyriker og forfatter Simon Grotrian, samt N.F.S. Grundtvig. Det kan vist ikke være nogen overraskelse, at teksterne er velskrevne, nærværende og fulde af indhold og indsigt i kirkens tekster og liv. To af dem er dog så moderne i udtrykket, at man som tilhører i en koncert-/gudstjeneste-situation næppe når at fange indholdet. Det drejer sig om Som et solstrejf og klædt i ynde af Arne Andreasen og Stæresangen er en bid af Paradis af Simon Grotrian. BÅDE TRADITIONELT OG NYT Sangene kan bruges til langt de fleste søndage i kirkeåret. Bagerst i hæftet er der en oversigt over sangenes anvendelse i kirkeåret. Noderne er tydelige og overskuelige, og hæftet er smukt udsmykket med kirkekunst. Ti af sangene er sat op på to linjesystemer som i en koral (uden becifring). De seks øvrige satser har et udskrevet klaverarrangement, som fint kan bruges, som det står. Alle klaverarrangementer indeholder becifring. Enkelte af arrangementerne kan også spilles på orgel. Samlingen består af traditionelle koralsatser og rytmiske satser: rockballade, jazzvals, vals, rock og latin. Alle arrangementer læner sig godt op ad teksterne. Her følger nogle eksempler. HENRETTELSESRYTMER OG SYNKOPER Så bøjed den dødsdømte nakken (DDS 188) med tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen er skrevet ud fra Joh 19,17, hvor vi hører om, at Jesus selv bar korset ud til Golgata. Peter Lindhardt Toft har forsynet salmen med en smuk og smertelig melodi i G-mol. Den begynder med et kvart spring op på grundtonen, som gentages i den typiske henrettelsesrytme 364 PO-bladet

17 ANMELDELSER (fjerdedel efterfulgt af to ottendedele). Hertil kommer medlidende understemmer, som bevæger sig i kromatiske og drejende bevægelser. Akkordvalgene med noner og forudhold er også med til at understrege stemningen. Herren har dækket et himmelsk bord med tekst af Claus Præstholm er en sang om nadveren. Han bruger udtryk som mætte af nåde, nadveren åbner til livets træ og underfuldt giver han gæstebud, mod til de modløse dage. Omkvædet siger: Salige er jeres øjne, fordi de ser Gudsrigets talende nærvær i det, der sker, hvor nadverbordet er dækket. Melodien understreger det forunderlige og glædelige i nadveren ved at bevæge sig let og hurtigt i alla breve-takt med mange ottendedele og lifts. I omkvædet understreges det salige ved at tenor og bas i dynamiske rytmer synger på uh, du og ah. GRUNDTVIG SOM JAZZVALS Barn Jesus i en krybbe lå (DDS 103) er en spændende jazzvals på den gode gamle tekst af Grundtvig. Den er sat op på fire linjesystemer med becifring, men kan synges a cappella. Satsen begynder med en frisk intro, hvor koret synger duh. Melodien præsenteres i sopranerne og videreføres i tenoren, medens sopran og alt synger o. Herefter kommer en kort solo, hvorefter verset sluttet med, at der igen synges friskt, rytmisk og enkelt på duh. Indholdsmæssigt og stilmæssigt rammer Blandet kor i kirken bredt. Sværhedsgraden er også, så de fleste kan være med. Jeg vil gerne anbefale dette hæfte. Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft Blandet kor i kirken: Seksten SATB-motetter til kirkeåret. Forlaget Dansk Sang, 300 kr. INDHOLD Det mindste frø kan sætte skud Jeg blir mødt med åbne arme Som et solstrejf Barn Jesus Fra denne verden Fader vor, vi kommer til dig Maria i sin rosengård Herren har dækket et himmelsk bord Så bøjed den dødsdømte nakken Du er opstanden Det er så sandt, at ingen så Optaget er i herlighed Slæbe sig gennem et virvar af vantro Dråben slår ned Stæresangen er en bid af Paradis Solen i vest ANNONCER PO-bladet 365

18 ANMELDELSER LITURGISKE SANGE MED NORDISKE KLANGE Forlaget Mixtur har udgivet to omfattende samlinger af Merete Kuhlmanns satser for blandet kor. Korbog 1 og Korbog 2 supplerer hinanden med henholdsvis bibelske motetter og korkoraler. Af Henrik Strøm, Abildgård Kirke i Frederikshavn Merete Kuhlmanns musik har et umiskendeligt nordisk udtryk, som man også kan høre det hos korkomponister som Svend S. Schultz, Niels la Cour og Knut Nystedt. De enkelte stemmer er ført forbilledligt sangbart, mens samklangene er mere dristige. Satserne er overvejende homofone, men brydes af små duetter mellem herre- og damestemmerne og af små imitationer. Dissonanserne behandles frit, og kommer på den måde til at farve musikken i højere grad end at skabe harmonisk fremdrift. Det er en lethed og gennemsigtighed over musikken, som gør, at teksten rigtig kommer til sin egen ret. Med denne udgivelse er der velklingende og brugbar kormusik til hele kirkeåret. Komponisten har tilstræbt ikke at gøre satserne for vanskelige, og de enkelte stemmer virker da også utroligt sangbare. Til gengæld byder satserne sine steder på klanglige udfordringer, som vil kræve dirigentens- og korets opmærksomhed. GIVER SANGEN VINGER Merete Kuhlmann har gennem årene etableret sig som en markant korkomponist, blandt andet med sine udgivelser for børne- og ungdomskor på Kirkemusikforlaget. Her har hun dels vist sin særlige evne for at skrive gode melodier og med sin flair for det satstekniske formået at skabe små velklingende korsatser, som sammen med en velkomponeret orgelledsagelse virkelig får sangen til at løfte sig. Merete Kuhlmann er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium, og har i en årerække været formand for FUK s nodeudvalg. I det daglige virker Merete Kuhlmann som organist ved Sct. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde. KORBOG 1 EN MUSIKALSK EKSEGESE Korbog 1 indeholder 19 bibelske motetter og en udsættelse af kyrie-messeledet. De bibelske motetter bygger alle på tekster repræsenteret i en af de to tekstrækker, og sammenføjes herved til gudstjenestens liturgi. Oftest er der tale om tekster fra Det Gamle Testamente. I Korbog 1 udfolder Merete Kuhlmann virkelig sine evner som komponist. Der er tale om en række meget personlige udsættelser af de bibelske tekster, hvor musikken får lov at understrege og udlægge biblens ordlyd. Bogen rummer mange fine motetter: et smukt kyrie, en flot udsættelse af Fadervor, jubelog glædesmotetter og inderlige anråbelser af Gud. Musikken er meget tekstnær, og særdeles omsorgsfuld over for sprogets betoninger. KORBOG 2 NYT LYS OVER TRADITION Korbog 2 indeholder 30 korkoraler, hvoraf de 8 er udsættelser af Merete Kuhlmanns egne melodier. Stilistisk set er de 30 udsættelser meget forskellige, men udvalget af koralme- 366 PO-bladet

19 ANMELDELSER lodier og salmetekster er måske lidt snævert. Udsættelserne af melodier fra 15- og 16-hundredtallet er i overtal, men det er også her, Merete Kuhlmann formår at kaste nyt lys ind over traditionen. De gamle melodier restaureres med nænsom hånd, her får de kirketonale farver et nyt brush up, og de tomme klange vinder igen indpas. HVOR LIGGER FORNYELSEN? Med de to korbøger foreligger der 50 fine kormotetter af høj musikalsk kvalitet. De vil kunne benyttes af såvel professionelle kirkekor som amatørkor. Der er tale om ny kirkemusik, som især for de 30 korkoralers vedkommende er solidt funderet i den danske salmetradition både hvad angår salmeteksterne og en stor del af koralmelodierne. Man vil kunne indvende mod korbøgerne, at de ikke repræsenterer den helt store tekstlige fornyelse, og musikalsk set orienterer mange af korudsættelserne sig mod traditionen. På motettens plads i liturgien er det muligt at introducere menigheden for nye musikalske og tekstlige udtryk og samtidig kommentere gudstjenestens overordnede tema. På dette punkt kommer de 50 korvers en smule til kort. Ikke desto mindre vil Merete Kuhlmanns korudsættelser være en kærkommen afløser for de mange korsatser, som efterhånden har opnået klassikerstatus ved højmesserne i mange kirker. Merete Kuhlmann Korbog 1 20 bibelske motetter (SATB a cappella) Korbog 2 30 korkoraler (SATB a cappella) Forlaget Mixtur, 99 kr./stk For indholdsoversigter henvises til VIOLIN og ORGEL Jochen Brusch Tlf jochen.brusch@gmx.de Sven-Ingvart Mikkelsen Tlf sim@km.dk Duoen tilbyder berigende og intense musikoplevelser med for eksempel: - Antonio Vivaldi: De fire Årstider - i et festligt arrangement for violin og orgel - Johann Sebastian Bach - Sonater og andre mesterværker - Joseph Haydn: De syv ord på korset - Smuk og meditativ musik til passionstiden, gerne i samarbejde med kirkens præst - Musik i Sommernatten - Den lyse nordiske tone, fanget i poetisk musik af bl.a. Grieg, Olsson, Sinding og Langgaard - Retro Rock - Procol Harum, Led Zeppelin og Pink Floyd m.fl. i spektakulære arrangementer af Sven-Ingvart Mikkelsen PO-bladet 367

20 ANMELDELSER MUSIKALSK VITALISERING PÅ NØRREBRO Med udgivelsen Gi musikken videre har Unitas Forlag sat fokus på rytmisk musik i folkekirken. Hos PO-bladets anmelder har den vakt en lyst til nye musikalske tiltag. Af Bjørn Elkjer, Vinding Kirke ved Vejle I 1998 blev Brorsons Kirke på Nørrebro i København omdannet til børne- og ungdomskirke. Kirkens præst, Per Ramsdal, som har været ansat siden 1999, indså kort tid efter sin ansættelse, at der måtte gennemføres nogle drastiske ændringer, hvis kirkelivet skulle være vedkommende, vitalt og levende i forhold til de unge mennesker. Musikken i kirken var et af de første elementer, der blev taget op til revision. Man ansatte Janne Mark, sang, og Esben Eyermann, bas, som netop var færdiguddannede fra Vestjysk Musikkonservatoriums rytmiske afdeling. De fik frie hænder til at implementere den rytmiske musik i kirken, dog med den begrænsning, at orglet ikke måtte indgå i instrumentariet. Det er disse to musikeres erfaringer, der ligger til grund for ovennævnte udgivelse. Den består af en bog på 125 sider samt 2 cd er med forskelligt musik indspillet af kirkens orkester, Konnect. BOGEN Bogen er inddelt i syv afsnit, hvor forskellige personer bidrager med deres syn på rytmisk kirkemusik. Fælles for alle bidragydere er, at de er yderst positive over for den rytmiske musiks indtog i kirken. Det er altså ikke en debatbog, hvor modsætninger mødes, men snarere et festskrift, en slags reklamefremstød Brorsons Kirkes orkester, Konnect, består (fra venstre mod højre) af Michael Olsen, saxofon, Henrik Gunde, klaver, Jesper Uno Kofoed, trommer og Janne Mark, vokal (foto: Jesper Nord) for den rytmiske kirkemusik. Tre af afsnittene er skrevet af Janne Mark og Esben Eyermann, som kommer med konkrete anvisninger på, hvordan man implementerer den rytmiske musik i kirken. Bagerst i bogen er et musikregister over egnede numre, samt 12 udskrevne nodesatser i rytmisk stil. Bogen giver et glimrende indblik i den rytmiske kirkemusikprofil, der er udviklet i Brorsons Kirke. Den kan helt sikkert også være til inspiration for andre, som ønsker at give den rytmiske musik en større plads i de kirkelige handlinger. Bogen er et særdeles kærkom- 368 PO-bladet

21 ANMELDELSER ment indspark i en ømtålelig debat mellem på den ene side kirkemusikkens traditionalister, ofte repræsenteret ved organisterne, og på den anden side menighedsråd, præster og brugere. Bogens kapitel 7 er et rigtig godt indlæg af Mogens Jensen, som er organist i Hasseris Kirke, hvor de i øvrigt har lavet noget tilsvarende. Her tager han fat i problemstillingen omkring uddannelse af organister i Danmark. Uddannelserne gør sig nemlig bemærket ved et fatalt fravær af undervisning i rytmisk musik. Jeg forstår virkelig godt, at organister kan føle sig lost, når de kan pålægges at spille i stilarter de end ikke har stiftet bekendtskab med i deres uddannelsesforløb. En vigtig musikalsk retningslinie for arbejdet med musikken i Brorsons Kirke har heldigvis været enkelthed, hvor bl.a. pianisten Jan Johanssons fine og enkle fortolkninger af den svenske folketone har været en stor inspirationskilde. Denne enkelthed går også igen i de 12 fine klaversatser bag i bogen. Det gælder for satserne, som for alt andet musik i øvrigt, at de skal spilles med den rigtige fornemmelse. Der kommer altså ikke nødvendigvis rytmisk kirkemusik ud af at udføre nodebilledet korrekt, men så er vi jo tilbage ved problemstillingen omkring organistuddannelsen. CD ERNE Jeg havde en forventning om, at cd erne ville rumme nogle rigtig fine fortolkninger, når en musiker som pianisten Henrik Gunde medvirker (bl.a fast pianist i DR s bigband). Jeg blev bestemt heller ikke skuffet, selv om jeg dog synes bedst om CD 1 med forskellige sange og popklassikere, som har været brugt i gudstjenesten. CD 2 rummer både gamle og nykomponerede salmer, og selvom numrene på denne cd også er særdeles veludførte, bliver man alligevel her mindet om, at det er utrolig farefuldt at bevæge sig ind på området salmer i rytmisk fortolkning. Bedst lykkes salmerne i tredelt takt som f.eks Nu blomstertiden kommer og Sov sødt barnlille. Janne Marks måde at frasere på passer så afgjort bedst til numre, hvis udtryk lægger op til kortere fraser, som er typisk for pop- og jazznumre. F.eks forløser Janne Mark (og resten af musikerne) på fornemste vis nummeret Mild, lattermild og gavmild. Derimod synes jeg, det musikalske udtryk bliver lidt tungt i en langsom version af Se nu stiger solen af havets skød. De lange, bårne fraser ligger langt fra Jannes udtryksform, og det synes jeg er en mangel nogle steder. Jeg havde meget gerne set, at CD 2 havde rummet live-optagelser fra højmessen i Brorsons Kirke. Det havde været virkelig spændende at høre, hvordan det rytmiske akkompagnement fungerer i forhold til menighedssangen. VÆKKER LYST TIL NYT Jeg håber, at udgivelsen kan være med til at vække interessen for den vitaliseringsproces, kirken sandsynligvis ikke kan undgå, såfremt den skal vedblive at være folkekirke. Den bedste anbefaling, jeg kan give denne udgivelse, er, at den har vakt min lyst til at prøve kræfter med nye musikalske tiltag. Janne Mark og Esben Eyermann (red.) Gi musikken videre rytmisk musik fra Brorsons Kirke 127 sider samt 2 cd er Unitas Forlag. 249 kr. PO-bladet 369

22 JUBILÆUM Orglet i Thorsager Kirke 17 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal Facade: Birch og Svenning A/S BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 DK Tinglev Tlf: Fax: info@bruno-christensen.dk

23 NYE VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR ORGANISTFORENINGEN (tidligere Foreningen af Præliminære Organister) 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Organistforeningen. Stk. 2. Foreningens hjemsted er foreningens sekretariats adresse. 2. FORMÅL Foreningens formål er: at udøve forhandlings- og aftaleretten for medlemmerne i overensstemmelse med gældende hovedaftale og overenskomster, herunder at forhandle løn og ansættelsesvilkår for alle stillinger under foreningens forhandlingsområde. at bistå medlemmerne i deres faglige, tjenstlige og kunstneriske interesser. at virke for en styrkelse af standens og de enkelte medlemmernes faglige og kunstneriske niveau ved et engagement i uddannelse og efteruddannelse. at virke for en styrkelse af sammenholdet mellem medlemmerne ved at afholde et årligt landsmøde samt at støtte initiativer, der etablerer netværk for foreningens medlemmer. 3. MEDLEMMER Som ordinære medlemmer optages: a) Organister med Præliminær Orgelprøve eller tilsvarende uddannelse ansat i organiststillinger i den danske folkekirke inden for foreningens forhandlingsområde. b) Personer i øvrigt med Præliminær Orgelprøve eller tilsvarende uddannelse. Som ekstraordinære medlemmer optages: c) Elever, der er optaget som PO-studerende på anerkendt uddannelsesinstitution. Kun de under a) og b) nævnte medlemmer er valgbare til bestyrelsen og har stemmeret på generalforsamlingen. Stk. 2. Indmeldelse i foreningen sker til foreningens sekretariat. Udmeldelse sker skriftligt til foreningens sekretariat med en måneds varsel til udgangen af kalenderåret. Stk. 3. Kontingentrestance medfører fortabelse af stemmeretten. Medlemmer, der er i restance med mere end 1/2 års kontingent, regnet fra den for rettidig indbetaling fastsatte termin, slettes som medlemmer og kan kun optages påny efter indfrielse af deres kontingentrestance og i øvrigt på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen. Stk. 4. Ret til bistand fra foreningen forudsætter, at pågældende medlem har betalt mindst et halvt års kontingent. Dog har medlemmer, der indmeldes senest én måned efter afsluttende eksamen eller senest én måned efter første ansættelse, straks ret til bistand fra foreningen. > PO-bladet 371

24 NYE VEDTÆGTER Stk. 5. Bestyrelsen kan ved enstemmig beslutning udelukke et medlem af organisationen, når den pågældende har modarbejdet organisationens interesser. Den pågældende kan indanke en sådan bestyrelsesbeslutning for en ordinær generalforsamling. På denne kræver stadfæstelse af bestyrelsens beslutning mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Et sådant udelukket medlem kan, når anmodning derom foreligger, genoptages ved en bestyrelsesbeslutning, dog tidligst 1 år efter udelukkelsen. Er udelukkelsen godkendt ved generalforsamlingsbeslutning, kræves en ny sådan med simpelt flertal for genoptagelsen. Stk. 6. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser. 4. BESTYRELSEN Bestyrelsen sammensætning Stk. 1. Foreningen har en bestyrelse på 7 medlemmer, valgt på en generalforsamling. Af disse skal mindst 6 være valgt blandt de under 3 a) nævnte medlemmer. Valg af bestyrelsen Stk. 2. Valget gælder for en periode på 3 år. Genvalg kan finde sted. En tredjedel, eller så nær en tredjedel som muligt, er på valg hvert 3. år. Stk. 3. Desuden vælges på generalforsamlingen en 1.-suppleant og en 2.-suppleant til at indtræde i bestyrelsen ved mandatnedlæggelse. Valg af suppleanter gælder for 1 år. Stk. 4. Hvert år inden den 10. februar meddeler bestyrelsen, om de af dens medlemmer, som er på valg, er villige til at modtage genvalg, eller, hvis dette ikke er tilfældet, forslag til ny besættelse af den eller de ledigblevne pladser. Stk. 5. Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede kan derefter indsendes til sekretariatet inden 10. marts. Hvert forslag skal være bilagt en skriftlig erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen, samt være underskrevet af mindst 5 stemmeberettigede medlemmer som stillere. Stk. 6. Er der ikke inden 10. marts indkommet andre forslag end de af bestyrelsen fremsatte, betragtes de pågældende som valgt uden afstemning. I modsat fald foretages valget af den ordinære generalforsamling. Stk. 7. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Valget afgøres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed foretages omvalg mellem de pågældende. Står stemmerne stadig lige, foretages lodtrækning. Bestyrelsens konstitution Stk. 8. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Disse tre udgør forretningsudvalget. Løbende sager, der ikke behøver den samlede bestyrelses overvejelser, samt presserende sager, hvor man ikke kan nå at samle hele bestyrelsen kan efter formandens skøn behandles af forret- 372 PO-bladet

25 NYE VEDTÆGTER ningsudvalget. Formanden tegner foreningen mellem bestyrelses- og forretningsudvalgsmøderne. Bestyrelsens virke Stk. 9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer er til stede og formanden eller næstformanden er blandt disse. Formanden (eller i dennes forfald næstformanden) leder mødet, med mindre der vælges en anden mødeleder. Stk. 10. I tilfælde af stemmelighed på bestyrelsesmøder er formandens stemme afgørende. Er formanden ikke til stede, er næstformandens stemme afgørende. Stk. 11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 12. Bestyrelsen nedsætter udvalg og trækker på ekstern ekspertise efter behov. Stk. 13. Bestyrelsen vælger et registreret eller statsautoriseret revisionsfirma til ekstern revision. Regnskabsåret følger kalenderåret. Stk. 14. Bestyrelsen er bemyndiget til at udskrive ekstraordinært kontingent i særlige tilfælde. Stk. 15. Bestyrelsens medlemmer kan frikøbes i nødvendigt omfang. Udtrædelse af bestyrelsen Stk. 16. Udtræder et medlem af bestyrelsen i valgperioden, indtræder suppleanten i dettes sted i den pågældendes valgperiode. Stk. 17. Såfremt et flertal af de valgte bestyrelsesmedlemmer ønsker at nedlægge deres mandater uden for tur, skal bestyrelsen inden 1 måned og med mindst 10 dages varsel indkalde til ekstraordinær generalforsamling. På denne generalforsamling fratræder bestyrelsen, og der vælges et midlertidigt forretningsudvalg, der tegner foreningen, indtil en ny bestyrelse kan vælges på næstkommende ordinære generalforsamling. 5. SEKRETARIAT Stk. 1. Bestyrelsen etablerer et sekretariat og kan ansætte lønnet medhjælp. Sekretariatsansatte foreningsmedlemmer kan frikøbes i nødvendigt omfang. Stk. 2. Sekretærfunktionen i forbindelse med bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder varetages af sekretariatet, der ligeledes fører beslutningsprotokol. 6. KOMMUNIKATION Stk. 1. Foreningen er forpligtiget til at etablere og vedligeholde fyldestgørende og tidssvarende kommunikationsveje mellem bestyrelsen, sekretariatet og medlemmerne. 7. GENERALFORSAMLING Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned og indkaldes med mindst 1 måneds varsel med samtidig angivelse af dagsorden. Generalforsamlingens tid og sted PO-bladet 373

26 NYE VEDTÆGTER afgøres af bestyrelsen. Det reviderede regnskab offentliggøres senest 14 dage før generalforsamlingen Stk. 3. På generalforsamlingen vælges en dirigent til ledelse af mødet forelægger formanden bestyrelsens årsberetning forelægger kassereren regnskabet vedtages der kontingentsatser efter indstilling fra bestyrelsen foretages der valg til bestyrelsen foretages valg af suppleanter behandles der i øvrigt emner sat på dagsordenen af bestyrelsen eller medlemmer Stk. 4. Afstemning foregår normalt ved håndsoprækning, men kan på begæring af mindst fem tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer foregå skriftligt. I påkommende tilfælde vælges et antal stemmetællere. Stk. 5. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet i hænde inden 10. marts. Senere indkomne forslag kan behandles under Eventuelt og kan ikke sættes under afstemning. Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 20 ordinære medlemmer ønsker en sådan afholdt med samtidig angivelse af, hvad der ønskes behandlet. En sådan generalforsamling skal afholdes senest en måned efter begæringens fremkomst og indkaldes med mindst 10 dages varsel. 8. VEDTÆGTSÆNDRINGER Stk. 1. Vedtægtsændringer kan kun foretages, når bestyrelsen eller mindst 20 ordinære medlemmer fremsætter formulerede forslag herom. Sådanne forslag forelægges til debat på en generalforsamling, idet de senest ved indvarslingen af den pågældende generalforsamling skal være meddelt til medlemmerne. Forslagsstillerne afgør efterfølgende, hvorvidt debatten har givet anledning til ændringer, hvorefter de endelige ændringsforslag af bestyrelsen meddeles medlemmerne. Disse reviderede forslag sættes herefter til afstemning på en følgende generalforsamling. Stk. 2. Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. 9. FORENINGENS OPLØSNING Stk. 1. Foreningens opløsning, samt hvorledes der i så fald skal disponeres med foreningens midler og ejendom, kan kun besluttes ved to på hinanden følgende generalforsamlinger. Stk. 2. Vedtagelse kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved begge generalforsamlinger er for forslaget. IKRAFTTRÆDEN Disse vedtægter træder i kraft den 1. januar 2012 og erstatter vedtægter af 1. september PO-bladet