Herning Kommune. Børnehuset Stjernen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Børnehuset Stjernen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Du sidder nu med Børnehuset Stjernens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier I Børnehuset Stjernen lægger vi vægt på at gøre børnene livsduelige. Fokus er lagt på kvaliteten af kommunikation mellem børn og voksne og på anerkendende relationer, således at vores hverdagsmiljø stimulerer, at børnene gennem et aktivt liv bidrager til egen alsidig udvikling. Vores arbejdsgrundlag er baseret på følgende jævnligt debatterende værdi-begreber: autenticitet, humor, kreativitet, tid til fordybelse, tillid, tolerance, omsorg, nærvær, dialog med forældre, medbestemmelse, samt et velfungerende arbejds- og samarbejdsmiljø i institutionen. Vi er pr certificeret som idrætsinstitution. Pædagogisk idræt handler om at sætte fokus på at børnene udfordres motorisk og bevæger sig hver dag, til gavn for deres fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling. Det sker gennem: Leg Legen er børnenes vigtigste aktivitet. Igennem legen oplever og indtager børnene verden, og igennem legen erfarer børnene sig selv og hinanden. Leg er med til at styrke fællesskabet og børnenes indbyrdes relationer. Leg udvikler børnenes fantasi, kreativitet, tolerance og fremmer demokratiske spilleregler. Bevægelse Gennem bevægelsen styrkes børnenes grov - og finmotorik, og deres sanser udfordres. En velfungerende motorik fremmer børnenes forudsætninger for at udvikle sig og lære nyt. Idræt Idræt har fascinationskraft og konkurrenceelementer, der virker motiverende og udfordrende for børnene. Igennem idrætten lærer børn at forstå, følge og udfordre fælles regler og børnene får erfaring med egne og andres styrkesider og begrænsninger. Herigennem vokser forståelsen og tolerancen af forskellighed. Sundhed Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Ved at fokusere på børnenes sundhed og fremme gode vaner omkring bevægelse og kost, skaber vi harmoniske børn med livsglæde og overskud i hverdagen.

5 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Bevægelse og kost 2. Princip: Trivsel og inklusion 3. Princip: Grøn profil 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Funktionsopdeling Børnehuset Stjernen fungerer funktionsopdelt, hvilket betyder at der ikke eksisterer?stuer? i traditionel forstand. I stedet er institutionen inddelt i funktioner/værksteder, som er målrettet særlige aktiviteter. Eksempler på værksteder er pude/tumlerum, motorikrum, boldspilssal, tegne/maleværksted, træværksted, grovværksted, syværksted, spillerum, legorum, sanserum, soverum, legerum, vådrum, dukkekrog, samt forskellige uderum. Vuggestuenafdelingen fungerer dog som stueopdelt, for at tilgodese de mindste børns behov for trygge og mere overskuelige rammer. Udgangspunkt i det enkelte barn For at styrke barnets selvværd så det kan indgå i forpligtende fællesskaber, indretter vi os, så flest mulig børn kan finde den udfordring, der passer til deres udviklingsniveau. Børnene kan i hverdagen, i vid udstrækning selv vælge hvor de vil lege og hvem de vil lege med. Det giver mulighed for et alsidigt liv, og at børnene kan skabe legerelationer på tværs af alder og køn. Erfaringer af børns selvorganisering viser, at børnene netop gennem de frie valg, beskæftiger sig med det, de i en periode har mest behov for. Selvforvaltningen er med til at udvikle børnenes selvstændighed og lære dem at træffe egne valg. De frie valg gør ligeledes at børnene i deres eget tempo kan indtage institutionen? de kan i starten holde sig til de områder, hvor de føler sig trygge og bedst kan lide at være. Herefter vil børnene naturligt gå på opdagelse og udvide det område de færdes i. Legen i centrum De frie valg gør at børnene får tid til fordybelse i de lege og aktiviteter, de går i gang med. Vi vægter at børnene i børnehave- og fritidshjemsalderen får frihed til at vælge efter lyst og interesse, da de senere - og i andre sammenhænge, indgår i strukturerede systemer, hvor voksne bestemmer hvad, hvordan og hvornår de skal beskæftige sig med bestemte ting. I daginstitutionen, er det legen, der er i centrum. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Børnegruppen generelt: I Børnehuset Stjernen lægger vi vægt på at gøre børnene livsduelige. Fokus er lagt på kvaliteten af kommunikation mellem børn og voksne og på anerkendende relationer, således at vores hverdagsmiljø stimulerer, at børnene gennem et aktivt liv bidrager til egen alsidig udvikling. Vores arbejdsgrundlag er baseret på følgende jævnligt debatterende værdi-begreber: autenticitet, humor, kreativitet, tid til fordybelse, tillid, tolerance, omsorg, nærvær, dialog med forældre, medbestemmelse, samt et velfungerende arbejds- og samarbejdsmiljø i institutionen. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Det pædagogiske arbejde i forhold til børn med særlige behov, har samme udgangspunkt som for børn i normalområdet. Det kræver at vi tager særlige hensyn og iværksætter særlige tiltag, så alle børn kan trives i institutionen. Trivsel er for os et fælles anliggende, der kræver at alle med daglig gang i institutionen, tager et ansvar og bidrager positivt. Vores mål er derfor at personale, børn og forældre udvikler fælles grundholdninger og værdier ift. trivsel, og at vi sætter fokus på begreber som rummelighed, åbenhed, respekt og tolerance. I vores pædagogiske arbejde har vi en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og vi stræber efter en institution hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion:

8 Trivselskema udviklet i samarbejde med Tjørring skole og VIAUC: Formål Vores sigte med redskabet er at udvikle et fælles sprog imellem de fagpersoner, der omgiver bar-net, og at systematisere vores iagttagelser og beskrivelser. Trivselskemaet er anvendeligt i forbindelse med overlevering fra institution til skole og i forhold til klassesammensætning ved skolestart. Desuden kan beskrivelserne anvendes i det tværfaglige samarbejde mellem skole og institution omkring det enkelte barn. Formålet med Trivselskemaet og den systematisk organiserede brug heraf er, at kvalificere vores opmærksomhed på barnets trivsel. En systematisk undren over hvad der er på spil for barnet i den kontekst, det befinder sig i, medvirker til, at der løbende kan sættes flere, og mere præcise, ord på vores antagelser. Denne undren og undersøgelse, kan ske med afsæt i iagttagelser og gennem dialoger mellem de relevante fagpersoner og barnets forældre. Redskabet er velegnet til at sætte fokus på alle børn `så alle børn ses herunder fokus på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder, og/eller på børn som allerede har vanskeligheder. Trivselsskemaet kan dermed hjælpe den professionelle med at iværksætte den passende pædagogiske indsats. Desuden skal Trivselsskemaet være med til at: der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt muliggøre dialog om de indledende iagttagelser, inden den mere systematiske beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov sættes i gang. Bilag til trivselskemaet: -Skema til vurdering af pædagogisk indsats på gruppeniveau- -Skema til vurdering af pædagogisk indsats på barn niveau -LP-modellens opret holdende faktorer -SMTTE -K1. K2 og K3 pædagogisk idræt.

9 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: Børnehuset Stjernen har en sprogkoordinator, der har det som opgave at koordinere indsatsen i arbejdet med den sproglige udvikling. Vi læner os op ad Herning Kommunes sprog og læsestrategi og anvender det It-værktøj som kommunen stiller til rådighed i forhold til at teste børnene. Vi har et tæt samarbejde med tale/høre lærerne samt forvaltnings folk omkring indsatsen. Et vigtigt redskab for os er dialogisk læsning, samt forældre samarbejdet. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Vores mål er at skabe en rummelig institution, hvor helhed, nærvær og udfordringer præger børnenes hverdag. Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole er samlet under et tag, og præget af en samarbejdskultur på alle niveauer; både mellem børn, personale, ledelse og bestyrelse. Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole er en del af konsortiet '4 svar på 10 udfordringer i folkeskolen' og arbejder konkret med overgange og sammenhænge i børnenes liv. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Børnehuset Stjernen indgår i konsortiet '4 svar på 10 udfordringer i folkeskolen' sammen med Tjørring Skole. Motivation for projektet er at udvikle et samarbejde om overgange med fokus på øget inklusion Overgange fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole og fra skole til fritidshjemmet indeholder både muligheder og udfordringer. Børns skift og overgange er hverken gode eller dårlige "i sig selv", men vil i høj grad være afhængige af, hvordan de professionelle og forældrene samarbejder om og håndterer overgangene. Her står en afklaring og dialog om værdier og samarbejde centralt. Vores redskaber til arbejdet med overgange er: -Trivselsskemaet -Hjernen og Hjertet overgangs modul og dialog profil. Illustration 3

10

11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Stjernen rummer 40 vuggestuebørn, 150 børnehavebørn, 220 fritidshjem børn, samt 100 junior- og ungdomsklub pladser. Principperne for vores personalesammensætning er at: - Vi bestræber os på at holde en 50/50 % fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere - Vi bestræber os på at holde en ligelig kønsfordeling - Vi bestræber os på at have en bred aldersspredning, fra ca. 20 år til pensionsalder 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Vi prioriterer at komme meget omkring alle læreplanstemaer, sa vi på den måde bedst understøtter børnenes alsidige udvikling. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Foto Video Lydoptagelser Barnets log-bog Iagttagelser/observationer Pædagogisk idræt K1, K2 og K3 skemaer Dagbøger Fremtidens Dagtilbud

12 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS Læringshistorier Pædagogisk idræt K1 og K3 Hjernen og hjertet Fremtidens dagtilbud 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi bestræber os altid på, at det vi gør er menings skabende. Derfor vil vi kigge på evalueringerne med hensigt på at udvikle vores pædagogiske praksis, således at vi lever op til det vi siger og tror vi gør. Vi vil bruge evalueringen i den daglige dialog, i den daglige praksis på stue og gruppemøder. Illustration 4

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Et smil, et knus, barnet nævner de andre børn og personale på stuen ved navn, kropssprog og mimik 2. Tegn: Øjenkontakt, sprogligt siger børnene til og fra overfor de andre børn 3. Tegn: Opsøger de voksne, spejler sig i det de voksne gør, børnene viser omsorg for hinanden 4. Tegn: Relationer, søger øjenkontakten, turde være på 5. Tegn: De øver sig, mestre, spejler sig i hinanden TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Når barnet modtages om morgenen, skal barnet føler sig velkommen og som en del af fællesskabet 2. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og lærer dem at anerkende hinandens grænser 3. Tiltag: Vi vil give omsorg f.eks. med nærvær, fysisk kontakt, positiv omtale og anerkendelse

14 4. Tiltag: Vi vil lade børnene indgå i mindre grupper på tværs af alder, køn og stuer 5. Tiltag: Børnene støttes og udfordres i at blive selvhjulpene 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Med de voksne som rollemodeller, vil vi igennem den positive tilgang til barnet, skabe et trygt miljø. Her kan barnet udvikle evnen til at vise medfølelse, accept og respekt for andre og dermed tage hensyn, og samtidig "være sig selv" og en del af et fællesskab. Ved at være en rummelig institution med plads til mangfoldighed, får barnet mulighed for at udvikle den sociale kompetence. Vi voksne tager afsæt i der hvor barnet er lige nu, men opmuntrer og stimulerer også til at det prøver nye udfordringer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. At sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Henter og sender ting til hinanden, venter på tur fx. ved håndvasken, 2. Tegn: Børnene bruger ord frem for at slå, skubbe og bide 3. Tegn: Børnene nævner hinanden ved navn og ser hvem der ikke er kommet 4. Tegn: Børnenes gensigdige opmærksomhed på hinanden 5. Tegn: Børnene spejler, kopier, er glade og stoler på os. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet:

15 1. Tiltag: Støtter børnene i at se og hjælpe hinanden 2. Tiltag: Vi hjælper og støtter børnene med at bruge ord i konfliker med hinanden 3. Tiltag: Snakker med børnene om hvem der er kommet i vuggestuen og hvem der mangler 4. Tiltag: Vi skaber rum og plads for de spirende venskaber 5. Tiltag: De voksne skal være nærværende, tydelige og troværdige rollemodeller for børnene 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Når man tilegner sig ny viden og nye færdigheder udvikler man sin sproglige kompetence. Man kan derfor sige at barnet konstant udvikler sit sprog gennem leg og aktivitet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet begynder at efterligne ord, lyde og bruger kropssproget 2. Tegn: Barnet siger til og fra, ord og kropssprog og ord på egne følelser 3. Tegn: Barnet synger selv, laver fagter, siger rim og remser, ber selv om at få sunget 4. Tegn: Tager selv en bog frem og snakker om billederne i bogen, ord og kropssprog 5. Tegn: Ser barn til barn snakke sammen og søger diaglogen med en voksne TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi benæver alt og sætter ord på alt sammen med barnet 2. Tiltag: Vi anerkender og sætter ord på barnets følelser 3. Tiltag: Vi bruger sang, musik, rim og remser 4. Tiltag: Vi læser bøger, biblioteket, hænger billeder op af barnets familie, gen-/fortælling 5. Tiltag: Vi har den daglige diaglog voksen- barn

16 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Det er vigtigt, at der er plads til, at kunne bevæge sig såvel ude som inde. Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden og følelsesmæssige- og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Øser selv mad op, kravler selv og og ned fra puslebordet, tager selv tøj på osv. 2. Tegn: BBørnene udfordrer sig selv, viser at de gerne selv vil og kopiere 3. Tegn: De reagere, føler, bruger sanser, fra stille berøring- at bruge kræfter 4. Tegn: Kravler og går på trapper, hopper, løber, selv bruger rummet, triller, ruller, drejer 5. Tegn: Har lyst til at bruge den, øver sig og mestrer det. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Selvhjulpenhed i dagligdagen 2. Tiltag: Planlægger aktivitet hvor barnet udfordres ifht. krop og bevægelse 3. Tiltag: Vi vil give barnet mulighed for at lege med ler, vand, sand, jord, dej, blade, halm, mv. 4. Tiltag: Vi bruger de fysiske udfordringer både og inde 5. Tiltag: Vi styrker barnets finmotorik ved puslespil, ærter under måltidet, klippe osv.

17 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse hos barnet handler om, at det får mangeartede naturoplevelser, samt interesse for og viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og senere en stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål m.m. Vi ligger tæt ved skov og vand og har en dejlig legeplads, hvilket giver gode muligheder for at komme ud og opleve, se og mærke på naturen. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene mærker naturen og alt det de oplever på egen krop 2. Tegn: Børnene sætter ord på det vi ser, hører og oplever i naturen 3. Tegn: Børnene bliver våde, beskidte, triller, ruller osv. 4. Tegn: Genkendelse, begejstring, husker, og snakker osv. 5. Tegn: Børnene får lov til at bruge sine sanser, sætte ord på, genkender, oplever osv. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil følge årstidernes gang og årtidens skift 2. Tiltag: Vi sætter ord på det vi ser, hører og oplevet i naturen med børnene 3. Tiltag: Vi vil lade børnene udfolde sig i og udforske naturen, mærke, føle, smage, hoppe, trampe, rulle osv. 4. Tiltag: Vi vil tage på tur til skov, sø, højt græs, bondegård osv. 5. Tiltag: Inviterer naturen indenfor fx sne i håndvasken, blade i det lille rum

18 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Diaglog, begejstring og genkendelse 2. Tegn: Børnene er kreative, mærker og føler med sanserne 3. Tegn: Børnene gengiver sangen med fagter, lysten og begejstring 4. Tegn: Barnet viser genkendelsen, prøver at være på, begejstring osv. 5. Tegn: Oplevelsen, genkendelse og fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi laver aktiviteter omkring højtiderne/traditionerne 2. Tiltag: Vi arbejder med forskellige materialer 3. Tiltag: Vi bruger sang og musik til at udtrykke os fx. med fagter 4. Tiltag: Fællessamlinger på tværs af alder og stuer, samlinger på stuerne 5. Tiltag: Vi vil gøre brug af forskellige kulturelle tilbud, kirken, landsskuet, biblioteket osv. Illustration 5

19

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Arbejdet omkring børnemiljøet er en integreret del af den pædagogiske hverdag, hvor vi gør os umage for at lytte til børnene og børnenes meninger, observerer deres trivsel, og inddrager dem i planlægningen af dagligdagen, i det omfang de formår. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

21 6 AFSLUTNING

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1