Over hækken. En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Siv Raun Andersen. Nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Over hækken. En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Siv Raun Andersen. Nr."

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Over hækken En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark Siv Raun Andersen Nr. 107/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 107/2004 Over hækken En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark Siv Raun Andersen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark SIV RAUN ANDERSEN Kandidatspeciale Institut for Antropologi Københavns Universitet 2004

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD INDLEDNING Problemformulering Motivation hvorfor undersøge parcelhuslivet? Tematisk motivation Analytisk og metodisk motivation Specialets opbygning PRÆSENTATION AF FELT OG METODE Frøhaven og Frugthaven som felt Frøhaven Frugthaven Beboerne i Frøhaven og Frugthaven Parcelhuskvarteret historisk set Metodiske overvejelser FRA HUS TIL HJEM INDIVIDUELLE VALG OG FÆLLES VÆRDIER Selvfølgelig et parcelhus om præferencer og behovsændringer Valget af Frøhaven og Frugthaven Beliggenhed og børn Valgets begrænsninger Den individuelle drøm Småbørnsfamiliernes husvalg Voksenbørnsfamiliernes husvalg Beboernes valg af boform, kvarter og hus sammenfatning Fra hus til hjem Udstilling af familiens identitet Valgmuligheder og livsstil Tidens indflydelse på valg af hus og rumfordeling Ensartet rumfordeling opdeling af børn og voksne Modens påvirkninger Individuelle valg og fælles værdier - sammenfatning

5 4. FÆLLESSKABER I PARCELHUSKVARTERET Arrangerede fællesskaber formelle, praktiske og sociale Fællesarrangementer uden fællesskab Valget af fællesskaber i en moderne tid Hverdagens fællesskaber Hverdagslivsbegrebet et fokus på beboernes liv Fællesskaber i hverdagen Gode råd over den lave hæk om udvekslinger og tilgængelighed Det aktive fællesskab med børn Hverdagen i kvarteret sammenfatning Offentlige arealers indflydelse på fællesskaber i kvarteret Fællesskaber mod andre om konflikters betydning for fællesskaber Intern opsplittelse legepladsen i Frugthaven Intern samling togbroen i Frøhaven Fællesskaber og livet i hverdagen i kvarteret sammenfatning PARCELHUSLIVET MELLEMSPIL, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Balancen mellem fælles og privat Fællesskabets grænser - at administrere tilgængelighed Fra fællesarealer til hjemmet - grader af privathed Fællesskaber, privatliv og individualitet sammenfatning Over Hækken - sammenfatning af specialets pointer Afsluttende perspektivering ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE

6 Forord Tak En stor tak til beboerne i Frøhaven og Frugthaven for deres gæstfrihed og åbenhed. Og en ekstra stor tak til mine fire søde værtsfamilier, som åbnede deres hjem for mig og lod mig følge med i deres liv. Tak til arkitekt Vibeke Meyling fra Dansk Byplanlaboratorium for sparring Anonymisering Alle beboere er anonymiseret. Illustrationer Forsiden øverst: Frugthaven i Allerød. Forsiden nederst: Frøhaven i Høje-Taastrup. Fotos og illustrationen i afsnit 4.2 er forfatterens egne. Kortene over de to kvarterer i afsnit 2.1 er fundet på Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Fonden Realdania samt Margot og Thorvald Dreyers Fond. 4

7 Kapitel 1 Indledning Hanne, en småbørnsmor i trediverne, bor med sin familie i parcelhuskvarteret Frøhaven i Høje-Taastrup. Her fortæller hun om valget af deres nye hus og overvejelser omkring relationer i det nye parcelhuskvarter: Vi har selv tegnet huset, vi er meget grundige. Derefter tog vi kontakt til entreprenørerne Bülow & Nielsen og O.C. Huset og Lind & Risør, men de havde ikke det hus, vi ville have. Og hvis de skulle bygge det, ville det blive dyrt med de mange ændringer, vi ville have, og krav vi stillede. De krævede også, at vi skulle købe fliser og sådan fra deres firma, så vi ikke selv kunne vælge mellem ret meget. Hos Maglehøjhuse kunne vi selv vælge fliser. De gav os to flisefirmaer at vælge imellem, og så skulle vi bare vælge frit. Vi var tæt på at vælge Eurodan-huse, men Maglehøjhuse havde bedre ekspertise i f.eks. specielle flisefirmaer. Her har vi selv valgt tagrenden, gulvet, mursten, håndtag, hårde hvidevarer, toilet og køkken, og vi kunne vælge mellem to firmaer. De tilbyder også et standart toilet, men man kan vælge et specielt også. Hos Eurodan-huse kan man selv vælge låger, fliser og gulv, men man kan bare ikke vælge så meget. Så er det svært at tilpasse huset individuelt. Vi ligner jo alle hinanden her i kvarteret. Det er vigtigt, så vi har de samme normer og vil det samme. Jeg vil være åben og hilse på folk. Vi skal lære hinanden at kende og bruge hinanden og hinandens erfaringer. Vi har selv lagt fliser, og folk er derfor kommet og spurgt os om råd, i stedet for at lukke døren. Det er en del af udflytterkolonien, folk kan ikke skjule sig, der er ingen hæk. Jeg glæder mig til at hækken er vokset op. Jeg kan jo se lige over til naboens hus, om de har gæster. Jeg bruger gardinet meget. 1.1 Problemformulering Hanne, hendes mand og deres tre små børn er lige flyttet til det nyetablerede parcelhuskvarter, Frøhaven i Høje-Taastrup, hvor de har bygget deres eget hus. Som Hannes siger, er der mange ting, der skal tages beslutninger om, når man vælger hus, og vælger hvordan man vil indgå relationer med de andre beboere i kvarteret. Hannes udtalelser tegner et skisma, hvor det at flytte i et nyt parcelhuskvarter både handler om at have et fællesskab med de andre beboere i kvarteret, men også om at kunne vælge hvornår man vil være en del af dette fællesskab. Citatet viser også, at det er vigtigt at ligne de andre beboere, samtidig med at det har en stor prioritet at have et individuelt og personligt hjem, som skiller sig ud fra de andres. I en periode på fem måneder flyttede jeg, i forbindelse med mit feltarbejde, på skift ind hos fire forskellige familier og fulgte deres og de andre beboeres liv i to nyere parcelhuskvarter, Frøhaven (Høje-Taastrup) og Frugthaven (Allerød). Jeg undersøgte, hvordan beboerne vælger 5

8 boform, kvarter og hus. Desuden har jeg undersøgt, hvordan, hvorfor og med hvem beboerne indgår sociale relationer i kvarteret, efter de er flyttet ind. 1 I specialet vil jeg kortlægge og analysere de valg, beboerne i et nyt kvarter foretager både før og efter indflytningen. Som også Hannes udtalelser peger på, er der nogle gennemgående temaer, som individualitet, valg og fællesskab, der går igen i beboeres valg, både før de flytter ind, og i livet i kvarteret efter de er flyttet ind. Specialet er en undersøgelse og analyse af, hvordan beboerne i nye parcelhuskvarterer overvejer boform, kvarter og hus, samt hvordan de etablerer sociale relationer med de øvrige beboere i kvarteret med specielt fokus på fællesskab, valg og individualitet. Herunder ønsker jeg at bidrage med et nuanceret empirisk billede af parcelhuslivet og undersøge, hvordan livet leves, relateres og udfoldes på begge sider af hækken i hjemmet såvel som i kvarteret. For at besvare disse spørgsmål undersøger og analyserer jeg først de faktorer, der har haft indflydelse på, hvorfor beboerne nu bor i parcelhuskvarteret, og hvilket hus de har valgt at bygge på deres nye grund. Herefter undersøger og analyserer jeg, hvordan sociale relationer etableres i kvarteret, og hvem der indgår i dem. 1.2 Motivation hvorfor undersøge parcelhuslivet? At jeg har valgt at undersøge beboerne i parcelhuskvarteret, skyldes primært et ønske om tematisk at tilvejebringe kvalitativ viden om beboernes valg og liv, men valget har også metodiske og analytiske ambitioner. 1 Jeg har fulgt beboerne forskellige steder i deres forløb ind i kvarteret. Mine data omfatter derfor både mødet med beboerne, når de ved cementblanderen beundrede byggeprocessen af deres nye hus, og samtaler med beboere der var flyttet ind, som så tilbage på deres valg. På tidspunktet for min undersøgelse havde beboerne købt deres grund og valgt hvilket hus, de vil bygge på den. Data om livet i kvarteret efter indflytningen er både fra (deltager) observation af beboernes praksis og fra interviews. 6

9 1.2.1 Tematisk motivation Til trods for parcelhusets massive udbredelse i Danmark findes der ikke meget forskning om livet der. Generelt overses middelklassen i samfundsforskningen i Danmark, mens der er meget fokus på de mere eksotiske minoritetsgrupper i samfundet. Der har været en tradition for, at når antropologer kom tættere på deres hjemland, var deres fokus stadig på de eksotiske minoriteter i samfundet, ligesom det var, da de foretog feltarbejde fjernt fra hjemmet (Gullestad 1992: 1-2). Det gælder både minoriteter som narkomaner (Jöncke 1997), indvandrere og flygtninge (Larsen 2000), alkoholikere (Steffen 1994) og boligsøgende (Nielsen 2003) m.v. 2 Det samme er gældende indenfor den antropologiske forstadsforskning, hvor problemområder som ghettobebyggelser (Preis 1998, Roland 1998) og kvarterløft (Hørlyck 2002) har været i centrum. For nylig er også en anden minoritet, overklassen, belyst antropologisk i de to velhaverkvarterer Skåde Bakker og Fedet udenfor Århus (Raahauge 2003). Men middelklassebeboerne som bor i parcelhuskvarterne i forstaden, har der herhjemme været en meget lille antropologisk interesse for. Som politologen Nils Mortensen påpeger, lægger man næsten ikke mærke til beboerne i parcelhuskvarterer, og kaster derfor ikke sit undersøgende blik på dem. Beboerne arbejder som ufaglærte, funktionærer eller selvstændige og indtager ikke magtfulde positioner i samfundet (Mortensen mfl. 1987: 11). Samtidigt er der sjældent problemer med dem, og derfor bemærkes de ikke (Ibid.: 10). Parcelhusbeboerne er derimod samfundets økonomiske og politiske rygrad: De betaler skat, føder og opdrager børn, og en stor del af den førte politik i Danmark er henvendt til netop dem (Ibid.: 10-11). Majoriteter (som f.eks. middelklassen) bør studeres for sig selv, så antropologien kan slå igennem som en gennemført komparativ disciplin. Majoritetsgrupper fastsætter ofte vigtige parametre for livet for minoriteter i samfundet, og derfor bør de undersøges, så man kan forstå, hvad minoriteter definerer sig i opposition til og skal indordne sig under (Gullestad 1992: 1-2). Parcelhuskvarteret i Danmark har levet et ret ubemærket liv. Først i 1990 erne kom der mere fokus på parcelhuskvarteret. Ligesom antropologerne fortrinsvis undersøger områder med problemer, fik også parcelhuskvarteret først opmærksomhed, da der var tale om begyndende 2 Dog er der en begyndende opmærksomhed indenfor antropologiske undersøgelser herhjemme, hvor fokus ikke er på problemer, men på helt almindelige mennesker. F.eks. kan arbejdssituationer (Weber & Jørgensen 2004, Møller 2000) og arbejdsløshedssituationer (Nielsen 2002) nævnes. 7

10 problemer med de ældre parcelhuse og kvarterer fra 1960'erne og 70'erne. Så det er først, da også parcelhuskvarteret blev en udfordring og blev anskuet som et problemområde, at det fik opmærksomhed. 3 Det er primært arkitekter, som nu har rettet blikket mod parcelhuskvarterets udfordringer i Danmark (f.eks. Gade 1999, Jørgensen 1995, Lund 1999 og Meyling 1999), mens danske antropologiske undersøgelser er fraværende. 4 Her vil jeg fremhæve et par ikke-antropologiske undersøgelser af parcelhusbeboerne i Danmark. Seniorforsker ved By og Byg Thorkild Ærø har i sin ph.d. afhandling, Boligpræferencer, boligvalg og livsstil, foretaget en kvantitativ undersøgelse af boligpræferencer i tre typer bebyggelser, hvor den ene er parcelhuset (Ærø 2002). Her er udvalgte beboere interviewet om deres valg af bolig m.v. og deres udtalelser ses komparativt mellem de forskellige bebyggelser. Politologen Niels Mortensen mfl. har interviewet parcelhusbeboere i et forsøg på at fastlægge samtidige normer hos en befolkningsgruppe, som har klaret sig godt (Mortensen mfl. 1987). Institut for Fremtidsforskning har undersøgt forskellen på boligpræferencer i andelsboliger, ejerboliger og almennyttige boliger via en spørgeskemaundersøgelse. Imidlertid benytter ingen af disse danske undersøgelser sig af deltagerobservation eller ser på beboernes praksis i kvarteret, men er alle baseret på interviews eller spørgeskema. Parcelhuskvarteret er ofte kritiseret af fagfolk for at være for homogent ud fra sociale, byplanmæssige og arkitektoniske perspektiver (Jørgensen 1995, Dirckinck-Holmfeldt 1998: 1 og Gram-Hanssen & Bech-Danielsen 2001). Også i kunstens verden er parcelhuskvarteret kritiseret for at være ensformigt og kedeligt, og parcelhuslivet er kritiseret for at være indbegrebet af stereotypi og fantasiforladt søvngængerliv (Larsen 2001: 39) 5. Samtidigt er det åbenlyst, at 3 Som problemer og udfordringer i parcelhuskvarteret nævnes bl.a. miljømæssige, sociale og økonomiske (Gade 1999). Ofte henvises til en genrerationsproblematik, som handler om, at beboerne i kvartererne fra 1960'erne og 70'erne kan få svært ved at sælge deres huse, da de arkitektonisk er utidssvarende, og køberne tilhører små årgange. Resultatet kan blive parcelhusslum, hvor køberne udebliver og husene forfalder (Ibid. 1999). En overgang arbejdede man med at fortætte kvartererne, ved bl.a. at bygge flere huse på hver grund for at stoppe affolkningen af kvartererne, når børnene flytter hjemmefra m.v. (f.eks. Jeppesen & Krogh 1982, Planstyrelsen 1984, Lund 1999 og Lawson 2000). Fortætning er man igen gået væk fra, da det viste sig praktisk problematisk. Også mange arkitektkonkurrencer er udskrevet med gentænkning af parcelhuskvarteret som fokus, men meget få af konkurrencevindernes forslag er gennemført eller har medført anderledes planlægning (Meyling 2001: 10-13). 4 Internationalt har etnologen Herbert Gans foretaget en undersøgelse, som har paralleller til min både tematisk og metodisk, blot er den foretaget for et halvt århundrede siden i USA. I 1950 erne flyttede han i to år ind i forstadskvarteret Levittown i New Jersey for at undersøge beboernes liv og udfordre fordommen om de livløse kvarterer i forstaden (Gans 1967). 5 F.eks. har fotokunstneren Krass Clement med sin fotobog, Påskesøndag mellem 11 og 16, skildret et mennesketomt parcelhuskvarter (Clement 2000). I et interview siger han selv om sit projekt: Min bog handler om en kultur, der næsten er kommet til at besidde mennesker, så de er blevet fantasiløse, tilbageholdende og anonyme. ( ) Jeg tager afstand fra en kultur, der måske kommer til at afføde nogle mennesker, der er åndeligt invaliderede 8

11 parcelhuset er utroligt eftertragtet. Siden 1960 erne har parcelhuset været den mest byggede boligform i Danmark, og i dag bor over halvdelen af danskerne i parcelhus (Lind & Møller 1996: 9, Lund 1999, Meyling 1999 og 2001). Min motivation for at foretage denne undersøgelse er at forklare og vise, hvordan beboerne i parcelhuskvarteret vælger deres boform, kvarter og hus, samt omfanget af sociale relationer i kvarteret. Der findes p.t. ingen kvalitative undersøgelser af dette og min påstand er, at en del af kritikken af parcelhuskvarteret kan imødegås af informationer om beboernes valg. I hvert fald er der brug for at skabe en større forståelse for livet i parcelhuskvarteret. Indtil nu har der ikke været tradition for, at antropologer indgår i dialog med danske byplanlæggere, når boligområder planlægges. Jeg vurderer, at netop afhandlinger som denne vil være nyttige, når man i fremtiden skal til at planlægge nye parcelhuskvarterer, tegne huse til beboere, revitalisere ældre områder og generelt vil forstå de mennesker, som man planlægger for Analytisk og metodisk motivation Fokus i undersøgelsen er på kvarterets beboere og ikke på parcelhuskvarteret som sådan. Mit fokus er således ikke på lokaliteten, men foretages i en lokalitet, som beboerne bygger sig ind i og vokser sammen med. Det står i kontrast til tidligere, hvor antropologer oftest i community studies antog, at lokaliteten var den primære base for beboerne, og at man ved at studere et lokalsamfund også afdækker et fællesskab (Olwig 1992: 120). 6 Jeg ønsker med min undersøgelse at vise, at man kan studere beboere i et geografisk bestemt område, uden at man a priori antager, at der findes et fællesskab mellem beboerne, blot fordi de bor samme sted. Udgangspunktet er beboerne og deres relationer for derigennem at undersøge, hvilke beboere, der indgår sociale relationer og hvorfor. Jeg antager ikke, at beboerne tillægger stedet lige meget betydning i deres liv, eller at stedet i sig selv udgør noget naturligt fællesskab. I stedet vil jeg, som det vil fremgå, tage udgangspunkt i beboernes hverdagsliv (Gullestad 1989, 1992) og dermed sikre en mere dynamisk, relationel og procesorienteret tilgang. Et delmål med specialet er, at indtænke moderniteten som analytisk begreb, med inspiration fra sociologen Anthony Giddens, og se på effekten af moderniteten i det lokale. Har moderniteten frigjort os fra stedet (f.eks. Giddens 1996)? Indgår vi nu i højere grad relationer med og kryptofascistoide. ( ) Der er ikke noget, der præger landskabet og arkitekturen mere end parcelkulturen og den mærkelige identitetsløshed, som den har ført med sig (Jacobsen 2001). 6 Denne antagelse stammer, ifølge antropologen Liisa Malkki, fra ideologien omkring nationalstaten, som symboliserede fællesskab og samhør knyttet til et geografisk rum (Malkki 1997: 55). 9

12 personer langt fra hjemmet end med naboen? Det er muligt at indgå relationer med folk over hele verden (ifølge Giddens), men hvad prioriteres i hverdagen? Netop studiet af hverdagen, det almindelige liv, er ifølge socialantropologen Marianne Gullestad et oplagt sted at studere modernitetens processer, da man her kan se, hvordan beboere producerer og reproducerer sociale praksisser og kategorier (Gullestad 1992: 2). Min undersøgelse er foretaget i to kvarterer for at få et mere omfattende empirisk grundlag. Undervejs har jeg ikke fundet forskelle imellem beboernes praksis i hhv. i Frøhaven og Frugthaven. Jeg mener derfor, at de processer, jeg undersøger, er helt generelle for nye parcelhuskvarterer, og derfor også kan benyttes til at forstå beboernes valg og liv i andre nyere kvarterer. 1.3 Specialets opbygning Specialet er en trinvis rejse ind i beboernes liv i kvarteret. Rejsen starter i kapitel 2 med at beskrive Frugthaven og Frøhaven, hvor min undersøgelse er foretaget. Herefter beskriver jeg, hvordan jeg har undersøgt felten metodisk, og hvilke udfordringer der er, når man undersøger mennesker et sted, hvor alle undtagen jeg ejer eget hus og bor med deres familier. I kapitel 3 undersøges, hvorfor beboerne vælger at flytte i parcelhus, hvordan de vælger kvarteret, de vil flytte til, og hvordan de vælger hvilket hus, de vil bygge på deres nye grund. Beboernes valg sættes ind i en større kontekst af valg, individualitet, mode, tidsånd, modernitet, økonomi og fællesskaber. Kapitel 4 handler om fællesskaber i kvarteret. Hvordan og hvorfor de etableres og af hvem. Det viser sig, at ikke alle beboere indgår i relationer, heller ikke alle de, som har lyst til det. For at forstå beboernes valg og praksis i parcelhuskvarteret er dynamikken mellem det fælles og private og mellem det fælles og individuelle vigtig. Denne dynamik behandles i kapitel 5 som et kort mellemspil, der skal ses som en optakt til og som en del af sammenfatningen af specialets pointer. Specialet afsluttes med en kort perspektivering. 10

13 Kapitel 2 Præsentation af felt og metode I løbet af specialet vil de to kvarterer, beboerne og mine metoder til dataindsamling blive uddybet yderligere. I det følgende opridser jeg de fysiske vilkår for felten, sætter parcelhuskvarteret ind i en historisk kontekst samt præsenterer de vigtigste metodiske overvejelser. 2.1 Frøhaven og Frugthaven som felt Fokus i specialet er beboerne i Frøhaven og Frugthaven. Stedet for undersøgelsen er de to parcelhuskvarterer, hvor beboernes valg og liv udspiller sig. Begge parcelhuskvarterer er kommunale udstykninger. Det betyder, at kommunen har vedtaget, at området skal udlægges til boligområde, vedtaget en lokalplan for kvarteret 7, og har fået en arkitekttegnestue til at udforme selve udstykningsplanen. Denne omfatter, udover selve opdelingen af området i parcelhusgrunde, også planlægningen af veje, beplantning, fællesarealer, fortove og belysning. Herefter er udstykningsgrundene udbudt til købere, der selv bestemmer, hvilket hus de vil bygge på grunden. Dog er der i lokalplanen ofte beskrevet nogle krav til bebyggelsens ydre fremtræden. 8 7 Lokalplanen kan også udarbejdes i samarbejde med en arkitekttegnestue. Dette er tilfældet med Frugthaven i Allerød Kommune, hvor lokalplanen blev udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og arkitekttegnestuen Vandkunsten (Lokalplan 2.24). 8 I Lokalplanen for Frøhaven fremgår det, at facaderne skal opføres i gule eller røde teglsten eller skal fremtræde i lysegul, lysegrå eller hvid farve (Lokalplan 2.24: 7). I Lokalplanen for Frugthaven er det forbudt at anvende reflekterende eller blanke tag- og facadematerialer (Lokalplan 2.24 og Lokalplan 261). 11

14 HØJE-TAASTRUP LANDSBY Figur 1: Parcelhuskvarteret Frøhaven Figur 2: Udsnit Frøhaven Udstykningen Frøhaven ligger mellem jernbanen og Høje-Taastrup Landsby i Høje- Taastrup Kommune 27 km vest for København. Frøhaven er en udstykning fra år 2000 med 25 grunde, som senere bliver en del af et større område med i alt udstykninger opdelt i ti enheder adskilt af stier eller grønne kiler (Lokalplan 2.24). Alle husene i Frøhaven ligger på den samme buede vej. Da jeg foretog mit feltarbejde var 23 af grundene bebyggede, en ejer var lige påbegyndt at støbe fundament, og en grund henlå ubebygget, men solgt. På den private vej, Frøhaven, havde kommunen endnu ikke lagt den færdige asfalt eller lavet fortove, så den var endnu ikke overdraget til beboernes vedligeholdelse. Udformning af fællesarealerne var, da feltarbejdet endte, endnu ikke påbegyndt, men der var planlagt at anlægge en legeplads, frugtlund og bålplads. Området, som den buede vej indkredser, er udlagt til seniorboliger. Opførelsen af disse var endnu ikke påbegyndt under feltarbejdet. 12

15 FÆLLESAREALER Figur 3: Parcelhuskvarteret Frugthaven Figur 4: Udsnit Frugthaven Udstykningen Frugthaven ligger i Enghavekvarteret, som er en gammel udtjent frugtplantage i Allerød 30 km nord for København. Frugthaven er en udstykning, der i 1996 etableredes med 19 parcelhusgrunde i første etape. Derefter fulgte 21 grunde i anden etape og 19 grunde i tredje etape (Lokalplan 261: 10). Den fjerde og foreløbigt sidste etape er en udstykning, der består af 16 rækkehuse, alle bygget af samme firma. Disse i alt 75 boliger er en del af et samlet boligantal for Enghavekvarteret på i alt 361 boliger (Ibid.). De 75 grundejere er alle medlemmer af den samme grundejerforening. Frugthaven har et fællesareal med fodboldbane, sø med ænder, branddamme, bålplads og æblelund Beboerne i Frøhaven og Frugthaven Beboerne i de to kvarterer tilhører den brede middelklasse og er for de flestes vedkommende enten ufaglærte, funktionærer eller selvstændige, med en klar overvægt af funktionærer. 9 I parcelhusene er begge voksne i næsten alle husstandene udearbejdende. Der er en overvægt af småbørnsfamilier med to til tre børn, mens voksenbørnsfamilier med ældre børn, samt enkelte seniorer, der er stoppet på arbejdsmarkedet, også er repræsenteret. I rækkehusene bor der overvejende småbørnsfamilier og seniorer De største erhvervskategorier blandt beboerne er: civilingeniører 10 %, lærer eller pædagoguddannet 10 %, bankuddannet 8 % og sygeplejerskeuddannet 6 %. 10 Småbørnsfamilier, voksenbørnsfamilier og seniorer er idealtypekategorier (Weber 1977: ), og er således en mental konstruktion, som jeg anvender for at nærme mig den komplekse virkelighed. Seniorerne er efterlønnere eller pensionister. De er meget aktive og kan klare sig selv i hverdagen. Opdelingen mellem småbørnsfamilier og 13

16 2.1.4 Parcelhuskvarteret historisk set Parcelhuset kan defineres som et fritliggende enfamiliehus på egen grund (Jørgensen 1995), og parcelhuskvarteret er en del af forstaden. 11 I forbindelse med industrialiseringen, der kan ses som en af modernitetens 12 institutionelle dimensioner (Giddens 1996: 26), ekspanderede de historiske byer med opførelsen af store arbejderkvarterer omkring bykernen. Bedre infrastruktur og udvidede offentlige transportmidler resulterede i, at ny industri blev placeret uden for byerne i stedet for at rive ned og ombygge i byen. Flere arbejdere flyttede efter industrien ud af byen, og hermed skød forstæderne op, bygget af entreprenør- og typehusfirmaer 13 (Giddens 1998: , Vacher 1999: 68 og Lind & Møller 1996: 9-11). At bo i forstaden er dermed en særlig livsform, som er opstået og udviklet i industrisamfundet (Lind & Møller 1996: 10). Før industrialiseringen og moderniteten befandt bopæl, arbejde, fritid og sociale relationer sig samme sted. Moderniteten muliggjorde, at man nu kunne forestille sig, at bo et andet sted end man arbejdede. Sociologen Anthony Giddens beskriver det moderne liv som karakteriseret ved grundlæggende processer, der reorganiserer tid og rum og en tilknyttet ekspansion af udlejringsmekanismer, der vrister sociale relationer fri fra deres binding til specifikke lokaliteter og rekombinerer dem på tværs af store afstande i tid og rum (Giddens 1996: 11). Før tid-rum adskillelsen, var samfundets institutioner og handlinger begrænset til at foregå i det lokale samfund, dvs. tid og rum var forbundet gennem stedets mellemkomst (Ibid.: 28). Man arbejdede og boede samme sted. Dette ændrer sig med moderniteten, primært fordi de sociale relationer nu ikke længere begrænses til lokalsamfundet, men løftes ud af den lokale interaktions kontekst af udlejringsmekanismer. Forudsætningen for denne udlejring er tæt relateret til den førnævnte tid-rum adskillelse. Udlejringen bidrager til en yderligere stigning i tid-rum adskillelsen, og dyvoksenbørnsfamilier er ikke udelukkende baseret på børnenes eller forældrenes alder, men også på hvordan familien forholder sig til de andre beboere i kvarteret, lever, prioriterer og vurderer sig selv. På den måde kan voksenbørnsfamilier både dække over familier med hjemmeboende teenagebørn, eller familier hvor børnene er flyttet hjemmefra. 11 Begrebet forstaden kan ses som dækkende forstadskommunerne, de større byers forstæder, parcelhusområderne, etageboligområderne, de nyere centerområder og indfaldsveje og kan forstås som al by uden for den historiske bymidte og de tætte brokvarterer - den del af byen, som er domineret af byggeri fra efterkrigstiden op til i dag (Meyling 1999: 9). 12 Modernitet refererer, ifølge Giddens, til de institutioner og adfærdsnormer, der blev etableret i det post-feudale Europa. Modernitet kan forstås nogenlunde ensbetydende med den industrialiserede verden, dog er industrialismen ikke dens eneste institutionelle dimension, f.eks. er kapitalismen en anden dimension (Giddens 1996: 26). 13 Begrebet typehus er betegnelsen for parcelhuse bygget fra slutningen af 1960 erne af firmaer, der i den periode specialiserer sig i opførelsen af standardiserede enfamiliehuse, der er forholdsvis ens i planen og i materialevalget (Ærø 2002: 119). 14

17 namikkerne er dermed tæt forbundne. 14 Hele forestillingen om at man nu kunne bo og arbejde forskellige steder, er dermed en del af det moderne. Det gælder især for livet i parcelhuskvarteret, hvor man bor, mens man kører andre steder hen for at arbejde, gå i skole, handle m.v. Det at bo i parcelhus er dermed opstået i industrisamfundet, og er et produkt af moderniteten. Dansk forstadsplanlægning trækker på hovedstrømninger, som alle har den ukontrollerede byslum som udgangspunkt. Løsningen væk fra denne usunde boform var planlægning af nye bymiljøer, og nøgleordet var social harmoni, hvor alle samfundslag skulle have adgang til luft, lys og grønne områder (Lind & Møller 1996: 45-47). Med sine ideer om haveby-bevægelsen har stenografen Ebenezer Howard fået meget stor indflydelse på moderne byplanlægning. Han agiterede for, at folk skulle flytte ud i hybrider mellem by og land i et hus med egen have, og på denne måde skabe landlig idyl i industrielle byer (Frandsen 1994: 20-21, Pløger 2000: 19, Lind & Møller 1996: og Howard 1974). Det var det tidlige stadie til parcelhuskvarteret, som vi kender det i dag. Forstaden domineres af forskellige perioders idealer. Fra slutningen af 1940 erne og 50 erne enedes byplanlæggere om at bygge etageboliger for at afhjælpe boligmanglen efter 2. verdenskrig. I 1960 erne eksploderede væksten af parcelhusbyggerier udstykket af landinspektører, og parcelhuskvartererne fra 1960 erne og 70 erne dominerer fortsat forstadsbyggeriet med deres præfabrikerede typehuse og brede, lige veje (Meyling 1999: 10). Parallelt med denne udvikling i Danmark byggede resten af Skandinavien, USA, Canada, og Australien også lignende kvarterer, dog ofte større (Gehl 1996: 44). Den industrielle udvikling har gjort det muligt for mange flere at blive parcelhusejere pga. lavere omkostninger ved masseproduktion og standardløsninger. Parcelhuskvarteret er opdelt i territorier, hvor hver parcelhusejer ejer en grund afgrænset af en hæk. Resten af kvarteret består af veje til transport og arealer til fælles brug. Parcelhuset har altid været utroligt populært, og boformen er, som nævnt, den mest almindelige i Danmark. Der er knap en million parcelhuse i Danmark, som tilsammen udgør 40 % af den samlede boligmasse (Jørgensen 1995). 14 Giddens nævner endnu et hovedelement for at forklare de helt særlige dynamiske karaktertræk i det moderne sociale liv. Det er refleksivitet, som er den regelmæssige brug af viden om det sociale livs vilkår som et konstituerende element i dette livs organisering og forandring (Giddens 1996: 32). 15

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup 2.etape Fredensborgparken Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup [ 2 ] Illustrationerne kan have tilvalg og der tages forbehold for fejl og ændringer. Tegninger er ikke målfaste. Rækkehusprojekt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Jesper Bo Jensen Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Resume: Beboerne i parcelhusene er glade for parcelhuset. De unge efterspørger parcelhuse og seniorerne vil blive boende. Derfor bliver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Projektet er gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning med økonomisk støtte fra Fonden Realdania, september 2004 PROGRAM 09.00: Præsentation

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Lindeparken, Ny Nørup

Lindeparken, Ny Nørup Parcelhusudstykning Lindeparken, Ny Nørup 7182 Bredsten Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Adr.: Grønnegade 6, 7100 Vejle - Tlf.: 75 72 33 33 - Mail. vejle@mailreal.dk - web: www.bent-hbnielsen.dk

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Borgerinspireret kommuneplanlægning Borgerinspireret kommuneplanlægning Af Gertrud Øllgaard For nogle københavnere er den vigtigste kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er overskuelige og trygge. Andre Københavnere søger omgivelser,

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere