LEG PÅ STREG LEGENDE AKTIVITETER I EN FAGDIDAGTISK UNDERVISNING

Transkript

1 LEG PÅ STREG LEGENDE AKTIVITETER I EN FAGDIDAGTISK UNDERVISNING

2 Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk aktivitet & kost i samarbejde med Nationalt Videncenter KOSMOS og University College Syddanmark. Forfatter: Birgitte H. Pedersen Redaktion: Ann-Sofie Borgen Andersen og Camilla Liv Erthmann Andersen Layout: Peter Lang Spedtsberg og Dagmar Büchert Foto: Tobias Egmose Opslag: 2000 ISBN: Udgivet af: Kræftens Bekæmpelse Støttet af: Nordea-fonden Publikationen findes i elektronisk og printvenlig version på Kontakt Kræftens Bekæmpelse for mere information om dine muligheder. Se kontaktinfo på

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 LEG PÅ STREG 5 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I SKOLEN 6 FYSISK AKTIVITET KAN FREMME LÆRING 7 FYSISK AKTIVITET ØGER OPLEVELSEN AF TRIVSEL 10 KATEGORISERING AF BEVÆGELSE I SKOLESAMAMENHÆNGE 12 MENINGSFULD BEVÆGELSE 15 SAMARBEJDE LÆRER OG PÆDAGOG IMELLEM 17 AKTIVITETERNE I LEG PÅ STREG 19 EKSEMPEL PÅ EN AKTIVITET 20 AKTIVITETSMODELLEN 21 EKSEMPLER PÅ ÆNDRINGER I EN AKTIVITET 22 MATERIALER 23 OPSUMMERING 25 LITTERATURLISTE 26

4 INDLEDNING Kræftens Bekæmpelse har udviklet dette undervisningsmateriale for at give kommende undervisere et konkret redskab til at kunne implementere meningsfuld bevægelse i undervisningen gennem anvendelsen af Leg på streg. Folkeskolen er rammen for dygtiggørelse, udvikling og skabelse af sociale relationer for alle børn og unge uagtet baggrund og forudsætninger. Det er en arena, hvor børn og unge tilbringer størstedelen af deres tid i en vigtig periode af deres liv. Med skolereformens krav om bevægelse i løbet af skoledagen er det derfor også skolen, der skal sikre, at eleverne får bevæget sig i minimum 45 minutter i løbet af skoledagen. Udførelsen af kravet om bevægelse bliver håndteret på mange forskellige måder. Som underviser er det din opgave at motivere eleverne til at bevæge sig i løbet af skoledagen, og dette gælder for alle klassetrin (UVM, 2017). Formålet med bevægelsen er, at den skal være med til at understøtte læring i skolens fag samt øge sundhed og trivsel for alle børn og unge i skolen. Udover at have fokus på sundhed, trivsel og læringsudbytte skal alle former for bevægelse i skolen have et pædagogisk sigte (UVM, 2017). På trods af rigtig mange tilbud om bevægelsesaktiviteter er det en udfordring for flere undervisere at implementere bevægelse i undervisningen. Tal fra VIVE, Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, viser, at kun hver femte underviser formår at inddrage bevægelse i deres undervisning. De mangler inspiration til, hvordan det kan gøres (Jacobsen, 2017). Leg på streg er et koncept, der kan være med til at præcisere, systematisere og gøre integrering af fysisk aktivitet i undervisningen mere konkret for kommende undervisere. Med fysisk aktivitet refererer materialet til al form for bevægelse i skolesammenhænge. Betegnelserne fysisk aktivitet og bevægelse benyttes på lige fod og betegnelsen underviser bruges om lærere, pædagoger og andet skolefagligt personale, der arbejder med børn og unge i skolen. Kræftens Bekæmpelse ønsker med Leg på streg og dette undervisningsmateriale, at endnu flere undervisere får et redskab til let at kunne inddrage mere bevægelse i deres undervisning. 4

5 LEG PÅ STREG Leg på streg er et konkret redskab til at integrere bevægelse i undervisningen. Konceptet bygger på simple aktiviteter, hvor læring og bevægelse kobles sammen ved hjælp af farverige tal- og bogstavbaner, der er malet i skolegården. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i én af de tre baner: Figurbanen, Taltavlen og Bogstavbanen. Undervisningen rykker fra klasselokalet og ud i skolegården, hvor eleverne kan hoppe sig igennem regnestykker og den lille tabel, hente bogstaver, mens de hinker, eller lege tagfat, når de staver navneord og udsagnsord. Leg på streg er et enkelt og brugervenligt koncept, som med et minimum af forberedelse kan bruges i undervisningen. Det er et værktøj og en undervisningsstruktur, som i høj grad indbyder til, at både underviser og elever kan videreudvikle på aktiviteterne. Leg på streg er tilpasset hele grundskolen fra klassetrin. Konceptet bygger på den viden og de resultater, fysisk aktivitet har vist sig at have effekt på, når det integreres på en systematisk måde i undervisningen. Yderligere gennemgang af Leg på streg findes fra side 19 til 24. Find inspirationskataloget på FOLKESKOLEN, 0.-9.KLASSE Indskoling og mellemtrin Dansk, matematik, engelsk, natur/teknologi, tysk. Udskolingen Dansk, matematik, sprogfag, naturfag, kulturfag. 5

6 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I SKOLEN I forebyggelsesarbejdet er skolen oplagt som arena for at implementere mere fysisk aktivitet. Børn og unge tilbringer så stor en del af deres vågne timer i skolen, at der derfor er flere stærke argumenter for at arbejde med forebyggelse her. PÅ LÆNGERE SIGT Skolebørnsundersøgelsen fra 2014, tyder på, at man ved en tidlig indsats i barnets liv kan øge chancen for at forankre gode og sunde vaner, som vil følge barnet op igennem voksenlivet (Rasmussen, 2015). Rapporten er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (forkortet HBSC), der blandt andet ser på sundhed og trivsel hos børn i 5., 7. og 9. klasse. Omkring 12 % er overvægtige i indskolingen, og tallet er vokset til næsten 20 % når de går ud af skolen. Overvægt i børne- og ungdomsårene har alvorlige konsekvenser for både det fysiske så vel som mentale helbred. 70 % af dem tager overvægten med sig ind i voksenlivet og har dermed en øget risiko for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, muskel- og skeletlidelser og psykosociale problemer (Sundhedsstyrelsen, 2014). Overvægt er en af de væstentligste risikofaktor når vi taler om kræft og risikoen stiger jo mere man vejer for meget (World Cancer Research Fund, 2018). Fysisk aktivitet kan forebygge flere former for kræft, fordi det er med til at holde vægten normal eller bevare et eventuelt vægtab. Der er evidens for, at fysisk aktivitet spiller en direkte rolle i forebyggelse af tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft (World Cancer Research Fund, 2018). Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at børn og unge følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive minimum 60 minutter om dagen (Sundhedsstyrelsen, 2017). Ved indsatser som Leg på streg understøttes børn og unges motionsvaner, som på sigt kan bidrage til at forebygge overvægt og livsstilsbetingede sygdomme herunder kræft, hvis vanerne bibeholdes gennem livet. Læs mere om forebyggelse af kræft på FOREBYGGENDE ARBEJDE ER GOD STIL Gode vaner i en tidlig alder følger barnet hele livet. (Rasmussen, 2015) 6

7 FYSISK AKTIVITET KAN FREMME LÆRING Historisk set har undervisning og fysisk aktivitet ikke været forbundet med hinanden, herunder idéen om, at læring øges ved fysisk aktivitet. De har snarere været to opdelte forhold. I skolen har børn fået besked på at sidde stille og ikke bevæge sig i timerne. Men vi kan nu med god grund sammenkoble læring og fysisk aktivitet og bruge det systematisk - og med god effekt. Flere studier peger i retning af, at fysisk aktivitet i forskellige undervisningssammenhænge har en positiv effekt på læring og kan fremme den generelle faglige præstation hos børn (Pedersen, 2016; Bangsbo, 2016). Disse sammenhænge og resultater er ligeledes blevet drøftet på en konsensuskonference og sammenfattet i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (Bangsbo, 2016; Pedersen, 2016). Rapporten præsenterer den videnskabelige litteratur, der understøtter de positive effekter, fysisk aktivitet har på læring og trivsel, udover de effekter der er i relation til det helbredsmæssige (Kiens, 2007). På nuværende tidspunkt tyder meget på, at bevægelse i løbet af skoledagen, både under og lige efter undervisning, har en positiv effekt på læringen (Geertsen, 2016). Derfor giver det god mening at anvende fysisk aktivitet i begyndelsen af en undervisningssituation eller som en afsluttende del. FORSKERE ER ENIGE Fysisk aktivitet integreret i undervisning, ud over idrætsundervisning, har vist sig at kunne fremme læring. Fysisk aktivitet kan forbedre kognition, når den fysiske aktivitet anvendes i forlængelse af den boglige læring. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Fysisk aktivitet kan være med til at forbedre børns trivsel. Trivslen skal forstås i relation til de mentale, emotionelle og sociale processer samt motivation for at deltage i aktiviteter. Fysisk aktivitet kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. Dette fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser. (Pedersen, 2016; Bangsbo, 2016) 7

8 HJERNEN ER MERE AKTIV UNDER FYSISK AKTIVITET Figur 1 viser et billede af to hjernescanninger. Til venstre har deltagerne hvilet i siddende tilstand i 20 minutter, mens deltagerne til højre lige har afsluttet en 20 minutters gåtur. Det, vi kan se, er, at flere områder lukker ned efter 20 minutters siddende hvile (Hillmann, 2009). Figuren viser derfor, at bevægelse har en tydelig effekt på aktiviteten i hjernen (Hillman, 2009), hvilket kan være med til at skabe et øget insitament for at inddrage bevægelse i læringssammenhænge. En forklaring på, at en læringssituation bliver bedre gennem bevægelse, kan være, at der inddrages flere sanser, da hjernen derved stimulerer flere nerveceller (Nielsen, 2016; Bugge, 2015). De fleste af os har erindringer fra situationer, hvor en bestemt eller karakteristisk lugt eller følelse træder frem og hjælper med at huske en bestemt situation bedre. Figur 1: Viser to hjernescanninger fra dr. Chuck Hillmans forskning, University of Illinois (Hillmann, 2009). ET STUDIE AF TO GRUPPER BØRN VISTE at den gruppe børn, der havde haft minimum 15 minutters integreret bevægelse i løbet af en matematik undervisning på 45 minutter, havde øget deres matematiske færdigheder med 39 % i forhold til den gruppe børn, der ikke havde haft 15 minutters bevægelse i undervisningen. (Nielsen, 2016) 8

9 Det er de samme mekanismer, der opstår igennem aktiviteterne i Leg på streg, der gør bevægelse til en del af en læringssituation. Når faglige elementer fra f.eks. matematiktimen bliver konkrete, og kroppen inddrages som en del af undervisningen, lagres det faglige stof bedre i vores hukommelse. Grunden er, at der opstår en sansemæssig oplevelse, og situationen bliver oplevet på forskellige niveauer (Nielsen, 2016). Der opstår en ubevidst kropslig læring, når flere sanser bringes i spil på samme tid. Flere studier tyder på, at regelmæssig aerob træning, altså træning hvor ilt kræves til fremskaffelsen af energi (Bangsbo, 2008), frembringer forbedringer i præstationsniveauet under specifikke kognitive opgaver (Bangsbo, 2016). Særligt i opgaver, hvor det kræver elevens opmærksomhed, elevens bearbejdning, elevens mestring af ny viden og elevens færdigheder inden for et emne samt at eleven selvstændigt og kontrolleret kan formulere og planlægge en opgave (Nielsen, 2016). Det er således veldokumenteret, at fysisk træning både medfører funktionelle og strukturelle tilpasninger i menneskets hjerne (Geertsen, 2016). BEVÆGELSE PÅ TO MÅDER Ved ny læring lagres den nye viden bedre i hukommelsen, hvis man umiddelbart efter indlæringsfasen bevæger sig med moderat til høj intensitet. Det vigtige er bevægelsen (høj intensitet) og ikke bevægelsens art. Ved anvendelse af fysisk aktivitet i forbindelse med at repetere/træne en viden eller kompetence, som man allerede har lært, øges læringen ved at koble bevægelse til det faglige indhold. (Hillmann, 2009; Geertsen, 2016; Bugge, 2015; Meyer, 2013) Leg på streg er et godt redskab, da intensiteten i aktiviteterne let kan varieres alt efter behov. Leg på streg bygger blandt andet på repetition af allerede kendt viden, og mange af aktiviteterne lægger op til, at eleverne genopfrisker eller afslutter et emne med en aktivitet. Aktiviteterne er også velegnet til at arbejde videre med emner fra længerevarende undervisningsforløb. På den måde kan bevægelse let integreres i undervisningen på en meningsfuld måde uden at give afkald på den faglige læring. På trods af flere studiers observationer, er der dog ikke en entydig konklusion på, hvordan den fysiske aktivitet skal tilrettelægges og struktureres med henblik på at fremme læringen. Men det tyder imidlertid på, at fysisk aktivitet i forbindelse med faglig læring har en generel gavnlig effekt på flere aspekter og ikke forringer undervisningen (Bugge, 2015). 9

10 FYSISK AKTIVITET ØGER OPLEVELSEN AF TRIVSEL Udover at være gavnlig for sundhed og læring har skolestudier vist, at fysisk aktivitet har positive effekter på blandt andet motorisk udvikling, trivsel og motivation hos børn (Geertsen, 2016). Samtidig viser forskningen, at motoriske færdigheder har en stor indvirkning på børns læring og udvikling (Geertsen, 2016). OBSERVATIONER FRA FORSKNINGEN Fysisk aktivitet integreret i undervisningen er med til at øge børns motoriske udvikling og læring. Fysisk aktivitet integreret i undervisningen er med til at øge deltagelsen hos børn, der umiddelbart ikke før har været aktivt deltagende i fysiske aktiviteter. Fysisk aktivitet integreret i undervisningen er med til at øge den fysiske, sociale og emotionelle trivsel. Fysisk aktivitet integreret i undervisningen er med til at øge den indre og ydre motivation og interesse. (Geertsen, 2016) Der er god grund til, at børn i en tidlig alder bliver stimuleret motorisk - og særligt børn med motoriske vanskeligheder. Igennem koncepter som Leg på streg bliver eleverne udfordret på deres grundlæggende motoriske færdigheder ved at løbe, hoppe, kaste, gribe og lignende bevægelser - alt imens de udfører fagfaglige opgaver i fællesskab med kammeraterne. Bliver undervisningen samtidig struktureret på en måde, hvor eleverne oplever det som en tryg arena, kan fysisk aktivitet åbne op for et tættere fællesskab, og positive relationer i klassen kan føre til en bedre trivsel. Forskningen har vist, at fysisk aktivitet i skolen har stor effekt på børns trivsel og motivation for deltagelse i aktiviteter i skolen generelt (Pedersen, 2016). Når børn oplever at være en del af et fællesskab og have positive relationer til de andre deltagere, får de også lyst til at deltage i aktiviteterne. Overordnet er der tale om tre parametre, der spiller en særlig rolle for oplevelsen af trivsel. OPLEVELSEN AF TRIVSEL AFHÆNGER AF at kunne noget at have positive sociale relationer at være selv- eller medbestemmende. (Pedersen, 2016) 10

11 Opnås disse parametre i en undervisningssituation, er de med til at skabe et motiverende og positivt miljø for eleverne, som giver en positiv effekt på trivslen. Samtidig har det en positiv effekt på læring og præstation, når eleverne oplever at trives i en undervisningssituation (Pedersen, 2016). Derudover kan bevægelse i undervisningen åbne for andre former for læringsstile og være med til at rumme forskelligheder på tværs (Gardner, 1989). Den personlige oplevelse af trivsel hænger oftest sammen med det sociale miljø omkring en aktivitet. Derfor er det vigtigt som underviser at skabe et læringsmiljø, hvor fokus er på den personlige udvikling frem for et miljø præget af konkurrence og autoritær styring (Pedersen, 2016). Miljøet omkring en aktivitet har stor indvirkning på den generelle trivsel hos børn, og det er vigtigt at have for øje, at trivsel og motivation hænger sammen (Pedersen, 2016). Derfor er konkurrenceelementet i aktiviteterne fra Leg på streg forsøgt minimeret således, at den enkelte underviser selv kan afgøre, i hvilket omfang konkurrence skal spille en rolle. På samme måde kan der justeres op og ned for de øvrige elementer i aktiviteterne alt efter behov. 11

12 KATEGORISERING AF BEVÆGELSE I SKOLESAMMENHÆNGE Formålet med at kategorisere bevægelse i skolesammenhænge er at systematisere, præcisere og kvalificere forskellige bevægelsesformer, der indgår i skolen, således at undervisere har et fællessprog for fysisk aktivitet. På den måde kan den fysiske aktivitet blive en naturlig, begrundet del af den faglige undervisning. At kategorisere fysisk aktivitet i skolesammenhænge skal ses som en hjælp til undervisere i forbindelse med implementering af skolereformens krav om minimum 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen (UVM, 2017). Samtidig er en kategorisering med til at kvalificere fysisk aktivitet som værende mere end blot bevægelse for bevægelsens skyld. Det bliver således muligt at anvende den fysiske aktivitet målrettet og opnå de positive effekter på læring, trivsel og sundhed, der ses fra forskningen. Når bevægelse skal integreres i skolernes daglige praksis, er det vigtigt, at bevægelsen giver mening for både modtager og afsender. Det er derfor en god idé at tage højde for, hvilken form for fysisk aktivitet, der anvendes og hvorfor. Når fysisk aktivitet opdeles i forskellige kategorier, bliver det lettere at adskille de forskellige former fra hinanden og bruge det systematisk. Vidensråd for Forebyggelse kategoriserer fysisk aktivitet i skolesammenhænge på seks forskellige måder. Her inkluderes al fysisk aktivitet i skolesammenhænge, også transport til og fra skole (Pedersen, 2016). KATEGORISERING AF BEVÆGELSE I SKOLESAMMENHÆNGE 1. Aktive pauser 2. Fysisk træning 3. Bevægelse integreret i undervisningnen 4. Idrætsfaget 5. Fri leg/pauser 6. Aktiv transport. (Pedersen, 2016) I nogle situationer er der behov for en pause i undervisningen, en såkaldt aktiv pause, hvis formål er, at eleverne afbrydes og får ilt til hjernen, inden de fortsætter deres arbejde. Det har vist sig, at læringen på den måde hænger bedre fast (Von Seelen, 2013). I andre situationer indgår bevægelse som en del af den faglige undervisning og er på den måde med til at støtte op om det emne, der undervises i. Her bliver bevægelse integreret som en del af den fagfaglige undervisning. Leg på streg er brugbart i flere situationer og er netop udviklet til at kunne integreres i de fleste undervisningssituationer, da hver aktivitet understøtter ét eller flere læringsmål inden for de almindelige skolefag. Leg på streg er derfor et godt redskab til at variere undervisningen med. 12

13 BEVÆGELSE INTEGRERET I UNDERVISNINGEN For at komme nærmere ind på forskellige måder at anskue fysisk aktivitet i undervisningen på har Claus L. Ottesen fra Nationalt Videncenter KOSMOS (KOSMOS står for kost, motion og sundhed) udviklet en model, der viser nuancerne af bevægelse integreret i den faglige undervisning; BIUmodellen jf. model 1. Modellen kan blandt andet anvendes som en pædagogisk metode, der kan gøre abstrakt undervisning mere konkret og kan anvendes som et didaktisk værktøj i den boglige undervisning for at optimere læringsprocessen (Ottesen, 2014). Model 1: Bevægelse integreret i undervisningen (BIU), er en model til at systematisere, præcisere og kvalificere arbejdet med at integrere bevægelse i undervisningen (Ottesen, 2014). BIU-MODELLENS FEM PARAMETRE: 1. Kendetegnes ved legende aktiviteter, der tillægges et fagligt element. 2. Kendetegnes ved at bruge klasserummet aktivt, f.eks. stående i grupper eller gående rundt imellem hinanden. 3. Kendetegnes ved, at eleverne kropsliggør det faglige indhold, f.eks. danner geometriske figurer, bogstaver eller andet med kroppen. 4. Kendetegnes ved at bruge naturen eller andre nærområder i undervisningen. Opmålinger af udeområder, tegn på årstider i naturen etc. 5. Kendetegnes ved et særligt fokus på det kreative, herunder dramatiseringer, teater eller musikalske udtryksformer. Det er ikke væsentligt, hvilken kategorisering man benytter, det vigtige er forståelsen af, at fysisk aktivitet kan bruges forskelligt afhængig af situation og kontekst. En kategorisering kan skabe et overblik over forskellige former for skolebaseret fysisk aktivitet. På den måde bliver implementering af bevægelse i undervisningen meningsfuld og relevant for alle involverede. Et af de vægtende argumenter, der peges på fra forskernes side, er, at det er vigtigt at give bevægelsen et formål og ikke blot tilføje bevægelse for bevægelsens skyld (Bugge, 2015; Ottesen, 2014). 13

14 En model som BIU-modellen kan derfor give undervisere et konkret og brugbart redskab til at systematisere og præcisere aktiviteterne fra Leg på streg i undervisningen. Den fysiske aktivitet har et formål og bliver en del af læringsprocessen. Det er forening af bevægelse og et fagligt element, der giver eleverne en dybere forståelse for det fag de arbejder med. Altså, når eleverne kan se en mening med at bevæge sig i forhold til den faglige undervisning og samspillet mellem forskellige sansers aktivitet (Nielsen, 2016; Ottesen, 2014). 14

15 MENINGSFULD BEVÆGELSE For at opnå succes med at integrere bevægelse i undervisningen er det relevant at være bevidst om, hvilket formål bevægelsen har. Hvad skal aktiviteten bruges til og hvorfor? Skal bevægelsen være med til at understøtte et fagligt indhold, eller har bevægelsen til formål at være en aktiv pause, hvor eleverne får lidt luft til hjernen, eller noget helt tredje? Uanset hvilket formål bevægelsen har, er det vigtigt som underviser at gøre sig dette klart på forhånd. Hvis formålet med bevægelsen eksempelvis er, at eleverne både skal bruge kroppen og deres faglighed til at løse en opgave, så skal man som underviser sørge for, at den fysiske aktivitet understøtter det faglige emne. På den måde er både krop og hjerne med i opgaveløsningen (Von Seelen, 2013) og sanserne spiller sammen og øger læringen (Nielsen, 2016). I undervisning med bevægelse kan man derfor sige, at en vellykket aktivitet særligt har fokus på tre parametre. Opfyldes disse, kan det åbne for en mere helhedsorienteret læringssituation. DE TRE PARAMETRE Foren bevægelse og læring og giv bevægelsen et formål Sæt fokus på opgaveløsning fremfor konkurrenceelementet Opdel deltagerne i små hold fremfor store hold. (Bugge, 2015; Pedersen, 2016) 15

16 RÅD TIL GOD FORMIDLING AF AKTIVITETER Aktiviteterne i Leg på streg adskiller sig fra almindelig klasse undervisning ved, at det foregår ude i skolegården. Det stiller andre krav til den måde, formidlingen håndteres på. Derfor er det en god idé at overveje nedenstående gode råd, inden der undervises ude i skolegården. At tale højt, klart og tydeligt er endnu mere vigtigt, når undervisningen foregår udenfor. Vis forklar vis, er et princip, der på en god måde forenkler en aktivitet, når den skal videreformidles. Først viser man dele af aktiviteten, dernæst forklare man det man lige har vist og til sidst viser man det hele igen. Det kan være en god idé at bruge sig selv som eksempel eller få elever til at hjælpe med at vise, hvad de skal gøre i en given aktivitet. Giv ikke for mange informationer ad gangen. En god tommelfingerregel er at holde sig til tre instruktioner ad gangen. Aktiviteter, der er mere komplekse, kan forklares i små bidder, før de sammensættes til en hel aktivitet. Har eleverne mange spørgsmål, kan det være en god idé at sætte aktiviteten i gang og eventuelt besvare spørgsmål undervejs. På den måde får eleverne også en bedre fornemmelse af aktiviteten, og det kan i de fleste tilfælde eliminere mange spørgsmål. KEEP IT SIMPLE Jo mere klar og tydelig formidlingen er, jo lettere er det for eleverne at forstå det, der skal forstås. Brug gerne tid i klassen til at forklare, hvad aktiviteten går ud på. Når først I er kommet udenfor, kræver det mere at samle eleverne. 16

17 SAMARBEJDE LÆRER OG PÆDAGOG IMELLEM Undervisningen i skolen handler i høj grad om mere end blot det faglige indhold og den didaktiske tilgang. Leg på streg aktiviteterne indeholder adskillige pædagogisk muligheder, og det er derfor ideelt for lærere og pædagoger at samarbejde om brugen af Leg på streg i undervisningen. Undervisning af børn og unge berører sociale relationer, inklusion, konflikthåndtering, emotionel og kropslig læring samt trivsel. Med pædagogens faglige forskellighed fra lærerens faglighed vil pædagogen kunne bidrage til, at undervisningen bliver god og rar at være i og dermed skabe et godt læringsrum (EVA, 2017). Der er mange muligheder for at skabe et godt samarbejde om undervisningen for lærere og pædagoger. Præmissen i et sådant samarbejde må være, at både lærere og pædagoger bliver dygtigere herunder både inden for egen faglighed, men ligeledes i kendskabet til hinandens forskellige faglige baggrunde. På den måde kan begge bidrage til elevens læring og trivsel (EVA, 2017). Det er særligt i undervisningssituationer, hvor eleven kommer ud af sin vante rytme, at der opstår situationer, hvor samarbejdet mellem lærer og pædagog ikke bare er vigtigt, men ligeledes kan gøre en stor forskel for elevens læring og trivsel. Leg på streg lægger i høj grad op til, at både lærer og pædagog aktivt kan gøre brug af deres forskellige kompetencer. 17

18 GODE RÅD TIL ET GODT SAMARBEJDE Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet fem gode råd, der kan bidrage til at gøre et samarbejde mellem lærere og pædagoger endnu bedre (EVA, 2017). ROLLEFORDELING En klar rollefordeling gør det lettere for lærer og pædagog at samarbejde om et fælles mål for eleven. Med en klar rollefordeling bliver det tydeligt for begge parter, hvor hver deres faglige kompetencer ligger, og hvordan de skal bringes i spil. PLANLÆG OG EVALUER UNDERVISNINGEN I FÆLLESSKAB Fælles planlægning og evaluering skaber også et fælles ansvar for undervisningen. Begge parter har vigtige kompetencer at bidrage med, og det er den forskellige faglighed, der gør, at eleven lærer bedre og føler sig bedre tilpas i undervisningen. Når planlægningen sker i fællesskab, skaber det også et fælles ejerskab, og det bliver et fælles ansvar at undervise eleven. REFLEKTER OG GIV HINANDEN FEEDBACK Pædagogens og lærerens faglighed og kompetencer er forskellige. Opstår der uenigheder, kan disse bruges til at lære af hinanden og blive klogere på både hinandens og egne roller. Brug derfor egen faglighed til at arbejde henimod en fælles didaktik, en fælles pædagogik, et fælles læringsbegreb og læringssyn. SE HINANDEN SOM LIGEVÆRDIGE Det er vigtigt, at begge parter oplever at blive anerkendt for deres arbejde og deres kompetencer, og at begge parter bidrager til at løfte undervisningen, ud fra hver deres faglighed. For at opnå dette bør både lærer- og pædagogfagligheden have en central plads i undervisningen. Det er en styrke for eleven at have både lærerens og pædagogens fagligheder og kompetencer til rådighed i en undervisningssituation. OPBAKNING FRA LEDELSEN Ledelsen spiller også en stor rolle i forbindelse med at skabe gode rammer for et lærerog pædagogsamarbejde. Ledelsen på en skole kan være med til at præge kulturen på arbejdspladsen og tydeligt bakke op om samarbejdet mellem lærer og pædagog. (EVA, 2017) 18

19 AKTIVITETERNE I LEG PÅ STREG Aktiviteterne er udformet, så de bygger på solide og fagligt stærke løsninger. De kan supplere den traditionelle stillesiddende undervisning ved at tilføje bevægelse og samtidig åbne op for andre læringsformer. Alle aktiviteter er samlet i et inspirationskatalog og bygget op med hvert fag for sig. Ved hvert fag er det angivet, hvilken bane aktiviteten foregår på, hvilke klassetrin aktiviteten henvender sig til, konkrete læringsmål for undervisningen og mulige variationer i aktiviteten. Opbygningen gør aktiviteterne overskuelige og lette at anvende i undervisningen, da det er den samme struktur, der går igen igennem alle aktiviteterne. Ligesom hver aktivitet er let at videreudvikle efter behov. Aktiviteterne er som udgangspunkt udviklet til undervisning af en hel klasse, men mange af aktiviteterne er lige så anvendelige i mindre grupper som i værkstedsorienteret undervisning. Mange af aktiviteterne kan med fordel også bruges til at repetere eller samle op på et undervisningsforløb, ligesom de kan bruges i forbindelse med introduktion til et nyt. Gentagelser kan samtidig åbne op for videreudvikling af aktiviteterne, hvor både underviser og elever kan have indflydelse på aktivitetens udformning. Samtlige aktiviteter fra inspirationskataloget ligger tilgængeligt på tre digitale platforme, herunder MeeBook, MinUddannelse og Forløbsdatabasen. UNDERSTØTTER DE FORENKLEDE FÆLLES MÅL Leg på streg er udviklet til at kunne indgå i den daglige undervisning, og alle aktiviteter afspejler Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det vil sige, at hver enkel aktivitet understøtter et eller flere læringsmål inden for det aktuelle fag. Læringsmålene i inspirationskataloget til Leg på streg forsøger at nå et bredt udsnit af de overordnede kompetencemål for de enkelte fag og trin, hvor koblingen mellem fysisk aktivitet og undervisning bedst giver mening. På næste side kan du se et eksempel på en aktivitet fra inspirationskataloget og aktivitetens opbygning. 19

20 EKSEMPEL PÅ EN AKTIVITET Eskempel på aktivitet fra inspirationskataloget til Leg på streg. Find hele kataloget på 20

21 AKTIVITETSMODELLEN Strukturen i aktiviteterne i Leg på streg bygger på Aktivitetsmodellen (jf. model 2). Det er en model, der er inspireret af Spilhjulet (Halling, 2005). Modellen indeholder fem parametre; læringsmål/pædagogiske muligheder, deltagere, fysiske rammer, regler og materialer/redskaber. Disse parametre er mere eller mindre afhængige af hinanden, og ændres der på et eller flere elementer i en aktivitet, vil det kunne påvirke de andre elementer i hver deres retning. På den måde kan en kendt aktivitet ændre karakter og åbne op for nye muligheder ved aktivt at modificere på ét eller flere elementer i modellen. Det er underviserens opgave at vurdere, hvorledes de forskellige parametre behøver at blive justeret, alt efter hvilket formål aktiviteten skal have. Det kan også være nødvendigt at tilpasse en given aktivitet til en særlig gruppe elever med specifikke behov. Modellen kan således bruges som et redskab til at videreudvikle den enkelte aktivitet, men ligesåvel som et redskab til at opfinde helt nye aktiviteter med. Model 2: Aktivitetsmodellens fem parametre, udgør til sammen en færdig aktivitet. Denne model er udviklet med inspiration fra Spilhjulet (Halling, 2005). 21

22 EKSEMPLER PÅ ÆNDRINGER I EN AKTIVITET LÆRINGSMÅL, FAGOMRÅDE OG PÆDAGOGISKE MULIGHEDER Ved at ændre på det fag aktiviteten tager udgangspunkt i, eksempelvis fra natur/teknologi til engelsk, ændres det faglige indhold, læringsmål, de pædagogiske muligheder og flere andre elementer i aktiviteten. Det kan derfor være nødvendigt at justere i de resterende elementer i aktiviteten. DELTAGERE, MÅLGRUPPE OG ANTAL Ved at justere holdets størrelse fra stort til lille vil hver elev få mere indflydelse på en given opgave, og alle på holdet vil være mere aktivt deltagende. Omvendt hvis holdet gøres større, vil det have den modsatte effekt. REGLER, ORGANISERING OG BETINGELSER Ved at ændre på regler og betingelser vil aktiviteten ændre form f.eks. ved at indføre et pointsystem, som øger konkurrenceelementet. Det kan flytte fokus i aktiviteten fra at være fagligt betonet til i stedet at gælde om at vinde. MATERIALER, REDSKABER OG REKVISITTER Ved at fjerne eller tilføje materialer gøres aktiviteten mere eller mindre kompleks. Det kan være én bold frem for to bolde, terninger, mærkebånd eller andet, som udskiftes med andre ting eller helt fjernes. FYSISKE RAMMER, BANE OG AFGRÆNSNING AF OMRÅDE Ved at ændre banens form eller størrelse, f.eks. fra at være et begrænset område til et ubegrænset område eller modsat, vil det medføre, at intensiteten i aktiviteten øges. Sådanne ændringer kan også påvirke andre dele af aktiviteten. 22

23 MATERIALER Leg på streg byder på et væld af variationer, og udover et inspirationskatalog med mere end 100 eksempler på aktiviteter hører der også en Leg på streg taske til konceptet. I tasken findes materialer til de forskellige aktiviteter fra inspirationskataloget. I hver aktivitet vil det fremgå, hvilke og hvor mange materialer, der skal bruges til den enkelte aktivitet. Læs mere om taske og materialer på 23

24 BRUG AF EGET MATERIALE Hvis Leg på streg tasken ikke er til rådighed, kan der med lethed anvendes andet materiale til aktiviteterne. Mange af materialerne er allerede at finde på mange skoler og institutioner. Er dette ikke tilfældet, kan det laves enkelt og let. Nedenfor er listet et par eksempler på materialer, som kan erstatte det materiale, der findes i Leg på streg tasken. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man kan bruge i stedet for ærteposer, mærkebånd, terninger, markeringsbrikker etc. Whiteboard m/pen kan erstattes af papir og blyant. Kegler kan erstattes af hvad som helst, f.eks. drikkedunke, kridtstreger m.v. Terninger med f.eks. bogstaver, tal, ordklasser m.v. kan laves af eleverne i et kreativt fag. Alternativt kan der bruges en rund papskive med hul i midten. Tal og bogstaver noteres rundt på skiven som et lykkehjul, eller der kan anvendes en helt almindelig terning. Markeringsbrikker m/tal og bogstaver kan noteres med kridt eller laves i et kreativt fag. Pingviner kan erstattes af andre ting, der kan kastes. Det kunne f.eks. være bamser, sko, handsker etc. 24

25 OPSUMMERING Vi ved, at fysisk aktivitet har mange sundhedsmæssige fordele. Vi ved også, at fysisk aktivitet kan være med til at styrke sociale relationer og øge den indre såvel som den ydre motivation. Samtidig peger forskning på, at fysisk aktivitet generelt øger børns motivation, deltagelse og engagement gennem oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Alt det tilsammen er med til at styrke den personlige oplevelse af at trives i skolen. Forskning i fysisk aktivitet og læring peger på, at bevægelse integreret i undervisningen har positive effekter på indlæringen. Det ses tydeligt i forhold til forskellige kognitive funktioner. Hvad end det er bevægelse med fokus på et fagligt element eller intensiv fysisk træning, har fysisk aktivitet en gavnlig effekt i forhold til funktionelle og strukturelle tilpasninger i hjernen. Leg på streg er et enkelt og konkret bevægelseskoncept, og lige til at integrere i undervisningen. Det blev udviklet i 2014 og har været en stor succes ude på landets skoler. Det understøtter tanken om, at fysisk aktivitet integreret i undervisningen skal være meningsfuld for både modtager og afsender. Samtidig kan det tilpasses det læringsmål, underviseren arbejder med, hvad enten der er fokus på det faglige, fysiske, sociale eller noget helt fjerde. Konceptet kan bruges af både lærere og pædagoger. Det er netop i samspillet mellem det faglige og pædagogiske, at eleverne får det største udbytte, både fagligt og socialt. 25

26 LITTERATURLISTE Bangsbo J. (2008). Træningsfysiologi (Sport & sundhed). Bangsbo J., Krustrup P., Duda J., Hillman C., Andersen L. B., Weiss M., Williams C. A., Lintunen T., Green K., Hansen O. R., Naylor P J., Ericsson I., Nielsen G., Froberg K., Bugge A, Lyndbye-Jensen J., Schipperijn J., Dagkas S., Agergaard S., Von Seelen J., Østergaard C., Skovgaard T., Busch H., and Elbe A M. "The Copenhagen Consensus Conference (2016): Children, Youth, and Physical Activity in Schools and during Leisure Time." Journal of Sports Medicine 50.19: Boyle T., Keegel T., Bull F., Heyworth J., and Fritschi L. (2012). "Physical Activity and Risks of Proximal and Distal Colon Cancers: A Systematic Review and Meta-analysis." Journal Of The National Cancer Institute : Bugge A., Froberg K. (2015). Syddansk Universitet Institut for Idræt Og Biomekanik, Forsøg Med læring i bevægelse projekt. Rapport for "forsøg med læring i bevægelse". Odense: Institut for Idræt og Biomekanik. Gardner H., and Hatch T. (1989). "Multiple Intelligences Go to School: Educational Implications of the Theory of Multiple Intelligences." Educational Researcher 18.8: 4-9. Geertsen S. S., Richard T., Larsen M. N., Dahn I. M., Andersen J. N., Krause-Jensen M., Korup V., Nielsen C. M., Wienecke J., Ritz C., Krustrup J., and Geertsen J. (2016): "Motor Skills and Exercise Capacity Are Associated with Objective Measures of Cognitive Functions and Academic Performance in Preadolescent Children." PLoS ONE 11.8: E Halling A., Andersen B., Agergaard C. S., Worm C. (2005). Bolden i spil teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense og Hovgaard, Mads (2009). Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter. Hillman C.H., Pontifex M.B., Raine L.B., Castelli D.M., Hall E.E., and Kramer A.F. (2009): "The Effect of Acute Treadmill Walking on Cognitive Control and Academic Achievement in Preadolescent Children." Neuroscience 159.3: Jacobsen R. H.., Bjørnholt B., Krassel K. F., Nørgaard E., Jakobsen S. T., Flarup L. H., Munch L., Møller-Haastrup T., Nielsen M. H., og Nygaard H. (2017). En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse. KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Kiens B., Beyer N., Brage S., Hyldstrup L., Ottesen L. S., Overgaard K., Pedersen B. K., and Puggaard L. (2007). Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge, En rapport fra motions- og ernæringsrådet. Søborg: Motions- og Ernæringsrådet. Print. Motionsog Ernæringsrådet 3. Meyer, U., Schindler C., Zahner L., Ernst D., Hebestreit H., Mechelen W. V., Brunner-La Rocca H.P., Probst-Hensch N., Puder J. J., and Kriemler S. (2013). "Long-Term Effect of a School-based Physical Activity Program (KISS) on Fitness and Adiposity in Children: A Cluster-randomized Controlled trial. Minisiteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016). Læringsmål inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. L%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf 26

27 Moore S. C., Lee I. M., Weiderpass E., Campbell P. T., Sampson J. N, Cari M Kitahara, Keadle S. K., Arem H., Berrington De Gonzalez A., Hartge P., Adami H. O., Blair C. K., Borch K. B., Boyd E., Check D. P., Fournier A., Freedman N. D., Gunter M., Johannson M., Khaw K. T., Linet M. S., Orsini N., Park Y., Riboli E., Robien K., Schairer C., Sesso H., Spriggs M., Van Dusen R., Wolk A., Matthews C. E., and Patel A. V. (2016) "Association of Leisure-Time Physical Activity With Risk of 26 Types of Cancer in 1.44 Million Adults." JAMA Internal Medicine Nielsen M. H. (2016). The effect of classroom-based physical activity in cognition and academic achievement. Syddansk Universitet. Ottesen C. (2014). Bevægelse integreret i undervisningen et didaktisk perspektiv. Folkeskolen.dk Pedersen B. K., Andersen L. B., Brugge A., Nielsen G., Overgaard K., Roos E. og Von Seelen J. (2016). Fysisk aktivitet læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rasmussen M., Pedersen T. P. og Due P. (red.) (2015). Skolebørnsundersøgelsen 2014, Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sundhedsstyrelsen (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Sundhedsstyrelsen (2017). Anbefalinger til børn og unge. Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (2014). Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. intro_0.pdf Undervisningsministeriet (2017). bevaegelse Von Seelen J. (2013). Fysisk aktivitet og læring en taksonomi. Folkeskolen.dk den 17/ World Cancer Research Fund/American Institut for Cancer Reseaech (2018). Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report Available at di 27

28 Bevægelse i undervisningen har mange positive effekter på børns læring, trivsel og sundhed, og i 2014 besluttede regeringen at bevægelse skulle være en fast del af elevers skoledag. Med et reformkrav på minimum 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen stillede det nye krav til underviserne. Dette undervisningsmateriale er udviklet til at bygge bro mellem teori og praksis for inddragelse af bevægelse i skolesammenhænge. Hæftet er tænkt til at give kommende lærere og pædagoger et videngrundlag for at arbejde med bevægelse i undervisningssammenhænge. Leg på streg præsenteres som et helt konkret værktøj, der på en meningsfuld måde kan hjælpe med at implementere bevægelse i undervisningen. Bevægelseskonceptet er udviklet til at kunne indgå som et supplement til den traditionelt stillesiddende undervisning ved at koble læring til simple bevægelsesaktiviteter, der kan bruges som de er eller videreudvikles. Kræftens Bekæmpelse håber, at materialet kan inspirere kommende lærere og pædagoger i deres fremtidige arbejde med bevægelse i skolen.