Projektbeskrivelse Oprettet den: December 2010 Skrevet af: Kathrine Hansen projektleder for De 5 i samarbejde med kontaktgruppen.

Transkript

1 Projektbeskrivelse Oprettet den: December 2010 Skrevet af: Kathrine Hansen projektleder for De 5 i samarbejde med kontaktgruppen. 1. Projektets titel Organisering og udvikling af familieplejeområdet med fokus på kommunale plejefamilier i De Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. Projektet igangsættes, fordi det i forbindelse med Barnets Reform er en mulighed for, at kommunerne kan benytte sig af kommunale plejefamilier. De fem kommuner, som samarbejder om dette projekt (Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune), vil gerne være med til at udvikle og organisere familieplejeområdet, så den nye familieplejeopgave vedrørende kommunale plejefamilier kan blive igangsat og løftet på en sammenhængende, struktureret og faglig kompetent måde. Projektet er forankret i Gladsaxe Kommune. 3. Formål Svaret på HVORFOR projektet Igangsættes. Projektet skal skabe grundlaget for at kunne rekruttere og uddanne kommunale plejefamilier, så de bliver i stand til at have behandlingskrævende børn og unge i pleje, som ellers ville være anbragt på en døgninstitution eller et opholdssted. De behandlingskrævende børn og unge, vil derved få mulighed for at få en stabil og nær voksenkontakt samt opleve kontinuitet i deres anbringelse, hvilket ligger i forlængelse af formålet med Barnets Reform. Baggrund For at det kan lykkes at etablere udviklende og langvarige anbringelser af behandlingskrævende børn og unge i kommunale plejefamilier, skal det sikres, at de kommunale plejefamilier får de fornødne kompetencer til at løse anbringelsesopgaven. Dette skal gøres ved at give familierne en kvalificeret kommunal plejefamilieuddannelse og ved løbende at sikre, at de har adgang til de kompetencer, de skal bruge. For at anbragte børn og unge kan opleve en stabil og nær voksenkontakt, skal det i højere grad efterstræbes, at barnet eller den unge skal have få gennemgående voksne omkring sig igennem en anbringelse. Dette kan imødekommes i den kommunale plejefamiliekonstellation. Det faktum, at barnet eller den unge kun har få voksenpersoner omkring sig (plejefamilie og biologiske forældre) giver bedre betingelser for, at barnet eller den unge kan føle nærvær, tillid og omsorg. Ligeledes har barnet eller den unge, der er anbragt i en kommunal plejefamilie, større mulighed for at opleve kontinuitet i anbringelsen, fordi barnet eller den unge oplever det samme netværk omkring sig. Dette kan for eksempel være den kommunale plejefamilies biologiske familie og venner. I forhold til at skabe kontinuitet i anbringelsen er der i dette projekt også fokus på, at barnet eller den unge så vidt muligt oplever at have den samme myndighedsrådgiver og den samme familieplejekonsulent igennem forløbet. Dette kræver, at den enkelte kommune organiserer sig på en måde, så det bliver attraktivt for kommunens medarbejdere at arbejde med anbragte børn i kommunale plejefamilier. I dette projekt J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 1

2 er der ikke et selvstændigt fokus på at udvikle metoder til at fastholde medarbejdere. Det er imidlertid kendt viden fra forskning på området, at det er særdeles betydningsfuldt for anbragte børn og unge, at de kender de professionelle, der arbejder med dem. Stabil og nær voksenkontakt som ideal for de anbragte børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder er i dag svært at imødekomme, da der på disse anbringelsessteder ofte er mange ansatte, der arbejder efter en skiftende vagtplan. Endvidere kan barnet eller den unge, der anbringes på en døgninstitution eller et opholdssted, nå at opleve mange andre børn, der flytter ind og ud af disse institutioner. Dette bidrager også til manglende kontinuitet for barnet eller den unge, der er anbragt. 4. Målgruppe De personer/grupper, projektet retter sig imod. Målgruppen i dette projekt er behandlingskrævende børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet. Det vil sige børn og unge der har problematikker, hvor der er brug for hjælp og støtte, som ligger ud over det, der kan forventes, en almindelig plejefamilie kan tilbyde. Målgruppen er børn og unge, som kommunen almindeligvis ville anbringe på en døgninstitution eller et opholdssted. Projektet definerer behandlingskrævende børn og unge som individer, der i perioder har brug for en særlig indsats udover det at være anbragt i en kommunal plejefamilie. En særlig indsats kan være et særligt skoletilbud, psykologsamtaler, forskellige former for terapi, en kontaktperson eller andre foranstaltninger som beskrevet i Serviceloven 52, stk. 3. De behandlingskrævende børn og unge kan både have en udadreagerende og introvert adfærd. Endvidere kan de have forskellige psykiatriske vanskeligheder. Selv om målgruppen i dette projekt er behandlingskrævende børn og unge, er det en forudsætning, at disse børn har en grad af tilknytningsevne for, at de kan blive anbragt i en kommunal plejefamilie. I interessetilkendegivelsen blev det beskrevet, at det blev forventet, at der skulle anbringes kriminalitetstruede børn og unge i de kommunale plejefamilier. Det vurderes, at den nye ungepakke og muligheden for at anbringe disse unge i egen bolig er et tiltag, der har et særligt fokus på at hjælpe de kriminalitetstruede unge, og derfor bliver de ikke en særlig målgruppe i dette projekt. Dog er der i forbindelse med dette projekt åbenhed overfor at anbringe denne målgruppe i kommunale plejefamilier, hvis der bliver et aktuelt behov, eller hvis de har en alder, der betyder at de ikke kan anbringes i egen bolig (13 år). Børnenes alder: Der har været flere drøftelser omkring alderen på de børn og unge, der skal anbringes i kommunale plejefamilier. Konklusionen er, at der ikke vil blive defineret en målgruppe, der knytter sig til alder. Det vurderes, at børn i alle aldre kan profitere af at blive anbragt i en kommunal plejefamilie. Børnenes familiesituation: Udover at målgruppen er behandlingskrævende børn og unge, har de fem kommuner også gjort sig overvejelser om, at der også kan være tale om børn og unge, som har forældre, der har et særligt vanskeligt samarbejde med kommunen. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 2

3 Der er en erfaring for, at et vanskeligt forældresamarbejde også kan være medvirkende til, at børn og unge bliver anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder, fordi der har været en forståelse af, at det vanskelige forældresamarbejde bedst har kunnet håndteres af et fagligt professionelt personale. De kommunale plejefamilier skal kvalificeres til at håndtere et vanskeligt forældresamarbejde via kompetencer fra den særlige uddannelse projektet vil udarbejde. 5. Bestiller og modtager Her angives hvem, der har bestilt projektet samt hvem det skal afrapporteres til. 6. Forventet start- og sluttidspunkt Projektets starttidspunkt er når projektbeskrivelsen er godkendt og det endelige startskud har lydt. Projektets sluttidspunkt er når projektets forventes afsluttet og evalueret. Projektet foregår i et tæt samarbejde med Servicestyrelsen, som er medansvarlig for processen, og som i høj grad er med til at sikre, at projektet lever op til et fagligt højt niveau. Projektet bliver løbende rapporteret til Servicestyrelsen og til Styregruppen. Projektet starter og afsluttes den Herefter forventes det, at de gode erfaringer samt de udviklingsprocesser, de fem kommuner har været i, er fast forankret i de kommuner, der har deltaget i projektet. 7. Mål Beskrivelse af mål er svaret på spørgsmålet HVORDAN det/de overordnede formål i pkt. 3 tænkes opnået. Projektet kan overordnet deles op i fem mål: Rekruttering af kommunale plejefamilier til de fem deltagende kommuner. Udvikling af test og screeningsværktøjer der skal afdække, om potentielle plejefamilier har de kompetencer, som er centrale i forhold til at blive kommunal plejefamilie. Udvikling af et uddannelsesprogram, som er rettet om de udfordringer, der er særlige for kommunale plejefamilier. Udvikling af en udviklingsplan der beskriver, hvilke ting plejefamilien skal arbejde med. Undersøge muligheden for og udvikle netværkssupervision, hvor plejefamilier kan lære af hinandens erfaringer. Uddybning: Rekruttering Projektet vil først og fremmest undersøge, om der kan hentes inspiration og støtte til rekruttering fra det materiale, der er udarbejdet på baggrund af den nationale rekrutteringskampagne ( Der skal indrykkes stillingsopslag i diverse medier for at søge efter familier, der ønsker at blive kommunale plejefamilier. Vi har en intention om, at det skal være i fagblade som Socialpædagogen og Socialrådgiveren fordi det anslås, at der her nås en målgruppe af personer, der vil kunne leve op til kravet om relevant erfaring inden for familieområdet. Der er opmærksomhed på, at de familier, der ledes efter, også kan være familier, der ikke har børn og unge som en del af deres J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 3

4 profession, men som på andre måder kan være ressourcepersoner i forhold til den kommunale plejefamilieopgave. Der mangler i den forbindelse nogle fælles drøftelser i forhold til at målrette vores rekruttering af disse personer. Aktuelt er der tanker om, at annoncering på Internettet kunne være relevant i forhold til at nå en bredere målgruppe. Projektet vil skabe rammerne for, at der bliver etableret en fælles rekruttering af de kommunale plejefamilier. Herefter vil den enkelte kommunale plejefamilie blive ansat af den af de fem kommuner, der har et barn eller en ung, der skal anbringes, og som matcher familien. Der er opmærksomhed på, at det er vigtigt at tilbyde de kommunale plejefamilier de samme ansættelsesforhold i alle fem kommuner således, at det ikke bliver mere attraktivt at være kommunal plejefamilie for den ene kommune frem for den anden. Vi er i forhold til aflønning blandt andet inspireret af Aarhus kommune, som har udarbejdet Gennemsnitsmodellen. Modellen går kort beskrevet ud på at der ved anbringelsens start aftales et fast honorar. Honoraret er således det samme i hele anbringelsen selvom plejeopgaverne kan stige og falde undervejs. Gennemsnitsmodellen kan derved være med til at skabe ro omkring plejebarnet. Idet det er en større proces for de fem kommuner at blive enige om ens ansættelsesforhold for de kommunale plejefamilier, forvendtes det først at være endeligt på plads Der er opmærksomhed på, at det i forhold til rekruttering er vigtigt, at der er tydelighed omkring, hvilke specifikke ansættelsesforhold der kan tilbydes, herunder både de økonomiske og de uddannelsesmæssige forhold. Tydelige ansættelsesforhold for potentielle ansøgere vil bidrage til, at skabe sikkerhed for de familier, der ønsker en eventuel ansættelse. Kompetencer hos de kommunale plejefamilier som der skal annonceres efter: I forhold til rekruttering skal der først og fremmest annonceres efter de fem kompetencer, som det tidligere undervisningsmateriale på plejefamiliernes grunduddannelse også er bygget op efter: - At kunne opdrage og give omsorg til et barn. - At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser. Kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse. - At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie. - At kunne forpligte sig til et livslangt engagement. - At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team. Familien må som hovedregel ikke selv have små børn under 6 år. Bevæggrunden for dette er, at børn under denne alder ofte vil have meget brug for deres forældre. Dermed kan det blive vanskeligt også at have ressourcer til at bringe et behandlingskrævende barn eller en ung i trivsel. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering. Familien skal have erfaring enten som plejefamilie eller anden relevant erfaring med børn og unge. Ud fra en faglig vurdering er det vigtigt, at en kommunal plejefamilie har en grundlæggende viden om J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 4

5 børns udvikling og behov samt en indsigt i de vanskeligheder, et behandlingskrævende barn eller en ung har. Det skal være personer, der er supervisionsparate og gode til at søge råd og vejledning. Supervision er et vigtigt redskab for, at de kommunale plejefamilier løbende kan udvikle deres egen rolle i forhold til et plejebarn, og det kræver, at det er en familie, der kan reflektere over deres egen rolle i forhold til en plejeopgave. Familien skal have struktur og faste rammer omkring sig selv, da erfaring viser, at behandlingskrævende børn og unge ofte har brug for høj grad af struktur for at trives bedst muligt. Familien skal have forståelse for, at det at være kommunal plejefamilie er et professionelt erhverv, som kræver, at de er gode til at samarbejde med mange professionelle. Dette vil være myndighedsrådgivere, familieplejekonsulenter, skoler og andre fagpersoner, som kan være involveret i barnets eller den unges liv. En af plejeforældrene skal være indstillet på at være hjemmegående i en periode, hvis det kræves af kommunen. Begge voksne i den kommunale plejefamilie skal deltage i kurser, undervisning og supervision. Fyraftensmøde: Projektlederen skal arrangere et fyraftensmøde for alle, der kunne være interesserede i at få mere information om jobbet som kommunal plejefamilie. Der er i et stillingsopslag ikke mulighed for at beskrive jobbet dybdegående, men til et fyraftensmøde vil der være mulighed for at stille skarpt på, hvad jobbet som kommunal plejefamilie indebærer. Endvidere vil der være mulighed for, at interesserede kan stille de konkrete spørgsmål, som de finder vigtige i forhold til den vurdering, de er nødt til at foretage i deres egne familier, hvis de vælger at forsøge at blive godkendt som kommunal plejefamilie. Projektleder, projektmedarbejder og familieplejekonsulenter vil sørge for at strukturere fyraftensmødet. Ved mødet skal der lægges vægt på at fortælle om det uddannelsesprogram, som de kommunale plejefamilier skal indgå i. Der vil løbende blive afholdt fyraftensmøder i projektperioden, såfremt der er interesserede potentielle kommunale plejefamilier, der ønsker at deltage. Testmateriale/ screening: Familieplejekonsulenterne har i forvejen erfaring med at godkende de almindelige plejefamilier. I forlængelse af disse erfaringer og det materiale, der i forvejen bliver brugt til dette, vil der, som et led i godkendelsen af de kommunale plejefamilier, blive udarbejdet et testmateriale. Det skal bruges til at give kommunen et bedre grundlag for at vurdere, om der er en overvejende sandsynlighed for, at familien ville kunne løfte opgaven som kommunal plejefamilie. Det er vigtigt både for barnet eller den unge, der skal anbringes, men også for den familie, der påtænker at blive kommunal plejefamilie, at kommunerne tager ansvar for at sikre, at de kommunale plejefamilier besidder en ballast og et udviklingspotentiale, der gør, at en vellykket J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 5

6 anbringelse af et behandlingskrævende barn eller ung vil kunne etableres. Der er meget fokus på, at dette testmateriale ikke skal være en kulegravning af plejefamilies liv, men derimod være et materiale, der har fokus på, om plejefamilien besidder de kompetencer, som forskning peger på er vigtige, når en anbringelse skal være stabil og ikke mindst udviklende for barnet. I forhold til udvikling af dette materiale vil projektlederen gøre brug af relevant psykologbistand. Mulighederne for at lave en egentlig test er blevet undersøgt og konklusionen er, at det er en stor opgave, som kræver et stort udviklingsarbejde samt mange testpersoner for at sikre validiteten. Det er vurderet, at dette ikke vil være muligt indenfor projektets rammer. Derfor er vi blevet mere optaget af at udvikle en screeningsmodel. Screeningen skal afdække, om familierne har de kompetencer, som vi finder vigtige i forhold til at blive kommunal plejefamilie. Screeningen skal baseres på forskning, der er lavet på familieplejeområdet. Der skal identificeres nogle variabler, der forskningsmæssigt er dokumenteret vigtige, når en anbringelse skal bære præg af stabilitet og udvikling. Ud fra disse variabler skal der udarbejdes spørgsmål og cases til de potentielle kommunale plejefamilier. Grundkursus: De familier der bliver rekrutteret og godkendt til at blive kommunale plejefamilier, skal først på det obligatoriske firedages grundkursus. Det er et kursus, der tidligere hed RUGO, men som i forbindelse med Barnets Reform er opkvalificeret og har skiftet navn til KRITH. Bag KRITH ligger der et uddannelsesmateriale, der er færdigudviklet, og det er delt op i fire temaer. - At være plejefamilie, dets liv og rolle. - Børns udvikling og opdragelse og børns behov for nærhed og tilknytning. Børns behov for sammenhæng gennem varige stabile relationer og livslange bånd. - Familiens betydning for barnets udvikling, identitet kulturelt tilhørsforhold og selvfølelse. Samvær med barnets forældre. Børn i krise. - Samarbejdet med de professionelle, lovgivningsmæssige rammer at være offentlig familie. Erfaringsudveksling. Både de almindelige plejefamilier og de kommende kommunale plejefamilier, skal have dette grundkursus, og planen er, at de to kategorier af plejefamilier skal gå på grundkurset sammen. De fem kommuner har allerede et samarbejde omkring RUGO-grundkurset, og dette samarbejde skal fortsætte. Videreuddannelse til de kommunale plejefamilier: Der er ligeledes udviklet materiale for videreuddannelseskurser for de kommunale plejefamilier. Materialet ligger som inspiration til kommunerne og er delt op i følgende temaer: - At tage udgangspunkt i barnet/den unge, der kræver mange ressourcer familieplejen som ansvarlig for tilknytning til barnet/den unge, relationsdannelse og skabelse af mening. - Plejefamilien som medforfatter af gode fortællinger i forhold til barnet/den unge. - Plejefamiliens håndtering af (nogle gange ekstrem) J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 6

7 problemadfærd, konflikter, sårbarhed og stress i plejefamilien og i forhold til barnets/den unges netværk. - Advarselssignaler (psykiske lidelser) og særlige opgaver i den kommunale plejefamilie. - Plejefamilien og det specialpædagogiske landskab. - Plejefamilien og samarbejdet med eksperterne. Det uddannelsesprogram, som skal udvikles i dette projekt, skal tage udgangspunkt i det materiale, der allerede er udarbejdet på området. De familieplejekonsulenter der er med i kontaktgruppen, er inviteret med på temadag i januar 2011, hvor materialet til grundkurset og til videreuddannelsen bliver præsenteret. Udover ovenstående temaer ønskes, som også beskrevet i interessetilkendegivelsen, at der bliver udviklet et modul, der giver de kommunale plejefamilier en indføring i det at arbejde i en kommunal kontekst. De fem kommuner vil gerne etablere en fælles platform, som skal danne udgangspunkt for et konstruktivt samarbejde mellem kommune og kommunal plejefamilie. Dette kan blandt andet gøres ved, at de kommunale plejefamilier kender rammerne og konteksten for en anbringelse og ikke mindst kommunens forpligtelser og opgaver i den forbindelse. Der er i de nuværende anbringelser i almindelige plejefamilier nogle gange en tendens til, at der kan opstå interessekonflikter mellem kommunen og plejefamilien. Dette kan handle om, at kommunen og plejefamilien oplever nogle forskellige behov hos barnet eller den unge. Dette vil projektet gerne være med til at undgå, idet et fælles samarbejde omkring barnet også er med til at bidrage til den kontinuitet i anbringelsen, som de anbragte børn og unge har brug for. Udviklingsplaner som arbejdsredskab: Som tidligere nævnt søges der familier, som er supervisions- og udviklingsparate. Der ønskes familier, der har lyst til at arbejde med sig selv og deres egen rolle i forhold til, hvordan de bedst kan støtte et behandlingskrævende barn eller en ung til en positiv udvikling. For at understøtte, at der løbende sker en udviklingsproces mellem plejefamilie og barn/ung, skal der udformes en udviklingsplan. I forvejen vil der altid være den lovpligtige handleplan, men denne handleplan er et arbejdsredskab mellem myndighedsrådgiveren og plejefamilien. Den nye udviklingsplan skal udformes af familieplejekonsulenten sammen med plejefamilien. Det skal være en plan, der beskriver, hvilke ting plejefamilien skal arbejde med. Udviklingsplanen skal være et arbejdsredskab, der sikrer, at plejefamilien ved, hvad de skal have fokus på, og det er således en udviklingsplan, der vil være mere konkret og praksisorienteret end den lovpligtige handleplan. Udviklingsplanen kan ikke erstatte den lovpligtige handleplan. Den skal derimod tage sit afsæt i den lovpligtige handleplan og ud fra denne have fokus på, hvordan plejefamilien kan arbejde med deres egen rolle i forhold til, at barnet opnår de mål, som myndighedsrådgiveren har opstillet for anbringelsen. Individuel supervision: De kommunale plejefamilier har ifølge Barnets Reform krav på at få J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 7

8 ekstra supervision. Der skal være plads til, at en kommunal plejefamilie kan få individuel supervision. Denne supervision skal kunne ydes af familieplejekonsulenterne i projektet efter behov. Såfremt særlige tilfælde kræver det, giver loven mulighed for, at man skal kunne købe særlig konsulentbistand til supervisionsopgaven. Det vil være familieplejekonsulenterne, der i samarbejde med myndighedsrådgiveren og plejefamilien beslutter, hvornår der er brug for konsulentbistand, som ligger ud over det, familieplejekonsulenterne kan tilbyde. Det er ligeledes den enkelte kommune, hvor plejefamilien er ansat, der skal betale for dette. Netværkssupervision: Det uddannelsesprogram, som skal udvikles igennem dette projekt, indeholder netværkssupervision. Det er en supervisionsform, hvor flere plejefamilier deltager samtidig, for at de på den måde kan lære af hinandens erfaringer. Endvidere kan denne supervisionsform bidrage til, at de kommunale plejefamilier kan få et fællesskab med hinanden, som kan være med til at styrke dem i deres rolle som plejefamilie. Servicestyrelsen er i gang med at afklare, om der må laves netværkssupervision. Der er en debat i gang om denne form, da tavshedspligtreglerne kan blive overskredet. Hvis der i supervisionen for eksempelvis indgår personfølsomme informationer er det vigtigt, at tage stilling til hvorvidt det er lovligt, men også hensigtsmæssigt, at fortage netværkssupervision, hvor flere plejefamilier vil være til stede på samme tid. Såfremt netværkssupervision ikke bliver tilladt, eller er hensigtsmæssigt skal der stadig udvikles et fagligt netværk blandt plejefamilierne, men i stedet bruges en anden metode. Det vil blive en metode, som har fokus på plejefamiliens egen rolle i forhold til plejeopgaven. Servicestyrelsen har udviklet materiale, som kan bruges til inspiration, hvis det bliver besluttet, at der ikke må laves netværkssupervision. Dette materiale er ikke udgivet endnu, men projektet vil i høj grad inddrage dette materiale som inspiration til en model, der er lovlig, og som er konstruktiv i forhold til at sikre udvikling, faglighed og netværk blandt de kommunale plejefamilier. Netværkssupervision skal ydes af familieplejekonsulenterne i kommunerne. Nogle familieplejekonsulenter i projektet har en supervisionsuddannelse allerede. Det vil primært være dem, der skal starte med at have disse grupper. I skrivende stund kan det ikke blive afklaret, hvilke kompetencer familieplejekonsulenterne konkret skal have for at kunne løse denne opgave. Det bliver i høj grad afhængigt af, hvilken form for netværkssupervision som bliver lovlig at gennemføre. At etablere grupper for de kommunale plejefamilier er en fase, der ligger efter, at plejefamilierne er blevet rekrutteret og godkendt. 8. Succeskriterier Beskrivelse af succeskriterier er svaret på spørgsmålet HVORDAN skal det ses at målene i pkt. 7 er nået. - Et overordnet succeskriterium for dette projekt er, at de fem kommuner anbringer et større antal børn og unge i plejefamilier frem for på døgninstitutioner og opholdsteder i projektperioden. Der skal laves en procentmåling af, hvordan anbringelserne fordeler sig på ovenstående kategorier ved projektets opstart, således at det løbende kan måles, om det lykkes ved at anbringe flere børn i plejefamilier. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 8

9 - I forhold til rekruttering er det et mål, at der bliver udarbejdet et stillingsopslag, som gør, at den relevante målgruppe henvender sig. - Til fyraftensmødet er det et mål, at interesserede møder op for at høre nærmere om jobbet som kommunal plejefamilie samt at rekruttere familier, der kunne have lyst til at starte i en godkendelsesproces. - I forhold til det screeningsmateriale, der skal udvikles, er det et mål, at materialet kan blive kvalificeret til at blive brugt som et arbejdsredskab i forhold til kommunernes vurdering af, om familien kan blive en kommunal plejefamilie. - Endvidere er det et mål, at der bliver udviklet en videreuddannelse, der kan matche de behov, en kommunal plejefamilie har, således at de oplever succes med den anbringelsesopgave, som de har påtager sig. Endvidere er det et mål, at der kan være flere familier under videreuddannelse samtidig, således at familierne kan drage nytte af hinanden. - Der satses på, at der kan udarbejdes en udviklingsplan, som bliver et brugbart arbejdsredskab, der kan være med til at sikre udvikling for plejefamilien, og sekundært for barnet eller den unge, der er anbragt. 9. Projektets interessenter Her beskrives evt. i stikord alle projektets interessenter, dvs. alle, der direkte eller indirekte kan/vil påvirke projektets processer eller produkter i positiv eller negativ stil. Overordnet kræver dette projekt, at holdningen til anbringelser af børn generelt nytænkes i den enkelte kommune herunde Gladsaxe Kommune. Det er essentielt, at anbringelsesstrategierne i den enkelte kommune på det kommunale plejefamilieområde tilpasses, således at der kommer en diskurs om, at svære problemstillinger hos behandlingskrævende børn og unge kan løses i en plejefamiliekontekst. Det er således en vigtig opgave for projektlederen, at tydeliggøre overfor alle interessenter i de fem kommuner målsætninger, retningsliner og resultaterne ved at benytte sig af kommunale plejefamilier. Familieplejekonsulenterne: Familieplejekonsulenterne spiller ligeledes en central rolle i projektet. De skal rekruttere og godkende de kommunale plejefamilier og være med til at pege på og sørge for de kompetencer, som de kommunale plejefamilier skal have for at kunne løse deres anbringelsesopgave. Familieplejekonsulenternes samarbejde med de kommunale plejefamilier vil være afgørende for, at de kommunale plejefamilier kan føle sig hørt, værdsat og frem for alt være i stand til at gennemføre krævende plejeopgaver. Familieplejekonsulenterne skal, i højere grad end overfor almindelige plejefamilier, være tilgængelige og i stand til at yde den relevante vejledning, supervision og undervisning. Endvidere skal de foretage de korrekte matchninger mellem barn og familie, og gennemføre hyppigere tilsyn end ved de almindelige plejefamilier. Familieplejekonsulenterne skal også sørge for, at koordinere aftaler mellem den kommunale plejefamilie og de professionelle der arbejder med barnet under anbringelsen. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 9

10 10. Kommunikation Her beskrives hvordan og hvornår, der skal kommunikeres til projektets interessenter. Familieplejekonsulenterne skal have/bruge tid til at stå for den samlede uddannelse til de kommunale plejefamilier, herunder supervision. Endvidere skal de føle, at de er klædt på til at stå for den nye undervisningsopgave, men også klædt på til at yde den supervision, der skal gives til de kommunale plejefamilier. Det vil være individuelt, hvilke kompetencer der er behov for til dette. Projektet har mulighed for at tilkøbe specifikke kompetencer, som er målrettet til at udvikle rekrutteringen og uddannelsen af de kommunale plejefamilier. Dette være kompetencer, der både bidrager til, at kvalificere rekrutterings- og undervisningsmaterialet, men også kompetencer, den enkelte familieplejekonsulent kan have brug for til at løse en konkret opgave. Derimod ligger ansvaret for generel uddannelse af den enkelte familieplejekonsulent hos den kommune, hvor konsulenten er ansat. Myndighedsrådgiveren i forvaltningen: Myndighedsrådgiverne i den enkelte kommune har ligeledes en vigtig rolle i forhold til at anbringe behandlingskrævende børn og unge i kommunale plejefamilier. Det er den enkelte myndighedsrådgiver, der kender familien og barnet eller den unge, og det er vedkommende, der via barnets handleplan er med til at beslutte, hvilket anbringelsessted der skal benyttes. Denne faggruppe bliver derfor en vigtig interessent at kommunikere med, således at det sikres, at de kommunale plejefamilier får de kompetencer, som myndighedsrådgiverne finder vigtige for, at barnet eller den unge vil kunne trives i anbringelsen. De anbragte børns biologiske forældre: De biologiske forældre til de behandlingskrævende børn og unge, der skal anbringes, vil også have indflydelse på projektet. De biologiske familier skal som udgangspunkt ved frivillige anbringelser være med til at godkende det sted, hvor deres barn eller børn skal anbringes. Hvis de biologiske forældre har en barriere i forhold til, at deres barn skal anbringes i en kommunal plejefamilie, kan dette have betydning for, om anbringelsen kan lykkes. Erfaring viser, at de biologiske forældre godt kan opleve en anbringelse i en familiekontekst som noget, der konkurrerer med dem selv som den biologiske familie. Derfor er det en vigtig opgave for projektlederen, at klæde de kommunale rådgivere på til at kunne i talesætte fordelene for det enkelte barn ved kommunale plejefamilier, når de har samtaler med de biologiske forældre. Kommunikation med styregruppen: Styregruppen, som er nærmere defineret i punkt nummer 15, har ansvar for at målrette den enkelte kommunes anbringelsesstrategi, så de kommunale plejefamilier fra bliver tænkt ind som en foretrukken anbringelsesmulighed, når behandlingskrævende børn og unge skal anbringes. Projektlederen kommunikerer, i et på forhånd aftalt mødeinterval, med styregruppen om dette punkt. Kommunikation med familieplejekonsulenterne: Familieplejekonsulenterne indgår selv meget aktivt i processen med at godkende og etablere de kommunale plejefamilier, hvorfor de løbende er orienteret om tiltag i projektet. Familieplejekonsulenterne skal nytænke deres opfattelse af hvilke familieplejetyper, der fremover skal kunne godkendes, så de kan J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 10

11 rumme børn med større vanskeligheder, end de almindelige plejefamilier hidtil har kunnet. En fælles definition af de kompetencer, som de kommunale plejefamilier skal have tilført for at løse anbringelsesopgaven, skal derfor være gennemarbejdet inden rekruttering kan finde sted. Familieplejekonsulenterne skal i den forbindelse også nytænke og udvikle deres af egen rolle, idet denne skal udvides i takt med behovet for øget supervision og undervisning af de kommunale plejefamilier. Familieplejekonsulentens tilsynsopgaver vil blive hyppigere, og der vil i nogle tilfælde være brug for, at familieplejekonsulenterne står yderligere til rådighed, end tilfældet er ved de almindelige plejefamilier. Da projektet kun kan gennemføres og implementeres i kraft af familieplejekonsulenternes arbejde med de kommunale plejefamilier, er det vigtigt at sikre, at kommunikationen mellem familieplejekonsulenterne i de fem kommuner koordineres og styres af projektleder og projektmedarbejder. I punkt nummer 15 er det nærmere beskrevet, at der er etableret en kontaktgruppe, som består af en familieplejekonsulent fra hver af de fem kommuner, som projektleder og projektmedarbejder har den primære kommunikation med. Denne kommunikation vil blandt andet handle om de emner, som der er nævnt i dette afsnit. Kommunikation med myndighedsrådgiverne: Der skal kommunikeres med myndighedsrådgiverne i de fem kommuner, som deltager i projektet. Der er mulighed for, at projektlederen sammen med den enkelte kommunes familieplejekonsulenter kommer ud til et gruppemøde og fortæller myndighedsrådgiverne om projektet. Der skal planlægges møder i de enkelte kommuner tidligt i processen, således at myndighedsrådgiverne bliver bevidste om at bruge de kommunale plejefamilier som en anbringelsesmulighed. Myndighedsrådgiverne skal også have mulighed for at kommunikere med projektet via projektlederen eller familieplejekonsulenterne i forhold til de erfaringer, de gør sig med anbringelser i kommunale plejefamilier. Deres erfaringer bliver vigtige for, at projektet løbende kan blive skarpere på at definere målgruppen af børn og unge og ikke mindst de kompetencer, som de kommunale plejefamilier skal have tilført for at løse anbringelsesopgaven. Kommunikation med de biologiske forældre: Som udgangspunkt ønsker alle forældre det bedste for deres børn, selv om der er opstået en situation, hvor en anbringelse af et barn eller en ung er blevet nødvendig. Hvis forældre ønsker, at deres barn skal anbringes på en institution eller et opholdssted, selv om det vurderes, at barnets eller den unges vanskeligheder ville kunne håndteres i en kommunal plejefamilie, så skal der tales med forældrene om fordelen ved at sikre deres barn stabile og nære voksenrelationer i en familiekontekst. Kommunikation med de biologiske forældre skal foregå i den enkelte anbringelsessag, når det er aktuelt. Som hovedregel er det familiens myndighedsrådgiver, der skal kommunikere med de biologiske forældre. Myndighedsrådgiveren vil kunne henvende sig både til projektleder, projektmedarbejder og til de familieplejekonsulenter, der arbejder i den enkelte kommune, for at blive klædt på til at fortælle om de kommunale plejefamilier. Kommunikation mellem projektleder og projektets aktører: J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 11

12 Idet projektet er et tværfagligt projekt i fem kommuner og dermed et projekt med mange aktører og interessenter, skal tiltag i projektet kommunikeres ud i et månedligt nyhedsbrev til alle projektets aktører. Det er projektleder og projektmedarbejder, der udarbejder det månedlige nyhedsbrev. Kommunikation til det politiske niveau Projektlederen lægger op til, at der skal gives en status til Børne- og Undervisningsudvalget, efter projektet har kørt i et år. Denne status ligger i forlængelse af, at der december 2011 skal foretages en evaluering af de processer og tiltag, der har været i gang i hele 2011, som er beskrevet under afsnittet om milepæle. Når projektet afsluttes efter tredje år vil Børne- og Undervisningsudvalget få fremlagt evalueringen af projektet 11. Aktiviteter Her beskrives hvilke aktiviteter/opgaver der skal iværksættes. - Projektlederen skal indhente anbringelsesstatistik fra alle de fem kommuner, der indgår i projektet. Statistikken skal bruges som baseline måling til at vurdere, om det lykkes at anbringe flere børn og unge i plejefamilier frem for på døgninstitutioner og opholdssteder. Denne statistik har ikke været mulig at indhente inden projektbeskrivelsen havde deadline for aflevering, hvorfor den skal indhentes i januar Familieafdelingen i Gladsaxe kommune har fra september 2010 til december 2010 gennemført en større anbringelsesanalyse af Gladsaxe Kommunes anbringelser. Derfor har Gladsaxe Kommune allerede de nødvendige data på dette område. - De fem kommuner skal blive enige om hvilke ansættelsesforhold, de kommunale plejefamilier skal tilbydes. Det er vigtigt, at ansættelsesforholdene er på plads, inden rekrutteringsprocessen går i gang. Det er i styregruppen besluttet, at projektlederen laver et oplæg ud fra drøftelser med familieplejekonsulenterne om de ansættelsesmuligheder, der kan være hensigtsmæssige. Herefter er det styregruppen, som består af ledere for de fem kommuner, der tager den endelige beslutning om, hvilke ansættelsesforhold der skal tilbydes. - Projektlederen skal nedsættes en arbejdsgruppe, som begynder at udvikle et brugbart screeningsmateriale. Projektlederen vil være tovholder i arbejdsgruppen - Herefter skal rekrutteringsprocessen sættes i gang. Der skal laves stillingsopslag, som kort beskriver jobbet som kommunal plejefamilie samt de kompetencer, der lægges vægt på hos de familier, vi ønsker at ansætte. - Projektlederen/projektmedarbejderen skal finde fysiske rammer, hvor uddannelsen af de kommunale plejefamilier kan finde sted. - Projektlederen/projektmedarbejderen skal planlægge det aktuelle indhold af den kommunale plejefamilieuddannelse. Det skal afklares, hvem der skal være interne og eksterne J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 12

13 undervisere. - Projektlederen skal planlægge møder med de kommunale myndighedsrådgivere, hvor der fortælles om projektet, således at de får tænkt de kommunale plejefamilier ind som en anbringelsesmulighed. - Projektlederen skal i samarbejde med de kommunale familieplejekonsulenter lave en vurdering af, om der er nogle børn og unge, som er i ikke-udviklende anbringelser på døgninstitutioner eller opholdssteder, som ville kunne profitere af at være i en kommunal plejefamilie, fordi idealet om nær og stabil voksenkontakt her bedre kan imødekommes. - Projektlederen skal i samarbejde med de kommunale familieplejekonsulenter vurdere, om der er nogle nuværende almindelige plejefamilier, som har et barn eller en ung anbragt, som har så mange vanskeligheder og komplekse problemstillinger, at man med fordel kunne tilbyde plejefamilien at blive kommunal plejefamilie. Formålet er at bidrage til, at anbringelsen med større sandsynlighed vil kunne opretholdes, og at der dermed ikke sker sammenbrud i anbringelsen. - Projektlederen har ansvaret for, at der skal udarbejdes fælles værdier omkring den fælles opgave, de fem kommuner står overfor. De fem kommuner har hver deres anbringelsesstrategi, som er forankret i den enkelte kommunes politiske holdninger, men for at skabe en fælles platform i forhold til det fælles projekt skal denne fælleshed formuleres. - I forhold til netværkssupervision skal projektlederen/projektmedarbejderen afklare, hvilken form der må benyttes. Herefter skal de familieplejekonsulenter, der skal have denne opgave, klædes på med de kompetencer, som det ender med, at opgaven kommer til at kræve. Der skal endvidere findes lokaler, hvor flere kommunale plejefamilier kan samles. - Projektlederen skal nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med, hvordan udviklingsplanen skal se ud. - Som denne projektbeskrivelse også bærer præg af, er der stadig mange drøftelser, de fem kommuner mangler at have. Dette er drøftelser der handler om, hvilke kompetencer de kommunale plejefamilier skal have, men også drøftelser, der handler om, hvem de behandlingskrævende børn og unge er. Projektlederen har ansvaret for at invitere familieplejekonsulenterne til disse drøftelser. 12. Risikovurdering Her beskrives de på forhånd kendte svagheder og begrænsninger ved projektet. Gennemførelsen af dette Projekt er afhængig af, at der findes børn og unge i målgruppen, som skal anbringes, og at der er en bred enighed blandt de professionelle og den biologiske familie om, at anbringelsen skal finde sted i en kommunal plejefamilie. Gennemførelsen af dette Projekt er ligeledes afhængig af, at der er J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 13

14 findes familier, der har lyst at blive kommunale plejefamilier, og som samtidig opfylder kriterierne for at blive godkendt. Som følge af ovenstående er det ligeledes vigtigt, at der kan findes flere familier, som kan være i uddannelsesprogrammet samtidig, da uddannelsesprogrammet i høj grad bygger på, at de kommunale plejefamilier skal have et fagligt netværk med hinanden. Selv om der laves nogle fagligt velovervejede rekrutteringsprocesser samt bliver udviklet en screening, kan det ikke sikres, at der kan gennemføres udviklende og langvarige anbringelser af behandlingskrævende børn og unge. Her skal projektet i høj grad løbende stille skarpt på de erfaringer, der gøres undervejs og justere på sine egne metoder. 13. Milepæle Her anføres de strategiske milepæle i form af tidsfrister og leverancer, der skal overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Februar 2011: Der skal indhentes anbringelsesstatistik fra de kommuner, der deltager i projektet, da dette skal bruges i senere evalueringer. Januar 2011 februar 2011: De fem kommuner skal blive enige om, hvilke ansættelsesforhold de kommunale plejefamilier skal tilbydes. Endvidere skal der være flere fælles drøftelser af målgruppen for projektet samt de kompetencer, som de kommunale plejefamilier skal have. Definitionerne skal blive mere skarpe, end det har været muligt i denne projektbeskrivelse. Der skal udarbejdes et fælles værdigrundlag for den fælles opgave, de fem kommuner står overfor. De fem kommuner har hver deres anbringelsesstrategi, som er forankret i den enkelte kommunes politiske holdninger, men for at skabe en fælles platform i forhold til dette fælles projekt, skal vores fælleshed formuleres. April 2011: Rekrutteringsprocessen sættes i gang. Der skal laves stillingsopslag, som kort beskriver jobbet som kommunal plejefamilie samt de kompetencer, der lægges vægt på hos de familier, som ønskes ansat. Den proces stopper ikke, da der løbende skal rekrutteres nye familier til projektet. April 2011: I forhold til netværkssupervision skal det afklares, hvilken form der må benyttes. Herefter skal de familieplejekonsulenter, der skal have denne opgave, klædes på med de kompetencer, som det ender med, at opgaven kommer til at kræve. Der skal endvidere findes lokaler, hvor flere kommunale plejefamilier kan samles. April 2011: Udviklingsplanen skal være færdig og klar til at blive taget i brug. April 2011: Screeningsmaterialet skal være klar til at blive brugt på de første familier. April 2011 juni 2011: Uddannelse af de kommunale plejefamilier skal i gang. Maj august 2011: De første kommunale plejefamilier skal være uddannede, og placering af børn og unge skal påbegyndes. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 14

15 December 2011: Der skal foretages en evaluering af de processer og tiltag, der har været i gang i hele På baggrund af disse erfaringer skal der laves en ny tidsplanlægning for Økonomi Her beskrives udgiftsposterne i projektet. Servicestyrelsen har bevilliget ca. 4,8 mio. kr. til gennemførelsen af dette projekt over en treårig periode. Der er endnu ikke modtaget tilskudsbrev. Når tilskudsbrevet modtages, vil der blive oprettet kontonumre til diverse udgiftsposter. I forhold til Børne- og Undervisningsudvalget vil der blive forelagt en tillægsbevillingssag,når Servicestyrelsen har fastsat den faktiske udbetaling af puljen fra Budgettet er fordelt på disse poster: 1. år Projektleder ,- Projektmedarbejder ,- Timer til familiepl.kons ,- Møder i styregruppen ,- Psykologkonsulent til rekruttering ,- Annoncer i diverse medier ,- Informationsaftener leje af ,- lokale & forplejning Eksterne konsulenter til udvikling ,- af uddannelsesmateriale & undervisning Udvikling af supervisionsgrupper ,- og supervision Uddannelsesmaterialer ,- Lokaler til uddannelse & forplejning ,- I ALT ,- 2. år Projektleder ,- Projektmedarbejder ,- Frikøb af familieplejekons ,- Møder i styregruppen ,- Psykologkonsulent til rekruttering ,- Udvikling af efteruddannelse ,- Supervision i netværksgrupper ,- Uddannelsesmaterialer ,- Lokaler til uddannelse & forplejning ,- I ALT ,- 3. år Projektleder ,- Projektmedarbejder ,- Frikøb af familieplejekons ,- Møder i styregruppen ,- J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 15

16 Udvikling af fortsat efteruddannelse ,- Supervision i netværksgrupper ,- Ekstern evaluering og formidling ,- I ALT ,- I ALT over tre år ,- De enkelte Kommuner herunder Gladsaxe Kommune har ikke nogen direkte udgifter til projektet. Kommunerne (herunder Gladsaxe Kommune) skal betale for aflønningen af de kommunale plejefamilier, men det må forventes, at kommunerne i den forbindelse vil opnå en besparelse i forhold til at færre børn vil blive anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder. 15. Organisatorisk ramme Projektejer og projektleder defineres. Sammensætning, funktion og roller beskrives, såfremt der etableres: - styregruppe - arbejdsgruppe - referencegruppe Projektet er forankret i Gladsaxe Kommune, og projektleder og projektmedarbejder har kontor i Gladsaxe kommune i Familieafdelingen. Projektleder og projektmedarbejder tager ud til de fem kommuner, der er med i projektet efter behov. Lederstyregruppe: Projektlederen refererer til en styregruppe, der består af en leder fra hver af de fem kommuner, der deltager i projektet. Styregruppen har det overordnede tilsyn med, at projektet forløber hensigtsmæssigt, og at budgettet overholdes. Projektlederen holder møder med styregruppen én gang i kvartalet eller mere. Projektlederen udarbejder dagsorden til møderne, og der skal endvidere laves referat. På den måde sikres det, at de ting der bliver drøftet og besluttet også bliver dokumenteret. Kontaktgruppe: I de fem kommuner er der i alt 16 familieplejekonsulenter, som alle er aktører i projektet. Der er valgt en familieplejekonsulent fra hver kommune, som kontaktperson på projektet og som har den direkte kontakt til projektlederen. Kontaktpersonerne har selv ønsket denne rolle, og det er personer, der har en særlig interesse for projektet. Denne organisatoriske ramme er også valgt i respekt for, at familieplejekonsulenterne har mange andre opgaver at løse udover at deltage i dette projekt. Projektleder vil sørge for, at koordinere møder i et fast mødeinterval med kontaktgruppen. På disse møder skal de konkrete tiltag i projektet diskuteres og aftales. 16. Personaleressourcer Her beskrives hvor megen tid henholdsvis projektleder og projektmedarbejdere forventes at bruge. Der er nu ansat en projektleder 37 timer om ugen i en periode på tre år. Projektlederens skal styre processen i det tværfaglige projekt fra start til slut og sikre, at projektets resultater og viden bliver forankret i de fem kommuner. Der skal derudover ansættes en projektmedarbejder 37 timer om ugen, foreløbig i en tidsbegrænset stilling på et år. Der er mange arbejdsopgaver i projektet i starten, men det forventes, at de fleste processer vil være sat i gang i løbet af det første år. Derfor må det herefter komme an på en konkret vurdering, om der stadig er behov for en projektmedarbejder på fuldtid, eller om ressourcerne kan J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 16

17 bruges mere hensigtsmæssigt i projektet. Det forventes, at der bliver ansat en projektmedarbejder i løbet af januar Derudover indgår familieplejekonsulenterne fra de fem kommuner i projektet. Deres roller er nærmere defineret i punkt 15 ovenfor. Familieplejekonsulenterne er ikke særligt lønnede i forhold til deltagelse i projektet. Undervejs, når projektet kræver, at der er særlige arbejdsopgaver, som skal løses af familieplejekonsulenterne, som ligger udover deres almindelige rammer, er der budgetteret med at frikøbe familieplejekonsulenter til disse opgaver. 17. Evaluering Her beskrives hvordan og hvornår der vil ske en evaluering af: - projektforløb /proces - projektets resultat - projektets erfaringer. Servicestyrelsen har ansvaret for evalueringen af projektet. Der er netop indgået en aftale med Deloitte, der skal evaluere projektet. Derudover er der foreløbigt afsat af projektets midler til at udarbejde en evaluering, der er tilpasset præcist de behov projektets kommuner har brug for, især i forbindelse med forankringen af projektet. Formen, metoden og indholdet af denne evaluering er endnu ikke fastlagt. 18. implementering og forankring Målet med projektet er, at det kan køre videre efter at selve projektperioden på tre år er slut. I projektperioden bruges der ressourcer på en projektleder og en projektmedarbejder, som skal være med til at etablere og igangsætte de processer, der er nødvendige for at opstarte projektet. Projektet skal efter projektperioden kunne drives af kommunerne selv. Evaluering af projektet 1. Dato Hvornår er evalueringen foretaget. Som skrevet tidligere skal Deloitte udarbejde evalueringen af projektet. Der er endnu ikke fastlagt form og indhold af evalueringen. 2. Evalueringsform Hvordan og i hvilket forum er evalueringen sket. 3. Deltagere i evalueringen Hvem har deltaget. 4. Evaluering af projektforløb / processen - Hvad var godt J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 17

18 - Hvad var skidt - Læringspunkter 5. Evaluering af resultat - Blev milepælene overholdt - Blev resultaterne nået - Læringspunkter. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 18