NETVÆRKSPULJEN SAMMENDRAG AF RESULTATER INTRODUKTION: Udarbejdet den 22. maj 2011

Transkript

1 NETVÆRKSPULJEN SAMMENDRAG AF RESULTATER Udarbejdet den 22. maj 2011 Dette sammendrag lægger størst vægt på resultaterne og arbejdsformerne i de længerevarende flerårige faglige netværk men inddrager i begrænset omfang også resultater fra de korterevarende kapacitetsopbygningsinitiativer, som i 2010 fik støtte fra Netværkspuljen. INTRODUKTION: Opfordringen i NGO FORUMs strategiske prioriteter for om at tænke kreativt og afprøve nye former for organisering af faglige netværk er blevet taget til efterretning, og nye tiltag er gennemført, herunder uddelegering af tovholderfunktion på undertemaer, nedlæggelse af ikke-fungerende arbejdsgrupper, afholdelse af studiekredse med fælles læsepensum, kurser indenfor nye temaer, gennemførelse af fælles studier og en mere global og advocacy-orienteret tilgang til traditionelle emner. Mange tiltag er gennemført med stor succes, men det fremgår også klart at netværkene har haft svært ved at få det til at hænge sammen med begrænsede antal koordinatortimer. Det har været en udfordring at få medlemmerne til aktivt at involvere sig - de enkelte medarbejdere/frivillige er presset på ressourcer og tid og det ofte netværksinitiativerne, som ryger når den begrænsede tid skal prioriteres. Indtrykket er, at deltagerne i netværkene får stort udbytte, men at det i mindre grad er organisationernes prioritering og udbytte der afgør deltagelsen i netværkene men derimod den enkelte medarbejders engagement. Netværkene har svært ved at dokumentere at aktiviteterne og den individuelle kompetenceopbygning fører til organisatorisk læring og det er i den sammenhæng vigtigt at understrege organisationernes eget ansvar. Ledelsens prioritering har meget stor betydning for om den individuelle kompetenceudvikling forplanter sig som organisatorisk læring. Netværkene har styrket deres samarbejde med andre netværk som har resulteret i spændende arrangementer, vidensdeling og udvidelse af netværkene. - Mellemøsten og Nord Afrika (MENA) netværket har samarbejdet med Børne- og Ungdomsnetværket (BogUnetværket) om unges involvering og samarbejdet med civilsamfundet og med Kønsnet omkring arbejdet med køn og ligestilling i MENA regionen. - Kønsnet og Dansk Forum for Mikrofinans (DFM) har samarbejdet om temaet køn og mikrofinans. - BogUnetværket og Uddannelsesnetværket har samarbejdet om en indsats i forhold til unge og beskæftigelse med fokus på Technical and Vocational Skills Development (TVSD). DFM har også været involveret. Støtteperioden har været henholdsvis 9 mdr. (BogU, MENA og Uddannelsesnetværket) og 12. mdr. (Aidsnet, DFM og Kønsnet). Netværkspuljen i 2010 (i afrundede tal): Overført fra 2009: kr. Beløb fra finansloven 2010: kr. Beløb til rådighed i 2010: kr. Netværkspuljen 2010 Side 1 af 6

2 Fordeling af støtten fra netværkspuljen i 2010: Beløb allokeret % af samlet allokering Længerevarende faglige netværk kr. 68 % Kapacitetsopbygningsinitiativer enkeltstående aktiviteter eller kr. 8 % korterevarende forløb NGO FORUM sekretariat inkl. mødeaktiviteter, løn til kr. 24 % netværkskoordinator og studentermedhjælp, og ny hjemmesideløsning Samlet beløb kr. 100 % VIGTIGSTE RESULTATER: Netværkene har gennem træningsaktiviteter og faglige events, arbejdsgrupper, netværksmøder, erfaringsudveksling, udarbejdelse af vidensprodukter og udsendelse af nyhedsbreve givet sine medlemsorganisationer mulighed for at: 1) møde nye samarbejdspartnere/kolleger blandt de andre medlemmer, 2) deltage aktivt i faglig debat og fortalervirksomhed og 3) opkvalificere deres arbejde indenfor de forskellige faglige områder. Fornyelse og nytænkning: Aidsnet har i perioden afprøvet en ny struktur, hvor organisationer byder ind som tovholdere for et tema med en række tilhørende aktiviteter. Tovholderne er ansvarlige for den bevilling, de er blevet tildelt fra Aidsnet. Aidsnet har en række forskningsinstitutioner som medlemmer og arbejder på at styrke samarbejdet mellem forskere og NGOer. Forskere og NGOer samarbejder i arbejdsgrupper og netværket spiller en rolle i forhold til at formidle forskningsresultater med relevans for hiv/aids-arbejdet. BogUnetværket har arbejdet med følgende: - involvering af forskere i praksis-studier, hvor også udvalgte medlemsorganisationers sydkontorer har været involveret. Dette har resulteret i nye typer viden og nye kontakter i undersøgelse af kontekst - involvering af Syd-partnere i varetagelse af mindre studier, screeninger og udredninger i Syd. Dette har resulteret i øget kapacitet blandt Syd-partnere til at designe og afvikle studier om børn og unge. - involvering af master-studerende i mindre opgaver, såsom litteratur review og design af studier som har resulteret i billige og nyskabende produkter. DFM har været tovholder for et kursus i netværksgrupper, der blev afholdt med deltagelse af alle netværkskoordinatorerne. I 2011 vil DFM søge at arbejde med nye former for netværksgrupper inspireret af bl.a. DJØF s model. DFM fremhæver deres samarbejde med CBS i forbindelse med en workshop-række i sommeren 2010 samt ved et debatmødet med Udviklingsministeren. Samarbejdet med CBS har sikret en kobling til forskningsverdenen og DFM har arbejdet på at lave et fælles forskningsprojekt om spare-/lånegrupper. Kønsnet fokuserer i dels på tværgående tematisk arbejde med fokus på globale tendenser, dels på metodisk arbejde relateret til organisatorisk udvikling og RBA. Det tværgående tematiske fokus er en ny måde at arbejde på, hvor fokus er på sammenhæng mellem køn, udvikling og en række andre tematikker (governance, skrøbelige stater og entreprenørskab). Denne tilgang har udvidet rammerne og gjort arbejdet med køn og udvikling relevant for en bredere gruppe af organisationer og medarbejdergrupper, samt virksomheder, andre netværk og forskere. I forbindelse med opstart af temagrupper er der blevet formuleret visioner og målsætninger samt de vigtigste skridt for gennemførelse af gruppens arbejde. MENA netværket har i forbindelse med årsmødet i 2010 eksperimenteret med brugen af Open Space, som en måde at generere ideer på samt sikre medlemsinddragelse og ejerskab. På mødet blev der bl.a. udviklet ideen om Åbent Hus arrangementer og samtidig blev det sikret at medlemmerne (og ikke kun koordinatoren) er ansvarlige for at følge op på og tage ansvar for Netværkspuljen 2010 Side 2 af 6

3 udførelsen af ideerne. For at styrke medlemmernes kapacitet til at arbejde med køn og ligestilling i MENA har netværket i forlængelse af en række kurser igangsat et coachingforløb omkring arbejdet med køn for en testgruppe på seks medlemsorganisationer. Uddannelsesnetværket har øget fokus på netværket som aktør for fortalervirksomhed for uddannelse i Danmark og internationalt. Netværket har forsøgt at skabe nye organiserings- og samarbejdsformer ved at udpege tovholdere for aktiviteterne planlagt af netværkets to temagrupper. Fortalervirksomhed Den danske bistand og den nye danske udviklingsstrategi: Flere netværk fortæller, at der i 2010 har været en stigende fokus på fortalervirksomheder og debat i medierne. Fem ud af seks nævner, at der er faciliteret succesfulde politiske debatter med skriftlige indlæg/input, kommentarer og fælles høringssvar. I forbindelse med udarbejdelse af den nye udviklingsstrategi udarbejdede og indsendte fem netværk høringssvar og følgende resultater nævnes: - Hiv/aids blev skrevet ind i den endelige version af den nye udviklingsstrategi. Emnet var ikke nævnt i det oprindelige udkast - Børn og unge blev skrevet ind i den nye udviklingsstrategi. Emnet var ikke nævnt i det oprindelige udkast - Kønsnet deltog i den offentlige præsentation af den nye strategi og udviklingsminister Søren Pind har efterfølgende indbudt Kønsnet til at deltage i et møde angående handlingsplanen for ligestillingsstrategien. Uddannelsesnetværket har været involveret i debatten om omlægning af den danske uddannelsesbistand fra bilateral til multilateral involvering. Netværket fortæller, at det ikke har været muligt at øve indflydelse på beslutningen men netværkets kritik har sat problematikken på dagsordenen. Fiskeri Fagligt netværk (FFN) fik i 2010 støtte til tre aktiviteter der inkluderede netværksrepræsentanters deltagelse i en international konference i Bangkok, møder med ressourcepersoner i Bruxelles og en større konference afholdt i København i december Konferencen satte fokus på kerneproblemerne i EU s fiskeripolitik og deltagerne blev oplyst om den danske politik i forhold til den eksterne del af EU's fiskeripolitik (dvs. den del som omhandler fiskeri udenfor EU's territoriale farvande) hvilket ikke tidligere er sket. FFN havde succes med at tiltrække mediernes interesse i forbindelse med konferencen og temaet har også efterfølgende skabt debat i medierne. Inden konferencen havde FFN to møder med medlemmer af folketinget og i forbindelse med forberedelse af samråd med ministeren (indkaldt på baggrund af konferencen) afholdt FFN yderligere to møder med medlemmer af folketinget. Dialogmøder med UM: Uddannelsesnetværket afholdt i samarbejde med uddannelsesrådgiverne i Danida dialogmødet: Reformer i Education for All Fast Track Initiativet er vi på rette kurs? DFM og Kønsnet har haft mulighed for at præsentere og diskuter henholdsvis retningslinjer og guide i UM. DFM havde en høring hos UM angående deres nye retningslinjer, hvor en BFT sektorspecialist, 2 HUC repræsentanter og 2 repræsentanter fra Projektrådgivningen deltog. Kønsnets RBA temagruppe præsenterede i foråret deres guide Gender and Rights: A Resource Guide for Udenrigsministeriets Genderteam. Formålet var at reklamere for guiden, advokere for ministeriets brug af guiden i deres bilaterale arbejde, samt gøre opmærksom på, at organisationer i stigende grad laver rettighedsbaseret arbejde. Uddannelsesnetværket og BogUnetværket udarbejdede i fællesskab Danske NGOers rolle i arbejdet med uddannelse og beskæftigelse for unge i Afrika - et oplæg til diskussion ifht. Afrika Kommissionen (tovholdere fra FIC og Red Barnet). Papiret dannede baggrund for et møde mellem netværkskoordinatorerne og lederne i 3 af netværkets organisationer (Red Barnet, IBIS og FIC) og et efterfølgende møde med sekretariatet for Afrika Kommissionen. Endelig nævner Aidsnet at Danida bl.a. på baggrund af en række henvendelser og spørgsmål fra Aidsnet og Aidsnets medlemmer, har valgt at iværksætte et review af Damarks hiv/aids-indsats. Netværkspuljen 2010 Side 3 af 6

4 Internationalt nævnes følgende initiativer som nogen af de vigtigste resultater: - BogUnetværket og Uddannelsesnetværkets indsats i relation til unge og beskæftigelse har ledt til invitation til at præsentere på ADEA (Association for Development of Education in Africa) Triennalen i december Anbefalingerne i Aidsnet-rapporten HIV/AIDS and the International Human Rights Treaty Bodies er blevet fremmet i FN-systemet og har resulteret i at hiv/aids-resolutionen fra FN s menneskerettighedsråds session tog anbefalingerne fra rapporten til sig. Derudover nævner Aidsnet, at medlemmer på baggrund af arbejdet med Positive Health, Dignity and Prevention er blevet inviteret med i en arbejdsgruppe under UNAIDS - Som medlemmer af Global Campaign for Education (GCE) har Uddannelsesnetværket fået et internationalt vidensflow ind i netværket og nye kanaler til indflydelse, bl.a. via etablering af en arbejdsgruppe om det multilaterale Fast Track Initiative (FTI). Netværket har indledt et samarbejde med søster-netværk i de nordiske lande, som uddannelsesnetværket regner med på sigt vil medføre fælles lobby aktiviteter. Kapacitetsudvikling: Netværkene bidrager til kapacitetsudvikling ved at udbyde kurser og træningsaktiviteter, facilitere arbejdsgrupper og holde interne netværksmøder. Derudover udbreder de kendskabet til deres eget faglige område gennem offentlige debatmøder og medie indlæg. Flere netværk nævner, at træningsaktiviteter/workshops og diskussioner i arbejds/temagrupper tilrettelægges så præsentation af metoder og redskaber sættes i relation til konkrete eksempler fra deltagernes eget arbejde for at sikre relevans og øge muligheden for at deltagerne kan forankre den tillærte viden i egen organisation. Derudover nævner BogUnetværket at de arbejder med hjemmearbejdsgrupper i forbindelse med kurser. For at sikre medlemmernes fortsatte kapacitetsudvikling spiller netværkene i større eller mindre grad en vigtig rolle som lyttepost og sikrer derved at medlemmerne holdes orienteret om væsentlige nyheder, tendenser og politiske begivenheder. Denne lyttepost funktion suppleres med oplæg, erfaringsudveksling og diskussion på diverse møder. Det er bl.a. denne lyttepost funktion der sikrer, at netværkenes arbejde og strategiske prioriteter relaterer sig til de aktuelle bistandsfaglige dagsordner og globale tendenser. Dansk Netværk for Kaffe, Te og Kakao fik i 2010 støtte til implementering af tre indledende seminarer og workshops med formålet at opbygge danske NGOers kapacitet som aktører i globale værdikæder. Seminarerne introducerede forskellige metoder og tiltrak aktører fra NGO miljøet, den private sektor og den akademiske verden. Fiskeri Fagligt netværk har internt i medlemsorganisationerne styrket den faglige viden om fiskeri og fiskerihandelsaftaler. Eksternt er der gennem afholdelse af konferencen og mediernes dækning blevet oplyst om EU's fiskerpolitik og Danmarks deltagelse og emnet er sat på den politiske dagsorden. Fælles tiltag: Hidtil er støtten til faglige netværk blevet monitoreret gennem de enkelte netværks årlige rapporter til UM samt gennem periodiske evalueringer og fælles reviews, men ingen fælles beretning for netværkene er tidligere produceret. NGO FORUM har i samarbejde med netværkene og en ekstern konsulent udarbejdet et nyt rapporteringsformat med fokus på netværkenes arbejdsformer, dynamik og praksis samt deres arbejde indenfor hhv. kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. Dette sammendrag af resultater bygger på netværkenes individuelle rapportering for 2010 og har som mål at højne kendskabet til og læringen om de faglige netværks aktiviteter både i egne rækker og blandt bistandsfaglige interessenter samt skabe bedre forståelse af netværkenes funktionsmåde og resultater. Den fælles rapportering er et eksempel på et nyskabende initiativ for netværkenes samarbejde i Ambitionen har været at bruge kræfter på i 2010 at lave formatet og teste det i første år, mens der i vil bruges flere kræfter på selve monitoreringen og kommunikationen heraf. I 2010 blev der etableret en ny hjemmeside bygget op som en multisite med de enkelte netværk som separate undersider i den samme Joomla CMS løsning. Hjemmesiden er billig i drift og giver mulighed for koordinering gennem fælles kalender, gennemførsel af fælles tiltag i forbindelse med Netværkspuljen 2010 Side 4 af 6

5 videreudvikling af interaktive moduler samt en fælles aftale om help desk. NETVÆRKENES MEDLEMSBASE OG DELTAGELSE: Netværkene har en stor medlemsbase der i varierende grad inkluderer NGOer (små og store), den private sektor (virksomheder og konsulenter) og forskere/forskningsinstitutioner. Nogen netværk rapporterer en markant forøgelse af medlemsbasen (DFM og Kønsnet) mens der i andre netværk ikke er sket store ændringer med få nye medlemmer og et mindre antal udmeldinger. De fleste netværk rapporterer at størstedelen af deres medlemmer har en løs tilknytning til netværket dvs. at de deltager i forskellige arrangementer/træningsaktiviteter, men ikke er aktive i forbindelse med planlægningen af disse. En mindre andel af medlemmerne er tæt tilknyttet gennem deres involvering i styregrupperne og/eller fast deltagelse i arbejdsgrupper/temagrupper og dermed aktive i planlægningen af aktiviteter, udarbejdelse af vidensprodukter og lign. Endelig er der forskellige andele af hvilende medlemmer, som ikke deltager i aktiviteter men f.eks. modtager nyhedsbreve. I forhold til deltagelse rapporteres det, at der i fire af de seks støttede netværk gennemsnitligt har været ca. 49% af deltagerne, der har været nye i netværkssammenhæng. Dette viser at netværkene har formået at tiltrække nye ansigter. Gennemsnit Minimum Maximum Antal medlemsorganisationer Involveringsgrad: Tæt tilknyttet 9 (25%) 25 (50%) Løst tilknyttet 12 (36%) 24 (49%) Hvilende 1 (2%) 16 (32%) Deltagelse: Hvor mange personer har deltaget i netværkets kapacitetsudviklingsaktiviteter? Hvor mange % af deltagerne i netværkets aktiviteter var nye i netværkssammenhæng? 3 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget ved kapacitetsopbygningsaktiviteter? 4 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har været involveret i netværkets fortalervirksomhed? 5 49% 25% 70% 61% 50% 75% 37% 26% 49% Hvor mange modtager nyhedsbrevene? Der er ikke her taget højde for gengangere. Dvs. en person der f.eks. har deltaget i to WS vil tælle med to gange. 2 Uddannelsesnetværket har ikke opgivet statistik og er derfor ikke inkluderet. 3 Uddannelsesnetværket og Aidsnet har ikke opgivet statistik og er derfor ikke inkluderet. 4 Uddannelsesnetværket har ikke opgivet statistik og er derfor ikke inkluderet. 5 MENA netværket har ikke gennemført fortalervirksomhed i 2010 og indgår derfor ikke her. Uddannelsesnetværket har ikke opgivet statistik og er derfor ikke inkluderet. 6 MENA netværket har ikke noget selvstændigt nyhedsbrev men en rubrik i Nyhedsbrevet om Partnerskab for Dialog og Reform PDR. Dette er ikke inkluderet. Netværkspuljen 2010 Side 5 af 6

6 DE STØRSTE UDFORDRINGER: Netværkenes udfordringer beskrives bedst ved følgende udpluk fra deres årsrapporter: Aidsnet skriver: Det har vist sig at være en større udfordring end forventet at opretholde energien i netværket uden den samme koordinatorstøtte som tidligere, pga. nedskæringen i koordinatorstøtte i Omlægningen af strukturen til tovholderorganisationer har fungeret fint dog med det forbehold, at det har været svært at få organisationer til at påtage sig det relativt store arbejde, som det indebærer, og der er en tendens til, at de temaer, som tovholderne identificerer, bliver relativt snævre, fordi de naturligt lægger sig op af organisationens kernekomptencer. BogUnetværket skriver: Børne- og ungdomsnetværket udvikler masser af ansatser til innovative temaer og grupper, som vi med begrænsede koordinatortimer ikke kan støtte og udvikle! DFM skriver: Med kun 20 timer om ugen har det været en kamp at få etableret og udvidet en database gennem medieomtale og kontakter til andre netværk. Den begrænsede koordinator tid har været et af de største problemer for udførelsen af de ønskede aktiviteter i Kønsnet skriver: Opstart af temagrupper har taget en anseelige mænge tid og ressourcer fra sekretariatet. Vurderingen er, at dette har været nødvendigt og den rigtige prioritering for det første år, men har selvsagt haft konsekvenser for andre aktiviteter som f.eks. mulighed for mentorordning og twinning noget sekretariatet dermed ikke har haft ressourcer til at tilbyde. MENA netværket skriver: Det har i perioder været svært at få medlemmerne (og især en bestemt gruppe medlemmer) til at prioritere og allokere ressourcer til at engagere sig i netværket og deltage i netværkets aktiviteter pga. et stort arbejdspres i deres fuldtidsarbejde i organisationerne. Andre medlemmer, som er baseret på frivillig arbejdskraft har også haft svært ved at afsætte tid til netværkets aktiviteter, som ofte ligger indenfor folks almindelige arbejdstid.. En anden udfordring har været, at antallet af koordinatortimer ikke altid slår til ift. At gennemføre de aktiviteter som netværket gerne vil, både i form af konkrete redskabskurser, seminarer og møder, i form af opbygning og vedligeholde af systemer til vidensdeling og i form af identificering og formidling af fagspecifikke ressourcer til brug for Netværkets medlemmer. Uddannelsesnetværket skriver: Vi havde i denne periode en ambition om, at skabe nye organiserings og samarbejdsformer i netværket, som skulle involvere medlemmerne i temagrupperne i at tage ansvar for at gennemføre netværksaktiviteter. Dette har indtil videre haft begrænset succes. Styregruppens konklusion er på nuværende tidspunkt, at det er vanskeligt og tager tid, at afprøve og ændre arbejdsformer og strukturering i et netværk. Samtidig er denne proces svær at kombinere med de nye rammebetingelser for netværkenes arbejde som indebærer: kortere tidsfrister for implementering af aktiviteter (1 år), øgede krav til monitorering og afrapportering, samt færre koordinatortimer. FFN skriver: Det har været svært for netværkets personer at finde den tilstrækkelige tid til at forberede og implementere konferencen. Dette førte bla. til udskydelse af en række deadlines En anden udfordring har været opfølgningen på konferencen, hvor der har manglet menneskelige resurser. Ved for fremtiden at allokere menneskelige resurser til opfølgningen, er det FFNs opfattelse af omtalen og effekten af indsatsen ville blive styrket markant. Netværkspuljen 2010 Side 6 af 6