ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR

Transkript

1 AMI RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI rapport om Arbejdsmiljø og fravær Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen ISBN: København 2002 Tryk: DTKommunikation Arbejdsmiljøinstituttet Lersøpark Allé København Ø Tlf.: Fax: hjemmeside: Rapporten er gratis og fås ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdspsykologisk/Sociologisk Afdeling. Telefon eller

3 Forord Der har i den seneste tid været voksende interesse for sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har udgivet en rapport om den mulige økonomiske gevinst ved reduktion af sygefravær og udstødning gennem arbejdsmiljøforbedringer i udvalgte brancher (Mossing m.fl. 2002), men der er ikke gjort noget forsøg på at give et bud på den andel af fraværet som i bredere forstand kan tilskrives arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. For nylig har Dansk Arbejdsgiverforening udgivet ArbejdsMarkedsRapport 2002, hvor de anfører at 7-12% af fraværet skyldes forhold i arbejdet. AMI har i rapporten Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. Erhverv og hospitalsbehandlingsregister som primær kilde. (Bach m.fl. 2002) præsenteret en række eksempler på beregninger af, hvor stor en andel af forskellige sygdomme med hospitalsindlæggelse, der kan tilskrives forhold i arbejdet. Hospitalsindlæggelse medfører sygefravær, men langt størstedelen af sygefraværet blandt danske lønmodtagere er ikke forbundet med hospitalsindlæggelse. Ligesom for sygdomme med hospitalsindlæggelse er det dog muligt at beregne den andel af sygefraværet, som kan tilskrives forhold i arbejdet. I nærværende rapport er den beregnede ætiologiske fraktion således et udtryk for den andel af sygefraværet, der potentielt kan reduceres eller fjernes gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. I denne rapport giver vi med afsæt i data om sygefravær i NAK 2000 (AMI s Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) og BIT (Brug af Informationsteknologi) - nogle estimater over, hvor stor en del af sygefraværet, der potentielt kan reduceres ved en arbejdsmiljøindsats. Da en arbejdsmiljøindsats ofte er forbundet med omkostninger, er det også væsentligt at kende den økonomiske gevinst ved en reduktion af sygefraværet. Vi giver derfor også et eksempel på omkostninger og gevinst ved konkrete indsatser rettet mod arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet November 2002 Ib Andersen Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær 3.1. Lønmodtagere generelt 3.2. Social status 3.3. Computerbrugere 3.4. Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet 4. Diskussion 5. Konklusion 6. Referencer

6 6

7 1. Sammendrag Den ætiologiske fraktion af fraværet har vi beregnet på data fra to undersøgelser, begge baseret på selvrapporteret vurdering af egne arbejdsmiljøforhold på eet tidspunkt og sygefravær i en efterfølgende periode. Tidligere publicerede resultater fra disse undersøgelser har ikke opgjort arbejdsmiljøets betydning for fraværet. Undersøgelserne er: 1. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som er en opfølgningsundersøgelse (telefoninterview) af et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere med 5-årige intervaller (Herman m.fl. 2002, Lund 2002). 2. BIT-undersøgelsen (Brug af Informationsteknologi): En spørgeskema-undersøgelse af 2576 computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private (Jensen m.fl. 2002). Det er en opfølgningsundersøgelse med dataindsamling i 1999 og I begge undersøgelser har vi beregnet den andel af fraværet som kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. Arbejdsmiljøet er i begge undersøgelser defineret ved de psykosociale, ergonomiske og indeklimamæssige risikofaktorer, som viser en statistisk signifikant sammenhæng med efterfølgende sygefravær, når der er kontrolleret for køn, alder og rygning. For NAK's vedkommende er der også kontrolleret for body mass indeks og social status. De betydende risikofaktorer for sygefravær var i NAK undersøgelsen: usikkerhed i ansættelsen (jobusikkerhed), høje sensoriske krav, arbejde med bøjet ryg og nakke, ensidigt gentaget arbejde og tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt lønmodtagere generelt blev beregnet til 38%. Blandt ufaglærte arbejdere kunne en større del af sygefraværet tilskrives de nævnte arbejdsmiljøforhold (49%) end blandt funktionærer (22-35%) og faglærte arbejdere (45%). For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav, lav indflydelse på arbejdet og det at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt computerbrugerne blev beregnet til 36%. Det skal fremhæves, at den anvendte metode giver konservative estimater af arbejdsmiljøets betydning for forekomst af fravær. 7

8 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? I tabel 1 har vi fordelt den danske befolkning efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det ses er der næsten lige så mange udenfor som i arbejdsstyrken. Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca statsansatte, for de ca ansatte i den private, finansielle sektor samt en opgørelse for den øvrige private sektor under Dansk Arbejdsgiverforening baseret på frivillige indberetninger fra medlemsvirksomhederne. Det synes rimeligt at antage, at det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger omkring 4-5 % af den effektive arbejdstid. Seneste skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening af juni 2002 opgør det samlede sygefravær til årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til ca. 4,5 % af de beskæftigede årsværk (ArbejdsMarkedsRapport 2002). Som det fremgår af tabel 1 nedenfor svarer omfanget af sygefraværet næsten til arbejdsløsheden. Tabel 1. Fordeling af den danske befolkning i og udenfor arbejdsstyrken. År Antal (1000 personer) Hele befolkningen 5330 I arbejdsstyrken 2880 Beskæftigede i alt: 2759 Heraf: Selvstændige 226 Lønmodtagere 2533 Arbejdsløse 121 Uden for arbejdsstyrken 2453 Heraf: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 94 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 180 Folkepensionister 609 Førtidspensionister 263 Andre uden for arbejdsstyrken 1307 Kilde: Tiårsoversigten Danmarks Statistik. 8

9 Det er vores opfattelse, at sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng. Som det fremgår af tabel 1 findes der førtidspensionister og andre ca personer i den erhvervsaktive alder 18 til 66 år modtager indkomsterstattende ydelser i form af revalidering, kontanthjælp, dagpenge, efterløn m.v. ifølge samme kilde. Opgjort efter human kapital metoden, hvor arbejdskraftens værdi sættes lig de arbejdsgiverbetalte lønomkostninger, er den gennemsnitlige værdi af et årsværk ca kr. i 2000 niveau. Det samlede sygefravær på årsværk svarer således til et produktionstab på 35 milliarder kroner. Der er altså betydelige økonomiske gevinster forbundet med nedbringelse af sygefraværet og/eller på sigt udstødningen fra arbejdsmarkedet. 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet I denne rapport fokuseres på arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion af fravær fra arbejde (arbejdsmiljøets relative betydning for sygefravær). Beregningerne af den ætiologiske fraktion er baseret på to sæt af oplysninger: Forekomst af fravær udtrykt som antal sygefraværsdage inden for det sidste år. Sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og sygefraværsdage. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredte de pågældende risikofaktorer er, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygefravær. Ud fra disse to sæt oplysninger kan man beregne potentialet for forebyggelse, hvilket betyder den andel af sygefraværet, der i princippet kan forebygges gennem fjernelse af de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet, dvs. arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion. Beregningerne af de ætiologiske fraktioner er foretaget som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). Det skal fremhæves, at rapportens beregninger af den ætiologiske fraktion alene giver oplysninger om forebyggelsespotentialet, hvis alles arbejdsmiljø kunne bringes på niveau med sammenligningsgruppen, som har færrest risikofaktorer. Rapporten giver ingen information om, hvordan dette potentiale kan udnyttes gennem konkrete forebyggelsesinterventioner udover at indsatserne bør rettes mod de relevante risikofaktorer. For at kunne fastlægge arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion kræves, at der er blevet gennemført epidemiologiske forløbsundersøgelser, der giver en solid viden om relevante risikofaktorers udbredelse og styrken af sammenhængen mellem disse risikofaktorer og efterfølgende sygefravær. Begge undersøgelser, NAK og BIT, som er benyttet i denne rapport, er sådanne forløbsundersøgelser. Det er vigtigt at fremhæve følgende forhold, der kan have afgørende betydning for vurderingen af de beregnede ætiologiske fraktioner: 9

10 1. Valg af referencegruppe: Størrelsen af referencegruppen er kritisk. Den skal være stor nok til at give nogle robuste estimater af den ætiologiske fraktion, men samtidig kun indeholde personer med lav udsættelse for de relevante risikofaktorer. Vi har generelt valgt en referencegruppe for hver risikofaktor, der er relativt stor, hvilket giver konservative estimater. Det medfører dog også, at der fremkommer en gruppe på ca. 20 % af alle personer i undersøgelsen, som ikke er udsat for én eneste af de betydende risikofaktorer. Det betyder, at de øvrige 80% skal forbedre arbejdsmiljøet til det niveau for de 20%, der rapporterer det bedste arbejdsmiljø, for at opnå en reduktion i sygefraværet svarende til den ætiologiske fraktion. 2. Opfølgningstid: I beregningerne anvender vi en tidsmæssig forskydning for rapportering af risikofaktorer og sygefravær på henholdsvis 5 år i NAK og 1,5 år i BIT. Den lange periode på 5 år vil gøre det vanskeligere at identificere stærke sammenhænge mellem risikofaktorer og sygefravær. Estimater af den ætiologiske fraktion må derfor anses for konservative, lige som det må forventes at nogle risikofaktorer ikke kan identificeres. 3. Alt andet lige : I beregningerne af de ætiologiske fraktioner korrigeres for andre faktorer, så som alder, køn, rygning, body mass indeks (BMI) og social status. Herved opnår vi, at de beregnede ætiologiske fraktioner udtrykker den forskel imellem grupperne, som ville have eksisteret, såfremt fordelingen af alle andre faktorer var ens. Uden denne korrektion ville den ætiologiske fraktion ikke bare afspejle arbejdsmiljøforhold, men også forskelle i andre forhold (fx rygemønstre), som har betydning for fraværet. Ved korrektionen kan der imidlertid samtidig ske en utilsigtet korrektion for de arbejdsmiljøforhold, der følger fordelingen af de faktorer, der korrigeres for. Fx følger udviklingsmuligheder og indflydelse i arbejdet i en vis udstrækning social status. Korrektion for social status vil derfor samtidig fjerne en del af bidraget fra lave udviklingsmuligheder eller lav indflydelse i arbejdet. Samlet betyder dette, at korrektionen giver konservative estimater af den ætiologiske fraktion. 10

11 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær I det følgende præsenteres beregninger af, hvor meget arbejdsmiljøet betyder for sygefraværet. Beregningerne er baseret på data fra 2 danske arbejdsmiljø-undersøgelser gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet. Den ene er en repræsentativ stikprøve af alle danske lønmodtagere ( Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK)), mens den anden er en undersøgelse af en mere afgrænset gruppe, nemlig ansatte, der anvender computere en stor del af arbejdstiden (Brug af InformationsTeknologi (BIT)). I begge undersøgelser er det muligt at beregne arbejdsmiljøets betydning for fraværet som beskrevet ovenfor. 3.1 Lønmodtagere generelt NAK er en undersøgelse gennemført i 1990, 1995 og 2000, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er udspurgt pr. telefon om forhold vedrørende helbred, arbejdsmiljø, livsstil og diverse sociodemografiske forhold.. De følgende beregninger er baseret på oplysninger fra 1995 og Undersøgelsen er designet som en forløbsundersøgelse, dvs. at der i 1995 indgår baselinedata om arbejdsmiljø, livsstil osv., og personerne udspørges igen fem år senere om antal dage fraværende fra arbejde i løbet af 2000 (figur 1). I 1995 indgik lønmodtagere i alderen år. Af disse indgik (83%) i opfølgningsundersøgelsen i 2000 og personer (86% af personer) afgav oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i løbet af Beregningerne er således baseret på besvarelser fra personer, som var lønmodtagere i 1995, og som har angivet oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i Arbejdsmiljø Køn Alder BMI Rygning Social klasse Sygefravær Figur 1. I NAK undersøgelsen ses på effekten af arbejdsmiljø, kontrolleret for andre faktorer, på efterfølgende sygefravær. 11

12 Beregningerne baserer sig på lineær regression af sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger i 1995 og sygefravær i Analyserne inddrager, og tager dermed højde for effekten køn, alder, BMI, rygning og social klasse. Mulige risikofaktorer i arbejdsmiljøet, som er inkluderet i undersøgelsen, er udvalgt baseret på erfaringer fra AMI s egne undersøgelser af risikofaktorer for sygefravær samt resultater fra international forskning i øvrigt: Psykologiske krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, rollekonflikter, konflikt i arbejdet, jobusikkerhed, ledelseskvalitet, udsættelse for vold, ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, arbejde med ryggen eller nakken bøjet, arbejde med armene løftet/hænderne drejet, gående/hugsiddende arbejdsstillinger, høj støj, generende støj, temperatursvingninger, træk, vibrationer, kontakt med rengøringsmidler, kontakt med smøremidler, virksomhedsstørrelse og offentlig eller privat arbejdsgiver. BMI er opgjort og inddelt i henhold til WHO s klassifikation som kropsvægt i kg divideret med kvadratet på højde i meter. BMI>25 er klassificeret som overvægt. Rygning er defineret som værende nuværende, forhenværende eller aldrig-ryger i Social klasse er opgjort i fem kategorier: Højere funktionærer, mellem funktionærer, lavere funktionærer, faglærte arbejdere og ufaglærte arbejdere. Analysen er foretaget i tre trin: 1) Indledende modeller, hvor sammenhængen mellem hver enkelt mulig risikofaktor for fravær identificeres. Signifikante risikofaktorer bevares (p<0.25), og indgår herefter i relevante 2) basismodeller inden for: Psykosocialt arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø og øvrige arbejdsmiljøfaktorer. Risikofaktorer som herefter viste et signifikansniveau på p<0.10 blev bevaret til efterfølgende analyse. Disse basismodeller blev kontrolleret for køn og alder. Herefter samledes de tilbageværende signifikante risikofaktorer i 3) en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0.05 indgik. Denne kontrolleredes for køn, alder, social status, rygning og BMI. Hver risikofaktor opdeltes i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren) og den ætiologiske fraktion beregnedes for hver risikofaktor. Herefter beregnedes den samlede ætiologiske fraktion som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). De betydende risikofaktorer i den endelige model var: Jobusikkerhed (usikkerhed i ansættelsen) Høje sensoriske krav Arbejde med bøjet ryg og nakke Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blev beregnet til 38%. 12

13 Gruppen af lønmodtagere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, bestod af 621 lønmodtagere eller 18 % af de personer, der indgik i beregningerne. Det gennemsnitlige sygefravær i NAK undersøgelsen var 6,4 dage i det sidste år. Dette må betragtes som en underestimering af det faktiske fravær, fordi det er selvrapporteret, og fordi det er mindre end de skøn over det gennemsnitlige fravær, der foreligger på baggrund af de eksisterende fraværsstatistikker. Det er vanskeligt at forudsige, hvilken betydning det har for den ætiologiske fraktion, hvis fraværet er estimeret for lavt. Men den lange periode (5 år) mellem vurdering af arbejdsmiljø og fravær fører til en vis undervurdering af fraktionen, fordi en del vil have skiftet job i mellemtiden, og således fortynder effekten af det aktuelle arbejdsmiljø Social status Sandsynligheden for at være udsat for de arbejdsmiljøforhold, som betyder mest for fraværet blandt lønmodtagerne, afhænger blandt andet af hvilket job man har. Derfor har vi foretaget beregninger af den ætiologiske fraktion inden for hver sociale klasse, for at undersøge hvor meget arbejdsmiljøet betyder for fraværet i de enkelte status lag. I analyserne af de ætiologiske fraktioner indenfor hver social klasse har vi anvendt de samme estimater for de relative risici, som vi fandt for alle personer på tværs af sociale klasser, men taget hensyn til forskellene i udsættelse for risikofaktorerne imellem klasserne. Således skyldes forskellene i ætiologiske fraktioner mellem de sociale klasser, at risikofaktorerne optræder hyppigere indenfor nogle klasser end andre klasser. Generelt er flest personer blandt ufaglærte arbejdere udsat for risikofaktorerne, hvor man derfor ser den højeste andel af fraværet, som kan tilskrives arbejdsmiljøet, mens færrest er udsat blandt højere funktionærer. Således var den ætiologiske fraktion indenfor højere funktionærer 22 %, mens den for ufaglærte arbejdere var 49 % (figur 2). 60 Ætiologisk fraktion (%) Højere funktionærer Mellem funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Alle lønmodtagere Figur 2. Ætiologisk fraktion i forskellige sociale klasser. 13

14 3.3. Computerbrugere I det foregående afsnit vistes den ætiologiske fraktion af sygefraværet baseret på analyser af risikofaktorer for et repræsentativt udsnit af alle danske lønmodtagere. Man vil muligvis få et bedre skøn af den ætiologiske fraktion i udvalgte undergrupper, ved mere målrettet at analysere for relevante faktorer i disse undergruppers arbejdsforhold. I dette afsnit gives et eksempel på en beregning af den ætiologiske fraktion blandt computerbrugere baseret på en analyse af risikofaktorer for sygefravær, hvor de arbejdsmiljøforhold, som må anses for relevante for denne gruppe, er inddraget. BIT-undersøgelsen (Brug af InformationsTeknologi) er en spørgeskema-undersøgelse af computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private, det vil sige et typisk udvalg af kontorarbejdspladser i Danmark (Jensen m.fl. 2002). Data til basisundersøgelsen blev indsamlet i 1999, hvor 3363 computerbrugere besvarede et spørgeskema. 1½ år senere blev der stillet opfølgende spørgsmål til de samme personer, hvor personer deltog (77%). I analyserne indgik kun personer som ikke havde skiftet job i opfølgningsperioden. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær beregnedes også her ved at undersøge sammenhængen mellem arbejdsmiljøforhold i basisundersøgelsen og antal sygedage i året forud for opfølgningsundersøgelsen. Arbejdsmiljøforholdene, som indgik var kvantitative krav, kognitive krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, ensidigt gentaget arbejde, indretning af arbejdsplads (bord, stol, skærmhøjde, mulighed for armstøtte) og indeklimaforhold (lys, temperatur, træk, støv og snavs etc.) Analyserne blev foretaget i to trin: Først analyseredes sammenhænge mellem hver enkelt mulig faktor og antal sygedage. Hvis sammenhængen var signifikant (p<0,10) indgik faktoren i en multivariat lineær regressionsanalyse. Der blev etableret en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0,05 indgik. Der blev i beregningerne kontrolleret for effekten af køn, alder og rygning. Derefter opdeltes hver risikofaktor i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren). Den samlede ætiologiske fraktion beregnedes på baggrund af estimater for relativt øget sygefravær for hver kombination af risikofaktorer. For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav (krav om præcision, synskrav o.l.), lav indflydelse på arbejdet og at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet blev beregnet til 36%. Der blev foretaget yderligere analyser af arbejdsmiljøets betydning for at have mindst én fraværsdag (sammenlignet med ingen fraværsdage i løbet af et år). Disse analyser viste at arbejdsmiljøet havde meget lille betydning for risikoen for at have mindst én sygedag, nemlig 5%. Derimod kunne årsagerne til at nogle personer havde mere end 10 sygedage på et år i 41% af tilfældene tilskrives arbejdsmiljøet. 14

15 Det gennemsnitlige sygefravær i BIT undersøgelsen var 8,0 dage i det sidste år. I gruppen af computerbrugere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, var det gennemsnitlige sygefravær 4,5 dage i det sidste år. Denne gruppe bestod af 20% af de personer der indgik i beregningerne. Figur 3 viser antal sygedage for personer, som var udsat for een til flere af arbejdsmiljøfaktorerne i forskellig grad. Lav indflydelse, høje krav, generet af støv og snavs 16 Gennemsnitligt antal sygedage sidste år Lavt udsat for alle faktorer (382 personer) Højt udsat for én eller to af faktorerne (1324 personer) Højt udsat for alle tre faktorer (211 personer) Figur 3. Selvrapporterede antal sygedage indenfor det sidste år blandt computerbrugerne i BIT undersøgelsen. 15

16 3.4 Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet I en tidligere rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (Mossing m.fl. 2002) er resultater fra undersøgelsen Projekt Intervention i Fravær og Trivsel (PIFT) beskrevet. Dette gentages her, da den beskriver resultater af konkrete indsatser rettet mod nedbringelse af sygefravær. Projekt Fravær og Nærvær, som er en del af PIFT, omfatter 15 plejehjem og 7 særforsorgsinstitutioner i Københavns Kommune. 13 institutioner deltager som interventionsarbejdspladser, idet de har arbejdet aktivt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og personalets trivsel, mens de øvrige 9 institutioner deltager som sammenligningsarbejdspladser (Nielsen og Smith-Hansen 2001). En analyse af PIFT data viser, at arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø fik den ringeste vurdering af de ansatte i 1996 havde et fravær, der var 50% større end arbejdspladser, der fik en god vurdering af de ansatte. I 1998 var forskellen steget til ca. 100%. For de arbejdspladser, hvor der for nærværende foreligger et godt datamateriale om effekten af interventionen, viser en sammenligning af udviklingen i fraværet på interventionsarbejdspladser og sammenligningsarbejdspladser, at fraværet i året efter interventionens afslutning i gennemsnit var 3,45 dage lavere på interventionsarbejdspladserne. Resultaterne fra PIFT tyder på, at arbejdspladser, der har arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især kan spare fraværsdage blandt ansatte med nedsat arbejdsevne. På den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede bedst på psykisk arbejdsmiljø ved starten af projektet, viste gruppen med nedsat arbejdsevne et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit. Desværre steg fraværet på den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede dårligst ved starten, trods indsatsen for forbedring,. Ressourcerne til interventionen kan i store træk gøres op som omkostninger til konsulentbistand og tid anvendt til seminarer, arbejdsgruppemøder m.v. Kun på plejehjem og særforsorgsinstitutioner har vi oplysninger, der gør det muligt at give en nogenlunde præcis vurdering af disse omkostninger. Til 5 institutioner med tilsammen 292 medarbejdere bevilgede kommunen 1,1 mio. kr. til eksterne konsulenter, mens Bedriftssundhedstjenesten (BST) fungerede som konsulenter for 8 institutioner. Denne konsulentbistand blev afholdt indenfor BSTs almindelige forpligtelser, og derfor ikke faktureret. Tidsforbruget til projektet bestod dels af de 2 heldagsseminarer for alle, dels af møder i forskellige grupper skønsmæssigt 3 arbejdsdage pr. medarbejder i samlet gennemsnit. For de arbejdspladser, der modtog konsulentstøtte fra BST, var indsatsen på 3 arbejdsdage altså tjent hjem alene ved et fald på 3,45 fraværsdage allerede første år efter indsatsens afslutning, og må formodes at give en fortsat besparelse i de følgende år. For de arbejdspladser, der modtog betalt konsulenthjælp, kan omkostningen omregnes til fraværsdage. Hvis vi sætter den gennemsnitlige lønværdi af et årsværk til kr., svarer de 1,1 millioner kroner, der betaltes for konsulentbistanden, til ca. 3,7 årsværk á 227 dage. Dette svarer 16

17 til 3,4 dage for hver af de 292 medarbejdere. Sammen med et tidsforbrug på 3 dage til møder og seminarer bliver indsatsen altså 6,4 dage pr. medarbejder. Hvis man forudsætter at interventionens effekt ikke aftager meget hurtigt, vil der således gå et par år, før indsatsen er tjent hjem, og der kan høstes en besparelse. Det ser således ud til, at en væsentlig del af det fravær, der efter beregningerne i de foregående afsnit skyldes arbejdsmiljøet, også reelt kan fjernes ved at forbedre arbejdsmiljøet. 4. Diskussion På grundlag af data fra 2 aktuelle danske undersøgelser, har vi beregnet, at de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer er årsag til godt 1/3 af fraværsdagene. Andre undersøgelser har vist, at man også kan opnå væsentlige reduktioner af fraværet ved at forbedre arbejdsmiljøet. Der kan sagtens være flere arbejdsmiljøfaktorer, der har betydning for sygefravær end de risikofaktorer, der blev identificeret i NAK- og BIT undersøgelserne. Dels er spørgeskemaundersøgelser af store grupper af lønmodtagere ikke egnede til at være meget detaljerede i undersøgelser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, dels tyder anden litteratur på at også andre risikofaktorer spiller en rolle. Selv om helbredet naturligvis er en væsentlig faktor, der har stor betydning for, hvor meget man er fraværende fra arbejdet, er det ikke den eneste faktor. Det er heller ikke er simpelt at afgøre, hvornår man er så syg, at man bør blive væk fra arbejde. For nogle sygdomme og symptomer er både patienter, praktiserende læger og lægekonsulenter i sygeforsikring meget uenige i deres vurdering af, hvornår symptomer eller sygdom bør føre til fravær fra arbejdet (Haldorsen m.fl. 1996). I det følgende præsenteres en model for nogle af de måder, hvorpå arbejdsmiljøet kan påvirke fraværet. I nogle tilfælde opstår sygdomme og skader som følge af forhold i arbejdsmiljøet, og det kan medføre fravær (figur 4, pil 1). Yderligere er der flere og mere komplekse sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, end blot de faktorer i arbejdsmiljøet, der skader helbredet og medfører fravær. 17

18 Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Helbred Fravær I arbejde/ udstødning Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø medfører medfører sygdom sygdom og og dermed dermed fravær fravær Arbejdsmiljø svækker forsvar mod anden sygdom Arbejdsmiljø sænker tærsklen for for fravær ved sygdom Arbejdsmiljø medfører fravær uden sygdom Arbejdsmiljø påvirker udstødning/tilbagevenden Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til til fravær Figur 4. Mulige sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Benavides m.fl. (2001) påpeger, at langt de fleste sygedage tilskrives almindelige sygdomme som fx forkølelse, hvis man undersøger diagnoser ved fravær. Disse sygdomme opfattes ikke som arbejdsrelaterede. Men Vahtera og Kivimäki (2001) pointerer, at dårlige arbejdsforhold er en kilde til stress, som kan medføre sygdomsfremkaldende konsekvenser, f.eks. nedsat cellulær immunitet, som øger modtageligheden for infektioner, arbejdsforhold kan øge muskelspændinger (en mulig risikofaktor for bevægeapparatbesvær) og arbejdsforhold kan skabe adfærd, der øger risikoen for ulykker. Gennem sådanne mekanismer kan arbejdsmiljøet tænkes at bidrage til infektioner, bevægeapparatbesvær og ulykker, som er fundet at forklare en stor del af fraværet. Man kan altså opsummere, at stress som følge af arbejdet kan øge risikoen for at blive syg, selv om smitte eller andre skadelige påvirkninger ikke nødvendigvis stammer fra arbejdsmiljøet. (figur 4, pil 2). Benavides m.fl. (2001) peger på, at der er et samspil mellem almindelige sygdomme og arbejdsmiljø: Der vil være større behov for sygemelding, hvis arbejdet forværrer sygdommen eller symptomerne. De minder desuden om, at fravær giver mulighed for at komme sig efter sygdom, og at fravær også er en coping-strategi for at forbygge mere alvorlig sygdom. En stor dansk undersøgelse af slagteriarbejdere peger også på, at sygefravær er et valg, man træffer i en vanskelig afbalancering af modsatrettede krav i arbejdet og privatlivet mm, altså en form for coping (Kristensen 1991 og 1995). Det er oplagt, at arbejdsmiljøet kan have stor betydning for graden af symptomer og fravær, når man har en given sygdom (figur 4, pil 3). Hvis arbejdsmiljøet opleves meget positivt, og man 18

19 føler sig meget motiveret, værdsat og betydningsfuld i arbejdet, vil man formentlig gå på arbejde trods lettere sygdomme. Omvendt hvis arbejdsmiljøet er belastende. Hvis arbejdet kræver tunge løft, vil f.eks. rygsmerter og luftvejsinfektioner lettere medføre fravær, end hvis arbejdet ikke er fysisk belastende. Hvis belastningerne i arbejdet er beskedne, eller kravene er fleksible, så man kan vælge at tage en dag med lettere opgaver, kan man gå på arbejde med forkølelse eller moderate rygsmerter, mens det er svært ved større eller ufleksible krav. For sygdomme som astma og migræne er det velkendt, at man får flere anfald i forbindelse med stress, og det gælder også symptomer på mange andre sygdomme. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for SID udført en registerbaseret undersøgelse (Asp og Petersen 2002), der viser at medlemmer af SIDs A-kasse, der kommer på sygehus for en sygdom i bevægeapparatet, i gennemsnit har modtaget sygedagpenge i 30,4 dage, mens akademikernes gennemsnit er 6,3 dage og befolkningsgennemsnittet er 23,9 dage. Også andre grupper med høj grad af fysiske belastninger i arbejdet har længere fravær end gennemsnittet. Dette skyldes ikke forskelle i ventetiden, idet den er næsten ens (56,6 dage i gennemsnit, 53,6 for akademikere og 54,8 for SIDere). Der kan selvfølgelig være tale om, at specialarbejderne er mere syge end akademikerne, men det forekommer oplagt, at en væsentlig del af forskellen forklares ved, at akademikerne kan gå på arbejde i ventetiden, mens specialarbejderne ikke kan formentlig pga. graden af belastninger i arbejdet. I det engelske Whitehall II studie af ansatte i statsadministrationen i London, har Hemingway m.fl. (1997) fundet at kontrol over eget arbejde har stærk sammenhæng, ikke bare med fravær i almindelighed, men særligt med fravær pga. rygsmerter, hvor mænd med lav kontrol havde 2,22 gange større risiko for fravær op til 7 dage end mænd med høj kontrol. Det tyder på at kontrol over eget arbejde gør det muligt at klare sit arbejde med mindre fravær, end hvis man ikke har kontrol. I nogle situationer melder medarbejdere sig syge, uden at der er tale om sygdom i lægelig forstand (figur 4, pil 4). Der kan f.eks. være tale om fyringstrusler, mobning eller alvorlige konflikter på arbejdspladsen, som får medarbejderen til at føle sig syg, eller på anden måde gør det uudholdeligt at være på arbejdspladsen. Der kan også være tale om alvorlige problemer uden for arbejdet, som f.eks. dødsfald i familien. Eller der kan være tale om mindre drastiske forhold, som på forskellig måde ødelægger motivationen for arbejdet, og medfører fravær uden at der er tale om sygdom. I den videnskabelige litteratur støder man sjældent på argumenter for, at pjæk skulle udgøre en væsentlig del af fraværet. Vahtera m.fl. (2001) har vist, at kun 1% af fraværet kan forklares af højere endagsfravær på mandage og fredage. Når man først er sygemeldt og ikke får det bedre, er der få valgmuligheder. Man kan forblive sygemeldt, så længe man får løn eller sygedagpenge, men derefter er der stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Svenske undersøgelser har fundet, at halvdelen af dem, der har været sygemeldt længere end 13 uger, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.. Hvis man skal vende tilbage til arbejdet, skal man enten få det bedre, eller arbejdet skal være muligt at udføre med de symptomer man har. En tilpasning af arbejdets indhold eller tilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at vende tilbage, trods fortsatte symptomer (figur 4, pil 5). En oversigtsartikel om tilbagevenden til arbejde efter længerevarende sygemelding pga. sygdomme i bevægeapparatet (Krause og Lund, ikke publiceret) finder, at muligheden for tilpasset arbejde har afgørende betydning for tilbagevenden til arbejde. Det bedste studie er af Bernacki m.fl. (2000) og omfatter hospitalsansatte, som er fulgt over 10 år fra 1989 til Der blev ind- 19

20 ført et program med en omfattende indsats, der både omfatter et særligt team til sagsbehandling af sygefravær, analyse af belastninger i arbejdet, ændring af arbejdsfunktioner for syge, fjernelse af påviste belastninger i arbejdet, og fortsat uddannelse og information om tilbagevenden til arbejde for ansatte, ledere, sundhedspersonale og ansatte i personalefunktioner. Sammenlignet med behandling på arbejdspladsen havde tilpasset arbejde større betydning, og var nærmest en forudsætning for at behandling styrkede muligheden for tilbagevenden til arbejde. Når man inddrog professionelle i vurdering og tilpasning af arbejdet, blev der opnået flere ændringer, og større grad af tilbagevenden til arbejde. Det peger på muligheden for at opnå en tilsvarende bedre effekt, hvis man inddrager f.eks. bedriftssundhedstjenester og arbejdsmedicinske klinikker i tilpasning af arbejdet for sygemeldte. Endelig er der efterhånden en del forskning der viser, at arbejdsmiljøet også påvirker andre risikofaktorer for fravær (figur 4, pil 6). Rygning øger ikke bare risikoen for død og alvorlige sygdomme, men også for fravær og nedsat produktivitet hos raske rygere (Halpern 2001). En oversigtsartikel om arbejdsmiljø og rygning (Albertsen m.fl., ikke publiceret) fandt god dokumentation for, at rygere ryger mere, når de er stressede eller belastede af arbejdsmiljøet. En anden undersøgelse finder endvidere, at flere faktorer i arbejdsmiljøet påvirker sandsynligheden for rygeophør (Albertsen m.fl. 2001). Også overvægt og fysisk inaktivitet er forbundet med højere fravær. Stress i et omfang der øger hormonet cortisol, kan hos mange mennesker påvirke appetitreguleringen, så man indtager mere fedt og dermed tager på og øger risikoen for fravær og sygdomme (Björntorp m.fl. 2001). Stress i arbejdet kan altså fremme forskellige typer af usund adfærd, som øger fraværet, uden at årsagerne normalt betragtes som arbejdsrelaterede. Alt i alt kan arbejdsmiljøet således påvirke fraværet gennem mange forskellige mekanismer, og derfor er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at studere de sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, der kan forklares ved sygdomme, der anerkendes som fremkaldt eller forværret af arbejdet. Potentialet for at forebygge fravær ved at forbedre arbejdsmiljøet er derfor også langt større end blot forebyggelse af de arbejdsrelaterede sygdomme. 20