Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
|
|
- Bertram Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet i 1970'erne. Ved sous-vide vakuumpakkes kødet i varmestabile plastposer og tilberedes i ovn eller vandbad ved temperaturer under 100 C. Kødet kan være råt, inden det pakkes, eller det kan være brunet, marineret eller lignende. Det siges, at fordi temperaturen bliver holdt præcist, så kan kødet tilberedes i flere timer, uden der sker en forringelse. Da det samtidig er i en vakuumpose, vil alle smagsstofferne blive i posen og i kødet, hvilket efter sigende skulle gøre smagen mere intens. Der anvendes sous-vide i en del centralkøkkener, hvor tilberedningstemperaturen ofte ligger omkring C. Det er dog blevet mere og mere udbredt blandt gourmetkokke at anvende LTLTtilberedning, hvor kødet varmebehandles ved temperaturer helt ned til C. At identificere tids-/temperaturkombinationer, der sikrer en acceptabel fødevaresikkerhed kombineret med en gastronomisk høj kvalitet. Perioden Oktober december Samarbejdspartnere Københavns Universitet (KU-Life) havde taget initiativ til et projekt til dokumentation af de sikkerhedsmæssige og gastronomiske aspekter ved LTLT-tilberedning. Projektet opnåede støtte fra Fødevareforskningsprogrammet DMRI medvirkede i projektet med sensoriske analyser og modelforsøg, men ønskede derudover at bidrage med en øget indsats inden for de sikkerhedsmæssige aspekter, hvilket blev finansieret gennem SAF-midler. DTU, fødevareinstituttet: - Tina Beck Hansen Landbrug & fødevarer: - Grethe Andersen 1
2 Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (IFV): - Per Ertbjerg - Susanne Knöchel - Mette Christensen - Line Christensen - Terese Hansen Delprojekter For at imødekomme projektets formål blev der iværksat en række delprojekter hos DMRI: 1. Vurdering af sikkerhed i LTLT-tilberedt okse- og svinekød 2. Vurdering af sikkerhed i LTLT-tilberedt kyllingekød 3. Test af reduktion af L. monocytogenes, Salmonella, VTEC og C. perfringens i svinekød ved varmebehandling til 53 C og 58 C i centrum og med holdetider 4. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt oksekød 5. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt svinekød 6. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt kyllingekød Vurdering af sikkerhed i LTLT-tilberedt okse- og svinekød et var at fastlægge mikrobiologisk sikre holdetider for tilberedning af okse- og svinekød, der er varmebehandlet til centrumstemperaturer på hhv. 53 C, 55 C, 58 C, 63 C og 80 C. En varmebehandling, der sikrer 4 log reduktion af L. monocytogenes og 5 log af Salmonella, er tilstrækkelig for at opnå tilstrækkelig fødevaresikkerhed af varmebehandlet kød. Nedenstående holdetider sikrer 4 log reduktion af L. monocytogenes og 5 log af Salmonella ved fem forskellige centrumstemperaturer i syv udskæringer af okse- og svinekød. 1) Udskæring Centrumstemperatur 53 C 56 C 58 C 63 C 80 C Kylling - overlår 6 h 110 min. 30 min. 0 min. 0 min. Kylling - bryst 6 h 110 min. 30 min. 0 min. 0 min. Svinefilet 6 h 10 min. 0 min. 0 min. Svinefilet 6 h 0 min. Svinelårtunge 6 h 6 h 1) Oksebryst 7,2 h 141 min. 56 min. 0 min. 0 min. Oksefilet 6,7 h 2) 120 min. 2) 40 min. 0 min. 0 min. Okseskank 6,7 h 120 min. - 0 min. 0 min. L. monocytogenes kunne påvises efter opvarmning til 58 C i centrum. Efter 6 h's holdetid kunne L. monocytogenes ikke påvises. Flere målinger inden for de 6 h's holdetid ville sandsynligvis have reduceret holdetiden væsentligt. 2
3 2) Det antages, at oksefilet svarer til okseskank Vurdering af sikkerhed i LTLT-tilberedt kyllingekød et var at vurdere den mikrobiologiske sikkerhed ved servering af kyllingestykker, der var varmebehandlet til centrumtemperaturer på 53 C, 55 C, 58 C, 63 C og 80 C. Varmebehandling til 63 C i centrum uden holdetid er teoretisk beregnet til at sikre tilstrækkeligt drab af de testede patogene bakterier. Varmebehandling til 58 C i centrum uden efterfølgende holdetid ved 58 C kan ikke anbefales, da det teoretisk beregnede drab er mindre end hhv. 4 log (listeria, C. perfringens) og 5 log (Salmonella og E. coli). En holdetid på 30 min. ved 58 C vil sikre hhv. 4 log og 5 log reduktion af de undersøgte patogene bakterier. Varmebehandling til 53 C og 56 C i centrum uden efterfølgende holdetid ved de givne temperaturer kan ikke anbefales. Der anbefales holdetider på hhv. 6 timer og 1t 50 min. ved hhv. 53 C og 56 C. C. perfringens opformeres ikke under opvarmning ved lav temperatur, da det kritiske temperaturområde hurtigt passeres pga. kyllingeudskæringernes størrelse. Test af reduktion af L. monocytogenes, Salmonella, VTEC og C. perfringens i svinekød ved varmebehandling til 53 C og 58 C i centrum og med holdetider et var at teste, om L. monocytogenes og C. perfringens i svinekød reduceres med 4 log, og Salmonella og VTEC med 5 log efter varmebehandling til 53 C og 58 C i centrum og ved efterfølgende at holde denne temperatur i op til 6 timer (holdetid). Ved varmebehandling af svinefilet og -lårtunge til 53 C anbefales en holdetid på 6 timer for at opnå en logreduktion på minimum 4 log og 5 log for hhv. L. monocytogenes og Salmonella. Ved varmebehandling af svinefilet og -lårtunge til 58 C anbefales en holdetid på 6 timer for at sikre tilstrækkelig inaktivering af L. monocytogenes i både små og store muskler. Baggrunden for den konservative anbefaling er, at resultaterne viste, at svinefilet ikke kræver holdetid, mens L. monocytogenes først var inaktiveret efter 6 timer i svinelårtunge. Forsøgsdesignet gjorde det ikke muligt at vise, om en kortere holdetid var tilstrækkelig til inaktivering af L. monocytogenes i svinelårtunge. Salmonella og VTEC inaktiveres uden holdetid ved 58 C. 3
4 Ved opvarmning til 53 C i centrum er der en minimal risiko for en opformering af C. perfringens i et lavt niveau (0,5-1 log), hvilket er under EFSA s max. grænse for opformering. Varmebehandling ved 53 C kan anvendes, hvis det sikres, at temperaturintervallet C passeres på max. 2 timer. Ved opvarmning til 58 C sker der ingen opformering af C. perfringens til et kritisk niveau. Ved varmholdelse i 6 timer ved 58 C er der i dette forsøg vist en reduktion på 2 log cfu/g. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt oksekød At dokumentere sensorisk kvalitet af oksekød (lårtunger fra ungtyre) ved LTLT-tilberedning og traditionel sous-vide tilberedning ved 75 C. Smag og kogesvind af LTLT-tilberedt ungtyrlårtunge afhænger primært af tilberedningstemperaturen, mens teksturegenskaber og udseende påvirkes af både driftstid og temperatur. Kogesvindet er ca. 7 % højere for kød tilberedt ved 58 C sammenlignet med 53 C. Tilberedning ved 58 og 75 C medfører samme kogesvind (ca. 33,5 %). Smagsudviklingen i ungtyrlårtunge styres også af temperaturen, hvor bitter smag og metalsmag sænkes ved stigende tilberedningstemperatur, samtidig med at oksekødssmagen stiger. Kødets udseende afhænger både af tilberedningstemperatur og driftstid. Kød tilberedt ved 53 C er betydeligt mere rosa end kød tilberedt ved 58 C, desuden sænkes intensiteten af rosa farve jo længere tid kødet varmebehandles. Fugtighed på overfladen er som forventet større for 53 C end for 58 C, men overraskende er det, at den er størst, når oksekød tilberedes ved 75 C. Kødet bliver desuden mere saftigt, hvis det tilberedes ved 53 C sammenlignet med 58 C, mens driftstiden har mindre betydning. Desuden er kød tilberedt ved 75 C lige så saftigt som kød tilberedt ved 58 C (uanset driftstid). Den mest optimale kombination af tid og temperatur ved LTLTtilberedning af ungtyrlårtunge er ifølge denne undersøgelse 53 C i 17 timer, da der her opnås maksimal mørhed, uden at gå på kompromis med saftighed. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt svinekød At dokumentere sensorisk kvalitet af svinekød (lårtunger) ved LTLTtilberedning og traditionel sous-vide behandling ved 80 C. 4
5 LTLT-tilberedning af svinelårtunge har især betydning for kødets udseende og tekstur. Betydningen afhænger af, hvilken tilberedningstemperatur (53, 58 og 80 C) og driftstid (+6 timer, +17 timer og +30 timer) der anvendes. Ved 53 C opnås et rosa/råt udseende med megen saftighed og fugtig overflade. Desuden opnås fasthed i konsistensen og en metallisk smag og eftersmag. LTLT-tilberedning ved 58 C medfører et mere gennemstegt udseende med større mørhed og kødsmag, men også en mere smuldrende mundfornemmelse. Driftstid påvirker mørhed ved både 53 og 58 C, mens saftighed, farve og smagsudvikling kun påvirkes af øget driftstid ved 58 C. Kogesvind afhænger ikke af driftstiden, kun af temperaturen kødet er tilberedt ved. Sous-vide-tilberedning medfører generelt et ringere resultat end LTLTtilberedning med en ringere mørhed, saftighed og kødsmag samt et meget gennemstegt og gråligt udseende. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt kyllingekød At dokumentere sensorisk kvalitet af LTLT-tilberedt fjerkræ. LTLT-tilberedning af kyllingekød påvirker både kogesvind, udseende, tekstur og smag af kødet. Teksturegenskaber under tygning samt farve og smag påvirkes hovedsageligt af, hvilken temperatur kødet behandles ved, mens driftstid har mindre betydning. Ved LTLT-tilberedning af kyllingefilet ved 58 C sammenlignet med 53 C opnås kød med mere gennemstegt udseende, kødsmag og kyllingelugt. Varmebehandles kødet derimod ved 53 C, vil kyllingefilet opleves betydeligt mere saftigt, men med mere bitter og metallisk smag. Mørhed påvirkes hverken af tid eller temperatur, sandsynligvis fordi kødet ved alle behandlinger har fået for kraftig en varmebehandling. Driftstid påvirker hovedsageligt graden af sammenhæng ved overskæring samt kyllingelugt, hvor graden af sammenhæng er faldende ved øget driftstid, mens kyllingelugt intensiveres. Der er ved dette forsøg ikke fundet den ideelle LTLT-tilberedning af kyllingefilet. Det anbefales at anvende temperaturer, der kræver minimal driftstid, idet det formodes, at strukturen allerede er ødelagt efter de 6 timers holdetid uanset temperatur. 5
6 Rapporter Rapporter & publikationer Gunvig, M. Vurdering af sikkerhed i LTLT-behandlet oksekød og svinekød, 25. november Gunvig, M. Vurdering af sikkerhed i LTLT-behandlet kyllingekød, 14. januar Gunvig, M. Test af reduktion af L. monocytogenes, Salmonella, VTEC og C. perfringens ved varmebehandling til 53 C og 58 C i centrum og med holdetider. 6. januar 2011 Tørngren, M. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt oksekød. 15. august Tørngren, M. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt svinekød. 15. august Tørngren, M. Sensorisk bedømmelse af LTLT-tilberedt kylling. 15. august Videnskabeligt Christensen, L., Gunvig A., Tørngren, M.A., Aaslyng D.M., Knøchel, S. & Christensen, M. (2012). Sensory characteristics of meat cooked for prolonged times at low temperature. Meat Science 90, Christensen, L., Ertbjerg, P., Aaslyng, M. D., & Christensen, M. (2011). Effect of prolonged heat treatment from 48 C to 63 C on toughness, cooking loss and color of pork. Meat Science, 88, Christensen, L., Bertram, H. C., Aaslyng, M. D., & Christensen, M. (2011). Protein denaturation and water-protein interactions as affected by low temperature long time treatment of porcine Longissimus dorsi. Meat Science, 88, Christensen, L., Sprehn, J. T., Christensen, M., Aaslyng, M. D., Bertram, H. C., (2011). NMR relaxometry and toughness in LTLT treated pork. Christensen, L., Andersen, L., Løje, H., Ertbjerg, P. & Christensen, M. (2011). Effect of prolonged heat treatment at low temperature on shear force and cooking loss in young bulls and cows. 57 th International Congress of Meat Science and Technology (ICoMST), Ghent, Belgium. Christensen, L., Torngren, M. A., & Gunvig, A. (2010). How to obtain safe and tender pork when cooking at "low temperature, long time" (LTLT). 56 th International Congress of Meat Science and Technology, August 15-20, Jeju, South Korea. 6
7 Populær videnskabeligt Nielsen, Ø., H. (2011). Saftige bøffer ved lav temperatur. Kost, ernæring & sundhed, kost & ernæringsforbundet, nr. 7. Gunvig & Tørngren (2011). Bedre produktkvalitet med ændret varmebehandling. DMRI nyhedsbrev oktober Tørngren, M., Gunvig A. (2011). Nu kan ældre og syge nyde en saftig hakkebøf. Forspring N TI årsberetning 2010, Teknologisk Institut dokumenterer, at den saftige steg er sikker. Case 11, side 27. Kongresser & seminarer The 56 th International Congress of Meat Science and Technology 2010, August 15-20, Jeju, South Korea. The 57 th International Congress of Meat Science and Technology 2011, August 7-13, Ghent, Belgium. Pork Academy 2010 at DMRI 2. juni, Roskilde, Denmark Pork Academy 2011 at DMRI 25. maj, Roskilde, Denmark Sikkerhedsvurderingen angiver, at varmebehandling af kød til 63 C og derover sikrer et tilstrækkeligt varmedrab uden brug af driftstid (4 log reduktion for L. monocytogenes, 5 log reduktion for salmonella). Tilberedning ved lavere temperaturer kræver derimod en driftstid, før et tilsvarende varmedrab kan opnås. LTLT-tilberedning ved 53 C kræver holdetider på 7,5 time afhængig af kødtype og muskel, mens tilberedning af samme muskler ved 58 C kun kræver driftstider mellem 0 og 63 min. Tilberedning af kød under 53 C kan ikke anbefales på grund af risiko for vækst af sporedannere. De sensoriske undersøgelser viser, at tid-/temperaturprofilen skal tilpasses den enkelte kødtype, og hvilken anvendelse der tiltænkes produktet. Tilberedningsprofilen har stor betydning for både mørhed, saftighed, smag og udseende, hvor der ved lave temperaturer opnås mere saftige og rosa kødprodukter, mens højere temperaturer giver mere gennemstegt udseende med større svind. Effekt på mørhed afhænger af muskeltype, hvor kylling kræver en så skånsom behandling som muligt for ikke at miste strukturen, mens svinekød (lårtunge) og oksekød (filet fra ungtyre) med fordel kan mørnes under tilberedning. 7
Bedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig
Rapport Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning 20. august 2014 Proj.nr. 1379348-37 AGG/JUSS af svine- og oksekød Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag Ifølge bekendtgørelse om
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mere26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C
Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C 26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr. 1379348-17 Version 5 AGG/MT Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I cateringbranchen
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs mereRapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig
Rapport Reduktion af patogene bakterier ved sous vide behandling af kød ved 58 C 15. juli 2014 Proj.nr.1379348-36 Version 01 AGG/HNH Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I catering- og kødbranchen har
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Læs mereVarmebehandling af kød
Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere
Læs mereSlide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D
Varmebehandling og Nedkøling: Opvarmning og nedkøling De grundlæggende processer Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab KU Hvis opvarmning og nedkøling kan styres og monitoreres præcist kan der
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Læs mereProj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré
22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere
Læs mereRapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Læs mereVarmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
Læs mereVarmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).
Læs mereRapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin
Rapport 1 af 2 27. september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.:
Læs mereRapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereProcesteknologisk overvågning
30. august 2011 Proj.nr. 2000204 JSJN/LHAN Procesteknologisk overvågning Nyhedsbrev nr. 11 August 2011 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Konservering er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs merePakkemetode forringer kødets kvalitet
Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:
Læs mereRapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling
Rapport 2 af 2 27. september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.: LHHR/MTDE/MT
Læs mere29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereI al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed
Sous-vide nørderi Sous vide er en metode til at lavtemperatur-tilberede mad. Meget som min røgegrill. I steder for grillkul kommer varmepåvirkningen fra vand som holdes ved en konstant (lav) temperatur.
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereHvornår er en nedkøling sikker?
Hvornår er en nedkøling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, 14. november Hvad skal vi vide? Sporedanneres vækstmulighed Nedkølingens forløb Sikker nedkøling? Eksempler Sporedanneres vækstpotentiale
Læs mereProcesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 22
Procesteknologisk overvågning Juli 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 22 Juli 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mere2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger
Rapport 2. juli 2014 Proj.nr. 2002308-13 Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Version 1 MATN/MT Betydning af pakkegas for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Mari Ann Tørngren
Læs mereGuide til madlavning på dit Aduro udekøkken
Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken På de følgende sider kan du finde forskellige tips og opskrifter til madlavning på din Aduro kuglegasgrill. Grillens patenterede tragtsystem muliggør, at du
Læs mereVarmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Varmetolerance Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2016).
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mere14 Tilberedning af kød
14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i
Læs mereNøglehulsmærkede spegepølser
Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.
Læs mereRapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereProj.nr Hygiejneberedskab
13. juni 2019 Rapport Proj.nr. 2007044 Hygiejneberedskab Version 2 Generisk risikovurdering ved produktion af sous vide AGLK/MT Anette Granly Koch Formål Sammendrag Formålet med denne rapport er at udarbejde
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereSlutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig
Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereRapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød
Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød Marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereRapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereFormål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré
Læs mereNyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.
Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet
Læs mere14. marts 2013 Proj.nr Version 1 MATN/MT. Rapport. Guidelines for detailpakning af fersk svinekød. Mari Ann Tørngren
Rapport Guidelines for detailpakning af fersk svinekød 14. marts 2013 Proj.nr. 2001533-12 Version 1 MATN/MT Mari Ann Tørngren Koteletter Hakket bov Skinkeschnitzler Flæsk i skiver 1 State of the art Pakning
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereHvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion
Læs mereProjektet er beskrevet i DMRI s SAF-ansøgning 2016 som WP2 under projektet Semiforædlede produkter. WP2. Semiforædlede produkter til foodservice.
22. december 2017 Rapport Proj.nr. 2004287-17 Version 1 Slutrapport MATN/MT Semiforædlede produkter til foodservice SAF 26 WP2a Mari Ann Tørngren Baggrund Projektet Semiforædlede produkter har til hovedformål
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereØkologisk kød på menuen
FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark
Læs mereSous Vide i Storkøkkener
Sous Vide i Storkøkkener Teksten er skrevet af Martin Pihl i samarbejde med Smagsdanner Claus Angelo Indledning s. 1 Sous vide ns rolle i det moderne (travle) køkken s. 2 Sous vide helt overordnet s. 2
Læs mereSPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN
21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt
Læs mereBerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute rs@teknologisk.dk BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Læs mereRapport Mørning ved LTLT-behandling og enzymmarinering. Sammendrag. Semiforædlede produkter foodservice Regitze Petersen. Baggrund og formål
Rapport Mørning ved LTLT-behandling og enzymmarinering Semiforædlede produkter foodservice Regitze Petersen 15. april 2016 Projektnr. 2004287-16 Version 1 Init. REPE/LHHR/MTDE/MT Baggrund og formål Sammendrag
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01
Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid
Læs mereFup og fakta om tilberedning af kød
Fup og fakta om tilberedning af kød Ved orienteringsmøde/nytårskur på Axelborg torsdag den 4. og fredag den 5. januar 2007. Af Måltids- og ernæringschef Grethe Andersen - ga@danishmeat.dk Hvad er DMA?
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereVELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.
VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereFakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret
Fakta om sous-vide tilberedning i vakuumposer Anne Lassen & Ina Clausen Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret Fakta om sous-vide - tilberedning i vakuumpose FødevareRapport 2000:20 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereRapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer. Sammendrag. Semi-forædlede produkter til foodservice. Louise Hededal Hofer. Baggrund og formål
Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer Semi-forædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer 28. juni 2016 Projektnr. 2004287-16 Init.: LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag Sous
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris
Markedsanalyse 13. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris Landbrug & Fødevarer ønsker
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT Delprojekt 4: Mælk og mælkeprodukter 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00330 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter
Læs mereÅrsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag
Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne
Læs mereFormålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.
Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed
Læs mereMål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.
rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig
Læs mereAnvisninger til mættende måltider med fokus på svinekød Erhvervs-ph.d.-projektet Mættende svinekødsprodukter til forebyggelse af overvægt er udført i et samarbejde mellem DMRI, Teknologisk Institut og
Læs mereSous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner
Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,
Læs mereSalmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mereNotat State of the Art Mørningsenzymer
Notat State of the Art Mørningsenzymer Louise Hededal Hofer 3. marts 2016 Projektnr. 2004287-16 Init. LHHR/MT Introduktion Mørhed er en vigtig faktor for spisekvaliteten af kødprodukter. Variationen mellem
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sundere. Sådan griller du. sider
Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan griller du 18 sundere Masser af tips og tricks til grillsæsonen sider Grillmad INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan griller du sundere...
Læs mere