Hvordan skal ovnen indstilles for at få det bedste resultat? Fokus på kød (kulinarisk kvalitet), elforbrug og vandforbrug. Udarbejdet af: Ina Clausen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skal ovnen indstilles for at få det bedste resultat? Fokus på kød (kulinarisk kvalitet), elforbrug og vandforbrug. Udarbejdet af: Ina Clausen"

Transkript

1 Combiovne Hvordan skal ovnen indstilles for at få det bedste resultat? Fokus på kød (kulinarisk kvalitet), elforbrug og vandforbrug Udarbejdet af: Ina Clausen Fødevaredirektoratet Afdeling for Ernæring

2 Combiovne Hvordan skal ovnen indstilles for at få det bedste resultat? Fokus på kød (kulinarisk kvalitet), elforbrug og vandforbrug FødevareRapport 2002:24 1. udgave, december 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Schultz Bogtryk ISBN: ISSN: Forsidefoto: Fødevaredirektoratet Pris: Kr. 50,- Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: Udarbejdet af: Ina Clausen Tekstbehandling: Anne Lise Christensen Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 11 fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse, koordination af kontrollen og forskning foregår i Mørkhøj ved København. Fødevaredirektoratet har ca årsværk i regionerne og ca. 550 i Mørkhøj. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 FORORD SAMMENDRAG INDLEDNING METODE OG MATERIALE Metodeudvikling Varmefordeling el, vand og varmebehandlingstid Udstyr Forsøgsdesign Variationsparametre i forsøgene Registreringer/Beregninger Statistisk databehandling RESULTATER Varmefordeling Temperatur - 90ºC og 160ºC Ventilation høj og lav Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2 og damptrin Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Variation mellem gentagelser El-forbruget Ovntemperatur - 90ºC og 160ºC Ventilation høj og lav Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2, damptrin Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Variation mellem gentagelser Vand Varmebehandlingstid Ovntemperatur - 90ºC og 160ºC Ventilation høj og lav Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2 og damptrin Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Variation mellem gentagelser Svind og farve Svind

4 5.5.2 Farve Konklusion REFERENCER BILAG

5 1 Forord Dele af arbejdet bag denne rapport er udført under projekt FOKUS (se ramme) og dele er gennemført i Afdeling for Ernæring i Fødevaredirektoratet. En stor tak til de personer, der har udført forsøgene: Økonoma Camilla Bitz Økonoma Lene Andreassen Økonoma Liselotte Larsen Levnedsmiddeltekniker Ken Jensen Slagter og levnedsmiddeltekniker Kem Wilquin Og tak til Mikala Flensted-Jensen, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Levnedsmiddelcentrets statistikgruppe, som gennemførte de statistiske beregninger på data for Vand i foliebakker, temperatur difference, samt til Afdelingsforstander Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet for gennemlæsning og kommentering af rapporten. FOKUS - Forbedring af indkøb og tilberedning af KødUdskæringer i Storkøkkener Formålet med projekt FOKUS har været at forbedre kvaliteten af det kød, der serveres i offentlige institutioner. Projektet har arbejdet med kødkvalitet i forbindelse med indkøb af råvarer samt med tilberedning af kød i storkøkkener. Projektet er gennemført i perioden oktober 1995 til februar 1998 i et samarbejde mellem Storkøkkencentret i Fødevaredirektoratet, Slagteriernes Forskningsinstitut, Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S Fællesindkøb, fire storkøkkener: Amtssygehuset i Glostrup, Centralkøkkenet A/S, Amager Hospital (tidligere Sundby Hospital) og De Gamles By, samt firmaerne: Danish Crown, Oluf Brønnum & Co. A/S og W.R. Grace A/S. Projektet er blevet støttet økonomisk af udviklingskontraktordningen, der administreres af Erhvervsfremmestyrelsen. 5

6 6

7 2 Sammendrag De gennemførte forsøg belyser, hvilke konsekvenser forskellige indstillinger af en combiovn kan have på varmefordeling og el- og vandforbrug samt tilberedningstid, stegesvind og farve for kød. Varmefordeling Begrebet varmefordeling udtrykker i denne rapport, hvor godt en ovn er i stand til at opvarme ensartede produkter til samme centrumtemperatur. Varmefordeling er defineret som differencen mellem temperaturen i centrum af den varmeste og den koldeste enhed i ovnen, når varmebehandlingen er afsluttet. En dårlig varmefordeling (et højt tal) er således udtryk for, at produkterne har meget forskellige centrumtemperaturer ved opvarmningens afslutning. Følgende indstillinger af ovnen er afprøvet i forskellige kombinationer: Ovntemperatur (90ºC og 160ºC), ventilationshastighed (høj og lav), damptrin (ingen, damptrin 1, damptrin 2, damptrin 3 og kogeprogram) og fyldningsgrad (hhv. 9 og 16 forme i ovnen). Da opvarmningen af flydende produkter og faste produkter forløber meget forskelligt skelnes mellem to produkttyper hhv. vand og fars (i folieforme). Nogle af resultaterne skal tages med forbehold, da forsøgene kun er gennemført i én ovn (Hounö Conmatic Line LMC). Der kan eventuelt være forskel både mellem ovne af samme fabrikat og ovne af forskellig fabrikat. Varmefordeling En lav ovntemperatur gav bedre varmefordeling i såvel flydende som faste produkter. Forskellige indstillinger af ventilation og damp havde derimod ikke væsentlig betydning på varmefordelingen - dog var der en tendens til at lav ventilation gav bedst varmefordeling. En høj fyldningsgrad forringede varmefordelingen for faste produkter (fars i foliebakker), hvorimod det ikke havde betydning for flydende produkter (vand i foliebakker). 7

8 Elforbrug Det var uden praktisk betydning for elforbruget, om der blev varmebehandlet ved 90 C eller 160ºC. Det havde tilsyneladende heller ingen betydning, om der blev anvendt høj eller lav ventilation. Men man kan spare på elregningen ved at fylde ovnen op. Når der var vand i folieformene, var det beregnede elforbrug pr. enhed ca. 20% større, når ovnen kun blev fyldt 3/5 op frem for helt op. Når der var fars i folieformene var merforbruget på ca. 50%. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant (med fars i folieformene). Ud fra miljøhensyn ser det således ud til at være væsentligt at fylde ovnen helt op. Vandforbrug Vandforbruget blev selvfølgelig påvirket af niveauet af damp. Det havde derimod ingen betydning, om ovntemperaturen var 90ºC eller 160ºC (produkterne varmebehandles til samme centrumtemperatur). Ligesom ændring af fyldningsgrad eller ventilationsniveau ikke havde væsentlig indvirkning på vandforbruget. Der var dog en tendens til, at høj ventilation øgede vandforbruget ved opvarmning af faste produkter. Tilberedningstid Det tager væsentlig længere tid at varmebehandle ved 90ºC end ved 160ºC. Niveauet af damptilsætning havde også betydning for varmebehandlingstiden. Jo mere damp, jo hurtigere varmebehandling. Det skyldes at vand overfører varme bedre end luft. For flydende produkter kan tiden reduceres væsentligt (fra 55 til 18 min.) ved at anvende damptrin 3 frem for damptrin 0. For faste produkter er tidsforskellen mindre (fra 91 til 81 min.). Når der var vand i folieformene betød høj ventilation en lidt hurtigere varmebehandling. 8

9 Svind Kød svinder det samme ved tilberedning uanset om der bruges damp (50%) eller ej. Lav ovntemperatur resulterede i et lidt højere tilberedningssvind end høj ovntemperatur (samme centrumtemperatur). Farve Det har tilsyneladende ikke betydning for kødoverfladens farve om der tilsættes damp, når ovntemperaturen er 160ºC, hvorimod damptilsætning resulterer i lysere kødfarve (et mere kogt udseende), når ovntemperaturen er 90ºC. Generelt: På baggrund af resultaterne fra denne rapport kan det generelt anbefales at varmebehandle ved lav ovntemperatur detvilsige mindre end 100ºC. For faste produkter er det hensigtsmæssigt ikke at pakke ovnen for tæt af hensyn til varmefordeling. Det kan anbefales at pakke flydende produkter tæt af hensyn til elforbruget. Der er tilsyneladende ikke nogen gavnlig effekt ved at bruge damp, hverken med hensyn til tilberedningssvind eller varmefordeling ved tilberedning af kød. Hvis flydende produkter skal opvarmes hurtigt vil høj ovntemperatur, høj ventilationshastighed og højeste damptrin mindske varmebehandlingstiden væsentligt. 9

10 10

11 3 Indledning I et stort samarbejdsprojekt om kød (FOKUS, se ramme i forord) som Afdeling for Ernæring i Fødevaredirektoratet deltog i, skulle der bl.a. udarbejdes retningslinier for optimal tilberedning af kød i en moderne combiovn. Et af de første store spørgsmål var, hvilke af de mange knapper på combiovnen, der skulle skrues/trykkes på med eller uden damp? Hvor meget damp (4 trin at vælge imellem)? Ventilation (høj og lav)? Ovntemperatur? Centrumtemperatur i kød? Det væsentligste mål var at nå en høj kulinarisk kvalitet af kødet. Men det var også relevant at vurdere resultaterne i lyset af el- og vandforbrug. Kødets centrumtemperatur har stor betydning for kødets kulinariske kvalitet. Derfor blev der indledningsvis målt på, om det var et problem i praksis at opnå ens centrumtemperaturer i alle kødstykker i en ovn. I et tilfældigt storkøkken, på en tilfældig dag, blev der indledningsvis målt centrumtemperaturer (umiddelbart efter stegning) på stege stegt efter sædvanlig praksis. Det viste sig, at variationen i stegenes centrumtemperatur var stor (68ºC - 97ºC) (Clausen et al., 1997), hvilket resulterer i meget forskellig kulinarisk kvalitet. Kødet svinder også mere jo højere centrumtemperaturen er, hvilket kan betragtes som et økonomisk tab, hvis centrumtemperaturen er for høj. Endelig kan det være et hygiejnisk problem, at alle enheder ikke når op på den temperatur, man har tiltænkt. Stegene i det nævnte forsøg var meget forskellige i størrelse ( g), hvilket var en af årsagerne til den store variation i centrumtemperatur (se figur 1). Spørgsmålet var, hvor stor en del af temperaturvariationen, der kunne tillægges ovnen, og om ovntemperatur, damp, ventilation og pakning af ovnen kunne have nogen betydning. Der blev derfor lavet en forsøgsopstilling til at belyse dette. Centrumtemperatur C Vægt af stege (g) Figur 1: Sammenhængen mellem vægten af nakkestege og centrumtemperatur. Måling foretaget på 16 ud af 40 stege i en ovn. Ovntemperatur 250ºC i 20 min. derefter 200ºC i 55 min. Ifølge nogle ovnleverandører resulterer tilsætning af damp under stegning i et væsentlig mindre svind ved stegning af kød samt i øvrig i en bedre kulinarisk kvalitet. Dette var derfor også væsentlig at få afprøvet. 11

12 Forsøgene i denne rapport var designet til at belyse, hvilke konsekvenser forskellig indstilling af ovnen har for varmefordeling mellem produkterne i ovnen, varmebehandlingstid, forbrug af el og vand, samt om damptilsætning resulterer i mindre stegesvind og anderledes udseende. Det var desværre ikke muligt at vurdere den kulinariske kvalitet nærmere. Da der ikke er afprøvet forskellige ovne, kan alle resultaterne ikke generaliseres. Der kan være forskel både mellem ovne af samme fabrikat og ovne af forskellig fabrikat. Med alle de mulige indstillinger af ovnen var det klart, at det var urealistisk at gennemføre alle forsøgene med kød. Der blev derfor arbejdet på at finde en simulant/attrap, der kunne erstatte kød i forsøgene og at udarbejde en generel metode til at vurdere ovne med hensyn til varmefordeling og el- samt vandforbrug. Forsøgene blev udført i to omgange, idet nogle af forsøgene blev gennemført i projekt FOKUS og nogle blev gennemført senere af Afdeling for Ernæring. Dette er grunden til, at der er anvendt to forskellige ovne. Rapporten belyser følgende emner: Forsøg på at udvikle en metode til at vurdere ovnes varmefordeling. Hvordan ovnen skal indstilles med hensyn til temperatur, damp og ventilation for at opnå den bedste varmefordeling, og desuden om det har det betydning, hvor tætpakket ovnen er. Hvordan el- og vandforbrug påvirkes af de forskellige indstillinger af ovnen (temperatur, ventilation, damp og fyldningsgrad). Hvilken betydning stegning med damp har for stegesvind og brunfarvning af kød. Hvordan stegetid påvirkes af ovntemperatur, dampniveau, ventilationshastighed og fyldningsgrad. 12

13 4 Metode og materiale 4.1 Metodeudvikling Der eksisterer ikke en metode, der eksakt kan udtrykke varmefordelingen i ovnen, dvs. hvor ensartet temperaturen er i alle enhederne efter endt varmebehandling. Og det vil være hensigtsmæssigt at finde en metode, som nemt kan anvendes til at udtrykke en eksakt værdi for varmefordeling. En sådan kunne f.eks. indgå i de krav, man stillede til ovne inden indkøb. Varmefordeling Begrebet varmefordeling udtrykker i denne rapport, hvor godt en ovn er i stand til at opvarme ensartede produkter til samme centrumtemperatur. Varmefordeling er defineret som differencen mellem temperaturen i centrum af den varmeste og koldeste enhed i ovnen, når varmebehandlingen er afsluttet. En dårlig varmefordeling (et højt tal) er således udtryk for, at produkterne har meget forskellige centrumtemperaturer ved opvarmningens afslutning. Shead & Roger (1996) har målt forskel i opvarmningstid af kartofler, som udtryk for varmefordeling i ovnen. De opvarmede lige store skiver af kartofler og målte, hvor lang tid det tog at hæve temperaturen et givet antal grader. Denne metode kan være vanskelig at standardisere, da der givet vis kan være forskel på kartoflernes termodynamiske kvalitet. Det er endvidere vanskeligt at måle temperaturen præcist i små enheder på grund af den temperaturgradient, der opstår i produkterne under opvarmningen. Schafheitle & Leight (1989) anvendte sammenkogte retter i sous vide poser til at vurdere ovnens varmefordeling. Der er også kvalitative metoder til at vurdere varmefordelingen i ovnen. En ovnfabrikant har således brugt at vurdere forskel i farve på boller eller småkager af ensartet størrelse. Men denne metode resulterer ikke i en eksakt værdi, der kan reproduceres. Det vil kræve farvemålinger og meget standardiserede boller, både hvad angår størrelse og opskrift. I forsøget på at finde en egnet simulant blev specifik varme og varmeledningsevne for kød og forskellige potentielle muligheder til en kødsimulant fundet i litteraturen (se tabel 1). En 22 % saltopløsning er meget lig kød med hensyn til specifik varme og varmeledningsevne og det er billigt. Aluforme fyldt med 1300 g 22% saltopløsning (NaCl) og anbragt i stegeposer blev derfor valgt som simulant i første omgang. Temperaturen blev målt i vandet ved forsøgets start og efter en fast tid i ovnen. Det var dog besværligt at anvende saltvand og anbringe aluformene i stegeposer de mange forsøg taget i betragtning. Det viste sig endvidere at være uheldigt at anvende fast varmebehandlingstid, da temperaturen blev hævet meget forskelligt ved de forskellige ovnindstillinger, hvilket gav et dårligt sammenligningsgrundlag. 13

14 Tabel 1: Specifik varme og varmeledningsevne for forskellige produkter Specifik varme - C kj/kg o C Varmeledningsevne k J/m s o C vand1 4,2 0,57 NaCl 22% opl.1 3,4 0,57 glycerin1 2,4 0,28 olivenolie1 2,0 0,17 beef1 (okse) 3,2 pork (svin)1 2,9 veal (kalv)1 3,0 bacon1 2,1 okse mager2 3,3 0,4-0,62 okse fedt2 2,6 plastik, polyetylen1 2,3 0,55 1: Earle R. L. (1983) Unit operations in food processing. Pergamon Press, Oxford. 2: Kopi af tabel, oprindelse ukendt. Det blev derfor besluttet at måle temperaturen i samtlige forme, ved varmebehandlingens start, og når vandet havde nået en temperatur på ca. 75 ºC målt med ovnens termometer. Endvidere blev stegeposerne erstattet af alufolie, som blev lagt på som låg, således at folien var i kontakt med vandet, og saltvand blev erstattet med vand, da varmeoverførslen (convection/conduction) har større betydning end den specifikke varme. El- og vandforbrug samt varmebehandlingstiden blev også registreret under samtlige forsøg. Simulanten aluforme med vand er desværre en del forskellig fra kød med hensyn til hvordan varmen ledes gennem produktet. I kød foregår opvarmningen ved konduktion (ledning), hvorimod opvarmningen også vil ske ved konvektion (bevægelse af grupper af molekyler) i vand. I kødet skabes der derfor en temperaturgradient ind gennem kødet under opvarmningen (varmest i overfladen og koldest i centrum), hvorimod temperaturen vil være nogenlunde ensartet i vandet i hele aluformen. Resultater fra forsøg med vandfyldte folieforme kan derfor ikke helt overføres til kød eller lignende produkter, hvorfor det også var nødvendigt at gennemføre nogle forsøg med fars i folieforme. Ved de indledende forsøg (forsøgene med saltvand i folieforme) blev der udført dobbeltbestemmelse for at vurdere reproducerbarheden. Forsøgene blev udført ved 3 forskellige ovnindstillinger - damptrin 1, 2 og 3 ved lav ventilation og 160 o C. Forsøgene blev udført i 2 ovne i to forskellige køkkener af to forskellige teknikere. Tekniker 1 kunne reproducere resultaterne inden for 1 o C (7,4/7,2-4,8/4,8-4,2/3,4). Tekniker 2 kunne reproducere resultaterne inden for 2,5 o C (5,0/6,9-3,6/4,5-5,5/8,0). Resultaterne afhænger altså i høj grad af den, der udfører forsøgene. Metoden er således ikke egnet til en eksakt vurdering af ovnes varmefordeling. 14

15 Det blev endvidere registreret, at temperaturen falder ca. 1ºC i minuttet i vandet under temperaturmålingerne. Det vil sige, at det har stor betydning, hvor hurtig man er til at måle temperaturen i formene. Det kan gøres på ca. 1½-2 min. Temperaturen blev derfor målt i form nr. 1 igen efter temperaturmålingerne for at se, hvor mange ºC vandets temperatur faldt under temperaturmålingerne. Det viste sig, at Tekniker 1 aldrig havde en afvigelse, der var større end 1 o C. Tekniker 2 havde derimod afvigelser fra 0,4-6ºC. For at eliminere denne usikkerhed blev forsøgene i det "første" køkken gentaget med temperaturdatalogger med 8 følere af mærket "Grant". Disse følere blev placeret i formene som vist på nedenstående skema. I de øvrige forme blev der målt temperaturer med det almindelige termometer. Numrene refererer til de numre indgangene på loggeren har. Numrene i parentes angiver i hvilken rækkefølge målingerne er foretaget ved de manuelle målinger. 1 (1) (2) (3) 2 (4) 3 (5) 4 (6) (7) (8) (9) (10) 5 (11) 6 (12) 7 (13) (14) (15) 8 (16) Ved de indledende forsøg hvor tilberedningstiden i ovnen var konstant, blev 4 kombinationer af placering og antal forme i ovnen afprøvet (4 forme på 4 hylder (4/4), 4 forme på 3 hylder, 3 forme på 4 hylder og 3 forme på 3 hylder(3/3)). Der var kun små temperaturforskelle ved opvarmningen af de 4 kombinationer, hvorfor der i de efterfølgende forsøg kun blev afprøvet yderpunkterne 4/4 (16 enheder i alt) og 3/3 (9 enheder i alt). Ved kombinationen 3/3 blev der målt manuelt temperatur i den midterste form. Desværre fandtes ikke en optimal metode til at vurdere varmefordeling, samt el- og vandforbrug i ovne. Det vil være hensigtsmæssigt om der kunne udvikles et produkt, der har termodynamiske egenskaber som kød og som kan genopvarmes gentagne gange uden at ændre egenskaber. I centrum af produktet skulle anbringes en temperaturføler koblet til en datalogger. 4.2 Varmefordeling el, vand og varmebehandlingstid Udstyr Hounö Conmatic Line LMC. Kapacitet til kg stege. (Til forsøg med vand og fars i folieforme) Vandforbrug med fyldt ovn: Kogning: ca. 40 l/time Damptrin 3: ca. 11 l/time Damptrin 2: ca. 2 l/time Damptrin 1: ca. 0,5 l/time 15

16 Rationel ClimaPlus Combi model CP101. Kapacitet til kg stege. (Til forsøg med stege) Digitale håndtermometre og Grant datalogger. Alle termometre/dataloggere er kalibreret over for et referencetermometer, som sikrer sporbarhed til internationale primærnormaler. Vores udstyr har en nøjagtighed på +/- 1 o C. 4.3 Forsøgsdesign Metode - Vand i folieforme Alufolieforme fyldes med 1300 g vand. Alufolie lægges på som låg, således at det er i kontakt med vandet. Folieformene anbringes i flade kantiner. Ovnen indstilles til de ønskede parametre og forvarmes i 10 min. Temperaturen måles inden varmebehandlingens start, og varmebehandlingen standses, når ovnens indbyggede termometer viser 75ºC. Herefter måles temperaturen hurtigst muligt i centrum af samtlige forme og igen i den første form, for at se temperaturfaldet i måletiden. Varmebehandlingstid og el- og vandforbrug registreres ligeledes. Metode Fars i folieforme Alufolieforme fyldes med 1200 g fars. Alufolie lægges på som låg, således at det er i kontakt med farsen. Folieformene anbringes i flade kantiner. Ovnen indstilles til de ønskede parametre og forvarmes i 10 min. Temperaturen måles inden varmebehandlingens start, og varmebehandlingen standses, når ovnens indbyggede termometer viser 80ºC. Herefter måles temperaturen hurtigst muligt i centrum af samtlige forme og igen i den første form, for at se temperaturfaldet i måletiden. Varmebehandlingstid og el- og vandforbrug registreres ligeledes. Metode - Stege 4 stege svinekam uden svær og ben (lang) blev delt i 4 lige store dele i alt 16 små stege med en gennemsnitsvægt på 575 g. Stegene blev fordelt på flade kantiner, således at de 4 stegekombinationer bestod af en delsteg fra hver af de 4 hele stege. Ovnen indstilles til de ønskede parametre og forvarmes i 10 min. Temperaturen følges med temperaturdataloggere (2 følere i hver steg), og varmebehandlingen standses, når begge målesteder er 80ºC. Temperaturen måles med et manuelt termometer efter 20 minutter. Stegene vejes rå og 20 minutter efter varmebehandlingen. Tiden registreres ved start og varmebehandlingens afslutning. Farven på stegene vurderes og de fotograferes. (Clausen og Wilquin, 1999) 16

17 4.3.1 Variationsparametre i forsøgene (Til forsøg med vand og fars i folieforme) Temperatur: 160ºC og 90ºC Ventilation: høj/lav Damptrin:0,1,2,3ogkogeprogram Fyldningsgrad: 16 stk. fordelt med 4 på hver af 4 hylder og 9 stk. fordelt med 3 på hver af 3 hylder. Produkter: 1300 g vand i folieforme og 1200 g fars i folieforme. Ovn, teknikker og målemetode : 2 Hounö ovne af samme fabrikat og størrelse opstillet i 2 forskellige køkkener og betjent af to forskellige teknikere. Der blev anvendt både manuel temperaturmåling og temperaturdataloggere. Følgende kombinationer er gennemført: 1 man: Udført i ovn nr. 1 af tekniker 1 med manuel temperaturmåling. 2 man: Udført i ovn nr. 2 af tekniker 2 med manuel temperaturmåling. 2 log: Udført i ovn nr. 2 af tekniker 2 med temperaturdatalogger Variationsparametre (Til forsøg med stege) Temperatur: 90ºC og 160ºC. Damp: ingen og 50%. 17

18 Oversigt over gennemførte forsøg Vand Ovn Temperatur 160ºC Lav ventilation Høj ventilation 16 forme 9 forme 16 forme 9 forme Damptrin Damptrin Damptrin Damptrin man x x x x x x x x x x x 2man x x x x x x x x x x x x 2 log x x x x x x x x x x x x Blok 1 Blok 2 Blok 3 Vand Ovn Temperatur 90ºC Lav ventilation Høj ventilation Damptrin Damptrin Damptrin Damptrin man x x x x x x x x 2man x x x x x x x x 2log x x x x Blok 4 Blok 5 Vand Ovn Temperatur 100ºC Kogeprogram Lav ventilation Høj ventilation Kogeprogram Kogeprogram Kogeprogram Kogeprogram 1man x x x 2man x x x 2log x Fars Ovn Temperatur 160ºC Lav ventilation Høj ventilation Damptrin Damptrin Damptrin Damptrin man x x x x x x x x 1man x x x x x x x x Blok 1 Blok 2 Blok 3 Fars Ovn Temperatur 90ºC Lav ventilation Høj ventilation Damptrin Damptrin Damptrin Damptrin man x x 1man x x Blok 4 18

19 Kogeprogram (lav ventilation 16 forme): 1 man og 2 man Stege 90ºC 160ºC 0% damp 50% damp 0% damp 50% damp x x x x 4.4 Registreringer/Beregninger Maksimal temperaturstigning blandt enhederne i ovnen: = temperatur inden varmebehandling temperatur når varmebehandling standses. Denne oplysning skal bruges til at se, om temperaturen er hævet nogenlunde samme antal o Ci alle forsøgene - hvis ikke kan det have indflydelse på måling af varmebehandlingstiden og elog vandforbruget. Varmefordeling, se definition under metodeudvikling. 4.5 Statistisk databehandling Variansanalysemodel benyttes. Analyserne er udført i SAS (version 6.12) vha. Proc Glm. Resultaterne anses for statistisk signifikante når P < 0,05. I tabel 2 er vist hvilke af forsøgene, der er anvendt til de enkelte statistisk databehandlinger, samt hvilken slutmodel, der er anvendt til beregning af P-værdien for forsøg med vand og fars i foliebakker. 19

20 Tabel 2: Statistiske modeller Variabel Virkning af/behandling Forsøgsenhed Forsøgs blokke anvendt til analysen (Se oversigt over gennemførte forsøg) Slutmodel til beregning af P- værdi Temp.diff. Ovntemp. Vand Diff. = temp. gent. ºC Fars (1) + 4 Diff. = temp. Ventilation Vand (1) + 3 Diff. = vent damp. Gent vent x damp. Fars (1) + 3 Diff. = vent. Gent. Dampniveau Vand Diff. = damp temp. vent. Fyld. Fars 1 Diff. = damp gent. Fyldningsgrad Vand Diff. = fyld. temp. damp gent. Fars (1) + 2 Diff. = fyld. Gentagelser Vand Diff. = gent. Te mp. Damp fyld. Fars Diff. = gent. Temp vent. Damp fyld. El-forbrug Ovntemp. Vand El = temp. fyld. gent. KWh Fars (1) + 4 El = Temp. Ventilation Vand (1) + 3 El = vent. Gent Fars (1) + 3 El = vent. Dampniveau Vand El = damp temp vent. Fyld. Gent. Fars 1 El = damp Fyldningsgrad Vand El = fyld. Fars (1) + 2 El = fyld. Gentagelser Vand El = gent. Temp. Damp fyld. Fars El = gent temp. vent damp fyld. Vandforbrug Ovntemp. Vand Vand = temp. Liter Fars (1) + 4 Vand = temp damp. Ventilation Vand (1) + 3 Vand = vent damp Fars (1) + 3 Vand = vent damp Dampniveau Vand Vand = damp Fars 1 Vand = damp Fyldningsgrad Vand Vand = fyld damp Fars (1) + 2 Vand = fyld. Damp Gentagelser Vand Vand = gent damp Fars Vand = gent vent. Tid Ovntemp. Vand Tid=temp.dampfyld Min. Fars (1) + 4 Tid = temp. Ventilation Vand (1) + 3 Tid = vent. Damp Fars (1) + 3 Tid = vent Dampniveau Vand Tid = damp temp fyld Fars 1 Tid = damp Fyldningsgrad Vand Tid = fyld temp damp Fars (1) + 2 Tid = fyld. damp gent Gentagelser Vand Tid = gent damp temp Fars Tid=genttemp. () kun modsvarende dele af blokken er anvendt Diff = temperaturdifference Temp = ovntemperatur Vent = Ventilation Damp = dampniveau Fyld = Fyldningsgrad Gent = Gentagelser 20

21 5 Resultater 5.1 Varmefordeling Hvad har betydning for at opnå ensartet temperaturer i alle enhederne i ovnen? I det følgende angives de undersøgte parametre, der har vist at have betydning for varmefordeling (statistisk signifikante), fx om det giver en bedre varmefordeling kun at fylde ovnen delvist op frem for at fylde den helt op. Der er analyseret for betydningen af at ændre ovntemperaturer, ventilationshastigheder, fyldningsgrad af ovnen, dampindstillinger og variationer ved gentagelser. En faktor, som også kan have indflydelse på varmefordeling i enhederne er, om ovnen forvarmes. Dette har vi ikke undersøgt effekten af. Men Åge Dam fra Hounö oplyser, at det giver den bedste varmefordeling, at forvarme ovnen. Det skyldes, at der fra ovnens vægge udsendes kraftig strålevarme under opvarmningen af ovnen, som i øvrig kun tager ca. 5 min. Herved vil de enheder, der er nærmest ovnvæggene udsættes for den kraftigste varmepåvirkning. Bedst er det at forvarme til højere temperatur, end man ønsker at stege ved, da man derved forhindrer, at ovnen skruer op for varmen som følge af, at temperaturen falder, når ovndøren åbnes i forbindelse med at produkterne sættes ind i ovne. Når man anvender ovne med ventilation, skal man være opmærksom på, at temperaturen ofte skal indstilles 20ºC under den temperatur, man sædvanligvis anvender, og at produkterne ofte skal have 10-20% kortere tid i ovnen i forhold til traditionel tilberedningstid Temperatur - 90ºC og 160ºC Vand i folieforme: Ovntemperaturen forårsagede signifikant forskel i varmefordeling ved opvarmning af vand i folieforme (P = 0,001). Ovntemperatur Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) 90ºC 3,1ºC 160ºC 5,6ºC Fars i folieforme: Ovntemperaturen forårsagede signifikant forskel i varmefordeling ved opvarmning af fars i folieforme (P = 0,003). Temperatur Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) 90ºC 2,2ºC 160ºC 7,9ºC Det ses af tabellerne, at spredningen i temperaturerne mellem enhederne i ovnen bliver mindst, hvis temperaturen er sat til 90ºC, svarende til at en langsommere opvarmning giver en 21

22 mere ensartet varmefordeling. Og det ser ud til at effekten af lav ovntemperatur er større for faste produkter end for flydende. Temperaturregistreringerne på svinekamme varmebehandlet ved henholdsvis 90ºC og 160ºC illustrerer meget tydeligt den forskel i variation, der var mellem høj og lav ovntemperatur. Til trods for at der kun blev varmebehandlet 4 stege (to temperaturfølere i hver) var den laveste temperaturmåling 48ºC, da den højeste var 80ºC (ovntemperatur 160ºC). Den store temperaturforskel er ikke et helt reelt udtryk for temperaturvariation i stegene, idet alle følere sandsynligvis ikke var placeret præcis i midten. Andre forsøg har vist, at der en centimeter fra centrum kan være 10ºC varmere end i centrum, når der steges ved sædvanlige høje temperaturer. Varmebehandling ved lav ovntemperatur giver derimod en mere ensartet varme ind gennem kødet (se i øvrigt Stegning af kød myter fakta og nye metoder af Clausen og Lassen, 2002). En anden grund til den store temperaturvariation er, at nogle af stegene ikke er helt optøede ved varmebehandlingens start. Ved ovntemperatur på 90ºC var den laveste temperatur 77ºC, da den højeste var 80 C. Det giver således langt mindre variation i temperatur mellem de forskellige enheder i ovnen, når der varmebehandles ved lav ovntemperatur. Når man steger ved høj ovntemperatur, kan det have stor betydning i hvilken steg termometret anbringes, og om føleren anbringes præcis i centrum. Traditionel stegning kan give store forskelle i stegenes centrumtemperaturer Lavtemperatur-stegning betyder, at stegenes centrumtemperaturer bliver stort set ens 22

23 5.1.2 Ventilation høj og lav Vand i folieforme: Der blev næsten fundet signifikant effekt af ventilation med hensyn til varmefordeling (P = 0,056). Disse resultaterne tyder på, at den bedste varmefordeling opnås ved lav ventilation frem for høj. Der blev fundet signifikant vekselvirkning mellem ventilation og damp (P = 0,021). Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) Ventilation Damp Ingen Damp Trin 1 Damp Trin 2 Damp Trin 3 Høj 7,3ºC 5,8ºC 6,2ºC 7,4ºC Lav 4,9ºC 7,4ºC 5,9ºC 4,5ºC Fars i folieforme: Der blev ikke fundet signifikant effekt af ventilation (med fars i folieforme) med hensyn til varmefordeling (P = 0,082), men der er dog en tendens, og det er lav ventilation, der giver den bedste varmefordeling Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2 og damptrin 3 Der var ikke effekt af damptilsætning med hensyn til varmefordeling for både vand i folieforme (P = 0,284) og fars i folieforme (P = 0,189) Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Vand i folieforme: Når der var vand i folieformene, havde det ingen betydning med hensyn til varmefordeling, om der var 9 eller 16 foliebakker i ovnen (P = 0,316). Fars i folieforme: Det havde signifikant betydning for varmefordelingen, om der var 9 eller 16 folieforme i ovnen, når de var fyldt med fars (P = 0,005). Varmefordelingen var bedst, når ovnen kun var fyldt med 9 forme. Fyldning Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) 9 forme 4,2ºC 16 forme 7,9ºC Det har tilsyneladende ikke betydning om ovnen fyldes helt eller delvist op ved opvarmning af flydende produkter, hvorimod det har betydning ved faste produkter. Varmefordelingen bliver bedst ved at fylde 9 forme i ovnen (fordelt med 3 forme på hver af 3 hylder) frem for 16 forme (fordelt med 4 på hver af 4 hylder (se tabel). Årsagen til at der er forskel på faste og flydende produkter kan skyldes den længere tid, det tager at opvarme fars frem for vand. Ud fra hensynet til varmefordelingen kan det anbefales, at ovnen ikke pakkes for tæt. Ifølge fabrikanten er ovnens kapacitet kg. 16 forme svarer til ca. 20 kg. 23

24 5.1.5 Variation mellem gentagelser Vand i folieforme: Der var signifikant effekt af gang til gang variationen (P = 0,0002) Teknikker* Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) 1 man. 3,8ºC 1 datalog 3,1ºC 2 man. 6,2ºC To teknikere (1 og 2) udførte forsøgene i to forskellige ovne og målte temperaturen manuelt (man.) med håndholdt digitaltermometer. Tekniker 1 udførte forsøgene både med håndholdt digitaltermometer og temperaturdataloggere (datalog). At hovedvirkningen af de tre teknikker/metoder er stærkt signifikant skyldes sandsynligvis den tidligere omtalte forskel i den tid, det tager teknikerne at måle temperaturerne i alle enhederne snarere end, at der er forskel på ovnene. Det at temperaturen i enhederne begynder at dale, så snart de fjernes fra ovnen, bevirker at differencen bliver mindre jo hurtigere målingerne foretages. Fars i folieforme: Der var også signifikant forskellig effekt af gentagelserne ved måling på fars (P = 0,019), til trods for at det var den samme tekniker og det samme udstyr, der blev anvendt til målingerne. Varmefordeling (Temperaturdifference) Gennemsnit (vægtet) 1. gang 2,4ºC 2. gang 4,4ºC Det er vanskelig at finde én god forklaring på det. Årsagen kan være variation i ovnen, forskel i farsen, samt at temperaturen muligvis ikke er hævet helt til samme niveau. Ved målingerne på vand var der derimod ikke stor forskel fra gang til gang, når den samme tekniker udførte forsøgene til trods for forskel i måleudstyr. Alt i alt kan konkluderes, at der er vanskeligt at bruge en af metoderne til objektive bedømmelser af forskellige ovnes varmefordeling. Der må findes andre metoder, hvis et mål for varmefordeling skal kunne indføres som standard (se metodeudvikling). Sheard & Rodger (1995) undersøgte, hvor stor forskel der var i opvarmningstid ved opvarmning af store sous vide-pakkede kartoffelskiver fra 20ºC til 75ºC i 10 cateringovne. Ovnene varierede meget både med hensyn til generel opvarmningshastighed og ensartethed af opvarmning af produkterne. Den kartoffelskive, der var langsomst om at blive opvarmet, tog 1,7-3 gange så lang tid som den hurtigste. Schafheitle & Light (1989) varmebehandlede sous vide-pakkede retter (170 g) i catering ovne og fandt stor variation i den tid, det tog at opvarme produkterne til 80ºC (15-39 min). 24

25 Man kan således konkludere, at det er et generelt problem at varmebehandle ensartet i cateringovne. Uens opvarmning af produkter kan betyde uens kulinarisk kvalitet og forskellige pasteuriseringsværdier af produkterne. 5.2 El-forbruget - hvordan sparer man bedst? Ovntemperatur - 90ºC og 160ºC Vand i folieforme: Der var signifikant effekt af at sænke temperaturen fra 160ºC til 90ºC (P= 0,0017) med hensyn til elforbrug. Det var dog i realiteten meget lidt elforbruget blev reduceret ved at sænke ovntemperaturen fra 160 til 90 C (se tabellen), og forsøgsdata viste, at temperaturen generelt blev hævet et par grader mindre i formene, når ovntemperaturen var 90ºC, end når den var 160 C. Det kan være forklaringen på det lavere elforbrug. Den systematisk mindre temperaturstigning kan skyldes, at temperaturen stiger mere i enhederne opvarmet ved høj ovntemperatur end ved lav temperatur, efter at varmebehandlingen er afsluttet. Dette er tilfældet for kød, hvor varmeledningen foregår ved konduktion. Temperatur Elforbrug Gennemsnit (vægtet) 90ºC 1,7 kwh 160ºC 1,9 kwh Fars i folieforme: Der var ikke signifikant effekt af ovntemperaturen med hensyn til elforbrug ved varmebehandling af fars i folieforme(p = 0,159) Ventilation høj og lav Vand i folieforme: Der var ikke signifikant forskel i elforbruget uanset, om der blev brugt høj eller lav ventilation, når temperaturen blev hævet det samme antal ºC i vand i folieforme (P = 0,202). Fars i folieforme: Der var tendens til, men ikke signifikant forskel i elforbrug ved opvarmning af fars (P = 0,057). Gennemsnitligt elforbrug for henholdsvis høj og lav ventilation var 7,4 og 6,2 kwh. Grunden til forskellen mellem opvarmning af vand og fars skyldes formodentlig den længere tid det tager at opvarme fars Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2, damptrin 3 Vand i folieforme: Der var ikke signifikant forskel i elforbrug ved forskellige niveauer af damptilsætning (P = 0,0823), men der var en tendens til at elforbruget var højst uden damptilsætning (gennemsnitlig 1,8 kwh mod 1,6 kwh ved damptrin 2). Fars i folieforme: Damptilsætning havde ikke nogen betydning for elforbruget (P = 0,954). 25

26 5.2.4 Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Vand i folieforme: Der var signifikant effekt af at fylde færre enheder i ovnen (P = 0,0001)(gennemsnitlig elforbrug med 16 enheder: 2,2 kwh, 9 enheder 1,4 kwh). Elforbruget pr. enhed i ovnen var 0,14 kwh, når der var 16 enheder i ovnen og 0.16 kwh med 9 enheder i ovnen. Det koster således ekstra el kun af fylde ovnen delvist op merforbruget var ca. 20%. Fyldning Elforbrug Gennemsnit (vægtet) 9 forme 1,4 kwh 16 forme 2,2 kwh Fars i folieforme: Der var ikke signifikant effekt af at fylde færre enheder i ovnen med hensyn til elforbrug (P = 0,124), men dog en tendens. Hvis man regner på tallene, giver 9 forme i ovnen et elforbrug på 0,38 kwh pr. form med fars, og 16 forme giver et elforbrug på 0,56 kwh. Det koster således 50% mere kun at fylde ovnen med 9 forme frem for med 16 forme. Fyldning Elforbrug Gennemsnit (vægtet) 9 forme 5,1 kwh 16 forme 6,2 kwh Variation mellem gentagelser Vand i folieforme: Der var signifikant effekt af gentagelserne (P = 0,0056). Fars i folieforme: Der var ikke signifikant effekt af gentagelserne. Disse resultater er mindre praktisk anvendelige. At der er forskel i forsøgene med vand kan skyldes, at der bl.a. er benyttet 2 forskellige ovne. 5.3 Vand - hvor stort er forbruget? Vandmålerne var ikke i stand til at måle små vandmængder under ca. 1 l. Ved damptrin 1 og 2 blev der i de fleste tilfælde ikke registreret noget vandforbrug ved forsøgene med vand i folieforme. For vand i folieforme var der ikke signifikant effekt af ovntemperaturen med hensyn til vandforbruget (P = 0,242), fyldningsgraden (P = 0,634), ventilationen (P = 0,2364) og gentagelserne (P = 0,480), men naturligt nok af niveauet af damptilsætning (P = 0,001) Damptrin Vandforbrug Gennemsnit (vægtet) 0 0,007 l 1 0,007 l 2 0,16 l 3 2,9 l 26

27 For fars i folieforme var der heller ikke signifikant effekt af ovntemperaturen (P = 0,363), fyldningsgraden (P = 0,857), ventilationen (P= 0,0757) og gentagelser ((P = 0,979), men af niveauet af damptilsætning (P = 0,0004). Der var en tendens til at høj ventilation øgede vandforbruget i forhold til lav ventilation. Damptrin 5.4 Varmebehandlingstid - Er der forskel? Vandforbrug Gennemsnit (vægtet) 0 0 l 1 1,6 l 2 4,2 l 3 5,4 l Ovntemperatur - 90ºC og 160ºC Vand i folieforme: Det gav en signifikant forskel i varmebehandlingstid at ændre ovntemperaturen fra 90 til 160 C (P = 0,0001). Ovntemperatur Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 90ºC 50 min 160ºC 18 min Fars i folieforme: Der gav signifikant forskel i varmebehandlingstid at ændre ovntemperaturen fra 90 til 160ºC (P = 0,0001). Temperatur Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 90ºC 163 min 160ºC 89 min Ventilation høj og lav Vand i folieforme: Det havde signifikant betydning for varmebehandlingstiden, om der blev anvendt lav eller høj ventilationshastighed (P = 0,0001). Ventilation Lav Høj Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 19 min 15 min Fars i folieforme: Det havde ikke betydning for varmebehandlingstiden, om der blev anvendt høj eller lav ventilationshastighed (P = 0,186). 27

28 5.4.3 Dampindstilling ingen, damptrin 1, damptrin 2 og damptrin 3 Vand i folieforme: Det havde signifikant betydning for varmebehandlingstiden, om der blev anvendt damp (P = 0,0001). Damptrin Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 0 55 min 1 34 min 2 26 min 3 18 min Fars i folieforme: Der var signifikant forskel i tid afhængig af niveau af damptilsætning (P= 0,024) Damptrin Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 0 91 min 1 90 min 2 87 min 3 81 min Fyldningsgrad 9 og 16 forme i ovnen Vand i folieforme: Varmebehandlingstiden var ikke signifikant påvirket af, om ovnen blev fyldt med 9 eller 16 forme (P = 0,106), men der var en tendens til, at det gik hurtigere, når ovnen kun blev delvist fyldt (31/36 min). Fars i folieforme: Der var signifikant effekt af om ovnen blev fyldt med 9 eller 16 forme (P = 0,0145). Fyldning Varmebehandlingstid Gennemsnit (vægtet) 9 forme 85 min 16 forme 89 min Variation mellem gentagelser Vand i folieforme: Der var ikke signifikant forskel mellem gentagelser ( P = 0,703). Fars i folieforme: Der var ikke forskel mellem gentagelser (P = 0,188). Disse resultater er mindre praktisk anvendelige. 28

29 5.5 Svind og farve Svind Ovntemperatur: Der var signifikant forskel i svind på de stege, der var stegt ved en ovntemperatur på henholdsvis 90ºC og 160ºC (P = 0,0497). Der er korrigeret for, at alle stegene ikke opnåede den samme temperatur ved varmebehandlingen. For hver afvigende ºC er der korrigeret med 0,8% svind. Hvis centrumtemperaturen har været 2ºC over gennemsnitstemperaturen er der fratrukket 1,6% point i svind. Ovntemperatur Varmebehandlingssvind Gennemsnit 90ºC 38% 160ºC 34% Forskellen i svind kan forklares ved, at det ikke alene er temperaturen, der betyder noget for størrelsen af svindet, men at også tiden har betydning. Kødet svinder fortrinsvis på grund af sammentrækning af muskelfibre, som presser vandet ud. Sammentrækningen sker på grund af denaturering af proteinmolekyler. Og denne denaturering forløber både afhængig af temperaturen og tiden. Damp Der var ikke signifikant forskel på stegesvindet uanset, om der blev stegt uden damp, eller om der blev tilsat 50% damp under stegningen (P = 0,430) Farve Det har tilsyneladende ikke stor betydning for kødoverfladens farve om der tilsættes damp, når ovntemperaturen er 160ºC, hvorimod damptilsætning resulterer i lysere kødfarve (et mere kogt udseende), når ovntemperaturen er 90ºC, hvilket i de fleste tilfælde vil være uønsket (se billeder). Ovntemperatur: 160ºC 50% damp Ovntemperatur: 160ºC Ingen damptilsætning Ovntemperatur: 90ºC 50% damp Ovntemperatur: 90ºC Ingen damptilsætning 29

30 5.6 Konklusion Varmefordeling En lav ovntemperatur gav bedre varmefordeling i såvel flydende som faste produkter. Forskellige indstillinger af ventilation og damp havde derimod ikke væsentlig betydning på varmefordelingen - dog var der en tendens til at lav ventilation gav bedst varmefordeling. En høj fyldningsgrad forringede varmefordelingen for faste produkter (fars i foliebakker), hvorimod det ikke havde betydning for flydende produkter (vand i foliebakker). Elforbrug Det var uden praktisk betydning for elforbruget, om der blev varmebehandlet ved 90 C eller 160ºC. Det havde tilsyneladende heller ingen betydning, om der blev anvendt høj eller lav ventilation. Men man kan spare på elregningen ved at fylde ovnen op. Når der var vand i folieformene, var det beregnede elforbrug pr. enhed ca. 20% større, når ovnen kun blev fyldt 3/5 op frem for helt op. Når der var fars i folieformene var merforbruget på ca. 50%. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant (med fars i folieformene). Ud fra miljøhensyn ser det således ud til at være væsentligt at fylde ovnen helt op. Vandforbrug Vandforbruget blev selvfølgelig påvirket af niveauet af damp. Det havde derimod ingen betydning, om ovntemperaturen var 90ºC eller 160ºC (produkterne varmebehandles til samme centrumtemperatur). Ligesom ændring af fyldningsgrad eller ventilationsniveau ikke havde væsentlig indvirkning på vandforbruget. Der var dog en tendens til, at høj ventilation øgede vandforbruget ved opvarmning af faste produkter. Tilberedningstid Det tager væsentlig længere tid at varmebehandle ved 90ºC end ved 160ºC. Niveauet af damptilsætning havde også betydning for varmebehandlingstiden. Jo mere damp, jo hurtigere varmebehandling. Det skyldes at vand overfører varme bedre end luft. For flydende produkter kan tiden reduceres væsentligt (fra 55 til 18 min.) ved at anvende damptrin 3 frem for damptrin 0. For faste produkter er tidsforskellen mindre (fra 91 til 81 min.). Når der var vand i folieformene betød høj ventilation en lidt hurtigere varmebehandling. Svind Kød svinder det samme ved tilberedning uanset om der bruges damp (50%) eller ej. Lav ovntemperatur resulterede i et lidt højere tilberedningssvind end høj ovntemperatur (samme centrumtemperatur). Farve Det har tilsyneladende ikke betydning for kødoverfladens farve om der tilsættes damp, når ovntemperaturen er 160ºC, hvorimod damptilsætning resulterer i lysere kødfarve (et mere kogt udseende), når ovntemperaturen er 90ºC. 30

31 Generel anbefaling På baggrund af resultaterne fra denne rapport kan det generelt anbefales at varmebehandle ved lav ovntemperatur det vil sige mindre end 100ºC. For faste produkter er det hensigtsmæssigt ikke at pakke ovnen for tæt af hensyn til varmefordeling. Det kan anbefales at pakke flydende produkter tæt af hensyn til elforbruget. Der er tilsyneladende ikke nogen gavnlig effekt ved at bruge damp, hverken med hensyn til tilberedningssvind eller varmefordeling ved tilberedning af kød. Hvis flydende produkter skal opvarmes hurtigt vil høj ovntemperatur, høj ventilationshastighed og højeste damptrin mindske varmebehandlingstiden væsentligt. 31

32 32

33 6 Referencer Clausen I., Lassen A. (2002) Stegning af kød myter fakta og nye metoder. Fødevaredirektoratet, Mørkhøj. pp Clausen I., Lassen A. & Mikkelsen B. E. (1997) End point temperature and cooking loss of neck loin prepared in institutional catering". 43rd International Congress of Meat Science and Technology in Auckland, New Zealand, 27. juli til 1. august, pp Clausen I. Wilquin K. (1999). Effect of oven temperature and steam on international temperature variation, pasteurising value and cooking loss of pork joints. International Congress. Improved tradtional foods for the next century, Spain, Valencia, October 1999, pp Schafheilte J. M. and Light N. D. (1989) Sous-vide preparation and chilled storage of chicken ballotine. International Journal of Food Science and Technology. 24 pp Sheard M.A. and Rodger C. (1995) Optimum heat treatment for sous vide cook-chill products. Food Control. 6. pp

34 34

35 Bilag Man: manuelt betjent termometer Log: temperaturdatalogger LV: lav ventilationshastighed HV høj ventilationshastighed Resultater fra forsøg med vand i folieforme Varmefordeling Termometer OvnTemp Damptrin Antal folieforme Ventilations Temperaturforskel El-forbrug Vand Type ( C) I ovnen Hastighed ( C) Tid (min) (kwh) (l) Køkken G man LV 4,9 25 1,8 0,1 G man LV ,8 0 G man LV 5,8 16 2,3 0 G man LV 3,8 11 1,9 7,1 G man HV 6, G man HV ,9 0 G man HV 7,7 14 1,7 0 G man HV 6, G man del LV 5,2 24 1,5 0 G man del LV 5,5 17 1,3 0 G man del LV 2,8 14 1,4 0,6 G man del LV 3,9 8 1,6 4,4 G man LV 4, ,9 0 G man LV 2,1 60 1,8 0 G man LV 1,7 40 1,9 0 G man LV 2,8? 1,9 0,1 G man 90 0 del LV 3,8 92 1,6 0 G man 90 1 del LV 2,2 37 1,2 0 G man 90 2 del LV 2,3 30 1,2 0 G man 90 3 del LV 1,6 22 1,2 0,01 S man LV 5,5 25 2,4 0 S man LV 9,9 22 2,4 0 S man LV 9,7 18 2,4 0,1 S man LV 7,4 11 2,2 2,9 S man HV 10,7 16 2,1 0 S man HV 8,9 16 2,3 0 S man HV 7,6 15 2,3 0,3 S man HV 9,9 11 2,4 2,1 S man del LV 10,2 23 1,6 0 S man del LV 9,8 20 1,6 0,1 S man del LV 5,6 16 1,6 0,4 S man del LV 6,9 9 1,6 3,1 S man LV 4,3 78 2,2 0 S man LV 7,1 50 2,1 0 S man LV 3, S Man LV 4, ,1 35

36 Varmefordeling Termometer OvnTemp Damptrin Antal folieforme Ventilations Temperaturforskel El-forbrug Vand Type ( C) I ovnen Hastighed ( C) Tid (min) (kwh) (l) Køkken S Man 90 0 del LV ,6 0 S Man 90 1 del LV 3,6 45 1,6 0 S Man 90 2 del LV 3,9 32 1,3 0 S Man 90 3 del LV 4,9 18 1,4 4,3 G Log LV 4,3 30 2,5 0 G Log LV 4,3 22 2,3 0 G Log LV 2,2 19 1,8 0 G Log LV 2,2 12 2,2 2,3 G Log HV 4,5 21 2,3 0 G Log HV 3,5 17 2,1 0 G Log HV 3,4 14 1,3 0,4 G Log HV 6,2 10 2,1 0,5 G Log LV 7,1 84 2,2 0 G Log LV 1,4 54 2,1 0 G Log LV 1, ,2 G Log LV 2,6 29 2,1 2,9 G Log del LV 2,9 22 1,5 0 G Log del LV 2,5 17 1,5 0 G Log del LV ,5 0,3 G Log del LV 7,2 7 1,6 2,3 G Man LV 8,9 9 1,9 5,3 G Man HV 6, ,4 G Man LV 3,1 8 1,6 4,7 G Man HV 6,7 9 2,3 6,1 G Man LV 8,1 10 2,3 6,5 G Man LV 6,7 9 1,6 5,5 G Log LV ,3 3,3 G Log HV ,1 4,4 G Log LV 3,8 9 2,6 4 G Log LV 5,1 9 1,7 3,9 36

37 Resultater fra forsøg med fars i folieforme Antal folieforme I ovnen Varmefordeling Temperaturforskel ( C) Termometer Type OvnTemp (ºC) Damptrin Ventilations Hastighed Tid (min) El-forbrug (kwh) (l) Køkken G Log LV ,4 0 G Log LV 5,4 88 6,2 1,6 G Log LV 7,9 85 7,3 4,2 G Log LV 4,7 82 7,8 5,9 G Log LV 9,4 91 6,4 0 G Log LV 6,9 92 5,4 1,6 G Log LV 8,4 88 5,6 4,2 G Log LV 7,2 80 4,7 4,9 G Log 160 O 9 LV 5,1 85 4,9 0 G Log LV 2,9 79 4,1 4,8 G Log 160 O 9 LV 3,9 90 4,9 0 G Log LV 4,8 84 6,3 5 G Log 160 O 16 HV 7,6 94 7,6 0 G Log HV 7,1 81 7,1 7,4 G Log 160 O 16 HV 11,6 78 6,8 0 G Log HV 14,4 74 8,2 7,3 G Log 90 O 16 LV 2, ,6 0 G Log LV 1, ,2 G Log 90 O 16 LV 2, ,1 0 G Log LV 1, ,6 4,2 Vand 37

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten

Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Visual Cooking gør det nemt at tilberede mad i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten Birte Due Økonoma på Århus Sygehus Storkøkken Århus Sygehus Mere end 80% af den daglige madproduktion

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen Fremtid Vækst Balance Økologisk kød på menuen Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Landbrug & Fødevarer 131014_økokødfolder_8sider.indd 1 21/10/13 15.49 God appetit og arbejdslyst 131014_økokødfolder_8sider.indd

Læs mere

Fakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret

Fakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret Fakta om sous-vide tilberedning i vakuumposer Anne Lassen & Ina Clausen Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret Fakta om sous-vide - tilberedning i vakuumpose FødevareRapport 2000:20 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45652 Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager, Slagteriskolen Roskilde Gitte Svenson, Slagteriskolen Roskilde

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Tab af B-vitaminer i kød ved anvendelsen af forskellige storkøkkenteknologier

Tab af B-vitaminer i kød ved anvendelsen af forskellige storkøkkenteknologier Tab af B-vitaminer i kød ved anvendelsen af forskellige storkøkkenteknologier Kirsten Hansen Anne Lassen Århus Landsdelslaboratorium Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring, Storkøkkencentret Denne

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark

Læs mere

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet

Læs mere

Fup og fakta om tilberedning af kød

Fup og fakta om tilberedning af kød Fup og fakta om tilberedning af kød Ved orienteringsmøde/nytårskur på Axelborg torsdag den 4. og fredag den 5. januar 2007. Af Måltids- og ernæringschef Grethe Andersen - ga@danishmeat.dk Hvad er DMA?

Læs mere

SFP4120PZ. Funktioner. linea 60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE OG PIZZAFUNKTION RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A+

SFP4120PZ. Funktioner. linea 60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE OG PIZZAFUNKTION RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A+ SFP4120PZ 60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE OG PIZZAFUNKTION RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A+ EAN13: 8017709215354 45 cm høj kompaktovn 10 funktioner Ovnvolumen: Netto: 36 liter Brutto:

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne 2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder

Læs mere

1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 23 Litteraturliste 1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og 2 Miljøministeriet (1985). Bekendtgørelse nr. 392 om kvalitetsmæssige

Læs mere

Efter endt brug kan de rustfri dele sættes i opvaskemaskinen. Nemmere bliver det ikke!

Efter endt brug kan de rustfri dele sættes i opvaskemaskinen. Nemmere bliver det ikke! Cobb Grill Tag Cobb med på stranden, på camping, på skovturen, på sejlturen eller med ind til naboen til en spontan middag. Selv på den mindste altan er der plads til en Cobb. Cobb er klar på få minutter

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A

60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A SFP4120 nyhed 60 CM KOMPAKT MULTIFUNKTIONSOVN MED PYROLYSE RUSTFRIT STÅL OG SØLVGLAS ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709189426 45 cm høj Ovnvolumen: Netto: 40 liter Brutto: 41 liter Ovntemperatur: 50-250 C

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING for VARMESKUFFER Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN Indhold 1. GENERELT... 3 1.1 Udpakning... 3 1.2 Beskrivelse... 3 1.3

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Stegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul

Stegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul Stegeanvisning Perfekte stege og fjerkræ til jul For at få den største oplevelse anbefaler vi, at man steger i almindelig varmluft ovn. Ved stegning i ovn skal ovnen altid være på rette temperatur, inden

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax: OPSKRIFTER til 2012-2013 Ørstedsvej 2-9800 Hjørring Telefon: 99 24 56 56 Fax: 98 90 16 93 www.nordenergi.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Kogning af æg 3 Kogning af pasta 4 Stegning

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Varmetolerance Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2016).

Læs mere

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

C92IPX8. classic 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A

C92IPX8. classic 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A C92IPX8 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709150129 Anti fingerprint 5 induktionszoner med fuld effekt Venstre bag: Ø 180 mm, 1850 W Booster 3000 W Venstre

Læs mere

DOSF6390X. Funktioner. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A

DOSF6390X. Funktioner. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A DOSF6390X 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE: A EAN13: 8017709214203 Stor ovn: 6 funktioner Ovnvolumen: Netto: 70 liter Brutto: 79 liter Ovntemperatur 50-270 C 5 niveauer (ovnribber)

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

DO81CSS-5. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE AA

DO81CSS-5. classic 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE AA 60 CM DOBBELT MULTIFUNKTIONSOVNE RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE AA EAN13: 8017709080853 STOR OVN: 8 funktioner Ovnvolumen: 51 liter Ovntemperatur 50-250 C Elektronisk tænd/sluk ur Digital analog ur Minutur

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Storkøkkencentret Afdeling for Ernæring Fødevaredirektoratet 1 Stegning af kød myter, fakta og nye metoder FødevareRapport 2002:01

Læs mere

Svinekam med svær. Kokkens tip. Programmering af combiovn. Fersk Svinekam (ikke ridset)

Svinekam med svær. Kokkens tip. Programmering af combiovn. Fersk Svinekam (ikke ridset) Svinekam med svær Fersk Svinekam (ikke ridset) Programmering af combiovn ClimaOptima 100ºC og 100% fugt i 5 minutter Alarm Svinekammene sættes i ovnen ClimaOptima 100ºC og 100% fugt i 10 minutter Alarm

Læs mere

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan

Læs mere

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... Flensted kartofler Kvalitetsråvarer: Flensted kartofler er produceret af højkvalitetsråvarer, som stort

Læs mere

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund

Læs mere

C92IPX8. classic 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A

C92IPX8. classic 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A C92IPX8 90 CM INDUKTIONSKOMFUR 2 OVNE (1 PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A EAN13: 8017709150129 5 induktionszoner med fuld effekt Venstre bag: Ø 180 mm, 1,85 kw Booster 3,0 kw Venstre frem: Ø 145

Læs mere

Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control

Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control Turbovex A/S Industrivej 9600 Aars Tlf. 96 98 6 Fax 98 6 E-mail: info@turbovex.dk TX Control SETPUNKT TEMP. OP SETPUNKT TEMP. NED BLÆSERTRIN OP BLÆSERTRIN

Læs mere

En skoledag om ENERGI

En skoledag om ENERGI Nord Energi forsyner ca. 93.180 forbrugere med el. nord energi Ørstedsvej 2-9800 Hjørring OPSKRIFTER En skoledag om ENERGI 2015-2016 Telefon: 99 24 56 56 www.nordenergi.dk E-mail: info@nordenergi.dk Side

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VER.

BRUGERVEJLEDNING VER. Dr.CropStore Styring af lager-temperatur BRUGERVEJLEDNING VER. 2.00 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning....4 1.1 Knapindstilling, taster og display...................... 4 1.2 Indstilling, ændring af

Læs mere

SCB92MX8. classic 90 CM GASKOMFUR MED OVNE(1 MULTIFUNKTION) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A

SCB92MX8. classic 90 CM GASKOMFUR MED OVNE(1 MULTIFUNKTION) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A SCB92MX8 classic 90 CM GASKOMFUR MED OVNE(1 MULTIFUNKTION) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A EAN13: 8017709149963 5 brændere Venstre bag : 1,80 kw Venstre frem: 3,00 kw Midte: ekstra hurtig 3,50 kw Højre bag:

Læs mere

Når smage og aromaer udvikler sig over tid!

Når smage og aromaer udvikler sig over tid! SimreSmag Når smage og aromaer udvikler sig over tid! 2 Claus Angelo, Kulinarisk rådgiver Københavns Madhus Økologi kommer fra græsk og betyder at holde hus Paradisæbler fra Pjejecentret Sølunds egen have

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER

1ÅRS GARANTI. et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER 1ÅRS GARANTI et nyt subbrand fra Gram Commercial, der tilbyder KØL OG FRYS AF HØJ KVALITET TIL ATTRAKTIVE PRISER Lige i hjertet til det I en travl hverdag i det professionelle køkken er det vigtigt at

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler Elkedler 11.3.2013 Tænk har testet 18 elkedler i vidt forskelligt design, og fraråder 4 af kedlerne, hvor overfladetemperaturen kommer op på 95 grader. 1 kedel er god på alle punkter og vinder Bedst i

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning Fritureguiden 10 gode råd til bedre friturestegning Mad og olie i forholdet 1:10 Ryst olien grundigt af Salt til sidst Så er der serveret Den optimale friturestegning Ved at følge nogle helt enkle råd

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Din brugermanual DELONGHI EO 1831.A http://da.yourpdfguides.com/dref/3384026

Din brugermanual DELONGHI EO 1831.A http://da.yourpdfguides.com/dref/3384026 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

CE92GPX. classic 90 CM GASKOMFUR MED 2 EL-OVNE (EN PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A

CE92GPX. classic 90 CM GASKOMFUR MED 2 EL-OVNE (EN PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A CE92GPX 90 CM GASKOMFUR MED 2 EL-OVNE (EN PYROLYSE) RUSTFRIT STÅL ENERGIKLASSE A EAN13: 8017709113889 Gaspladen: 6 brændere: Venstre bag /frem: 1,00 kw-hurtig 4,00 kw Midte bag/frem: 1,75 kw-1,00 kw Højre

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Kød i fremtidens storkøkkener

Kød i fremtidens storkøkkener Kød i fremtidens storkøkkener Rapport fra konference om indkøb og tilberedning, 13.1.1998 Redigeret af: Bent Egberg Mikkelsen Bidrag fra: Claus Andersen, Camilla Bitz, Torben Christianen, Margit Dörffer,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere