Alternativ behandling i Danmark brug, brugere og årsager til brug
|
|
- Erik Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 682 lukker eventuel somatisk årsag til symptomerne. Psykosociale risikofaktorer, der kan virke såvel initierende som vedligeholdende, bør identificeres, og intervention bør iværksættes, hvor det er muligt. Hvis tilstanden tillader det, afventes effekten af dette 1-2 uger, inden mere specifik depressionsbehandling evt. påbegyndes. SummaryMerete prognosis and risk Juul factors Sørensen with a & focus Per Hove on the Thomsen:Depression differences from depression in children in adults. and adolescentsugeskr Læger 2005;167:####-####This article reviews the recent literature on depression in children and adolescents. We describe the current knowledge about clinical presentation, epidemiology, Korrespondance: Merete Juul Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital, DK-8240 Risskov. mjs@buh.aaa.dk Antaget: 17. maj 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Artiklen bygger på en større gennemgang. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne. Litteratur 1. Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British child and adolescent mental health survey 1999: the prevalence of DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2003;42: Ryan ND, Williamson DE, Iyengar S et al. A secular increase in child and adolescent onset affective disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1992;31: Weiss B, Garber J. Developmental differences in the phenomenology of depression. Dev Psychopathol 2003;15: Sorensen MJ, Nissen JB, Mors O et al. Age and gender differences in depressive symptomatology and comorbidity: an incident sample of psychiatrically admitted children. J Affect Disord 2005;84: Kovacs M. Gender and the course of major depressive disorder through adolescence in clinically referred youngsters. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2001;40: Lewinsohn PM, Rohde P, Seeley JR. Major depressive disorder in older adolescents: prevalence, risk factors, and clinical implications. Clin Psychol Rev 1998;18: Kovacs M, Feinberg TL, Crouse-Novak M et al Depressive disorders in childhood. II. A longitudinal study of the risk for a subsequent major depression. Arch Gen Psychiatry 1984;41: Birmaher B, Williamson DE, Dahl RE et al. Clinical presentation and course of depression in youth: does onset in childhood differ from onset in adolescence? J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2004;43: Rice F, Harold G, Thapar A. The genetic aetiology of childhood depression: a review. J Child Psychol Psychiatry 2002;43: Kaufman J, Martin A, King RA et al. Are child-, adolescent-, and adultonset depression one and the same disorder? Biol Psychiatry 2001;49: Alternativ behandling i Danmark brug, brugere og årsager til brug ORIGINAL Centerchef MEDDELELSE Helle Langhoff Lønroth & forskningsmedarbejder Ola Ekholm Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), Århus, og Statens Institut for Folkesundhed, København Resume Introduktion: Artiklens formål er at undersøge: 1) brugen af alternativ behandling i den danske befolkning, 2) evt. sammenhænge mellem brug af alternativ behandling og forskellige socioøkonomiske variabler samt 3) årsager til brug af alternativ behandling. Materiale og metoder: Dataene stammer fra sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2003 og omfatter en stikprøve på danske statsborgere på 18 år eller derover. I alt blev der opnået interview med personer (65%). Dataene er analyseret ved multivariat logistisk regressionsanalyse. Resultater: 20,1% havde brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Massage, osteopati og andre manipulatoriske terapier (9,5%), zoneterapi (7,6%) og akupunktur (5,1%) var de mest benyttede alternative behandlingsformer inden for det seneste år. En større andel kvinder end mænd havde brugt alternativ behandling inden for det seneste år, og de årige var den aldersgruppe, der havde den største andel af brugere. Andelen, der har brugt alternativ behandling, stiger med uddannelsesniveau frem til års uddannelse, hvorefter den aftager. Behandling af milde symptomer/lidelser og forebyggelse/øget velvære er de hyppigst angivne årsager til brugen af alternativ behandling. Flere kvinder end mænd begrunder deres brug af alternativ behandling med ønsket om dels at tage aktivt del i egen helbredelse og dels at mindske risikoen for bivirkninger ved lægemidler/anden behandling. Konklusion: Undersøgelsen viser, at brugen af alternativ behandling ikke er udtryk for et kortvarigt lune, men er fortsættelsen på en trend, der ikke synes at stagnere. Interessen for alternativ behandling har været stigende igennem de seneste årtier. Det gælder såvel i offentligheden som i det politiske system. Studier viser, at 20,3-48,5% af den voksne befolkning i den industrialiserede verden har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år [1-8]. Eisenberg et al [3] fandt, at forbruget af alternativ behandling inden for det seneste år steg fra 33,8% i 1990 til 42,1% i Denne stigning betød, at antallet af besøg hos alternative behandlere i USA i 1997 skønnedes at overstige antallet af besøg hos de praktiserende læger (primary care physicians). Tilsvarende oplysninger findes ikke for Danmark, men det skønnes, at den økonomiske betydning af alternativ behandling er mindre end betydningen af konventionel behandling [9]. Den stigende brug af alternativ behandling øger interessen fra offentligheden, læger og politikere for at få uddybende viden dels om udbredelsen af disse behandlingsformer, dels om, hvor-
2 683 Tabel 1. Brug af alternativ behandling nogensinde i 1987, 1994, 2000 og 2003 og inden for det seneste år i 2003 blandt 18+-årige (%). Brugt nogensinde Brugt seneste år Behandling Zoneterapi ,2 15,2 20,5 22,7 7,6 Akupunktur ,9 6,8 11,4 16,2 5,1 Healing/clairvoyance ,0 3,1 Homøopati ,0 1,1 Ernæringsterapi ,4 1,0 Massage, osteopati og andre manipulatoriske terapier.. 5,3 9,3 15,6 16,5 9,5 Visualisering ,5 0,6 Kraniosakral terapi ,7 1,3 Heilpraktik ,9 0,3 Biopati ,6 0,5 Kinesiologi ,3 0,9 Bachs blomsterterapi ,3 0,6 Naturmedicin, f.eks. homøopati ,6 8,0 13,3 Afspænding ,5 3,9 5,0 Vejledning vedr. kost mv.... 1,9 2,6 4,4 Håndspålæggelse ,8 0,9 1,5 Magnetiske strygninger ,2 1,8 2,2 Healing ,9 2,6 4,5 Hypnose ,7 1,3 1,5 Psykoterapi ,7 Andet ,5 3,1 4,7 3,4 1,6 I alt 23,6 33,5 44,7 40,2 20,1 Antal svarpersoner vidt der er tale om et kortvarigt lune eller en mere langvarig trend. I 1992 oprettede den amerikanske kongres således Office of Alternative Medicine som en enhed under det amerikanske sundhedsministerium. Office of Alternative Medicine havde i 1992 en bevilling på 2 mio. USD og blev i 1999 omdannet til National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM). NCCAM s budget er i 2005 på 121,1 mio. USD. I december 1998 besluttede det danske folketing at oprette Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). Centeret begyndte sit arbejde i 2000 og har en årlig bevilling på ca. 4 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. uddeles til forskningsprojekter. ViFAB har dog flere gange fået tildelt ekstrabevillinger til uddeling til forskningsprojekter, senest 10 mio. kr. i Endelig blev der efter initiativ af Norges Forskningsråd i 2000 oprettet et Nasjonalt forskningssenter innen komplementær og alternativ medisin (NAFKAM) for perioden Centeret har til formål at stimulere, udføre og koordinere norsk forskning på området. Formålet med denne artikel er at belyse udbredelsen og udviklingen af brugen af alternativ behandling i Danmark. Herunder at undersøge: 1) brugen af alternativ behandling i den danske befolkning i perioden , 2) evt. sammenhænge mellem brug af alternativ behandling og køn, alder, samlivsstatus og skole-/erhvervsuddannelse samt 3) årsager til brug af alternativ behandling. Materiale og metoder Datamateriale Dataene stammer fra Statens Institut for Folkesundheds (SIF) nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2003, hvor hovedformålet var at indsamle data til et amerikansk forskningscenter om, hvor belastende forskellige sygdomme vurderes at være. Dataindsamlingen er foregået ved besøgsinterview fra ultimo maj til primo september. Umiddelbart før dataindsamlingen fik de udtrukne personer tilsendt et introduktionsbrev. Det blev i introduktionsbrevet præciseret, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonen var sikret fuld anonymitet. Den samlede stikprøve omfatter danske statsborgere på 18 år eller derover. I alt blev der opnået interview med personer (65%). Brugen af alternativ behandling (nogensinde og inden for det seneste år) er belyst ved, at svarpersonerne er blevet stillet spørgsmålet:»har De nogensinde gjort brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og f.eks. benyttet nogle af de behandlere/behandlingsformer, som står på dette kort?«svarmulighederne en række forskellige alternative behandlingsformer fremgår af Tabel 1. De, som nogensinde har gjort brug af alternativ behandling, blev spurgt:»benytter De alternativ behandling primært med henblik på?«de mulige svarkategorier fremgår af Tabel 2. Endvidere blev svarpersonerne stillet spørgsmålet:»hvorfor bruger De alternativ behandling?«og et kort blev forevist, hvor en række forskellige årsager var angivet. Det var muligt at angive flere årsager til, at man bruger alternativ behandling. Svarmulighederne fremgår af Tabel 3. Brugen af alternativ behandling er også belyst i sundhedsog sygelighedsundersøgelserne i 1987 [10], 1994 [11] og 2000 [12]. Dog er de alternative behandlingsformer, der belyses i sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og i indeværende undersøgelse, ikke helt identiske (Tabel 1). Den anvendte klassifikation af uddannelse, International Standard Classification of Education (ISCED), viser det samlede antal Tabel 2. Primært formål med brug af alternativ behandling. Spørgsmålet er stillet til alle svarpersoner, der har svaret, at de nogensinde har gjort brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen (%). Alder, år Formål I alt Behandling af milde symptomer/lidelser Forebyggelse af sygdom/ øget velvære Behandling af alvorlige symptomer/lidelser Lindring af kronisk lidelse Andet I alt Antal svarpersoner
3 684 års uddannelse en person har gennemgået fra skolestart til afslutning af erhvervsuddannelsen [13]. Den store fordel ved denne klassifikation er, at den kan bruges til internationale sammenligninger. Statistik Multivariat logistisk regressionsanalyse er brugt til at undersøge korrelationen mellem forskellige sociodemografiske variabler og brug af alternativ behandling. Ved hjælp af Hosmer & Lemeshow Goodness of Fit-testen blev den statistiske models brugbarhed sikret. SAS version 8.02 blev anvendt til den statistiske databehandling. Definition af alternativ behandling Alternativ behandling er et relativt begreb i såvel historisk som kulturelt perspektiv [14, 15]. Begrebet»alternativ behandling«benyttes i denne undersøgelse om behandlingsformer, der er udført af behandlere uden for det offentlige sundhedssystem og uden offentligt tilskud. Er behandlingen således betalt over Sygesikringen, eller er interviewpersonen blevet henvist til behandlingen (skriftligt) af en læge eller af socialforvaltningen, medgår behandlingen ikke i nærværende undersøgelse. Kiropraktik med offentligt tilskud er derfor ikke inkluderet, og andre behandlingsformer som akupunktur, massage og ernæringsterapi dækker kun behandlinger foretaget af behandlere uden for det offentlige sundhedssystem og uden offentligt tilskud. Denne definition er brugt i SIF s sundheds- og sygelighedsundersøgelser og anvendes ligeledes af ViFAB. En lignende definition benyttes i USA af det statslige NCCAM [15]. For en mere uddybende diskussion af begrebet henvises til [14]. Resultater Brugen af alternativ behandling Forbruget af alternativ behandling fordelt på behandlingsformer er vist i Tabel 1. I alt har 40,2% af svarpersonerne i 2003 brugt alternativ behandling nogensinde, og 20,1% har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Det fremgår, at zoneterapi, akupunktur og massage/osteopati er langt de mest benyttede behandlingsformer. Herefter følger healing/clairvoyance, som 7% havde benyttet nogensinde, og 3,1% havde benyttet inden for det seneste år. Udvikling i brug af alternativ behandling Tabel 1 viser også udviklingen i brugen af de tre mest benyttede behandlingsformer, zoneterapi, akupunktur og massage/ osteopati, over en 16-årig periode. Zoneterapi er den mest benyttede alternative behandlingsform for så vidt angår brug nogensinde, med 9,2% i 1987 stigende til 22,7% i Akupunktur er den behandlingsform, der har haft den største stigning i brug nogensinde i samme periode, fra 2,9% til 16,2%, efterfulgt af massage/osteopati, hvor brug nogensinde var steget fra 5,3% i 1987 til 16,5% i Hvem bruger alternativ behandling En større andel kvinder end mænd har brugt alternativ behandling inden for det seneste år (Tabel 4). Således har kvinder i forhold til mænd 2,60 større odds for at have brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Brug af alternativ behandling er højest blandt de årige. Samlivsstatus har ikke nogen betydning for brug af alternativ behandling. Sammenlignet med personer med højst ti års uddannelse har personer med års uddannelse 1,86 større odds for at have brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Formål og begrundelser for brug af alternativ behandling De primære formål med brug af alternativ behandling er vist i Tabel 2, og heraf fremgår det, at behandling af milde symptomer/lidelser og forebyggelse af sygdom/øget velvære er de primære årsager til brugen af alternativ behandling. Således har 39% af dem, der nogensinde har brugt alternativ behandling, anvendt det til behandling af milde symptomer/lidelser og 22% til forebyggelse af sygdom/øget velvære. Data viste Tabel 3. Begrundelser for brug af alternativ behandling. Spørgsmålet er stillet til alle svarpersoner, der har svaret, at de nogensinde har gjort brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen (%). Begrundelse Mænd Kvinder I alt Alternativ behandling supplerer den behandling, jeg får i det almindelige sundhedsvæsen Familie og venner har anbefalet mig at bruge alternativ behandling Jeg har gode erfaringer med alternativ behandling Jeg ønsker at tage aktivt del i min helbredelse og føler, at jeg kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling Behandlingen i det almindelige sundhedsvæsen virker/virker ikke på mig Der er uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det almindelige sundhedsvæsen Jeg har en anden opfattelse af min sygdom, end lægen har Alternativ behandling giver spirituel mening Andet Antal svarpersoner
4 685 ingen kønsforskel i de primære årsager til brug af alternativ behandling, og derfor er det valgt kun at vise fordelingen opdelt på alder. De årige angiver i højere grad end de øvrige aldersgrupper behandling af milde symptomer/lidelser som primær årsag til brug af alternativ behandling. De årige angiver forebyggelse af sygdom/øget velvære, og de 67+-årige angiver behandling af alvorlige symptomer/lidelser i højere grad end de øvrige aldersgrupper. I Tabel 3 er begrundelserne for valg af alternativ behandling angivet. 39% af dem, der har brugt alternativ behandling nogensinde, angiver, at alternativ behandling er et supplement til behandlingen i det almindelige sundhedsvæsen. 29% angiver endvidere, at de har gode erfaringer med alternativ behandling, og 32% angiver, at familie og venner har anbefalet dem at bruge alternativ behandling. En markant højere andel af kvinderne (30%) end af mændene (14%) angiver, at de ønsker at tage aktivt del i deres helbredelse, og føler, at de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling. Tilsvarende angiver 16% af kvinderne mod 7% af mændene uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det almindelige sundhedsvæsen som årsag til valg af alternativ behandling. Diskussion Undersøgelsen viser, at brugen af alternativ behandling i Danmark har et tilsvarende omfang som i USA og de øvrige industrialiserede lande, hvor der er gennemført repræsentative undersøgelser. I disse undersøgelser oplyser 20,3-48,5% af den voksne befolkning, at de har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år [1-8]. I Danmark er det behandlingsformerne zoneterapi, akupunktur og massage/osteopati/andre manipulatoriske terapier, der er mest brugte. Andelen af voksne danskere, der nogensinde har benyttet disse tre alternative behandlingsformer, er steget i perioden Akupunktur er den behandlingsform, der har haft den største stigning i brugen såvel relativt som absolut. Stigningen kan skyldes en afsmittende effekt fra sundhedssektoren, hvor akupunktur i stigende grad benyttes af sundhedsfagligt personale, f.eks. til smertelindring i forbindelse med fødsler. Den tidlige organisering af zoneterapeuterne, og dermed skabelsen af en»fagidentitet«og tilgængelighed i forhold til brugerne, skønnes at have bidraget til den udbredte brug af zoneterapi allerede i 1987 og fastholdelse af positionen som den mest brugte alternative behandlingsform i Danmark gennem de seneste 16 år. Ud over en større brug af zoneterapi i Danmark bruger danskere stort set samme former for alternativ behandling som resten af den europæiske befolkning [9]. Det tilsyneladende fald i brugen af alternative behandlingsformer stemmer ikke overens med stigningen i brugen af de tre mest brugte behandlingsformer. Dette skyldes formentlig, at naturmedicin har været med på det kort, der blev forevist respondenterne i de tidligere undersøgelser, men ikke var det i Tabel 4. Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. 95% Odds- konfidens- % ratio interval Antal Køn (p<0,001) Mænd Kvinder ,60 (2,10-3,23) Alder, år (p=0,018) ,21 (0,77-1,91) ,69 (1,15-2,46) ,54 (1,08-2,20) Samlivsstatus (p=0,154) Gift Samlevende ,33 (0,99-1,79) 395 Enlig (separeret, skilt, enkestand) ,91 (0,65-1,28) 353 Enlig (ugift) ,30 (0,94-1,80) 417 Kombineret skole- og erhvervsuddannelse (p<0,001) -10 år år ,18 (0,85-1,65) år ,86 (1,38-2,49) år ,22 (0,87-1,70) 520 Forekomsten af brug af alternativ behandling inden for det seneste år er højest blandt kvinder og i aldersgruppen år. Andelen, der har brugt alternativ behandling øges med stigende antal års uddannelse frem til gruppen med års uddannelse, hvorefter andelen atter falder. Disse fund er i overensstemmelse med fundene i en tidligere dansk undersøgelse [6]. Tilsvarende tal (med undtagelse af uddannelse) gør sig gældende for USA. Eisenberg et al [3] fandt således, at brugen af alternativ behandling inden for det seneste år i USA i 1997 var mere udbredt blandt kvinder (48,9%) end blandt mænd (37,8%), at brugen af alternativ behandling var højest i aldersgruppen år (50,1%) og steg med stigende uddannelsesniveau. I en nyere amerikansk undersøgelse [1] fandt man tilsvarende resultater, når bøn og megavitaminterapi ikke medregnes som alternativ behandling. I to australske undersøgelser fandt man en højere brug af alternativ behandling i aldersgrupperne år [7] og år [8]. I 1993 [7] fandt man ingen forskel i brugen af alternativ behandling mellem mænd (19,7%) og kvinder (20,9%), men i 2000 [8] var der sket en signifikant stigning i brugen af alternativ behandling blandt kvinder (kvinder 26,4%, mænd 20,1%). Forskellen mellem danske kvinders og danske mænds brug af alternativ behandling kommer ligeledes til udtryk i de begrundelser, der angives for brugen af alternativ behandling. Således angiver 30% af kvinderne, at de ønsker at tage aktivt del i helbredelsen og føler, at de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling. Kun 14% af mændene angiver denne årsag. Kvindernes højere fokus på helbred og egen indsats genfindes også generelt i deres holdning til sundhed og deres indsats for at bevare eller forbedre helbredet [16]. Tilsvarende
5 686 angiver 16% af kvinderne uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det almindelige sundhedsvæsen som årsag til valg af alternativ behandling, mod kun 7% af mændene. Der er en lige stor andel kvindelige (40%) og mandlige (38%) brugere af alternativ behandling, som opfatter det som et supplement til den behandling, de får i det almindelige sundhedsvæsen. En begrænsning ved dette studie er, at det kun har været muligt at følge udviklingen i andelen af danskere, der oplyser, at de nogensinde har brugt alternativ behandling. Dette skyldes, at der i de tidligere gennemførte sundheds- og sygelighedsundersøgelser ( ) ikke er oplyst, hvilke alternative behandlingsformer man har brugt inden for det seneste år. I denne undersøgelse har vi belyst brugen og udviklingen i brugen af alternativ behandling i Danmark og fundet, som i tilsvarende undersøgelser i andre lande [3, 5, 8, 17, 18], at brugen af alternativ behandling ikke er udtryk for et kortvarigt lune, men er fortsættelsen på en trend, der ikke synes at stagnere. SummaryHelle Langhoff Lønroth & Ola Ekholm:Complementary and alternative medicine in Denmark: its prevalence and motives for useugeskr Læger 2006;168:####-####Introduction: The purpose of this study was to examine the use of complementary and alternative medicine (CAM) in Denmark, possible associations between the use of CAM and various socio-economic variables, and motives for the use of CAM. Materials and methods: Our data derived from the Danish Health and Morbidity Survey, The sample consisted of 4,000 Danish citizens aged 18 years or older, of whom 2,593 (65%) completed the interviews. Multivariate logistic regression analysis was used to examine the association between the use of CAM and various socio-economic variables. Results: The survey revealed that 40.2% had ever used CAM and 20.1% had used CAM within the last year. Of those reporting having used CAM ever, reflexology (22.7%), massage/osteopathy/other manipulative techniques (16.5%) and acupuncture (16.2%) were the most frequently used. The use of CAM was more common among women than men, among people aged years and among people with years of education. There was no association between marital status and CAM. Thirty-nine percent of those having ever used CAM stated that CAM is a supplement to the treatment received in the conventional Danish health care system. CAM was used mainly to treat mild symptoms/diseases (39%) and as prevention or for increased well-being (22%). More women than men stated that they wished to take an active part in their own treatment (30% versus 14%) and cited the unwanted side effects of conventional medicine (16% versus 7%) as a motive for using CAM. Conclusion: This study shows that the use of CAM is not a hot trend but the continuation of a trend that shows no signs of slowing down. Korrespondance: Helle Langhoff Lønroth, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), Jens Baggesensvej 90, 2., DK-8200 Århus N. hlo@vifab.dk Antaget: 16. juni 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelser: Forfatterne takker Lisbeth Ørtenblad for væsentligt bidrag til planlægningen og udviklingen af spørgeguiden. Litteratur 1. Barnes P, Powell-Griner E, MacFann K et al. Complementary and alternative medicine use among adults: United States CDC Advance Data Report #343, May 27, Eisenberg D, Kessler R, Foster C et al. Unconventional medicine in the United States prevalence, costs and patterns of use. N Engl J Med 1993;328: Eisenberger D, Davis R, Ettner S et al. Trends in alternativ medicine use in the United States, : results of a follow-up National Survey. JAMA 1998;280: Astin JA. Why patients use alternative medicine: results of a national study. JAMA 1998;279: Kessler RC, Davis RB, Foster DF et al. Long-term trends in the use of complementary and alternative medical therapies in the United States. Ann Intern Med 2001;135: Kjøller M. Alternativ behandling. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002: MacLennan AH, Wilson DH. Prevalence and cost of alternative medicine in Australia. Lancet 1996;347: MacLennan AH, Wilson DH, Taylor AW. The excalationg cost and prevalence of alternative medicine. Prevent Med 2002;35: Johansen H. Alternativ behandling i Europa. alternativ_behandling_i_europa /juni Rasmussen NK, Groth MV, Bredkjær SR et al. Sundhed og sygelighed i Danmark København: DIKE, Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udvikling siden København: DIKE, Kjøller M, Rasmussen NK, red. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Kjøller M. Klassifikation af udvalgte variabler. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002, Bilag A: ViFAB. Hvad er alternativ behandling? hvad_ er_alternativ_behandling /juni NCCAM. What Is Complementary and Alternative Medicine (CAM)? nccam.nih.gov/health/whatiscam /maj Lissau I. Indsats for at bevare eller forbedre helbredet. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002: Eklöf M. Allt fler patienter söker alternativ och komplementär medicin en utmaning för framtidens hälso- och sjukvård. Läkartidningen 2001;98: Fisher P, Ward A. Complementary medicine in Europe. BMJ, 1994;309: Genoptræden af kernikterus hos nyfødte børn i Danmark ORIGINAL Kursusreservelæge MEDDELELSE Jesper Vandborg Bjerre & overlæge Finn Ebbesen Aalborg Sygehus Nord, Børneafdelingen Resume Introduktion: Kernikterus er en sjælden, men alvorlig komplikation i forbindelse med neonatal hyperbilirubinæmi. Undersøgelsens formål var at beskrive incidensen af tilstanden i Danmark, mulige årsager hertil og tiltag til at forebygge yderligere tilfælde i fremtiden. Desuden ved opfølgning at registrere senfølger for de berørte børn. Materiale og metoder: Alle børn i Danmark, der blev født til termin eller tæt på termin og havde symptomer på klassisk kernikterus i perioden , indgik i undersøgelsen. Resultater: I perioden fra 1977 til og med 1993 blev der ikke beskrevet tilfælde af kernikterus i Danmark, mens der i den efterfølgende periode fra 1994 til og med 2002 blev rapporteret om otte tilfælde. Medianen for højeste total bilirubinkoncentration i plasma var 667 µmol/l ( ). Ætiologien var kendt i to tilfælde (sferocytose og galaktosæmi), mens det i fire tilfælde muligvis kunne henledes til en AB0-blodtype-immunisering. I to tilfælde kendes årsagen ikke. Syv af børnene havde symptomer på kronisk bilirubin encefalopati. Et barn havde ikke sikre tegn på senfølger. Syv af børnene var drenge, og seks var danske. To børn døde. Konklusion: Incidensen af kernikterus i Danmark er stigende, som i resten af den vestlige verden. Dette sker efter en periode på mindst 20 år uden registrerede tilfælde. Ændrede holdninger og nedsat kendskab til alvorligheden af hyperbilirubinæmi er en
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereBrugen af alternativ behandling i Danmark
74 SYGDOMSMØNSTER Brugen af alternativ behandling i Danmark Ola Ekholm & Mette Kjøller Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 Denne artikel, som tidligere
Læs mereBrugen af alternativ behandling
Brugen af alternativ behandling i Danmark Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds og sygelighedsundersøgelse 2005 Ola Ekholm & Me
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereKapitel 3. Materiale og metode
Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereBefolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.
Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,
Læs mereLyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012
Lyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012 Metode Feltperiode: 21.25. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereSociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereSundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT
Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling
Læs mereKapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereProjekt Nordisk Kortlægning
Projekt Nordisk Kortlægning - brug af konventionelle og alternative behandlinger blandt medlemmer af de nordiske MS-forbund Resultatrapport Sommer 2014 Lasse Skovgaard Indhold 1. Indledning... 3 2. Metoder...
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBrug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereDanskernes seksuelle trivsel anno 2011
Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereHEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1
HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereSyddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mere