Luftforurening med partikler
|
|
- Michael Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har gennem de seneste 4 år gennemført en række projekter omkring luftforurening med partikler som en del af regeringens Miljø og Sundhedsindsats. Der er i alt anvendt 14 mill. kr. Den vigtigste bidrag er blevet leveret af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som har kortlagt forureningen gennem et omfattende måle- og analyseprogram. Der er desuden gennemført en række projekter, der har undersøgt sundhedsmæssige effekter og mulige modtiltag. Dette notat gennemgår en række af de vigtigste resultater. Hvad er luftforurening med partikler Luftforurening med partikler er et resultat af emissioner (udledning til luften), spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser. Lave kilder (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning) giver anledning til høj lokal luftforurening, og sådanne kilder i byområder vil derfor medføre relativ stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder (f.eks. kraftværker) fortyndes betydeligt, før den når jordoverfladen og giver derfor ikke anledning til væsentlig eksponering af befolkningen i Danmark, men bidrager til den generelle baggrundsforurening i Europa. Tilsvarende påvirkes Danmark i betydelig grad af forureningen fra det øvrige Europa. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften, f.eks. jordstøv, salt fra havet og skovbrande. Partikler fra naturlige kilder er generelt større og anses for at have færre sundhedseffekter end menneskeskabte forbrændingspartikler. Almindeligvis anvendes begreberne PM 10, der omfatter partikler op til 10 µm (1/1000 mm) i diameter, og PM 2,5, der omfatter partikler op til 2,5 µm i diameter. Ultrafine partikler og nanopartikler er partikler under 0,1 µm. De dannes ved høj temperatur, f.eks. i forbrændingsmotorer, kraftværkskedler eller industrielle processer. En del af de ultrafine partikler er sodpartikler, som primært stammer fra dieseldrevne biler og brændeovne. Disse partikler har typiske størrelsen 0,08-0,1 µm, og trænger dybt ned i lungerne. En række undersøgelser har vist, at sodpartikler med deres indhold af mange forskellige kemiske forbindelser er særligt sundhedsskadelige.
2 2 De fine partikler (under 2,5 µm) kan holde sig svævende i flere uger og dermed transporteres over adskillige tusinde kilometer. Som følge af fysiske og kemiske processer i atmosfæren indeholder disse partikler en stor andel af ammoniumsulfat og ammonium-nitrat. Sulfat og nitrat stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser (udsendt som SO 2 og NO x ), mens ammonium hovedsageligt stammer fra landbrugets udslip af ammoniak. Som følge af et lavere indhold af svovl i brændstoffer i Europa og indførslen af afsvovling på kraftværker kan man se et betydeligt fald i partiklernes svovlindhold gennem de seneste år. Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer, f.eks. jord- og vejstøv ophvirvlet af vinden, grusning og saltning til glatføre bekæmpelse, havsprøjt (som tørrer ud til saltpartikler), vulkaner, vegetation (pollen), dæk- og kørebaneslid, trafikskabt turbulens i gader, byggeri og industrielle aktiviteter. Disse partikler har en kort levetid, idet de pga. deres vægt kun holder sig svævende i kortere tid. Partikelforureningen og dens sundhedsmæssige konsekvenser Partikelforureningen har længe været kendt som sundhedsskadelig, især i forhold til luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme, og meget tyder på, at de små partikler udgør det alvorligste sundhedsproblem i relation til luftforurening. I forbindelse med indsatsen inden for Miljø og Sundhed har det været vigtigt at opnå en større viden om eksponering og de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforureningen for danske forhold, og opnå en øget forståelse for, hvilke befolkningsgrupper der især er i risiko og årsagen til dette. Der er på nuværende tidspunkt afsluttet 3 projekter der beskæftiger sig med dette område, mens 2 projekter stadig pågår. Times Series Study of Air Pollution and Health Effects in COPSAC Children Projektet er udført af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har undersøgt sammenhænge mellem daglig luftforurening i Københavnsområdet og hvæsende vejrtrækning hos 411 børn fulgt fra fødslen og til 18- månedersalderen. Børnene havde alle arvelig risiko for at udvikle astma og an-
3 3 dre allergiske sygdomme. Undersøgelsen fandt, at høj luftforurening målt ved Jagtvej og på H.C. Andersens Boulevard var sammenfaldende med, at flere af de børn, der boede i det centrale København, havde hvæsende vejrtrækning i de følgende dage. Blandt børn der boede længere fra Københavns centrum, var der en meget svagere sammenhæng mellem luftforurening og symptomer. Luftvejssymptomerne var især knyttet til de målte niveauer af kulilte og kvælstofoxider (NO X ), som helt overvejende stammer fra trafik. Der var også sammenhæng med de målte niveauer af PM 10 og ultrafine partikler, men mindre udtalt. Eksponering for ultrafine partikler fra trafikken i København Projektet blev udført af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Ved hjælp af personbåret måleudstyr blev eksponeringen for ultrafine partikler målt hos en række forsøgspersoner i København over en periode på i alt 8 dage. I 5 af forsøgsdagene cyklede forsøgspersonerne en strækning på ca. 20 km langs stærkt trafikerede veje i myldretiden. Efter hver måledag blev der taget blodprøver til bestemmelse af antallet af DNA-skader i hvide blodlegemer. Forsøget viste, at øget udsættelse for ultrafine partikler under cykling i myldretiden i København medførte et markant øget antal DNA-skader i hvide blodlegemer. Effekten på hvide blodlegemer af ultrafine partikler fra trafikken i udemiljøet viste sig endvidere at være ca. 3 gange større end effekten, af tilsvarende dosis af ultrafine partikler i indemiljøet. Gennem projektet har man udviklet en metode til måling af personlig eksponering med ultrafine partikler, og belyst i hvilke situationer forsøgspersonerne udsættes for ultrafine partikler i dagligdagen, samt fundet en relevant biologisk effekt-markør i form af DNA-skader i hvide blodlegemer i forbindelse med kort tids eksponering. Projektet er det første af sin art også i international sammenhæng. DNA-skader i blodet kan ikke i sig selv betragtes som en sundhedsskadelig effekt, og projektet kan således ikke anvendes i forbindelse med en egentlig risikovurdering. Effekterne på blodet peger dog på, at ultrafine partikler medfører et biologisk respons, og at dette muligvis kan spille en rolle for de sundhedsskadelige effekter, som vi ved partikelforureningen har. The indoor and outdoor concentrations of particulate air-pollution and PAHs in different size fractions and assessment of exposure and health impacts in the Copenhagen population Projektet blev udført af Arbejdsmiljøinstituttet i København og har målt forskellige partikelstørrelser og PAH-niveauer (tjærestoffer) i udeluften i København dels i bybaggrund og dels ved en trafikeret vej (Jagtvej) gennem 15 uger. I tilsva-
4 4 rende perioder er der endvidere målt indendørs i en ubeboet 3. sals lejlighed på Jagtvej for at sammenligne ude- og indeniveauerne. Resultaterne viser, at der er sammenhæng mellem ude- og indeniveauerne. Niveauerne af tjærestoffer udendørs ved bopælen har betydning for niveauerne indendørs, hvor der dog også kan måles bidrag fra indendørs kilder. Såfremt de seneste dosis-responssammenhænge for partikler fra udenlandske befolkningsundersøgelser anvendes på dette materiale for udemålinger, vurderes det, at partikelforureningen ved de angivne niveauer årligt kan medføre ca. 780 ekstra for tidlige dødsfald, hvilket svarer til en reduceret middellevetid på ca. ½ år. Partikelforureningen giver endvidere anledning til ca flere hospitalsindlæggelser på grund af hjertekarsygdomme og luftvejsproblemer per 1 million københavnere. Dette er i overensstemmelse med tidligere vurderinger. Hertil skal bemærkes, at ud fra en gennemsnitsbetragtning er det kun 5-10% af partikelforureningen, som københavnerne udsættes for, der stammer fra danske kilder. Ud fra PAH-indholdet, målt som B(a)P, beregnes ti ekstra kræfttilfælde blandt 1 million københavnere over en 70-årig periode, og indholdet af tjærestoffer alene anses kun at have en ringe betydning for partiklernes kræftfremkaldende effekt. Projektet har givet øget viden om, hvorledes variationer i partikelniveauerne udendørs ved bopælen og i bybaggrunden har betydning for befolkningens udsættelse indendørs. Den mere detaljerede viden om niveauerne ude og inde af tjærestoffer er ny. De beregnede sundhedsskadelige effekter bekræfter tidligere beregninger mht. omfanget af effekter. Karakterisering af partikelforureningen I det følgende gives et kort resumé af de målinger og analyser DMU har gennemført. Emissioner af partikler Trafikkens bidrag til de samlede partikelemissioner i Danmark udgør en væsentlig andel. Andre mobile kilder, som også bidrager med en stor andel, er især traktorer samt landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også tog, indenlandske færger, fiskerbåde og andre indenlandske skibe er med i denne kategori. Individuel
5 opvarmning er en anden stor post, hvoraf knap 90 pct. af partikeludslippet skønnes at stamme fra brændeovne. 5 Luften i Danmark er desuden påvirket af kilder i det øvrige Europa. Den samlede emission i Europa er af størrelsesordenen 100 gange større end de danske emissioner og vil derfor påvirke den danske luftkvalitet i væsentlig grad. Landbrug 25% Kraftværker, fjernvarmeværker, raffinaderier 4% Forbrænding, husholdninger 36% Andre mobile kilder og arbejdsredskaber 13% Vejtransport 17% Udvinding af fossile brændsler 1% Forbrænding, handel og service 1% Industri 3% Figur 1. Relative emissioner af PM10 fra danske menneskeskabte kilder opgjort for år Partikelforurening fra trafikken Danmarks Miljøundersøgelser har udført omfattende undersøgelser af partikelforureningen fra trafikken. Formålet har været at bestemme trafikkens forskellige bidrag til partikelforureningen, som bl.a. dannede grundlag for beregninger af befolkningens eksponering med partikler. Trafikkens bidrag til PM 2,5 skyldes først og fremmest sodpartiklerne i udstødningen fra dieselbiler, men i takt med at miljøkravene til dieselbiler skærpes spiller partikler fra dæk og bremser fra alle type køretøjer en større og større rolle. Almindelige benzinbiler bidrager også til PM 2,5 med partikler fra bremseslid, samt fra dæk- og vejslid. Bremsepartiklerne er væsentligt større end sodpartiklerne, men de har stadig en størrelse, der gør, at de vil kunne afsættes dybt i lungerne. De har desuden et højt indhold af mere eller mindre toksiske metaller.
6 6 Partikler fra bremser og udstødning udgør tilsammen ca. 1/3 af PM 10 fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard. Resten skyldes vejstøv (herunder også støv, der stammer fra dækslid) og vejsalt og baggrundsforureningen Grov Fin Trafik PM10 (µgm-3) % 31.1% 20.5% % 1 4.3% 11.9% 0 3.9% 3.2% Udstødning Bremser Vejstøv Vejsalt Figur 2. Trafikkens bidrag på H.C. Andersens Boulevard i København. Den lyse gråtone viser koncentrationen af PM 2,5, mens lys+mørk viser PM 10. Fra 1985 til 2002 er udslippet af udstødningspartikler fra vejtrafikkens faldet med 30%, mens udslippet af slidrelaterede partikler er steget med 43% i samme periode i takt med stigningen i trafikarbejdet. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden midten af 1990 erne pga. skærpede emissionsnormer i EU og dermed i Danmark. Andelen af slidrelaterede partikler forventes fortsat at stige fremover, som følge af det stigende trafikarbejde. De seneste års stigende salg af dieselpersonbiler har desuden medført, at det samlede udslip af partikler fra personbiler er øget. Målinger af partikelantal viser, at partiklerne i størrelsesområdet < 0,1 µm (de såkaldte ultrafine partikler) er absolut dominerende. Nogle af partiklerne er sodpartikler, men de mindste, som også er de fleste, er kondensater af svovlsyre og halvflygtige organiske forbindelser, bl.a. brændstof og smøreolie, som også bidrager til metalholdige askepartikler. Nanopartikler (< 0,03 µm), der udsendes fra både dieselkøretøjer og ældre benzinbiler, bidrager meget til partikelantallet,
7 7 men deres bidrag til PM 10 /PM 2,5 er meget lille. For de moderne dieselbiler med oxiderende katalysator (fx. taxier) er PM 10 /PM 2,5 bidraget så godt som nul, fordi partiklerne er væsentligt mindre i størrelse end de tilsvarende fra dieselbiler uden katalysator. Partikler fra brændeovne I Danmark er antallet af brændeovne og -kedler steget i løbet af de seneste år bl.a. pga. de højere priser på olie og el. Danmarks Miljøundersøgelser har gennemført undersøgelser af betydningen af brændeovne og -kedler for partikelforureningen i Danmark. Undersøgelserne omfattede emissioner af partikler fra brændeovne og -kedler samt målinger af partikelniveauer i et boligområde med mange brændeovne. Træfyrede anlæg i husholdninger (brændeovne og kedler) har vist sig at være en vigtig kilde til udslip af partikler i Danmark. På trods af, at træ kun udgør ca. 20% af husholdningernes brændselsforbrug, stammer 93% af husholdningernes udledning af fine partikler (PM 2,5 ) fra denne kilde. Den seneste opgørelse fra DMU over partikeludslippet i Danmark viser, at der udsendes ca tons små partikler fra husholdningernes forbrænding af træ, hvilket næsten er halvdelen af det totale udslip af PM 2,5 i Danmark. Brændefyring forurener langt mere med fine partikler end både anlæg, der producerer fjernvarme, og små olie- og naturgasfyrede kedler. For eksempel er partikeludslippet pr. indfyret energienhed fra husholdningers forbrænding af træ ca. 600 gange større end udslippet fra kulfyrede kraftværker og ca. 250 gange større end for kraftvarmeværker, der anvender træ og affald. Målinger af luftforurening i et kvarter med brændeovne DMU har gennemført to målekampagner i vintrene 2002 og 2003/4. Målingerne blev foretaget i et rækkehusområde i Gundsømagle, en by med ca indbyggere. Målestedet blev valgt som et typisk boligkvarter med mange brændeovne. Målinger af partikelmasse viser som nævnt, at bidraget fra brændeovne hovedsageligt består af fine partikler PM 2,5. Målingerne i København viste en døgnvariation, der fulgte trafikintensiteten i løbet af dagen. I brændeovnsområdet var døgnvariationen anderledes, med højere niveauer om aftenen end på trafikerede gader i København pga. lokal fyring i brændeovne og fyr. Der var en gennemsnitligt forøget PM 2,5 koncentration på ca. 4 µg/m3 i brændeovnskvarteret gennem
8 8 en vinterperiode. Dette svarer til trafikkens bidrag til PM 2,5 på fortovet ved en tæt befærdet gade. Resultaterne viser, at det største bidrag til PM 2,5 kommer fra langtransporteret luftforurening. Trafikkens bidrag til PM 2,5 i området er lavt, undtagen på enkelte dage. Afbrænding af træ giver et lille bidrag til PM 2,5 i hele perioden, men på dage med koldt og vindstille vejr er bidraget betydeligt. Endvidere viser beregningerne, at de største kilder til kulstof i partiklerne (sodpartikler) i brændeovnskvarteret er afbrænding af træ og trafik. Modelberegninger viser, at brændeovne kun bidrager ganske lidt til den samlede forurening med PM 2,5 i luften i Danmark (ca. 2 %). Brændeovnspartiklerne formodes dog at udgøre en større andel af den del af PM 2.5, der består af sod- og tjærepartikler (kulstof/pah er), som menes at bidrage betydeligt til partikelforureningens sundhedsskadelige effekter. Udsættelse for partikelforurening DMU s luftkvalitets- og eksponeringsmodeller er under projektet udviklet til at omfatte partikler, og kan fx. bruges til at belyse effekten af planlagte emissionsbegrænsende foranstaltninger. Modellerne er blandt andet anvendt til at give en foreløbig vurdering af effekten af indførelse af miljøzoner i København. Der er gennemført beregninger af luftkvaliteten mht. partikelantal (ultrafine partikler), PM 2,5 og PM 10 for situationen i 2003 og et scenarium, hvor det er forudsat at alle lastbiler inden for den foreslåede miljøzone har partikelfiltre. I beregningerne forudsættes det, at filterne kan reducere partikler fra udstødningen med 80%. Effekten af en miljøzone er begrænset for koncentrationen af PM 2,5 og PM 10 i bybaggrunden, idet PM 2,5 og PM 10 reduceres med maksimalt 2%. For antalskoncentrationen af partikler forventes en reduktion på 10-25% i luften indenfor miljøzonen. Beregninger er ligeledes gennemført for 139 gader. Den gennemsnitlige reduktion i gaderne er 4% og 6% for henholdsvis PM 10 og PM 2,5 og 13-20% i antallet af partikler ved introduktion af partikelfiltre på alle tunge køretøjer. Som demonstration er gennemført en samfundsøkonomisk vurdering af indførelse af partikelfiltre på tunge køretøjer i miljøzonen. En sådan vurdering baserer sig på ændringen i luftkvalitet og befolkningseksponering, som følge af partikelfiltre. Denne vurdering har taget udgangspunkt i PM 2,5, hvor der er veldokume n- terede faktorer for helbredseffekterne. Omkostningen ved miljøzonen er anslået
9 9 til ca. 80 mio. kr. årligt, mens de positive sundhedseffekter er beregnet til ca. 160 mio. kr. årligt. Det velfærdsøkonomiske overskud udgør dermed ca. 80 mio. kr. om året 1. Beregningen viser, at en miljøzone på årsbasis kan forebygge ca. 90 for tidlige dødsfald i hovedstaden. En fuldstændig analyse af konsekvenserne af mulig indførelse af miljøzoner i København vil blive foretaget, når data og forudsætninger ved indførelse af miljøzone foreligger. 1 Med anvendelse af Transport- og Energiministeriets leveårsbaserede metode til opgørelse udgør gevinsterne ved miljøzonen 114 mio. kr. og overskuddet 34 mio. kr. på årsbasis.
Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereKilder til partikler i luften
Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mere14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening
14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereTil. Esbjerg Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. september 2010 PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY
Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Rapport Dato september 2010 PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY PARTIKLER I UDELUFT FRA TRAFIKKEN, ESBJERG BY Dato 2010-09-27 Udarbejdet af Stig Schmidl Søbjerg,
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs merePartikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0
Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereLuftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast
Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereLuftforurening med partikler i Danmark
Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og
Læs mereVurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter
Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København
Læs mereVelkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål
Aftenens program Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål Pause med kaffe. 3) Luftforurening fra
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mere2.3 Lokale effekter af luftforurening
2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereMålinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn
Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs merePartikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereVejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark
AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks
Læs mereDanske kilder til sodpartikler
AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
Læs merePræsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.
Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSundhedsskader fra små partikler i byluft
Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs merePartikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Læs mereLuftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro
Luftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro Udarbejdet af: Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, luftkvalitet. Ann Sofie Møberg, projektkoordinator, luftkvalitet. Det Økologiske Råd, Kompagnistræde
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereBrændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs mereOrientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU 7. februar 2019 Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til
Læs merePartikelfiltre på tunge køretøjer
Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen
Læs mereTag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?
Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereDer skal laves løbende kontrol af effekt af filtre og forurening fra køretøjer.
Opsamling på debat om luftforureningen fra trafikken i City den 14. november 2017, hos Miljøpunkt Indre By & Christianshavn i samarbejde med Det Økologiske Råd Gruppe 1, ved Birgitte Kehler Holst (Å) Det
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereFyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten
Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereTitel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
Læs mereLuftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereLuft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole
Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereHelbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører
Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører af pejse og brændeovne Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereMiljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs mereCase study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology
Læs mere