Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening"

Transkript

1 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening

2 Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller færdes i naturen. Udeluften i Danmark er langt de fleste steder blevet renere. De sidste årtiers indsats for ren luft byder på en lang række succeshistorier. Udfasning af bly i benzin i 1980 erne og indførelse af katalysatorer på benzinbiler i 1990 erne har eksempelvis gjort luften i byerne renere. Men vi er ikke i mål på alle områder. Luftforurening udgør stadig en udfordring - ikke mindst for vores sundhed. Regeringen har iværksat en række nationale tiltag for at nedbringe luftforureningen. Vi har givet de største byer mulighed for at lave miljøzoner med krav om partikelfiltre på gamle lastbiler og busser. Vi har fritaget partikelfiltre på nye person- og varebiler fra registreringsafgiften. Vi har lettet afgiften på svovlfri benzin. Vi har indført miljøkrav til brændeovne. For bare at nævne nogle eksempler. Siden regeringen kom til, har vi afsat over 100 mio. kr. til bekæmpelse af luftforureningen, en indsats der bl.a. omfatter tilskud til partikelfiltre og udvikling og afprøvning af miljøeffektiv teknologi, f.eks. miljøvenlige brændeovne. Regeringen arbejder også på en række andre områder, som direkte eller indirekte kan have positiv betydning for luftforureningsområdet. Det er eksempelvis på klima-, transport- og energiområdet samt indenfor forskning og udvikling. Disse områder er og vil fortsat være en væsentlig del af den samlede indsats for ren luft. Luftforurening er også et grænseoverskridende fænomen. Eksempelvis bliver omkring 2/3 af partikelforeningen båret hertil fra udlandet. Regeringen arbejder derfor også for ambitiøse, men realistiske, miljømålsætninger i EU og internationalt, f.eks. i den internationale søfartsorganisation IMO, hvor Danmark netop har været med til at vedtage en væsentlig skærpelse af miljøkravene til skibsfarten, herunder ikke mindst skærpede krav til luftforureningen fra skibe i kystnære farvande. Forudsætningerne og dermed udfordringerne er under konstant forandring. Forbruget af træ til boligopvarmning er stigende, og der kommer stadig flere dieselbiler på vejene. På enkelte områder er det derfor en udfordring at leve op til vores internationale forpligtelser om et sundt og rent luftmiljø. Der er altså fortsat behov for en særligt fokuseret indsats udover den generelle og vedvarende indsats for at reducere luftforureningen. På de følgende sider præsenterer jeg en strategi, som styrker og fokuserer indsatsen for at nedbringe den udendørs luftforurening i Danmark. Strategien giver samtidig et samlet overblik over regeringens indsats på området, både hvad angår konkrete initiativer, der vil nedbringe forureningen, og hvad angår konkrete undersøgelser, som skal medvirke til at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for kommende tiltag. Regeringen vil i lyset af resultaterne fra de mange igangværende og planlagte undersøgelser vurdere behovet for nye tiltag til opfyldelse af de målsætninger, der er beskrevet i strategien. Jeg forventer på den baggrund i 2009 yderligere at kunne konkretisere og fokusere en kommende indsats. God læselyst Troels Lund Poulsen (V), miljøminister 2

3 Vision og målsætninger... 4 Den danske indsats hidtil... 5 Udfordringer for den nærmeste fremtid... 7 Hvor stammer luftforureningen fra? Fokusering af indsatsen Fokusområde # 1: Renere luft i byerne...14 Fokusområde # 2: Renere brændefyring Fokusområde # 3: Renere skibsfart Fokusområde # 4: Miljøeffektiv teknologi...17 Fokusområde # 5: Vidensopbygning Ordforklaring

4 Vision og målsætninger Vision Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller færdes i naturen. Visionen er derfor, at vi skal have ren luft til alle Strategien tager udgangspunkt i de målsætninger for dansk luftkvalitet og -emissioner, som vi igennem vores arbejde i EU har været med til at vedtage, og som for enkelte stoffer fortsat udgør en betydelig udfordring. Målsætninger Der opsættes følgende målsætning: Luftforureningen nedbringes så samtlige grænseværdier for luftkvalitet overholdes (se Tabel 1) 1. emissionslofter overholdes i 2010 (se Tabel 2) forpligtelser i forhold til Genevekonventionen om grænseoverskridende luftforurening overholdes i 2015 (se Tabel 2-4) Opfyldelse af målsætningen vil være en vigtig milepæl i det mere langsigtede arbejde med fortsat at nedbringe luftforureningen, både i Danmark, i EU og internationalt. 1 For PM 10 og NO 2 gøres brug af muligheden for udsættelse til 2011 henholdsvis

5 Den danske indsats hidtil Allerede i 1960 erne blev luftforurening anerkendt som et problem for folkesundheden i Danmark. Og med miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende luftvejledning fik myndighederne i 1974 effektive redskaber til at nedbringe forureningen fra omkring virksomheder. Miljølovgivningen er siden da blevet revideret flere gange og suppleret med økonomiske styringsmidler som afgifter og frivillige ordninger som miljømærker, miljøledelse mv. Væsentlige fremskridt blev gjort i 1991 med regulering af svovldioxid (SO 2 )og kvælstofoxider (NO x ) fra kraftværkerne, indførelse af en afgift på udslip af svovldioxid i 1995 samt eliminering af udslip af dioxin fra affaldsforbrændingsanlæggene gennem krav om avanceret rensningsudstyr. På trafiksiden gav udfasning af bly i benzin i 80 erne og indførelse af katalysatorer på benzinbiler i 90 erne betydelige reduktioner af transportsektorens bidrag til luftforureningen. Luftforurening er et grænseoverskridende fænomen. Forureningen kan transporteres med vinden over lange afstande, og de produkter, der giver anledning til forureningen, handles normalt på frie globale markeder. I de senere år har den danske indsats på luftforureningsområdet derfor overvejende været rettet mod EU og udformningen af den fælleseuropæiske regulering af industrivirksomheder, produktion af elektricitet og varme samt transportsektoren. Alt i alt har indsatsen for at begrænse luftforureningen været en stor succes. Siden 1990 er eksempelvis udledning af NOx reduceret med ca. 33 %, og SO 2 med ikke mindre end ca. 86 % og bly med ca. 95 % (se Figur 1). ton SO2 og NOX kg Pb SO2 NOx Pb Figur 1. Udviklingen i de danske udledninger af SO 2, NOx og bly (Pb). Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

6 De mindskede udledninger har også ført til forbedringer i luftkvaliteten. På befærdede gader, f.eks. Jagtvej i København, har der over de seneste ca. 20 år været en betydelig forbedring i luftkvaliteten (se Figur 2). 400 Årsgennemsnit Årstal NO2 µg/m3 NOx µg/m3 Ozon µg/m3 Bly ng/m3 SO2 µg/m3 Partikler (PM10) µg/m3 Partikler (TSP) µg/m3 Benzen µg/m3 Toluen µg/m3 Figur 2. Udviklingen i luftkvalitet på Jagtvej i Københavns. Årsgennemsnit. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (2008) De seneste årtiers indsats for renere luft er altså på en lang række områder en succeshistorie. 6

7 Udfordringer for den nærmeste fremtid Der er igennem de seneste årtier sket store fremskridt på luftforureningsområdet. Men luftforurening udgør fortsat en udfordring, ikke mindst for folkesundheden. Sammen med en række andre europæiske lande skal Danmark for enkelte stoffer yde en yderligere indsats for at leve op til internationale forpligtelser om at nedbringe landets samlede bidrag til den regionale luftforurening og om at forbedre luftkvaliteten i vores byer. Miljø- og sundhedseffekter Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det især luftforurening med partikler, der har betydning. Partikelforurening kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. En række andre stoffer, eksempelvis ozon (O 3 ) og kvælstofdioxid (NO 2 ), giver også anledning til sundhedseffekter, men disse effekter vurderes at være langt mindre alvorlige end effekten af partikelforureningen. Miljøet skades især af udslippet af kvælstofoxider (NOx = NO + NO 2 ) og ammoniak (NH 3 ). Disse stoffer bidrager især til overgødskning og er blandt andet ansvarlig for % af tilførslen af næringsstoffer fra menneskeskabte kilder til danske farvande. EU krav Danmark har via sin indsats i EU medvirket til, at der på europæisk plan er gennemført en række ambitiøse miljøkrav på luftforureningsområdet. Centralt står direktiverne om luftkvalitet, som med grænseværdier for luftens indhold af en række stoffer skal beskytte befolkningen sundhed, og direktivet om nationale emissionslofter (NEC-direktivet), der med en øvre grænse for hvert lands samlede udledning af fire udvalgte stoffer skal mindske landenes bidrag til den regionale luftforurening. Hertil kommer en række andre direktiver og forordninger, der mere eller mindre specifikt pålægger bestemte sektorer forskellige udledningskrav, eksempelvis direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af industrielle emissioner (IPPC-direktivet) og forordninger om udledningsnormer for køretøjer. Luftkvalitet De gældende og nye luftkvalitetsgrænseværdier og -målsætninger i relation til sundhedseffekter er indeholdt i fire direktiver og implementeret i dansk lovgivning i Af Tabel 1 fremgår det, at Danmark overholder de fleste grænseværdier, mens der for partikler (PM 10 ) og kvælstofdioxid (NO 2 ) fortsat er behov for en yderligere indsats for at nå målsætningen. 7

8 Stof Ikrafttrædelse Grænse(G) Målværdi (M) Svovldioxid (SO 2 ), 1. januar µg/m 3, må ikke timemiddelværdi overskrides mere end 24 Svovldioxid (SO 2 ), døgnmiddelværdi Kvælstofdioxid (NO 2 ), Timemiddelværdi Kvælstofdioxid (NO 2 ), årsmiddelværdi Partikler (PM 10 ), døgnmiddelværdi gange pr. kalenderår, (G) 1. januar µg/m 3, må ikke overskrides mere end 3 gang, (G) 1. januar µg/m 3, må ikke (2015) 2 overskrides mere end 18 gang pr. kalenderår, (G) Højeste konc. (2006) 57 µg/m 3 5 µg/m µg/m 3 1. januar µg/m 3, (G) 53 µg/m 3 (2015) 2 1. januar µg/m 3, må ikke (2011) 2 overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår, (G) 64 µg/m 3 F.eks. 80 overskridelser i Odense Årsmiddelværdi 40 µg/m 3, (G) 41 µg/m 3 Partikler (PM 2,5 ), 1. januar µg/m 3, (G) 15 µg/m 3 årsmiddelværdi Bly (Pb), 1. januar ng/m 3, (G) 9 ng/m 3 årsmiddelværdi Benzen, 1. januar µg/m 3, (G) 2,3 µg/m 3 årsmiddelværdi (2015) 2 Kulilte (CO), 1. januar mg/m 3, (G) 2,7 mg/m 3 maksimalt dagligt 8-timers gennemsnit Ozon (O 3 ), højeste µg/m 3 må ikke 113 µg/m 3 8 timersmiddelværdi overskrides mere end 25 inden dage pr. år målt som for en dag gennemsnit over 3 år, (M) Ozon (O 3 ), højeste Langsigtet 120 µg/m 3, (M) 163 µg/m 3 8-timersmiddelværdi målsætning med inden 2020 som for en dag inden referenceår. for et år Arsen (As), 1. januar ng/m 3 (M) 0.9 ng/m 3 årsmiddelværdi Cadmium (Cd), 1. januar ng/m 3 (M) < 2.4 ng/m 3 årsmiddelværdi Nikkel (Ni), 1. januar ng/m 3 (M) 5 ng/m 3 årsmiddelværdi Tjærestoffer (PAH 1. januar ng/m ng/m 3 3 indikator Benzo(a)pyren), årsmiddelværdi Tabel 1. Gældende grænseværdier og målsætninger, ikrafttrædelse og højeste koncentration målt i 2006 i det landsdækkende måleprogram (målinger i København, Århus, Odense og Aalborg). 2 Mulighed for udsættelse jf. direktivet 3 Skønnet værdi ud fra foreliggende målinger 8

9 Som led i gennemførelsen af EU s strategi for luftforurening i Europa (CAFE), er Rådet og Europaparlamentet nået til enighed om også at opstille en ny grænseværdi for luftens indhold af de fine partikler (PM 2,5 ), som sammen med de ultrafine partikler (PM 0,1 ) menes at bære hovedansvaret for partiklernes negative indvirkning på sundheden. Emissioner Som det fremgår af Tabel 2 forventes Danmark med rigelig margen at holde sig under emissionsloftet for SO 2, hvor det danske udslip er blandt de laveste i EU. Danmark vil heller ikke have problemer med loftet for ammoniak (NH 3 ), hvor Danmark er et af de lande i EU, der har gjort mest for at nedbringe forureningen. For kvælstofoxider (NO x ) vil overholdelse i 2010 imidlertid kræve en ekstra indsats. Nye analyser af emissionerne af flygtige kulbrinter (VOC) vil afsløre, om der også her er behov for yderligere tiltag. Stof Emissionsloft (tons) Emissionsfremskrivning (2010) Forventet difference Svovldioxid (SO 2 ) Kvælstofoxider (NO x ) Flygtige kulbrinter (VOC) Ammoniak (NH 3 ) Tabel 2. Emissionsloft for 2010, emissionsfremskrivning 2010 og forventet difference her imellem. Det forventes, at EU-kommissionen i løbet af 2008 fremsætter et forslag til skærpede emissionslofter for de fire stoffer og som noget nyt også for partikler PM 10. De nye emissionslofter skal gælde fra og med 2020 og vurderes at få meget stor betydning for luftkvaliteten i EU i fremtiden. Internationale krav Alle internationale forpligtelser på luftområdet bortset fra klimakonventionen og ud over EUbestemmelser er indeholdt i protokoller under Geneve-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening, Long Range Transport of Air Pollutants (LRTAP). Følgende protokoller indeholder aktuelle forpligtelser: Tungmetal-protokollens primære forpligtelse kræver, at Danmark begrænser emissionen af bly, cadmium og kviksølv i forhold til niveauet i Endvidere forpligter den Danmark at begrænse emissionerne af de tre stoffer ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i bred betydning samt opstiller emissionsgrænseværdier for en række virksomheder. Danmark ingen problemer med at overholde protokollens bestemmelser (se Tabel 3). Stof Emission 1990 (tons) Emissions 2006 (tons) Faktisk udvikling Bly (Pb) 119,8 6,2-113,6 Cadmium (Cd) 1,1 0,7-0,4 Kviksølv (Hg) 3,2 1,3-1,9 Tabel 3. Udviklingen i Danmarks emissioner af udvalgte tungmetaller fra 1990 til POP-protokollen indeholder en forpligtelse til at eliminere produktion og brug af 12 persistente organiske forbindelser (POP er), som har været forbudt i Danmark siden For tre stoffer skal 4 Indregner den netop besluttede NO x -afgift 9

10 forbruget begrænses væsentligt, hvilket Danmark også opfylder. Endelig må emissionerne af tre stoffer (Dioxin, tjærestoffer (PAH) og hexachlorbenzen (HCB)) ikke overstige emissionerne i Der er ikke knyttet sanktioner en tidsfrist til denne forpligtelse. Primært som følge af det stigende forbrug af træ til boligopvarmning ligger Danmarks samlede emission af PAH i dag på omkring 14,7 tons, hvilket er en klar overskridelse af forpligtelsen. Danmark skal således hurtigst muligt nedbringe emissionen til under 6,6 tons, svarende til niveauet. Der er dog ikke fastsat en formel tidsfrist herfor. Emissionen af HCB er ikke beregnet, idet den formodes at være negligibel. For de øvrige POP er har Danmark ingen problemer med at overholde sine forpligtelser (se Tabel 4). Stof Emission 1990 Emissions 2006 Faktisk udvikling Dioxin 66 g 26 g - 40 g Tjærestoffer (PAH) 6,6 tons 14,7 tons + 8,1 tons Hexaclorbenzen (HCB) Negligibel Øvrige POP er detaljer ikke medtaget her Tabel 4. Udviklingen i Danmarks emissioner af POP-stoffer fra 1990 til Der er igangsat forhandlinger, der vil udvide POP-protokollen med 7 nye stoffer. Gøteborg-protokollen har som den primære forpligtelse for Danmark de samme emissionslofter som NEC-direktivet (se Tabel 2). Desuden indeholder protokollen en række bilag med emissionsgrænseværdier, som stort set er en afskrift af de dengang gældende EU-direktiver. 10

11 Hvor stammer luftforureningen fra? Danmark står overfor en række udfordringer på luftområdet, ikke mindst i forhold til overholdelse af grænseværdier for luftens indhold af partikler (PM 10 ) og kvælstofdioxid (NO 2 ) samt begrænsning af den samlede udledning af kvælstofilte (NO x ), tjærestoffer (PAH) og muligvis også flygtige kulbrinter (VOC). For målrettet at kunne bekæmpe luftforureningen er det vigtigt at vide, hvor forureningen kommer fra. Luftforurening er et kompliceret resultat af udledning til luften, spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelse i atmosfæren. Lave kilder (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning) kan give anledning til høj lokal luftforurening, og sådanne kilder i byområder kan derfor medføre relativ stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder (f.eks. skorstene fra kraftværker) fortyndes betydeligt, før den når jordoverfladen, og giver derfor ikke anledning til væsentlig eksponering af befolkningen i Danmark, men bidrager til den generelle baggrundsforurening i Europa. Tilsvarende påvirkes Danmark i betydelig grad af forureningen fra det øvrige Europa, herunder også fra skibe. Herudover er der en række naturlige kilder til luftforurening, f.eks. VOC fra vegetation, jordstøv, salt fra havet og skovbrande. Disse kilder ligger dog i vid udstrækning uden for menneskets kontrol og er derfor ikke omfattet af denne indsatsplan. Partikler og NO 2 i byluften Luften i bybaggrunden, det vil sige i byområder mere end ca. 50 meter fra en trafikeret gade, bruges normalt som det bedste mål for befolkningens eksponering for luftforurening. I Tabel 5 er der opstillet en omtrentlig fordeling mellem bidraget fra danske og udenlandske kilder for henholdsvis luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader. Stof På landet Bybaggrund Langs gader Partikler (PM 10 ) ca. 18 µg/m µg/m µg/m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland % % % Kvælstofdioxid (NO 2 ) ca. 10 µg/m 3 ca. 20 µg/m 3 ca. 50 µg/m 3 Heraf fra DK % % % Heraf udland i % % % % Tabel 5. Omtrentlig fordeling mellem danske og udenlandske kilder for luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader. Det ses, at udenlandske kilder forårsager en meget stor del af partikelforureningen, selv langs trafikerede gader i byerne. Derimod skyldes op mod 86 % af kvælstofdioxid (NO 2 ) foreningen nationale kilder. Det ses også, at det er langs de trafikerede gader vi ser de højeste værdier. For partikler skal det endvidere fremhæves, at en stor del af bidraget langs trafikerede gader udgøres af ophvirvlet støv, mens partikler fra udstødningen udgør et mindre bidrag. Omvendt peger en lang række studier på, at det er partiklerne fra udstødningen, der giver anledning til sundhedseffekterne. 11

12 Et generelt problem i forhold til både partikler og NO 2 er den stigende andel af dieselbiler, som i perioden 1995 til 2020 forventes at blive 5-doblet. Væsentlige kilder til NOx, VOC og PAH udslip Danmarks Miljøundersøgelser opgør hvert år Danmarks samlede udledning til luften af en lang række stoffer. Af opgørelsen fremgår de enkelte sektorers bidrag til den samlede udledning. Kilde Kvælstofoxider (NOx) (%) Flygtige kulbrinter (VOC) (%) Tjærestoffer (PAH) (%) Energiproduktion ,4 Fremstilling & byggeri ,2 Transport Handel og service - 1 4,1 Kommercielle og institutionelle anlæg 0,7 - - Husholdninger (primært træfyring) 3, ,3 Landbrug, skovbrug, fiskeri og militær ,9 Flygtige emissioner fra brændsler 1, Industrielle processer Opløsningsmidler Tabel 6: Danske emissioner af NO x, VOC og PAH i Kilde Danmarks Miljøundersøgelser Af Tabel 6 fremgår det, at NO x emissionernes hovedsageligt stammer fra transportsektoren og energiproduktion. De væsentligste kilder til VOC-emission er opløsningsmidler, transportsektoren og husholdningernes afbrænding af træ. PAH-emissionerne stammer næsten udelukkende fra husholdningernes afbrænding af træ. 12

13 Fokusering af indsatsen Nedenfor beskrives regeringens indsats på tre fokusområder, hvor ovenstående analyse begrunder en særlig indsats for at nedbringe forureningen: # 1. Renere luft i byerne # 2. Renere brændefyring # 3. Renere skibsfart For hvert fokusområde gives nedenfor en oversigt over gennemførte, igangværende og planlagte tiltag. For at træffe de rigtige valg om en målrettet og omkostningseffektiv indsats, er det vigtigt, at der samtidigt tilvejebringes et tilstrækkeligt fagligt og økonomisk beslutningsgrundlag for iværksættelse af nye tiltag til opfyldelse af indsatsplanens målsætninger. For hvert af de tre ovenstående fokusområder gives derfor også en oversigt over igangværende og planlagte analyseprojekter. Endvidere udpeges yderligere to tværgående fokusområder, som skal sikre grundlaget for den mere langsigtede indsats på luftforureningsområdet, også i tiden efter 2015: # 4. Miljøeffektiv teknologi # 5. Vidensopbygning 13

14 Fokusområde # 1: Renere luft i byerne Dieselkøretøjer er den væsentligste direkte kilde til forureningen af luften i vores byer. Dieselbilerne bliver mere og mere udbredte i disse år, pga. deres bedre brændstoføkonomi. Og tendensen forstærkes af, at vi som led i indsatsen for at reducere CO 2 -udslippet gennem den nationale skattelovgivning og i EU-regi fremmer brændstoføkonomiske biler. Dieselpartikler er særligt sundhedsskadelige, og derfor er det et vigtigt mål at fremme partikelfiltre på dieselkøretøjer. Diesel har også et højere NO x -udslip, og den stigende dieselandel betyder også, at forureningen med NO 2 i byluften ikke falder, som det ellers oprindeligt var forudsagt. EU har også fokus på luftforureningen i byerne, og i det kommende år vil partikelfiltre blive obligatoriske på nye dieselbiler. Danske virksomheder står stærkt på markederne for partikelfiltre og katalysatorer til biler. Gennemførte tiltag Svovlfri benzin og diesel Tilskud til partikelfiltre på lastbiler og busser Nedslag i registreringsafgiften for nye dieselvare- og personbiler Mulighed for miljøzoner med krav om partikelfiltre på gamle lastbiler og busser i storbyer EU-normer for dieseldrevne person- og vare biler, der betyder, at filtre vil være obligatoriske på nye biler fra hhv (personbiler) og 2012 (varebiler). Igangværende og planlagte tiltag Virkemiddelkatalog for tiltag til reduktion af NO 2 -emissioner Økonomisk støtte til udvikling, test og/eller demonstration af nye teknologier til at begrænse køretøjers udledninger af NO x, VOC og partikler Afgiftsfritagelse for brintbiler Forlængelse af afgiftsfritagelse for elbiler til 2012 Forsøgsordning for elbiler Danmark arbejder i EU for, at nye EU-normer for tunge køretøjer skal træde tidligere i kraft end 2015, som foreslået af Kommissionen. De nye normer vil i praksis betyde, at partikelfiltre og SCR-katalysatorer bliver obligatorisk på nye køretøjer, hvilket også vil reducere de ultrafine partikler. Analyse af muligheder for at udbygge miljøkravene til køretøjer i miljøzoner Hertil kommer tiltag, som vil udspringe af regeringens igangværende arbejde med opfølgning på infrastrukturkommissionens anbefalinger, som direkte eller indirekte kan få positiv betydning for luftkvaliteten i vores byer. 14

15 Fokusområde # 2: Renere brændefyring Brændeovne og kedler har mange fordele, ikke mindst, at brænde er CO 2 -neutral fornybar energi. Men fyring med træ i små fyringsanlæg uden nogen form for rensning forurener luften med en række sundhedsskadelige stoffer, herunder blandt andet partikler, PAH, VOC og dioxin. Med et stigende brændselsforbrug er det en stadig større udfordring at nedbringe denne forurening. Arbejdet med at nedbringe luftforureningen fra brændeovne og kedler skal derfor ses i sammenhæng med indsatsen for at nedbringe det danske CO2-udslip. Forureningen fra brændeovne og kedler udgøres af et kompliceret samspil mellem brændsel, fyringsadfærd, fyringsanlæg, skorsten og dennes placering i forhold til tagkonstruktion, terrænforhold, beplantning og afstand til naboer. Hertil kommer den vigtige rolle som spilles af skorstensfejere og de kommunale myndigheder i forbindelse med kontrol og vedligehold, samt tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med klager over gener fra brænderøg. Indsatsen for at nedbringe forureningen fra brændeovne og kedler, bør derfor inddrage en række forskellige virkemidler. Med ca brændeovne og kedler i Danmark er der dog behov for en fokusering af indsatsen, så den målrettes de steder, hvor problemerne med brænderøg er størst (brænderøgshotspots). Undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at relativt få brændeovne og kedler står for en uforholdsmæssig stor del af forureningen. Danske virksomheder står stærkt på markederne for miljøvenlige brændeovne og -kedler. Gennemførte tiltag Landsdækkende informationskampagner om korrekt fyring i brændeovne og -kedler Præcisering af kommunernes handlemuligheder i sager om væsentlig forurening med brænderøg Mulighed for at kommunerne stiller skærpede krav til brændeovne og kedler i afgrænsede boligområder Emissionskrav til brændeovne og kedler Igangværende og planlagte tiltag Økonomisk støtte til udvikling og afprøvning af renere brændefyringsteknologier Innovationspartnerskab for miljøvenlig brændefyringsteknologi Afprøvning af filtre og lignende teknologier til at nedbringe forureningen fra brændefyring Modernisering af den danske bestand af brændekedler (skrotningsordning for brændekedler) Udpege områder som er særligt belastet af brænderøg (brænderøgs-hotspots) Aktiv indsats for at udbrede de danske emissionskrav til brændeovne til resten af EU. Aktiv indsats for at skærpe den fælleseuropæiske standard for brændekedler Analysere muligheder for yderligere tiltag i brænderøgs-hotspots 15

16 Fokusområde # 3: Renere skibsfart Den samlede luftforurening fra skibsfart har generelt været stigende over de senere år. Det skyldes dels vækst i skibsfarten, dels at reglerne for luftforurening fra skibe ikke er så stramme som reglerne for landbaserede kilder. Uden de internationale regler på området ville vi have set en langt større stigning i luftforureningen fra international skibsfart. I 2000 udgjorde skibsfartens udslip af NOx og SOx i europæiske farvande omkring 30 % af udslippet fra landbaserede kilder i EU-25. I 2005 beregnede EU-Kommissionen, at hvis reglerne for luftforurening fra skibe ikke blev skærpet yderligere ville skibsfartes bidrag til NOx- og SOxudledning i 2020 overstige udslippet fra landbaserede kilder. Luftforurening fra skibe er primært reguleret internationalt gennem FN s søfartsorganisation IMO. De første regler for luftforurening fra skibe trådte i kraft i Reglerne stiller krav til udslippet af NO x og SO x fra skibsmotorer. EU har fastsat krav til SO x udslip fra skibe, der ligger tæt op af IMO s krav. Kravene er dog langt fra så strenge, som dem der gælder på landjorden for f.eks. lastbiler og kraftværker. Der er ikke fastsat særskilte regler for partikeludslip fra skibe. Forureningen med partikler fra skibe er tæt forbundet med udslippet af SOx og NOx. Forureningen med partikler vil derfor falde i takt med, at reglerne for udslip af disse stoffer skærpes. Nationale særregler for luftforurening fra skibe kan let føre til, at skibe i international fart udflages til lande med en mindre restriktiv lovgivning. Det er derfor positivt, at IMO netop er nået til enighed om et sæt nye regler for udslip af NO x, SO x og partikler fra skibe, herunder også regler for udslip fra skibe i drift og skibe i særlige kystnære farvande. Der er tale om ambitiøse og fremtidssikrede regler, der vil føre til en væsentlig reduktion af luftforureningen fra skibsfart. Som et led i indsatsen for at overholde Danmarks forpligtelser i forhold til EU-direktivet om nationale emissionslofter er der dog behov for en indsats specifikt rettet mod skibe, som er registreret i Danmark, og som derfor indgår i de danske emissionsopgørelser. Skibsfart er et internationalt erhverv, hvor Danmark spiller en betydelig rolle. Dansk erhvervsliv har en styrkeposition på skibsområdet, med danske producenter som sidder på en betydelig del af verdensmarkedet for skibsmotorer og katalysatorer til NO x -rensning. Gennemførte tiltag Gældende IMO-regler om udslip af NO x og SO x gennemført i dansk lov. Danmark har under forhandlingerne i IMO presset på for, at de nye regler blev så skrappe som muligt og har særligt arbejdet for, at ældre skibe i drift også omfattes af reglerne. Igangværende og planlagte tiltag Skrappere og mere præcise regler og praksis for håndhævelse på området. Undersøgelse af mulighederne for at reducere NOx-udledningerne fra indenlandsk skibstrafik. Fortsat indsats i IMO i forbindelse med den endelige udformning af NOx-regler for skibe i drift Økonomisk støtte til udvikling, test og/eller demonstration af teknologier til at begrænse udledningen af NO x og partikler fra skibe, specielt indlandsfærger. Kortlægning af skibsfartens bidrag til luftforurening i Danmark. 16

17 Fokusområde # 4: Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektiv teknologi er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan nedsætte belastningen af miljøet uden at bremse den økonomiske vækst. Af særlig betydning for anvendelsen af miljøeffektiv teknologi på virksomhederne er den fælleseuropæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet). For at være i overensstemmelse med IPPC-direktivet er danske virksomheder forpligtet til at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT), som bl.a. fastlægges i såkaldte BREF-dokumenter, som med Kommissionens udkast til et nyt IPPC-direktiv gøres bindende. På nuværende tidspunkt er der for 32 ud af 33 omfattede brancher udgivet BREF er. En screening af udvalgte BREF er har afsløret et betydeligt potentiale for begrænsning af luftforureningen ved bedre implementering af BAT i reguleringen af danske virksomheder. Regeringen fremlagde i juli 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Handlingsplanen indeholder en række tiltag for at udvikle og anvende miljøeffektiv teknologi, herunder partnerskaber, eksportfremme, forskning, rådgivning, information, vidensopbygning og fremme af miljøeffektiv teknologi i EU. Danmark står stærkt i den globale konkurrence på området, med en række virksomheder blandt verdens førende, f.eks. inden for rensning af brændstoffer, miljøvenlige skibsmotorer og røggasrensning til kraftværker, industrivirksomheder og affalds-forbrændingsanlæg. Herudover er der danske kompetencer inden for styring af forbrændings-processer samt måling og modellering af luftforurening. Endelig er danske virksomheder langt fremme med partikelfiltre og katalysatorer til biler samt miljøvenlige brændeovne og -kedler. Bedre anvendelse og fortsat udvikling af miljøeffektiv teknologi, kan således styrke danske virksomheders konkurrenceevne og markedsmuligheder. Gennemførte tiltag Kortlægning af danske virksomheders styrkepositioner på luftforureningsområdet Analyse af udvalgte BREF er på specifikke områder af konkret betydning for danske virksomheder med særlig luftforureningsbegrænsningspotentiale. Igangværende og planlagte tiltag Som led i regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi er der for perioden afsat i alt 26 mio. kr. til udvikling, test og vurdering af miljøeffektiv teknologi til fremme af et sundt miljø. Ca. 7 mio. heraf kan anvendes til teknologier, der kan nedbringe luftforureningen (se fokusområderne #1-4 for uddybende oplysninger) Som led i udmøntning af globaliseringspuljen, er der for perioden 2007 til 2009 afsat 144 mio. til strategisk forskning i miljøteknologi, herunder blandt andet til luftforureningsområdet. Afgift på 5 kr. pr. kg. på NO x -udslip fra stationære fyringsanlæg og virksomheder. Analyse af EU s kommende regulering af luftforurening mhp. fremme af miljøteknologi Analyse af udvalgte BREF er, mhp. bedre udnyttelse af BAT i den danske godkendelseslovgivning, f.eks. gennem standardvilkår og/eller indarbejdelse af generelle krav i den danske luftvejledning. 17

18 Fokusområde # 5: Vidensopbygning En omkostningseffektiv indsats for at beskytte befolkningens sundhed og miljøet forudsætter viden om luftemissioner fra forskellige kilder, transport og eventuel omdannelse i atmosfæren, eksponering af befolkningen og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. I baggrundsområder i eksempelvis København er det i dag muligt at gøre rede for ca. 2/3 af forureningsniveauet for partikler (PM 2,5 ) som bidrag fra naturlige kilder, direkte bidrag fra trafikken m.v. samt partikler der er dannet i atmosfæren. Men det er i dag ikke muligt at gøre rede for kilderne til den sidste tredjedel, og denne forventes i fremtiden at udgøre en endnu større andel. Gennemførte tiltag Forbedrede beregningsmodeller, især mht. emission, spredning og transport af forureningen. Siden 2003 er der gennemført en lang række udredningsprojekter på luftområdet mhp. at styrke vidensgrundlaget om sammenhængen mellem miljø og sundhed. Igangværende og planlagte tiltag Luftmåleprogrammer og emissionsmålinger Udredning og forskning i sundhedseffekter af partikelforurening Udredning af de foreliggende fremskrivninger af VOC-emissionen mhp. at afdække muligheden for at overholde emissionsloftet for VOC. Udredning af kilder til og niveauer for befolkningens belastning af meget fine partikler. 18

19 Ordforklaring Flygtige kulbrinter (VOC): Flygtige kulbrinter (Volatile Organic Compounds, VOC) er organiske forbindelser, der har stor betydning for luftforureningens miljø- og sundhedsmæssige virkninger. De kan medvirke til dannelse af fotokemisk luftforurening, give anledning til lugtgener eller simpelthen være giftige i sig selv. Sædvanligvis skelner man mellem metan (CH 4 ) og de øvrige kulbrinter. Metan er en drivhusgas, men spiller kun en mindre rolle som direkte forurening. Tungt flygtige kulbrinter kan desuden have sundhedsmæssig betydning som partikler eller adsorberet til overfladen af partikler. Kvælstofdioxid (NO 2 ) og kvælstofmonooxid (NO): NO 2 og NO er de hyppigst forekommende kvælstofoxider (NO x er). NO x er betegnelsen for summen af NO 2 og NO plus visse andre kvælstofforbindelser. NO er ikke sundhedsskadelig i de forekommende koncentrationer. NO omdannes dog relativt hurtigt ved reaktion med ozon til NO 2. Derfor vil forekomsten af NO 2 ofte være bestemt af den mængde ozon der er til rådighed. NO 2 er skadelig for menneskers helbred. Forureningen med kvælstofoxider stammer overvejende fra forbrænding, fordi brændslerne indeholder kvælstofforbindelser. Men også den atmosfæriske lufts kvælstof iltes - i første omgang til NO og derefter i atmosfæren til NO 2. Partikler (PM 10, PM 2,5 og PM 0,1 ): Luftforurening med partikler er et resultat af emissioner (udledning til luften f.eks. fra dieselmotorer og brændeovne), spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften, f.eks. jordstøv, salt fra havet og skovbrande. Almindeligvis anvendes begreberne PM 10, der omfatter partikler op til 10 µm (1 µm = 1/1000 mm) i diameter, PM 2,5 (op til 2,5 µm) og PM 0,1 (under 0,1 µm). De fine partikler (under 2,5 µm) kan holde sig svævende i flere uger og dermed transporteres over adskillige tusinde kilometer. Som følge af fysiske og kemiske processer i atmosfæren indeholder disse partikler en stor andel af ammonium-sulfat og ammonium-nitrat. Sulfat og nitrat stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser (udsendt som SO 2 og NO x ), mens ammonium hovedsageligt stammer fra landbrugets udslip af ammoniak. Som følge af et lavere indhold af svovl i brændstoffer i Europa og indførslen af afsvovling på kraftværker kan man se et betydeligt fald i partiklernes svovlindhold gennem de seneste år. Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer,f.eks. jord- og vejstøv ophvirvlet af vinden, grusning og saltning til glatføre bekæmpelse, havsprøjt (som tørrer ud til saltpartikler), vulkaner, vegetation (pollen), dækog kørebaneslid, trafikskabt turbulens i gader, byggeri og industrielle aktiviteter. Disse partikler har en kort levetid, idet de pga. deres vægt kun holder sig svævende i kortere tid. Tjærestoffer (PAH): PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) dækker over en gruppe på mere end 100 stoffer. Stofferne blev først fundet som bestanddele af kultjære og sod, hvorfor de også kaldes tjærestoffer. De vigtigste kilder til luftforurening med PAH er røg fra boligopvarmning, herunder i særlig grad fra træfyring. Hertil kommer udledning fra trafikken, kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og en lang række industrielle processer. PAH forurening i forbindelse med olieudslip fra skibe og boreplatforme kan også være en kilde. Endelig kan tobaksrøg være en betragtelig kilde til PAH, ikke mindst indendørs. PAH og en lang række stoffer, der dannes fra PAH, bindes til partikler i luften. De kan forurene afgrøder og jordmiljøet ved nedfald fra atmosfæren. 19

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Renere luft den danske indsats

Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Indhold 3 Forord 4 Et problem med voksende dimensioner 7 Fra udslip til skader 1 Dansk miljøregulering 12 Dansk energipolitik 14 Svovl og

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder.

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 670 Offentligt Deltagere: Miljø- og fødevareudvalget Praktik: Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30, Christiansborg Talens

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21. juni 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

3.1 Udledninger fra transportsektoren

3.1 Udledninger fra transportsektoren Miljø og trafik 36 Miljø og trafik 3. Miljø og trafik Flere niveauer af miljøpåvirkning Transport bidrager til belastning af miljøet på flere niveauer: støj- og lugtgener, landskabspåvirkning, færdselsårer

Læs mere

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK. Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

NO x /NO 2 forureningen i Danmark

NO x /NO 2 forureningen i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV). Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi

Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere