Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed"

Transkript

1 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

2 Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Copyright 2016 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk ISBN: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra Statens Institut for Folkesundhed 1

3 Brug af medicin Ifølge Lægemiddelloven er lægemidler defineret som præparater, der indeholder aktive stoffer, som sigter mod at forebygge eller behandle sygdom. Lægemidler opdeles i to hovedgrupper: Receptpligtig medicin, som er de præparater, man kun kan købe, hvis de er ordineret af en læge. Disse lægemidler kan enten gives i forbindelse med behandling på et hospital eller købes på et apotek. Håndkøbsmedicin, som er de præparater, der kan købes i butikker godkendt hertil af Sundhedsstyrelsen, og som ud over apoteker omfatter bl.a. dagligvarebutikker og tankstationer. Befolkningens brug af medicin kan opgøres på forskellige måder. Hver gang, der bliver solgt et lægemiddel i Danmark, bliver oplysninger om salget registreret i Lægemiddelstatistikregistret (LSR). Oplysninger fra LSR kan således bruges til at opgøre befolkningens brug af medicin, både i forhold til mængde og omsætning. Derimod belyser sådanne registerdata ikke det reelle forbrug af den solgte medicin. Flere undersøgelser viser, at der kan være uoverensstemmelser mellem registerdata om medicinsalg og den selvrapporterede brug af medicin (1-3). Dette kan f.eks. skyldes fejlrapportering, at personen ikke tager den ordinerede medicin eller kun tager dele af den. Endvidere er det ikke nødvendigvis personen, der køber medicinen, som også bruger den. I stedet kan selvrapporteret brug af medicin sandsynligvis mere præcist estimere det reelle forbrug. Dog er risikoen ved denne metode, at det for nogle personer kan være svært at angive præcis type og dosis af den medicin, de tager. Lægemiddelopgørelser inddeles typisk efter salg i henholdsvis den primære sundhedssektor og i sygehussektoren. Opgørelserne for den primære sundhedssektor omfatter indberetninger fra apotekerne, dagligvarebutikker med salg af håndkøbsmedicin og Statens Serum Institut og dækker dermed salg af lægemidler til enkeltpersoner, lægers brug i egen praksis samt leverancer til fælleslagre på plejehjem og lignende institutioner. Overordnet er omsætningen af medicin (både håndkøbs- og receptpligtig medicin) steget kraftigt i Danmark gennem de seneste knap 20 år (4). Som det fremgår af Figur 1, er der dog forskel på udviklingen i omsætningen i den primære sundhedssektor og i sygehussektoren. I den primære sundhedssektor steg omsætningen fra omkring 7 mia. kr. i 1996 til mere end 13,5 mia. kr. i 2010 med største relative stigninger i ATC-hovedgrupperne blod og bloddannende organer, cancermidler og lægemidler til immunsystemet samt diverse (fremgår ej af Figur 1). I perioden 2010 til 2013 var omsætningen derimod let faldende og lå således på knap 12 mia. kr. i Der er sket et fald for adskillige ATC-hovedgrupper i denne periode, dog mest markant for hovedgrupperne hjerte og kredsløb samt nervesystemet. Faldet i omsætningen i primærsektoren menes i høj grad at kunne tilskrives udløb af patenter på mange lægemidler i årene omkring Med patenternes udløb er der kommet nye, billigere kopipræparater på markedet. Da tilskud til medicinudgifter fra Medicintilskudsnævnet gives på baggrund af det billigste generiske produkt på markedet, er egenbetalingen for de dyrere originallægemidler således steget efter 2010 (5). I sygehussektoren har omsætningen af medicin været kraftigt stigende siden 1997, hvor omsætningen lå på godt 1 mia. kr., mens den i 2013 var steget til godt 8,5 mia. kr. Største relative stigninger ses her for ATC-hovedgrupperne sanseorganer, cancermidler og lægemidler til immunsystemet samt hormoner til systemisk brug (ekskl. kønshormoner og insuliner). Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Omsætning (mia. kr.) Figur 1. Omsætning (mia. kr.) af lægemidler med ATC-koder i henholdsvis den primære sundhedssektor og sygehussektoren År Den primære sundhedssektor Sygehussektoren Kilde: Lægemiddelstatistikregistret 2015 I denne temarapport er brugen af medicin målt ved selvrapportering fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Spørgsmål om brug af medicin er indgået i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 1994, 2000, 2005, 2010 og Svarpersonerne er blevet bedt om at angive deres brug af forskellige former for receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin inden for en 14-dagsperiode. Der blev alene spurgt til brugen af forskellige former for medicin og ikke til mængden eller typen af denne. Dataindsamlingen i både 2010 og 2013 blev gennemført i perioden februar til april. I de tidligere SUSY-undersøgelser er data indsamlet løbende gennem et helt år, hvilket kan have betydning for brugen af medicin inden for de seneste 14 dage. Desuden blev data i 2010 og 2013 indsamlet ved et selvadministreret spørgeskema, mens data i de tidligere undersøgelser blev indsamlet via et personligt interview. Tidligere undersøgelser har vist, at dataindsamlingsmetoden kan have betydning for svarpersonernes besvarelser (6). Endeligt er det, grundet en ændring i spørgsmålsformuleringen i 2010 omhandlende brug af smertestillende medicin, ikke muligt at foretage en sammenligning af forekomsterne fra før 2010 med forekomsterne i 2010 og Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Tabel 1. Brug af forskellige former for medicin (receptpligtig og/eller håndkøbsmedicin) inden for de seneste 14 dage Procent og antal i befolkningen Antal i befolkningen der har brugt forskellige former for medicin inden for de seneste 14 dage i (i 1.000) Smertestillende medicin 1 31,0 32,4 35,5 46,0 47, Blodtrykssænkende medicin 7,4 9,4 15,1 18,1 18,7 834 Hjertemedicin 5,4 6,7 7,9 8,4 7,6 339 Hudlægemidler 5,0 4,4 4,8 7,8 7,1 317 Nervemedicin, beroligende medicin 4,0 4,4 4,2 7,0 6,9 308 Astmamedicin 4,6 4,8 4,9 5,7 5,7 254 Hostemedicin 3,9 2,6 1,8 5,2 6,1 272 Penicillin eller anden form for antibiotikum 2,6 2,5 2,6 4,9 4,7 210 Sovemedicin 4,8 4,0 3,0 5,0 4,3 192 Afføringsmidler 2,5 2,3 1,8 4,4 4,3 192 Anden medicin 9,3 11,4 15,4 16,3 16,9 754 En eller flere former for receptpligtig og/eller håndkøbsmedicin 1 52,3 53,8 60,8 67,9 68, Antal svarpersoner Grundet en ændring i spørgsmålsformuleringen, er det ikke muligt at sammenligne forekomster før 2010 med forekomster fra 2010 og frem Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Af Tabel 1 fremgår det, at 68,8 % af den voksne befolkning i 2013 angav, at de havde brugt én eller flere former for receptpligtig medicin og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Forekomsten adskiller sig derfor ikke væsentligt fra forekomsten i 2010 (67,9 %). De 68,8 % svarer til godt 3 mio. danskere. Det fremgår ligeledes af tabellen, at den markant hyppigst rapporterede form for medicin i 2013 var smertestillende medicin, efterfulgt af blodtrykssænkende medicin. I perioden er der for nogle former for medicin sket en stigning i brugen, mens brugen af andre former for medicin er stagneret. Især er andelen, der angiver, at de har brugt blodtrykssænkende medicin, steget markant i perioden. Figur 2. Andel, der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % Mænd Kvinder Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Statens Institut for Folkesundhed 4

6 I alt oplyser 36,7 % af den voksne befolkning, at de har brugt smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage 30,5 % blandt mænd og 42,9 % blandt kvinder. Figur 2 viser andelen blandt henholdsvis mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Det ses, at andelen i alle aldersgrupper er større blandt kvinder end blandt mænd. Andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen år, hvor omtrent halvdelen angiver, at de har brugt smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Herefter falder andelen med stigende alder. Blandt mænd ses den største andel, der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin, blandt de årige. Op til denne aldersgruppe har andelen været stigende med alderen, mens andelen herefter igen falder med stigende alder. For en beskrivelse af undersøgelsens baggrund, formål, materiale og metode henvises der til rapporten Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 (7). I de følgende opslagstabeller (Tabel 2 og 3) gives en detaljeret beskrivelse af andelen, der har brugt henholdsvis receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Referencer 1. Boudreau DM, Daling JR, Malone KE, Gardner JS, Blough DK, Heckbert SR. A validation study of patient interview data and pharmacy records for antihypertensive, statin, and antidepressant medication use among older women. Am J Epidemiol : Nielsen MW, Søndergaard B, Kjøller M, Hansen EH. Agreement between self-reported data on medicine use and pescription records vary according to method of analysis and therapeutic group. J Clin Epidemiol : Rauma PH, Koivumaa-Honkanen H, Kröger H, Tuppurainen MT, Kauhanen J, Honkanen RJ. The relationship between self-reported and registrybased data on use of psychoactive medications in postmenopausal women. BMC Psychiatry : Statens Serum Institut Hesse U, Godman B, Petzold M, Martin A, Malmström RE. Impact of delisting ARBs, apart from Losartan, on ARB utilisation patterns in Denmark: Implications for other countries. Appl Health Econ Health Policy : Mindell JS, Tipping S, Pickering K, Hope S, Roth MA, Erens B. The effect of survey method on survey participation: Analysis of data from the Health Survey for England 2006 and the Boost Survey for London. BMC Med Res Methodol : Ekholm O, Christensen AI, Davidsen M, Juel K. Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 5

7 Tabel 2. Andel, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,4 0,94 (0,89;0,99) ,3 1, Mænd år 25,8 0,41 (0,33;0,50) år 26,5 0,42 (0,34;0,52) år 32,6 0,57 (0,47;0,69) år 46,1 1, år 60,8 1,82 (1,53;2,16) år 69,8 2,71 (2,26;3,25) år 78,5 4,28 (3,38;5,42) 601 Alle mænd 45, Kvinder år 40,7 0,68 (0,57;0,81) år 38,8 0,63 (0,52;0,76) år 45,8 0,84 (0,71;0,99) år 50,3 1, år 65,4 1,87 (1,60;2,19) år 73,2 2,70 (2,27;3,21) år 76,9 3,30 (2,68;4,06) 765 Alle kvinder 54, Uddannelse Under uddannelse 34, Grundskole 68,4 1,40 (1,18;1,66) Kort uddannelse 53,3 1,15 (1,03;1,28) Kort videregående uddannelse 48,0 1,03 (0,87;1,22) 998 Mellemlang videregående uddannelse 49,8 1, Lang videregående uddannelse 41,3 0,88 (0,76;1,02) Anden uddannelse 61,7 1,38 (1,11;1,73) 597 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 41,1 1, Arbejdsløs 40,8 1,10 (0,88;1,38) 522 Førtidspensionist 79,0 4,21 (3,24;5,45) 468 Andre uden for arbejdsmarkedet 67,1 3,21 (2,44;4,20) 363 Efterlønsmodtager 65,1 532 Alderspensionist 74, Samlivsstatus Gift 53,9 1, Samlevende 40,4 1,00 (0,88;1,13) Enlig (separeret, skilt) 61,3 1,19 (1,01;1,40) 877 Enlig (enkestand) 75,1 1,14 (0,94;1,37) 892 Enlig (ugift) 38,0 1,04 (0,91;1,19) Etnisk baggrund Dansk 51,1 1, Anden vestlig 45,6 0,89 (0,72;1,11) 411 Ikke-vestlig 41,5 0,94 (0,77;1,15) 473 Region Hovedstaden 48,5 0,97 (0,90;1,03) Sjælland 51,9 0,94 (0,87;1,03) Syddanmark 52,4 1,06 (0,98;1,14) Midtjylland 48,7 0,95 (0,88;1,02) Nordjylland 52,2 1,09 (0,99;1,20) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed 6

8 Receptpligtig medicin Køn og alder: Halvdelen (50,3 %) af den voksne befolkning angiver i 2013, at de har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Forekomsten stiger generelt med alderen og er højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper, undtaget i den ældste aldersgruppe, hvor der ikke ses en nævneværdig forskel. Uddannelse: Forekomsten af personer, der angiver at have brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, falder med stigende uddannelsesniveau. Forekomsten er højest i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og lavest i gruppen med en lang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der angiver at have brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, er markant højere i grupperne af førtidspensionister (79,0 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (67,1 %) end i gruppen af beskæftigede (41,1 %). Etnisk baggrund: Der ses ingen forskel på forekomsten af personer, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, mellem de forskellige etniske grupper. Region: Andelen af personer i de fem regioner, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, afviger ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Udvikling: I 2010 og 2013 er andelen, der har brugt smertestillende receptmedicin inden for de seneste 14 dage, opgjort anderledes end i de tidligere SUSY-undersøgelser. Det er således kun muligt at belyse udviklingen i andelen, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, mellem 2010 og Fra 2010 til 2013 er der totalt set sket en lille stigning i andelen. I Figur 3 vises udviklingen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Blandt både mænd og kvinder ses en stigning i de yngste aldersgrupper og et fald i de ældste aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, er lavere blandt gifte end blandt enlige (separerede og skilte). Figur 3. Andel, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage Procent % år år år år 75 år Mænd år år år år 75 år Kvinder Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed 7

9 Tabel 3. Andel, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,1 0,77 (0,73;0,81) ,1 1, Mænd år 34,5 0,64 (0,53;0,78) år 42,2 0,89 (0,73;1,09) år 46,9 1,08 (0,89;1,30) år 45,0 1, år 38,2 0,75 (0,63;0,90) år 28,8 0,49 (0,41;0,59) år 30,5 0,54 (0,43;0,67) 601 Alle mænd 39, Kvinder år 59,8 1,26 (1,05;1,50) år 56,2 1,09 (0,90;1,31) år 58,8 1,21 (1,02;1,43) år 54,1 1, år 48,5 0,80 (0,68;0,93) år 39,9 0,56 (0,48;0,66) år 31,8 0,39 (0,33;0,48) 765 Alle kvinder 50, Uddannelse Under uddannelse 48, Grundskole 37,2 0,79 (0,67;0,92) Kort uddannelse 45,9 0,90 (0,81;1,00) Kort videregående uddannelse 47,4 0,98 (0,83;1,15) 998 Mellemlang videregående uddannelse 49,8 1, Lang videregående uddannelse 49,3 0,98 (0,85;1,13) Anden uddannelse 44,4 0,94 (0,76;1,16) 597 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 49,9 1, Arbejdsløs 46,8 0,97 (0,77;1,22) 522 Førtidspensionist 44,0 0,81 (0,66;1,00) 468 Andre uden for arbejdsmarkedet 58,3 1,36 (1,06;1,74) 363 Efterlønsmodtager 38,1 532 Alderspensionist 33, Samlivsstatus Gift 45,2 1, Samlevende 51,6 1,11 (0,98;1,25) Enlig (separeret, skilt) 46,5 1,07 (0,92;1,25) 877 Enlig (enkestand) 33,0 0,87 (0,73;1,03) 892 Enlig (ugift) 44,3 0,82 (0,72;0,93) Etnisk baggrund Dansk 45,3 1, Anden vestlig 45,8 0,95 (0,77;1,19) 411 Ikke-vestlig 41,3 0,73 (0,60;0,90) 473 Region Hovedstaden 46,8 1,06 (0,99;1,13) Sjælland 42,5 0,94 (0,87;1,03) Syddanmark 44,6 1,00 (0,93;1,07) Midtjylland 45,0 1,00 (0,93;1,07) Nordjylland 44,8 1,01 (0,92;1,11) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed 8

10 Håndkøbsmedicin Køn og alder: I alt angiver 45,1 % af den voksne befolkning i 2013, at de har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Overordnet set falder andelen blandt kvinder med stigende alder. Blandt mænd ses den største andel i aldersgruppen år. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Dog er andelen relativt lille blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Sammenlignet med beskæftigede (49,9 %) er andelen, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, mindre blandt førtidspensionister (44,0 %) og større blandt andre uden for arbejdsmarkedet (58,3 %). Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, er lavere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Der er en lavere forekomst af personer med en ikke-vestlig baggrund (41,3 %), som angiver, at de har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, sammenlignet med personer med dansk baggrund (45,3 %). Region: Andelen af personer i de fem regioner, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, afviger ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Udvikling: I 2010 og 2013 er andelen, der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, opgjort anderledes end i de tidligere SUSY-undersøgelser. Det er således kun muligt at belyse udviklingen i andelen, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, mellem 2010 og Fra 2010 til 2013 er der totalt set sket en stigning i andelen. Figur 4 viser udviklingen i andelen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Stigningen ses i alle aldersgrupper blandt begge køn. Figur 4. Andel, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage Procent år år år år 75 år Mænd % år år år år 75 år Kvinder Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed 9

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012 Mio. DDD Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af de lægemidler solgt med tilskud til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011 Regionernes udgifter til medicintilskud 1.-4. kvartal 2011 Rapporten beskriver, hvordan salget af de tilskudsberettigede lægemidler til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013 Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014 På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum Institut løbende det tilskudsberettigede salg af lægemidler til enkeltpersoner. MedicinØkonomi - Indblik bliver offentliggjort

Læs mere

PRÆSENTATION AF AMGROS. Udvalgte nøgletal 2016

PRÆSENTATION AF AMGROS. Udvalgte nøgletal 2016 PRÆSENTATION AF AMGROS Udvalgte nøgletal 216 KORT OM AMGROS I/S Amgros er ejet af alle regioner og har en politisk bestyrelse Amgros står for indkøb af ca. 98 pct. af de lægemidler, der anvendes på de

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Amgros året der gik og året der kommer!

Amgros året der gik og året der kommer! Amgros året der gik og året der kommer! u Året der gik u Amgros og sygehusapotekerne u RADS KRIS u Året der kommer Side 1 Kort om Amgros I/S u u u u u u Amgros er ejet af alle regioner og har en politisk

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016

Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016 Danmarks Apotekerforening Analyse 31. maj 2017 Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016 Borgerne fik i 2016 udleveret medicin på apotekerne for godt 11 mia. kroner. Det var en procent

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere