Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Gigantium, Willy Brandts Vej 31, Mødelokale 1(1. sal).

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Handicaprådet Mødet den kl Gigantium, Willy Brandts Vej 31, Mødelokale 1(1. sal).

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af referat 2 3 Høring af strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" version 2 ( ) 3 4 Høring af revideret Udviklingsstrategi for børn, unge og familier 9 5 Høring af revideret Børne- og ungepolitik 12 6 Godkendelse af Køreplanindstilling (første udvalgsbehandling) 16 7 Orientering om Budgetfordeling Sektor Tilbud for mennesker med Handicap 22 8 Orientering om Budgetfordeling Sektor Serviceydelser for Ældre 26 9 Punkter til beslutning Formandens orientering Punkter til orientering/drøftelse Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger Eventuelt 35

3 Tid Torsdag 22. marts 2018, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Gigantium, Willy Brandts Vej 31, Mødelokale 1(1. sal). Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen (formand), Anders Hind, Ernst Klitgaard Jensen, Bruno Christiansen, Lene Krabbe Dahl, Rose Sloth Hansen, Mikkel Grimmeshave Bente Fjordside, Birthe Hvolbæk, Kirstine Kejser, Pelle Rosenbeck Gøeg, Lars Lykke Knudsen Afbud fra Bernd Weibeck (stedfortæder for Ulla Ringgren Nielsen), Thorkild Bach deltager som stedfortræder for Anders Hind, Torben Frederiksen deltager som stedfortræder for Steffen Winther, Flemming Engel deltager som stedfortræder for Rune John Pedersen, Afbud fra Lene Krabbe Dahl og Rose Sloth Hansen (samt fra stedfortrædere), Lene Krogh- Jørgensen, referent., Helle Lundgreen deltog i punkt 3, Lene Jakobsen deltog i punkt 4+5, Jan Øhlenschlæger deltog i punkt 6, Sidse Kristensen deltog i punkt 7+8. Mødet sluttede kl

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Kirstine Kejser var mødeleder grundet afbud fra formand og næstformand. kl Side 1 af 135

5 Punkt 2. Godkendelse af referat Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. kl Side 12 af 135

6 Punkt 3. Høring af strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" version 2 ( ) Forslag til strategi for Tryg Aalborg version 2 fremsendes hermed til høring i Handicaprådet. Konsulent Helle Lundgreen, Sundheds- og Kulturforvaltningen, fremlægger sagen og giver en præsentation af hjemmesiden. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. OBS: Selve strategien for Tryg Aalborg er kun digital. Der er derfor vedlagt link til hjemmesiden. Beslutning: Drøftedes. Konsulent Helle Lundgreen fortalte om udkast til ny strategi for "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" version 2. Målet med Tryg Aalborg er, at Aalborg bliver en mere tryg kommune. Tryg Aalborg har hidtil været et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, men fremadrettet indgår Region Nordjylland (primært psykiatrien) også i samarbejdet. Der er i alt 17 indsatser i den nye strategi og der er lagt vægt på digital formidling. Handicaprådet takkede for orienteringen. Handicaprådet fastlagde herefter følgende høringssvar (fra DH-repræsentanterne). "Handicaprådet takker for muligheden for at give høringssvar. Vi finder, at der er tale om et godt initiativ og hæfter os særligt positivt ved samarbejdet med Region Nordjylland (Psykiatrien). Dette stemmer også godt overens med KKR s arbejde. Vi har følgende input: Forslag til indsats om IT-sikkerhed for sårbare grupper Forslag til indsats om sikring af tryghed for ikke arbejdsparate borgere (for fx at reducere angst i fm ressourceforløb) Forslag om, at Tilgængelighedsudvalget indgår i indsatsen Tryghedsvandringer Generelt finder vi Tryg Aalborg Version 2 meget positiv, omend den dog er meget bred med risiko for, at man glemmer nogle.vi vil gerne have en evaluering af indsatsen fx om et år." Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 13 af 635

7 Strategien Tryg Aalborg - en mere tryg kommune Version 2 for perioden Høring vedr. indstilling om at følgende udgør strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 Sagsbeskrivelse Indstillingen er sendt til høring i: Udsatterådet, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, og behandling i forvaltningerne samt i de politiske udvalg, relevante fora i Region Nordjylland med henblik på fælles fremsendelse til behandling i Magistrat, Politiledelse og Byråd. Baggrund I foråret 2017 blev det besluttet af de enkelte forvaltninger, Magistrat, Politiledelse og Byråd (27. marts 2017), at arbejde på, at videreføre og udvikle samarbejdet i strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune, som beskrevet i Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 (i daglig tale: Tryg Aalborg ). Den nye version af Strategien Tryg Aalborg skal behandles i relevante fora, efter det nye Byråd er tiltrådt i Eventuelle tilføjelser i behandlingsperioden indarbejdes undervejs på hjemmesiden for Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 Om Tryg Aalborg en mere tryg kommune Tryg Aalborg er udviklet i et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Strategiarbejdet er blevet til efter et ønske om at skabe en fælles retning for trygheden i Aalborg Kommune. Strategien har fokus på et bredt samarbejde for at udvikle en mere tryg kommune. Strategien er helheds- og handlingsorienteret, og der arbejdes i strategien med prioriterede tryghedsfremmende indsatser. Tryghedsindsatserne handler om meget andet end kriminalitet, det handler om det, der kan gøre os trygge. Det vurderes, at viden og samarbejde imellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune er styrket i perioden. Samarbejde og samskabelse med borgere og andre nøglepersoner om tryghedsfremmende indsatser, er øget. Det er lykkedes, via aktiv formidling, at udbrede tryghedsfremmende information. Trygheden i Aalborg Kommune er fortsat høj. Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune ønsker derfor at fortsætte og udvikle det fælles samarbejde i regi af Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 i Byrådsperioden Tryg Aalborg - en mere tryg kommune Version 2 Tryg Aalborg Version 2 vil have følgende fokus: Strategien skal fortsat betragtes som et løbende udviklingsarbejde, hvor indsatser og samarbejde styrkes og udvikles undervejs i relation til udviklingen i trygheden blandt borgerne. Region Nordjylland indgår som ny partner i samarbejdet. Strategien i den nye version skal fortsat ses i sammenhæng med Nordjyllands Politis, Aalborg Kommunes og Region Nordjyllands øvrige strategier og tryghedsfremmende indsatser. Strategien skal være mere dynamisk, og der skal fortsat være fokus på samskabelse og inddragelse af borgere og civilsamfund. I Tryg Aalborg har vi fokus på, at formidling skal viderebringes på en faktuel, nuanceret og virkelighedsnær måde. Det er vigtigt, at borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert grundlag. 3 partnere, Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og Region Nordjylland Fra 2018 indgår Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune partnerskab med Region Nordjylland - Psykiatrien. Således vil tryghedsstrategien også indbefatte prioriterede tryghedsfremmende indsatser udarbejdet i fællesskab mellem Region Nordjylland - Psykiatrien, Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Dynamisk version Tryg Aalborg Version 2 skal være endnu mere dynamisk end den tidligere version; samfundet er dynamisk og foranderligt, og dette ønsker vi afspejlet i den nye version. Det handler om strategisk smidighed, fremdrift og at skifte gear, når der er behov for det. Det skal være muligt at justere i de prioriterede tryghedsfremmende indsatser og inddrage nye prioriterede tryghedsfremmende indsatser. Derfor formidles strategien udelukkende via hjemmesiden Med andre ord er hjemmesiden den digitale løsning, som skal hjælpe med at opnå strategiens mål. Mål Målene fastholdes, idet de vurderes som helt centrale i forhold til at bevare Aalborg Kommune som en meget tryg kommune. Målene i Tryg Aalborg Version 2 er: 1 kl Side 24 af 635

8 Borgerne i Aalborg Kommune skal fortsat opleve en høj tryghed I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag Børn og unge i Aalborg Kommune skal ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune, ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune Målene er som udgangspunkt bredt defineret. For hvert mål er der prioriterede tryghedsskabende handlingsorienterede indsatser. Indsatser og mål udgør tilsammen en helhedsorienteret tryghedsfremmende indsats. Prioriterede tryghedsfremmende indsatser I den nye version af Strategien Tryg Aalborg vil der være tryghedsfremmende indsatser, der ikke længere indgår i strategiarbejdet, andre vil blive justeret, og der vil komme nye til. I 2018 vil indsatserne Brobygningsforløb, Skalborg Borgerhjælp udgå, idet de ikke findes længere. Dit Kvarter er overgået til indsatsen Aalborg FRI-TID, Rusmiddelseminar har ændret navn til Forebyggelsesseminarer og Dropout-elever en styrket indsats ændrer navn til Bekymrende fravær i skolen. Pt. er der prioriteret 17 tryghedsfremmende indsatser: Et trygt natteliv Sikkerhed på havnefronten Antiradikalisering Forebyggelsesseminarer Trivsel for pårørende til psykisk syge Center for Pårørende Socialt udsatte i byens rum og pladser Introforløb for flygtninge Tryghedsambassadører Bekymrende fravær i skolen Tryghedsvandringer i fællesskab med Samråd Demensindsatser Tryg Bydel Patientens team Aalborg FRI-TID for handicappede Formidling En Vej Ind for unge Børne- og ungesamråd - Aalborgmodellen Samskabelse og facilitering Tryg Aalborg vil fortsat række hånden ud til foreninger, frivillige, boligorganisationer og alle andre engagerede borgere. Kun ved at vi løfter i fællesskab, kan vi sikre, at Aalborg Kommune forbliver en meget tryg kommune. Vi vil have fokus på samskabelse, involvering og inddragelse af civilsamfundet i tryghedsskabende initiativer. Vi har bl.a. et tæt samarbejde med Nordjyllands Beredskab, boligorganisationer, borgere, taxa, restauratører, busselskaber og foreninger i indsatserne. Vi vil ligeledes inddrage andre samarbejdsparter eks. Hjemstavnsforeninger, forskere, fonde og virksomheder. I den nye strategi vil det være muligt at trække på Tryg Aalborg via de enkelte tryghedsfremmende indsatser, både hvad angår facilitering, procesforløb og samskabelsesindsatser via relevante metoder og co-creation forløb (metode for samskabelse) i forhold til tryghedsskabende indsatser. Alle i Planlægningsgruppen blev, i juni 2017, introduceret til co-creationprocesser, via en co-creationworkshop arrangeret i regi af Tryg Aalborg, og hver indsats kan tilbyde at faciliterer processer vedr. samskabelse af tryghedsskabende initiativer. Kommunikation Den nye strategi skal formidles digitalt, og der skal være et stort fokus på det kommunikative. Formidlingen får derfor et fremtrædende fokus i forhold til eksisterende som nye indsatser. I formidlingen lægges der vægt på, at fremstillingen er nuanceret og virkelighedsnær, så borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert 2 kl Side 35 af 635

9 grundlag. Formålet er, at formidlingen i samspil med de enkelte indsatser i strategien, skal medvirke til at øge den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen. Strategien vil være tilgængelig på Tryg Aalborgs hjemmeside, der er tilknyttet Aalborg Kommunes hjemmeside. Tryg Aalborg skal, udover at afspejle de eksisterende og nye initiativer og indsatser, bruges aktivt som et formidlingsværktøj for at nå ud til alle samarbejdspartnere og borgere. Formidlingen skal ske via hjemmesiden og forskellige andre kommunikationskanaler, herunder Aalborg Kommunes Facebook, Nordjyllands Politis Facebook og Nordjylland Politis Twitterprofil, Region Nordjyllands Facebook, trykte medier m.v. Måling I Tryg Aalborg Version 2 anvender vi politiets Tryghedsindeks (Tryghedsundersøgelse). Indekset bruger vi til at følge udviklingen af trygheden i Aalborg. Politiets Tryghedsindeks anvendes som den overordnede indikator for tryghedsudviklingen. Gennem Tryghedsindekset dokumenteres og synliggøres trygheden blandt borgerne i relation til kriminalitet og adfærd, der skaber utryghed. De prioriterede indsatser udvikles, samskabes, måles og evalueres i det regi, de enkelte indsatser er forankret i. Kobling af viden fra de prioriterede indsatser, øvrige undersøgelser, den generelle samfundsudvikling og Politiets Tryghedsindeks giver en nuanceret og helhedsorienteret forståelse for trygheden i Aalborg Kommune. Denne viden danner grundlag for udvælgelse af evt. nye indsatser. Organisering Den overordnede organiseringen i Tryg Aalborg bibeholdes i den nye version. Styregruppen Socialchef ved Aalborg Kommune, Vicepolitiinspektør/Leder af Patruljecenter Aalborg ved Nordjyllands Politi og Ledende Socialrådgiver ved Aalborg Universitetshospital Psykiatrien. Styregruppen har det overordnede ansvar for strategien. Koordinationsgruppen (tidl. Planlægningsgruppe) Repræsentanter og tovholdere for de enkelte tryghedsfremmende indsatser. Styregruppen og Tovholdere for strategien deltager ligeledes på Koordinationsgruppemøderne. Koordinationsgruppen for strategiarbejdet i Tryg Aalborg mødes to gange årligt for at koordinere den samlede strategi og sikre fremdrift. Koordinationsgruppen er et forum for koordinering, vidensdeling og udvikling af eksisterende og nye indsatser. Koordinationsgruppen er ansvarlig for at vurdere, hvornår nye tryghedsfremmende indsatser skal prioriteres som værende en del af tryghedsstrategien. Alle involverede forvaltninger, Nordjyllands Politi og Region Nordjylland skal have mindst en igangværende indsats i hele perioden. Tovholderne for de enkelte indsatser er ansvarlige for egne prioriterede indsatser, og er ansvarlige for formidling omkring egne indsatser. Tovholdere for den samlede strategi Tovholderne for den samlede strategi består af Netværkskoordinator ved Aalborg Kommune og Forebyggelseskonsulent ved Nordjyllands Politi. Tovholdere indgår i tæt samarbejde med Kommunikationskonsulenter vedr. formidling. Tovholderne faciliterer Styregruppen og Koordinationsgruppen, arrangerer eller er medarrangører af temadage, arrangementer og arbejder med den kommunikative del af Tryg Aalborg. Herudover deltager begge tovholdere i en indsats, deltager i Advisory Board for Bæredygtighedsfestivalen og Projektgruppen vedr. sikring af havnefronten. Tovholderne holder møder med Styregruppen (Tovholdermøder) forinden Koordinationsmøder og ved behov. Status/Afrapportering Afrapporteringsforum indbefatter ledelsesmæssige repræsentanter fra Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og Region Nordjylland. Afrapportering sker én gang årligt på et fælles møde efter Tryghedsindekset er udkommet således retning kan udpeges. Styregruppen afrapporterer. Økonomi 3 kl Side 46 af 635

10 Indsatserne i strategien udføres for eksisterende midler. Vurderes det, at der skal afsættes midler til særlige tiltag i forhold til at opfylde målene, afklares dette hos de ansvarlige parter, eller der søges om eksterne midler. Forløb Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 er gældende i byrådsperioden Bilag: Link til Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 Organisering Tryg Aalborg en mere tryg kommune Version 2 4 kl Side 57 af 635

11 Bilag: Handicaprådet SUN Link Tryg Aalborg - en mere tryg kommune SUN Organiseringen Tryg Aalborg Version 2 kl Side 68 af 635

12 Punkt 4. Høring af revideret Udviklingsstrategi for børn, unge og familier Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget godkendte henholdsvis den 16. februar og den 27. februar 2018, at en revideret Udviklingsstrategi for børn, unge og familier sendes i høring i relevante fora og i MED-systemet i de to forvaltninger. Handicaprådet er høringspart. Lene Jakobsen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, fremlægger sagen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Lene Jakobsen fortalte om baggrund for opdatering af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier. Udviklingsstrategien er godkendt i 2016 og er nu opdateret med nye indsatser under de 4 spor. Som noget nyt er AAU også koblet på processen med strategien. Handicaprådet drøftede indhold i strategi, herunder tolkningen af målet om, at det er en succes, hvis færre børn og unge visiteres til særlige tilbud. Handicaprådet finder det positivt, hvis færre visiteres til særlige tilbud, hvis det skyldes, at behovet ikke er der, men finder det centralt, at der visiteres til "det rigtige" tilbud. Handicaprådet takkede for orienteringen og fastlage herefter følgende høringssvar (fra DH-repræsentanterne): "Handicaprådet takker for muligheden for at give høringssvar. Vi finder, at det er et godt oplæg med fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltningerne. Vi finder det centralt, at lærere og andet pædagogisk personale løbende får de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden og efterlyser, at dette fremgår mere klart af strategien. Vi forudsætter, at man altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, og at personalet er bredt fagligt opdateret. Der er opsat mål om, at færre børn og unge visiteres til særlige tilbud. Dette må ikke ske på bekostning af, at børn og unge ikke får det nødvendige faglige tilbud (enten i form af særtilbud eller almentilbud med relevant faglig støtte). Endelig anbefaler vi, at der under beskrivelsen af succesmål indføres et mål om, at ventetiden fra udredning af til indsats gøres så kort som muligt. Vi vil gerne have en løbende evaluering af, hvordan det går med inklusionsindsatsen." Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 19 af 35

13 Sagsbeskrivelse Den nuværende Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier blev godkendt i maj 2016, og tog sit afsæt i KL s udspil De udsatte børn fremtiden er deres. Strategien er gældende for perioden , og der blev samtidig med godkendelse af strategien aftalt en nærmere proces for årlige input til nye indsatser og omsætning af strategien. Endeligt blev det aftalt, at Aalborg Universitet (AAU) skulle tilknyttes i en 3-årige periode for blandt andet at understøtte implementeringsarbejdet med strategien. AAU afholdt i juni 2017 en minikonference med fokus på opmærksomhedspunkter og anbefalinger i forhold til Aalborg Kommunes videre implementeringsproces på området. Anbefalingerne fra AAU var, at der var brug for mere oversættelsesarbejde og praksisnær omsætning af strategien for at sikre, at alle relevante parter forstår det samme med strategien. For at styrke den fortsatte implementering er der iværksat en række tiltag både lokalt og på tværs af Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Ligesom der i den opdaterede version er tilføjet begrebsafklaring med henblik på at styrke den fælles begrebsforståelse. I sammenhæng med dette var det Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens erfaring, at der fortsat er tale om 4 meget meningsgivende og praksisrelevante faglige spor, som ikke bør ændres på nuværende tidspunkt. Samlet er konsekvensen af dette derfor også, at der ikke er ændret i Udviklingsstrategiens helt overordnede 4 faglige spor: 1) Tilfør kompetencer tidligt i livet, 2) Styrke det tværprofessionelle samarbejde, 3) Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen og 4) Hav ambitioner for alle børn og unges læring. Der er alene tale om layoutmæssige ændringer og præciserende tilføjelser i den reviderede udgave samt naturligvis en opdatering i forhold til Aalborg Kommunes arbejde med området. Budskabet i strategien er uændret. Fokus har i stedet været på at blive mere præcis på ordlyden i strategien samt opsætte tydelige mål inden for hvert af sporerne og dermed fastholde de fortsat meget meningsgivende faglige spor i strategien. Tidsplan: Familie- og Skoleforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen FL 7. februar 7. februar 1. behandling udvalg 16. februar 27. februar Høringsperiode 27. februar 3. april 27. februar 3. april FL 18. april 19. april 2. behandling udvalg 4. maj 1. maj Byråd 28. maj kl Side 210 af af 335

14 Bilag: Handicaprådet Høringsbrev revideret udviklingsstrategi for børn, unge og familier Udkast revision 2018 Udviklingsstrategi kl Side 311 af af 335

15 Punkt 5. Høring af revideret Børne- og ungepolitik Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget godkendte henholdsvis den 16. februar og den 27. februar 2018, at en revideret Børne- og Ungepolitik sendes i høring i relevante fora og i MED-systemet i de to forvaltninger. Handicaprådet er høringspart. Lene Jakobsen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, fremlægger sagen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Lene Jakobsen præsenterede Børne- og Ungepolitikken. Politikken er lavet i 2014, og der er i store træk tale om en fortsættelse af den hidtidige strategi. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar (fra DH-repræsentanterne): "Handicaprådet takker for muligheden for at give høringssvar. Handicaprådet er positiv overfor politikken, men savner mere billedmæssig mangfoldighed i folderen fx billeder af børn / unge med handicap." Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 12 af af 435

16 Sagsbeskrivelse Nærværende sag fremsendes, fordi Byrådet i 2018 skal godkende en ny Børne- og Ungepolitik. Forud for Byrådets behandling skal politikken behandles i Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og udsendes til høring i relevante fora. Baggrund I Servicelovens 19, stk. 2 fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Aalborg Kommune fik sin første Børne- og Ungepolitik i Siden er politikken blevet revideret i 2010 og i I forbindelse med seneste revision blev det besluttet, at Børne- og Ungepolitikken skal fungere som et fælles værdisæt mellem forvaltningerne. I forbindelse med revisionen i 2014 var bl.a. dagpleje og daginstitutioner, skoler, specialtilbud, myndighed, frivillige tilbud, fritidstilbud, Handicapråd, Ungebyråd og politikere involveret i revisionen. Politikken skal være retningsgivende og fungere som en paraply for de eksisterende politikker og strategier, som også er gældende i arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Politikken skulle være kortfattet og ikke indeholde forslag til implementering. Implementeringen foregår i de underliggende politikker og strategier fx i Udviklingsstrategien for børn, unge og familier, inklusionsstrategien "Fællesskaber for alle", Dagtilbud for fremtiden og handicappolitikken. Børne- og Ungepolitikken skal endvidere udmøntes i den kommende strategi på det specialiserede specialområde Nye fælles veje. I Børne- og Ungepolitikken anno 2018 er der primært foretaget redaktionelle ændringer i forhold til udgaven. Politikken viser, hvilken retning Aalborg Kommune ønsker, vi alle sammen arbejder efter - i hverdagen med kommunens børn og unge. Politikken består af fem værdibaserede overskrifter, som både signalerer retning og som åbner op for dialog og omsætning lokalt. Den værdi der hedder Skab sammenhæng vi har et fælles ansvar på tværs hed tidligere Ingen giver slip før en anden har taget over. Værdien er ændret som konsekvens af arbejdet med Udviklingsstrategien for børn, unge og familier for tydeligt at signalere, at det kræver samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger, hvis vi skal lykkes i arbejdet med børn og unge. De fem værdier er: SOCIALE FÆLLESSKABER RYKKER I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge indgår i inkluderende sociale fællesskaber, hvor de oplever at være velkomne, betydningsfulde, værdsatte og forpligtede MEDANSVAR FOR EGET LIV I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge bliver inddraget, motiveret og udvikler evnen til at tage medansvar for eget liv VERDEN VENTER I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste mennesker, der kan indgå i demokratiet og være aktive medborgere. FAMILIE OG NETVÆRK SKAL PÅ BANEN I Aalborg Kommune vil vi have et godt samarbejde med forældre og netværk og at forældrenes og netværks ressourcer værdsættes og inddrages. SKAB SAMMENHÆNG VI HAR ET FÆLLES ANSVAR PÅ TVÆRS - I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge oplever tværfaglighed, sammenhæng og helhed i de overgange der er i deres liv Høring i relevante fora Efter behandling i Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget udsendes udkastet til ny Børne- og Ungepolitik til relevante fora og arbejdsmiljøudvalg i Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i perioden 27. februar 3. april kl Side 213 af af 435

17 Tidsplan Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Skoleforvaltningen FL 7. februar 7. februar 1. behandling udvalg 16. februar 27. februar Høringsperiode 27. februar 3. april 27. februar 3. april FL 18. april 19. april 2. behandling udvalg 4. maj 1. maj Byråd 28. maj kl Side 314 af af 435

18 Bilag: Handicaprådet Høringsbrev revideret Børne- og ungepolitik _Boerne-_og_Ungepolitik_ kl Side 415 af af 435

19 Punkt 6. Godkendelse af Køreplanindstilling (første udvalgsbehandling) Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at køreplanen for den kollektive trafik i Aalborg Kommune ændres og justeres fra søndag den 2018 som anført i sagsbeskrivelsen, og 12. august at Sundheds og Kulturudvalget bemyndiges til, inden for budgetrammerne, at foretage mindre justeringer i den godkendte køreplan. Handicaprådets møde 22. marts 2018 Handicaprådet har modtaget køreplanindstilling i høring. Jan Øhlenschlæger fremlægger køresplanindstillingen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Jan Øhlenschlæger har på Handicaprådets møde i februar-marts præsenteret udkast til køreplanindstilling 2018 med særlig vægt på bl.a. ændringer af servicelinjerne. Handicaprådet drøftede sagen og fastlage følgende høringssvar (fra DH-repræsentanterne): "Handicaprådet har ikke bemærkninger til indstillingen, men takker for muligheden for at give høringssvar. Handicaprådet ønsker at forsætte den nuværende praksis med en drøftelse af køreplansarbejdet allerede i efteråret". Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 16 af af 635

20 Sagsbeskrivelse Køreplanforslaget for 2018/19 er baseret på den kollektive trafikplan, som, med nogle få tilføjelser, blev godkendt af byrådet den 10. marts 2003 (punkt 12). Trafikplanens overordnede principper følges fortsat. Som resultat af budgetforhandlingerne i efteråret 2017 blev rammerne for køreplanen 2018/19 øget med 1,1 mio. kr. årligt fra Midlerne er øremærket til fortsættelse af styrkelse af trafikbetjeningen i området omkring Kongerslev. I planlægningen af denne køreplanindstilling foreslås derfor udvidelser, som har baggrund budgettet, udvalget drøftelser, samt andre ændringer på baggrund af borgerhenvendelser, kontakt til entreprenører, institutioner, ældreråd, handicapråd samt forvaltningens egne erfaringer med den nuværende køreplan. De rutemæssige konsekvenser er beskrevet enkeltvis i afsnit "C :Væsentlige ændringer i køreplan 2018/19 i forhold til 2017/18". A: Baggrund Vinter og omkørsler I 2017/18 har vinteren være mild, og det givet meget få problemer med forsinkelser pga. vejret. Der har været 70 omkørsler i 2017, herunder en større omkørsel ved Vingårdsgade. I 2016 var der 38 omkørsler, og i 2015 var der 59 omkørsler. Mere trafik - flere forsinkelser Den økonomiske vækst og stigningen i antallet af indbyggere har bevirket, at trængslen i Aalborg er forværret. Det har betydning for den kollektive trafiks muligheder for at overholde køreplanen. Især Sohngårdsholmsvej og Hasserisvej/Hasserisgade har givet problemer, og betyder, at busserne i myldretiden på ruterne 2, 11, 14, og 15 ofte bliver så forsinkede, at de kommer så sent ud til endestationen, at de ikke kan afgå rettidigt den modsatte vej. (På Sohngårdsholmsvej er der endda for få år siden lavet en forlænget busbane, men den er ikke nær lang nok til at afhjælpe kø-problemerne. Her må vi vente på etableringen af den kommende +BUS). Det har givet mange klager fra passagererne, og påvirker også chaufførernes arbejdsmiljø. Det er derfor nødvendigt at indsætte flere vogne ind i myldretiden på disse ruter. Merudgifterne til dette foreslås fundet ved besparelser på servicelinjerne. Fremkommelighed, busveje mm. I 2016 afsluttedes det seneste større fremkommelighedsanlæg - nemlig busbanen på Hobrovej, som kostede over 5 mio. kr. Der er ikke etableret fremkommelighedstiltag siden, men problemerne øges fortsat på gader i midtbyen og større indfaldsveje veje, hvor den Kollektive Trafik kører sammen med bilerne. Flere borgere - flere studerende Antallet af borgere i Aalborg Kommune steg også i 2016/17 med 1.595, heraf mange nye studerende. Det har igen øget behovet for flere afgange i den Kollektiv Trafik - især til og fra de mange uddannelsessteder, hvor AAU er det største. I 2015 blev linje 12 opgraderet med flere afgange, og i 2016 blev linje 14 opgraderet. Linje 14 betjener strækningen: Hasseris (Skelagergårdene) - Bykernen - Aalborg Øst - Universitetet. Og i 2017 blev der indsat flere afgange på linje 2 mellem Bykernen og Universitetet i myldretiden. Forsøg med brint Som led i et større EU projekt får Aalborg Kommune mulighed for at deltage i et brintbusprojekt med et køretøj i Projektet bliver næsten uden omkostninger for Aalborg Kommune, da tilskuddene til projektet fra regionen og EU er meget store. Brintbusser er fortsat fjern fremtid. Fremstillingen af brint er simpelthen for dyr til at det i nær fremtid kan blive en fast del af den kollektive trafik. Men forsøg med alternative brændstoffer er vigtige, så den kollektive trafik kan være på forkant med udviklingen. Og så er vi med til at understøtte regionens udvikling på området. B: Klager og erfaringer Hovedparten af henvendelserne om den kollektiv trafik har vedrørt forsinkelser. I Bilag 1 er samlet en oversigt over klager og henvendelser fra januar 2017 til januar kl Side 217 af af 635

21 Møder med entreprenører og chauffører Der har været afholdt møder de to store bybusentreprenører i Aalborg: Arriva og Keolis, vedr. den nye køreplan, og øvrige entreprenører er blevet hørt om bemærkninger. Der er kommet forslag om mindre justeringer i forhold til den gældende køreplan, som er vurderet i forhold til detailplanlægningen af køreplanen. Det er især udfordringer med at holde køreplanen på grund at øget trafik, der har fyldt. Referat af møderne medentreprenørerne i Bilag 2 Møder med Ældreråd og Handicapråd Der har været afholdt møder i Ældrerådet og Handicaprådet i 2017 således at eventuelle ønsker og forslag kunne nå at blive indarbejdet i denne indstilling. Ældrerådet har især været utilfreds med servicelinjernes driftsperiode, som ligger mellem 9 og 13 i forhold til aktivitetscentrenes åbningstid, som er til kl. 16. Desuden er en omlægning af servicelinjerne drøftet, da især to rutegrene er meget lidt brugt. I tæt samarbejde i 2017 og 2018 med repræsentanter for lokalrådene foreslås med denne indstilling en ændring af servicelinjerne, som indebærer en omlægning i Nørresundby fra fast rute til teletaxa, som til gengæld kører fra 9-22 med fast timesdrift. Denne omlægning er indarbejdet i denne køreplanindstilling. Servicelinje S3 betjener fortsat Nørresundby. Møde med uddannelsesråd Der har ikke været møder med uddannelsesrådet, da det nye uddannelsesråd ikke har holdt møde. Møder med folkeskolerne Alle folkeskoler er via mail blevet bedt om at give kommentarer til gældende køreplan, så eventuelle forslag kan indarbejdes i detajlplanlægningen. 6 skoler har haft kommentarer. Generelt er der tale om ønsker om flere afgange, eller ændring af minuttider. Nogle problemer kan løses ved at ændre ringetider, andre ved justeringer i køreplanen. Se i øvrigt bilag 1 for en opsamling af problemstillingerne. C. Væsentlige ændringer i køreplan 2018/19 i forhold til 2017/18 Linje 2: Der laves justeringer af køreplanen så køreplanen lettere kan overholde ved at indlægge lidt større ophold i myldretiden ved Væddeløbsbanen. Linje 13: Linje 13 omlægges til kørsel via Forbindelsesvejen Vikingevej Vangen. Kørslen ad Hvorupvej nedlægges. Ændringen er foreslået af beboerne i området, og giver god mening, da Vikingevej egner sig langt bedre til busdrift end den smalle Hvorupvej. Linje 15: Linje 15 har efterånden fået en meget presset køreplan, og derfor indsættes der en ekstra bus på linjen i myldretiden. Derved kan linjen forlænges i myldretiden til Nøvling skole, hvorved skift i Visse undgås. Der bliver fortsat minibuskørsel mellem kl. ca. 9 og 13 og igen fra kl. 16 mellem Visse og Nøvling. Linje 38: Skoledistrikterne for Nørholm Skoles område blev ændret sidste år, så det nu er Gl. Hasseris Skole der er overbygningsskole. Dette har givet anledning til drøftelser af køreplanen, inden for de rammer der er. Hvis der kan opnås enighed mellem Nørholm Skole og Gl. Hasseris Skole, kan der blive behov for at ændre på minuttallene på linje 38. Linje 42: Kørslen fra Luneborg til Tylstrup nedlægges bortset fra en morgentur op til kl. 8 og en eftermiddagstur. Øvrig tid henvises til plustur. Passagertallet på de nedlagte ture var meget lille. Telebus : Kørslen er i udbud fra næste skoleår. Der køres fra næste skoleår to ture om eftermiddagen i skoledistriktet. kl Side 318 af af 635

22 Linje 55 56: Udvidelsen af betjeningen omkring Kongerslev og Mou sker ved, at der laves timesdrift til Mou og Kongerslev aften og weekend. Desuden oprettes timesdrift i hele driftstiden til Kongerslev. Herved er området i forhold til kollektiv trafik "løftet" til en sammenlignelig kvalitet med andre af kommunens områder. Telebus 663: Næste skoleår er der på Ulsted skole indskrevet 5 børn, som der er transportforpligtigelser overfor. Disse børn sikres betjening med lukket taxaordning. Telebus 663 nedlægges. Servicelinje S1 S2 S3: I efteråret har der været lavet tællinger og observationer af servicebuslinjerne for at afdække benyttelsen og give linjenettet et eftersyn. Følgende ændringer foreslås på denne baggrund: Servicebus S1 Servicebus S1 - strækningen mellem Aalborg Busterminal - Zoo - Gundorfslund nedlægges. To-tre passagerer pr tur. Servicebus S3 til Skalborg overtager betjeningen af Zoo. Strækningen mellem Grønlandskvarteret og Gug øst nedlægges på grund af meget lav belægning. Linje 13 betjener også Gug Øst. Kørslen helt op til ældrecentret på Grønlands torv nedlægges, men der oprettes et stoppested 100 meter fra indgangen. Pladsforholdene ved ældrecentret er for utilstrækkelige til at der kan opretholdes et fast busstoppested. I stedet køres sløjfe omkring Scoresbysundvej og Mylius Erichsens Vej. Fyensgadecentret er i dag et meget lille mål med få passagerer på servicebus S1 og servicebussen omlægges til kørsel via Færøgade. Der er under 200 m til stoppestedet på Karolinelundsvej og det store stoppested på Bornholmsgade. Der er daglige problemer med at køre i de smalle gader omkring Sygehus Nord og i flere gader i Vestbyen. Servicebuslinjen omlægges til Kastetvej. Ruten er ikke endeligt fastlagt. Servicebus S2: Servicebus S2 mellem Aalborg Busterminal og Strubjerg nedlægges. To-tre passagerer pr tur. Der oprettes ny teletaxa med timesdrift fra Nørresundby torv via Engvej Gl. Kongevej Forbindelsesvejen til Strubjerg. Kører fra kl. ca. 9 til 17 hverdage og lørdage hver time indtil kl. 14. Kører kun hvis der ringes efter bussen. Servicebus S3: Strækningen mellem Lindholm Søpark og Vangen nedlægges på grund af meget lav belægning. Linje 13 omlægges til kørsel via Vikingevej og overtager det meste af betjeningen af strækningen der nedlægges. Desuden betjenes strækningen af teletaxi 44 mellem kl. 9 og 22 Servicebus S3 til Skalborg overtager betjeningen af Zoo. D: Miljø De miljømæssige konsekvenser af den nye køreplan kan groft inddeles i to dele: - den direkte påvirkning af miljøet fra busserne - den indirekte påvirkning af miljøet ved, at buspassagererne ikke kører i bil. De busser, som benyttes i bybusdriften i Aalborg Kommune har alle partikelfiltre. De 6 biogasbusser mindsker udledningen af CO2 fra den kollektive trafik yderligere. I forhold til støj og visuelt indtryk gør en lignende sammenligning sig gældende; selvom en bus fylder og støjer mere end (nogle) biler, skal man tænke på alternativet; at de op til mennesker, der sidder i bussen i myldretiden, kørte i hver deres bil eller på hver deres knallert. kl Side 419 af af 635

23 Den kollektive trafik i Aalborg er således udtryk for en rimelig miljøvenlig tilrettelæggelse af det samlede transportarbejde, idet buspassagererne i Aalborg gennemsnitligt bruger mindre brændstof pr. personkilometer end bilisterne. På sigt er målet, at bybusdriften skal blive helt emissionsfri - enten med elbusser eller anden ny teknologi. F:Erhverv Forslaget er generelt neutralt. G:Tidsplan 14. marts Udvalgsmøde - 1. behandling Køreplanindstilling 21. marts Ældreråd - Køreplanindstilling - høring 28. marts Handicapudvalg høring Ultimo april Samrådene - høring 9. maj Udvalgsmøde - 2. behandling Køreplanindstilling 14. maj Magistrat - Køreplanindstilling 28. maj Byråd- Køreplanindstilling kl Side 520 af af 635

24 Bilag: Handicaprådet Bilag 1 - Oversigt over klager 2017 Bilag 2 - Møder med Arriva og Keolis 2018 kl Side 621 af af 635

25 Punkt 7. Orientering om Budgetfordeling Sektor Tilbud for mennesker med Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at budgetfordeling for Sektor Tilbud for mennesker med handicap godkendes at budgetstyringsprincipper for Sektor Tilbud for mennesker med handicap godkendes at Administrationsafdelingen bemyndiges til at foretage eventuelle budgettekniske omfordelinger Sidse Kristensen deltager i behandling af punktet. Ældre- og Handicapudvalget Godkendt Sidse Kristensen deltog i behandling af punktet. Handicaprådets møde 27. februar 2018: Sidse Kristensen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterer om budgetfordelingen. Handicaprådet : Udsat. Handicaprådet : Sidse Kristensen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterer om budgetfordelingen. Beslutning: Til orientering. Sidse Kristensen gennemgik budgetfordeling 2018 for sektor "Tilbud for mennesker med handicap". Handicaprådet takkede for orienteringen. Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 122 af af 435

26 Sagsbeskrivelse Det samlede budget i Ældre- og Handicapforvaltningen til sektor Tilbud for mennesker med handicap er i 2018 på netto 800,4 mio. kr. fordelt på en udgiftsramme på 1.203,4 mio. kr. og en indtægtsramme på 402,9 mio. kr. Budgetrammen er et selvstændigt bevillingsområde. Budgetfordelingen, der fremgår af bilag 1, fastlægger fordelingen af budgetrammen mellem Myndighedsafdelingen, Handicapafdelingen og Kvalitets- og Innovationsenheden (den andel, der vedrører Handicapafdelingen). Myndighedsafdelingen har ansvaret for køb af pladser ved henholdsvis Handicapafdelingen og andre leverandører samt videresalg af handicapafdelingens pladser til andre myndigheder. Desuden er der i Myndighedsafdelingen afsat budget til bl.a. personlige hjælperordninger (BPA), færdigbehandlede psykiatriske patienter, betalinger til Institut for Syn og Hørelse. Hertil kommer budgettet vedrørende statsrefusion. I Handicapafdelingen er der bl.a. afsat budget til: - Fagcentrenes fælles drift - Fagcentrenes administrative servicecentre - Handicapsekretariatet - Uvisiterede dagtilbud Handicapafdelingens aktivitetsstyrede tilbud finansieres gennem salg af pladser til Myndighedsafdelingen, der også køber pladser på vegne af andre myndigheder. Væsentlige elementer der ligger til grund for budgetfordelingen for 2018 Udgiftsvækst på voksen-handicapområdet På Handicapområdet er der afsat midler til at imødekomme det konstaterede udgiftspres fra 2017 på 15 mio. kr. på voksen-handicapområdet. I budget 2018 er der tilført sektoren 9 mio. kr. De resterende 6 mio. kr. findes via et styrket samarbejde på det specialiserede socialområde på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune. Hvis det ikke lykkes fuldt ud at nå dette resultat, er det budgetforligspartiernes beslutning, at forvaltningen kan anvende bundne overførsler fra 2017 til 2018 til at dække differencen. Ledsagelse Ledsagelse efter SEL 97 opnormeres med 1 mio. kr. Der iværksættes samtidig en proces med henblik på gradvis nedbringelse af udgiftsniveauet. Opnormeringen finansieres via en rammebesparelse på det administrative område. Moderniserings- og Effektiviseringskataloget 2018 Der er med budget 2018 iværksat en række omstillingstiltag i forbindelse med Moderniserings- og Effektiviseringskataloget. Samlet set udgør Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet reduktioner for i alt 8,7 mio. kr. på Sektor Tilbud til mennesker med handicap. Realiseringen af Moderniserings- og Effektiviseringskataloget betyder bl.a. - Effektivisering af tilbudsgiften gennem reduktion i nattevagter, bedre vagtplanlægning og konsolidering af tilbud - Hyppig opfølgning med henblik på nedbringelse af udgifter til køb af både interne og eksterne tilbud - Et fortsat fokus på at nytænke tilbudsviften og støtte borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse Dele af Moderniserings- og Effektiviseringskataloget er udmøntet i afregningspriser og forlodsfinansiering, mens i alt 5 mio. kr. forudsættes udmøntes gennem et lavere støtteniveau til borgerne. Øvrige budgetreduktioner Der er i budget 2018 udmøntet rammebesparelser på 0,6 mio. kr. vedr. fundraising, kørsel i egen bil, stordriftsfordele på IT området, finansiering af indkøbsområdet samt eksterne konsulentydelser. KKR-beslutning om udgiftsreduktion på rammeaftaletilbud KKR Nordjylland har besluttet, at der skal ske en udgiftsreduktion på tilbud omfattet af den Nordjyske Socialaftale (tidligere rammeaftale) på 2% i 2017 og 1% i årene Det er efterfølgende aftalt i Kommunaldirektørkredsen af reduktionen udmøntes med halvdelen som reduktion af takstberegningsgrundlaget og det resterende beløb udmøntes gennem myndigheds forhandling med kl Side 23 af af 435

27 udfører. Der er i takstberegningen 2018 for Ældre- og Handicapforvaltningens tilbud omfattet af den Nordjyske Socialaftale, reduceret med samlet set 2,29 %. Lønfremskrivning og Sats- og takstregulering Som følge af overenskomstforhandlingerne i 2018, er midlerne til lønfremskrivning 2018 centralt placeret i Borgmesterens Forvaltning. Når overenskomstforhandlingerne er afsluttet udmøntes midlerne til de enkelte forvaltninger og sektorer. Trykprøvning og budgetforudsætninger for af myndighedsbudgettet Der er foretaget en trykprøvning af myndighedsbudgettet for at få en pejling på, om budgettet stemmer overens med den forventede aktivitet for Der er en tæt sammenhæng mellem det forventede resultat på køb af pladser ved Handicapafdelingen og videresalg til andre myndigheder. Nettoresultatet af de to afhænger af, hvor stor en andel af pladserne der videreformidles til andre myndigheder og hvor stor en andel, der anvendes til borgere, hvor Myndighedsafdelingen selv er betalingsmyndighed. Det samlede budget til køb ved Handicapafdelingen udgør mio. kr. mens budgettet vedr. indtægter fra videresalg er på mio. kr. Budgettet på voksen-handicapområdet er fortsat presset i 2018, og der forventes et strukturelt underskud på omkring 10 mio. kr. Med de nye initiativer i budget 2018 skal der fra Myndighedsafdelingens side fortsat arbejdes aktivt med at nedbringe udgifter til køb af pladser vedbåde interne og eksterne leverandører. Indtægtskravet på salg af pladser er under pres, og der vil være behov for målrettet at arbejde med at tilbudsviften tilpasses efterspørgslen. På personlig hjælperordning er der iværksat en række tiltag for at understøtte, at udgiftsniveauet efter flere år med budgetoverskridelser holdes stabilt. Styringsprincipper for sektor tilbud for mennesker med handicap Bilag 2 skitserer budgetstyringsprincipper, ansvarsfordeling og håndtering af betalingsstrømme vedrørende bevillingen på sektor Tilbud for mennesker med handicap. Administrationsafdelingens kompetence til eventuelle budgettekniske omfordelinger Der kan opstå behov for at ændre placering af sektorens enkelte budgetposter. Derfor indstilles det, at Administrationsafdelingen får kompetence til budgettekniske omfordelinger imellem Myndighedsafdelingen, Handicapafdelingen og Administrationsafdelingen. Tidsplan FL FMU (orientering) Ældre- og Handicapudvalget Ældreråd (orientering) Handicapråd (orientering) kl Side 324 af af 435

28 Bilag: Handicaprådet Bilag 1: Udkast til Budgetfordeling Sektor Tilbud for mennesker med handicap Bilag 2_ Budgetstyringsprincipper Sektor Tilbud for mennesker med handicap kl Side 425 af af 435

29 Punkt 8. Orientering om Budgetfordeling Sektor Serviceydelser for Ældre Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at Budgetfordelingen for Sektor Serviceydelser for ældre godkendes. at Styringsprincipperne for Sektor Serviceydelser for ældre godkendes at Administrationsafdelingen bemyndiges til at fortage budgettekniske ændringer Sidse Kristensen deltager i behandling af punktet. Ældre- og Handicapudvalget Godkendt. Sidse Kristensen deltog i behandling af punktet. Handicaprådets møde 27. februar 2018: Sidse Kristensen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterer om budgetfordelingen. Handicaprådet Udsat. Handicaprådet : Sidse Kristensen, Ældre- og Handicapforvaltningen, orienterer om budgetfordelingen. Beslutning: Til orientering. Sidse Kristensen gennemgik budgetfordeling 2018 for sektor "Serviceydelser for ældre". Handicaprådet takkede for orienteringen. Anders Hind, Bruno Christiansen, Ernst Klitgaard Jensen, Mikkel Grimmeshave, Rose Sloth Hansen, Rune John Pedersen, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen og Lene Krabbe Dahl var fraværende. kl Side 126 af af 535

30 Sagsbeskrivelse Det samlede budget i Ældre- og Handicapforvaltningen til Sektor Serviceydelser for ældre er i 2018 på netto mio. kr. Budgettet er opdelt i serviceudgifter med mio. kr. og ikke rammebelagte driftsudgifter med -21,9 mio. kr. (ældreboliger og statsrefusion). Budgettet udgør et selvstændigt bevillingsområde. Budgettet er opdelt på otte serviceområder, og budgetfordelingen, der fremgår af bilag 1, fastlægger fordelingen af budgetrammen mellem Myndighedsafdelingen, Ældre- og Sundhedsafdelingen, Direktørens Sekretariat, Kvalitets- og Innovationsenheden og Administrationsafdelingen efter tidligere fastlagte fordelingsprincipper. Væsentlige elementer der ligger til grund for budgetfordelingen for 2018 Demografi I budget 2018 er der tildelt midler til demografi på i alt 17,3 mio. kr. Dertil kommer at Ældre- og Handicapforvaltningen selv finansierer demografi på 7,5 mio. kr. gennem effektiviseringer, der i 2018 skal realiseres i Myndighedsafdelingen, som mereffekt af træning før pleje. I budgetmodellen fordeles således demografimidler på i alt 24,8 mio. kr. I budgetfordelingen er demografimidlerne foreslået fordelt til de enkelte serviceområder ud fra beregningsforudsætningerne i demografimodellen. I demografimodellen er der mulighed for at finansiere målrettede investeringer. En eventuel finansiering af særlige indsatser finansieres forholdsmæssigt på de enkelte serviceområder. Tabel: Fordeling af demografimidler 2018 (1000 kr.) Demografi 2018 Hjemmepleje (frit valg) Hjemmesygepleje Hjælpemidler Træningstilbud 840 Aktivitetstilbud I alt Nye initiativer i budget 2018 Der er afsat 2,4 mio. kr. til at kompensere for lønnedgangen for medarbejdere, der opkvalificerer sig fra SOSU-medhjælpere til SOSU-assistenter. Midlerne er placeret i Ældre- og Sundheds på serviceområdet plejehjem. Der er afsat 4,8 mio. kr. til klippekortsordning for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Midlerne er placeret i Myndighedsafdelingen på serviceområdet hjemmepleje. Moderniserings- og effektiviseringskataloget Der er med budget 2018 iværksat en række omstillingstiltag i forbindelse med Moderniserings- og Effektiviseringskataloget. Samlet set udgør Moderniserings- og Effektiviseringskataloget reduktioner for i alt 17,9 mio. kr. på Sektor Serviceydelser for ældre. Realiseringen af Moderniserings- og Effektiviseringskataloget betyder bl.a: - Effektivisering af driften på plejehjem, sygepleje og aktivitetscentre. - Justeringer på tildeling af hjælpemidler og nødkald - Arbejdet med rehabiliteringsindsatser optimeres og forankres i drift. - Et efterbyggelsesteam understøtter at borgeren bevarer funktionsniveauet - Indsatsen for at reducere antallet af færdigbehandlingsdage fortsættes. Øvrige budgetreduktioner Der er i budget 2018 udmøntet rammebesparelser vedr. fundraising, kørsel i egen bil, konkurrenceudsættelse, IT og finansiering af indkøbsområdet. Derudover er der indregnet en besparelse på 3 mio. kr. vedr. øget effekt af værdighedsindsatserne og Udvalgets pulje er reduceret med 2 mio. kr. Lønfremskrivning og Sats- og takstregulering Som følge af overenskomstforhandlingerne i 2018, er midlerne til lønfremskrivning 2018 centralt placeret i kl Side 27 af af 535