Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010"

Transkript

1 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010

2 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2010 På forsiden ses kortet for 100 Mbit/s-dækningen i Danmark, medio 2010 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISSN:

3 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 1. Tilgængelighed af bredbånd 6 Samlet dækning 6 xdsl (kobbernettet) 8 Kabel-tv-net 10 Fibernet 12 Mobilt og trådløst bredbånd 14 Bredbåndspaletten Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream Tilgængelighed af bredbånd med andre downstreamhastigheder 21 Tilgængeligheden af 2 Mbit/s 21 Tilgængeligheden af 10 Mbit/s 22 Tilgængeligheden af 30 Mbit/s 23 Tilgængeligheden af 50 Mbit/s Tilgængelighed af upstreamhastigheder 25 Tilgængeligheden af 512 kbit/s 25 Tilgængeligheden af 2 Mbit/s 27 Tilgængeligheden af 10 Mbit/s 28 Tilgængeligheden af 30 Mbit/s 29 Tilgængeligheden af 50 Mbit/s 30 Tilgængeligheden af 100 Mbit/s Solgte abonnementer 32 Udbredelse 32 Downstreamhastigheder 35 Upstreamhastigheder Danmark i international sammenhæng 38 Metode og datagrundlag 40 Bilag 1. Tekniske termer og begrebsdefinitioner 43

4 Indledning > IKT spiller en stadig større rolle for produktivitet og vækst i Danmark. Og adgang til højhastighedsbredbånd er fundamentet for, at der kan drages fuldt udbytte af de nye digitale muligheder. Regeringen lancerede på den baggrund den 1. juni 2010 en målsætning for højhastighedsbredbånd i Danmark: Alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i Også EU har sat fokus på området og har lanceret en fælleseuropæisk målsætning: Alle EU's borgere skal have adgang til mindst 30 Mbit/s i 2020 og mindst 50 procent skal abonnere på 100 Mbit/s eller derover samme år. Bredbåndskortlægning 2010 afspejler det nye fokus på højhastighedsbredbånd og indeholder fra i år kortlægning af tilgængeligheden af bredbånd med hastigheder på 30, 50 og 100 Mbit/s og som tidligere år kort over tilgængeligheden af 2 og 10 Mbit/s. Der er generelt øget fokus på brugerskabt indhold og cloud-computing, hvor brugerne i stigende grad uploader indhold via deres bredbåndsforbindelser. Derfor indeholder Bredbåndskortlægningen i år et afsnit om upstreamhastigheder i intervallet 512 kbit/s til 100 Mbit/s. Regeringens eksisterende målsætning, om at alle skal have adgang til bredbånd (512 kbit/s) inden udgangen af 2010, er stadig gældende og forventes opfyldt. Den 30. juni 2010 trådte ELRO Erhverv A/S s dækningsforpligtelse i kraft. Som følge af denne dækningsforpligtelse, skal ELRO i en lang række postnumre kunne levere en bredbåndsforbindelse med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s til de husstande og virksomheder, der inden for seks måneder ikke kan få bredbånd ad anden vej. Kunder i disse postnumre er derfor garanteret en bredbåndsforbindelse. Bredbåndskortlægningen indeholder kort, der viser tilgængeligheden af almindeligt bredbånd med teoretiske hastigheder på mindst 512 kbit/s. Endelig indeholder bredbåndskortlægningen beskrivelser af metode, samt de væsentligste tekniske begreber. 4

5 Sammenfatning > Ved Bredbåndskortlægning 2010 kan særligt følgende bemærkes: Stor set alle husstande og virksomheder kunne medio 2010 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 512 kbit/s. Det estimeres, at under husstande og virksomheder, svarende til under en halv promille af alle, ikke havde denne mulighed. Omkring 25 procent af alle husstande og virksomheder kunne medio 2010 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s. Sydjylland var medio 2010 det bedst dækkede område i Danmark med forbindelser på mindst 100 Mbit/s. Omkring 99 procent af alle husstande og virksomheder kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på mindst 512 kbit/s medio Fiber er den hurtigst voksende fastnetteknologi, men væksten i udrulningen er aftaget fra medio 2009 til Kapaciteten i de mobile og trådløse net er mere end fordoblet, således at omkring 16 procent af alle husstande og virksomheder medio 2010 havde mulighed for at anvende en trådløs bredbåndsforbindelse på 512 kbit/s samtidig. Året før var det kun muligt for 7 procent. Medio 2010 var det muligt for omkring 92 procent af alle husstande at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 10 Mbit/s mod 77 procent et år tidligere. Opgraderingen af kobbernettet, kabel-tv-net og udrulningen af fiber bidrager til løbende at øge tilgængeligheden. Bredbåndsforbindelser med en beregnet hastighed på mindst 30 Mbit/s var medio 2010 tilgængelige for omkring 74 procent af alle husstande og virksomheder. Bredbåndsforbindelser med beregnede hastigheder på mindst 50 Mbit/s var tilgængelige for omkring 68 procent. Alle tre fastnetteknologier kan i dag levere 30 Mbit/s under de rette betingelser, mens det kun er muligt at få en hastighed på 50 Mbit/s over kabel-tv-net og fibernet. Tilgængeligheden af bredbåndsforbindelser med upstreamhastigheder på 10 Mbit/s er på 45 procent. 100 Mbit/s upstream er tilgængelig for omkring 24 procent af alle husstande og virksomheder. I stadig flere postnumre er der nu adgang til samtlige fem opgjorte teknologier. I år er dette muligt i 333 postnumre mod 261 sidste år. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tilgængelighed og udbredelse. I Sønderjylland er der særlig god adgang til bredbånd med høje hastigheder, men samtidig har området den laveste udbredelse af bredbånd. At stadigt højere hastigheder er tilgængelige for flere, afspejler sig også i hvilke abonnementer der sælges. Her kan der ses en stigning i abonnementer solgt med markedsførte downstreamhastigheder på mindst 10 Mbit/s, mens andelen af abonnementer solgt med lavere hastigheder er faldet. Optaget af 10 Mbit/s er dog fortsat lavere end tilgængeligheden giver mulighed for. Danmark ligger fortsat i toppen, hvad angår udbredelsen af bredbånd. Dette både i forhold til de øvrige nordiske lande samt OECD-landene. 5

6 1. Tilgængelighed af bredbånd > I dette afsnit gennemgås først den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark og herefter tilgængeligheden af bredbånd gennem forskellige teknologier: xdsl, kabeltv-net, fibernet samt mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. Samtlige kort, der viser tilgængeligheden af bredbånd, er baseret på indberetninger af teoretisk garanterede/effektive hastigheder fra bredbåndsudbydere. Der kan således være teknologier der markedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene. Imidlertid er hastighederne baseret på teoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder stadig kunne afvige fra de indberettede. På den baggrund bruges der i kortlægningen betegnelsen beregnede hastigheder frem for markedsførte eller faktiske hastigheder. For nærmere information herom se afsnittet om metode og datagrundlag. Samlet dækning IT- og Telestyrelsen estimerer, at der medio 2010 var under husstande og virksomheder i Danmark uden mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s gennem enten kobbernettet, kabel-tv-net, fibernet, faste trådløse forbindelser eller mobilt bredbånd. Dermed er det under én halv promille af alle husstande og virksomheder i Danmark, der ikke har denne mulighed. Der er tale om et pænt fald i forhold til 2009, hvor under husstande og virksomheder ikke havde mulighed for adgang til bredbånd. Den 30. juni 2010 trådte ELRO Erhverv A/S s dækningsforpligtelse i kraft. Som følge af denne dækningsforpligtelse, skal ELRO i en lang række postnumre kunne levere en bredbåndsforbindelse med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s til de husstande og virksomheder, der inden for seks måneder ikke kan få bredbånd ad anden vej. Disse postnumre regnes i kortlægningen som havende de facto fuld bredbåndsdækning og ELRO s dækningsforpligtelse er medvirkende til det store fald i antallet af husstande og virksomheder, som ikke har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse. I de øvrige postnumre er beregningen af dækningen baseret på indberetninger om tilgængeligheden af de forskellige bredbåndsteknologier til rådighed i Danmark medio Ved at kombinere de forskellige teknologiers dækning kan der fremstilles et teknologineutralt kort, der viser den samlede dækning. Opgørelsesmetoden bygger på en antagelse om, at teknologiernes dækning kun til en vis grad supplerer hinanden, og på denne baggrund foretages en statistisk beregning af, hvor mange husstande og virksomheder kan få bredbånd. Den anvendte metode giver et konservativt estimat af dækningen. Metoden tager ikke højde for de situationer, hvor nettene er komplementære, som for eksempel kan være 6

7 tilfældet med kabel-tv-net. I sådan situationer vil metoden underestimere bredbåndsdækningen. I lighed med tidligere år er det fortsat gennem kobbernettet, at langt størstedelen af de danske husstande og virksomheder kan få bredbånd. Tilgængeligheden af kabel-tv- og fibernet er dog også forbedret inden for det seneste år. Dertil kommer, at de mobile og trådløse bredbåndsnet er blevet udbygget kraftigt i det forgangne år, både hvad angår dækning og kapacitet. Figur 1: Samlet dækning opgjort på postnumre Ovenstående kort viser, at de få postnumre, der stadig har en dækning på under 99 procent, er spredt ud rundt omkring i landet. Flere af disse postnumre er kendetegnet ved at have meget få husstande og virksomheder. En dækning på lige under 99 procent betyder derfor ofte, at det kun er meget få husstande og virksomheder der ikke kan få bredbånd i et givent postnummer. Postnummeret med den dårligste dækning er Sejerø. 7

8 > xdsl (kobbernettet) xdsl (Digital Subscriber Line) teknologien er den bedst tilgængelige form for bredbåndsforbindelse i Danmark og også den mest udbredte opkoblingsform. Således er mere end 60 procent af de solgte bredbåndsabonnementer i Danmark baseret på xdsl-forbindelser. Ifølge TDC s indberetning kan over 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark få en xdsl-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 512 kbit/s 1. På baggrund af disse oplysninger har IT- og Telestyrelsen beregnet sig frem til, at omkring husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en xdslforbindelse. Sidste år var tallet Figur 2: Tilgængelighed af xdsl opgjort på postnumre 1 8 Se metodeafsnittet for en uddybning af opgørelsesmetoden.

9 I forhold til sidste års kortlægning er der kun 6 postnumre med en xdsl-dækning på under 95 procent mod 15 i Ligeledes er antallet af postnumre med en dækning på over 99 procent steget på bekostning af et fald i antal postnumre med en xdsldækning på procent. xdsl-dækningen er særligt forbedret i det meste af Sjælland samt i Himmerland. Den mest udbredte type af xdsl-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 2. Den hurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20 Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er under ideelle forhold muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien 3. Visse steder i landet markedsføres forbindelser baseret på VDSL med downstreamhastigheder på op til 50 Mbit/s, men disse hastigheder kan ikke garanteres endnu. Yderligere udbredelse af VDSL kræver en ombygning af telefonnettet med eksempelvis fremskudte abonnenttrin. TDC har meddelt, at selskabet har igangsat en sådan udbygning over de næste 10 år. 2 Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+ 3 Very High-speed Digital Subscriber Line. 9

10 > Kabel-tv-net Antallet af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabel-tvnet er steget fra næsten 56 procent i 2009 til 61 procent af alle husstande og virksomheder medio Bredbånd gennem kabel-tv-net herunder fællesantennenet er dermed efter xdsl både den bedst tilgængelige og mest udbredte form for bredbånd i Danmark. Figur 3: Tilgængelighed af kabel-tv-net opgjort på postnumre Ovenstående kort viser, at bredbånd via kabel-tv-net særligt er udbredt omkring de største byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige så gode muligheder for bredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet. Flere steder tilbydes kabel-tv-netforbindelser med DOCSIS 3 teknologi. Denne giver mulighed for at opnå beregnede downstreamhastigheder og upstreamhastigheder på over 100 Mbit/s. Flere steder i landet markedsføres der kabel-tv-netforbindelser med downstreamhastigheder på 50 Mbit/s. De typisk markedsførte downstreamhastigheder er dog på mellem 4 Mbit/s og 30 Mbit/s. 10

11 Modsat xdsl-teknologierne er bredbånd over kabel-tv-net en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere. Dette skyldes, at kabel-tv-net oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke til dataoverførsel. Nogle selskaber har opgraderet deres kabel-tv-net for at imødegå dette problem. Flere forventes at gøre det samme. 11

12 > Fibernet Fibernet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Således var det medio 2010 over 31 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark, der havde mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse. 4 Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber. Figur 4: Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumre 4 Fra 2009 til 2010 er der et mindre databrud på fiberindberetningerne, som følge af et selskab har overtaget et andets fibernet. De nye ejere har ikke kunne validere de tidligere indberettede dækningstal og har derfor foretaget en ny opgørelse. Dette har medført en nedgang i fiberdækningen i hovedstadsområdet, hvilket igen har medført, at det fremstår som om, at væksten i udrulningen af fiber er aftaget mere fra 2009 til 2010, end det reelt er tilfældet. Selv når der tages højde for dette forhold, er der dog en lavere vækst fra 2009 til 2010 end de foregående år. 12

13 Fiber udrulles i forskellige tempi rund om i landet, blandt andet fordi en del af udrulningen udføres af de lokale elselskaber. Fiber er især udbredt i store dele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland. Fiberforbindelser giver teoretisk mulighed for symmetriske upstream- og downstreamhastigheder på over 1 Gbit/s. I praksis afhænger kapaciteten i høj grad af de begrænsninger, der ligger i det tilsluttede udstyr. Fiber er dog uden sammenligning den hurtigste eksisterende bredbåndsteknologi. 13

14 Mobilt og trådløst bredbånd Opgjort på arealmæssig dækning er mobilt og trådløst bredbånd tilgængeligt i omkring 99 procent af Danmark 5. Dette omfatter både dækningen af mobilt bredbånd baseret på 3G teknologi samt faste trådløse teknologier såsom WiMAX. Til forskel fra året før, var det medio 2010 muligt at få mobilt og trådløst bredbånd i samtlige postnumre i Danmark. Generelt er både mobilt bredbånd baseret på 3G teknologi og WiMAX blevet udbygget i løbet af det forgangne år. Mobilt bredbånd baseret på 3G teknologi er den mest udbredte af de trådløse teknologier, men WiMAX er som nævnt blevet udbygget det sidste år, hvilket betyder at omkring 76 procent af landet er dækket med WiMAX, som er den mest udbredte teknologi inden for kategorien faste, trådløse forbindelser. For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier har IT- og Telestyrelsen udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i metodeafsnittet. På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at omkring 16 procent af alle husstande og virksomheder vil kunne anvende mobilt bredbånd med en beregnet minimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Dette er mere end en fordobling i forhold til 2009, hvor tallet var 7 procent. Dette viser, at ikke blot er dækningen af mobilt bredbånd blevet forbedret, men kapaciteten i nettene også er blevet forbedret markant. 5 Arealmæssig dækning. 14

15 Figur 5: Tilgængeligheden af mobilt og trådløst bredbånd opgjort på postnumre kapacitetskorrigeret opgørelse Den kapacitetskorrigerede opgørelse viser tydeligt den forbedrede kapacitet i nettene i og med, at dækningen i næsten samtlige postnumre er blevet forbedret i forhold til sidste år. Kortet viser samtidig også, at nettene ofte er bedst udbygget i de større byer. Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS, CDMA2000 og HSDPA, der alle kan betegnes som 3G. Den hurtigste mobilteknologi tilgængelig i Danmark kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 21,6 Mbit/s. Alt efter betingelserne og antallet af brugere vil den enkelte bruger i praksis opleve en maksimal downstreamhastighed på 6-7 Mbit/s. Det er forventningen, at den såkaldte LTE-teknologi (Long Term Evolution) vil blive introduceret på det danske marked i LTE kan levere teoretiske hastigheder på over 100 Mbit/s, men den oplevede hastighed vil også her være begrænset af forholdene. Typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s i et udbygget net med de nuværende standarder. 15

16 WiMAX kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 45 Mbit/s, men er som ovenstående en delt kapacitet. Ved WiMAX kender man dog antallet af kunder i et geografisk område og kan tilpasse kapaciteten i nettene efter dette. 16

17 Bredbåndspaletten Samlet set bliver der stadig bedre muligheder for at få adgang til bredbånd gennem flere forskellige bredbåndsteknologier over hele landet. Det ses af dette års udgave af Bredbåndspaletten der viser hvilke postnumre, hvor der udbydes xdsl, kabel-tvnet, fibernet, mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. Figur 6: Antal tilgængelige bredbåndsteknologier opgjort på postnumre I samtlige postnumre er det muligt at få xdsl og mobilt og/eller trådløst bredbånd. Antallet af postnumre, hvor dette er den eneste mulighed, er faldet fra 24 medio 2009 til 17 i år. 17

18 Desuden er der i forhold til 2009 sket en stigning i antallet af postnumre, hvor samtlige 5 forskellige accessteknologier 6 er tilgængelige, fra 261 i 2009 til 333 i Parallelt er der sket en nedgang i antallet af postnumre, hvor der kun er mulighed for 3 eller 4 forskellige teknologier. Generelt er der 4 eller 5 forskellige teknologier til rådighed i det meste af Jylland, Fyn og Sjælland. På Bornholm og dele af Lolland og Falster er der dog stadigvæk flere postnumre med færre tilgængelige teknologier end i resten af landet. 6 xdsl, kabel-tv-net, fibernet, mobilt bredbånd og fast trådløse forbindelser. 18

19 2. Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream > Medio 2010 kunne omkring 25 procent af alle danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s 7. Det er kun udbydere af fiber og fiberbaserede LAN-forbindelser, der i dag kan levere så høje hastigheder. En lille del af de fiberbaserede forbindelser kan ikke levere 100 Mbit/s eller derover, som følge af måden nettet er sat op på rent teknisk. Det er langt fra alle udbydere, der har teknisk mulighed for at levere 100 Mbit/s, som medio 2010 markedsfører produktet til private personer. Figur 7: Tilgængelighed af 100 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Der er meget stor forskel på hvor i landet, det er muligt at få en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s. 7 For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag. 19

20 I store dele af Sydjylland og Midtjylland har over 80 procent af alle husstande og virksomheder allerede i dag mulighed for at få adgang til 100 Mbit/s-forbindelser. I størstedelen af alle postdistrikter er det under 20 procent af husstande og virksomheder, der har en sådan mulighed. I mange postdistrikter, særligt i dele af Vestjylland, Djursland, Fyn samt på Bornholm, er det medio 2010 i praksis ikke muligt at få en 100 Mbit/s-forbindelse (under 1 procents dækning). De fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg har ikke en dækning, der afviger væsentligt fra resten af landet. 20

21 3. Tilgængelighed af bredbånd med andre downstreamhastigheder > Dette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder på mindst 2, 10, 30 og 50 Mbit/s 8. Tilgængeligheden af 2 Mbit/s En forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s er medio 2010 tilgængelig for næsten 99 procent af befolkningen. Dette svarer til, at der er lige under husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for at kunne få en sådan forbindelse. Sidste år var dette tal lige under Figur 8: Tilgængelighed af 2 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Selvom næsten alle husstande og virksomheder har mulighed for at få adgang til en 2 Mbit/s-forbindelse, er der stadig enkelte områder, hvor det er under 90 procent af alle husstande og virksomheder, der kan få adgang til 2 Mbit/s. Dette drejer sig blandt andet om områder øst for Randers og dele af de større øer såsom Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm. 8 For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag. 21

22 > Tilgængeligheden af 10 Mbit/s Det er medio 2010 muligt for omkring 92 procent af alle husstande og virksomheder at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 10 Mbit/s. Der er tale om en fremgang på 15 procentpoint fra sidste års bredbåndskortlægning, hvoraf det fremgik, at omkring 77 procent af alle husstande og virksomheder havde en sådan mulighed. En del af årsagen til dette er, at kortlægningen af 10 Mbit/s i år indeholder bredbånd via kabel-tv-net, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Selv hvis dækningen af kabel-tv-net ikke medregnes, er dækningen af 10 Mbit/s dog forbedret fra 2009 til 2010, hvilket skyldes en løbende udbygning af kobbernettet, samt udrulning af fiber. Figur 9: Tilgængelighed af 10 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Af figur 9 fremgår det, at bredbåndsforbindelser med en beregnet downstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s er størst i Sydjylland, samt omkring de fire største byer København, Århus, Odense og Aalborg. De dårligst dækkede områder med en dækning på mellem 30 og 60 procent findes primært omkring Randers og på Djursland, på Fyn, Lolland og Bornholm. 22

23 Tilgængeligheden af 30 Mbit/s Omkring 74 procent af alle husstande og virksomheder kan medio 2010 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 30 Mbit/s eller mere. 30 Mbit/s forbindelser bliver leveret både over xdsl, kabel-tv-net og fibernet. Figur 10: Tilgængelighed af 30 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Der er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s-forbindelser. Dækningen er bedst i Syd- og Midtjylland, samt på dele af Sjælland og Falster. De dårligst dækkede områder findes blandt andet på Djursland og ved Randers, på mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt samt på dele af Fyn og det Sydfynske Øhav, dele af Sjælland og Lolland. 23

24 Tilgængeligheden af 50 Mbit/s Omkring 68 procent af alle husstande og virksomheder kan medio 2010 få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på 50 Mbit/s eller mere. 50 Mbit/s kan i dag kun modtages via fiber eller kabel-tv-net. Sammenholdt med de omkring 74 procent, der kan få adgang til 30 Mbit/s, viser det, at xdsl ikke bidrager væsentligt til tilgængeligheden af hastigheder på mindst 30 Mbit/s. Figur 11: Tilgængelighed af 50 Mbit/s downstream opgjort på postnumre Tilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd, Midt og Østjylland, samt på dele af Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører til nogen af de bedst forsynede områder i landet. Ligesom med 30 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet på Djursland og ved Randers, på mindre øer som Læsø, Samsø, Anholt samt på dele af Fyn og det Sydfynske Øhav, Sjælland og Lolland. Også på Bornholm er der er meget lav tilgængelighed af 50 Mbit/s-forbindelser. 24

25 4. Tilgængelighed af upstreamhastigheder > Dette kapitel gennemgår dækningen af forskellige upstreamhastigheder. Samtlige kort heri bygger på tilgængeligheden via fastnetteknologier og beregnede mulige hastigheder i lighed med kortene for downstreamhastigheder 9. Tilgængeligheden af 512 kbit/s Omkring 99 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2010 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på 512 kbit/s, når alle faste accessteknologier medregnes. IT- og Telestyrelsen estimerer, at der er omkring husstande og virksomheder, der ikke har denne mulighed. Dermed er upstreamdækningen for 512 kbit/s ikke helt så god som downstreamdækningen. Figur 12: Tilgængelighed af 512 kbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre 9 For uddybning af opgørelsesmetoden se afsnit om metode og datagrundlag. 25

26 Som det fremgår af ovenstående figur, er der 20 postnumre, hvor mellem 80 og 95 procent kan få 512 kbit/s upstream, og 50 postnumre hvor 90 til 95 procent kan. Postnumrene med den dårligste dækning er spredt ud over det meste af landet og ikke begrænset til én særlig region. 26

27 Tilgængeligheden af 2 Mbit/s Omkring 90 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2010 få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på 2 Mbit/s. Både xdsl, kabel-tv-net og fibernet kan levere upstreamhastigheder på 2 Mbit/s, om end dækningen ikke er lige så god som for den tilsvarende downloadhastighed. Dette skyldes, at kapaciteten i nettene ofte primært dedikeres til downstream. Figur 13: Tilgængelighed af 2 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre Ovenstående kort viser, at dækningen med upstreamhastigheder på 2 Mbit/s er bedst i det sydlige og centrale Jylland samt store dele af Sjælland, mens dækningen er dårligere i områder såsom det nordvestlige Jylland, det nordlige Djursland, dele af Fyn samt Bornholm. 27

28 > Tilgængeligheden af 10 Mbit/s I alt havde omkring 45 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få en beregnet upstreamhastighed på 10 Mbit/s medio Den væsentligt lavere dækning i forhold til den tilsvarende downstream hastighed skyldes, at udover fibernettet er det kun begrænsede dele af kabel-tv-nettet og kobbernettet, der kan levere sådan hastigheder. Figur 14: Tilgængelighed af 10 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre Figur 14 viser, at det særligt er i det sydlige og centrale Jylland, at dækningen med 10 Mbit/s er bedst. Dette korresponderer med, at det samtidig er disse områder, der har den bedste dækning af fibernet, som det fremgik af figur 4. 28

29 Tilgængeligheden af 30 Mbit/s Lige under 30 procent af samtlige husstande og virksomheder i Danmark havde medio 2010 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en beregnet upstreamhastighed på 30 Mbit/s. Upstreamhastigheder på 30 Mbit/s kan i dag kun opnås på fibernet og nogle få, opgraderede kabel-tv-net. Desuden er det ikke alle LAN-net baseret på fiberteknologi, der er udbygget til på nuværende tidspunkt at kunne levere 30 Mbit/s upstream, hvorfor dækningen er lidt dårligere end fiberdækningen. Figur 15: Tilgængelighed af 30 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre Dækningen af 30 Mbit/s upstreamforbindelser er meget lig dækningen med fibernet i figur 4, og det er således i høj grad de postnumre, der har god fiberdækning, som også har god dækning af 30 Mbit/s upstream. 29

30 > Tilgængeligheden af 50 Mbit/s 50 Mbit/s upstream var medio 2010 tilgængelig for lige under 29 procent af alle husstande og virksomheder, og er dermed stort set lige så tilgængelig som 30 Mbit/s upstream. Ligesom for 30 Mbit/s upstream, er det kun fibernet og nogle meget få kabel-tv-net, der kan levere denne hastighed. Figur 16: Tilgængelighed af 50 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre Dækningen af 50 Mbit/s upstreamforbindelser er stort set identisk med dækningen af 30 Mbit/s upstream. Der er således kun et enkelt postnummer, der har en dårligere dækning af 50 Mbit/s upstream end af 30 Mbit/s upstream. 30

31 Tilgængeligheden af 100 Mbit/s Den samlede dækning af 100 Mbit/s upstreamforbindelser er på omkring 24 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark. Det er udelukkende fibernet, der kan levere så høje upstreamhastigheder, og ikke alle fibernet i Danmark har på nuværende tidspunkt installeret udstyr, der gør det muligt at levere disse hastigheder. Figur 17: Tilgængelighed af 100 Mbit/s upstreamforbindelser opgjort på postnumre Dækningen med 100 Mbit/s upstreamhastigheder er klart bedst i Sydjylland samt i Midtjylland. Der er samtidigt større områder uden eller med meget begrænset dækning af 100 Mbit/s uploadhastigheder, hvilket blandt andet inkluderer dele af Vestjylland, Fyn og Det Sydfynske Øhav samt Bornholm. 31

32 5. Solgte abonnementer > Dette kapitel gennemgår udviklingen i de solgte bredbåndsabonnementer i Danmark. En uddybet opgørelse over de solgte abonnementer i Danmark kan findes i IT- og T elestyrelsens halvårsstatistik:http://www.itst.dk/statistik/telestatistik/halvarsstatistik. Det bør bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der er baseret på beregnede hastigheder, så behandler dette kapitel markedsførte hastigheder. Det skyldes, at kapitlet bygger på tal fra IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, som er baseret på markedsførte hastigheder. Udbredelse Per 30. juni 2010 var der omkring faste bredbåndsabonnementer 10 i Danmark, hvilket svarer til 38,2 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere eller bredbånd i 74 procent af alle husstande og virksomheder 11. Figur 18: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder 10 Bredbånd defineres her som et internetabonnement med en downstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s på baggrund af EU s definition. 11 Eftersom bredbåndsabonnementer til sommerhuse også er med i disse tal, kan den reelle udbredelse til helårsboliger og virksomheder være lavere. Det har desværre ikke været muligt at fremstille en opgørelse, hvor disse abonnementer ikke er inkluderet. 32

33 Ovenstående kort illustrerer udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt på postnumre. Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartet udbredelse af bredbånd i det meste af landet. Dog ses der en lavere udbredelse end landsgennemsnittet i Sydjylland samt Lolland. 100% 80% 60% 40% % % % 0-50 % 20% 0% Figur 19: Udbredelsesgraden i postnumre, Som det fremgår af ovenstående, har der ikke været nogen udvikling i antallet af postnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 procent fra 2009 til Til gengæld har der været en vækst i antallet af postnumre med en udbredelsesgrad på mellem 65 og 80 procent på bekostning af et fald i postnumre med lavere udbredelsesgrader. Der er således nu kun 7 postnumre med en udbredelsesgrad på under 50 procent. 33

34 2,500 2,000 Øvrige Fiber 1,500 Tusinde Kabel 1, xdsl 0 1. H H H H H H H H H H H H H H H Figur 20: Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer Figur 20 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark de sidste 7 år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at væksten har været aftagende de seneste år. Det har særligt været fiberabonnementerne, der har skabt væksten, men for det sidste halvår kan der også ses en vækst i Øvrige, som især skyldes et større salg af WiMAX abonnementer. Væksten i mobile bredbåndsabonnementer er betydeligt større end væksten i de faste. I juni 2010 var der solgt hele mobile bredbåndsabonnementer, som udelukkende anvendes til datatrafik. Mobilt bredbånd er således vokset med 78 procent fra første halvår 2009 til første halvår 2010, mens fastnet bredbånd i samme periode er steget med 3,3 procent. Med mobil bredbåndsabonnementer, der udelukkende anvendes til data, skal her forstås abonnementer til for eksempel USB-modem, der kan tilsluttes en computer og derved opnå en mobil bredbåndsforbindelse. Herudover var der i juni 2010 også mobile bredbåndsabonnementer, som var solgt som et tillægsabonnement til et almindeligt mobilabonnement. Denne type abonnementer er solgt til brug i mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrerer populariteten af mobiltelefonen som adgang til nettet. 34

35 Downstreamhastigheder De solgte danske bredbåndsabonnementer får fortsat højere kapacitet, hvilket fremgår af nedenstående figur. 100% Mindst 50 Mbit/s Mindst 50 Mbit/s Mindst 50 Mbit/s 90% 80% Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s, under 50 Mbit/s 70% 60% 50% 40% 30% Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s 20% 10% 0% Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s under 4 Mbit/s Under 2 Mbit/s Under 2 Mbit/s Under 2 Mbit/s 1. H H H.2010 Figur 21: Udvikling i downstreamkapacitet, Andelen af abonnementer med en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s og under 50 Mbit/s oplever en solid vækst. Dog er den mest udbredte downstreamkapacitet fortsat på mellem 4 og 10 Mbit/s, om end andelen af disse er faldet det seneste år fra 48,1 procent til 43,3 procent. Generelt har udviklingen det seneste år været, at antallet af solgte abonnementer med en markedsført downstreamkapacitet på under 10 Mbit/s har været faldende, mens antallet med mindst 10 Mbit/s har været stigende. Det er fortsat et relativt begrænset antal bredbåndsabonnementer, der er solgt med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 50 Mbit/s, men dette antal er dog stigende. Af abonnementerne med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s og under 50 Mbit/s er 61 procent xdsl abonnementer, 24 procent kabel-tvnetabonnementer, 11 procent fiberabonnementer og 4 procent faste trådløse forbindelser og LAN abonnementer. Omvendt er hele 80 procent af abonnementer med en kapacitet på over 50 Mbit/s baseret på fiber, hvilket illustrerer fibers dominans på de højeste kapaciteter. Udvikling i mediankapacitet Udviklingen med stadig højere markedsførte downstreamkapaciteter genspejles, når man ser på udviklingen i mediankapaciteten, som vist i figuren nedenfor. 35

36 H H H H H H Figur 22: Udviklingen i mediankapaciteten Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på den måde et estimere billede af den typiske markedsførte hastighed. Den udregnes på baggrund af det samlede antal solgte bredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2007 til første halvår Mediankapaciteten er de seneste halvandet år steget med 0,7-0,9 Mbit/s per halvår, i hvad der ligner en lineær vækst. 36

37 Upstreamhastigheder Den markedsførte upstreamkapacitet på de solgte bredbåndsabonnementer stiger også, dog ikke i samme takt som downstreamkapaciteten. Det fremgår af nedenstående figur. 100% 90% Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s 80% 70% 60% Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s 50% 40% 30% Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits 20% 10% 0% Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s Under 512 kbit/s 1. H H H.2010 Figur 23: Udvikling i upstreamkapacitet, Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s og under 2 Mbit/s, men antallet af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på mere end 2 Mbit/s er også stigende. Grunden til de relativt lave markedsførte upstreamkapaciteter i forhold til de høje downstreamkapaciteter skal findes i hvilke fremføringsteknologier, der er de mest udbredte. xdsl og kabel-tv-net er, jævnfør det tidligere afsnit om udbredelse, de mest solgte teknologier, men disse giver kun mulighed for forholdsvis lave upstreamkapaciteter. Fiberforbindelser er derimod ofte symmetriske, hvilket giver mulighed for identiske upstream og downstreamkapaciteter. Se eventuelt nærmere herom i kapitlet om tilgængeligheden af upstreamhastigheder. At fiberabonnementer ofte er symmetriske afspejler sig særligt, når der ses på de forskellige teknologiers andel af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på over 10 Mbit/s. Her udgør fiberabonnementer mere end 80 procent, mens fiberabonnementer til sammenligning kun udgør omkring 7 procent af samtlige solgte bredbåndsabonnementer. 37

38 6. Danmark i international sammenhæng > OECD s opgørelse af udbredelsen af bredbånd i medlemslandene fra udgangen af 2009 viser, at Danmark er det land i verden med den højeste bredbåndsudbredelse. Danmark og Holland ligger dog meget lige, hvilket har været billedet gennem længere tid. Den danske bredbåndsudbredelse var ved udgangen af 2009 på over 37,5 bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette tal er vokset siden, som omtalt i kapitlet om solgte abonnementer FWA Øvrige Fiber/LAN Kabel DSL OECD gennemsnit Danmark Holland Schweiz Norge Island Syd Korea Sverige Luxenborg Canada Tyskland Frankrig Storbritanien Belgien Finland USA Japan Australien New Zealand OECD Østrig Irlan Spani Figur 24: Bredbåndspenetration per 100 indbyggere, per 31. december d en en Itali Tj ekkiet Portugal Ungarn Grækenland Slovakiet Polen Chile Mexico Tyrkiet Som det fremgår af ovenstående, er Danmark ikke blot det land med den højeste udbredelse, men også et af de få lande, hvor samtlige typer accessteknologier bidrager til en høj udbredelse. Grafen viser desuden, at Danmark set i et europæisk sammenhæng også har en høj udbredelse af fiber, men ligger langt fra asiatiske lande som Sydkorea og Japan. 12 Kilde: OECD Broadband portal 38

39 Finland Danmark OECD Island Norge Sverige Figur 25: Udvikling i bredbåndspenetration i de nordiske lande og OECD, Figuren ovenfor viser udviklingen i bredbåndsudbredelsen for de nordiske lande og OECD. Danmark ligger fortsat placeret et stykke foran de øvrige nordiske lande, for så vidt angår antal abonnementer per 100 indbyggere. En udvikling, der er værd at bemærke, er den finske, hvor antallet af fastnetbredbåndsforbindelser er begyndt at falde indenfor dette seneste år. Det vurderes, at disse kunder har substitueret deres faste bredbåndsforbindelse med mobilt bredbånd. 13 Kilde: OECD Broadband portal 39

40 Metode og datagrundlag > Bredbåndskortlægningen inkluderer i år for første gang kort for tilgængeligheden af downstreamhastigheder på 30, 50 og 100 Mbit/s samt kort for tilgængeligheden af upstreamhastigheder. Datagrundlag Kortlægningen er baseret på data, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante internetudbydere medio Der kan dog forekomme bredbåndsudbydere, som ITog Telestyrelsen ikke er bekendt med. IT- og Telestyrelsen er løbende i dialog med branchen om at videreudvikle og forbedre både opgørelsesmetoder og fremstilling af data. Detaljeringsgrad Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd på postnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en by og dens opland. Den dækningsprocent, der er vist på kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid være forskel på dækningen i den tæt bebyggede og den mindre tæt bebyggede del af postnummeret. Beregnede hastigheder Samtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger på internetudbyderenes indberetninger af garanterede/effektive hastigheder, der kunne leveres medio Der kan således være teknologier, der markedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene. Hastighederne er baseret på teoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil de faktiske hastigheder, stadig kunne afvige fra de indberettede. For xdsl er andelen af aktive linjer i et centralområde, igennem hvilke en slutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde på xx Mbit/s, indberettet. For kabel-tv-net, fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kan leveres en bredbåndsforbindelse, hvor kunden under normale omstændigheder vil kunne få en effektiv datahastighed på xx Mbit/s. Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, der giver mulighed for bedre at sammenligne teknologierne. Samlet dækning IT- og Telestyrelsen har fra 2009 og frem anvendt en ny metode i forhold til tidligere år til at opgøre den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark. Der bør derfor være forsigtighed, når tilgængelighedstal sammenlignes med tal fra 2008 eller tidligere. Kortlægningen af den samlede tilgængelighed er baseret på en antagelse om, at de respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre. I 2008 og tidligere var tilgængeligheden i det enkelte postnummer bestemt af den mest udbredte teknologi. Dette betød i praksis, at den samlede dækning har været stort set den samme som xdsl-dækningen. Konkurrerende teknologier som fiber, kabel-tv-net, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd bliver mere og mere udbredte også der, hvor kobbernettet ikke er 40

41 tilstrækkelig vedligeholdt eller udbygget til at understøtte xdslbredbåndsforbindelser. Derfor vurderede IT- og Telestyrelsens i 2009, at den nye metode ville give et mere præcist billede af bredbåndsdækningen i Danmark end den tidligere anvendte metode. IT- og Telestyrelsen understreger, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeret estimat. På grund af usikkerheden i beregningerne kan det ikke garanteres, at der er postnumre, hvor der er fuld dækning, med mindre de er omfattet af ELRO s dækningsforpligtelse 14. Der opereres derfor med en kategori af postnumre, hvor mindst 99 procent af alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd. Tilgængelighed af xdsl Kortet, der viser tilgængeligheden af xdsl, er baseret på TDC's beregninger af hvor mange af de aktive kobberlinjer, der kan forsynes med xdsl-forbindelser med en kapacitet på mindst 512 kbit/s. TDC oplyser at have etableret mindst én kobberlinje til alle sædvanlige adresser i Danmark eller under forsyningspligten at kunne etablere en sådan linje, samt at kvaliteten af disse linjer formodes at svare til beregningerne for de aktive kobberlinjer. Tilgængelighed af kabel Tilgængeligheden af kabel-tv-net er baseret på udbydernes oplysninger om antallet af husstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget med returvej til datakommunikation i de respektive postnumre. I visse tilfælde strækker kabel-tv-anlæg sig over to eller flere postnumre. I sådanne tilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Dette er søgt begrænset så vidt muligt ved at kræve mere detaljerede data fra de respektive udbydere. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antal tilgængelige fibertilslutninger i hvert postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret på fiberforbindelser). Her anvendes betegnelsen Homes passed, altså husstande og virksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats, i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. Tilgængelighed af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd Faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningen på en sådan måde, at de bliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne som muligt. IT- og Telestyrelsen har vurderet, at arealmæssig dækning i forbindelse med bredbåndskortlægningen ikke er et velegnet mål for den oplevede kvalitet af bredbåndsforbindelsen. Kapaciteten på trådløst og mobilt bredbånd afhænger af flere 14 Se indledning 41

42 faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Derfor har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med mobiloperatører udviklet en teoretisk opgørelsesmetode, der skal sikre, at opgørelsen af tilgængeligheden for trådløse og mobile bredbåndsforbindelser bliver så sammenlignelig med fastnetteknologierne som muligt. Denne metode supplerer oplysningerne om arealdækning med oplysninger om kapaciteten i de trådløse og mobile net. På denne måde bliver det muligt at beregne, hvor mange samtidige brugere i et givent postnummer, der vil kunne opleve beregnede hastigheder på mindst 512 kbit/s. Den tilgængelighed, der fremgår af dækningskortet, er beregnet ud fra oplysninger fra udbyderne af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd om, hvilke udendørsområder de dækker med bredbånd med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s. Dertil har udbyderne indberettet kapaciteten for de enkelte master. Det skal understreges, at den udviklede opgørelsesmetode ikke tager højde for andre af de usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til trådløst og mobilt bredbånd. Tilgængelighed af øvrige hastigheder Kortene for up- og downstreamhastigheder er udarbejdet efter samme metode som det samlede dækningskort og udarbejdes dermed efter en antagelse om, at de respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre. Der er for de enkelte teknologier spurgt til, hvad det teoretisk er muligt at levere af garanterede hastigheder. For xdsl er der således indberettet andelen af aktive linjer i et centralområde, igennem hvilke en slutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde på xx Mbit/s. For kabel-tv-net, fibernet og LAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kan leveres en bredbåndsforbindelse, hvor kunden under normale omstændigheder vil kunne få en effektiv datahastighed på xx Mbit/s. Der udarbejdes separate opgørelser for de enkelte teknologier, som derefter kombineres til et samlet dækningskort. Bredbåndspaletten En given accessteknologi antages at være tilgængelig i et postnummer, hvis IT- og Telestyrelsen har modtaget indberetninger om, at der er mindst ét solgt abonnement tilknyttet en adresse i det givne postnummer. Undtaget er opgørelsen af mobilt bredbånd, hvor det på baggrund af beregningerne af den mobile dækning kan ses hvilke postnumre, der kan opnå mobil bredbåndsdækning. Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra det samlede antal solgte abonnementer på xdsl, kabel-tv-net, fiber, LAN, og faste trådløse forbindelser. Dette inkluderer ikke mobilt bredbånd, da IT- og Telestyrelsen ikke indsamler oplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbåndsabonnementer. Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, og således ikke begrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering. 42

43 Bilag 1. Tekniske termer og begrebsdefinitioner > Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en given bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. o 0 o Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en teoretisk downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s. Dette dog med den undtagelse, at afsnittet om udbredelse af bredbånd anvender en definition af bredbånd som en internetforbindelse med en downstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s. Denne forskel skyldes, at der i dette afsnit anvendes tal fra den halvårlige telestatistik, hvori der anvendes EU-kommissionens definition på bredbånd. Til sammenligning kan smalbånd såsom analogt telefonmodem og ISDN maksimalt opnå downstreamhastigheder på 128 kbit/s. Som nævnt definerer EU-kommissionen bredbånd som en internetforbindelse med en downstreamhastighed på mindst 144 kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256 kbit/s. xdsl. xdsl (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien. En af de nyeste varianter VDSL2+ udbydes i dag med teoretiske downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s. Fiber. Fibrene i fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler, hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset. Ud over høje hastigheder er fiberforbindelser ofte symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten svarer til upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream er oftest markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også til privatkunder. Kabel. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net gør det muligt at sende og modtage datasignaler. Kabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tvsignaler. LAN. Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (Local Area Network) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. fiber, faste trådløse forbindelser eller xdsl. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den samlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttet nettet. Mobilt bredbånd. Mobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS, CDMA2000 og HSDPA, der alle kan betegnes som 3G. Dertil forventes LTE- faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i systemet snart udbudt i Danmark. Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. 43

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2016

Telestatistik Andet halvår 2016 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18 Andre

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2015

Telestatistik Andet halvår 2015 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 16 Andre

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Mobilkortlægning 2012

Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægning 2012 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 17. december 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Referat af branchemøde den 1. juni 2011

Referat af branchemøde den 1. juni 2011 Referat af branchemøde den 1. juni 2011 Branchemøde afholdt i IT- og Telestyrelsen (ITST) den 1. juni 2011. Tidspunkt: Onsdag den 1. juni 2011 kl. 13-15. Sted: ITST, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2016

Telestatistik Første halvår 2016 Telestatistik Første halvår 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 17

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet Returadresse: Jura og Regulering, Teglholmsgade 1, 0900 København C, IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Fremsendes pr. e-mail: mk@itst.dk; 25. januar 2011 Fnhni Analyse af engrosreguleringen

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur IT OG DIGITALISERING Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: 25353715 E-mail: jbd@balk.dk Kontakt: Jette Brøndum Sagsid: 85.11.08-P05-1-15 Notat Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur Ballerup Kommunes behov

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgangsveje til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle

Læs mere