20. august 2014 MI DT V EJ S EV AL UERI NG AF V ID EN I U DV IK LIN G. Københavns Universitet Danmarks Tekniske Universitet Region Hovedstaden

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET 20. august 2014 MI DT V EJ S EV AL UERI NG AF V ID EN I U DV IK LIN G Københavns Universitet Danmarks Tekniske Universitet Region Hovedstaden

2 Indhold: Spor 1: Kompetenceklar en tidlig karriereindsats for bachelorstuderende... 3 Måling af outcomeeffekt... 3 Delevaluering af delprojekt 1-aktiviteter (bilag 4)... 4 Delevaluering af delprojekt 2: JTI som redskab til afklaring (bilag 5)... 7 Spor 2: Videnstransfer og akademikermodning... 8 Delevaluering af virksomhedssamarbejde i spor 2 (bilag 6)... 9 Delevaluering af delprojekt 3 aktivitet: Mikropraktik som redskab til karriereafklaring og virksomhedssamarbejde (bilag 7) Delevaluering af delprojekt 4 aktivitet: Virksomhedsprojekter som en del af DTU- Skylab (bilag 8) Spor 3: Metode og kapacitetsopbygning Vidensopbygning: VIP-interviews (bilag 9) Vidensopbygning: Selvevaluering Hovedkonklusion SIDE 2 AF 16 Projektets ramme Viden i Udvikling er et 3-årigt samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet med den vision at skabe forandrende videnudveksling mellem universiteter og virksomheder. Projektet er støttet med 10 mio kr. af Region Hovedstadens pulje til uddannelsesprojekter, og har et samlet budget på ca. 22,5 mio kr. En række udviklingsaktiviteter, fordelt på to overordnede spor og med fem forskellige organisatoriske forankringer, skal sammen bidrage til de overordnede formål: at KU og DTU s studerende og dimittender styrker deres karrierevalg, tidligt studiefrafald mindskes, og hurtigere overgang fra studie til job sikres via øget kompetencebevidsthed og kendskab til regionens erhvervsliv og branchemuligheder. at regionens virksomheder opnår udvikling og indsigt i, hvordan studerende og dimittender fra de to universiteter kan tilføre virksomheden værdi via videnudveksling og konkret samarbejde med KU og DTU. Intentionen er desuden at udvikle metoder, viden og aktiviteter, og at teste effekten af dette arbejde med henblik på at skabe forandrende viden til universiteternes fortsatte karrieretiltag og omverdensamarbejde.

3 SIDE 3 AF 16 Midtvejsevaluering 2014 Projektet blev igangsat maj 2012 og afsluttes maj Til projektet er udarbejdet en omfattende evalueringsplan og et metodisk grundlag (bilag 1). Denne midtvejsevaluering følger op på særlige læringspunkter for de enkelte aktiviteter, som vil blive forfulgt i anden halvdel af projektet. Egentlig måling af projektets outcome- og impactmål opgøres i den afsluttende effektevaluering i Parallelt med midtvejsevalueringen afleveres også statusrapport for marts 2013-april Heri gøres også status på resultatmålene, der derfor ikke vil blive behandlet yderligere i denne rapport. Rapporten er inddelt i de 3 hovedspor, der tegnes i Viden i Udvikling: 1. Kompetenceklar en tidlig karriereindsats for bachelorstuderende 2. Videnstransfer og akademikermodning 3. Metode og kapacitetsopbygning Rapporten opsamler delkonklusioner fra en række primært kvalitative evalueringer af enkeltaktiviteter, som er udpeget som særligt nedslagspunkt til midtvejsevalueringen. Delevalueringerne er udarbejdet af projektgruppen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og af Dr. Ruth Graham MRAeS, AMIMechE. De enkelte delevalueringer kan ses som bilag til denne rapport og har desuden været genstand for to interne evalueringsmøder i projektgruppen. Rapporten er samlet af projektleder Signe V. Riis. Spor 1: Kompetenceklar en tidlig karriereindsats for bachelorstuderende Spor 1 udvikler og tester koncepter for tidlig erhvervsintro og bred karrierebevidsthed hos bachelorstuderende på KU og DTU Målgruppen udgøres af årgang 2012 på 7 udpegede uddannelser, der via en række aktiviteter på semester opnår bedre indsigt i egne kompetencer og uddannelsesmål, og skærpes i kontakten med virksomheder. Måling af outcomeeffekt Der blev ved projektets start opsat følgende outcomemål for sporet: 50% af de deltagende har fået større karrierebevidsthed De studerende har en øget kompetencebevidsthed De studerende har bedre kendskab til regionens erhvervsliv og branchemuligheder Bill Laws DOTS-model (se gennemgang i bilag 3) danner teoretisk ramme for projektgruppens forståelse af karrierebevidsthed, samt grundlag for designet af aktiviteterne og de løbende deltagerevalueringer, der foretages af studenteraktiviteterne. Spor 1 Uddannelse Optag ne Biokemi 115 KU, Biologi- 71 SCIENC Bioteknologi E Naturressourcer 77 Antropologi 100 KU, SAMF Sociologi 120 Kemi og 60 DTU Teknologi Matematik og 62 Teknologi I alt 605

4 Som redskab til at måle effekten af aktiviteterne har projektet udviklet et karriereindeks på baggrund af Laws model. Indekset gør det muligt at måle de studerendes karrierekompetencer og de tilsyneladende effekter af projektets aktiviteter. Ved etableringen af projektets baseline 2013 gennemførte projektet en totalundersøgelse blandt interventionsgruppen (nystartede bachelorstuderende på de udvalgte uddannelser i sommeren 2012). Undersøgelsen blev gennemført i december februar 2013 og havde en samlet svarprocent på 49,5%. Den overordnede konklusion på målingen af de bachelorstuderendes karrierebevidsthed viste, at de studerende er relativt svagest i de karrieredimensioner, der drejer sig om mulighedsbevidsthed (kendskab til arbejdsmarkedet og indblik i egen værditilførsel) og selvindsigt (egne kompetencer og muligheder), mens de vurderer, at de er stærkere i forhold til de dele, der vedrører beslutningskompetence og overgangsfærdigheder ( handlekraft og tro på egen formåen og planlægning og omsætning i forhold til eksterne forhold (studiejob, praktik, udveksling mv.)). Dette er ikke overraskende: Mulighedsbevidsthed og selvindsigt kobler indsigten i egen faglighed med indsigten i, hvor og hvordan fagligheden kan bruges (jf. figur 3.1.). Undersøgelsen er lavet på 1.-årsstuderende, der kun lige er ved at få en fornemmelse af deres faglighed og hvordan den kan bruges. SIDE 4 AF 16 Karrieremålingen udgør baseline for den afsluttende effektevaluering af spor 1- aktiviteterne i I denne midtvejsevaluering har vi derfor valgt at fokusere på de studerendes evaluering af aktiviteternes relevans. Delevaluering af delprojekt 1-aktiviteter (evaluator: EVA, bilag 4) Delprojekt 1 består af flere former for aktiviteter, der er målrettet og udviklet i samarbejde med de uddannelser, der indgår i projektet (se statusrapporten for et samlet overblik). Til evaluering af aktiviteterne har projektgruppen og DAMVAD udviklet et spørgeskema, der udleveres efter hver studenterrettet aktivitet. Spørgeskemaet er udviklet, så evaluator kan aflæse dels de umiddelbare og konkrete vurderinger af aktiviteten, dels den karriereafklarende effekt af aktiviteten, og består af tre dele: Spm. 1-2 samt spm vedrører den studerendes generelle indtryk af det enkelte arrangement. Anden del adresserer de studerendes vurderinger af arran- Antal aktiviteter i evalueringen (jf. bilag) 28 Antal besvarelser 410 Antal unikke studerende 310

5 gementets karriereafklarende effekt (spm. 3-17). Tredje del omhandler de studerendes oplevelser af den praktiske afholdelse af det enkelte arrangement (spm ). Projektgruppen har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at evaluere besvarelserne af skemaets første og andel del. Projektgruppen har bedt om en vurdering af, om aktiviteterne rammer rigtigt ift. outcomemålet om at styrke de studerendes karrierebevidsthed. EVA har dels sammenlignet de studerendes overordnede vurdering af aktiviteten på tværs af de tre hovedområder i Spor 1 (DTU, KU-SCIENCE, KU-SAMF), dels sammenlignet de studerendes vurdering af relevans/succes ift. den konkrete karrieredimension, der har været det primære fokus for aktiviteten (hhv. styrkelse af selvindsigt og mulighedsbevidsthed ). Derudover er EVA blevet bedt om at kvalificere og komme med forbedringsforslag til deltagerevalueringerne. (jf. bilag 4). SIDE 5 AF 16 Jeg vidste ikke helt hvad jeg havde meldt mig til, men synes I hvert fald, at jeg har fået en god fornemmelse for arbejdsopgaver og arbejdsmarkedet og for mine specifikke sociologiske kompetencer. VIU-deltager (KU-SAMF) Delkonklusion Overordnet set har de studerende et godt indtryk af arrangementerne. Det gælder særligt på KU-SCIENCE, hvor 93 % af de studerende har svaret, at de havde et godt / meget godt indtryk af arrangementet. Til sammenligning er den tilsvarende andel 81 % på DTU og 80 % på KU-SAMF. I forhold til de studerendes vurderinger af arrangementernes relevans, svarer 95% på KU-SCIENCE, at arrangementerne var meget / noget relevant for dem. De tilsvarende tal for KU-SAMF og DTU er henholdsvis 70 % og 60 %. (se figur 2, bilag 4) Alt i alt er det meget positive tilbagemeldinger, der også illustreres i de studerendes fritekstsvar (se boks). I anen del af rapporten har EVA krydset aktivitetstyperne med projektets hovedområder (DTU, KU-SCIENCE, KU-SAMF). Også her er det overordnede indtryk, at projektet når i mål med at tilrettelægge aktiviteter, der hver især bidrager til styrkelse af de studerendes karrierekompetencer. Samlet set besvarer 78% at det overordnede indtryk af aktiviteter med fokus på at styrke de studerendes selvindsigt er godt / meget godt, mens hele 89% har et godt / meget godt indtryk af aktiviteter, der har fokus på at styrke de studerendes mulighedsbevidsthed. At kunne beskrive hvad jeg kan med eksempler. At beskrive hvorfor. Muligheder og ting jeg skal overveje at gøre med hensyn til virksomheder. VIU-deltager (KU-SCIENCE) på spørgsmålet: Hvilke tre ting tager du især med dig fra arrangementet?

6 Ser vi på de studerendes vurdering af relevansen af aktiviteterne, vurderer 68,4% af deltagerne i aktiviteter ned fokus på at styrke de studerendes selvindsigt, at aktiviteten er noget relevant / meget relevant, mens hele 81,8% vurderer, at aktiviteter med fokus på mulighedsbevidsthed er noget relevant / meget relevant. SIDE 6 AF 16 Metodiske vanskeligheder og forbedring af spørgeskema EVA har påpeget, at der er en række metodiske problemer med spørgeskemaerne, som får betydning, når projektet sammenligner resultater på tværs. For det første er det problematisk at sammenligne DTU og KU-resultater, da de DTUstuderende ikke har haft mulighed for at melde sig ud af spørgsmålet via en ikkerelevant -kategori. Denne kategori findes i KU-spørgeskemaerne, men er ikke formuleret ens, hvilket også påvirker en sammenligning. Kategorien er tilføjet af projektgruppen som et resultat af første test af spørgeskemaet, men desværre ikke konsekvent gennemført. Et andet metodisk problem, der vanskeliggør direkte sammenlignende konklusioner, er den store forskellighed i aktiviteterne. Aktiviteterne er udviklet i et tæt samarbejde med uddannelserne og målrettet det konkrete behov, de studerende har på det pågældende tidspunkt. Fx har to aktiviteter på DTU og KU-SCIENCE med fokus på styrkelse af studerendes selvindsigt ikke identisk indhold, forløb, underviser mm. Næste fase 28 aktiviteter fordelt på 7 uddannelser og 3 hovedområder har været med i evalueringen. Der er individuelt meget stor forskel mellem de enkelte aktiviteter. Det skal der være, da en del af intentionen er at lægge aktiviteterne tæt ind i de udpegede uddannelsers forløb. Spor 1-gruppen kan bruge delevalueringen til at få mere viden om virkningen af de forskellige typer af aktiviteter på tværs af projektgruppen og fagområder. Dermed udnyttes projektets diversitet bedst muligt til den fortsatte udvikling og tilpasning af aktiviteterne.

7 Projektgruppen vil også overveje, hvordan og i hvilken grad, spørgeskemaerne skal tilpasses i forlængelse af EVA s anbefalinger. Konkret skal projektgruppen vurdere, om den manglende ikke-relevant -kategori skal tilføjes DTU-skemaet med den konsekvens, at sammenlignelighed imellem DTU-aktiviteterne bliver mindre pålidelig. Eller om projektet foretrækker at kunne sammenligne på tværs af projektet, trods den indbyggede uensartethed, der er i aktiviteterne, og med uensartethed i spørgeskemaet før og efter midtvejsrevision. Endelig er der en række mindre problematikker i opbygningen af spørgeskemaet og formulering af spørgsmål, som burde være undgået ved god rådgivning i udviklingsperioden. Også disse problematikker vil blive inddraget i projektgruppens vurdering af omfanget af tilretning af spørgeskema. Jf.bilag 4. SIDE 7 AF 16 Delevaluering af delprojekt 2: JTI som redskab til afklaring (evaluator: Anne Mette Meier, Ellen-Margrethe Dahl-Gren, bilag 5) Delprojektet har til formål at undersøge om det er muligt at bruge et bredt anvendt digitalt værktøj i forbindelse med kompetenceafklaring og styrkelse af kompetencebevidsthed hos studerende. Delprojektet er forankret hos KU-SCIENCE, der havde nedenstående krav til afklaringsværktøjet: Muligt at anvende til to målgrupper: o Studerende undervejs i deres uddannelsesforløb o Studerende på vej på arbejdsmarkedet Realistisk at implementere i den almindelige drift i Studie- og karrierevejledningen, både i forhold til økonomien ved drift og i forhold til medarbejderressourcetræk. SCIENCE valgte ud fra disse krav at anvende typologiværktøjet JTI Jungiansk Typeindeks, der er et værktøj, der er baseret på en onlinetest og en efterfølgende tilbagemelding individuelt eller i gruppe. Det måler på foretrukne præferencer og kan fx bruges med henblik på afklaring og udvikling. JTI er herefter blevet testet i studieåret 2013/2014 med 4 pilotforløb for kandidatstuderende. Fokus med de fire JTI-aktiviteter er primært at styrke karrieredimensionen selvindsigt hos deltagerne, og såvel den kvantitative deltagerevalueringer som de kvalitative tilbagemeldinger viser, at redskabet fungerer: JTI er et værktøj, der beskriver de grundlæggende forskelle mellem mennesker og fokuserer på, hvordan forskellighederne kan bruges konstruktivt såvel individuelt som i grupper (Center for Ledelse). I hvilken grad er du, efter JTI arrangementet, blevet mere bevidst om dine personlige kvalifikationer? Ikke relevant Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5 % 0 % 0 % 21 % 48 % 26 % I hvilken grad er/har du efter din deltagelse motiveret for at udvikle andre kompetencer/

8 SIDE 8 AF 16 sider af dig selv, der kan supplere dine nuværende faglige og personlige kompetencer? Ikke relevant Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5 % 0 % 5 % 28 % 33 % 29 % Hvor relevant tænker du, at JTI er som værktøj i Studie- og karrierevejledningen? Ikke relevant Lidt relevant Hverken eller Noget relevant Meget relevant 2 % 0 % 2 % 40 % 55 % Tallene viser, at de studerende generelt vurderer, at de i høj og meget høj grad er blevet mere bevidste om deres personlige kvalifikationer (74 %). Lidt færre, men stadig over halvdelen af de studerende, vurderer at de er blevet motiveret til at udvikle andre kompetencer / sider af sig selv (62 %) og at langt de fleste (95 %) mener at værktøjet er relevant i studie- og karrierevejledningen. Næste fase Erfaringen fra testforløbet er, at de studerende får et større udbytte af JTI workshoppen, når den kobles til en konkret aktivitet i deres uddannelse eller i jobsammenhæng. Når JTI i efteråret 2014 testes på interventionsgruppen i Spor 1, vil redskabet derfor blive koblet til processen omkring valg af bachelorprojekt og afslutningen af bacheloruddannelsen, hvor de studerende typisk skal vælge kandidatuddannelse og dermed lægge skinner til senere karrieremuligheder. Evalueringerne fra pilotfasen er så positive, at JTI allerede nu er blevet implementeret som et tilbud til kandidatstuderende i KU-SCIENCE kollektive vejledningstilbud. Tilbage står fortsat at teste, om redskabet også giver mening i styrkelsen af bachelorstuderendes tidlige karrierebevidsthed. En mulighed for at se på de kompetencer, jeg gerne vil udvikle under mit uddannelsesforløb. VIU-deltager på JTI-workshop (KU-SCIENCE) Spor 2: Videnstransfer og akademikermodning Spor 2 udvikler og tester koncepter for værdiskabende samarbejde mellem mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden og kandidatstuderende på KU og DTU. Den primære målgruppe er kandidatstuderende fra KU og DTU, og mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden. Projektaktiviteterne spænder fra korte møder til videnstungt projektsamarbejde, der skal modne kandidater og virksomheder til fremtiden. Der blev ved projektets start opsat følgende outcomemål for spor 2: Virksomhederne har en bedre indsigt i, hvordan de studerende kan tilføre virksomheden værdi

9 SIDE 9 AF 16 50% af de studerende kan forestille sig en karriere i en MMV eller kommune Hypotesen bag Spor 2 er, at konkrete møder mellem virksomheder og studerende i form af projektsamarbejde, kortere virksomhedsdating ol. dels bidrager til at fremme og afklare karrieremæssige muligheder for den studerende, dels giver virksomhederne en større indsigt i, hvad universitetsdimittender kan bidrage med. Aktiviteterne bidrager desuden til at teste forskellige koncepter for samarbejde mellem universiteterne og mindre og mellemstore virksomheder (MMV). Delevaluering af virksomhedssamarbejde i spor 2 (evaluator: Dina Nielsen, bilag 6) Både DTU og KU har god tradition for samarbejde med især større virksomheder og særligt forskningssamarbejde. Der er nogle særlige udfordringer ved at samarbejde mellem studerende og mindre virksomheder, men også særlige potentialer for både studerende og virksomhed. Universiteterne ønsker at udvikle bæredygtige (ressourcesmarte) koncepter for samarbejde med MMV, og har i perioden derfor testet to forskellige tilgange til virksomhedssamarbejde. Til denne midtvejsevaluering er udarbejdet en undersøgelse på baggrund af en kvalitativ interviewrunde med virksomheder fra de to organisationer: Delkonklusioner fra DTU-undersøgelse DTU s karrierevejledere har i perioden foretaget 329 besøg hos virksomheder med det formål at formidle de forskellige muligheder for samarbejde med DTU-studerende. Succeskriteriet for besøgsrunden er at booste antallet af studenterprojekter og studiejobs på I samme periode har 35 af de besøgte virksomheder slået studenterjob/projekt op i eller den tilsvarende Ca. 30 virksomheder blev kontaktet. 9 virksomheder sagde ja til at medvirke, hvoraf 5 har oprettet projekter i Kun én af disse er efterfølgende blevet kontaktet af studerende om opslaget. Overordnet er konklusionen fra interviewrunden at: Virksomhederne oplever mødet positivt og informativt. Dog er oplysningsniveauet meget generelt om mulighederne for samarbejde, ikke det faglige kompetencebehov. Virksomhederne motiveres primært af den værdi, et samarbejde kan tilføre (i form af en løst opgave, ny viden etc.) Virksomhederne mangler opfølgning. Der kan være behov for meget forskellig tilbagemelding efter mødet. For de virksomheder, der har lagt projekter op, men ikke fået respons, er der behov for feed back fra karrierevejlederne, andre efterspørger konkret indblik i, hvilke studerende og fagligheder, de kan bruge, andre igen efterspørger konkret indblik i hvordan man opslår projekter. Evalueringen peger på følgende udviklingsmuligheder: Man må slet ikke glemme, at jeg gjorde ikke det her hvis der ikke var noget i det for mig. Det der er i det for selskabet er, pkt 1 får vi lavet nogle projekter som vi måske ellers ikke ville få gjort, fordi det er projekter som har vores bevågenhed men måske ikke direkte betydende til at vi får en omsætning i morgen. Vi får lavet projekter som er interessante for os og strategiske på langt sigte. Udover det så får vi set nogle studerende an. Virksomhed fra DTUbesøgsrunde

10 SIDE 10 AF 16 Taget i betragtning, hvor mange virksomheder, der er besøgt og det meget lille udbytte (målt i opslåede projekter), kan DTU overveje at fokusere ressourcerne anderledes, så der bliver brugt flere kræfter på opfølgning. Virksomhederne motiveres af den mulige værdi, studentersamarbejdet medfører. Det er væsentlig information ift. at kvalificere dialogen med virksomheden. Virksomhederne efterspørger nemmere adgang til DTU. Fx Single point of contact til DTU (en samlet struktureret, personlig adgang til DTU). Ofte bruges etableret netværk frem for Redskaber til at understøtte projektopslag fx step-by-step-guide. Delkonklusioner fra KU-undersøgelse Delprojektlederen fra KU-Alumne har i perioden udviklet en netværksorienteret tilgang til virksomhedssamarbejde med det konkrete formål at få virksomheder til at bidrage til projektaktiviteter som bl.a. Mikropraktik (se nedenfor). Succeskriteriet er bl.a. at de bidragende virksomheder har lyst til at deltage mere end én gang i aktiviteterne. KU-Alumne har i perioden samarbejdet med 61 MMV og 3 kommuner, hvoraf 19 har deltaget mere end én gang. Der blev interviewet 5 virksomheder, der har deltaget i én eller flere aktiviteter. Overordnet er konklusionen fra interviewrunden at: ( ) vi ville i høj grad præsentere det freelanceliv, som en mulighed og samtidig ville vi vise, hvor stor en spændvidde de kunne folde deres studie ud i. Virksomhed fra KUsamarbejde Det primære succeskriterium for virksomhederne er de studerendes udbytte og at virksomheden kan hjælpe den studerende med at få afprøvet sig selv. Sekundær spill over effect er bl.a., at virksomheden får anledning til at se på sin egen praksis, og at man kan få nye øjne på en problemstilling, man ikke ellers havde fået tid til. Evalueringen peger på følgende udviklingsmuligheder: Tidligere kontakt til den studerende, og kendskab til den konkrete opgave/case, den studerende skal arbejde med, vil give større fagligt udbytte. Længere tid: Tidsrammen er meget kort og kan være en barriere ift. at give tilstrækkeligt indblik i virksomheden. Næste fase En del af erfaringerne fra interviewrunden vil blive taget med i videreudviklingen af aktiviteterne. DTU er allerede i gang med at udvikle på såvel mødets indhold som opfølgning, og der er igangsat et arbejde med at udvikle en bedre projektdatabase. Jf. evaluering af Mikropraktik nedenfor, overvejer KU, hvordan man kan imødekomme ideen om et mere udbytterigt/evt. længere ophold i virksomheden. For Viden i Udvikling er det desuden oplagt at se konklusionerne for evalueringen af de to former for samarbejde i sammenhæng. Overordnet er tilfredsheden med den netværksorienterede tilgang stor og virksomhederne drives af en anden form for motivation end DTU-virksomhederne, der trods god information om samarbejdsmulighederne, ikke umiddelbart ser ud til at opslå projekter og studenterstillinger i forlængelse af mødet, og var vanskeligere at rekruttere til interview. Spørgsmålet er her, om

11 DTU kan bruge erfaringerne fra KU til at etablere en mere forpligtende relation mellem universitetet og virksomhed, fx i form af opfølgning og fokus på værdiskabelse og faglig feed back, til at booste succeskriteriet om flere virksomhedsprojekter. SIDE 11 AF 16 Delevaluering af delprojekt 3 aktivitet: Mikropraktik som redskab til karriereafklaring og virksomhedssamarbejde (evaluator: Cecilie Burkal Cohrt, bilag 7) Kernen i aktiviteten er et to-dages besøg i en mindre virksomhed, der omkranses af forberedende og opfølgende aktiviteter. Hypotesen er, at et kort job-shadowing - forløb (aktivitetens opstartstitel) i en MMV vil inspirere studerende til at få en bredere karrierebevidsthed og syn på mulighederne for et job eller karriere i en mindre virksomhed. På den måde bidrager aktiviteten til projektets overordnede mål om at udbrede kendskab til et bredere/mere utraditionelt arbejdsmarked og til at en studerende får reelt og aktuelt kendskab til, hvordan han/hun kan bruge sine faglige kompetencer. Samtidig skal aktiviteten bidrage til at opbygge viden om, hvordan universitetet bæredygtigt (ressourcesmart) kan understøtte samarbejde og karriereaktiviteter mellem universitet, studerende og mindre virksomheder. Mikropraktik udbydes to gange om året. I projektperioden har 45 studerende deltaget i tre runder (jf. i øvrigt statusrapporten bilag 1). 4 key factors to a good visit: 1. The student must feel welcome and welcomed 2. The student has to feel as part of the company 3. The student is given a small job to undertake 4. The job must be important to the company and the company must be open to the student s suggestions. Uddrag fra evalueringen (bilag 7) Delkonklusioner Evalueringerne viser, at mikropraktikken på flere måder bidrager til at styrke den studerendes karrierebevidsthed jf. Bill Laws model. Et succesfuldt praktikbesøg defineres ved at indeholde mindst én af de følgende faktorer: Empowering them to strengthen their entrepreneurial mindset and motivating them to become entrepreneurs Empowering them to seek out career opportunities in small companies and/ or create their own jobs Motivating them to choose rightly through their education Motivating them to finish their degree in time Også de kvantitative evalueringer ser ud til at understøtte de kvalitative tilbagemeldinger og erfaringer: 2 ud af 3 studerende føler sig bedre i stand til at beskrive deres kompetencer efter mikropraktikken. Mikropraktikken har givet dem bedre forståelse af, hvordan de kan bruge deres kompetencer og hvad de ønsker i et job, og feedback fra de studerende indikerer, at besøget også bidrager til at gøre de studerende mere positive ift. at arbejde i en MMV. (jf. bilag 7) Næste fase Den helt overordnede erfaring med mikropraktik er, at både studerende og virksomheder er tilfredse med forløbet, og at aktiviteten bidrager til såvel styrkelse af den studerendes karrierebevidsthed som virksomhedens indsigt i universitetsdimittender. What surprised me the most during my internship was how much responsibility lies on one s shoulders when working for such a small company [ ] But I also took myself by surprise. I realized that as a university student, I am able to learn quite a lot in two days. [ ] This gives me confidence in my future job search. Intern, spring 2013, field report.

12 Et centralt omdrejningspunkt for aktiviteterne i Viden i Udvikling er at undersøge, hvordan man kan udvikle koncepter, der kan bruges også efter projektperioden. Spørgsmålet er, hvordan vi fremover kan udvikle et koncept for mikropraktik, der dels opfylder succesfaktorerne, dels er omkostningseffektivt og har et format og skala der passer til Københavns Universitet. Aktuelt peger mindst 3 veje mod et bæredygtigt koncept for mikropraktik i fremtiden, hvoraf projektet konkret vil afprøve alumnemodellen i den kommende periode. (Jf. bilag 7). SIDE 12 AF 16 MODEL Decentralization of the program Bringing in alumni Making finding the company a learning objective for the student Benefit Might make the program more attractive for the students as they might obtain credits for participating. Will make it easier to focus on academic competencies but maybe harder to focus on entrepreneurship. Will make the program more personal for the student. The reflections over career opportunities might be strengthened. An opportunity to involve alumni and bring them closer to the university. The students are well equipped to research and network their way into a job afterwards. Learning this method may benefit many. Delevaluering af delprojekt 4 aktivitet: Virksomhedsprojekter som en del af DTU- Skylab (evaluator: Ruth Graham/Dorthe Skovgaard Lund, bilag 8) Virksomhedsprojekter er projekter, der udbydes af en virksomhed til en (gruppe af) studerende. Intentionen på DTU er at fremme omfanget af samarbejde med MMV via virksomhedsprojekter dels via besøgsrunden (jf. ovenfor), dels via det nyetablerede DTU Skylab (opr. DTU Innovatorium), der også huser en omfattende satsning på entreprenørskab, væksthusaktiviteter og konkret værksted med mulighed for bl.a. at lave prototyper. Delkonklusioner Midtvejsevalueringen af delprojekt 4 er en del af en større evaluering af hele DTU Skylab. For VIU har delprojektledelsen ønsket at undersøge, hvorfor de opslåede projekter ikke har affødt flere studenterhenvendelser. Der har i perioden været opslået 25 projekter på Skylabs Wall Of Opportunities, hvoraf 7 har resulteret i et projektsamarbejde. Hovedpointen fra de kvalitative interviews er, at der er for mange ubekendte faktorer ved projektopslagene: Projekternes fokus-/indhold rammer ikke rigtigt: De er fokuseret på IT og software og ikke på entreprenørship Vi kan ikke anvende workshop, prototyping eller produktudvikling ifm projekter In an impressively short period of time, Skylab has created a culture of blue sky risk taking, creativity and exploration amongst its current active participants, within an egalitarian atmosphere of mutual support and trust, where failure is okay. In the three months to 31 st December 2013, it attracted 274 discrete student users. A core group of active participants, engaged in ideas generation and startup development, use the facility on an almost daily basis. The impact of Skylab on these users appears to be profound, with the majority describing a significant and positive change to their attitudes, skills, confidence levels and career aspirations as a result of their participation. Many active users spoke, in particular, about the changed mindset you experience when you come here. Uddrag fra evalueringsrapport (bilag 8)

13 SIDE 13 AF 16 Vi kan få den slags jobs hvor som helst, og der er ingen mulighed for indflydelse eller muligheder for avancement eller noget, der har at gøre med entreprenørskab Commitment fra de studerende er uklart Bekymring over hvor mange timer, der skal investeres i projektet (ekstracurriculære), og at det går ud over karaktererne Varighed af projektet Risiko for bordet fanger Markedsføring For lidt information om det konkrete projekt Vil gerne møde/tale med udbyderen Derudover peger evalueringen på det kernedilemma, at de studerende, der bruger Skylab, primært er interesserede i at arbejde med egne projekter, og ikke andres. Skylabs brugersucces er stor, men målgruppen er primært studerende med interesse for entreprenørskab og den gode ide, og der er derfor et mismatch mellem Skylabs primære tilbud og tiltrækningskraft, og den målgruppe, der kunne være interesserede i foruddefinerede virksomhedsprojekter. Næste fase Dilemmaet om, at mange studerende, der går ind ad døren i DTU Skylab med interesse for egen ide-udvikling, genkendes f.eks. i DTU s APP Garage, hvor projekterne også er svære at afsætte, sandsynligvis af samme årsager som evalueringen af Skylab fremhæver. Projektet har derfor besluttet at dreje arbejdet med virksomhedsprojekterne over i en mere forankrende, procesorienteret retning, hvor underviserne inddrages som understøttende ambassadører for projektsamarbejde. Dermed er håbet, dels at det faglige niveau i projekterne kan styrkes/målrettes, dels at projektsamarbejde kan blåstemples af underviserne som curriculære aktiviteter, hvor de studerende samtidig udvikler deres innovative kompetencer og bidrager til udvikling i virksomhederne. Derudover vil projektet arbejde videre med andre af evalueringens anbefalinger; fx tydeligere markedsføring, udvikling af den IT-mæssige understøttelse i form af en ny projektdatabase, og endelig fortsætter indsatsen ift. konkret matchmaking af virksomheder og studerende sideløbende med forankringsarbejdet. One final point about industry projects was made by a number of the student interviewees[ ]. [They] observed that people generally come into Skylab because they have an idea, their own idea that they want to test out. As such, they suggested that this type of individual is less likely to want to work on someone else s idea, they are just not looking for these kind of opportunities. Uddrag fra evalueringsrapport (bilag 8) Spor 3: Metode og kapacitetsopbygning Spor 3 udvikler metode og viden om, hvordan karriere- og vejledningsaktiviteter, der igangsættes i projektet, virker. Formålet er at sikre, at der undervejs i projektet indsamles viden og erfaringer, der kan styrke universiteternes karriereindsats fremover.

14 SIDE 14 AF 16 En metodisk og valid tilgang i erfaringsopsamling, videndeling og metodeudvikling tilstræbes, så projektets viden og effekt er brugbar for andre, og efter projektperioden kan bidrage til udvikling af karriereaktiviteter og -satsninger på univers. Primær modtager af projektets viden er således universiteterne. Konkrete produkter i projektperioden er bl.a. karriereindeks (se ovenfor), effektmåling af studenterrettede aktiviteter 2015, cases, samt kvantitative og kvalitative data om aktiviteter og deltagere. Vidensopbygning: VIP-interviews (evaluator: EVA, bilag 9) Studerende og virksomheder er den primære målgruppe for VIU s aktiviteter og mål, og der indsamles metodisk viden til brug for udvikling af målrettede aktiviteter via dels de løbende deltagerevalueringer fra virksomheder/studerende, dels baselinens kvalitative interviews med kandidatstuderende og virksomheder. Efter projektets første periode viser det sig desuden, at undervisere og studieledere er centrale interessenter i projektet. Samarbejdet mellem delprojekterne og undervisere/studieledere er tæt ift. fx planlægning og skræddersyning af aktiviteter, og identificeres af flere som væsentligt for en succesfuld aktivitetsudvikling og -afvikling. Der opbygges således en masse konkrete og individuelle erfaringer ift. denne samarbejdsgruppe, men da en væsentlig hensigt i projektet er metode- og kapacitetsopbygning, har projektgruppen ønsket at etablere en samlet kvalitativ vurdering af potentialer for den form for kompetencetilegnelse (karrierebevidsthed), som VIU s aktiviteter skal skærpe hos de studerende. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er derfor blevet bedt om at udføre en kvalitativ interviewrunde hos 14 udpegede undervisere med erfaring med inddragelse af praksis i undervisningen. EVA har identificeret fire grundlæggende fællestræk ved de praksisorienterede undervisningsaktiviteter, som de interviewede undervisere beskrev: 1. Dobbelt formål: Dels skal aktiviteterne fremme de studerendes tilegnelse af det faglige stof, dels skal de styrke de studerendes karrierebevidsthed og overgang til arbejdsmarkedet. På de mere traditionelle kurser, der synes jeg meget, at det er blevet til det mere kritiske blik: Du kan rette et kritisk blik på medierne. Den type undervisning er jeg meget træt af [ ] Vi skal klæde de studerende på til ikke bare at kritisere, men også til at kunne bygge op. Det synes jeg denne her type undervisning lægger op til. [ ] Deres viden bliver brugt til noget konstruktivt. Underviser fra interview (bilag 9) 2. Aktiv deltagelse: Aktiviteterne baseres i høj grad på, at de studerende deltager aktivt, fx i form af gruppearbejde. 3. Løsningsorientering: Undervisningen lægger op til, at de studerende finder svar på virkelighedsnære problemstillinger. 4. Tværfaglighed: Aktiviteterne opfordrer til samarbejde mellem studerendes fra forskellige uddannelser eller trækker på viden, der traditionelt hører hjemme i andre fag. Derudover er undervisere blevet bedt om at vurdere, hvordan de praksisorienterede undervisningsaktiviteter påvirker de studerendes karrierebevidsthed, som det forstås via Bill Laws model. Ifølge undervisernes erfaringer har praksisinddragelse i undervisningen et potentiale i forhold til at styrke de tre karrieredimensioner selvindsigt, mulighedsbevidsthed, beslutningskompetence/overgangsfærdigheder.

15 Næste fase Hvor en stor del af aktiviteterne i Viden I Udvikling er ekstracurriculære aktiviteter, har interviewene fokuseret på den værdi og karriereafklarende effekt, der ligger i praksisinddragede undervisning. Interviewrunden bekræfter de erfaringer, der er gjort via de konkrete samarbejdsrelationer i projektet, og giver input til den aktuelle universitets- og samfundsmæssige dagsorden om universitetsuddannelsers relevans. Denne viden vil blive trukket med ind i det forankrende arbejde, projektets medarbejdere udfører på DTU og KU. SIDE 15 AF 16 Vidensopbygning: Selvevaluering (evaluator: Signe V. Riis) For at sikre en løbende vidensopsamling af delprojekterfaringerne gennemføres der i projektperioden 3 selvevalueringer blandt projekt- og styregruppen. Formålet med selvevalueringen er at skabe overblik over fremdrift og at strømline den samlede indsats, så der hele tiden arbejdes efter at nå de samme mål og resultater. Projektgruppen og styregruppen er blevet bedt om at besvare spørgsmål inden for kategorierne nedenfor. Opsamlingen viser: Resultater og delmål Delprojektlederne vurderer, at der er en god fremdrift i delprojekterne, at målene nås, og at forhindringer/forsinkelser i fremdriften løbende identificeres og adresseres. Der er sket mindre justeringer og drejninger i aktiviteter og fokus, hvilket er en naturlig konsekvens i et udviklingsprojekt. Se i øvrigt Statusrapport for resultatmål. (bilag 1) Videndeling og kompetenceudvikling Overordnet set vurderer både styregruppe og projektgruppe, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Der er løbende fællesmøder og samarbejde imellem delprojekterne. Projektgruppen peger på, at der er potentiale for yderligere videndeling internt i projektgruppen fx ift. konkret opgaveudvikling, hvor udbyttet opleves som størst eller ift. mere fordybelse i de enkelte metoder/tilgange og læringsaspekter. Kommunikation og forankring Der gøres i alle dele af projektet et stort arbejde for at informere og inddrage ledelse og interne interessenter med det formål at sikre god aktivitetsudvikling og forankring. Information af eksterne interessenter foregår primært via de eksterne kommunikationsaktiviteter eller som en formaliseret rekrutterende/netværks-indsats (Spor 2). Hovedkonklusion Delevalueringerne viser både styrker og svagheder ved projektet: Projektet er konstrueret af et meget stort antal mindre aktiviteter med forskellige målgrupper, fokus og organisering om end forenet af det samlede formål at undersøge og teste aktiviteter, der kan styrke studerendes karriereparathed og samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Projektgruppemøderne er meget givtige, da det er her metoder, erfaringer, m.v. bliver formidlet. Evt. kunne der initieres seancer mellem delprojektlederne, hvor man fordyber sig lidt mere i de enkelte metoder/tilgange og læring. Videndeling omkring aktiviteter på tværs i projektet, har udover projektgruppemøderne foregået ad hoc. Der er brug for en mere struktureret form for videndeling ud over projektgruppemøderne. Fx kunne der laves en samling af hvornår og hvilke aktiviteter, der afholdes på de forskellige fakulteter/universiteter, så de øvrige projektgruppemedlemmer har mulighed for at deltage i hinandens aktiviteter. Jeg synes, vi holder nogle informative møder. Jeg kan ikke sige præcist hvordan, men jeg har brug for mere sparring. Hvis man indførte flere konkrete initiativer, der gjorde, at projektets deltagere måtte arbejde sammen om at løse fælles løsninger på lign. udfordringer, ville videndeling måske ske mere naturligt. Som i alle andre situationer skal vi passe på ikke at overinformere og bruge for lang tid på snak/ skrift. Men det er dejligt, når vi kan hjælpe hinanden med udfordringer og arrangementer. Fx når Ellen har været på besøg til vores workshops, giver det god mening. Udpluk fra selvevaluering fra projektgruppen

16 Den store diversitet er en styrke for så vidt, at der opleves stort ejerskab i delprojekterne, at aktiviteterne kan skræddersys så de er relevante for interventions-/målgruppen, og at resultatmålene nås (jf. statusrapporten). Det sidste lover godt og indikerer, at også de overordnede effekter (outcome- og impactmål) vil nås i Derudover giver den store diversitet i aktiviteterne mulighed for at teste en række forskellige tilgange, sammenligne og lære af hinanden på tværs af projektet, hvilket fx evalueringen af de to forskellige tilgange til virksomhedssamarbejde i spor 2 viser. Svagheden ved projektet er også den store diversitet. Væsentligt i projektet er effektmåling og at skabe valid viden, der kan bruges i universiteternes fremtidige karriereindsatser. Særligt har evalueringen af spor 1-aktiviteterne vist, at det kan være vanskeligt at drage tydelige konklusioner imellem de enkelte aktiviteter pga. forskelligt format trods et ens formål. Et læringspunkt er også vigtigheden i et godt internt samarbejde med ledelse og de uddannelser, der er med i projektet: Det har betydning for det konkrete resultat, som evalueringen af virksomhedsprojekter i delprojekt 4 viser, og hvor undervisere og uddannelsesledere viser sig at være nøglen til at motivere studerende og flytte forståelsen af virksomhedssamarbejde. Men også fordi forståelsen af universiteternes opgave ift. karrieremodning har flyttet sig siden projektet blev designet i 2012 og til den aktuelle relevansdagsorden, der er italesat af Regeringens Produktivitetskommission og Kvalitetsudvalg og udfordret af nye krav til studerende via Studiefremdriftsreformen. Her kan de mange forskellige tilgange til karrieremodning af studerende i form af såvel ekstracurriculære aktiviteter, som understøttelse af praksisinddragelse i undervisningen og udvikling af samarbejdskoncepter give svar og vigtig viden til den opgave, der venter. Effekterne af projektaktiviteterne (outcome- og impactmål) måles endeligt i foråret Midtvejsevalueringen her har været anledning til at foretage nogle systematiserede refleksive nedslag på nogle af projektets aktiviteter, men kendetegnende for projektet er, at der udvikles og tilpasses løbende, og midtvejsevalueringen viser derfor kun nogle af de mange refleksioner, der er gjort hidtil. Det er den store fordel ved udviklingsprojekter som Viden I Udvikling. Midtvejsevalueringen er baseret på flere delevalueringer, der kan ses på et lukket web-site eller via individuelle links til bilag her: 1. Statusrapport til RH 2013 (2014) 2. Evalueringsplan for Viden i Udvikling (2012) 3. Baselinestudie for Viden i Udvikling (2013) 4. Deltagerevaluering_spor 1 (EVA 2014) 5. JTI-evaluering_DP2 (KU-Science 2014) 6. Virksomhedsinterview_spor 2 (KU-US 2014) 7. Mikropraktik_DP3 (KU-Alumne 2014) 8. Virksomhedsprojekter_DP4 (DTU Skylab/Ruth Graham 2014) 9. Underviserinterview_spor 3 (EVA 2014) 10. EVA-præsentation af 4) og 9) SIDE 16 AF 16 Det har naturligvis som i mange andre projekter været nødvendigt med tilpasninger undervejs, hvilket jeg ikke anser som negativt i et udviklingsprojekt som VIU. Jeg føler mig særdeles godt orienteret. Jeg holder løbende møder med medarbejdere ved SCIENCE Uddannelse, hvor jeg bliver opdateret. Styregruppemøderne er også medvirkende til, at jeg føler mig godt opdateret Udpluk fra selvevaluering fra styregruppen