Efter- og videreuddannelsesavis SUNDHED FOR VIDEREKOMNE

Transkript

1 Efter- og videreuddannelsesavis SUNDHED FOR VIDEREKOMNE FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING I PRAKSIS, I TEORI - OG I CYBERSPACE DER ER MANGE MÅDER AT LÆRE PÅ Omtalen af de sundhedsfaglige efter- og videreuddannelsesaktiviteter fylder naturligvis en hel del i spalterne i denne avis. En del af artiklerne beskæftiger sig imidlertid også med, hvordan kompetenceudvikling kræver tæt samspil mellem teori og praksis og med den refleksion, der er afgørende for at lære af det, man hører, ser og gør. Og netop i det krydsfelt vinder informationsteknologien frem. Blandt andet i form af virtuelle læringsrum, der giver plads til at formidle, erfare og debattere uafhængigt af tid og sted. Betty Nørgaard, nr. 2 fra venstre, er en drivkraft i et af de meget aktive rum i cyberspace. LÆS MERE SIDE 11 REFLEKSION I FOKUS Ren teoretisk indlæring har sine svagheder, og praksis kan være en svigefuld læremester, fastslår professor Steen Wackerhausen, der er oplægsholder på en konference i foråret om refleksion i professionspraksis. MERE OM DETTE OG OM KONFERENCEN PÅ SIDE 10

2 2 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS STAFETTEN Uddannelser, der kan bruges til noget Det er virkelig godt at kunne konstatere, at flere og flere gennemfører en videreuddannelse, og at niveauet bliver stadig bedre. Ude på sygehusene kan vi tydeligt mærke det. I den interne debat, i vores udviklingsprojekter og i hverdagen i det hele taget oplever vi, at niveauet er hævet de seneste år. Årsagen ligger i høj grad i den styrkelse af medarbejdernes kompetencer, der er realiseret gennem efter- og videreuddannelse på højt niveau. På Sygehus Lillebælt har vi en strategi for, hvilke medarbejdere i hvilke placeringer, der bør have en diplomuddannelse, en mastergrad eller en kandidatgrad. Det er en rettesnor for os, men jeg lægger mærke til som noget meget positivt, at det sjældent er nødvendigt at overtale nogen til at videreuddanne sig. Motivationen er i den grad til stede. Faktisk er der flere, der ønsker at videreuddanne sig, end vi kan imødekomme. Vi må sige nej til en del, men så er der faktisk nogle, der vælger at tage orlov uden løn og at betale uddannelsen af egen lomme. En anden tendens, vi kan iagttage, er, at nogle gerne vil gennemføre mere end én diplomuddannelse, eller at de vil bygge ovenpå for at tage en mastergrad, en kandidatgrad og måske også kaste sig ud i et ph.d.- stipendium. Også den slags kan der være plads til, så de særlige talenter kan udvikle sig, samtidig med at vi satser på bredden. Jeg kan kun opfatte den udvikling, vi oplever på uddannelsesområdet, som særdeles positiv. Jeg sætter min lid til og forventer at alle, der uddanner sig, også griber stafetten og fører den videre ved at lade deres nyerhvervede kompetencer folde sig ud på arbejdspladsen. Den viden, som uddannelsestilbudene repræsenterer, er jo ikke indkapslet og reserveret til uddannelsesmiljøet. Den skal bruges til noget! En stor del af æren for efter- og videreuddannelsernes succes tilskriver jeg University College Lillebælt. Hele vejen igennem har de været parate til at deltage i den dialog, der er forudsætningen for, at uddannelsestilbudene matcher de behov, vi har på sygehusene og i kommunerne. Uddannelsesforløbene skal give mening, og det gør de! Jeg kan derfor kun anbefale, at vi fortsætter det gode samarbejde i samme spor. Så skal resultaterne nok blive ved med at vise sig i hverdagen. Helle Adolfsen Sygeplejedirektør Sygehus Lillebælt Coaching, selv-ledelse og arbejdsglæde Når Helle Kragh holder coaching-kurser, får kursisterne et frisk pust til både arbejdsliv og privatliv. Lene Berthelsen sørger med sine kurser for, at ledere får fod på ledelsesopgaverne. Til foråret udbyder de sammen kurset,arbejdsglæde, der henvender sig til alle medarbejdere om at være sin egen leder. Den form for coaching, som jeg underviser i er kognitiv, reflekterende, fortæller Helle Kragh, certificeret coach. Og vi kan godt komme langt omkring på et uge-kursus som det, jeg holder hos UCL forår og efterår. Kursisterne ønsker typisk at få en ny vinkel på og redskaber til forandring af aspekter i deres arbejdsliv. Ikke så sjældent finder de ud af, at de skal have noget på plads i sig selv, før de kan tage fat på arbejdspladsen. De må starte et spadestik dybere nede. Men netop det er med til at give deltagerne en fornemmelse af spændvidden i disse enkle coaching-metoder. Klar til brug fra dag et Kort fortalt handler kognitiv coaching om at stille enkle spørgsmål, som får den, der skal coaches, til at tænke nærmere over tingene, end han eller hun ellers får gjort i den travle hverdag. For eksempel om man vil vælge at opleve en situation positivt eller negativt. Udgivet af Den Sundhedsfaglige efter- og videreuddannelsesafdeling ved University College Lillebælt, oktober Journalistisk arbejde: arki tekst kommunikation Grafisk opsætning: Christen Tofte Grafisk Tegnestue Tryk: Datagraf Forsidefoto: Palle Peter Skov Tegneserie: Birger Bromann I bund og grund er coaching positiv, fremadrettet kommunikation, der bygger bro mellem der, hvor du er nu, og der, hvor du vil hen. Og den hjælper med at skabe den forandring, du ønsker, forklarer Helle Kragh. Så det kan bruges til stort set alt og alle. Og teknikken kan bruges med det samme. Redskaber til lederrollen Både coaching-kurset og lederkurset er på programmet hos UCL igen til foråret. Lederkurset kommer rundt om lederens helt centrale rolle som den, der skal sikre, at medarbejderne får dækket de grundlæggende behov for tryghed, anerkendelse, samhørighed og for at kunne gøre en forskel. Vi arbejder blandt andet med, hvordan lederen kan finde ind til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, siger underviser Lene Berthelsen, der selv har 15 års ledererfaring med i rygsækken. Arbejdsglæde sin egen leder Med baggrund i Lene Bertelsens erfaringer fra lederkurset opstod idéen til et kursus Lene Berthelsen (til venstre) og Helle Kragh er begge erfarne undervisere, og sammen har de nu et nyt kursus på vej om trivsel og arbejdsglæde. Foto: Søren Skarby (LB) for medarbejderne, så de og lederne bedre kan spille sammen om at sikre trivsel og dermed effektivitet på arbejdspladsen. Vi kalder det nyudviklede kursus,arbejdsglæde. Helle Kragh vil coache deltagerne til at sætte sig mål. Og jeg vil hjælpe dem med at få afklaret deres styrker og deres læringsstil, så de får en bedre forståelse af deres egen og andres måde at lære på, forklarer Lene Bertelsen. På den måde får vi en synergieffekt af vores kompetencer, og den enkelte medarbejder bliver bevidst om, hvad der skal til for, at han eller hun trives, og om hvilke krav han eller hun skal stille til sin leder og til sig selv. Medarbejderen har nemlig også del i ansvaret for sin trivsel på arbejdspladsen, understreger Lene Berthelsen. Som afslutning på kurset får hver deltager en individuel coaching-samtale og en karriereplan, som kan bruges fremadrettet. Coaching: april 2009 Lederkursus, modul 1: marts 2009 Lederkursus, modul 2: april 2009 Lederkursus, modul 3: maj 2009 Arbejdsglæde: maj 2009 Flere oplysninger på

3 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 3 SKRÆDDERSYET TIL SYGEPLEJERSKER I ALMEN PRAKSIS I Vejle er der en stærk tradition for at udbyde temarækker, der henvender sig målrettet til konsultationssygeplejersker. Konsultationssygeplejerskerne Helle Siersbæk (billedet) og Dorthe Knudsen står bag den nye temarække for kollegerne. Foto: Palle Peter Skov Det begyndte med to konsultationssygeplejersker, der henvendte sig til skolen for at høre, om det ikke kunne være en idé at skabe et efteruddannelsestilbud til konsultationssygeplejersker. Svaret var jo, og i 2004 satte konsulent Grethe Sørensen den første temarække i værk. Siden har hvert år budt på sin nye temarække, altid baseret på idéer og ønsker fra det foregående års deltagere således også i Helle Siersbæk startede som en slags sparringspartner for Grethe Sørensen. I dag har Helle Siersbæk overtaget rollen som tovholder på temarækken, godt supporteret af Dorthe Knudsen. Begge arbejder som konsultationssygeplejerske i det daglige. Fem uafhængige arrangementer Temarækken består altid af fem arrangementer, forklarer Helle Siersbæk, der i øvrigt lægger vægt på, at arrangementerne er gennemført uafhængigt af medicinalindustrien. De fem temadage er uafhængige af hinanden, så man kan vælge et eller flere, som man vil. Egentlig tog vi udgangspunkt i, at overenskomsten giver konsultationssygeplejerskerne ret til fire dages efteruddannelse om året. Vi udbyder fem temadage, men man kan som sagt vælge dem, man vil. Og så er der en form for mængderabat, således at man får den femte temadag gratis, hvis man vælger hele pakken. Jeg er glad for den temarække, vi har i Temarækken for konsultationssygeplejersker : 1. Temadag: Huden. Er gennemført 2. Temadag den 28. oktober: Det danske vaccinationssystem 3. Temadag den 20. november: Den fremmede familie 4. Temadag den 13. januar: Tro, håb og håbløshed 5. Temadag den 24. februar: Klar kommunikation gang i disse måneder, fastslår tovholderen. Vi tager som altid udgangspunkt i, hvad tidligere års deltagere har foreslået, ligesom vi tager hensyn til, hvad der har været på programmet i de seneste år. Resultatet er blevet fem temadage, hvor der både er meget konkret faktuelt indhold og mere bløde alment menneskelige emner og selvfølgelig med en særlig vinkel på emnerne nemlig konsultationssygeplejerskens. Traditionelt er temadagene populære, men Helle Siersbæk fortæller, at der endnu er ledige pladser ved årets arrangementer. Ring på tlf Nyt og gammelt følges ad Til foråret er der hele tre radiografi-kurser på programmet; en gammel populær kending og to helt nye. To nye efteruddannelseskurser inden for radiografi har premiere hos University College Lillebælt til foråret. Det ene udspringer af en efterspørgsel fra deltagere på det eksisterende kursus i Digital Radiografi. Deltagerne arbejder på en mammografiscreeningsafdeling og havde nogle helt specifikke behov for efteruddannelse. På den ene side har denne personalegruppe brug for en naturvidenskabelig del med fokus på optimal anvendelse af apparatur, siger Susanne Vernegreen, adjunkt og uddannelseskoordinator på radiografuddannelsen. På den anden side har de brug for en humanistisk del om patienthåndtering. Der er det særlige ved de patienter, der kommer ind til en mammografi-undersøgelse, at de er raske. Men i det øjeblik, de træder ind ad døren til sygehuset, bliver de sygeliggjort, og det øger deres behov for imødekommenhed, forklaringer og svar fra personalet. Kurset i mammografi trækker derfor blandt andet på undervisere fra Kræftens Bekæmpelse, som kan give deltagerne viden om behandlingen af forskellige kræftformer. Strålebeskyttelse Det andet nye radiografi-kursus giver en indføring i strålebeskyttelse. Også dette kursus imødekommer en konkret efterspørgsel, men denne gang fra en bredere målgruppe. Digital mammografi: april 2009 Strålebeskyttelse: marts 2009 Digital radiografi: 3., 4.,15. og 16. juni 2009 Flere oplysninger på Susanne Vernegreen fortæller, at røntgenundersøgelser udføres på mange afdelinger og ambulatorier, og at det er vigtigt, at alt personale har et kendskab til principperne for strålebeskyttelse. Både af hensyn til patienternes og deres egen sikkerhed. På vores kursus får deltagerne en indføring i, hvordan de betjener apparaturet korrekt, og vi forventer, at kurset vil appellere til en meget bred målgruppe. Digital radiografi i teori og praksis Sidst men ikke mindst har radiografer igen til foråret mulighed for at opdatere sig om digital radiografi på UCL s fire-dages kursus. Nyuddannede radiografer har det med i deres uddannelse, mens radiografer med mange år i praksis kan savne viden om, hvad digital radiografi kan bruges til, og hvordan det bruges. Kurset veksler mellem teori og praksis, og vi opfordrer deltagerne til at lave de praktiske øvelser med udgangspunkt i konkrete situationer fra deres egen praksis, siger Susanne Vernegreen. Vi har masser af fantomer, som man kan lave forsøg på, blandt andet i et billeddiagnostisk læringscenter. Det gør det for eksempel muligt at afprøve, hvordan man opnår det bedste resultat af en undersøgelse. TEMADAG Sundhedsfremme på arbejdspladsen Chris MacDonald skaberen af konceptet Sundhed i balance og kendt fra flere tv-programmer holder en inspirerende temadag om sundhed på arbejdspladsen. Han kommer blandt andet ind på: Hvad er sundhed? Og hvad virker? Motivation for sundhed Kost og motion Stress og restitution Tid: 17. november kl Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Tilmeldingsskema kan hentes på

4 4 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS SÅRDIPLOMUDDANNELSEN ER EN UBETINGET SUCCES To diplommoduler med fokus på sår er meget populære hos de studerende også de, der i forvejen har gennemgået den længerevarende efteruddannelse i sår. Vonnie Zimmerdahl er formand for den styregruppe, der gennem de sidste par år har arbejdet med at ændre den tidligere længerevarende efteruddannelse i sår til diplommoduler. Vi ønskede at hæve niveauet via forskning og kvalitetsudvikling, samtidig med, at vi prioriterede det kliniske og faglige indhold fra den,gamle uddannelse. Jeg må sige, at vores forventninger er indfriet til fulde. Dels er niveauet hævet, dels tiltrækker uddannelsen et stort antal studerende fra hele landet med en fin fordeling af medarbejdere fra primær- som sekundærsektor, fortæller Vonnie Zimmerdahl. Hun bemærker med tilfredshed, at også garvede sårsygeplejersker, der i forvejen havde efteruddannet sig i sår, melder sig til for at få en diplomuddannelse. Siden efteråret 2007 er der gennemført to moduler i Odense; Patientologi mennesker med sår i 2007 og modulet Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til De to diplommoduler med fokus på sår afvikles i Odense og i Herlev. Hvert modul varer seks uger og afsluttes med eksamen. Modulerne retter sig mod medarbejdere fra såvel primær- som sekundærsektor. Patientologi Mennesker med sår udbydes i uge 45 50, Klinisk udvikling i professionspraksis Mennesker med sår udbydes i uge 9 14, mennesker med sår, der er afviklet i foråret Uddannelsen i praksis Sygeplejerske Merete Hartun Jensen, Bispebjerg Hospital, har gennemført de to sårmoduler. Hun har arbejdet med sår i hele sin sygeplejekarriere, først på en ortopædkirurgisk afdeling, senere på sårcentret, hvor hun har været de sidste 11 år. Bag sig har hun altså praktisk erfaring i rigt mål og en efteruddannelse på diabetesområdet. Da muligheden for et kompetenceløft var til stede, greb hun den. Jeg har valgt at tage en samlet diplomuddannelse, fortæller hun. Og det har været en stor gevinst for mig at tage det grundlæggende modul først. Her introduceres vi til videnskabsteori og opgaveskrivning; noget man absolut har glæde af under uddannelsen. Gevinster har der været flere af, og her nævner Merete Hartun Jensen blandt andet den nye teoretiske viden, der kommer hende til gavn i det daglige arbejde. Ikke bare sår Sårbehandling handler jo ikke bare om, hvad vi lægger på et sår. Behandling er også at se behovene hos det enkelte menneske. Sårbehandling handler ikke bare om, hvad vi lægger på et sår, fastslår Merete Hartun Jensen. Foto: Søren M. Osgood Måske er det en dybere samtale om helt andre problemer, der kan forbedre situationen. Samarbejdet på en afdeling spiller også en væsentlig rolle, og via teorien får vi øjnene op for, hvorfor kolleger ikke altid agerer ens. Hvad er årsagerne? Forstår vi det, så evner vi også bedre at håndtere eventuelle problemer og stole på vores egne evner i øvrigt til gavn for patienten og hans eller hendes helbredelse. Populære specialerettede moduler De specialerettede moduler om sårbehandling er eksempler på, hvordan der efterhånden bliver udviklet flere og flere diplommoduler rettet mod særlige specialeområder. Grundlaget er altid et valgmodul på en af diplomuddannelserne, hvor vi ud over det indhold, der er fastlagt på forhånd, tilfører et specialerettet indhold, forklarer konsulent Kirsten Rue Honoré. Ofte er der tale om uddannelsesforløb, som specialet selv eller andre hidtil har udbudt som efteruddannelse. Det er vanskeligt at få et sådant forløb godkendt som kompetencegivende, men når vi kombinerer det med et fastlagt valgmodul, er godkendelsen på plads på forhånd. Der bliver typisk taget hul på udviklingen af et specialerettet modul ved at repræsentanter fra aftagersiden henvender sig til efter- og videreuddannelsens sundhedsafdeling. En styregruppe med repræsentanter for specialet bliver derefter nedsat. Her bliver der lagt vægt på, at styregruppens medlemmer i et vist omfang kan stå inde for, at der faktisk er behov for det nye modul. En arbejdsgruppe fastlægger det specialerettede indhold på modulet og tager stilling til, hvem der kan påtage sig undervisningsopgaven. Efter- og videreuddannelsens sundhedsafdeling er garant for, at studieordningen bliver overholdt. De specialerettede moduler er åbne udbud, hvor alle uanset arbejdsplads eller sundhedsprofession kan deltage. Vil du have mere at vide om eksisterende moduler? Kan du se et behov for et specialerettet modul på dit område? Kontakt Kirsten Rue Honoré på kirh@ucl.dk eller tlf

5 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 5 Etikken i hverdagen I mange sammenhænge fremstår etik som et meget teoretisk og nærmest filosofisk emne, men på diplommodulet i etik handler det i høj grad om etik i hverdagen. Den måde vi forholder os til etikken på er meget relateret til praksis, forklarer cand.mag. Vibeke Graven. Vi vil gerne have folk til at forholde sig eksistentielt til det, de gør. For os er etik tæt forbundet med, hvordan man er, og ikke så meget med, hvad teorien siger. Teorierne er naturligvis vigtige, men vi anvender dem konsekvent i dialog med praksis. Og vi vil gerne give deltagerne redskaber med sig fra undervisningen, så de er i stand til at forholde sig til måden at være på og til at sætte ord på det. Derved bliver de også bedre til at sætte ord på den gode sygepleje, og derved bliver det nemmere at formidle den tavse viden og at flytte nogle ting i praksis. Hele den sygeplejefaglige praksis Dette praksisorienterede fokus på indholdet i det sundhedsfaglige diplommodul i etik vandt gehør hos deltagerne, der hele kurset igennem kastede sig engageret ud i problemstillinger med relevans for deres hverdag. Etik er oppe i tiden, men mange forbinder først og fremmest emnet med de dilemmaer, der opstår i relation til ny teknologi og kontakten til døende patienter og de efterladte, vurderer Vibeke Graven. Det er også relevante temaer, men i undervisningen lægger vi vægt på, at deltagerne får øjnene op for, at etikken er vigtig i hele den sundhedsfaglige praksis. Vi havde for eksempel to bioanalytikere med på holdet, som umiddelbart var lidt skeptiske. Alligevel husker jeg, hvordan en af dem undervejs fortalte om, hvordan hun blev opmærksom på de etiske aspekter, når hun for eksempel skulle dissekere en skjoldbruskkirtel. Hun er ikke i direkte kontakt med patienten, men hendes arbejde og resultaterne af det har enorm betydning for patienten og de pårørende. Diplommodulet i etik blev udbudt første gang af University College Lillebælt i foråret 2008, og det udbydes igen i foråret Tanken er, at det fremover skal udbydes en gang om året. Modulet henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, og det kan indgå i alle diplomuddannelser. Modulet er sammensat af tre temaer: Værdiafklaring. Etiske teorier. Bioetiske problemstillinger. Det kunne bruges til noget Kirsten Hartmann havde paraderne oppe, da hun startede på etik-modulet, men hun opdagede hurtigt, at det kunne omsættes til praksis. Jeg var ærlig talt skeptisk i begyndelsen, erkender Kirsten Hartmann, bioanalytikerunderviser på Patologisk Institut på OUH. Alligevel fik en kollega mig med, og jeg må indrømme, at det blandt andet hang sammen med, at jeg tænkte, at det kunne være rart at følge et modul her i Odense. Jeg er nemlig i gang med en diplomuddannelse, hvor jeg normalt ellers skal rejse til Århus eller København. Store tanker Etik, det er sådan et modeord ligesom coaching. Jeg frygtede, at det ville blive en masse filosofisk snak og føleri, sådan noget med at sidde i rundkreds og snakke om teoretikere, der havde tænkt store tanker, mens de kiggede ud ad vinduet. Som bioanalytiker er jeg vant til at gå mere kontant til værks. Man løser en opgave, får et resultat og går videre til næste opgave. Sådan! Jeg har ingen patientkontakt, men jeg har masser af kontakt til kolleger og studerende. Og da vi for alvor kom i gang med undervisningen, opdagede jeg, at jeg faktisk kunne bruge det til noget. Etik ind i billedet Når det kommer til stykket har det betydet meget for mig både i mit privatliv og i mit arbejdsliv, ikke mindst når jeg underviser. Jeg er for eksempel blevet bedre til at forstå, at selv om målet er givet på forhånd, kan der være forskellige veje derhen. Faktisk synes jeg nu, at etik er så spændende, at jeg er sikker på, at det skal indgå som et element i mit afsluttende projekt på diplomuddannelsen. Det ville jeg have forsvoret, da jeg startede! Rehabilitering på tværs Der er aktuelle planer om et nyt diplommodul om rehabilitering, der skal gå på tværs af diagnoser og sektorer. Grundholdningen er, at rehabiliteringsindsatsen i sin grundsubstans er identisk på tværs af specialerne. Hvis man studerer rehabilitering som en særlig disciplin inden for sygeplejen viser det sig, at der grundlæggende er tale om de samme elementer uanset specialet, fastslår oversygeplejerske Grete Kirketerp, OUH Svendborg Sygehus. Hun er medlem af styregruppen på diabetes- og lungeområdet. Ikke specifikt for specialer Tag for eksempel diabetes. Her kalder man det diabetesskoler, men i bund og grund er det rehabilitering, der er tale om. Her såvel som inden for andre specialer handler det jo om den indsats, der bliver gjort for at bevare livskvalitet, genvinde eller optimere funktionsniveauet og forebygge komplikationer. På samme måde arbejder man med rehabilitering på for eksempel hjerte- og lungeområderne, og det er almindeligt at opfatte rehabilitering som noget specialespecifikt. Men det er det ikke! Derfor går idéen nu ud på at tilrettelægge et nyt diplommodul, der henvender sig til medarbejdere fra flere forskellige specialer i første omgang diabetes, hjertesygdomme og lungesygdomme og fra både primær og sekundær sektor. Der er en vis opgavefordeling mellem sektorerne, men også her er der mange overlap, og det er vigtigt, at vi tænker det samme, når vi snakker rehabilitering. Deltagerne kommer til undervisningen med deres sygdomstænkning som udgangspunkt, og de vil sagtens være i stand til at overføre den generelle viden om rehabilitering til deres respektive specialer. Flere plusser Grete Kirketerp understreger, at alle fag ikke har været inddraget i overvejelserne endnu. Jeg forestiller mig imidlertid, at der kan være, hvad der svarer til en eller to uger på modulet, hvor indholdet retter sig specifikt mod de enkelte specialer, men at undervisningen i øvrigt er fælles. Det vil i mine øjne være en rigtig god løsning, og mon ikke det netop vil give et ekstra plus at have folk fra forskellige specialer til at inspirere hinanden? Det er i hvert fald vigtigt at tænke tværfagligt i praksis, og så er det kun naturligt også at gøre det under uddannelsen. En sidegevinst kan meget vel være, at det med den bredere tilgang og den større målgruppe bliver muligt at udbyde modulet mindst en gang om året. Foto: Grafik og Klinisk Foto, OUH

6 6 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS EN GANG STUDERENDE, ALTID STUDERENDE Nogle orker det ikke. Andre har svært ved at undvære det; at studere og fordybe sig i sit fagområde. Sygeplejerske Hanne Jensen fra Vejle er af de sidstnævnte. Det begyndte i det små, og det fortsætter formodentlig med en ph.d. Jeg er uddannet i Silkeborg tilbage i 1985, og jeg har altid været glad for at være sygeplejerske, fortæller Hanne Jensen. Lige nu er hun på orlov fra anæstesiologisk afdeling på Vejle Sygehus, der indrømmer hun ikke har set ret meget til hende, siden hun fik smag på efter- og videreuddannelse i I langt de fleste år har jeg arbejdet på intensive afdelinger. Det at være så tæt på både patienter og pårørende sammen med vekselvirkningen mellem omsorg og teknologi har altid interesseret mig. Det gør det stadig, men på et tidspunkt måtte der godt ske noget nyt i mit arbejdsliv. En anden slags rejse Hanne Jensens reoler bugner ikke bare af sygeplejefaglig litteratur. Også rejsebøger fra omtrent den halve verden, fylder godt op og hun har været der selv på egne ben. I 2004 tog hun de første skridt ud på en alternativ rute; en rejse i uddannelse. Efterhånden savnede jeg ny inspiration og fik lov til at tage første modul på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Jeg var bare så ivrig, husker hun, og så nervøs for, at der ikke var flere pladser. Men det var der og jeg fik siden ja til at tage et modul hvert halve år. Det passede mig fint at vende hjem til afdelingen med ny viden i bagagen. Tidligere havde jeg arbejdet en del med projekter og kvalitetsudvikling, og nu fik jeg så teorien, der lå bag. Det førte til, at Hanne Jensen i 2005 fik tilbudt en stilling som kvalitetsmedarbejder på halv tid. Den anden halvdel af tiden fortsatte hun i sit daglige arbejde. Men hvad så? Da diplomuddannelsen nærmede sig sin afslutning, vidste Hanne Jensen, at hun langtfra var færdig med bøgerne. Jeg var heldig at få Jette Ammentorp som vejleder på en af mine modulopgaver. Hun hjalp mig også efterfølgende med at gøre projektet til virkelighed og bakkede mig op, da jeg fortalte hende om mine overvejelser om at tage en kandidatuddannelse. Og det er jeg så i gang med nu. Til næste sommer er Hanne Jensen færdig på Århus Universitet på Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse takket være arbejdspladsen, der gav orlov, og SU-styrelsen, der hver måned sender SU til Boråsvej som et supplement til lønnen for de tolv timers arbejde, hun udfører for Forskningsinitiativet i Kolding. Jeg var heldig igen. De ønskede at forske i, hvordan man bedst muligt gennemfører kvantitative tilfredshedsundersøgelser, og det passede fint med mine ønsker om et specialeemne. Kommende ph.d. I juli måned 2009 kan den nyudsprungne cand.scient.san. parkere endnu en kilometer læste bøger på sin reol. Men slutter det mon der? Forskning og udvikling trækker i mig, og jeg vil virkelig gerne forske i klinikken. Heldigvis er min arbejdsplads på Vejle Sygehus positiv, og forhandlingerne om et ph.d.-stipendium er allerede ved at falde på plads. Og hvem ved måske kan trangen til forskning kombineres med rejselysten? Hanne Jensen kan i hvert fald snildt forestille sig et semester i for eksempel New Zealand undervejs i sin ph.d. Hanne Jensen er på SU og supplerer indtægten med løn fra Forskningsinitiativet i Kolding, hvor hun er ansat tolv timer pr. uge. Den løn kan man ikke blive bilejer af, til gengæld befordrer den et flot kondital. Foto: Palle Peter Skov Nu har sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer, jordemødre, bioanalytikere m.fl. fået langt bedre vilkår for at støve fagligheden af, hente ny inspiration og således komme videre inden for deres fag. Med trepartsforliget mellem regeringen, fagbevægelsen og de lokale og regionale myndigheder er der nemlig mulighed for at få økonomisk støtte til faglig opkvalificering. Efter nærmere regler kan deltagerne på fagspecifikke kurser få lønkompensation i form af SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte. Satsen er 90 pct. af dagpengemaksi- EFTER- UDDANNELSE Idéudvikling På to dage får du værktøjer og inspiration til at løse opgaver og problemstillinger på helt nye måder i hverdagen! Underviser er Geert Mørk, der er certificeret idé- og innovationstræner og coach. Desuden er han idræts- og træningsfysiolog samt cand.scient. Tid og sted: november 2008 på University College Lillebælt, Odense. Tilmeldingsskema på Uddannelsesstøtte til fagspecifikke kurser Det er nu muligt at få SVU, Statens Voksen Uddannelsesstøtte, når man gennemfører fagspecifikke kurser. mum, hvad der svarer til ca kr. om ugen. Et fagspecifikt kursus defineres som et undervisningsforløb af 1 4 ugers varighed, hvor formålet er faglig ajourføring og opkvalificering for personer, som tidligere har taget en videregående uddannelse. Der er fastsat retningslinjer for tildelingen af SVU, og på baggrund af dette regelsæt vil den sundhedsfaglige efter- og videreuddannelse udvikle og udbyde fagspecifikke kurser i samarbejde med organisationer, afdelinger og faggrupper. Alle er velkomne til at kontakte os for en nærmere orientering om de nye regler og for at høre om mulighederne for udvikling af fagspecifikke kurser. Kontaktperson: Konstitueret leder Kim Koldby, kiko@ucl.dk, telefon:

7 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 7 Johannes Kristiansen er glad for kunst både som udøvende maler og som underviser. Kunst åbner for fordybelse, siger han. Foto: Palle Peter Skov Den ekstra dimension Siden midten af halvfemserne har cand.pæd. Johannes Kristiansen undervist kliniske vejledere, så de står godt rustede til at lære fra sig ude på afdelingerne. Overskriften i Johannes Kristiansens undervisning i dag var refleksion. Og måske er det det, han gør; reflekterer, mens han venter på skribenten i skolens lærerværelse. For hvad er det i grunden, han skal stå model til, når han nu nødig vil have, at interviewet bliver personligt og vil sætte ham i et særligt lys. Næ, må vi bede om noget fagligt om det fag, han næsten er synonym med. Pædagogikken er hans varemærke, for han tilhører ikke den generation, der brander sig med dit og dat. Johannes Kristiansen er bare en magisk pædagog, som trækker studerende til sin og kollegernes kliniske vejlederuddannelse i Vejle. En uddannelse, som er et resultat af lærernes fortrinlige samarbejde, som han siger. Det er tilpasset dagens vejledere, der skal undervise nutidens unge, der er fænomenale til at jonglere med teori og begreber. Det er bare ikke nok, erklærer Johannes Kristiansen, der har en mission. Humanistisk værdigrundlag Jeg ønsker at bidrage til, at medarbejderne i sundhedsvæsenet fastholder opmærksomheden på det positive, humanistiske værdigrundlag, som vi har haft i Danmark i mange år. Vi har at gøre med syge mennesker, hvordan kan vi gøre tilværelsen nemmere for dem? Og med det i baghovedet skal de studerende lære at reflektere over det, de gør. Hvorfor gør jeg sådan? Gavner det? Hvad er meningen? Og de skal finde frem til de værdier, der ligger til grund for deres arbejde. Det spændende er at tage afsæt i praktiske sundhedsfaglige problemstillinger og tænke over, hvordan vi kan medvirke til, at de kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet gør en forskel i fremtiden. For mig er det vigtigt, at der opstår en personliggørelse af viden. Sundhedsvæsenets medarbejdere skal have et personligt forhold til deres praksis. Og det er det, de kliniske vejledere skal bibringe de unge. Det har de nemt ved, for de fleste vejledere har års praktisk erfaring og får på uddannelsen tilført teori og pædagogiske principper, så de selv er eksempler på det, de skal lære fra sig. På den kliniske vejlederuddannelse erfarer de studerende, at rene kundskaber og manglende refleksion langtfra rækker i praksis. Endnu flere lag skal stryges på eller en ekstra dimension om man vil. Og det er at skabe et samspil mellem værdier og kundskaber; at se det betydningsfulde i at kombinere og integrere erfaringer med teori og praktik. Det skal kunne bruges derude. Fordybelse er en kunst Johannes Kristiansen arbejder med kunst. Sådan udtrykker han sig, når han fortæller om sin altopslugende fritidsinteresse; landskabsmaleri med egen pensel og akryl. Billeder, der sælger, oven i købet. Den information er for resten ikke officiel. På den anden side, kan vi trække en tråd til arbejdet, så går det nok. Jeg samler også på værker, som jeg bruger i min undervisning, siger han og griber i tasken efter et spejlblankt chartek. Heri ligger en transparent af Heerups maleri af en kvinde, der ammer sit barn. Sådan et billede åbner for fordybelse. De studerende finder æstetiske tilgange til en problematik, og ad den vej når de dybere ind til en bredere forståelse. At finde tid til fordybelse er en kunst i sig selv. Johannes Kristiansen kan kunsten og lærer det gerne fra sig. TVÆRFAGLIG KONFERENCE NÅR JEG BLIVER GAMMEL ÆLDRELIV NU OG I FREMTIDEN Du kan stadig lige nå at tilmelde dig en spændende konference om ældreliv nu og i fremtiden! Konferencen byder blandt andet på oplæg af plejehjemsleder Thyra Frank, ældreforsker Henning Kirk og forfatter Kirsten Thorup, samt en række spændende workshops. Tid: 22. oktober kl Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Tilmeldingsskema på Efteruddannelsesudbud efteråret 2008 Uddannelse Smerteuddannelse november i Odense Den anerkendende samtale november i Odense Guidet egenbeslutning 4. november, 18. november og 2. december i Vejle Kursus i eksamination (efteruddannelse for kliniske vejledere) november i Odense Idéudvikling november i Odense Klinisk Vejleder, tema 3: Uddannelse til professionsbachelor og bachelorprojektet 18. november i Vejle Hjertestarterkursus på Sydfyn 18. november i Odense Undersøgelse og behandling af foden (fysioterapeutisk efteruddannelse) november i Odense Personlig udvikling på arbejdspladsen november i Odense Lederuddannelse, modul december i Odense Temadage Temarække for konsultationssygeplejersker 3: Diabetes 4. november i Odense Temadag med Kjeld Fredens: Kompetenceudvikling inden for sundhedsområdet 5. november i Odense Temadag med Chris MacDonald: Sundhedsfremme på arbejdspladsen 17. november i Odense Palliativ pleje på Hospice Fyn 25. november Portfolio 9. december i Odense

8 8 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS Samtaler, der fremmer den personlige indsats Det Mobile Sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune har gode erfaringer med den motiverende samtale. Alle centrets medarbejdere har været på kursus i den særlige samtaleteknik. Vi bruger den motiverende samtale aktivt i den forebyggende indsats, siger Anne Højmark Jensen, leder af Det Mobile Sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune. Generelt lægger vi stor vægt på det opsøgende arbejde og den direkte borgerkontakt. Derfor har stort set alle vores medarbejdere ofte samtaler med borgere, der gerne vil gøre en indsats for deres egen sundhed. I den situation er det vigtigt at have en samtaleteknik, der hjælper borgeren til selv at sætte nogle mål, og sammen at finde ud af, hvad der skal og kan gøres. Tilbud om samtale For eksempel tager vi ud med centrets sundhedsbus og aflægger en lang række besøg forskellige steder i løbet af en uge. Her præsenterer vi blandt andet tilbudet om en motiverende samtale. Vi vender så tilbage en uge senere og har samtaler med dem, der ønsker det. Et andet eksempel er tilbudet til borgere med kroniske sygdomme om at få hjælp hos vores diætist og motionsvejleder til at tilrettelægge motions- eller kostplaner. Det er også en opgave, hvor det er oplagt at bruge den motiverende samtale. Alt i alt har vi virkelig gode erfaringer, og vi har også lagt mærke til, at det er en god idé at følge op på samtalerne. Når borgeren har sat sig et mål for eksempel om kostomlægning, vægttab eller lignende, bliver det opfattet positivt, hvis vi efter en periode vender tilbage for at høre, om målet er nået. Kurserne i motiverende samtaler er tilrettelagt i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme på University College Lillebælt. Kurserne foregår i kommunen, og de er tilrettelagt som tre kursusdage først to dages undervisning, så ud at prøve i praksis og til sidst en opfølgningsdag. Tværgående moduler i alle retninger De sundhedsfaglige diplomuddannelser er blevet justeret og ajourført. Omfanget er dog stadig det samme og svarer til et årsværk eller 60 ECTS-point. Selv om diplomuddannelserne er set efter i sømmene og ført ajour, er de grundlæggende forhold stadig de samme. Omfanget svarer til et årsværk eller 60 ECTS-point. Diplomuddannelserne består af et obligatorisk modul, fire valgmoduler og et afgangsmodul. Den studerende kan vælge mellem ikke mindre end 45 valgmoduler, der kan kombineres på kryds og tværs, så ethvert behov for at styrke kompetencerne skulle ligge inden for rækkevidde. Ændringer Som noget nyt rummer diplomuddannelserne nu tværgående moduler, som kan tages i samtlige tre retninger: Professionspraksis; Sundhedsformidling og klinisk uddannelse samt Sundhedsfremme og forebyggelse. De tværgående moduler er: Kommunikation; Etik i sundhedsprofessionernes praksis; Udviklingsbaseret og forskningsorienteret klinisk praksis samt Klinisk vejlederuddannelse. Endvidere er der nu formuleret læringsmål for alle moduler. Målene er opbygget af vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål. Denne struktur stammer fra Undervisningsministeriets Kvalifikationsramme for videregående uddannelser fra juli De nye læringsmål styrker de studerendes muligheder for at se, hvilket udbytte de kan forvente at få ved at gennemføre uddannelsen. Modulernes videnskabelige teori og metode kombineres med de studerendes refleksioner over egen praksis. Hvert modul afsluttes med eksamen og kan kombineres med andre moduler til en samlet diplomuddannelse. Gennemføres modulerne som fuldtidsstudie, er den studerende berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). For fuldtidsansatte er satsen svarende til højeste dagpengesats, hvilket vil sige ca kr. om ugen. SVU kan søges af arbejdsgiver, hvis den studerende har studieorlov med løn. Moduler i de sundhedsfaglige diplomuddannelser Obligatorisk modul 9 ECTS 4 valgmoduler 9 ECTS pr. valgmodul SD i professionspraksis 7 retninger Klinisk radiografi Digital radiografi CT-scanning MR-scanning Rehabilitering Tværfaglig rehabilitering: Begreb, proces og organisation Rehabilitering af en udvalgt brugergruppe Aktivitetsorienteret intervention i ergoterapi Klinisk kvalitetsudvikling Metoder i klinisk kvalitetsudvikling Strategier i klinisk kvalitetsudvikling Patienten/klienten som bruger af sundhedsvæsenet Biomedicin og medicinsk laboratorieteknologi Naturvidenskabelig basis og bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk fortolkning Molekylærmedicinsk laboratorieteknologi Klinisk sygepleje Sygeplejeteori og professionspraksis Patientologi Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til udvalgte patientgrupper Klinisk jordemoderpraksis Udvikling af svangreomsorg Teknologi og klinisk jordemoderpraksis Øvrige Obstetrisk ultralydsscanning Børnefamilien og den sundhedsprofessionelle Komplementær terapi alternativ behandling SD i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Sundhedssektoren som lærested Deltagerforudsætninger Forandrings- og læreprocesser SD i sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområder, strategier og implementering af sundhedsfremme og forebyggelse Deltagerforudsætninger Forandrings- og læreprocesser Strålebiologi og strålehygiejne Bevægelsesteorier og -praksis i fysioterapi og rehabilitering IT i sundhedsvæsenet Humanassisteret reproduktionsteknologi Palliativ indsats mellemmenneskelige aspekter Formidlings- og undervisningspraksis i sundhedssektoren Formidlings- og undervisningspraksis i sundhedssektoren Børn og radiografi Hjælpemiddelformidling, kompenserende foranstaltninger og tilgængelighed Palliativ indsats symptomlindring Levevilkår og livsstil som risikofaktor Rehabilitering ved smerteproblematikker Sundhedsfremme og forebyggelse over for en udvalgt risikogruppe Koordinering af patientforløb Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen Kommunikation Etik i sundhedsprofessionernes praksis Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis Klinisk vejlederuddannelse Afgangsprojekt 15 ECTS

9 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 9 I DIALOG MED KOMMUNERNE Den sundhedsfaglige efter- og videreuddannelsesafdeling vil i den kommende periode sætte fokus på efteruddannelsesbehovene i kommunerne. Kommunerne har fået mange nye opgaver på sundhedsområdet, og dermed følger efter alt at dømme også et øget behov for målrettede efter- og videreuddannelsestilbud. Det er en del af baggrunden for, at Helle Rexbye og Kim Koldby, konsulenter i den sundhedsfaglige efter- og videreuddannelsesafdeling, i løbet af efteråret tager på rundtur til samtlige 14 kommuner i University College Lillebælts område. Vil gerne lytte Vi møder ikke op med færdigudviklede uddannelsestilbud, fastslår Kim Koldby. Og det er vi meget bevidste om. Her, som på alle andre områder, lægger vi stor vægt på dialogen med aftagerne. Vi har selvfølgelig nogle idéer og forventninger i forhold til efteruddannelsesbehovene i kommunerne. Dem vil vi gerne fortælle om, men en nok så vigtig opgave bliver at lytte til, hvilke behov kommunerne selv peger på. Kommunen adskiller sig fra flere andre arbejdspladser på sundhedsområdet, for eksempel sygehusene, supplerer Helle Rexbye. Sundhedsmedarbejderne har blandt andet en bredere tilgang til faget end de langt mere specialiserede ansatte på sygehusafdelingerne. Mange arbejder også alene og til dels i patientens eget hjem. Det giver nogle specielle vilkår, som vi tror kan rumme et særligt behov for efteruddannelse især af nyansatte. Både brede og smalle tilbud Samtidig har vi noteret os, at de efteruddannelsestilbud, som tidligere gav mulighed for en sammenhængende ajourføring i forhold til fagets teori og praksis, ikke udbydes mere, siger Kim Koldby. Men vi ved, at behovet stadig er der. Mange efterspørger en form for bred faglig ajourføring, men de har ikke haft mod på at kaste sig ud i en diplomuddannelse. Til dem arbejder vi med planer om en efteruddannelse uden eksamen og med mindre behov for intensive studier end på diplomuddannelsen. I første omgang handler planerne om et efteruddannelsestilbud om sygeplejefaglig teori og praksis, men vi kan sagtens forestille os lignende tilbud til ergoterapeuter og fysioterapeuter. Nogle af overvejelserne går i den forbindelse på, hvordan vi rent praktisk skal tilrettelægge et sådant uddannelsestilbud. Her vil vi både tage hensyn til kommunernes vilkår og til de nye SVU-regler. En tredje vinkel på efteruddannelsesbehovet i kommunerne kan handle om de mere funktionsbestemte kurser, siger Helle Rexbye og nævner smertelindring og sårbehandling som eksempler. Det vil være oplagt at få et bud på andre funktionsbestemte emner fra de medarbejdere, som har behovene. I samarbejde med praksis har uddannelseskonsulent Helle Rexbye ansvaret for EVU s udbud af korte kurser og konferencer. TVÆRFAGLIG KONFERENCE REFLEKSION I PROFESSIONS- UDDANNELSE OG PROFESSIONS- PRAKSIS Refleksion er et centralt tema i professionsuddannelserne og et nødvendigt redskab til at kunne agere i en praksis, der er under konstant forandring. Sygepleje i teori og praksis Nye planer om at tilbyde en sammenhængende efteruddannelse til sygeplejersker. Den Sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse arrangerer i Vejle en konference over temaet Refleksion i professionsuddannelse og professionspraksis, hvor blandt andet professor, mag.art., ph.d. Steen Wackerhausen er indbudt som oplægsholder. På konferencen er der mulighed for at deltage i workshops, der repræsenterer forskellige professioner. Tid: 26. maj 2009 Sted: University College Lillebælt, Soldalen 8, 7100 Vejle. Flere oplysninger på Vi får tilkendegivelser om, at en del sygeplejersker i såvel primær som sekundær sektor har et ønske om at blive ført fagligt ajour, men at de ikke er parate til at give sig i kast med en diplomuddannelse, siger uddannelseskonsulent Kim Koldby. Det behov vil vi gerne imødekomme, og derfor arbejder vi med at tilrettelægge en sammenhængende efteruddannelse i sygeplejens teori og metode. Målgruppen er sygeplejersker på sygehuse, i kommuner, i almen praksis og andre steder. De kan have været i arbejde i en del år, og hvis de har været på efteruddannelse, har der typisk været tale om specialiserede, funktionsrettede kurser. Læring uden eksamen Vi tror, at denne gruppe har et behov for et bredt, sammenhængende tilbud, men knap så intensivt som på en diplomuddannelse, ligesom tilbudet ikke nødvendigvis skal afsluttes med eksamen, forklarer Kim Koldby. Tidligere har andre udbudt den form for efteruddannelse, men det er ikke tilfældet mere. Derfor vil vi gerne løfte opgaven, og vi har optimale vilkår for at gøre det, fordi vi har et tæt samarbejde med grunduddannelserne. Intentionen er naturligvis at tilrettelægge efteruddannelsen på en sådan måde, at den er så nem som mulig at indpasse i sammenhæng med arbejdet. Konkret bliver der formentlig tale om flere moduler af fem dages varighed. SEMINAR DET MODERNE SYN PÅ SUNDHED OG SYGDOM sammenhænge og brud mellem det traditionelle og det alternative. Tid: 25. november 2008 Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Arrangeret af FDZ, Forbundet af Danske Zoneterapeuter. Yderligere oplysninger:

10 10 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS REFLEKSION - JA TAK, MEN HVORDAN? Et aktuelt teoretisk og empirisk forskningsprojekt fokuserer på udvikling af kompetencer gennem refleksioner. På en konference i maj 2009 vil professor Steen Wackerhausen fortælle om forskningsresultaterne. Alle er enige om, at professionsudøvelse fordrer refleksioner; at refleksion er godt. Men hvad vil det egentlig sige i praksis? Det er det store spørgsmål i et tværfagligt udviklingsprojekt, som professor Steen Wackerhausen, Århus Universitet, er leder af, og som er gennemført i et tæt samarbejde mellem universitetet og en række uddannelsesinstitutioner. På konferencen Refleksion i professionsuddannelse og professionspraksis den 26. maj 2009 vil han fortælle om de resultater, der er kommet ud af det teoretiske og empiriske forskningsprojekt. I løbet af efteråret og foråret vil projektresultaterne i øvrigt også blive offentliggjort ved udgivelsen af en stribe bøger. Refleksion i praksis Professionsudøvere skal pr. definition være kompetente, forklarer Steen Wackerhausen. Men hvordan bliver de kompetente, og hvordan fastholder de deres kompetencer? I forhold til de problemstillinger har forskellige synspunkter ofte været lidt på kant. En tendens går i retning af, at man får kompetencer ved at gå i skole, altså gennem teoretisk læring. Man akademiseres. Et andet synspunkt er, at man først og fremmest lærer i praksis. Til det sidste er der at sige, at erfaringer absolut kan være en god læremester, men de kan også være bedrageriske. Man kan opøve en praksis, som reelt ikke er, som den burde være. Eftertanke er et centralt element i enhver læring, der netop er baseret på refleksion over det man hører, læser, ser og gør. Her er det Auguste Rodins berømte skulptur,le Penseur. Foto: Christen Tofte Det er derfor nødvendigt at reflektere både i forhold til teori og praksis, altså at udøve eftertænksomhed både i forhold til en teoretisk indlæring og en læring gennem erfaring. Refleksion i en dynamisk verden Samtidig er der den ekstra dimension på refleksionsudøvelsen, at den, der var succesrig i går i kraft af sine kompetencer, ikke nødvendigvis er det i dag eller i morgen. Vi lever i et dynamisk samfund, og hvis man vil være virkelig kompetent, fordrer det, at man har en vedvarende evne til at tilpasse sig de ændrede vilkår for sin praksis. Hvis ikke man forstår at sige farvel til de sider af gårsdagens praksis, som ikke dur mere, så risikerer man at ende som en slags museumsvagt over forældede kompetencer. Også i den sammenhæng er der med andre ord behov for en stadig refleksion over teori og praksis. Se annoncen for den tværfaglige konference om refleksion side 9. Rehabilitering med borgerens synsvinkel Odense har taget initiativ til en udbygget rehabiliteringsindsats over for ældre. Udgangspunktet er borgerens egne ønsker. Indsatsen er både helhedsorienteret og tværfaglig og tager udgangspunkt i skræddersyede efteruddannelser. Barnebarnet til den ældre borger er utryg ved, at hendes mormor bor i egen bolig. Den ældre kvinde ringer ofte på grund af forskellige problemer, og barnebarnet kan ikke altid være til rådighed. Visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedshjælper, barnebarnet og borgeren selv er samlet til et møde i kvindens hjem. Det ligger i kortene, at den ældre kvinde skal skrive under på papirer, der betyder, at hun kan komme på plejecenter. Udgangspunktet for mødet er imidlertid, hvad kvinden selv har mest lyst til, og hvad det er, der gør det svært for hende at bo, som hun gør. Det viser sig, at det vil hjælpe hende, hvis hun fik flere tryghedsskabende besøg af plejepersonalet; hvis hun kan få den varme mad om aftenen og ikke midt på dagen, hvis hun kan blive behandlet for sine angstanfald, og hvis terapeuten træner med hende, så hun ikke så nemt falder. Konklusionen bliver, at disse tiltag bliver sat i værk, og både den ældre kvinde og barnebarnet er glade for løsningen. Først og fremmest tyder alt på, at kvinden kan fastholde en større livskvalitet ved at blive, hvor hun er. Borgerens synsvinkel Det er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder, forklarer sygeplejerske Kirsten Kræmer, der er en af 13 rehabiliteringsambassadører i et hjemmeplejedistrikt i Odense. Projektet er støttet af Velfærdsministeriet, forklarer hun. Det overordnede mål er at udvikle en bedre ældrepleje, og vi har særlig fokus på rehabilitering på baggrund af, hvad borgeren selv forbinder med livskvalitet. Og så handler det om at yde en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor alle involverede arbejder i samme retning. Som ambassadører for rehabiliteringstanken har vi været på et 10-dages kursus, fortæller social- og sundhedshjælper Henriette Vikkelsøe-Petersen. Det lykkedes faktisk for underviserne at lave et kursus, der var godt for alle uanset faggruppe. For nogle var en del nyt stof, for andre var der mere tale om genopfriskning og ajourføring, men alle havde noget ud af det. Samtlige medarbejdere har deltaget i et todages basiskursus om rehabilitering, og også det var vellykket, fastslår Kirsten Kræmer. Vi ambassadører har til opgave at fastholde alle i tilgangen til rehabiliteringen. Det lyder måske enkelt, men det er en anden måde at tænke på. Vi skal forstå at lytte os frem til borgerens ønsker, vi skal vise stor fleksibilitet i løsningerne, og vi skal arbejde tæt sammen på tværs af fag. Planer i fællesskab I praksis tilrettelægger vi indsatsen på et møde i borgerens hjem, hvor de relevante fagpersoner deltager, forklarer Henriette Vikkelsøe-Petersen. Så snakker vi om, hvordan borgeren ønsker, at indsatsen skal være. Vi sætter nogle mål, lægger planer og træffer aftaler om, hvem der gør hvad. På kort sigt koster projektet ressourcer, vurderer Kirsten Kræmer. Men jeg tror, vi vil spare penge på den lange bane. Borgerne bliver mere tilfredse, og de vil generelt være mere selvhjulpne, når vi satser så målrettet på rehabilitering. Samtidig gør hele måden at arbejde på og det tættere samarbejde mellem faggrupperne, at arbejdet bliver mere udfordrende og givende. Folk bliver ikke så let udbrændte og mon ikke sygefraværet falder? Helt enig, siger Henriette Vikkelsøe-Petersen med bestemthed. Projektet slutter ved årsskiftet, og det skal naturligvis evalueres, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at det fortsætter i en eller anden form. Det vil også passe strålende med, at Odense har sat sig for at have Danmarks bedste ældrepleje i Borgeren selv og et tværfagligt hold af medarbejdere drøfter rehabiliteringsindsatsen hvad skal der ske og hvem gør hvad? Foto: Mette Krull

11 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 11 Samarbejde i cyberspace University College Lillebælt er parat med et tilbud bestående af skræddersyede virtuelle netværk til faglige grupper, arbejdsgrupper, udviklingsprojekter mm. Konsulent Peder Ohrt er ophavsmand til de virtuelle læringsrum. Foto: Palle Peter Skov. Virtuelle netværk kort fortalt Et virtuelt netværk er et elektronisk værktøj for grupper af mennesker, der indgår i den ene eller anden form for samarbejde, forklarer ophavsmand og uddannelseskonsulent Peder Ohrt. Det kan for eksempel være lærere og studerende i et uddannelsesforløb. Netop til det formål er vi meget fortrolige med at anvende virtuelle netværk i praksis. Jeg kan imidlertid sagtens forestille mig andre sammenhænge, hvor disse netværk kan være til gavn blandt deltagere i udviklingsprojekter, faglige netværk, arbejdsgrupper, udvalgsmedlemmer etc. Grundlæggende handler det om et kommunikationsværktøj, skræddersyet til mennesker, der har brug for at samarbejde uafhængigt af tid og sted. Netop fleksibiliteten er afgørende, og for eksempel kan det virtuelle netværk træde i funktion allerede i forberedelsesfasen til samarbejdsprojektet, ligesom det kan fortsætte i en eventuel efterbearbejdningfase. Webside og konferencerum I sin kerne består et virtuelt netværk af en webside og et konferencerum. Begge dele er internetbaserede, og det eneste, man som deltager har brug for, er da også en pc med internetadgang. Peter Ohrt forklarer, at netværkets webside i princippet ligner en almindelig hjemmeside, og at den fungerer som projektets ansigt udadtil. Det er her, man kan informere omverdenen om processen og det, man når frem til. Konferencerummet designes til det enkelte netværk efter de behov, man har, og adgangen kræver log-on. Her kan ligge materialesamlinger, litteraturlister, fælles kalender mv., og her er der først og fremmest de virtuelle samtalerum, hvor kredsen af deltagere eller mindre grupper kan udveksle information. I konferencerummet er der også avancerede kommunikationsværktøjer, der gør det muligt for flere brugere at arbejde på fælles dokumenter samtidig. Oplagt idé En vigtig del af baggrunden for, at vi introducerer tilbudet om de virtuelle faglige netværk er, at vi ser et behov for at bevæge os mod en tid, hvor læring og undervisning er andet end det, der foregår i et traditionelt undervisningslokale. Læringsrum skal være langt mere arbejdsrelaterede og fleksible i fremtiden. Derfor forestiller vi os også, at virtuelle netværk bliver en naturlig del af arbejdspladsens tilbud til sine ansatte. Vi vil gerne være dem, der i samarbejde med ledelse og medarbejdere skræddersyer løsninger, som passer til netop dem. Kommunikationsforum for faglige netværk, arbejdsgrupper, udvalgsmedlemmer, deltagere i udviklingsprojekter og mange andre netværk. Et virtuelt netværk består af en webside og et konferencerum skræddersyet til den kommunikation, deltagerne i samarbejdet har brug for. Til hvert netværk stiller University College Lillebælt en netværkspilot til rådighed. Netværkspiloten yder teknisk, pædagogisk og eventuelt også faglig support. Den årlige udgift er kr. pr. deltager. Beløbet dækker omkostninger til konferencerum, netværkspilot, opdatering af websiden og introduktion til det virtuelle netværk. Netværket betales som en årlig brugerlicens, og kræver altså ikke investeringer i hardware eller software. Afhængigt af hvor avanceret netværket skal være, kan der blive tale om et engangsbeløb til udvikling af webside og konferencerum. Betty Nørgaard i civil med kollegerne Maria-Louise Kristensen, Silke Schütz og Jette Cort, der er flittige gæster i sygehusets virtuelle rum. Foto: Palle Peter Skov Virtuel verden genererer viden I 2006 var udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator Betty Nørgaard med til at søsætte Børne-Fronter et virtuelt rum, der åbner døren til Børneafdelingens egen verden. I dag er hun ikke i tvivl om, at rummet er både nyttigt og nødvendigt. Mulighederne er der, man skal bare få øje på dem. Det er medarbejderne på Børneafdelingen på Kolding Sygehus enige om. I begyndelsen anvendte vi primært Børne-Fronter som vi kalder vores virtuelle rum i forhold til de sygeplejestuderendes kliniske praktik, forklarer Betty Nørgaard. Inden for sundhedsvæsenet har vi skiftende arbejdstider, fridage og studiedage, der ind imellem kan hindre en tæt kontakt mellem de studerende og vejlederen. Det er her, Fronter kommer ind, og det har vist sig, at den form for kommunikation faktisk giver plads til fordybelse, ligesom parterne gerne,øser løs af deres oplevelser og idéer, så ingen brænder inde med ubesvarede spørgsmål. Den, der bevæger sig ind i det virtuelle rum, får altid kvalificerede svar og input fra vejledere, kolleger eller medstuderende. På tysk og dansk Nye medarbejdere og nye studerende introduceres til afdelingen via Børne-Fronter. Man kan næsten sige, at når de møder på børneafdelingen første gang, har de allerede været der. De har,hilst på deres nye kolleger via præsentation og billeder af dem og af afdelingen, de har læst om mål og værdier. De er forberedt til tænderne. Vi prøver også systemet af i relation til 22 nye tyske sygeplejersker, forklarer Betty Nørgaard, der må erkende, at skriftlig kommunikation på et fremmedsprog sætter visse grænser. Men gennem Fronter kan vores tyske kolleger lære at læse og skrive på dansk, for i det virtuelle rum er der ingen handletvang, og kommunikationen foregår i et uformelt sprog, så alle kan deltage med de forudsætninger, de nu engang har. De tyske medarbejdere er ansat på forskellige afdelinger. Det er imidlertid ingen hindring for at deltage på Fronter, da systemet er tilgængeligt uafhængigt af tid og sted. Udvidet viden Vi får kun positive tilbagemeldinger, siger Betty Nørgaard, der er overbevist om, at et virtuelt rum er et godt supplement, når arbejdsdagene er hektiske, og det kniber med at få tid til at drøfte ting til bunds på møder. I Børneafdelingen er Fronter et væsentligt værktøj, der understøtter erfaringsudveksling, videndeling og refleksion. Fleksibiliteten medvirker til en god introduktion og oplæring, når man kan logge sig på, præcis når det passer ind i arbejdsrytmen. På Kolding Sygehus er Betty Nørgaard en såkaldt netværkspilot sammen med sin kollega Dorthe Dall- Hansen i forbindelse med introduktion, oplæring og integration af 22 tyske sygeplejersker. De er enige om, at virtuelle rum Genererer viden. Understøtter et bedre arbejdsmiljø og en grundig introduktion til afdelingen. Et virtuelt læringsrum er et sted, hvor mennesker interagerer om en fælles problemstilling, og hvor deltagerne gør brug af hinandens kompetencer. Gennem læring i samspillet opnås kompetence inden for viden, holdninger, færdigheder samt følelsesmæssige og sociale områder.

12 Veje til viden Ny viden og kombinationen til de praktiske erfaringer er Den Sundhedsfaglige Efter- og Videreuddannelsesafdelings varemærke. Vi arbejder midt i spændingsfeltet mellem teori og praksis og tilbyder en vifte af uddannelser, kurser, temadage og konferencer. Alt sammen i tæt samarbejde med praksis og i tilknytning til sundhedsfaglige medarbejderes daglige arbejdsområder. Vil du inspireres, uddannes og holdes ajour med ny viden, så kan du finde det helt rigtige i vores program. Overblik og brugervenlighed er nøgleordene for vores hjemmeside. Her får du et samlet overblik over tilbudene om efter- og videreuddannelse også på tværs af fag. Så klik forbi og lad dig inspirere! Konstitueret leder Kompetencer i spil Fredag d. 29. august var dimittender fra diplomuddannelserne samlet til dimission på Blangstedgårdsvej i Odense. Kim Koldby Tlf kiko@ucl.dk Odense Konsulenter Sygeplejedirektør Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt overrakte beviserne for veloverstået eksamen, og gav dimittenderne et par ord med på vejen. Hun sagde blandt andet: Sæt jeres nye kompetencer i spil. Det er til gavn for jeres arbejdspladser, for patienterne og for jer selv. Og så er der det dejlige ved kompetencer, at jo mere de bliver brugt, jo mere værdi skaber de. Foto: Palle Peter Skov Kirsten Honoré Tlf kirh@ucl.dk Odense Helle Rexbye Tlf here@ucl.dk Odense Peder Ohrt Tlf peoh@ucl.dk Vejle Sekretariatet Lisbeth Larsen Tlf ella@ucl.dk Odense Mai-Britt Lau Tlf mala4@ucl.dk Odense Anja Borst Madsen Tlf abma@ucl.dk Odense Susanne Lynge Tlf suly@ucl.dk Vejle (Odense) og (Vejle) På telefonen kan du få svar på spørgsmål og få mere at vide om dine muligheder for efter- og videreuddannelse. Vi tager også altid imod gode idéer til nye kurser og uddannelsestilbud! Dimittender: Tina Andersen, Tina Bohus, Mette Detlefsen, Gitte Holmgaard Eriksen, Lise Benedikte Gundtoft, Laila Berit Hartung, Merete Holme, Helle Pries Kristiansen, Lisbeth Sand Nielsen, Margit Inge Nielsen, Helle Olesen, Anne Marie Søgaard Overgaard, Ellen Margrethe Rasmussen, Gerda Susanne Riber, Marianne Stylsvig Winther, Anne-Mette Dahlgaard. På billedet mangler: Inge Marie Andersen, Kirsten Nørgaard Dahl, Tina Grundahl Holm, Jette Frydendal Jensen, Bettina Kjærhus Kromann, Christina Rerup Lundqvist, Lone Munch, Helle Nielsen, Helle Reimer, Kirsten Madsen. Foto: Nils Lund Pedersen