Generelle oplysninger og finansiel rapportering København N

Transkript

1 Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer forvaltet af NGO FORUM. Skemaet bedes udfyldt elektronisk i Word og fremsendt elektronisk til NGO FORUMs netværkskoordinator på pts@ngoforum.dk. Skemaet udfyldes i et kortfattet og præcist sprog eventuelt med brug af punktform. Skemaet må i udfyldt form ikke overskride 5 sider (eksl. forsiden og bilag). Generelle oplysninger og finansiel rapportering 1. J.nr. Jr. Nr.: NF Netværkets navn og kontakt person Uddannelsesnetværket Eva Iversen, koordinator 3. Værtsorganisation U-landsorganisationen IBIS Adresse, postnummer og by Nørrebrogade 68B 2200 København N Kontaktperson (navn og ) Karen Andersen ka@ibis.dk 4. Projektperiode for bevillingsaftalen Start (dag/måned/år) Afslutning (dag/måned /år) 5. Rapporteringsperioden No-cost forlængelse til Sæt kryds Årsrapport 2011 Afsluttende rapport X Samlede omkostninger (i DKK inkl. administrationsvederlag) 7. NGO FORUMs bidrag til projektet (i DKK inkl. Administrationsvederlag) 8. Andre finansieringskilder (medfinansiering) (i DKK inkl. Administrationsvederlag) Koordinator timer/uge : 20 timer : 27 timer Format udarbejdet den Side 1 af 9

2 DEL 1: Netværkets egendynamik og praksis Netværkenes arbejdsformer, dynamik og praksis samt deres arbejde indenfor hhv. kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er fokus for del 1 af rapporteringen. Målet er at indfange mulige resultater samt bidrag til forandringsprocesser og producere et overblik gennem fortællinger og eksempler. Som udgangspunkt ønskes det at netværkene rapporterer fra en narrativ tilgang med reference til kvalitative indikatorer, der med fordel kan illustreres ved brug af cases, kvantitative data, konkrete resultater eller lign. 10. Netværksarbejde og samarbejde Hvordan har netværkets medlemsbase udviklet sig i rapporteringsperioden og hvad har det betydet bl.a. i forhold til: Antal og typologi (gruppering af medlemsorganisationer; professionelle, frivillig baseret, forskningsinstitutioner, private virksomheder,..) Netværket havde ved udgangen af forrige bevillingsperiode 33 medlemmer, og i perioden har vi fået 3 nye medlemmer (Globale Skolepartnerskaber, Ulandssekretariatet og 100% til Børnene), mens 3 medlemmer har meldt sig ud (Ungdommens Røde Kors, MHV-Consult og Folkekirkens Nødhjælp). De to førstnævnte blev udmeldt i forbindelse med kontingent opkrævning for 2011, mens Folkekirkens Nødhjælp har meldt sig ud med virkning fra Organisationen 100% til Børnene blev indmeldt dec. 2012, hvorfor disse ikke er talt med i statistisk opgørelse over medlemsaktivitet. Ændringerne har ikke haft stor betydning i forhold til type af medlemsorganisationer. Medlemmernes involveringsgrad (arbejdsredskab til dette formål er vedlagt formatet som bilag 2 første år bruges som baseline for vurderingen af udviklingen i den afsluttende rapport). Medlemmernes deltagelse i netværksaktiviteter ligger stabilt på samme niveau, som i 2010 på 20 deltagere i gennemsnit i workshops/kurser og konferencer. Det samme gælder temagrupperne, hvor der til hver af de to grupper er tilknyttet omkring 10 aktive personer, med omkring 4-5 deltagere per møde. Det samme gælder antal modtagere af nyhedsbrev som ligger på 488 (483 i 2010). Mht. brugere af hjemmesiden har det ikke været muligt at opgøre i år pga. en omlægning af hjemmesiden. Medlemmernes involveringsgrad (vurdering foretaget af koordinatoren, bilag 2), er også stabil, selvom enkelte medlemsorganisationer skønnes at have skiftet kategori siden Beskriv hvordan netværkenes medlemmer har interageret i og brugt netværksaktiviteterne. Brug eksempler til at illustrere: Medlemmerne har deltaget i i alt: 12 fyraftensmøder/workshops og konferencer, 1 årsmøde, 9 temagruppemøder og 11 styregruppemøder. Medlemmernes interaktion og brug af netværksaktiviteter er beskrevet nedenfor i afsnit vedr. kapacitetsopbygning, innovation og fortalervirksomhed. Beskriv hvordan medlemsorganisationerne har deltaget i planlægning og udførelse af aktiviteterne. Brug eksempler til at illustrere: I ansøgningen til bevillingsperioden var der lagt op til, at medlemsorganisationerne via temagrupperne i højere grad skulle tage ansvar for planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Der blev i 2010 afprøvet en model, hvor grupperne via tovholdere gennemførte aktiviteter. Selvom der blev gennemført flere aktiviteter vurderede styregruppen, at dette ikke var en optimal model til at løfte de planlagte aktiviteter (se årsrapport 2010). I 2011 afprøvede vi derfor en anden model, hvor temagrupperne fik ansvar for aktiviteter i gruppen, mens øvrige aktiviteter blev gennemført at koordinatoren og/eller eksterne konsulenter, og temagrupperne bidrog med sparring. Denne model viste sig at fungere godt i temagruppen Læring og Udvikling, hvor gruppen videreførte et forløb med fokus på fortalervirksomhed for uddannelse i Syd, hvor medlemmerne på 4 fyraftensmøder holdt oplæg om deres erfaringer. Med hensyn til den anden gruppe, Voksen- og Ungdomsuddannelse, besluttede man at arrangere møder med eksterne oplægsholdere, og et enkelt møde blev arrangeret: Kulturmøde og pædagogisk udveksling, foredrag af Ulla Ambrosius (AFS Interkultur). Derudover blev arrangeret 2 fyraftensmøder, som medlemsorganisationer har stået for: Mød Carol Bellamy leder af Uddannelse for Alle Fast Track Initiative (IBIS) og Hvordan lærer man demokrati? Filmfremvisning og debat (MFR). I forhold til arbejdet med fortalervirksomhed har især netværkets styregruppe spillet en aktiv rolle, og med hensyn til det internationale netværksarbejde har der været et tæt samarbejde med netværkets repræsentant i bestyrelsen for Global Campaign for Education (GCE) (eksempler gives nedenfor). Format udarbejdet den Side 2 af 9

3 Fremhæv de vigtigste eksterne samarbejder i bevillingsperioden f.eks.: Hvorledes er syd-partnere søgt inddraget i netværkets aktiviteter i Danmark? Hvilke samarbejdsrelationer og initiativer med andre netværk i Danmark har fundet sted? Hvilke nye typer samarbejder er etableret i nord og evt. syd i regi/affødt af netværkene? Hvordan har samarbejdet mellem forskere og praktikere udviklet sig, og er der opstået konkrete samarbejdsprojekter/initiativer? Internationalt samarbejde via GCE: Det internationale samarbejde er i særlig grad blevet styrket i Netværket deltog i februar Global Campaign for Education (GCE) General Assembly, i Paris, og hvor vi blev valgt ind i GCEs bestyrelse, som repræsentanter for Nord-koalitionerne. Her deltog netværkets koordinator, formand for styregruppen og vores kandidat til GCEs bestyrelse, Helle Gudmandsen, fra IBIS. Samtidig videreførte vi det aktive engagement i GCEs arbejdsgruppe om the Global Partnership for Education (GPE = det tidligere EFA-FTI). Danmark var i november vært for en stor international GPE Replenishment Event, og dette medførte, at netværket blev engageret i en række uforudsete aktiviteter henover GCE/GPE arbejdsgruppen (som vi havde taget initiativ til at etablere), blev omdrejningspunkt for forberedelse af det internationale civilsamfunds deltagelse og samtalepartner for GPEs sekretariat. Vi deltog aktivt i forberedelsen, stod for en række logistik og mediemæssige aktiviteter, og arrangerede både et formøde for Nord og Syd civilsamfundsrepræsentanterne, samt et efterfølgende møde for Nord-koalitionerne. Med hensyn til det nordiske samarbejde indledt i 2010 (jfr. forrige årsrapport), har det ikke være muligt at videreføre. Det har vist sig, at koalitionerne i de øvrige lande pt. er relativt ressourcesvage, og det har ikke været muligt for os at skulle tage et ekstra løft for dette samarbejde samtidig med vores store globale engagement i GCE. Internationalt samarbejde i relation til ADEA: Uddannelsesnetværket og Børne- og Ungdomsnetværket blev i 2010 inviteret til at præsentere et studie ved ADEA (Association for the Development of Education in Africa) Triennale i 2011 senere udsat til Netværkene har i år færdiggjort studiet via en omfattende konsultativ proces både i dansk og international sammenhæng. Konsulent Mogens Jensen, som udarbejdede studiet, deltog i en forberedende metode workshop afholdt af ADEA i marts. I maj holdt vi en workshop for medlemmerne af de to netværk i Danmark, som diskuterede studiets konklusioner, og et resume af disse refleksioner blev vedlagt som et tillæg til studiet. Studiet blev præsenteret i en første version ved en international konsultation for civilsamfund og erhvervsliv afholdt af ADEA i juni (med deltagelse af koordinator for Børne- og Ungdomsnetværket og en repræsentant fra Børnefonden). Studiet skal præsenteres i sin endelig version på Triennalen, som afholdes til februar Deltagelsen i det internationale samarbejde har især bidraget til: - En direkte adgang til viden om internationale processer og tendenser omkring uddannelse, som formidles videre til netværkets medlemmer via nyhedsbrev og information på møder. - Kontakt til centrale civilsamfundsrepræsentanter i Syd via deltagelse i internationale møder. Bl.a. deltog GPE bestyrelsesrepræsentant for civilsamfundet i Syd i en workshop afholdt af Uddannelsesnetværket. - En styrket position for netværket og dets medlemmer som samtalepartner i forhold til Danida og den danske udviklingsminister. Samarbejdsrelationer i Danmark: - Øvrige netværk: Netværket har som altid deltaget i koordineringsmøder under NGO-forum, og har igen i det forløbne år haft et tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsnetværket om voksen- og ungdomsuddannelse. - Danida og Projektrådgivningen: Vi har i en proces med fokus på balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed haft et godt samarbejde med Danida (HUC) og med Projektrådgivningen. De har medvirket til interviews til et studie udarbejdet af netværket, samt deltaget i en efterfølgende dialogworkshop. - Private virksomheder: Etablering af samarbejde mellem NGOer og private virksomheder om unge, uddannelse og beskæftigelse har været et af netværkets målsætninger i denne bevilling. Efter overvejelser i temagruppen blev det besluttet at gennemføre et procesforløb ved et konsulentfirma for at støtte medlemsorganisationerne i etablering af konkrete partnerskaber med danske virksomheder. Format udarbejdet den Side 3 af 9

4 11. Kapacitetsudvikling Hvilke strategier for kompetenceudvikling har netværksinitiativet anvendt (strategier for at styrke medlemmernes kapacitet individuelt)? Kapacitetsudvikling i forhold til ungdoms- og voksenuddannelse i Syd: Uddannelsesnetværkets delmål 2 er: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til at arbejde med og indgå nye i partnerskaber til fremme af ungdoms- og voksenuddannelse i Syd. Alle aktiviteter herunder er lavet med Børne- og Ungdomsnetværket. - Workshop forløb 2011: Workshopforløbet var en fortsættelse fra 2010 (hvor 4 workshops blev afholdt). Forløbet i 2011 dækkede følgende temaer: Refleksion over NGOernes rolle ifht. TVSD (diskussion af studie); introduktion til værdikæder; og potentialet i partnerskaber og social innovation. - Partnerskabsforløb: I samarbejde med konsulentfirmaet Social Innovation House/Open Innovation Lab blev gennemført et procesforløb med det mål at støtte medlemsorganisationerne i at etablere konkrete partnerskaber med danske virksomheder. 4 organisationer deltog i forløbet, hvor de gennem tre workshops kombineret med hjemmearbejde fik udarbejdet profiler for deres organisationer, som blev præsenteret for og kommenteret af et virksomhedspanel. Kapacitetsudvikling i forhold til fortalervirksomhed for uddannelse: - Erfaringsudveksling i temagruppe: Lærings- og Udviklingsgruppen fortsatte forløb fra 2010, hvor medlemmer holdt oplæg om deres erfaringer og lagde op til diskussion. Her blev holdt 4 oplæg af hhv. en frivillig fra Seniorer uden Grænser, Ghana Venskabsgruppernes partnere i Syd, samt en ansat og en frivillig fra IBIS. - Workshop om strategier for fortalervirksomhed: Der blev afholdt en workshop om hvordan man udarbejder konkrete strategier for fortalervirksomhed for uddannelse med partnere i Syd. Hvis relevant, beskriv på hvilken måde netværksinitiativet har forsøgt at bygge broer mellem netværksaktivitetsdeltagernes kompetenceudvikling og medlemsorganisationens kapacitetsudvikling/organisatoriske praksis? Bro-bygning mellem deltagernes og organisationernes læring har især spillet ind i forhold til design af workshops, samt ved diskussioner i temagrupper. Vi søger at forbinde præsentation af metoder og temaer med konkrete eksempler, case præsentationer fra deltagere og rum for udveksling af erfaringer blandt deltagere om egne programmer. Målet er, at deltagerne løbende søger at relatere den læring som foregår til udfordringer i deres egen organisation. Derudover har vi som et nyt tiltag i forbindelse med procesforløb om etablering af nye partnerskaber bedt deltagerne om at få tilsagn fra organisationernes ledelse til deres kontinuerlige deltagelse i hele forløbet. Format udarbejdet den Side 4 af 9

5 Afsluttende rapport: Giv en vurdering af hvorvidt medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling har været påvirket af netværkets aktiviteter. Brug eksempler til at illustrere ændringer i politik, organisatorisk praksis og anvendelse af metoder: AXIS har anvendt kapacitetsudviklingen i forhold til fortalervirksomhed for uddannelse til at styrke sit fokus på fortalervirksomhed. Afledt af Uddannelsesnetværkets kapacitetsopbygning er specifikke kurser blevet afholdt i fortalervirksomhed for sekretariatsansatte og tovholderne af AXIS forskellige uddannelsesprojekter. Dette har igen medført, at tovholderne i samarbejde med Syd-partnere i højere grad end før indtænker fortalervirksomhed som en integreret del af projekt udformningen. Danmarks Lærerforening (DLF) har udnyttet den viden de har fået via Uddannelsesnetværket om Global Campaign of Education (GCE) og dermed fælles civil samfunds fortalervirksomhed på globalt niveau til egen fortalervirksomhed på nationalt og internationalt niveau - ikke mindst ift. Education International. Viden om sammenhængen mellem finansiering af uddannelse og bedre kvalitet i uddannelse i udviklingslandene er blevet øget i særlig grad via netværkets og DLFs egen aktive deltagelse i Replenishment processen i København i efteråret 2011 og etableringen af Global Partnership for Education (GPE) og er også blevet anvendt i DLFs egen fortalervirksomhed via EI. For IBIS har kapacitetsudviklingen i forhold til ungdoms-og voksenuddannelse i Syd bidraget til organisationens mapping af egne hidtige erfaringer med arbejdet med unge of faglig uddannelse. Den faglige viden erhvervet i Uddannelsesnetværket om udviklingen af Technical Vocational Skills Development (TVSD), dannede basis for udviklingen af spørgeskemaet og den efterfølgende opsummering af IBIS hidtige erfaringer. I revisionen af IBIS uddannelsesstrategi Education for Change er den erhvervede viden også blevet anvendt aktivt i de strategiske prioriteringer omkring unge og TVSD. Red Barnet er i forhold til Temaet om ungdoms- og voksenuddannelse i Syd blevet klarere på egen rolle særligt i samarbejdet med den private sektor. Det har resulteret i bedre synergi mellem aktørerne i Red Barnet s Education for Youth empowerment programmer til fordel for en række udsatte unge, særligt i byområderne. Red Barnet er også blevet fagteknisk opgraderet i forhold til at designe og implementere disse programmer, særligt ift værdikædeanalyser, som betyder at flere unge kommer i ordentlige jobs. Uddannelsesnetværket har desuden bidraget til at påvirke væsentlige internationale ungdoms-uddannelsesaktører i forhold til at inddrage Red Barnet s demokratiaspekt i ungdomsuddannelserne (demokratisk organisering af unge, social inklusion mm.) gennem deltagelse i ADEA (Association for the Development of Education in Africa). Uddannelsesnetværket s analyser af dansk uddannelsesbistand og viden erhvervet gennem netværkets direkte deltagelse i Global Campaign for Education (GCE) har desuden bidraget til udvikling af Red Barnet s politiske positioner i diskussioner og høringer af den danske udviklingspolitik. For Ghana Venskabsgrupperne har Uddannelsesnetværket fungeret som et inspirerende og udviklende fagligt fællesskab. Temaer som Change Triangle, resultatbaseret monitorering og fortalervirksomhed er blevet videreformidlet til partnerne i syd og har således også dannet et fundament for læringsprocesser mellem GV og sydpartnerne. Uddannelsesnetværkets udredning af begrebet service delivery i lyset af bl.a. Civilsamfundsstrategien har medvirket til at udvikle en fælles forståelse af begrebet og givet større klarhed over, hvorledes service delivery kan bruges i overenstemmelse med Civilsamfundsstrategien. På hvilke områder har netværksinitiativet arbejdet med metodeudvikling og herunder rettighedsbaseret tilgang (RBA)? Det har ikke været et specielt fokus for netværket i denne periode at arbejde med metodeudvikling. Fokus på en rettighedsbaseret tilgang til fremme af uddannelse er integreret i vores arbejde med fortalervirksomhed for Uddannelse for Alle på alle niveauer. Format udarbejdet den Side 5 af 9

6 Vidensdeling og kommunikation På hvilken måde bidrager netværksinitiativet til læring gennem identifikation og formidling af fagspecifikke ressourcer, kommunikation og disseminering (filtering)? Netværket spiller en værdsat rolle i forhold til formidling af information, især via det månedlige nyhedsbrev. Nyhedsbrevet rummer nyheder fra netværket, opdateringer fra relevante organisationer (som fx GPE, UNESCO, GCE), information om arrangementer og nye udgivelser. Derudover rundsender koordinatoren meddelelser internt i netværket om f.eks. annoncering af arrangementer, job indenfor uddannelsessektoren eller søgning efter samarbejdspartere. Anfør vidensprodukter, som er udarbejdet i bevillingsperioden (herunder eventuelle studier, metoder, guidelines, best practices, reviews og evalueringsrapporter). Uddannelsesnetværket og Børne- og Ungdomsnetværket har i samarbejde fået udarbejdet studiet The role of NGOs in promoting innovative models of TVSD and facilitating new partnerships: An analysis of the role of professional networks and North-South cooperation til præsentation på ADEA Triennalen i februar Studiet Sammenhæng i serviceydelser og fortalervirksomhed for uddannelse i Syd blev udarbejdet af koordinator Eva Iversen i forbindelse med procesforløb om dette tema. Det var planlagt at lave et opfølgende studie af den danske uddannelsesbistand, men der viste sig ikke at være behov for denne opdatering. Vi valgte i stedet at bidrage til et studie, som GCE fik udarbejdet i samarbejde med Gordon Brown: The Brown Report on Education for a 21st Century Economy med fokus på uddannelses rolle i forhold til vækst og beskæftigelse i Syd et yderst relevant tema i forhold til både dansk og international bistandsdagsorden. 12. Innovation og nytænkning Beskriv eksempler på fornyelse og nytænkning i måderne som netværket fungerer på (netværkspraksis) De fornyende tendenser i netværket er fortsat fra 2010: Et kraftigt forstærket internationalt engagement og et øget fokus på netværket som aktør for fortalervirksomhed for uddannelse. Derudover har vi i 2011 udviklet det nye koncept: Procesforløb for etablering af nye typer af partnerskaber. Afsluttende rapport: Har der været eksempler på social innovation 1 i fht. netværkets tema (innovative løsninger på udfordringerne). Hvis ja, beskriv hvordan netværket har faciliteret processer eller fora der har ført til denne sociale innovation? Et forløb med fokus på partnerskaber med virksomheder har været pilot-aktiviteter for netværkene, som har medført en række nye kontakter for netværkenes medlemmer. Social innovation har været et af nøgleordene, som arbejdet med dette tema har sat fokus på. Erfaringerne fra forløbet peger på, at der blandt danske NGOer er et potentiale for at bidrage med social innovation via partnerskaber indenfor dette felt, men at der også fortsat er brug for udvikling hos NGOerne for at løfte denne opgave. 13. Fortalervirksomhed Hvilke fortalermålsætninger har netværket haft eller forfulgt i perioden (politik og debat)? Vi har under vores delmål 1) At styrke de deltagende NGOers kapacitet til fortalervirksomhed for Uddannelse for Alle i den internationale bistandsdagsorden haft som forventet resultat 3): Uddannelsesnetværkets medlemmer har i samarbejde med partnere i Nord påvirket bistandsdagsordenen til fremme for Uddannelse for Alle på dansk, nordisk og internationalt niveau. Vi har i 2012 især haft fokus på temaet: Udviklingen GPE. Baggrunden herfor er, at den danske uddannelsesbistand i 2010 blev omlagt med beslutningen om at udfase bilateral uddannelsesbistand, og i stedet øge det bilaterale bidrag via GPE. Det har været et mål for netværket, dels at få ændret denne beslutning, dels at følge op på udviklingen i GPE, og søge at påvirke det til at blive mere effektivt. I 2010 blev der især arbejdet på dette område i forhold til kapacitetsopbygning og etablering af internationale samarbejdsrelationer, samt visse fortalervirksomheds initiativer. I 2011 har der i stigende grad være fokus på videreførelsen af fortalervirksomhed i relation til GPE. Et andet tema, som netværket tog op i 2012 var sammenhængen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed for uddannelse. Her var målet at skabe debat mellem NGOer, Danida, Projektrådgivningen og konsulenter om praksis for bevillinger, implementering og monitorering af NGO uddannelsesprogrammer i Syd. 1 Her refereres specielt til social innovation, der defineres som udvikling af nyskabende måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål i spændingsfeltet mellem civilsamfundet, offentlige og private virksomheder det er ideer der skaber forandring/løser problemer. Format udarbejdet den Side 6 af 9

7 Hvilke fortalerstrategier har netværket brugt/anvendt i perioden: På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet søgt at sætte emner på den politiske dagsorden og påvirket politiske aktører, processer og resultater (Politikudvikling)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten indenfor ressourcebasen (Debat internt i miljøet)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten i den bredere offentlighed (Offentlig debat)? Fortalervirksomhed ifht. GPE: Strategien kan siges at have haft to strenge: Et fokus har været at påvirke udviklingen i GPE hen imod større effektivitet via vores internationale samarbejde i GCE (via deltagelse i arbejdsgruppe og deltagelse i GPE event afholdt i København). Derudover har fokus været dialog med danske politikere gennem en proces, som indebar: Brev til udviklingsministeren (sendt af DLF), deltagelse i offentligt møde, hvor vi stillede spørgsmål til oppositionspartierne, brev sendt til oppositionspartierne, brev sendt til den nyudnævnte udviklingsminister, samt møde med udviklingsministeren. Det har ikke været et mål for netværket at påvirke debatten indenfor ressourcebasen, men at inddrage medlemsorganisationer og andre med interesse for feltet i dialog om dansk uddannelsesbistand. Dette er sket bl.a. via nyhedsbreve og ved afholdelse af et fyraftensmøde med chair for GPE, Caroll Bellamy. Det har ikke været et primært mål at bidrage til offentlig debat, men en enkelt oplysningsaktivitet blev afholdt i forbindelse med GPE eventen i København hvor en film produceret af GCE blev vist i S-tog/stationer i Hovedstadsområdet. Fortalervirksomhed ifht. balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed: Strategien var her, at fremdrage dilemmaer og problemstillinger via et afdækkende studie, og at lægge op til debat mellem alle relevante aktører på baggrund af studiet. Dialogen inkluderede både Danida embedsfolk og medlemmer indenfor ressourcebasen, som deltog i en workshop. Opsummering fra workshoppen er inkluderet i den endelige version af studiet. 14. Fakta box Antal åbne/offentlige arrangementer 3 Antal deltagere i åbne/offentlige arrangementer 56 Antal større konferencer (med netværket som hovedarrangør evt. i samarbejde med anden organisation) Antal deltagere i større konferencer 25 Antal kurser/workshops/træning (systematiseret kompetenceopbygning) 8 Antal deltagere i kursus/workshops/træning 125 Antal persondage (antal deltagere * antal dage) 1359 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget i kurser/workshops/træning (den systematiserede kompetenceopbygning)? Hvor mange % af deltagerne i kurser/workshops/træning var nye i netværkssammenhæng? Antal faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper 19 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget som faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper? Hvor mange % af medlemsorganisationerne har været involveret i netværkets fortalervirksomhed? Hvor mange besøgende har der været på hjemmesiden? Hvor mange nyhedsbreve er sendt ud? 12 Hvor mange modtager nyhedsbrevene? % Ikke opgjort 34 % Ikke opgjort Ikke opgjort Format udarbejdet den Side 7 af 9

8 DEL 2: Tematisk fokus og resultater 15. Bidrag til kapacitetsudvikling af det danske NGO miljø Giv en vurdering af netværketsinitiativets bidrag til NGO FORUMs strategiske prioriteter i bevillingsperioden 1) Globale tendenser og/eller 2) Metodeudvikling: Netværkets to delmål indskriver sig i NGO-forums tematiske prioriteter: Globale tendenser (delmål 1) og Unges indflydelse (delmål 2). Netværkets arbejde har haft relevans bredere i NGOmiljøet især ifht.: Netværket har med sit fortalervirksomhedsarbejde via GCE vist en model for, hvordan indgåelse i internationale netværk og alliancer i forhold til globale udviklingstendenser kan løfte både vidensniveau, kapacitet og indflydelse for danske NGOer. Derudover har netværket med sit fokus på balancen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed tilvejebragt ny viden og skabt dialog, som har stor relevans i forhold til fortolkning/implementering af civilsamfundsstrategien. I forhold til temaet unges indflydelse indskriver netværkenes arbejde sig i det overordnede tema vækst og beskæftigelse, som står højt på bistandsdagsorden. Netværkene har især bidraget til, at der i vækstdagsordenen bør lægges vægt på unges adgang til uddannelse/beskæftigelse, og at NGOerne har en særlig rolle. Afsluttende rapport: Giv en samlet vurdering af netværksinitiativets bidrag til kapacitetsudvikling af (hele) det danske NGO miljø indenfor det specifikke faglige tema, som initiativet beskæftiger sig med: Se venligst ovenfor. 16. Resultater For resultatrapportering bruges rapporteringsformatets bilag 3. Afsluttende rapport: Med udgangspunkt i resultaterne gives en vurdering af i hvilken grad netværkets egne strategiske mål overordnet (development objective) såvel som delmål (outcomes) er nået. Konklusioner fra refleksions sessioner og evalueringer (interne og eksterne) kan med fordel bruges til at illustrere. Vi vurderer, at den overordnede målsætning: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til at fremme Uddannelse for Alle i Syd i vid udstrækning er blevet nået. I forhold til delmål 1: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til fortalervirksomhed for Uddannelse for Alle i den internationale bistandsdagsorden, har der været lagt stor vægt på at engagere netværket i internationalt samarbejde og i konkrete fortalervirksomheds initiativer i dansk kontekst. De medlemmer, som har deltaget i træningsaktiviteter og i selve fortalervirksomhedsarbejdet har fået ny viden, netværk og metode til at arbejde med fortalervirksomhed for uddannelse i både Nord og Syd. Den nye arbejdsform, som netværket her har afprøvet kræver dog også tid at udvikle. Der har været færre workshops/kurser end normalt at deltage i, og modeller for involvering i det konkrete fortalervirksomhed/internationale arbejde fra flere medlemmers side tager tid at udvikle. Dette afspejler sig bl.a. i, at den kvantitative målsætning om deltagelse ikke blev nået. Samtidig er det klart, at de danske NGOer har etableret sig en stærk plads som fortalere for uddannelse både i dansk og international sammenhæng. Med hensyn til delmål 2: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til at arbejde med og indgå nye i partnerskaber til fremme af ungdoms- og voksenuddannelse i Syd har en række træningsaktiviteter har i høj grad løftet medlemmernes viden og kapacitet til at designe relevante programmer i forhold til uddannelse/beskæftigelse for unge i Syd. Samtidig har udarbejdelse af et studie til ADEA og gennemførelse af et forløb med fokus på partnerskaber med virksomheder været en form for pilot-aktiviteter for netværkene, som har medført en række nye kontakter for netværkenes medlemmer. Social innovation har været et af nøgleordene, som arbejdet med dette tema har sat fokus på. Erfaringerne fra forløbet peger på, at der blandt danske NGOer er et potentiale for at bidrage med social innovation via partnerskaber indenfor dette felt, men at der også fortsat er brug for udvikling hos NGOerne for at løfte denne opgave. 17. Problemer og justeringer Hvilke problemer har netværket måttet forholde sig til i rapporteringsperioden? Som nævnt ovenfor (og jfr. årsrapport 2010) har der været behov for en refleksion i netværket i over temagruppernes rolle og funktion. I 2011 valgte vi primært, at lade temagrupperne stå for egne arrangementer (som beskrevet ovenfor). Sideløbende gennemførtes i foråret 2011 en inspirationsproces i netværket med ekstern konsulent, med henblik på at afklare fremtidige ønsker til aktiviteter samt mulige fremtidige arbejdsformer fra På baggrund af procesen og i lyset af, at ressourcerne til de faglige netværk fremover forventes at være endnu færre, besluttede styregruppen, at man fremover ikke vil køre temagrupper. Erfaringen er, at velfungerende temagrupper kræver facilitering fra en koordinator på højt niveau for at give et relevant udbytte for alle deltagere og tilstrækkelig høj kvalitet i aktiviteterne. Da vi forventer mindre koordinator tid fremover har vi valgt, i stedet at etablere elektroniske sparringsgrupper, som skal sikre relevans og ejerskab. Hvilke justeringer i arbejdsplanen såvel som i budgettet, er blevet gennemført (punktform og begrundelse)? Der er blevet bevilget en no-cost forlængelse for projektperioden indtil (bevilget ). Begrundelsen er, at den planlagte ADEA konference er blevet udsat til februar Format udarbejdet den Side 8 af 9

9 SAMMENDRAG 18. Sammendrag (max ½ side) Skriv et kortfattet sammendrag (vurdering) af netværksinitiativets vigtigste resultater, problemer og læring i den indeværende bevillingsperiode (max. ½ side). Formålet er at sammendraget kan bruges direkte i rapporteringen til DA- NIDA. Den overordnede målsætning: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til at fremme Uddannelse for Alle i Syd er i vid udstrækning blevet nået. I forhold til delmål 1: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til fortalervirksomhed for Uddannelse for Alle i den internationale bistandsdagsorden, har netværket været effektivt involveret i internationalt samarbejde (Global Campaign for Education, Fast Track Initiative, Global Partnership for Education, international advocacy gruppe m.m.) og i konkrete fortalervirksomheds initiativer i dansk kontekst. Medlemmerne har deltaget aktivt i træningsaktiviteter og i selve fortalervirksomhedsarbejdet, og har fået ny viden og metoder til at arbejde med fortalervirksomhed for uddannelse i både Nord og Syd. De danske NGOer har etableret sig som fortalere for finansiering af kvalitetsuddannelse både i dansk og international sammenhæng. Med hensyn til delmål 2: At styrke de deltagende NGOers kapacitet til at arbejde med og indgå nye i partnerskaber til fremme af ungdoms- og voksenuddannelse i Syd har medlemsorganisationernes aktive deltagelse i en række træningsaktiviteter i høj grad løftet deres viden og kapacitet til at inddrage området i strategier og designe relevante programmer i forhold til uddannelse/beskæftigelse for unge i Syd. Samtidig har udarbejdelse af et studie til ADEA, deltagelse i ADEA konferencen og gennemførelse af et forløb med fokus på partnerskaber med virksomheder været en form for pilot-aktiviteter for netværket, som har medført en række nye kontakter for netværkets medlemmer. Social innovation har dette tema sat fokus på. Et andet tema, som netværket tog op i 2012 var sammenhængen mellem serviceydelser og fortalervirksomhed for uddannelse En væsentlig læring peger på, at desto mere kapacitet de danske NGOer erhverver sig ift fortalervirksomhed for EfA og aktivt deltager i gennem netværk, desto større er potentialet for at styrke og støtte Syd partnerne i deres fortalervirksomhed og linke fortalervirksomheden i Syd og Nord. Den nye arbejdsform, som netværket her har afprøvet kræver tid at udvikle. Social innovation har været et af nøgleordene i arbejdet med at indgå nye partnerskaber til at fremme ungdoms-og voksenuddannelse i Syd. Erfaringerne fra forløbet peger på, at der blandt danske NGOer er et potentiale for at bidrage med social innovation via partnerskaber indenfor dette felt, men at der også fortsat er brug for udvikling hos NGOerne for at løfte denne opgave. BILAG som skal sendes med årsrapporten Bilag 1: Format for finansiel rapport i forhold til oprindelig budget. Bilag 2: Medlemmernes involveringsgrad (skal udfyldes). Bilag 3: Resultat rapportering Bilag 4: Statistisk oversigt over aktiviteter i Uddannelsesnetværket 2011 Format udarbejdet den Side 9 af 9