Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder

Transkript

1 Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder 2. september 2011 Indledning Fremskrivning af det potentielt fleksible forbrug Omkostninger ved timeafregning Status på udrulning af fjernaflæste elmålere Forhold der indvirker på abonnement afregningsgruppe Meromkostninger ved timeafregning af skabelonkunder DataHub'en Håndtering af flere elmålere i husstanden Tilslutningsbidraget Abonnementsbetaling Håndtering af flere elmålere i DataHub'en Konklusion Perspektivering...20 Bilag Bilag Dok /11, Sag 10/6564 1/31

2 INDLEDNING Der er bred enighed blandt de danske politikere om at omlægge energisystemet, så det bliver uafhængigt af fossile brændsler. Den fluktuerende vindkraft er et centralt element i realiseringen af de politiske visioner i Danmark. Herigennem ønskes store dele af transport-, varme- og processektorerne elektricificeret, og dermed et øget elforbrug. For at afhjælpe integrationen af vindkraft og få indpasset det forventeligt større elforbrug, har Energinet.dk og Dansk Energi øget opmærksomhed på at få forbrugerne af elektricitet gjort opmærksom på de priser, som engrosmarkedet for el dagligt stiller på elbørsen, Nord Pool. Forbruget af el kan herved blive mere prisafhængig, end tilfældet er i dag. Ved brug af prissignaler og teknologi kan efterspørgslen efter strøm i større grad end i dag tilpasse sig den uforudsigelige vindproduktion. Ifølge rapporten "Smart Grid i Danmark" fra september 2010, der er udgivet af Energinet.dk og Dansk Energi, er dette samfundsøkonomisk billigere end traditionel udbygning af elsystemet med fleksibel elproduktion såsom gasturbiner og forstærkning af elnettet. En væsentlig, men givetvis ikke tilstrækkelig, forudsætning for Smart Grid er, at elforbrugeren/elforbruget har mulighed for at overgå fra skabelonafregning til timeaflæsning og -afregning. Dette er i dag obligatorisk for elkunder med et årligt elforbrug på over kwh. Disse forbrugere har i dag alle installeret en elektronisk, fjernaflæst timemåler. Herudover er der en lang række små og mellemstore kunder med et forbrug under grænsen for obligatorisk timeafregning på kwh (herefter kaldt skabelonkunder), der i dag også har fået installeret en fjernaflæst timemåler. Disse skabelonkunder er dog ikke timeafregnet, og typisk hjemtages målingerne heller ikke hver dag. I stedet afregnes de ud fra en identisk profil (skabelon) baseret på netområdets residualforbrug. Hvis skabelonkunder eller deres elleverandører ønsker at få forbruget timeaflæst og timeafregnet, er omkostningerne hertil ifølge netvirksomhederne for store i forhold til den nuværende markedsmodel, som beskrevet i Energinet.dk's markedsforskrifter. Derfor har netvirksomhederne som regel heller ikke lavet særskilte abonnementsordninger for små og mellemstore kunders mulighed for at blive timeafregnet. I stedet henvises til de abonnementer, som gælder for de store elkunder tilsluttet på A- og B-spændingsniveau med et årligt elforbrug over kwh. Med et årligt abonnement for timeafregning på op til kroner udgør dette en reel barriere for at få udnyttet det fulde potentiale af de mange fjernaflæste elmålere, der allerede er installeret. Samtidig er der udsigt til, at antallet af elbiler og varmepumper stiger. De nye fleksible forbrugsapparater kan forventes at afstedkomme nye produkter, hvor elleverancen kobles til forbrugsenheden (fx elbil med fast antal kilometer). Det udfordrer den nuværende markedsmodel, hvor der traditionelt har været én elmåler i private husstande. Men med de nye forbrugsenheder kan der opstå et Dok /11, Sag 10/6564 2/31

3 behov for at opgøre et særskilt forbrug i husstanden baseret på individuelle elmålere. De to af udfordringerne: Abonnementsbetaling og håndtering af flere elmålere er centrale at få adresseret i arbejdet med at fremme det prisfleksible elforbrug. På den baggrund blev en arbejdsgruppe med deltagelse fra Dansk Energi og Energinet.dk nedsat med henblik på at komme med konkrete anbefalinger og initiativer, der kan nedbryde de anførte potentielle barrierer. Denne rapport indeholder de anbefalinger og overvejelser, som arbejdsgruppen er nået frem til. Rapporten er tiltænkt relevante organer i elsektoren, aktører i branchen samt øvrige interesserede, der arbejder med disse problemstillinger. Arbejdet har været en naturlig forlængelse af Smart Grid-samarbejdet mellem Energinet.dk og Dansk Energi og er videre tænkt som input til det Smart Grid netværk, som klima- og energiministeren har nedsat. Rapporten er delt op i fire kapitler. Kapitel 1 redegør for udviklingen af det potentielle fleksible elforbrug, herunder indtrængningskurver for elbiler, varmepumper og elpatroner frem mod Kapitel 2 præsenterer en status på udrulning af fjernaflæste elmålere og berører omkostninger for netvirksomheden ved timeafregning på C-spændingsniveau (0,4 kv). På baggrund af interviews med seks netvirksomheder er det belyst, hvilke meromkostninger netvirksomhederne forventer ved at overgå til timemåling og -afregning ved brug af fjernaflæste elmålere. Kapitel 3 illustrerer de initiale tanker og udfordringer ved flere elmålere i samme husstand. Kapitlerne 4 og 5 afrunder rapporten med konklusioner og perspektiver. Endelig uddyber Bilag 1 de fremskrivninger, som er præsenteret i kapitel 1, mens Bilag 2 giver en mere teknisk gennemgang af 3. afregningsgruppe. Dok /11, Sag 10/6564 3/31

4 1. Fremskrivning af det potentielt fleksible forbrug Energinet.dk har gennemført fremskrivninger af den forventede udvikling i det potentielle fleksible forbrug som følge af elektricificering af varme-, transport- og procesindustri. I bilag 1 er vist en detaljeret redegørelse, mens Tabel 1 gengiver den samlede udvikling fordelt efter de enkelte forbrugssegmenter. Tabel 1. Oversigt af den forventede udvikling i det potentielle fleksible forbrug (Kilde: Energinet.dk). Enhed Elbiler GWh/år Varmepumper GWh/år Centrale varmepumper MW installeret Elkedler MW installeret Husholdning i øvrigt GWh/år Industri GWh/år Fremskrivningen af elbiler, der forventes at være på de danske veje i løbet af de næste år, tager udgangspunkt i kvalificerede skøn over udviklingen i de mest centrale variabler, der vurderes at spille en nøglerolle for forbrugernes beslutning om at anskaffe sig elbiler eller fortsat købe konventionelle biler. Givet disse parametre er konklusionen, at der i basisfremskrivningen vil være i underkanten af elbiler på de danske veje i 2020, hvilket i 2030 vil være steget til næsten Fremskrivningen vedrører kun rene elbiler til persontransport. Dertil kommer, at der potentielt kan blive elektrificering af transportsektoren i form af plug-in hybridbiler og el til transport i varevogne, lettere lastbiler og busser i byområder. Kvantificering af det sandsynlige antal varmepumper i det danske elsystem i perioden frem mod 2030 tager udgangspunkt i faktuelle oplysninger om det eksisterende potentiale for konvertering til varmepumper for de forbrugere, der i dag enten har oliefyr eller naturgasfyr. Derudover er potentialet i nyopførte boliger medregnet. Dette potentiale er vurderet i sammenhæng med eksisterende barrierer, som er inddelt i adfærdsmæssige barrierer, som fx støj og manglende viden, samt økonomiske barrierer. I basisfremskrivningen skønnes det, at der i 2020 vil være ca varmepumper og i 2030 ca varmepumper i Danmark. Når det gælder centrale varmepumper, antages det, at der i 2025 vil være installeret i alt ca. 500 MW varmepumper 1 i de større kraftvarmeområder. Antallet af installeret MW elkedler har været stærkt voksende de seneste år, hvilket hovedsageligt kan tilskrives en midlertidig lempelse for energiafgifter i 2006, som blev gjort permanent i Ved udgangen af 2011 har Energinet.dk forventning om, at cirka 250 MW vil være installeret. Energinet.dk forventer ikke yderligere investeringer i elkedler på nuværende tidspunkt. Ea Energianalyse har foretaget en vurdering af det fleksible elforbrug til øvrige processer i industri, handel og service. Vurderingen er baseret på en indledende kortlægning udført for Klimakommissionen i Ea Energianalyse har endvidere bidraget med en vurdering af potentialet inden for husholdningers eksisterende elanvendelse. Det samlede potentiale anses som forholdsvist stort, idet ca. 35 % af elforbruget vurderes potentielt til at kunne flyttes. Men udnyttelsen 1 Analyseforudsætninger Energinet.dk maj 2011 Dok /11, Sag 10/6564 4/31

5 vil være afhængig af anvendelse af automatik og intelligens i de relevante apparater. På kort sigt vurderes potentialet derfor at være marginalt på dette område. Rapporten fra Ea Energianalyse kan findes på såvel Energinet.dk's og Dansk Energis hjemmeside 2. Sammenfattende viser fremskrivningen, at der er udsigt til en stigning i forbruget, og derved det potentielle fleksible elforbrug. Det gælder også for skabelonkunder, der ikke er obligatorisk timeafregnet, men hvor såvel elbiler, varmepumper og industrielle processer udgør et fortsat stigende potentiale. Med udsigt til fortsat øget udbygning af vindkraft, kombineret med stigende knaphed på kapacitet i distributionsnettet, anser arbejdsgruppen det for centralt, at udfordringerne med at anspore til et mere fleksibelt forbrug blandt dette forbrugssegment bliver adresseret. 2 Titel på analyse fra Ea Energianalyse: Kortlægning af potentialet for fleksibelt elforbrug i industri, handel og service, juni Dok /11, Sag 10/6564 5/31

6 2. Omkostninger ved timeafregning 2.1. Status på udrulning af fjernaflæste elmålere I dag er det udelukkende kunder med en elforbrug over kwh, som skal timeafregnes. Små og mellemstore kunder med et forbrug under kwh er i dag oftest skabelonafregnet, hvilket vil sige, at de aflæses med et givent interval, hvorefter forbruget timefordeles ud over en gennemsnitlig profil. I dag er der ca kunder, der timeafregnes, mens de resterende 3 mio. kunder som udgangspunkt er skabelonafregnet. Mange netvirksomheder er i øjeblikket ved at udrulle fjernaflæste målere i deres område. Tabel 2 illustrerer, hvor mange målere der er udrullet, og hvor mange der er planlagt. I den nærmeste fremtid vil ca. halvdelen af skabelonkunderne være fjernaflæste. Kunder med en fjernaflæst måler vil som udgangspunkt stadig være skabelonafregnet, og timeværdierne vil derfor endnu ikke blive brugt i forbindelse med afregning, men mange netvirksomheder tilbyder kunderne, at de med nogle dages forsinkelse kan se deres timeforbrug via grafer og tabeller på netvirksomhedens hjemmeside. Tabel 2. Fordeling af kunder på aflæsnings- og afregningsmetode, stk. (Kilde: Dansk Energi). Skabelonkunder, der fjernaflæses ved udgangen af Skabelonkunder, der endnu ikke fjernaflæses, men som det er besluttet at fjernaflæse i løbet af 2010 Skabelonkunder, der endnu ikke fjernaflæses, men som det er besluttet at fjernaflæse i løbet af årene EFTER Skabelonkunder, der ikke fjernaflæses, og der ikke er plan om at fjernaflæse Timeafregnede kunder, i alt 50 Timemåleren i sig selv giver ikke et fleksibelt forbrug, men den er nødvendig for at kunne blive timemålt og timeafregnet og dermed muliggøre, at kunden kan få økonomisk fordel af at agere prisfleksibelt. Derfor kan indsatsen for at animere til mere fleksibel adfærd med fordel rettes mod forbrugere med specielt gode muligheder herfor. Politisk har der været forslag om at nedsætte timegrænsen fra kwh til kwh, ligesom der synes at samle sig en væsentlig interesse for skabelonkunder, der har eller forventes at få elbiler, varmepumper og almindelig elvarme 3. Hvor en grænsesænkning ikke antages at afstedkomme ændringer i forhold til markedsmodellen, er situationen med skabelonkunder med fleksible forbrugsenheder mere udfordrende. Skabelonafregnede kunder på C-tilslutningsniveau har typisk en abonnementsbetaling på under 500 kroner årligt, hvor en timeafregnet kunde på A-tilslutningsniveau kan komme til at betale op til 10 gange så meget, altså ca kroner årligt. 3 Se fx Dok /11, Sag 10/6564 6/31

7 For store kunder med et elforbrug på over kwh svarer det i kr./kwh nogenlunde til det, som skabelonkunder betaler. For skabelonkunder vil det omvendt betyde en 50 % stigning på den samlede elregning, hvis forbrugeren skulle betale kroner i abonnementsbetaling til netvirksomheden for at blive timeafregnet. Af den grund vil der ikke efter den nuværende markedsmodel af sig selv komme flere timeafregnede elforbrugere, uanset om der etableres flere fjernaflæste elmålere, der kan måle og registrere timeforbruget. Forbruget vil derfor ikke blive mere fleksibelt. Det illustrerer behovet for at analysere muligheden for en ændring i markedsmodellen, så det er muligt at motivere til en fleksibel adfærd for skabelonkunder via timeafregning, uden at omkostningerne til abonnement virker prohibitiv Forhold der indvirker på abonnement Et af de forhold, der har signifikant betydning for størrelsen af abonnement, er omkostninger til validering af data i forbindelse med timeafregning. De nærmere definitioner og betingelser er beskrevet i følgende markedsforskrifter: Forskrift D1: Afregningsmåling og afregningsgrundlag Forskrift H2: Måling og skabelonafregning Forskrift C2: Balancemarkedet og balanceafregning Heraf fremgår blandt andet, at ansvaret for at måle elforbruget for timeafregnede kunder påhviler netvirksomheden, som skal fremsende måledata til Energinet.dk den 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet, og måledataene skal være kontrolleret for fejl og mangler. Inden 5. arbejdsdag skal eventuelle fejl i måleværdier være rettet. Fejl og mangler skyldes oftest, at det ikke har været muligt at hjemtage måledata, og at det derfor er nødvendigt med et besøg hos forbrugeren. Heroverfor står, at elforbruget for skabelonafregnede kunder blot skal opgøres og fremsendes enten per måned, kvartal eller år. Omkostningerne ved timeafregning skal foregå ikke-diskriminerende, hvilket vil sige, at elforbrugeren skal afholde disse omkostninger. Dette giver sig udslag i den årlige abonnementsbetaling til netvirksomheden. De mulige principielle ændringer af forskrifter, der kan mindske omkostningerne ved at få skabelonkunder timemålt og timeafregnet gennemgås i det følgende. Omkostningerne ved timeafregning kan principielt bestå af to dele: 1. Omkostninger i netvirksomheden til udvidelse/ændringer af it-platformen, herunder dataregistreringssoftwaren, så der kan hjemtages, behandles og gemmes flere tidsserier. 2. Omkostninger til de forpligtelser, der er i forhold til forskrift D1 a) at hjemtage målinger b) at kontrollere rigtigheden af målingerne c) at distribuere måledata til de legitime modtagere Dok /11, Sag 10/6564 7/31

8 Af de anførte punkter er det principielt punkt b), der kan påføre netvirksomheden ekstra omkostninger til kontrol, validering og rettelser i måledata, da dette kan afstedkomme manuelle rutiner som eksempelvis teknikerbesøg hos kunden. Her fokuseres på ændringer i forskrifterne, der kan optimere netvirksomhedernes omkostninger til at kontrollere rigtigheden af målingerne, så der kan accepteres en lempeligere kontrol over for skabelonkunder. En simpel model for at nedbringe netvirksomhedernes omkostninger til at kontrollere rigtigheden af målingerne ville være at muliggøre, at huller eller fejl i timeaflæste måleværdier kan erstattes af enten estimerede erstatningsværdier (efter de regler, der i dag gælder for fremsendelse af foreløbige værdier her er de bare endelige) eller med værdier, bestemt som om målepunktet var skabelonafregnet. Dette kunne være en mulighed, hvis netvirksomheden ikke inden 5 hverdage kan udbedre fejlen. Der skulle hertil være knyttet en betingelse om, at mindst X % af måledata fra et givet målepunkt, der stemples som endelige, er uden fejl set over eksempelvis en periode på Y måneder. En anden mulighed var at lempe kravet om fremsendelse af endelige måleværdier inden 5 hverdage efter driftsdøgnet. For at undgå en væsentlig forøgelse af abonnementet for skabelonkunder og udnytte potentialet for fleksibelt elforbrug vil en mulighed være at indføre et nyt afregningsregime for denne kundegruppe. Denne gruppe kaldes i det følgende den 3. afregningsgruppe og vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit afregningsgruppe Introduktion af en 3. afregningsgruppe er tænkt som et prisbilligt afregnings- alternativ til små og mellemstore kunder, så det også for disse kunder kan blive attraktivt at indrette deres elforbrug mere fleksibelt efter spotprisen på engrosmarkedet, som varierer time for time. Modellen er attraktiv for den enkelte forbruger, da abonnementsbetalingen for en sådan model forventes at være lav, da netvirksomhederne ikke er tvunget til at hjemtage timeværdier dagligt fra kunden. Det vil kræve et højt beredskab og være omkostningsfyldt. I stedet hjemtages timeværdierne fx én gang om måneden til afregning, hvilket giver netvirksomhederne god tid til at sikre, at alle måleværdier kommer i hus med et mindre beredskab. Ulempen ved modellen er, at der ikke kan skabes en direkte kobling mellem kundernes fleksible forbrug og indkøbet af dette forbrug i engrosmarkedet. Da de aktuelt målte timeværdier først er tilgængelige for dem, der skal handle strømmen i engrosmarkedet efter fx en måned, må engroshandleren basere sin prognose for elforbruget, og dermed indkøbet, på sin andel af det generelle residualforbrug i netområdet. Dette giver elleverandøren en finansiel usikkerhed for det økonomiske mellemværende med slutkunderne sammenholdt med deres løbende afregning af indkøb hos engroshandleren. Elleverandørens energiregnskab afklares først endeligt i saldoafregningen, som først foretages mindst Dok /11, Sag 10/6564 8/31

9 et år efter forbruget er målt og afregnet med slutkunderne. Denne økonomiske usikkerhed vil i sidste ende blive reflekteret i forbrugerpriserne på el. 3. afregningsgruppe kan derfor ses som et midlertidigt supplement til reel timeafregning, hvor timeværdierne hjemtages og nyttiggøres i engrosmarkedet dagligt. På sigt forventer arbejdsgruppen, at det vil være muligt med en glidende overgang fra 3. afregningsgruppe til reel timeafregning, efterhånden som udviklingen vil gøre det muligt for netvirksomhederne at håndtere den daglige hjemtagningsopgave med færre omkostninger. Bilag 2 præsenterer et forslag til og teknisk gennemgang af, hvordan en 3. afregningsgruppe kunne implementeres. Kort fortalt er essensen af forslaget at udvide tidsfristen for netvirksomheden til at hjemtage timeværdier, der skal nyttiggøres med det nye afregningsprodukt. Konkret er det foreslået, at netvirksomhederne fremsender timedata til Energinet.dk senest 5 arbejdsdage efter driftsmånedens udgang. Det er en lempet tidsfrist i forhold til de gældende markedsregler, hvor netvirksomhederne skal indhente og fremsende timeværdier til Energinet.dk senest 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10:00. Nedenfor følger en vurdering af forslaget set fra et overordnet markedsperspektiv. Markedsmæssig vurdering af det nye afregningsprodukt Objektivt set er det uproblematisk at indføre timeafregning for skabelonkunder. Det er alene et spørgsmål om at afsætte tilstrækkelig tid til netvirksomhederne til at indhente timeværdier, som fjernaflæste elmålere registrerer og gemmer. Elleverandørerne kan efterfølgende, via saldoafregningen, få korrigeret for differencen mellem indkøbet i engrosmarkedet og den faktiske strøm, der er brugt hos kunden. Rent teknisk vil 3. afregningsgruppe fortsat være en del af det skabelonafregnede forbrug i balancemarkedet. Som konsekvens heraf vil timeafregnede skabelonkunder ikke have mulighed for at reagere på regulerkraftprisen. Det skyldes, at en ubalance hos én forbrugsbalanceansvarlig også påvirker ubalancen hos de øvrige forbrugsbalanceansvarlige i netområdet. Det sker via skabelonen og de andelskvotienter, som hver forbrugsbalanceansvarlig repræsenterer i det givne netområde. Energinet.dk har tidligere anbefalet, at regulerkraftprisen kunne publiceres straks efter regulerkraftbud var aktiveret, for at fremme muligheden for selvregulering. Timeafregnede skabelonkunder i den 3. afregningsgruppe vil fortsat være afskåret fra denne mulighed. Omvendt vil kunder på reel timeafregning kunne udnytte regulerkraftprisen og bevidst placere sig i en ubalance, der hjælper systemansvaret. Det er arbejdsgruppens vurdering, at 3. afregningsgruppe kan være et skridt på vejen til at få flere kunder til at agere prisfleksibelt i takt med, at flere fjernaflæste elmålere bliver udrullet. Det fleksible potentiale blandt elkunder i en 3. afregningsgruppe er fortsat beskedent, men stigende. Effekten af en fleksibel adfærd vurderes på nuværende tidspunkt at være lav eller moderat på det samlede elsystem. Dok /11, Sag 10/6564 9/31

10 Der vil i de kommende år ske en markant udvikling af elsystemet mod et samfund uafhængig af fossile brændsler. Volatiliteten i spotpriserne vil antageligt øges som følge af udbygningen med mere vindkraft i elsystemet, og husholdningerne begynder at investere i eldrevne varmepumper og elbiler. Her er det relevant at indrette slutbrugermarkedet, så der kan ske en effektiv indpasning af de fleksible forbrugsenheder i samspil med integrationen af den stigende mængde vindkraft. En 3. afregningsgruppe vil på nuværende tidspunkt være et rigtig skridt på vejen til at få elforbrugerne til at familiarisere sig med prissignalerne fra engrosmarkedet, hvilket kan animere dem til at agere prisfleksibelt. Samtidig må det erkendes, at reel timeafregning, baseret på de nuværende tidsfrister, bør være et langsigtet mål for markedsudviklingen. Det vil sikre overensstemmelse mellem prissætningen i engros- og detailmarkedet og gør det samtidig muligt for kunderne at udnytte prissignaler på eksempelvis regulerkraftmarkedet. Det må antages, at netvirksomhederne fortsat bliver mere effektive til at indhente data i takt med, at teknologien bliver udviklet, og driftssystemerne optimeres. Samlet set bør det løbende give anledning til overvejelser om, hvordan de gældende markedsregler og tilhørende afregningsklasser bliver fastsat for at sikre en afvejning af de hensyn, der er til markedets aktører og samfundsøkonomien Meromkostninger ved timeafregning af skabelonkunder Med en eventuel 3. afregningsgruppe vil der være behov for at vurdere abonnementsomkostninger for timeafregning på C-spændingsniveau. I 2008 gennemførte Capgemini en analyse for Dansk Energi 4, der havde til formål at vurdere omkostningsniveauet ved et ændret afregningsregime (timeafregning) af skabelonkunder. Analysen blev gennemført for et fiktivt netområde med slutkunder og viste, at det årligt ville koste 2,1 euro at håndtere data til timeafregning per fjernaflæst elmåler ved fuld udrulning. Som opfølgning på analysen har arbejdsgruppen interviewet seks netvirksomheder for at evaluere resultatet fra Capgemini og opnå en indsigt og forståelse for de meromkostninger, der er forbundet med at håndtere slutkunder, der overgår fra skabelon- til timeafregning i en eventuel 3. afregningsgruppe. Vurderingen af, hvor meget omkostningerne for en 3. afregningsgruppe vil ændre sig afhænger af flere forudsætninger, herunder kommunikationen og validering af data. Der skelnes mellem to tilfælde. Det første tilfælde er virksomheder, som har udrullet målere til fjernaflæsning og som skal timeafregne kunder som i 3. afregningsgruppe. Det andet tilfælde er virksomheder, som endnu ikke har udrullet målerne og derfor først skal beslutte, om de vil gøre det. I det første tilfælde, hvor målerne er udrullet, skal forøgelsen af abonnementet dække omkostninger til at hjemtage data og validere data til afregningsformål inden for en given tidsramme. I denne situation er der konsensus blandt virksomhederne om, at niveauet i abonnementsforøgelsen vil være på kr./år. 4 Titel på rapport fra Capgemini: Smart meter business case scenario for Denmark. Dok /11, Sag 10/ /31

11 I det andet tilfælde, hvor de fjernaflæste målere endnu ikke er udrullet, skal de enkelte virksomheder vurdere, om det kan betale sig at udrulle målerne. Denne beslutning afhænger af flere faktorer eksempelvis om, hvorvidt de nuværende målere alligevel trænger til udskiftning eller ej. Desuden er der også forskel på, hvor ofte virksomhederne afregner kunderne (likviditet og omkostninger ved udsendelse af regninger), samt i hvilket omfang udrulningsprojektet af fjernaflæste elmålere er (planlagt) gennemført. Endelig er der forskel på, hvilken målerkommunikation, der anvendes, og på hvilke gevinster og omkostninger, der er medtaget i business casen. Gevinster ved udrulningen af fjernaflæste målere kan fx være reducering af behandlingstiden for aflæsning, kortlægning af nettab og muligheder for at optimere nettet via timemålingerne. En samlet oversigt af de forventede omkostningsniveauer er vist i Tabel 3 ud fra den gennemførte rundspørge og som opfølgning på analyse fra Capgemini tilbage i Tabel 3. Forøgelsen af abonnementsomkostninger ved håndtering af en 3. afregningsgruppe. Om fjernaflæste målere er fuldt udrullet Ja Nej Timeafregnet efter lempeligt Alle kroner 200 kroner regelsæt for 3. afreg- ningsgruppe Enkeltvis 150 kroner 500 kroner De fremførte estimater er et udtryk for meromkostninger ved timeafregning af skabelonkunder i en eventuel 3. afregningsgruppe. For god ordens skyld skal det påpeges, at arbejdsgruppen ikke kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan finansieringen af meromkostningen kan holdes inden for de eksisterende indtægtsrammer med videre og lægger ikke op til at gøre timeafregning obligatorisk. Men det er arbejdsgruppens opfattelse, at netvirksomhederne og elhandelsselskaberne, sammen med myndighederne, bør arbejde for at finde en løsning på dette. Som nævnt tidligere bør reel timeafregning være et langsigtet mål for detailmarkedet for at sikre overensstemmelse mellem prissætningen i engros- og detailmarkedet. Det gør det muligt for elkunderne at høste gevinster ved at tilpasse deres elforbrug i takt med, at der bliver investeret i fleksible forbrugsenheder og volatiliteten på engrosmarkedet øges. Her udgør den kommende DataHub tillige en resurse, som vil blive et centralt omdrejningspunkt for den fortsatte udvikling af detailmarkedet DataHub'en I arbejdet med at øge mulighederne for at nyttiggøre det prisfleksible elforbrug, er det relevant at belyse, hvordan den kommende DataHub kan understøtte en effektiv håndtering af måledata. Det skal bemærkes, at Energinet.dk allerede har udviklet pseudoforskrifter forud for idriftsættelse af DataHub'en. De er tilgængelige på Energinet.dk's hjemmeside Dok /11, Sag 10/ /31

12 DataHub'ens rolle Energinet.dk har fået til opgave at etablere et markedsregister en DataHub til det danske elmarked. Formålet er at forenkle kommunikationen af data på elmarkedet, så markedsaktører fremover skal kommunikere via Hub'en (mange-til-én) frem for en bilateral kommunikation (mange-til-mange). Det skal nedbryde entry-barrierer for nye leverandører og effektivisere processerne på detailmarkedet. DataHub'en forventes at blive et vigtigt redskab til at facilitere udviklingen af fremtidens detailmarked. Første version af DataHub'en er planlagt til at træde i kraft fra oktober Netvirksomhed Elleverandør Balanceansvarlig Netvirksomhed Netvirksomhed Netvirksomhed Måleoperatør Kunde Energinet.dk Energinet.dk DataHub Nord Pool Balanceansvarlig Kunde Balanceansvarlig Elleverandør Elleverandør Netvirksomhed Balanceansvarlig Elleverandør Kunde Balanceansvarlig Elleverandør Figur 1. Illustration af den forenklede kommunikation med en DataHub. Oversigt ved flere målepunkter DataHub'en bliver opsamlingspunkt og lager for stam- og måledata på det danske detailmarked. Kunder, der aftager strøm fra flere målepunkter på tværs af netområder, vil have mulighed for at samle og knytte forbrugssteder til deres profil i Datahub'en. Det gør det muligt for forbrugere at danne sig et overblik over det samlede elforbrug. Energinet.dk har tidligere konstateret, at blandt andet offentlige virksomheder kan have meget vanskeligt ved at fremskaffe denne information. Ved at øge gennemsigtigheden kan DataHub'en muliggøre et optimeret indkøb af strøm og dermed reducere det samlede forbrug. Kombineret med timemåling og -afregning kan øget synlighed og opmærksomhed initiere en mere fleksibel adfærd. Adgang til måledata DataHub'en stiller en web-applikation til rådighed, som elleverandørerne kan anvende i deres egen portal. Ved at logge ind på elleverandørens webportal, skal slutkunder kunne opnå adgang til registrerede stam- og måledata for egne målepunkter. Slutforbrugerne kan, via Hub'en, give trejdepart 6 adgang til egne 6 Ved tredjepart forstås ikke en elleverandør eller mægler, der kan opnå adgang via mundtligt fuldmagt fra kunden. Dok /11, Sag 10/ /31

13 data, fx ved tilbudsgivning og andre serviceydelser. Men det kræver en ikke ubetydelig indsats, idet kunden selv skal finde og gemme data, som efterfølgende kan sendes til de ønskede modtagere. Når DataHub'en går i luften, vil den indeholde værdier, der går et år tilbage. Efterfølgende skal den være i stand til at bevare måledata i 3 år. Data skal være til rådighed efter de gældende tidsfrister, som angivet i pseudoforskrift D1. Det betyder, at de første kontrollerede data skal være indsendt senest 3 arbejdsdage efter driftsdøgnet. Netvirksomheder har dog mulighed for løbende at indsende data straks efter driftsdøgnet. Energinet.dk har i pseudoforskrift D1 endvidere indført bestemmelser om, at netvirksomheder, der tilbyder at stille timeværdier fra skabelonkunder til rådighed for én elleverandør med henblik på afregning, skal gøre samme tilbud gældende for andre elleverandører. Hvis timeværdierne benyttes til kundeafregning af en skabelonkunde, skal måledata formidles til elleverandøren via Data- Hub'en, så de samtidig bliver tilgængelige for slutkunden. Endvidere gælder, at timeværdierne også skal fremsendes til DataHub'en, hvis en netvirksomhed publicerer timeværdier over for slutkunden på sin egen hjemmeside. Det vil dermed også give kundens elleverandør mulighed for at fremvise forbrug på timeniveau og forebygger diskrimination. Kravene til den første version af DataHub'en ligger fast og bidrager til at understøtte og realisere det prisfleksible elforbrug ved at samle og synliggøre forbrugsdata over for slutkunden, elleverandører og balanceansvarlige, som anført i Tabel 4. Tabel 4. Legitime modtagere af måledata for forbrug, jf. kravspecifikation til DataHub Data Data pr. målepunkt: Målt forbrug, periodiseret forbrug, andelstal, forventet årsforbrug Sum pr. elleverandør: Målt forbrug, andelstal, fordelt forbrug Sum pr. elleverandør: Periodiseret forbrug Sum pr. balanceansvarlig: Målt forbrug, andelstal, fordelt forbrug Sum pr. netområde: Residualforbrug, andelstal Legitim modtager Elleverandør Elleverandør og balanceansvarlig Elleverandør Elleverandør Elleverandør og Balanceansvarlig I det fremtidige arbejde med adgangsforhold til DataHub'en anbefaler denne arbejdsgruppe, at det gøres lettere for legitime parter at hente forbrugsdata. I dag er det således slutkunden, der skal hente, downloade og sende data til tredjepart. Dette bør simplificeres, så kunden kan give tilsagn om, at legitime modtagere kan få adgang til relevant information på en enkel, ligefrem og sikker facon, fx via åbne standarder (API'er). Det skal bidrage til, at DataHub'en i større grad kan facilitere udviklingen af et fleksibelt og velfungerende slutbrugermarked. Samtidig kan det overvejes, om måledata kan lagres i længere perioder end de anførte 3 år til rimelige omkostninger. Det kan bidrage til et mere nuanceret billede af adfærd og variationer i forbrugsmønster. Tidsopløsning i DataHub'en Dok /11, Sag 10/ /31

14 Af kravspecifikationen til DataHub'en fremgår det, at den skal være gearet til at kunne modtage kvarters- og timeregistrerede måledata og udføre kontrol af disse. Dermed følger kravspecifikationen de retningslinjer, der er fremført i den ny bekendtgørelse om måling af elektricitet i slutforbruget 7, hvor fjernaflæste elmålere skal kunne registrere aftag hvert 15. minut og oftere. I 1. version er netvirksomhederne dog kun pålagt at fremsende timeværdier til DataHub'en, som efterfølgende vil blive registreret. Med adgang til timeværdier i første version af DataHub'en åbnes der umiddelbart op for ex-post-evaluering af værdien af ændret forbrugsadfærd i relation til spotmarkedet. På længere sigt kan det være relevant at vurdere, om Data- Hub'en kan bidrage og understøtte andre markeder, fx reserve- og regulerkraftmarkedet. De datakrav, der stilles til dette marked i dag, er fastlagt via Energinet.dk's forskrifter og indbefatter blandt andet onlinemåling og en højere tidsopløsning. Denne type af data stiller således væsentlig højere krav end de initiale kravspecifikationer, der er fremsat til DataHub'en. Arbejdsgruppen vurderer, at ønsket om onlinemåling i DataHub hverken er praktisk muligt eller realistisk i første opdatering af DataHub'en. I stedet bør fokus rettes mod at sikre rammerne for at tilbyde timeafregning for kunder på detailmarkedet som led i udrulningen af fjernaflæste elmålere. Det vil dog fortsat være muligt for kommercielle parter uden om DataHub'en at udvikle løsninger, der kan vise forbrugsdata i en stadig finere tidsopløsning tættere på driftsøjeblikket. Tidsopløsningen er et centralt redskab, der kan bringes i spil for at gøre elmarkederne mere dynamiske og nedbringe udfordringerne med at balancere elsystemet. Det bør også afspejle sig hos slutbrugerne. Hvis tidsopløsningen ændrer sig på engrosmarkedet, bør det overvejes, om også tidsopløsningen over for slutbrugerne på detailmarkedet skal ændres, så det bliver muligt at nyttiggøre de prissignaler, markedet udsender. 7 se: m%20måling%20af%20elektricitet%20i%20slutforbruget.pdf. Dok /11, Sag 10/ /31

15 3. Håndtering af flere elmålere i husstanden I en almindelig dansk husstand sidder i dag én elmåler. Men i en fremtid med mere fleksibelt elforbrug kan der være kommercielle aktører, der ønsker at indbygge en elmåler i forbrugsapparater og dermed bundle et fysisk produkt med en elleverance. Sådanne, mulige fremtidige produkter og ydelser har Catalyst beskrevet nærmere og illustreret i forbindelse med det fælles Smart Gridsamarbejde mellem Energinet.dk og Dansk Energi, jf. figur nedenfor. Figur 2. Catalysts tanker om nye, tænkelige og utænkelige forretningskoncepter (Kilde: Catalyst ). De anførte potentialer kan bidrage til en generel markedsudvikling og understøtte det fleksible elforbrug. Men det er samtidig med til at rejse en række grundlæggende spørgsmål i relation til netvirksomhedernes måleansvar og de markedsforskrifter, som Energinet.dk er ansvarlig for. Det skyldes blandt andet, at markedsforskrifterne og DataHub'en er funderet på et grundlæggende princip om, at der for hvert målepunkt er én og kun én elleverandør, jf. forskrift H1. Samtidig er det netvirksomhedens ansvar at etablere nye målere, vedligeholde stamdata samt hjemtage måleværdier for installationen. Men de nye bundlede produkter åbner for nye muligheder. Arbejdsgruppen har gennemgået forskellige modeller for, hvordan de af Catalyst anførte forretningsmuligheder kan gennemføres i praksis, hvis flere målere i samme husstand henfører til forskellige elleverandører. 8 Scenarier og forretningsmodeller for accelerering af Smart Grid implementering i Danmark. Dok /11, Sag 10/ /31

16 For at konkretisere udfordringerne ved installation af ekstra elmålere, er tre modeller overvejet. I nedenstående figur er en husstand anvendt som eksempel, med en hovedmåler (rød), som situationen er i dag, kombineret med tre muligheder for at koble en ekstra elmåler (blå) til husstandens forbrug i fremtiden. 3: En elmåler som ny 25 ampere tilslutning. 1. En elmåler bag hovedmåleren. 2. En elmåler foran hovedmåleren på husstandens 25 ampere tilslutning. Figur 3. Tilslutning af flere elmålere til en husstand. Når en hovedmåler etableres på en matrikel, gives der som standard ret til at bruge en fastsat strømstyrke på eksempelvis 25 ampere. Med reference til Figur 3 er der således ikke forskel på, om elmåleren etableres efter model 1 eller 2. Men i model 3 antages det, at der bliver trukket en ny stikledning med det formål at tilbyde yderligere effekt til matriklen, hvilket indvirker på tilslutningsbidraget og abonnementsbetaling Tilslutningsbidraget I Dansk Energis regi er det overvejet, hvorvidt der skal ske ekstra betaling af tilslutningsbidrag ved installation af ny elmåler på kundens matrikel, når forbrugsenheden tilsluttes et eksisterende leveringsomfang. Den gennemførte rundspørge blandt de seks netvirksomheder i dette arbejde har vist, at der eksisterer forskellig praksis. En række netvirksomheder tilbyder mulighed for fælles at udnytte det eksisterende leveringsomfang (modellerne 1 og 2). Hos andre virksomheder er det ikke muligt, og kunder, der ønsker en separat installation til en ladestander, må betale tilslutningsbidrag for at oprette en ny installation med et tilhørende ekstra leveringsomfang (model 3). Til sammenligning har erhvervskunder i dag allerede mulighed for fælles at udnytte det eksisterende leveringsomfang. En erhvervskunde kan således etablere flere installationer og dermed udnytte det eksisterende leveringsomfang fordelt på flere installationer. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at boligkunder bør få tilsvarende mulighed for at oprette en separat tilslutning til separate, fleksible forbrugsenheder og fælles udnytte det eksisterende leveringsomfang. Det vil ligestille kunderne i de to situationer. En fælles udnyttelse af et leveringsomfang på 25 ampere er lov- Dok /11, Sag 10/ /31

17 ligt, men vil formentlig indebære en ændring i praksis hos netvirksomheder og eventuelt en ændring i vejledningen/modellen for beregning af tilslutningsbidrag. Det bør samtidigt være muligt for en tredjepart (fx en kommerciel aktør), nemt og enkelt at oprette en installation på en privat matrikel bag om elmåleren, som angivet i model 1, uagtet netområde, og opnå rettighed til fælles at udnytte leveringsomfanget til den eksisterende installation. Der er derfor behov for, at branchen udformer ensartede regler og standarder for etablering af en ekstra måler på matriklen, så installation af ekstra måler sker uafhængigt af, hvilket netområde det berører. En betingelse for at opnå rettighed til fælles udnyttelse af et leveringsomfang er, at netvirksomheden skal have adgang til den ekstra installation og dermed mulighed for at afbryde strømmen. Der skal således gælde samme regelsæt som for øvrige installationer. Det skal samtidig sikres, at installationer på matriklen ikke fælles udnytter et leveringsomfang, der er større end det eksisterende. Det kan fx ske via etablering af en stiksikring i kabelskabet. Det er i sidste ende netvirksomheden, der fastlægger en administrerbar løsning, der sikrer, at leveringsomfanget ikke overstiger det eksisterende. Med henblik på at sikre kunder lige vilkår bør det være muligt for alle typer af installationer at opnå rettighed til fælles at udnytte det eksisterende leveringsomfang. Eventuel opførelse af nye boliger indebærer en separat matrikulering og dermed betaling af tilslutningsbidrag i henhold til regler for boligkategorier. Initiativet om fælles udnyttelse af leveringsomfang vurderes derfor at være uproblematisk i forhold til at opføre nye boliger ved opsplitning af eksisterende matrikler Abonnementsbetaling Muligheden for flere elmålere i husstanden har også afledte, økonomiske konsekvenser, når det gælder abonnementsbetalinger. Uagtet leveringsomfang vil elmålere, som netvirksomheden hjemtager værdier for, kunne kræve særskilt abonnementsbetaling. En kunde, der får oprettet en ekstra installation på en matrikel, skal have rettighed til senere at kunne afmelde måleren. e bag hovedmåleren, som netvirksomheden ikke er ansvarlig for, kræver ikke abonnementsbetaling. Dok /11, Sag 10/ /31

18 Tabel 5 viser de økonomiske konsekvenser ved installation af ekstra elmålere i en husstand. Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af flere elmålere i husstanden. Leveringsomfang og tilslutningsafgift. Abonnement til hjemtagning af timeværdier. Oprettelse af nyt målepunkt og håndtering af stamdata for netvirksomheden. Model 1 Model 2 Model ja ** 0 Se Tabel 3 * Se Tabel 3 * 0 ens pris *** + prisen på en stikledning ens pris *** + prisen på en stikledning * Stigning i abonnementsbetaling. ** Forudsat at det teknisk ikke kan lade sig gøre at tilslutte i samme skab, hvorfor der skal betales ekstra tilslutningsafgift, da leveringsomfanget så stiger til 50 ampere. *** Afskrivningen på måleren ligger i abonnementsbetalingen, mens opsætning af målerramme beta les af kunden. En kunde, der opretter en ekstra installation, afholder alle faktiske omkostninger til opsætning af måleren på tidspunktet, hvor installationen etableres. På denne vis undgås det, at en høj bevægelighed i ekstra installationer til fx ladestandere vil give ekstra omkostninger. Det vil således være kunden selv, der dækker de faktiske omkostninger Håndtering af flere elmålere i DataHub'en DataHub'en vil som udgangspunkt kun håndtere data fra anerkendte målepunkter omfattet af forskrifterne på elmarkedet. I relation til Figur 3 vil DataHub'en præsentere måleværdier for modellerne 2 og 3, hvor netvirksomheden antages at være ansvarlig for stam- og måledata. Derimod vil måleværdier fra model 1 ikke nødvendigvis være kendt af netvirksomheden ud fra den eksisterende lovgivning. Her kan to situationer opstå. a) Netvirksomheden bliver gjort ansvarlig for måleren på samme vis som ved øvrige målepunkter med ansvar for stam- og måledata. Data vil automatisk blive registreret i DataHub'en. b) Netvirksomheden forbliver uvidende om bimålinger bag hovedmåleren, som varetages af kommercielle parter. Kunden bliver afregnet i forhold til forbruget på hovedmåleren, mens særskilt forbrug til varmepumpe, elbil eller andet er et finansielt mellemværende, der ordnes bilateralt mellem husstandens nuværende elleverandør og den kommercielle part. Kun måleværdier fra hovedmåleren er forpligtet til at indgå i DataHub'en. Men der er ikke noget til hinder for, at netvirksomheden indgår aftaler om virtuelle målepunkter, hvor måledata fra hovedmåleren fratrækkes forbrug fra andre accepterede målepunkter bag hovedmåleren og lader disse være legitime i forhold til DataHub'en. Arbejdsgruppen anbefaler, at måleværdier fra indbyggede, separate elmålere i fleksible forbrugsenheder også kan blive timemålt, og at værdierne bliver publiceret i DataHub'en enten via oprettelse af nye målepunkter, som anført i modellerne 1a, 2 og 3 i Figur 3 eller via virtuelle målepunkter som model 1b. Dok /11, Sag 10/ /31

19 4. Konklusion Denne rapport har belyst en række væsentlige forhold for at gøre elforbruget mere prisfleksibelt, så den stigende andel vindkraft og elektricificeringen af transport- og varmesektoren, smidigt og effektivt, kan indpasses i elsystemet. Det er belyst, hvordan et mindre restriktivt timeafregningsregime kaldet den 3. afregningsgruppe kan indføres for at udnytte de ca. 1,5 mio. fjernaflæste timemålere, der allerede er opsat eller forventes opsat inden udgangen af 2011 hos skabelonkunder. Meromkostningen for netvirksomheden til hjemtagning af timeværdier til timeafregning af slutbrugere i den 3. afregningsgruppe er gengivet i Tabel 6. Tabel 6. Forøgelsen af abonnementsomkostninger ved håndtering af en 3. afregningsgruppe. Om fjernaflæste målere er fuldt udrullet Timeafregnet efter lempeligt Alle kroner 200 kroner regelsæt for 3. afreg- ningsgruppe Enkeltvis 150 kroner 500 kroner Ja Nej Arbejdsgruppen kommer ikke med konkrete anbefalinger til, hvordan finansieringen af meromkostningen kan holdes inden for de eksisterende indtægtsrammer med videre, og lægger ikke op til at gøre timeafregning obligatorisk. Men det er arbejdsgruppens opfattelse, at netvirksomhederne og elhandelsselskaberne, sammen med myndighederne bør arbejde for at finde en løsning på dette. I rapporten er det endvidere skitseret, hvordan husstande kan have flere elmålere ud over den eksisterende hovedmåler, vi kender i dag, uden at der skal betales for yderligere leveringsomfang. Dette kunne blive relevant eksempelvis i forbindelse med opstilling af private elbilsladestandere eller ved investering i en varmepumpe, der indeholder en elmåler, og hvor leverandøren af varmepumpen også ønsker at sælge strøm til denne. Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at den kommende DataHub hurtigst muligt efter lanceringen af første version i efteråret 2012, bringes til at kunne håndtere den 3. afregningsgruppe og flere elmålere i samme husstand. Samtidig bør reel timeafregning, baseret på de nuværende tidsfrister, være et langsigtet mål for markedsudviklingen. Det vil sikre overensstemmelse mellem prissætningen i engros- og detailmarkedet og gør det samtidig muligt for kunderne at udnytte prissignaler på eksempelvis regulerkraftmarkedet. Det er således relevant fortsat at udvikle slutbrugermarkedet i takt med, at husholdningerne får investeret i eldrevne varmepumper og elbiler, og at volatiliteten i priserne øges som følge af udbygningen med mere vindkraft i elsystemet. Dok /11, Sag 10/ /31

20 5. Perspektivering Denne analyse har berørt visse af de udfordringer, der kan opstå, når detailmarkedet åbnes yderligere op, og nye kommercielle produkter bliver udbudt, fx indbyggede elmålere i varmepumpen eller bundlede ydelser, fx hvor elleverancen bliver koblet med en elbil. Udviklingen på detailmarkedet kan forventes at ske hurtigt i lighed med udviklingen på telemarkedet. Det udfordrer løbende markedsdesignet og åbner for en bred diskussion af opgaver og ansvarsområder. Det kunne fx være måleansvar, hjemtagning af timeværdier, samfakturering etc. Visse opgaver er fastlagt via lovgivning, mens andre emner synes at være til debat fra tid til anden i den brede offentlighed. Arbejdsgruppen vil opfordre til, at der fortsat sker en tæt dialog mellem myndigheder, Dansk Energi, Energinet.dk, og andre legitime interessenter om organisering, ansvarsfordeling og deraf følgende opgaveløsning på detailmarkedet. Dok /11, Sag 10/ /31

21 Bilag 1 Fremskrivninger af det potentielt fleksible forbrug I det følgende bilag er gengivet de fremskrivninger af det potentielt fleksible forbrug, som Energinet.dk benytter som analyseforudsætninger i blandt andet beregning af business cases og miljørapporteringer 9. Fremskrivningerne er alene et udtryk for Energinet.dk's forventning. Elbiler frem mod 2030 Fremskrivningen af antallet af elbiler, der forventes at være på de danske veje i løbet af de næste år, tager udgangspunkt i kvalificerede skøn over udviklingen i de mest centrale variabler, der vurderes at spille en nøglerolle for forbrugernes beslutning om at anskaffe sig elbiler eller fortsat købe konventionelle biler. Modelleringen af antallet af elbiler bygger på en række parametre, hvis udvikling er usikker. Der er derfor behov for at tage fremskrivningen i udbredelsen med et vist forbehold. Af denne årsag er der som supplement til basisfremskrivningen skitseret to alternative fremskrivninger en fremskrivning med høj udbredelse og en fremskrivning med lav udbredelse. De parametre, som vurderes at spille den største rolle for udviklingen i antallet af elbiler, er følgende: - Elbil-batteriernes pris - Elbil-batteriernes rækkevidde - Registreringsafgift på konventionelle biler og elbiler - Brændstofpriser - Forbrugerens kørselsbehov - Vedligeholdelsesomkostninger - Viden og information - Erfaringer fra andre - Den offentlige opladnings-infrastruktur Hvert år nyindregistreres der samlet set cirka biler i Danmark. For at vurdere, hvor stor en andel elbilerne i fremtiden vil kunne udgøre af disse, foretages en sammenligning af økonomien i henholdsvis elbiler og konventionelle biler på baggrund af en nutidsværdibetragtning. Denne baserer sig på selve anskaffelsesinvesteringen (herunder udviklingen i elbil-batteripriser), vedligeholdelsesomkostninger, brændstofpriser (inklusive afgifter) samt reinvestering i elbil-batteri. Potentialet deles op i tre forskellige prissegmenter, der omfatter "lille klasse", "lille mellemklasse" og "stor mellemklasse". På baggrund heraf udregnes, hvor stort et kørselsbehov en bilist inden for hvert prissegment som minimum skal have, før en elbil vil være en lige så økonomisk, attraktiv investering som at vælge en konventionel bil. For alle årene, indtil elbilerne er kommet ned i et prisleje, hvor de er ligeså økonomisk attraktive for forbrugeren som konventionelle biler, skal det undersøges, hvor mange bilister der rent faktisk har et årligt kørselsbehov, der er så stort, at elbilen er en realistisk mulighed rent økonomisk. Dette afdækkes ved 9 Analyseforudsætninger Energinet.dk maj Dok /11, Sag 10/ /31

22 hjælp af statistik over danskernes gennemsnitlige pendlermønstre. Her antages proportionalitet, så pendlermønstrene ikke varierer mellem de enkelte prissegmenter. Derudover er det nødvendigt at korrigere for den fysiske barriere, der udgøres af udviklingen i de offentlige opladningsfaciliteter. Eller sagt på en anden måde der skal foretages en korrektion for den manglende mulighed for som forbruger at bruge sin bil til at køre langdistanceture. Dette er der taget højde for i den andel af det samlede salgspotentiale, som elbilerne rent faktisk lægger beslag på. På baggrund af disse parametre er konklusionen i basisfremskrivningen, at der vil være i underkanten af elbiler på de danske veje i 2020, hvilket i 2030 vil være steget til næsten Tabel 7. Fremskrivning af elbiler. (Kilde: Analyseforudsætninger Energinet.dk maj 2011). År Antal GWh Varmepumper frem mod 2030 For at vurdere det samlede potentiale for fleksibilitet er der gennemført en kvantificering af det sandsynlige antal varmepumper i det danske elsystem i perioden frem mod Denne kvantificering tager udgangspunkt i faktuelle oplysninger om det eksisterende potentiale for konvertering til varmepumper for de forbrugere, der i dag enten har oliefyr eller naturgasfyr. Derudover er potentialet i nyopførte boliger medregnet. Dette potentiale er vurderet i sammenhæng med eksisterende barrierer, som er inddelt i adfærdsmæssige barrierer, som fx støj og manglende viden, samt økonomiske barrierer. Kvantificering af barrierer for konvertering til varmepumper viser, at selv om folk er klar over, at de kan spare penge ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe, så afholder mange sig fra dette på grund af høje anlægsomkostninger. Blandt et repræsentativt udsnit af oliefyrskunder peger lidt under halvdelen af de adspurgte på, at det er den relativt store, økonomiske udgift på kort sigt, der er den største barriere for anskaffelse af en varmepumpe 10. Selv om oliefyrskunderne generelt har kendskab til varmepumpen, viser undersøgelsen samtidig, at de formentlig mangler tilstrækkelig dybdegående viden, når det kommer til selve beslutningen om at investere i en varmepumpe. I basisfremskrivningen skønnes det, at der i 2020 vil være ca varmepumper og i 2030 ca varmepumper i Danmark. Set fra den enkelte varmepumpe-ejers synspunkt er der ikke store besparelser ved at styre varmepumpen i forhold til fluktuationer i elprisen. Ved optimal styring af varmepumpen ud fra spotpriserne i dag vil den årlige besparelse være under 500 kroner. En besparelse i denne størrelsesorden, der udgør under fem 10 Forbrugerundersøgelse: 1000 oliefyrskunder om konvertering til varmepumpe: Epinion / Dansk Energi og Energinet.dk Dok /11, Sag 10/ /31