Over hækken. En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Siv Raun Andersen. Nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Over hækken. En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark. Siv Raun Andersen. Nr."

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Over hækken En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark Siv Raun Andersen Nr. 107/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 107/2004 Over hækken En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark Siv Raun Andersen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark SIV RAUN ANDERSEN Kandidatspeciale Institut for Antropologi Københavns Universitet 2004

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD INDLEDNING Problemformulering Motivation hvorfor undersøge parcelhuslivet? Tematisk motivation Analytisk og metodisk motivation Specialets opbygning PRÆSENTATION AF FELT OG METODE Frøhaven og Frugthaven som felt Frøhaven Frugthaven Beboerne i Frøhaven og Frugthaven Parcelhuskvarteret historisk set Metodiske overvejelser FRA HUS TIL HJEM INDIVIDUELLE VALG OG FÆLLES VÆRDIER Selvfølgelig et parcelhus om præferencer og behovsændringer Valget af Frøhaven og Frugthaven Beliggenhed og børn Valgets begrænsninger Den individuelle drøm Småbørnsfamiliernes husvalg Voksenbørnsfamiliernes husvalg Beboernes valg af boform, kvarter og hus sammenfatning Fra hus til hjem Udstilling af familiens identitet Valgmuligheder og livsstil Tidens indflydelse på valg af hus og rumfordeling Ensartet rumfordeling opdeling af børn og voksne Modens påvirkninger Individuelle valg og fælles værdier - sammenfatning

5 4. FÆLLESSKABER I PARCELHUSKVARTERET Arrangerede fællesskaber formelle, praktiske og sociale Fællesarrangementer uden fællesskab Valget af fællesskaber i en moderne tid Hverdagens fællesskaber Hverdagslivsbegrebet et fokus på beboernes liv Fællesskaber i hverdagen Gode råd over den lave hæk om udvekslinger og tilgængelighed Det aktive fællesskab med børn Hverdagen i kvarteret sammenfatning Offentlige arealers indflydelse på fællesskaber i kvarteret Fællesskaber mod andre om konflikters betydning for fællesskaber Intern opsplittelse legepladsen i Frugthaven Intern samling togbroen i Frøhaven Fællesskaber og livet i hverdagen i kvarteret sammenfatning PARCELHUSLIVET MELLEMSPIL, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Balancen mellem fælles og privat Fællesskabets grænser - at administrere tilgængelighed Fra fællesarealer til hjemmet - grader af privathed Fællesskaber, privatliv og individualitet sammenfatning Over Hækken - sammenfatning af specialets pointer Afsluttende perspektivering ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE

6 Forord Tak En stor tak til beboerne i Frøhaven og Frugthaven for deres gæstfrihed og åbenhed. Og en ekstra stor tak til mine fire søde værtsfamilier, som åbnede deres hjem for mig og lod mig følge med i deres liv. Tak til arkitekt Vibeke Meyling fra Dansk Byplanlaboratorium for sparring Anonymisering Alle beboere er anonymiseret. Illustrationer Forsiden øverst: Frugthaven i Allerød. Forsiden nederst: Frøhaven i Høje-Taastrup. Fotos og illustrationen i afsnit 4.2 er forfatterens egne. Kortene over de to kvarterer i afsnit 2.1 er fundet på Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Fonden Realdania samt Margot og Thorvald Dreyers Fond. 4

7 Kapitel 1 Indledning Hanne, en småbørnsmor i trediverne, bor med sin familie i parcelhuskvarteret Frøhaven i Høje-Taastrup. Her fortæller hun om valget af deres nye hus og overvejelser omkring relationer i det nye parcelhuskvarter: Vi har selv tegnet huset, vi er meget grundige. Derefter tog vi kontakt til entreprenørerne Bülow & Nielsen og O.C. Huset og Lind & Risør, men de havde ikke det hus, vi ville have. Og hvis de skulle bygge det, ville det blive dyrt med de mange ændringer, vi ville have, og krav vi stillede. De krævede også, at vi skulle købe fliser og sådan fra deres firma, så vi ikke selv kunne vælge mellem ret meget. Hos Maglehøjhuse kunne vi selv vælge fliser. De gav os to flisefirmaer at vælge imellem, og så skulle vi bare vælge frit. Vi var tæt på at vælge Eurodan-huse, men Maglehøjhuse havde bedre ekspertise i f.eks. specielle flisefirmaer. Her har vi selv valgt tagrenden, gulvet, mursten, håndtag, hårde hvidevarer, toilet og køkken, og vi kunne vælge mellem to firmaer. De tilbyder også et standart toilet, men man kan vælge et specielt også. Hos Eurodan-huse kan man selv vælge låger, fliser og gulv, men man kan bare ikke vælge så meget. Så er det svært at tilpasse huset individuelt. Vi ligner jo alle hinanden her i kvarteret. Det er vigtigt, så vi har de samme normer og vil det samme. Jeg vil være åben og hilse på folk. Vi skal lære hinanden at kende og bruge hinanden og hinandens erfaringer. Vi har selv lagt fliser, og folk er derfor kommet og spurgt os om råd, i stedet for at lukke døren. Det er en del af udflytterkolonien, folk kan ikke skjule sig, der er ingen hæk. Jeg glæder mig til at hækken er vokset op. Jeg kan jo se lige over til naboens hus, om de har gæster. Jeg bruger gardinet meget. 1.1 Problemformulering Hanne, hendes mand og deres tre små børn er lige flyttet til det nyetablerede parcelhuskvarter, Frøhaven i Høje-Taastrup, hvor de har bygget deres eget hus. Som Hannes siger, er der mange ting, der skal tages beslutninger om, når man vælger hus, og vælger hvordan man vil indgå relationer med de andre beboere i kvarteret. Hannes udtalelser tegner et skisma, hvor det at flytte i et nyt parcelhuskvarter både handler om at have et fællesskab med de andre beboere i kvarteret, men også om at kunne vælge hvornår man vil være en del af dette fællesskab. Citatet viser også, at det er vigtigt at ligne de andre beboere, samtidig med at det har en stor prioritet at have et individuelt og personligt hjem, som skiller sig ud fra de andres. I en periode på fem måneder flyttede jeg, i forbindelse med mit feltarbejde, på skift ind hos fire forskellige familier og fulgte deres og de andre beboeres liv i to nyere parcelhuskvarter, Frøhaven (Høje-Taastrup) og Frugthaven (Allerød). Jeg undersøgte, hvordan beboerne vælger 5

8 boform, kvarter og hus. Desuden har jeg undersøgt, hvordan, hvorfor og med hvem beboerne indgår sociale relationer i kvarteret, efter de er flyttet ind. 1 I specialet vil jeg kortlægge og analysere de valg, beboerne i et nyt kvarter foretager både før og efter indflytningen. Som også Hannes udtalelser peger på, er der nogle gennemgående temaer, som individualitet, valg og fællesskab, der går igen i beboeres valg, både før de flytter ind, og i livet i kvarteret efter de er flyttet ind. Specialet er en undersøgelse og analyse af, hvordan beboerne i nye parcelhuskvarterer overvejer boform, kvarter og hus, samt hvordan de etablerer sociale relationer med de øvrige beboere i kvarteret med specielt fokus på fællesskab, valg og individualitet. Herunder ønsker jeg at bidrage med et nuanceret empirisk billede af parcelhuslivet og undersøge, hvordan livet leves, relateres og udfoldes på begge sider af hækken i hjemmet såvel som i kvarteret. For at besvare disse spørgsmål undersøger og analyserer jeg først de faktorer, der har haft indflydelse på, hvorfor beboerne nu bor i parcelhuskvarteret, og hvilket hus de har valgt at bygge på deres nye grund. Herefter undersøger og analyserer jeg, hvordan sociale relationer etableres i kvarteret, og hvem der indgår i dem. 1.2 Motivation hvorfor undersøge parcelhuslivet? At jeg har valgt at undersøge beboerne i parcelhuskvarteret, skyldes primært et ønske om tematisk at tilvejebringe kvalitativ viden om beboernes valg og liv, men valget har også metodiske og analytiske ambitioner. 1 Jeg har fulgt beboerne forskellige steder i deres forløb ind i kvarteret. Mine data omfatter derfor både mødet med beboerne, når de ved cementblanderen beundrede byggeprocessen af deres nye hus, og samtaler med beboere der var flyttet ind, som så tilbage på deres valg. På tidspunktet for min undersøgelse havde beboerne købt deres grund og valgt hvilket hus, de vil bygge på den. Data om livet i kvarteret efter indflytningen er både fra (deltager) observation af beboernes praksis og fra interviews. 6

9 1.2.1 Tematisk motivation Til trods for parcelhusets massive udbredelse i Danmark findes der ikke meget forskning om livet der. Generelt overses middelklassen i samfundsforskningen i Danmark, mens der er meget fokus på de mere eksotiske minoritetsgrupper i samfundet. Der har været en tradition for, at når antropologer kom tættere på deres hjemland, var deres fokus stadig på de eksotiske minoriteter i samfundet, ligesom det var, da de foretog feltarbejde fjernt fra hjemmet (Gullestad 1992: 1-2). Det gælder både minoriteter som narkomaner (Jöncke 1997), indvandrere og flygtninge (Larsen 2000), alkoholikere (Steffen 1994) og boligsøgende (Nielsen 2003) m.v. 2 Det samme er gældende indenfor den antropologiske forstadsforskning, hvor problemområder som ghettobebyggelser (Preis 1998, Roland 1998) og kvarterløft (Hørlyck 2002) har været i centrum. For nylig er også en anden minoritet, overklassen, belyst antropologisk i de to velhaverkvarterer Skåde Bakker og Fedet udenfor Århus (Raahauge 2003). Men middelklassebeboerne som bor i parcelhuskvarterne i forstaden, har der herhjemme været en meget lille antropologisk interesse for. Som politologen Nils Mortensen påpeger, lægger man næsten ikke mærke til beboerne i parcelhuskvarterer, og kaster derfor ikke sit undersøgende blik på dem. Beboerne arbejder som ufaglærte, funktionærer eller selvstændige og indtager ikke magtfulde positioner i samfundet (Mortensen mfl. 1987: 11). Samtidigt er der sjældent problemer med dem, og derfor bemærkes de ikke (Ibid.: 10). Parcelhusbeboerne er derimod samfundets økonomiske og politiske rygrad: De betaler skat, føder og opdrager børn, og en stor del af den førte politik i Danmark er henvendt til netop dem (Ibid.: 10-11). Majoriteter (som f.eks. middelklassen) bør studeres for sig selv, så antropologien kan slå igennem som en gennemført komparativ disciplin. Majoritetsgrupper fastsætter ofte vigtige parametre for livet for minoriteter i samfundet, og derfor bør de undersøges, så man kan forstå, hvad minoriteter definerer sig i opposition til og skal indordne sig under (Gullestad 1992: 1-2). Parcelhuskvarteret i Danmark har levet et ret ubemærket liv. Først i 1990 erne kom der mere fokus på parcelhuskvarteret. Ligesom antropologerne fortrinsvis undersøger områder med problemer, fik også parcelhuskvarteret først opmærksomhed, da der var tale om begyndende 2 Dog er der en begyndende opmærksomhed indenfor antropologiske undersøgelser herhjemme, hvor fokus ikke er på problemer, men på helt almindelige mennesker. F.eks. kan arbejdssituationer (Weber & Jørgensen 2004, Møller 2000) og arbejdsløshedssituationer (Nielsen 2002) nævnes. 7

10 problemer med de ældre parcelhuse og kvarterer fra 1960'erne og 70'erne. Så det er først, da også parcelhuskvarteret blev en udfordring og blev anskuet som et problemområde, at det fik opmærksomhed. 3 Det er primært arkitekter, som nu har rettet blikket mod parcelhuskvarterets udfordringer i Danmark (f.eks. Gade 1999, Jørgensen 1995, Lund 1999 og Meyling 1999), mens danske antropologiske undersøgelser er fraværende. 4 Her vil jeg fremhæve et par ikke-antropologiske undersøgelser af parcelhusbeboerne i Danmark. Seniorforsker ved By og Byg Thorkild Ærø har i sin ph.d. afhandling, Boligpræferencer, boligvalg og livsstil, foretaget en kvantitativ undersøgelse af boligpræferencer i tre typer bebyggelser, hvor den ene er parcelhuset (Ærø 2002). Her er udvalgte beboere interviewet om deres valg af bolig m.v. og deres udtalelser ses komparativt mellem de forskellige bebyggelser. Politologen Niels Mortensen mfl. har interviewet parcelhusbeboere i et forsøg på at fastlægge samtidige normer hos en befolkningsgruppe, som har klaret sig godt (Mortensen mfl. 1987). Institut for Fremtidsforskning har undersøgt forskellen på boligpræferencer i andelsboliger, ejerboliger og almennyttige boliger via en spørgeskemaundersøgelse. Imidlertid benytter ingen af disse danske undersøgelser sig af deltagerobservation eller ser på beboernes praksis i kvarteret, men er alle baseret på interviews eller spørgeskema. Parcelhuskvarteret er ofte kritiseret af fagfolk for at være for homogent ud fra sociale, byplanmæssige og arkitektoniske perspektiver (Jørgensen 1995, Dirckinck-Holmfeldt 1998: 1 og Gram-Hanssen & Bech-Danielsen 2001). Også i kunstens verden er parcelhuskvarteret kritiseret for at være ensformigt og kedeligt, og parcelhuslivet er kritiseret for at være indbegrebet af stereotypi og fantasiforladt søvngængerliv (Larsen 2001: 39) 5. Samtidigt er det åbenlyst, at 3 Som problemer og udfordringer i parcelhuskvarteret nævnes bl.a. miljømæssige, sociale og økonomiske (Gade 1999). Ofte henvises til en genrerationsproblematik, som handler om, at beboerne i kvartererne fra 1960'erne og 70'erne kan få svært ved at sælge deres huse, da de arkitektonisk er utidssvarende, og køberne tilhører små årgange. Resultatet kan blive parcelhusslum, hvor køberne udebliver og husene forfalder (Ibid. 1999). En overgang arbejdede man med at fortætte kvartererne, ved bl.a. at bygge flere huse på hver grund for at stoppe affolkningen af kvartererne, når børnene flytter hjemmefra m.v. (f.eks. Jeppesen & Krogh 1982, Planstyrelsen 1984, Lund 1999 og Lawson 2000). Fortætning er man igen gået væk fra, da det viste sig praktisk problematisk. Også mange arkitektkonkurrencer er udskrevet med gentænkning af parcelhuskvarteret som fokus, men meget få af konkurrencevindernes forslag er gennemført eller har medført anderledes planlægning (Meyling 2001: 10-13). 4 Internationalt har etnologen Herbert Gans foretaget en undersøgelse, som har paralleller til min både tematisk og metodisk, blot er den foretaget for et halvt århundrede siden i USA. I 1950 erne flyttede han i to år ind i forstadskvarteret Levittown i New Jersey for at undersøge beboernes liv og udfordre fordommen om de livløse kvarterer i forstaden (Gans 1967). 5 F.eks. har fotokunstneren Krass Clement med sin fotobog, Påskesøndag mellem 11 og 16, skildret et mennesketomt parcelhuskvarter (Clement 2000). I et interview siger han selv om sit projekt: Min bog handler om en kultur, der næsten er kommet til at besidde mennesker, så de er blevet fantasiløse, tilbageholdende og anonyme. ( ) Jeg tager afstand fra en kultur, der måske kommer til at afføde nogle mennesker, der er åndeligt invaliderede 8

11 parcelhuset er utroligt eftertragtet. Siden 1960 erne har parcelhuset været den mest byggede boligform i Danmark, og i dag bor over halvdelen af danskerne i parcelhus (Lind & Møller 1996: 9, Lund 1999, Meyling 1999 og 2001). Min motivation for at foretage denne undersøgelse er at forklare og vise, hvordan beboerne i parcelhuskvarteret vælger deres boform, kvarter og hus, samt omfanget af sociale relationer i kvarteret. Der findes p.t. ingen kvalitative undersøgelser af dette og min påstand er, at en del af kritikken af parcelhuskvarteret kan imødegås af informationer om beboernes valg. I hvert fald er der brug for at skabe en større forståelse for livet i parcelhuskvarteret. Indtil nu har der ikke været tradition for, at antropologer indgår i dialog med danske byplanlæggere, når boligområder planlægges. Jeg vurderer, at netop afhandlinger som denne vil være nyttige, når man i fremtiden skal til at planlægge nye parcelhuskvarterer, tegne huse til beboere, revitalisere ældre områder og generelt vil forstå de mennesker, som man planlægger for Analytisk og metodisk motivation Fokus i undersøgelsen er på kvarterets beboere og ikke på parcelhuskvarteret som sådan. Mit fokus er således ikke på lokaliteten, men foretages i en lokalitet, som beboerne bygger sig ind i og vokser sammen med. Det står i kontrast til tidligere, hvor antropologer oftest i community studies antog, at lokaliteten var den primære base for beboerne, og at man ved at studere et lokalsamfund også afdækker et fællesskab (Olwig 1992: 120). 6 Jeg ønsker med min undersøgelse at vise, at man kan studere beboere i et geografisk bestemt område, uden at man a priori antager, at der findes et fællesskab mellem beboerne, blot fordi de bor samme sted. Udgangspunktet er beboerne og deres relationer for derigennem at undersøge, hvilke beboere, der indgår sociale relationer og hvorfor. Jeg antager ikke, at beboerne tillægger stedet lige meget betydning i deres liv, eller at stedet i sig selv udgør noget naturligt fællesskab. I stedet vil jeg, som det vil fremgå, tage udgangspunkt i beboernes hverdagsliv (Gullestad 1989, 1992) og dermed sikre en mere dynamisk, relationel og procesorienteret tilgang. Et delmål med specialet er, at indtænke moderniteten som analytisk begreb, med inspiration fra sociologen Anthony Giddens, og se på effekten af moderniteten i det lokale. Har moderniteten frigjort os fra stedet (f.eks. Giddens 1996)? Indgår vi nu i højere grad relationer med og kryptofascistoide. ( ) Der er ikke noget, der præger landskabet og arkitekturen mere end parcelkulturen og den mærkelige identitetsløshed, som den har ført med sig (Jacobsen 2001). 6 Denne antagelse stammer, ifølge antropologen Liisa Malkki, fra ideologien omkring nationalstaten, som symboliserede fællesskab og samhør knyttet til et geografisk rum (Malkki 1997: 55). 9

12 personer langt fra hjemmet end med naboen? Det er muligt at indgå relationer med folk over hele verden (ifølge Giddens), men hvad prioriteres i hverdagen? Netop studiet af hverdagen, det almindelige liv, er ifølge socialantropologen Marianne Gullestad et oplagt sted at studere modernitetens processer, da man her kan se, hvordan beboere producerer og reproducerer sociale praksisser og kategorier (Gullestad 1992: 2). Min undersøgelse er foretaget i to kvarterer for at få et mere omfattende empirisk grundlag. Undervejs har jeg ikke fundet forskelle imellem beboernes praksis i hhv. i Frøhaven og Frugthaven. Jeg mener derfor, at de processer, jeg undersøger, er helt generelle for nye parcelhuskvarterer, og derfor også kan benyttes til at forstå beboernes valg og liv i andre nyere kvarterer. 1.3 Specialets opbygning Specialet er en trinvis rejse ind i beboernes liv i kvarteret. Rejsen starter i kapitel 2 med at beskrive Frugthaven og Frøhaven, hvor min undersøgelse er foretaget. Herefter beskriver jeg, hvordan jeg har undersøgt felten metodisk, og hvilke udfordringer der er, når man undersøger mennesker et sted, hvor alle undtagen jeg ejer eget hus og bor med deres familier. I kapitel 3 undersøges, hvorfor beboerne vælger at flytte i parcelhus, hvordan de vælger kvarteret, de vil flytte til, og hvordan de vælger hvilket hus, de vil bygge på deres nye grund. Beboernes valg sættes ind i en større kontekst af valg, individualitet, mode, tidsånd, modernitet, økonomi og fællesskaber. Kapitel 4 handler om fællesskaber i kvarteret. Hvordan og hvorfor de etableres og af hvem. Det viser sig, at ikke alle beboere indgår i relationer, heller ikke alle de, som har lyst til det. For at forstå beboernes valg og praksis i parcelhuskvarteret er dynamikken mellem det fælles og private og mellem det fælles og individuelle vigtig. Denne dynamik behandles i kapitel 5 som et kort mellemspil, der skal ses som en optakt til og som en del af sammenfatningen af specialets pointer. Specialet afsluttes med en kort perspektivering. 10

13 Kapitel 2 Præsentation af felt og metode I løbet af specialet vil de to kvarterer, beboerne og mine metoder til dataindsamling blive uddybet yderligere. I det følgende opridser jeg de fysiske vilkår for felten, sætter parcelhuskvarteret ind i en historisk kontekst samt præsenterer de vigtigste metodiske overvejelser. 2.1 Frøhaven og Frugthaven som felt Fokus i specialet er beboerne i Frøhaven og Frugthaven. Stedet for undersøgelsen er de to parcelhuskvarterer, hvor beboernes valg og liv udspiller sig. Begge parcelhuskvarterer er kommunale udstykninger. Det betyder, at kommunen har vedtaget, at området skal udlægges til boligområde, vedtaget en lokalplan for kvarteret 7, og har fået en arkitekttegnestue til at udforme selve udstykningsplanen. Denne omfatter, udover selve opdelingen af området i parcelhusgrunde, også planlægningen af veje, beplantning, fællesarealer, fortove og belysning. Herefter er udstykningsgrundene udbudt til købere, der selv bestemmer, hvilket hus de vil bygge på grunden. Dog er der i lokalplanen ofte beskrevet nogle krav til bebyggelsens ydre fremtræden. 8 7 Lokalplanen kan også udarbejdes i samarbejde med en arkitekttegnestue. Dette er tilfældet med Frugthaven i Allerød Kommune, hvor lokalplanen blev udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og arkitekttegnestuen Vandkunsten (Lokalplan 2.24). 8 I Lokalplanen for Frøhaven fremgår det, at facaderne skal opføres i gule eller røde teglsten eller skal fremtræde i lysegul, lysegrå eller hvid farve (Lokalplan 2.24: 7). I Lokalplanen for Frugthaven er det forbudt at anvende reflekterende eller blanke tag- og facadematerialer (Lokalplan 2.24 og Lokalplan 261). 11

14 HØJE-TAASTRUP LANDSBY Figur 1: Parcelhuskvarteret Frøhaven Figur 2: Udsnit Frøhaven Udstykningen Frøhaven ligger mellem jernbanen og Høje-Taastrup Landsby i Høje- Taastrup Kommune 27 km vest for København. Frøhaven er en udstykning fra år 2000 med 25 grunde, som senere bliver en del af et større område med i alt udstykninger opdelt i ti enheder adskilt af stier eller grønne kiler (Lokalplan 2.24). Alle husene i Frøhaven ligger på den samme buede vej. Da jeg foretog mit feltarbejde var 23 af grundene bebyggede, en ejer var lige påbegyndt at støbe fundament, og en grund henlå ubebygget, men solgt. På den private vej, Frøhaven, havde kommunen endnu ikke lagt den færdige asfalt eller lavet fortove, så den var endnu ikke overdraget til beboernes vedligeholdelse. Udformning af fællesarealerne var, da feltarbejdet endte, endnu ikke påbegyndt, men der var planlagt at anlægge en legeplads, frugtlund og bålplads. Området, som den buede vej indkredser, er udlagt til seniorboliger. Opførelsen af disse var endnu ikke påbegyndt under feltarbejdet. 12

15 FÆLLESAREALER Figur 3: Parcelhuskvarteret Frugthaven Figur 4: Udsnit Frugthaven Udstykningen Frugthaven ligger i Enghavekvarteret, som er en gammel udtjent frugtplantage i Allerød 30 km nord for København. Frugthaven er en udstykning, der i 1996 etableredes med 19 parcelhusgrunde i første etape. Derefter fulgte 21 grunde i anden etape og 19 grunde i tredje etape (Lokalplan 261: 10). Den fjerde og foreløbigt sidste etape er en udstykning, der består af 16 rækkehuse, alle bygget af samme firma. Disse i alt 75 boliger er en del af et samlet boligantal for Enghavekvarteret på i alt 361 boliger (Ibid.). De 75 grundejere er alle medlemmer af den samme grundejerforening. Frugthaven har et fællesareal med fodboldbane, sø med ænder, branddamme, bålplads og æblelund Beboerne i Frøhaven og Frugthaven Beboerne i de to kvarterer tilhører den brede middelklasse og er for de flestes vedkommende enten ufaglærte, funktionærer eller selvstændige, med en klar overvægt af funktionærer. 9 I parcelhusene er begge voksne i næsten alle husstandene udearbejdende. Der er en overvægt af småbørnsfamilier med to til tre børn, mens voksenbørnsfamilier med ældre børn, samt enkelte seniorer, der er stoppet på arbejdsmarkedet, også er repræsenteret. I rækkehusene bor der overvejende småbørnsfamilier og seniorer De største erhvervskategorier blandt beboerne er: civilingeniører 10 %, lærer eller pædagoguddannet 10 %, bankuddannet 8 % og sygeplejerskeuddannet 6 %. 10 Småbørnsfamilier, voksenbørnsfamilier og seniorer er idealtypekategorier (Weber 1977: ), og er således en mental konstruktion, som jeg anvender for at nærme mig den komplekse virkelighed. Seniorerne er efterlønnere eller pensionister. De er meget aktive og kan klare sig selv i hverdagen. Opdelingen mellem småbørnsfamilier og 13

16 2.1.4 Parcelhuskvarteret historisk set Parcelhuset kan defineres som et fritliggende enfamiliehus på egen grund (Jørgensen 1995), og parcelhuskvarteret er en del af forstaden. 11 I forbindelse med industrialiseringen, der kan ses som en af modernitetens 12 institutionelle dimensioner (Giddens 1996: 26), ekspanderede de historiske byer med opførelsen af store arbejderkvarterer omkring bykernen. Bedre infrastruktur og udvidede offentlige transportmidler resulterede i, at ny industri blev placeret uden for byerne i stedet for at rive ned og ombygge i byen. Flere arbejdere flyttede efter industrien ud af byen, og hermed skød forstæderne op, bygget af entreprenør- og typehusfirmaer 13 (Giddens 1998: , Vacher 1999: 68 og Lind & Møller 1996: 9-11). At bo i forstaden er dermed en særlig livsform, som er opstået og udviklet i industrisamfundet (Lind & Møller 1996: 10). Før industrialiseringen og moderniteten befandt bopæl, arbejde, fritid og sociale relationer sig samme sted. Moderniteten muliggjorde, at man nu kunne forestille sig, at bo et andet sted end man arbejdede. Sociologen Anthony Giddens beskriver det moderne liv som karakteriseret ved grundlæggende processer, der reorganiserer tid og rum og en tilknyttet ekspansion af udlejringsmekanismer, der vrister sociale relationer fri fra deres binding til specifikke lokaliteter og rekombinerer dem på tværs af store afstande i tid og rum (Giddens 1996: 11). Før tid-rum adskillelsen, var samfundets institutioner og handlinger begrænset til at foregå i det lokale samfund, dvs. tid og rum var forbundet gennem stedets mellemkomst (Ibid.: 28). Man arbejdede og boede samme sted. Dette ændrer sig med moderniteten, primært fordi de sociale relationer nu ikke længere begrænses til lokalsamfundet, men løftes ud af den lokale interaktions kontekst af udlejringsmekanismer. Forudsætningen for denne udlejring er tæt relateret til den førnævnte tid-rum adskillelse. Udlejringen bidrager til en yderligere stigning i tid-rum adskillelsen, og dyvoksenbørnsfamilier er ikke udelukkende baseret på børnenes eller forældrenes alder, men også på hvordan familien forholder sig til de andre beboere i kvarteret, lever, prioriterer og vurderer sig selv. På den måde kan voksenbørnsfamilier både dække over familier med hjemmeboende teenagebørn, eller familier hvor børnene er flyttet hjemmefra. 11 Begrebet forstaden kan ses som dækkende forstadskommunerne, de større byers forstæder, parcelhusområderne, etageboligområderne, de nyere centerområder og indfaldsveje og kan forstås som al by uden for den historiske bymidte og de tætte brokvarterer - den del af byen, som er domineret af byggeri fra efterkrigstiden op til i dag (Meyling 1999: 9). 12 Modernitet refererer, ifølge Giddens, til de institutioner og adfærdsnormer, der blev etableret i det post-feudale Europa. Modernitet kan forstås nogenlunde ensbetydende med den industrialiserede verden, dog er industrialismen ikke dens eneste institutionelle dimension, f.eks. er kapitalismen en anden dimension (Giddens 1996: 26). 13 Begrebet typehus er betegnelsen for parcelhuse bygget fra slutningen af 1960 erne af firmaer, der i den periode specialiserer sig i opførelsen af standardiserede enfamiliehuse, der er forholdsvis ens i planen og i materialevalget (Ærø 2002: 119). 14

17 namikkerne er dermed tæt forbundne. 14 Hele forestillingen om at man nu kunne bo og arbejde forskellige steder, er dermed en del af det moderne. Det gælder især for livet i parcelhuskvarteret, hvor man bor, mens man kører andre steder hen for at arbejde, gå i skole, handle m.v. Det at bo i parcelhus er dermed opstået i industrisamfundet, og er et produkt af moderniteten. Dansk forstadsplanlægning trækker på hovedstrømninger, som alle har den ukontrollerede byslum som udgangspunkt. Løsningen væk fra denne usunde boform var planlægning af nye bymiljøer, og nøgleordet var social harmoni, hvor alle samfundslag skulle have adgang til luft, lys og grønne områder (Lind & Møller 1996: 45-47). Med sine ideer om haveby-bevægelsen har stenografen Ebenezer Howard fået meget stor indflydelse på moderne byplanlægning. Han agiterede for, at folk skulle flytte ud i hybrider mellem by og land i et hus med egen have, og på denne måde skabe landlig idyl i industrielle byer (Frandsen 1994: 20-21, Pløger 2000: 19, Lind & Møller 1996: og Howard 1974). Det var det tidlige stadie til parcelhuskvarteret, som vi kender det i dag. Forstaden domineres af forskellige perioders idealer. Fra slutningen af 1940 erne og 50 erne enedes byplanlæggere om at bygge etageboliger for at afhjælpe boligmanglen efter 2. verdenskrig. I 1960 erne eksploderede væksten af parcelhusbyggerier udstykket af landinspektører, og parcelhuskvartererne fra 1960 erne og 70 erne dominerer fortsat forstadsbyggeriet med deres præfabrikerede typehuse og brede, lige veje (Meyling 1999: 10). Parallelt med denne udvikling i Danmark byggede resten af Skandinavien, USA, Canada, og Australien også lignende kvarterer, dog ofte større (Gehl 1996: 44). Den industrielle udvikling har gjort det muligt for mange flere at blive parcelhusejere pga. lavere omkostninger ved masseproduktion og standardløsninger. Parcelhuskvarteret er opdelt i territorier, hvor hver parcelhusejer ejer en grund afgrænset af en hæk. Resten af kvarteret består af veje til transport og arealer til fælles brug. Parcelhuset har altid været utroligt populært, og boformen er, som nævnt, den mest almindelige i Danmark. Der er knap en million parcelhuse i Danmark, som tilsammen udgør 40 % af den samlede boligmasse (Jørgensen 1995). 14 Giddens nævner endnu et hovedelement for at forklare de helt særlige dynamiske karaktertræk i det moderne sociale liv. Det er refleksivitet, som er den regelmæssige brug af viden om det sociale livs vilkår som et konstituerende element i dette livs organisering og forandring (Giddens 1996: 32). 15

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup 2.etape Fredensborgparken Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup [ 2 ] Illustrationerne kan have tilvalg og der tages forbehold for fejl og ændringer. Tegninger er ikke målfaste. Rækkehusprojekt

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA Entreprenør: Salg: Nybolig Grenå Østergade 9 86 32 24 22 8500 Grenå www.nybolig.dk HVAM ARKITEKTKONTOR www.hvam-arkitektkontor.dk A /S hvam@arkitektkontor.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD - REALDANIA FORSKNING SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET Centermøde MØDEREFERAT 13. APRIL 2005 Forum: Centermedlemmer ØSTER FARIMAGSGADE 5 POSTBOKS 2099 Møde afholdt:

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Værd at vide om. seniorbofællesskaber Værd at vide om seniorbofællesskaber Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag d. 8. oktober 2008 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.1.62 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen

Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag d. 8. oktober 2008 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.1.62 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen M Ø D E R E F E R A T Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag d. 8. oktober 2008 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.1.62 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen Dato: 19. oktober 2008 Til stede:

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lille Mølkær, Ødsted. Parcelhusgrunde. 7100 Vejle. Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Lille Mølkær, Ødsted. Parcelhusgrunde. 7100 Vejle. Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde Lille Mølkær, Ødsted 7100 Vejle Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Adr.: Grønnegade 6, 7100 Vejle - Tlf.: 75 72 33 33 - Mail. vejle@mailreal.dk - web: www.bent-hbnielsen.dk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Udvikling af boliger i et marked i opgang

Udvikling af boliger i et marked i opgang Udvikling af Boligmarkedet 2014/2015 Udvikling af boliger i et marked i opgang ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling Developer

Læs mere

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden.

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden. Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09 Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af formandens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår samt godkendelse

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere