Ansøgningsskema Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgningsskema 2013 - Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk"

Transkript

1 Ansøgningsskema Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Ansøgning som word dokument på MAX 7½ SIDE (eksl. forside og bilag) sendes elektronisk til NGO FORUMs netværkskoordinator på Alle godkendte ansøgninger lægges op på NGO FORUMs hjemmeside som pdf fil. Netværksinitiativet: Juridisk og økonomisk ansvarlig organisation ( lead agency ): Antal organisationer, der aktivt vil involvere sig i initiativet (liste vedlægges som bilag 1): Navn: Børne-og Ungdomsnetværket Kontaktperson: Camilla Bruun Randrup Navn: Red Barnet Adr: Rosenørns Alle 12, 1634 København V Tlf: Kontaktperson: Marianne Bo Paludan Netværket har i alt 50 medlemmer hvoraf 17 har tilkendegivet at de aktivt vil involvere sig i initiativet (se venligst bilag 1 og bilag 2) Ansøgt støtteperiode: 1. januar december 2014 Ansøgt samlet beløb fra NGO FORUM: DKK (se bilag 3) Ansøgt beløb fra NGO FORUM første støtteår: DKK (se bilag 3) Andre finansieringskilder til initiativet (medfinansiering): 2013: kr. i medfinansiering fra medlemmer kr. i husleje fra Red Barnet 2014: kr. i medfinansiering fra medlemmer kr. i husleje fra Red Barnet Eventuelt tidligere bevillinger (navn, 2012 bevilling: Støtte til marginaliserede børn og unge som implementeringsperiode og beløb): aktører i civilsamfundet i Syd ( kr.) Resumé (max. 15 linjer): Medborgerskab er ikke det første, man tænker på, når talen er på børn og unge i Syd. Børn og unge indgår ofte ikke i de etablerede og formelle strukturer i samfundet og har derfor begrænsede muligheder for at indgå i samfundet som aktive medborgere. Børne- og Ungdomsnetværket sætter med dette initiativ fokus på, hvordan NGO er bedst kan skabe muligheder og rammer for aktivt medborgerskab. Børne- og Ungdomsnetværket ønsker at støtte medlemsorganisationerne i i samspil med deres lokale partnerorganisationer - at udvikle børn og unges kompetencer i relation til organisering, meningsdannelse og egen fortalervirksomhed. Sidstnævnte sætter fokus på, hvordan medlemsorganisationerne kan medvirke til at skabe muligheder for inddragelse i relation til at stille lokale duty-bearers til ansvar og hvordan børn og unge kan inddrages i lokale beslutningsprocesser. Men medborgerskab skal ikke kun forstås som deltagelse i offentlige beslutningsprocesser eller deltagelse i nationale og internationale set-ups (børneparlamenter, konferencer, medier osv.), men ligeså meget som de daglige beslutningsprocesser, der foregår der, hvor børn opholder sig: i familien, skoler, klubber, landsbyen, børneorganisationer og i NGO er. Det er derfor vigtigt at søge at undersøge og forstå, hvordan medborgerskab i relation til børn og unge kan folde sig ud i en given lokal kontekst, for på den måde at kunne udvikle kapacitetsopbygningsstrategier, som leder til autentiske former for medborgerskab. 1

2 1. Tema (max. 1 ½ side) 1.1 Beskriv netværksinitiativets faglige tematik. Børne- og Ungdomsnetværket beskæftiger sig med børn og unge i udviklingslandene med de problemstillinger såvel som potentialer, der knytter sig til arbejdet med henholdsvis børn og unge som aktører i det generelle udviklingssamarbejde ligesom netværket agerer som fortaler for henholdsvis børns og unges interesser i forhold til prioriteter i udviklingsbistanden. 1.2 Hvilke problemstillinger indenfor det faglige tema vil initiativet sætte fokus på, og hvordan relaterer de sig til de overordnede udviklingstendenser og tværgående problemstillinger beskrevet i den danske civilsamfundsstrategi? Deltagelse og inddragelse er væsentlige forudsætninger for aktive medborgere i et pulserende civilsamfund. Det er afgørende, jf. såvel Civilsamfundsstrategien og Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde, at vi skaber gode rammer for, at børn og unge i Syd kan organisere sig og tage medansvar for samfundsudviklingen ved at etablere muligheder for at det at øve medborgerskab i trygge rammer - og dermed gradvist gøre børn og unge i stand til at påvirke eget liv. Det sætter fokus på medlemsorganisationernes arbejde med udvikling af de kompetencer, som relaterer sig til medborgerskab: kreativ og kritisk refleksion, beslutningstagning, problemløsning, effektiv kommunikation og handlekraft. Det handler om at støtte børn og unges organisering, meningsdannelse og egen fortalervirksomhed. Børn og unge skal lære at søge indflydelse, og medlemsorganisationerne skal understøtte, at børn og unge høres og inddrages i offentlige beslutningsprocesser - enten direkte eller via forudgående samtykke - i relation til emner, som vedrører deres tilværelse og udviklingsmuligheder. Der er en tendens til, at NGO er prioriteter børns aktive deltagelse i large-scale events højere end det at søge at skabe gode rammer for medborgerskab i hverdagen. Men medborgerskab skal ikke kun forstå som deltagelse i offentlige beslutningsprocesser eller deltagelse i nationale og internationale set-ups (børneparlamenter, konferencer, medier etc.), men ligeså meget i relation til de daglige beslutningsprocesser, som foregår der, hvor børn opholder sig: i familien, skoler, klubber, landsbyen, børneorganisationer og i NGO er. Det er derfor vigtigt at søge at undersøge og forstå, hvordan medborgerskab i relation til børn og unge kan folde sig ud i en given lokal kontekst, for på den måde at kunne udvikle kapacitetsopbygningsstrategier, som leder til autentiske former for medborgerskab. Her har familien, forældrene og i det hele taget voksne, som har særligt ansvar for børn og unge, afgørende indflydelse på måde, som deltagelse og det at tage ansvar folder sig ud i den helt nære kontekst, ligesom de er centrale spillere i relation til udviklingen af de kompetencer, som barnet eller det unge menneske senere bringer med ud i det omgivende samfund som aktiv medborger. Det er derfor afgørende for en lokal NGO at søge at få indblik i, hvordan familie, forældre og voksne med særligt ansvar forstår og forvalter deres forpligtelse i relation til børnekonventionen og også hvordan de er blevet introduceret til børnekonventionen for på den måde at forstå, hvori deres udfordringer, eventuelle tvivl og barrierer består. Det vil give mulighed for at kunne udvikle nye tilgange til dialog om børn og unges deltagelse og ansvar - som har langt større sandsynlighed for at kunne lede til udvikling af kompetencer, som reelt styrker et aktivt medborgerskab og samtidig medvirke til at skabe gode rammer for dette. Det er Børne- og ungdomsnetværkets opfattelse, at der mangler viden om, hvad der reelt er gode rammer for udfoldelse af børn og unges medborgerskab. Initiativet vil derfor gennemføre mini-studier i Syd, idet vi ønsker at undersøge og sammenligne modeller for børn og unges deltagelse i lokale beslutningsprocesser og som en del af dette at kigge på, hvad der sker med beslutningerne efterfølgende. Alt sammen med henblik på at afdække hvilke elementer, der skal være til stede, hvis vi ønsker at fremme gode rammer for børn og unges medborgerskab. På baggrund af udkommet af ministudier og kapacitetsafdæknings- og opbygningsforløb ønsker Børne- og ungdomsnetværket at samle de deltagende medlemsorganisationer med henblik på at facilitere en opfølgning 2

3 sammen med lokale partnerorganisationer, som særligt sætter fokus på fortalervirksomhed lokalt i relation til medborgerskab. 1.3 Hvad er det strategiske mål ( development objective ) for initiativet og hvilke overordnede resultater (outcomes) forventes opnået? Her henvises også til bilag 4. Det overordnede strategiske mål: Børne- og ungdomsnetværket har bidraget til at styrke NGO ernes kapacitet til at facilitere børn og unges aktive medborgerskab med fokus på udviklingen af såvel gode rammer samt de kompetencer, som er forudsætningen for børn og unges ytringsmuligheder, organisering, handlekraft og inddragelse i lokale beslutningsprocesser. Resultat 1: Gode rammer for børn og unges medborgerskab i lokalsamfundet: Børne- og ungdomsnetværket har styrket medlemsorganisationernes kapacitet til lokalt at medvirke til at skabe gode rammer for børn og unges medborgerskab. Resultat 2: Børn og unge udvikler medborgerskab-kompetencer i tæt dialog med lokalsamfundet: Børne- og ungdomsnetværket har styrket medlemsorganisationernes kapacitet til at arbejde med børn og unge som aktive medborgere med fokus på følgende kompetencer: (1) Kritisk og kreativ tænkning/refleksion, (2) Beslutningstagen, (3) Problemløsning, (4) Effektiv kommunikation og handlekraft. Resultat 3: Lokale partnere er fortalere for børn og unges medborgerskab i lokalsamfundet: Børne- og ungdomsnetværket har som opfølgning på ministudier og kapacitetsopbygningsforløb bidraget til, at medlemsorganisationerne styrker lokale partnere i arbejdet med at fremme børn og unges medborgerskab baseret på børn og unges egen erfaringer og prioriteringer. 2. Initiativets forankring, eget bidrag og organisering (max. 1 ½ side) 2.1 Skitser forberedelsesprocessen der har resulteret i denne ansøgning, herunder eventuelle møder og forundersøgelser. Børne- og ungdomsnetværket har med skiftende tilgange arbejdet med børn og unge som aktører i civilsamfundet. På årsmødet i marts 2012 blev temaet for nærværende ansøgning identificeret og diskuteret. Tema og metoder er således identificeret ud fra medlemsorganisationernes ønsker og behov. Efter årsmødet har netværkets styregruppe (som består af 7 medlemsorganisationer) og netværkskoordinatoren afholdt flere møder for at udforme, diskutere og kvalitetssikre konceptnote og ansøgning med udgangspunkt i de på årsmødet identificerede behov. 2.2 Hvordan vil initiativet bidrage til at kapacitetsudviklingen forankres bredt i de deltagende organisationer? Forankring sikres ved, at aktiviteter søsættes i samspil mellem koordinator, styregruppe og medlemsorganisationer. Udvikling og gennemførelse af mini-studier vil ske i samarbejde med de deltagende medlemsorganisationer og deres partnere i Syd. De deltagende organisationer vil indgå i en baggrundsgruppe, som har til formål at designe og planlægge de konkrete aktiviteter, så de matcher medlemmernes behov og ønsker. Udkommet vil løbende formidles til netværkets medlemmer via hjemmeside og nyhedsbreve. Udkommet af ministudierne vil indgå i designet af et modulopbygget kapacitetsopbygningsforløb bestående af workshops, individuelle forandringsinitiativer, peer-grupper og coaching. Særligt arbejdet med forandringsinitiativerne mellem modulerne vil medvirke til at forankre læring i organisationerne, hvilket styrkes, såfremt en medlemsorganisation deltager med mere end en ansat. Deltagerne bliver i et evalueringsskema bedt om at angive, hvordan de planlægger at bruge ny viden til kapacitetsopbygning bredere i organisationen. 3

4 2.3 Hvordan bidrager og forpligter de aktivt deltagende organisationer sig til initiativet f.ex. i forhold til medarbejdertid, økonomiske bidrag og ledelsens opbakning? Bilag 1 kan bruges som reference. Hvilken rolle forventer lead organisationen at spille? Her henvises til Bilag 1. De organisationer, som sammen med deres partnere vil indgå i felt-studie i Syd og/eller i det modulopbyggede kapacitetsopbygningsforløb, vil skulle investere en del medarbejdertid. Derudover vil Børne- og ungdomsnetværket søge at få de deltagende medlemsorganisationer, som har mulighed for det, til at bidrage økonomisk, eksempelvis til godtgørelse af partnerorganisationens udgifter i forbindelse med deltagelse i studie, afholdelse af workshops, mv. Denne tilgang har netværket tidligere haft succes med, og vi forventer, at medlemmerne vil bidrage med ca.10 % af det samlede budget. Værtsorganisationen stiller desuden kontorplads til rådighed for netværket. Ved deltagelse i længerevarende forløb kræves tilsagn fra organisationernes ledelser. 2.4 Beskriv hvordan initiativet vil organiseres, herunder beslutningsstruktur (eventuel styregruppe, referencegruppe eller lign. og medlemmer af denne), ansvarsfordeling (vedlæg evt. ToR for beslutningsstrukturen), informations- og kommunikationsstrukturer samt økonomistyring. Initiativet gennemføres af Børne- og ungdomsnetværket, hvis funktion og organisering er fastlagt i netværkets vedtægter: Årsmødet er netværkets øverste myndighed, som vælger styregruppen. Netværkets styregruppe, som i dag består af 7 medlemsorganisationer (Red Barnet, Plan, Børnefonden, IBIS, OD, AC-Børnehjælp og DUF) har ansvaret for: at forvalte de bevilligede midler; at ansætte og fungere som arbejdsgiver for netværkskoordinatoren; at monitorere igangværende aktiviteter; samt at godkende årsrapporter og regnskaber. Netværkets aktiviteter koordineres af netværkskoordinatoren. 2.5 Begrund og beskriv brug af evt. koordinator og/eller konsulenter ( sekretariat ) og deres rolle/funktion i forhold til beslutningsstrukturen og netværket mere bredt. Herunder hvordan man vil arbejde for at initiativet ikke bliver udelukkende koordinator drevet. Vedlæg overordnet arbejdsbeskrivelse for evt. koordinator og konsulent(er). Erfaringen viser, at aktivitetsniveauet og medlemmernes engagement og deltagelse styrkes betragteligt med en aktiv og inddragende netværkskoordinator som facilitator. Børne- og ungdomsnetværket ønsker at ansætte en koordinator i 15 timer om ugen til at varetage koordineringen af aktiviteterne, herunder: planlægning og gennemførelse af studier/træningsaktiviteter/workshops, facilitering af baggrundsgruppemøder, udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser/terms of reference, og ansættelse af konsulent til studie og facilitering af proces med Sydpartnere samt konsolidering og formidling af resultater. 3. Den danske ressourcebase (max. 1 side) 3.1 Beskriv den eksisterende danske ressourcebase inden for temaet, herunder de deltagende organisationernes individuelle og kollektive kompetencer i forhold til temaet samt andre netværk inden for samme fagområde. Børne- og Ungdomsnetværket samler en række forskellige medlemsorganisationer, helt præcist 51, som er engageret i udviklingsarbejde med fokus på børn og unge i dansk udviklingsbistand. Medlemmerne udgør således et bredt udsnit af den danske ressourcebase og favner både store og små udviklingsorganisationer, fadderskabsorganisationer, kirkelige organisationer, konsulenter og forskningsinstitutioner. Medlemmerne i netværket repræsenterer alle en faglighed i forhold til udviklingsarbejde med børn og unge, som spænder over forskellige tematiske områder, herunder uddannelse, fadderskaber, demokratisering, børnerettigheder, HIV/AIDS, køn, handicap, reproduktiv sundhed, sport mv. Fælles for mange af netværkets medlemmer er dog, at man har fokus på børn og unges deltagelse samt på at medvirke til, at børn og unge i udviklingslandene får en stærkere position. 3.2 Beskriv eventuelle planer om samarbejde med andre netværk i Danmark inkl. forskningsnetværk. Børne- og ungdomsnetværket vil som hidtil afsøge samarbejdsmuligheder i relation til de øvrige faglige netværk, her særligt Forum for Rettigheder og Diversitet (FORDI), som ud fra en rettighedsbaseret tilgang arbejder med at styrke danske aktører og deres samarbejdspartneres kapacitet til at bekæmpe fattigdom, ulighed og marginalisering. Børn og unge er ikke specifikt nævnt i FORDIs ansøgning, hvilket begrunder, at Børne- og ungdomsnetværkets medlemsorganisationer har udtryk ønske om et særskilt initiativ for denne målgruppe. 4

5 3.3 Beskriv kort eventuelle andre internationale netværk og/eller videnscentre på området og evt. muligheder for samarbejde. Grundet ansøgningens ressourcemæssige omfang indgår dette ikke. 4 Netværkssamarbejde, læring og metode (max. 2 sider) 4.1 Beskriv kort netværksinitiativets vigtigste funktion(er) 1 : 1) netværkssamarbejde (fællesskab), 2) kapacitetsudvikling (læring), 3) fortalervirksomhed, 4) innovation og nytænkning. Netværket har en række vigtige funktioner, som søger at understøtte netværkets formål og strategiske målsætning, og som er baseret på medlemsorganisationernes ønsker og behov: (1) Netværket skal bidrage til faglig sparring, erfaringsudveksling og brobygning mellem danske medlemsorganisationer, der arbejder med projekter og programmer rettet mod børn og unge i Syd. Dette sker bl.a. gennem medlemsorganisationers deltagelse i baggrundsgrupper, hvor aktiviteter designes og planlægges. I forbindelse med gennemførelsen af mini-studierne vil de deltagende organisationer mødes og bidrage til udformningen af studiet (for uddybende informationer om metoden henvises til afsnit 4.2.2). Det faglige fællesskab er vigtigt for medlemsorganisationerne, idet det er med til at inspirere og udvikle arbejdet med børn og unge. (2) Netværket bidrager til udviklingen af både individuelle kompetencer hos medlemsorganisationernes medarbejdere og den organisatoriske kapacitet gennem længerevarende kapacitetsopbygningsforløb og studier. Erfaringen viser, at broen til den organisatoriske praksis ofte er vanskelig at etablere, men Børne- og ungdomsnetværket har tidligere haft succes med, at udvalgte medlemsorganisationer har deltaget i længerevarende kapacitetsudviklingsforløb, som genererer læring på organisatorisk niveau. Eksempler er ministudier i Syd (i samarbejde med lokal partner) eller modulopbyggede kapacitetsforløb, hvor repræsentanter fra medlemsorganisationerne mellem modulerne gennemfører forandringsinitiativer i egne organisationer. Disse aktiviteter kræver, at medlemsorganisationen forpligter sig på at investere en del medarbejdertid, og derfor har ledelsen tilsagn til dette. I nogle tilfælde bidrager medlemsorganisationen også økonomisk. Disse tilgange til kapacitetsopbygning fordrer, at medlemsorganisationen på forhånd gør sig klart, hvordan netværksaktiviteten kan knytte an til organisationens arbejde. Netværket ønsker derfor i 2013/14 at bygge videre på disse tilgange (se også afsnit ) (3) Det er Børne- og ungdomsnetværkets hensigt at deltage aktivt i fortalervirksomhed, når det er fagligt relevant. Som noget nyt vil dette initiativ også, på baggrund af udkommet af ministudierne og kapacitetsafdæknings- og opbygningsforløbet, samle de deltagende medlemsorganisationer med henblik på at facilitere en opfølgning sammen med lokale partnerorganisationer, som særligt sætter fokus på fortalervirksomhed lokalt i relation til børn og unge og medborgerskab. (4) Et netværk skal være dynamisk og levende. Nytænkning og innovation, både i forhold til det valgte tema og de anvendte metoder er afgørende for, at Børne-og ungdomsnetværket forbliver relevant for medlemsorganisationerne. Dette initiativ bygger på en række metoder (mini-studier med Syd-partnerdeltagelse, peer-groups, forandringsinitiativer i medlemsorganisationerne og udvikling af lokal fortalervirksomhed), som alle har vist sig at skabe mulighed for innovation og en friskhed i relation til kapacitetsopbygning hos medlemsorganisationerne - og hos deres Syd-partnere. 1 Der henvises til Netwærk Navigator på NGO FORUMs hjemmeside: 5

6 4.2 Beskriv hvilke metoder og fremgangsmåder netværket vil anvende til 2 : Netværkssamarbejde (skabe et fagligt forum, nye relationer, vidensdeling og formidling, etc.) For at sikre ejerskab og inddragelse af netværkets medlemmer vil netværkskoordinatoren løbende konsultere og inddrage relevante medlemsorganisationer i design og udmøntning af aktiviteter. Dette vil primært ske i form af en baggrundsgruppe, som nedsættes med henblik på at designe og planlægge en konkret aktivitet, eller via af inddragelse af udvalgte medlemsorganisationer i udviklingen af metoder i relation til mini-studierne. Kapacitetsudviklingsforløbet er desuden med til at skabe et fagligt forum, hvor udvalgte medlemsorganisationer løbende mødes om faglig sparring og erfaringsudveksling hvilket bidrager til at udvikle både kontakter og tillid. Hjemmesiden og nyhedsbreve spiller en vigtig rolle i forhold til formidling af netværkets aktiviteter og resultater Kapacitetsopbygning (individuelt og organisatorisk) Børne- og ungdomsnetværket ønsker at bygge videre på den innovative tilgang (udviklet i 2011), som gennem direkte involvering af medlemsorganisationer og deres Syd-partnere, og med metodisk støtte fra Børne- og ungdomsnetværket, sætter fokus på at identificere fremgangsmåder, som virker i en konkret projektkontekst. Studiet organiseres således; (1) netværkskoordinatoren faciliterer processen og yder faglig støtte (2) netværket ansætter en konsulent til at udarbejde metodiske input (eksempelvis interviewguide og spørgeskema) samt til at analysere data, (3) medlemsorganisationerne identificerer partnere i Syd, og faciliteter involveringen af Syd-partneren, som står for selve dataindsamlingen, hvorved læringen i høj grad forankres lokalt og (4) repræsentanter for de deltagende organisationer indgår i en baggrundsgruppe i Danmark, som bidrager med faglige input i processen og er ansvarlige for partnerens involvering i implementeringen. Den metode har mulighed for at kortlægge promising practices og sikre involvering af Syd-partnere. Dokumentation sikres gennem en samlet rapport på studiets udkomme og såfremt de deltagende medlemsorganisationer, efter studiet er afsluttet, deler udkommet af dette, har Syd-partnerne både mulighed for læring undervejs i processen og også, når syntesen er foretaget. Derudover ønsker vi igen at gøre brug af vores meget anerkendte modulopbyggede kursusmodel, som oprindeligt blev udviklet sammen med INTRAC, og som kombinerer en vekselvirkning af kurser/undervisning i relation til det valgte tema, forandringsinitiativer, som den enkelte gennemfører mellem modulerne, og som giver deltageren mulighed for at arbejde indgående med temaet i relation til en konkret problematik i egen organisation. Dette har, hvis man investerer tid og ressourcer i forandringsinitiativet, potentiale til at generere viden, som reelt kan anvendes og skabe forandringer, og dermed sikre ejerskab hos medlemsorganisationerne. På kursusmodulerne er der mulighed for coaching samt feed-back og erfaringsudveksling, forestået af kursusfacilitatoren og i regi af peer-groups, bestående af kolleger fra andre organisationer. Denne fremgangmåde spejler Kolbs- læringscyklus og indeholder både input i form af abstrakt begrebsliggørelse, aktiv eksperimentering, konkrete erfaringer og refleksiv observation Fortalervirksomhed (politik påvirkning og offentlig debat) At styrke børn og unges aktive medborgerskab i Syd handler dels om at udvikle deres kompetencer til at være positive og innovative forandringsagenter, men også om at sikre at rammerne, som muliggør et aktivt medborgerskab, er til stede - og her har NGO erne en vigtig rolle at spille. Der er derfor også fokus på at styrke de danske civilsamfundsorganisationers og deres Syd-partneres kapacitet til at virke som fortalere lokalt for børn og unges interesser. Dette vil ske som opfølgning på ministudierne og kapacitetsopbygningsforløbet Nytænkning og innovation (i forhold til temaet såvel som til måden at drive netværk) Her henvises til afsnit Beskriv hvordan disse bygger på tidligere erfaringer og lessons learnt i eget netværket og/eller andre 2 Det er ikke et krav at initiativet beskæftiger sig med alle fire områder et netværk kan vælge at have fokus på enkelte af dem 6

7 lignende netværk. Den modulopbyggede kursusmodel er med stor succes blevet anvendt af såvel Børne- og ungdomsnetværkets medlemsorganisationer, herunder af Red Barnet, både i DK og Syd-kontekst, og senest af MENA-netværket. Den blev rost i det review af de faglige netværk, som Danida forestod i Her blev det blandt andet fremhævet: Børne- og ungdomsnetværket har udviklet en model for sin kursusvirksomhed, som leder til dannelse af erfarings-grupper i løbet af et længere kursusforløb bestående af flere moduler, tilrettelagt med hjemmeopgaver i perioderne mellem modulerne. Modellen har indtænkt, hvordan opbygning af tillid og etablering af peer groups kan integreres i forløbet. Koordinatoren er opmærksom på mulighederne og gør en indsats for at matche ligesindede organisationer, som kan få glæde af samarbejde og tættere koordinering. Modellen kan betragtes som en best practice, der er gennemprøvet i fire forskellige tematiske kurser. Den fortjener absolut at blive udfoldet metodisk og repliceret i flere forløb, da dette kan være vejen til at fremavle mere organisme og erfaringsudveksling i Børne- og ungdomsnetværket.. Børne- og ungdomsnetværket har gjort sig nogle gode erfaringer med at bygge bro til den organisatoriske læring i forbindelse med eksempelvis integration af handleplaner i kurser og workshop-forløb, som understøtter deltagernes rolle som forandringsagent i egen organisation. Samtidig matches deltagere fra ligesindede /peer organisationer i grupper, som efterfølgende mødes, følger op på resultater og giver sparring på problemer. Det anses for specielt frugtbart at sende flere deltagere fra samme organisation til samme aktivitet, da det forstærker muligheden for at realisere udbyttet af netværksdeltagelsen i hjem-organisationen. Den modulopbyggede kursusmodel er endnu ikke, trods mange år på bagen, blevet beskrevet og dokumenteret som kapacitetsopbygningsmetode. Børne-og ungdomsnetvæket mener, at et meget væsentligt udkomme af de faglige netværks arbejde ikke bare er resultater fra gennemførte aktiviteter, men også dokumentation af metoder, som, erfaringen viser, virker. Derfor ønsker Børne- og ungdomsnetværket at afsætte midler til at dokumentere metoden, således at den gøres tilgængelig for medlemsorganisationer og netværk. Redegør for hvordan erfaringer fra syd tænkes inddraget. De planlagte mini-studier vil bringe medlemsorganisationen i direkte kontakt med partnerorganisationen i Syd i relation til et fælles udviklingstiltag. Dette sætter partnerorganisationen i centrum med fokus på ligeværdigt samarbejde, hvor innovation og nytænkning gives plads og skaber nye typer af erfaringsrum. Erfaringerne fra mini-studierne vil sidenhen blive anvendt i planlægningen og gennemførelsen af det modul-opbyggede kapacitetsforløb, således at observationer og perspektiver fra Syd kan informere kapacitetsopbygningen af Nord. På baggrund af udkommet af ministudier og kapacitetsafdæknings- og opbygningsforløb ønsker Børne- og ungdomsnetværket at samle de deltagende medlemsorganisationer med henblik på at facilitere en opfølgning sammen med lokale partnerorganisationer, som særligt sætter fokus på fortalervirksomhed lokalt i relation til medborgerskab. 4.3 Beskriv hvorledes netværkets opnåede faglige viden og resultater kan formidles til medlemsorganisationer og andre. Hjemmesiden og nyhedsbreve spiller en vigtig rolle i forhold til formidling, ligesom erfaringsudveksling og intern networking er en væsentlig ingrediens i et netværk, hvor fysiske møder bidrager til at udvikle kontakter og tillid. Netværket har en hjemmeside, som fungerer som kalender og nyhedsformidling samt bibliotek for relevante materialer. Hjemmesiden udgør sammen med elektroniske nyhedsbreve hovedkilden til løbende information og kommunikation. Børne- og ungdomsnetværket er etableret på NGO-FORUMs fælles ITnetværksportal sammen andre faglige netværk i Danmark. Dette giver mulighed for at kunne søge viden om de 3 Kilde: Review af Børne- og Ungdomsnetværket 1. marts 2006, samt Syntese på Netværkskonceptet 17. april

8 faglige netværks aktiviteter under samme portal. Endelig skal samarbejde og formidling via de andre NGO netværk fremhæves som en væsentlig formidlingsmekanisme. 5 Aktiviteter og resultater (max. 1½ side) 5.1 Beskriv kort initiativets hovedaktiviteter for hele perioden og hvordan de forventes at bidrage til de forventede resultater (outcomes), som er beskrevet i ansøgningens Punkt 1: Tema. Vi planlægger følgende hovedaktiviteter: (1) mini-studier med involvering af udvalgte medlemsorganisationer og deres partnere i Syd, hvor fokus er på afdækning af gode rammer for børn og unges medborgerskab, herunder hvordan der skabes frugtbart miljø for dette der, hvor barnet eller det unge menneske opholder sig mest: i hjemmet/familien/skolen/klubben osv. Udkommet af ministudiet, som vi forestiller os gennemført i første halvdel af 2013, vil inspirere: (2) Et modulopdelt kursusforløb bestående af en vekselvirkning mellem undervisning/workshops, coaching, peer-groups og forandringsinitiativer i egen organisation, hvor erhvervet ny viden omsættes i praksis. Det modulopbyggede kursusforløb vil afvikles over en periode på 9 måneder. (3) Kursus/seminar med fokus på hvordan medlemsorganisationernes og deres lokale partneres fortalervirksomhed kan udvikles med fokus på børn og unge. Det er planen i den 2-årige aktivitetsperiode at kunne dokumentere eksempler på dette. Tilsammen bidrager dette til ny viden om børn og unge som aktive medborgere. 5.2 Beskriv hvordan netværkssamarbejdet og aktiviteter vil blive monitoreret, dokumenteret og evalueret herunder hvordan medlemsorganisationerne inddrages og indgår i mulige refleksionsprocesser om læring i egen organisation (organisatorisk læring). Børne- og ungdomsnetværket har udarbejdet en monitoreringsstrategi, som forholder sig til følgende niveauer: Årsmøde og årsplan: Årsmødet er Børne- og ungdomsnetværkets øverste myndighed og afholdes én gang om året med det primære formål at monitorere netværkets aktiviteter i det foregående år, samt at identificere hovedaktiviteter for det kommende år. Foreløbigt regnskab fremlægges til godkendelse på årsmødet, ligesom den valgte parlamentariske revisor fremlægger rapport til årsmødet. Styregruppen fremlægger sin beretning, som sammen med udkommet af årsmødet indgår i den årlige status rapport. Styregruppemøde: Kvartalsmæssig monitorering af såvel årsplan/mål-matrix som budget sker til styregruppen. Evaluering: Netværket har i tidligere faser dels gennemført årlige evalueringer dels slutevalueringer (med ekstern facilitering), som har tjent til at monitorere den forløbne fase, men også har sigtet på at sætte mål for det/de følgende år, samt at dokumentere netværkets resultater. I 2009 har netværket gennemført en mindre resultatsyntese. De faglige netværk bør i fællesskab fortsat overveje, hvordan monitoreringssystemerne kan videreudvikles til at kunne opfange den efterfølgende evaluering på organisationsniveau, hvor anvendelse og nytteværdi (resultater) efterspores. Dermed bringes også den langsigtede effekt i Syd ind i billedet. Netværkskoordinatoren er ansvarlig for løbende monitorering af netværkets aktiviteter, hvilket primært vil foregår via afrapportering og opsamling på afholdte seminarer og kurser. 5.3 Beskriv hvordan initiativets aktiviteter og forventede resultater/outcomes kan bidrage til at kvaliteten af de deltagende organisationers arbejde i syd højnes. Mini-studiet anvender en undersøgende tilgang, der tilvejebringer viden fra en konkret kontekst om børn og unge og deres udfordringer, handlemønstre og deres egne løsningsforslag til konkrete problemer. Metoden har et stort potentiale som monitorerings-og evalueringsredskab. Med et relativt simpelt spørgeskema efterfulgt af fokusgruppe interviews, kan man således etablere en solid baseline af kvalitative og kvantitative data i relation til et bestemt tema - og lade dette danne baggrund for en endelig evaluering af indsatsen (se også bilag 5 hvori NGO-FORUM har beskrevet metoden og dokumenteret erfaringerne med mini-studier). Erfaringerne fra tidligere mini-studier viser desuden, at det at sammenholde data på tværs af lande og organisationer er værdifuldt for medlemsorganisationerne og deres Syd-partnere, fordi dette gør det muligt for organisationerne at bevæge sig udover egne projekter/ programmer og hente inspiration fra andre 8

9 medlemsorganisationers arbejde med lignende problemstillinger. Det modulopbyggede kapacitetsopbygningsforløb består af en vekselvirkning mellem kurser, coaching og peergroups, hvor deltagerne har mulighed for at arbejde indgående med temaet og med en konkret problematik fra egen organisation, hvilket giver mulighed for at genere brugbar viden og ejerskab hos medlemsorganisationerne. 5.4 Beskriv hvordan der vil blive arbejdet med organisationernes rolle som partnerorganisationer til civilsamfundsorganisationer i syd. De planlagte mini-studier vil bringe medlemsorganisationen i direkte kontakt med partnerorganisationen i Syd i relation til et fælles udviklingstiltag. Dette sætter partnerorganisationen i centrum i et initiativ som sætter fokus på ligeværdigt samarbejde, og som søger at skabe mulighed for innovation og nytænkning. 6. Eventuelt yderligere relevante oplysninger vedr. initiativet 7. Bilag Bilags oversigt (færdiggøres af ansøgeren): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Liste over aktive medlemsorganisationer og deres involvering i planlægning og implementering og evt. finansielle bidrag 2 Liste over medlemsorganisationer 3 Budget og finansierings plan 4 Resultater og indikatorer 5 Erfaringsopsamling ministudier v/dorthe Skovgaard (på vegne af NGO-FORUM) 6 Jobbeskrivelse for netværkskoordinatoren NGO FORUMs indstillingsudvalg og Stående Udvalg forbeholder sig retten til at rekvirere yderligere information, hvis det findes nødvendigt for den endelige vurdering af ansøgningen. 9

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 NGO FORUM modtog den 20. april 2012 seks ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Præsentationsrunde 3. Kort opdatering på 2010: Hjemmeside Budget 2010 4. Fremtidige

Læs mere

Generelle oplysninger og finansiel rapportering. 2200 København N

Generelle oplysninger og finansiel rapportering. 2200 København N Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Beretning fra styregruppe og temagrupper 2007

Beretning fra styregruppe og temagrupper 2007 Beretning fra styregruppe og temagrupper 2007 Styregruppens beretning v/elsebeth Gravgaard, forkvinde, Årsmøde 5.december 2007 Rammerne Sekretariatet etableret Fra 1.januar 2007 gik Kønsnet finansielle

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Ansøgningsskema 2012 - Større netværksinitiativer

Ansøgningsskema 2012 - Større netværksinitiativer Ansøgningsskema 2012 - Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Ansøgning som word dokument på MAX 7½ SIDE (eksl. forside og bilag) sendes elektronisk til NGO

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere