LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Transkript

1 LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning

2 Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Nationalt Videncenter KOSMOS og University College Syddanmark. Forfatter: Birgitte H. Pedersen Redaktion: Ann-Sofie Borgen Andersen og Camilla Liv Erthmann Andersen Layout: Peter Lang Spedtsberg ISBN: Materialet er udgivet af: Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Publikationen er støttet af: Publikationen findes i elektronisk og printvenlig version på Kontakt Kræftens Bekæmpelse for mere information om dine muligheder. Se kontaktinfo på

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 FAGBESKRIVELSE 5 FORMÅL 5 INDHOLD 5 1. DEL INSPIRATIONSDELEN 6 BAGGRUND 6 UNDERVISNINGSMATERIALE 6 PLANLÆGNING AF LEKTION 6 LEG PÅ STREG I PRAKSIS 7 UNDERVISNINGSMATERIALE 7 PLANLÆGNING AF LEKTION 7 GRUPPEOPGAVE 8 UNDERVISNINGSMATERIALE 8 PLANLÆGNING AF LEKTION 8 2. DEL AFPRØVNINGSDELEN (PRAKTIKPERIODE) 9 UNDERVISNINGSMATERIALE 10 PLANLÆGNING AF LEKTION DEL DOKUMENTATIONSDELEN 11 UNDERVISNINGSMATERIALE 11 PLANLÆGNING AF LEKTION 11 ANBEFALINGER TIL UNDERVISNINGSMATERIALET 12 OPBAKNING FRA LEDELSEN 12 TOVHOLDER 12 MATERIALET SOM EN DEL AF MODULBESKRIVELSEN 13 3

4 PLACERING I UDDANNELSESFORLØBET 13 INFORMATION OM UNDERVISNINGSFORLØB OG MATRERIALE 13 GOD TID TIL INSPIRATIONSDELEN 13 TILRETTELÆGGELSE I FORHOLD TIL PRAKTIKFORLØB 13 AFPRØVNING I PRAKTIKPERIODEN 14 DOKUMENTATIONDELEN 14 PERSPEKTIVERING INSPIRATION TIL MERE BEVÆGELSE 14 LITTERATURLISTE 15 BILAG 18 EKSEMPEL PÅ INFORMATIONSSKRIVELSE TIL ET PRAKTISTED 18 4

5 FORORD Dette undervisningsforløb beskæftiger sig med Leg på streg henvender sig til lærer- og pædagogstuderende. Materialet er udviklet af Kræftens bekæmpelse i samarbejde med UC SYD og Videncenter KOSMOS. Al materiale findes på Konceptet er allerede godt forankret i mange af landets kommuner, og det er derfor oplagt, at kommende lærere og pædagoger allerede på deres studie får kendskab til konceptet og bliver rustet til at tænke bevægelse ind i undervisningen. Der kan være flere måder at anvende materialet på, og det er muligt at tilpasse det til forskellige målgrupper. Det er også muligt at bruge enkelte dele af undervisningsmaterialet, så det passer ind i forskellige moduler. Begrundelsen for at udvikle dette materiale er med ønsket om, at give kommende undervisere, herunder lærere og pædagoger, kompetencer til at indtænke bevægelse i skolesammenhænge for at styrke børns fysiske aktivitetsniveau. FAGBESKRIVELSE FORMÅL Formålet med dette materiale er at introducere den studerende til Leg på streg og implementere fysisk aktivitet i den faglige undervisning. Materialet skal være med til at øge den didaktiske bevidsthed omkring brugen af fysisk aktivitet som et supplement til en traditionel, stillesiddende undervisning. Dette begrundes ud fra den seneste forskning, som har vist adskillige positive effekter ved bevægelse i undervisningen. INDHOLD Den studerende vil blive introduceret til Leg på streg som et middel til at understøtte skolereformens krav om minimum 45 minutters daglig bevægelse i løbet af skoletiden. Det vil give den studerende konkrete redskaber til at integrere bevægelse i den faglige undervisning samt teknikker til at videreudvikle rammerne for aktiviteten - alt sammen med udgangspunkt i konceptet Leg på streg. I undervisningen stilles der skarpt på den studerendes evne til at kunne igangsætte fysiske aktiviteter i den ellers traditionelt stillesiddende undervisning. Henunder får den studerende kompetencer til løbende at tilpasse aktiviteten, så erfaring og læring er centrum for aktiviteten. Der er fokus på rollen som igangsætter, observatør og anfører for aktiviteten. Ydermere vægtes det, at den studerende optræder som rollemodel for modtagerne. Forløbet er tredelt og den studerende vil komme igennem en inspirationsdel, afprøvningsdel og en dokumentationsdel. I alt er forløbet estimeret til otte lektioner (á 45 minutter). Opbygningen af undervisningsforløbet bygger på erfaringerne fra to testforløb med lærer- og pædagogstuderende i henholdsvis Haderslev og Esbjerg. 5

6 1. DEL INSPIRATIONSDELEN Inspirationsdelen er delt op i både en teoretisk del og en praktisk del. Den studerende skal på denne del have indsigt i, hvorfor bevægelse integreret i undervisningen er gavnlig for bland andet indlæring, motorik, trivsel, motivation og sociale relationer. Dette forgår igennem en kombination af teori og praksis. Inspirationsdelen er estimeret til i alt fem lektioner. BAGGRUND Med afsæt i relevant forskning og den seneste evidens vil den studerende få indsigt i samspillet mellem fysisk aktivitet og læring samt hvilke konkrete effekter bevægelse i undervisningen har. Ligeledes vil den studerende få indsigt i de elementer, der gælder for at opnå succes med en aktivitet, herunder, hvilke fokusområder og elementer der er afgørende for, at aktiviteten fungerer bedst. Den studerende vil blive undervist i, hvordan en simpel aktivitet opbygges, udvikles og ændres undervejs, så den tilpasses den specifikke målgruppe, situation og fagområde. Den studerende vil få opbygget sine undervisningskompetencer til at implementere bevægelse i alle relevante faglige sammenhænge UNDERVISNINGSMÅL At afgrænse den viden, der findes inden for koblingen mellem fysisk aktivitet og læring samt definere de forskellige måder at forstå fysisk aktivitet på. At formidle undervisningsmaterialet og de effekter, fysisk aktivitet har på faglige præstationer, trivsel og sundhed. At introducere Leg på streg og Aktivitetsmodellen samt definere de forskellige elementers betydning. LÆRINGSMÅL At den studerende får en forståelse af forskellige former for fysisk aktivitet og de positive effekter samt sammenhængen mellem læring og fysiske aktivitet. At den studerende får kendskab til Leg på streg konceptet. UNDERVISNINGSMATERIALE Formidlingsfilm Undervisningshæfte Power Point show Inspirationskatalog PLANLÆGNING AF LEKTION (DEN ESTIMEREDE TID ER EN LEKTION) Undervisningen foregår i klassen, hvor den studerende bliver introduceret til Leg på streg konceptet, får vist formidlingsfilmen og i fællesskab får gennemgået og forklaret principperne bag Leg på streg. 6

7 LEG PÅ STREG I PRAKSIS Som en del af inspirationsdelen skal den studerende afprøve Leg på streg i praksis og lære principperne bag konceptet. Dette er en vigtig del af inspirationsdelen, da den studerende gerne selv skal stå for formidlingen af Leg på streg i deres praktikperiode. Lektionerne har fokus på følgende elementer; stifte bekendtskab med aktiviteterne og deres opbygning, videreudvikling og gennemgang af Aktivitetsmodellen, egne og fælles refleksioner ift. muligheder, begrænsninger samt udfordringer med bevægelse i den faglige undervisning. UNDERVISNINGSMÅL At introducere den studerende til et udsnit af inspirationskataloget, hvori alle tre baner bliver præsenteret samt undervise i den struktur aktiviteterne bygger på. At præsentere forskellige strategier, der kan understøtte den studerende i at videreudvikle og udforme egne bevægelsesaktiviteter på baggrund i Aktivitetsmodellen. LÆRINGSMÅL At den studerende får et indblik i inspirationskataloget, og hvad det kan bruges til. At den studerende får kendskab til Aktivitetsmodellen og dets anvendelsesmuligheder. At den studerende kan undervise i aktiviteter, som kobler bevægelse på den faglige undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE Inspirationskatalog Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen Leg på streg tasken Dokumentationsopgave Aktivitetsmodel PLANLÆGNING AF LEKTION (DEN ESTIMEREDE TID ER TO LEKTIONER) Undervisningen foregår både inde i klassen og udenfor på de tre baner (Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen). Underviseren forbereder aktiviteter fra inspirationskataloget og giver den studerende indsigt i, hvordan forskellige aktiviteter foregår i praksis ved, at den studerende i fællesskab afprøver et udsnit af aktiviteter fra inspirationskataloget. Efter hver aktivitet samles den studerende og gennemgår de forskellige elementer i aktivteten ud fra Aktivitetsmodellen ledet af underviseren. 7

8 GRUPPEOPGAVE Efter afprøvning af aktiviteter i fællesskab skal den studerende selv afprøve aktiviteter og arbejde med dokumentationsopgaven i mindre grupper á 3-4 personer. Gruppen skal udvælge en aktivitet fra inspirationskataloget og gennemarbejde aktiviteten ud fra dokumentationsopgaven. Når aktiviteten er afprøvet, øvet og den studerende har reflekteret med udgangspunkt i opgavearket, skal gruppen fremføre den for resten af den studerende. Opgavearket skal også bruges i den studerendes praktik og som udgangspunkt for dokumentationsdelen. På den måde får den studerende kendskab til aktiviteterne, omfanget af praktikopgaven og hvilke krav, der stilles til dem i dokumentationsdelen. UNDERVISNINGSMÅL At vejlede den studerende i dokumentationsopgaven. At bistå den studerende med reflekterende og opklarende spørgsmål og svar. At sørge for, at den studerende har forstået dokumenonsopgaven. LÆRINGSMÅL At den studerende kan anvende aktiviteterne fra inspirationskataloget. At den studerende kan anvende Aktivitetsmodellen og dens anvendelsesmuligheder. At den studerende kan undervise i aktiviteter og koble bevægelse på den faglige undervisning. At den studerende har forstået kravene i dokumentationsopgaven. UNDERVISNINGSMATERIALE Inspirationskatalog Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen Leg på streg tasken Dokumentationsopgaven Aktivitetsmodel PLANLÆGNING AF LEKTION (DEN ESTIMEREDE TID ER TO LEKTIONER) Undervisningen foregår både inde i klassen og udenfor på de tre baner (Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen). Denne opgave er primært selvstændig, hvor den studerende forbereder en udvalgt aktivitet. Den studerende skal gennemgå dokumentationsopgaven og fremføre deres aktivitet og refleksioner for resten af klassen. 8

9 2. DEL AFPRØVNINGSDELEN (PRAKTIKPERIODE) Afprøvningsdelen er den del, hvor den studerende udforsker og afprøver så mange aktiviteter som muligt i sin praktikperiode. Den studerende skal bruge sin viden fra inspirationsdelen og gennemføre aktiviteter med inspiration fra det inspirationskatalog der følger med Leg på streg. I løbet af praktikperioden skal den studerende besvare den udleverede dokumentationsopgave, som skal bruges når den studerende mødes igen efter deres praktikophold, på dokumentationsdelen. UNDERVISNINGSMÅL At bistå og vejlede den studerende efter behov i planlægningsfasen af praktikforløbet og sørge for at indtænke aktiviteter, der forbinder fysisk aktivitet og faglig undervisning med principperne fra Leg på streg. LÆRINGSMÅL At den studerende kan integrere bevægelse i undervisningen og reflektere over sine valg. At den studerende kan anvende Aktivitetsmodellen til at modificere aktiviteten, alt efter dynamik, og forstå strukturen og mekanismerne i en fysisk aktivitet der er koblet til den fagfaglig undervisning. 9

10 UNDERVISNINGSMATERIALE Inspirationskatalog Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen Leg på streg tasken Dokumentationsopgave Aktivitetsmodel PLANLÆGNING AF LEKTION Underviseren er vejleder for den studerende og sørger for, at denne er klædt på til opgaven (se evt. bilag 1) Den studerende sørger for at bruge Leg på streg konceptet i sin praktik. 10

11 3. DEL DOKUMENTATIONSDELEN Med udgangspunkt i undervisningsforløbets inspirations- og afprøvningsdel skal den studerende præsentere sin praktiske dokumentationsopgave for sine medstuderende. I præsentationen skal den studerende have fokus på de fem elementer fra Aktivitetsmodellen, eventuelle uforudsete problematikker, justeringer undervejs samt egne erfaringer og oplevelser fra praktikperioden. Ved gennemført forløb modtager den studerende et kursusbevis. For at kunne modtage et kursusbeviset er kravet, at den studerende har deltaget på samtlige dele af undervisningsforløbet, og at den studerende på dokumentationsdelen kan fremvise/fremlægge en udarbejdet dokumentationsopgave og deltager aktivt i feedback til sine medstuderende. UNDERVISNINGSMÅL At vurdere, om den studerende har tilegnet sig viden og færdigheder til at forme, videreudvikle, gennemføre og justere undervisning, der kobler fysisk aktivitet og faglighed baseret på Leg på streg og Aktivitetsmodellen. LÆRINGSMÅL At den studerende mestrer at undervise i en aktivitet, som kobler fysisk aktivitet og faglighed. At den studerende kan videreudvikle og se muligheder i aktiviteter samt justere en aktivitet undervejs i undervisningen, så den passer til målgruppen. UNDERVISNINGSMATERIALE Inspirationskatalog Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen Leg på streg tasken Dokumentationsopgave Aktivitetsmodel PLANLÆGNING AF LEKTION (DEN ESTIMEREDE TID ER TRE LEKTIONER) Undervisningen foregår både i klassen og udenfor på de tre baner (Figurbanen, Bogstavbanen og Taltavlen). Den studerende skal gennemgå dokumentationsopgaven og fremføre deres aktivitet og refleksioner for resten af klassen enten i fællesskab eller i mindre grupper. Processen ledes af underviseren. 11

12 ANBEFALINGER TIL UNDERVISNINGSMATERIALET Disse anbefalinger bygger på erfaringer fra to gennemførte testforløb for lærer- og pædagogstuderende på henholdsvis UC Syd i Haderslev og Esbjerg. OPBAKNING FRA LEDELSEN Opbakning fra ledelsen er essentiel, for at undervisningsforløbet bliver prioriteret og bliver en del af den relevante modulbeskrivelse. Herunder, at der sættes de fornødne ressourcer af til at gennemføre forløbet. TOVHOLDER Det anbefales, at der som minimum er én tovholder for materialet og for at sætte et forløb i gang på jeres uddannelsesinstitution. TOVHOLDER OPGAVER: Skabe synlighed blandt undervisere. Sikre, at banerne streges op (Figurbanen, Bogstavsbanen og Taltavlen) Sikre, at materialet er tilgængeligt, herunder Leg på streg tasken eller andre nødvendige materialer. Sikre, at den nødvendige information kommer ud til den studerende. 12

13 MATERIALET SOM EN DEL AF MODULBESKRIVELSEN Det anbefales, at undervisningsforløbet og kravene, der stilles til den studerende, skrives ind i den relevante modulbeskrivelse på henholdsvis lærer- og pædagoguddannelserne. På den måde kan der stilles krav til den studerende om mødepligt samt aflevering af dokumentationsopgave. PLACERING I UDDANNELSESFORLØBET På Læreruddannelsen For at give lærerstuderende det bedste udgangspunkt for resten af deres uddannelse anbefales det, at forløbet ligger på grunduddannelsen. På den måde får den studerende kompetencerne tidligt og kan gøre brug af dem resten af studietiden. På Pædagoguddannelsen For pædagogstuderende anbefales det, at introduceres Leg på streg i løbet af deres specialiseringsperiode for de studerende, der har valgt skole og daginstitution. INFORMATION OM UNDERVISNINGSFORLØB OG MATRERIALE Al information om undervisningsforløbet bør ske tidligt, og med mulighed for at de studerende kan få besvaret eventuelle spørgsmål vedrørende forløbet, inden inspirationsdelen påbegyndes. På den måde ved den studerende, hvad Leg på streg indebærer. Bland andet er det vigtigt at vide, at aktiviteterne foregår udendørs, og at det derfor er nødvendigt at have tøj på herefter. Det anbefales derfor at instruere den studerende grundigt i konceptet inden den studerende selv skal bruge det i praktikken, og gøre opmærksom på alle de praktiske detaljer, som f.eks. at have passende beklædning på til udendørsaktiviteter. GOD TID TIL INSPIRATIONSDELEN Inspirationsdelen er i høj grad tilrettelagt således, at den studerende skal afprøve konceptet i praksis. Det anbefales derfor, at der er god tid til de enkelte elementer i denne del, da den er fundament for et godt undervisningsforløb. Det optimale er at bruge fem lektioner til inspirationsdelen for at give den studerende god tid til at fordybe sig i den praktiske del af indholdet og arbejde med refleksive opgaver på egen hånd. TILRETTELÆGGELSE I FORHOLD TIL PRAKTIKFORLØB Som en del af dette undervisningsforløb skal den studerende afprøve Leg på streg i deres praktikperiode, da konceptet er praksisorienteret. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at den studerende, under planlægningen af sin praktikperiode, får tid til at indtænke Leg på streg som end el af praktikken. Det anbefales derfor, at forløbet introduceres, inden den studerende starter planlægningen af deres praktikforløb. 13

14 AFPRØVNING I PRAKTIKPERIODEN På baggrund af den studerendes tilbagemeldinger efter testforløbet anbefaler vi, at den studerende taler med deres praktiksted og aftaler, hvordan de får gjort Leg på streg til en del af praktikken i afprøvningsdelen. Det anbefales at underviseren giver den studerende en informationsbeskrivelse, som de kan bruge i samarbejd med deres praktiksted (se eksempel s.13). Det er ikke alle skoler, der har opstreget banerne til Leg på streg. Der skal derfor gives forslag til, hvordan dette kan løses, så den studerende kan bruge aktiviteterne uden faste opstregninger. På hjemmesiden findes en oversigt over de kommuner, der har indgået et samarbejde om at udbrede Leg på streg på kommunens skoler. Har skolen ikke opstreget banerne til Leg på streg, kan den studerende benytte sig af asfaltkridt til at tegne bogstaver, tal og figurer med. Følgende udtalelse er fra en studerende, der brugte asfaltkridt. Det fungerede rigtig fint, at vi fik det afprøvet ude i praktikken. Eleverne var vildt begejstrede for vores lege. Studerende, testforløb UC Syd, Haderslev. DOKUMENTATIONDELEN Dokumentationsdelen er afslutningen på undervisningsforløbet. Derfor anbefales det, at dokumentationsdelen bliver grundigt beskrevet på inspirationsdelen, hvor også selve den opgave, de skal udarbejde, bliver præsenteret og udleveret. Dokumentationsdelen skal bruges til, at den studerende sammen kan reflektere over muligheder og/eller udfordringer med bevægelse i undervisningen samt dokumentere deres brug af Leg på streg i undervisningen. PERSPEKTIVERING INSPIRATION TIL MERE BEVÆGELSE Undervisningsforløbet kan med fordel tænkes ind i et større bevægelsesfag, hvor andre former for bevægelse i undervisningen også introduceres. 14

15 LITTERATURLISTE Bangsbo J., Krustrup P., Duda J., Hillman C., Andersen L. B., Weiss M., Williams C. A., Lintunen T., Green K., Hansen O. R., Naylor P J., Ericsson I., Nielsen G., Froberg K., Bugge A, Lyndbye-Jensen J., Schipperijn J., Dagkas S., Agergaard S., Von Seelen J., Østergaard C., Skovgaard T., Busch H., and Elbe A M. "The Copenhagen Consensus Conference (2016): Children, Youth, and Physical Activity in Schools and during Leisure Time." Journal of Sports Medicine 50.19: Boyle T., Keegel T., Bull F., Heyworth J., and Fritschi L. (2012). "Physical Activity and Risks of Proximal and Distal Colon Cancers: A Systematic Review and Meta-analysis." Journal Of The National Cancer Institute : Bugge A., Froberg K. (2015). Syddansk Universitet Institut for Idræt Og Biomekanik, and Forsøg Med Læring I Bevægelse Projekt. Rapport for "Forsøg Med Læring I Bevægelse". Odense: Institut for Idræt Og Biomekanik, Syddansk Universitet. Cancer Statistics Breast Cancer, World Cancer Research (2014). Cancer Statistics Endometrium Cancer Sundhedsstyrelsen (2011). Fysisk aktivitet Håndbod om forebyggelse og behandling. Anbefalinger for fysisk aktivitet. Gardner H., and Hatch T. (1989). "Multiple Intelligences Go to School: Educational Implications of the Theory of Multiple Intelligences." Educational Researcher 18.8: 4-9. Geertsen S. S., Richard T., Larsen M. N., Dahn I. M., Andersen J. N., Krause-Jensen M., Korup V., Nielsen C. M., Wienecke J., Ritz C., Krustrup J., and Geertsen J. (2016): "Motor Skills and Exercise Capacity Are Associated with Objective Measures of Cognitive Functions and Academic Performance in Preadolescent Children." PLoS ONE 11.8: E Halling A., Andersen B., Agergaard C. S., Worm C. (2005). Bolden i spil teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense og Hovgaard, Mads (2009). Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter. Hillman C.H., Pontifex M.B., Raine L.B., Castelli D.M., Hall E.E., and Kramer A.F. (2009): "The Effect of Acute Treadmill Walking on Cognitive Control and Academic Achievement in Preadolescent Children." Neuroscience 159.3: Jacobsen R. H.., Bjørnholt B., Krassel K. F., Nørgaard E., Jakobsen S. T., Flarup L. H., Munch L., Møller-Haastrup T., Nielsen M. H., og Nygaard H. (2017). En længere og mere varieret skoledag Implementerings- og effektundersøgelse. KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Kiens B., Beyer N., Brage S., Hyldstrup L., Ottesen L. S., Overgaard K., Pedersen B. K., and Puggaard L. (2007). Fysisk Inaktivitet - Konsekvenser Og Sammenhænge, En Rapport Fra Motions- Og Ernæringsrådet. Søborg: Motions- Og Ernæringsrådet. Print. Motions- Og Ernæringsrådet 3. Kyrgiou M., Kalliala I., Markozannes G., Gunter M. J., Paraskevaidis E., Gabra H., Martin-Hirsch P., Tsilidis K. K. (2017). Adiposity and cancer at major anatomical sites: umbrella review of the literature, BMJ 2017;356: j477 Meyer, U., Schindler C., Zahner L., Ernst D., Hebestreit H., Mechelen W. V., Brunner-La Rocca H.P., Probst-Hensch N., Puder J. J., and Kriemler S. (2013). "Long-term Effect of a School-based Physical Activity Program (KISS) on Fitness and Adiposity in Children: A Cluster-randomized Controlled Trial. 15

16 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (2016). Den nye folkeskolereform. uvm.dk/folkeskolen Minisiteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016). Læringsmål inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. L%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf Morgan, C.S et al. (2013). Trends in prevalence of overweight and obesity in danish infants, children and adolescents - are we still on a plateau. P LoS One, 8(7), e Moore S. C., Lee I. M., Weiderpass E., Campbell P. T., Sampson J. N, Cari M Kitahara, Keadle S. K., Arem H., Berrington De Gonzalez A., Hartge P., Adami H. O., Blair C. K., Borch K. B., Boyd E., Check D. P., Fournier A., Freedman N. D., Gunter M., Johannson M., Khaw K. T., Linet M. S., Orsini N., Park Y., Riboli E., Robien K., Schairer C., Sesso H., Spriggs M., Van Dusen R., Wolk A., Matthews C. E., and Patel A. V. (2016). "Association of Leisure-Time Physical Activity With Risk of 26 Types of Cancer in 1.44 Million Adults." JAMA Internal Medicine Nielsen L. T, Frydensberg, B., Behrendt, M. H., Harrild, T. B., Olsen, A. B. (2017). Undervisning - for alle. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. ISBN: Nielsen M. H. (2016). The effect og clasroom based physical activity in cognition and academic achievement. Syddansk Universitet. Ottesen, C. (2014). Bevægelse integreret i undervisningen et didaktisk perspektiv. Folkeskolen. dk Pedersen B. K. (2016). Fysisk aktivitet læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rasmussen M., Pedersen T. P. og Due P. (red.) (2015). Skolebørnsundersøgelsen 2014, Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sundhedsstyrelsen (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for Børn og Unge i skolealderen. Sundhedsstyrelsen (2014). Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen (2016). Anbefalinger til børn og unge. Undervisningsministeriet (2017). Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (2014). Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. intro_0.pdf Von Seelen J. (2013). Fysisk aktivitet og læring en taksonomi. Folkeskolen.dk den 17/ World Cancer Research (2014). 16

17 BILAG 1: EKSEMPEL PÅ INFORMATIONSSKRIVELSE TIL ET PRAKTISTED Informationsskrivelse om Leg på streg som dialogværktøj mellem den studerende og praktikstedet HVORFOR DENNE SKRIVELSE? Informationsskrivelsen har til formål at informere om Leg på streg som et uddannelseselement på pædagoguddannelsen i Esbjerg for studerende med specialiseringen Skole- og fritidspædagogik. Det forholder sig sådan, at studerende på denne specialisering fremadrettet, lige inden deres første praktik på specialiseringen, vil modtage undervisning i Leg på streg i form af en hel kursusdag. Efterfølgende skal den studerende identificere muligheder for og bringe Leg på streg i anvendelse i forhold til de arbejdsopgaver, som de allerede er tildelt i henholdsvis skole og eller fritidsdelen af praktikken. Dette skal ske inden en på forhånd udmeldt studiedag (denne gang d. xx.xx.xx), hvor den studerende skal dokumentere afprøvning af deres arbejde med Leg på streg. Den studerende vil modtage et særskilt kursusbevis for deltagelse i Leg på streg. HVAD ER LEG PÅ STREG? Leg på streg er et koncept, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse til anvendelse i skoleregi. I et tilhørende inspirationskatalog er beskrevet en omfattende mængde aktiviteter til brug i fagene: dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk og tysk. UC Syd har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse været medudvikler på, hvordan Leg på streg kan inddrages som et uddannelseselement på lærer- og pædagoguddannelser, således at kommende lærere og pædagoger er klædt på til at anvende Leg på streg. HVILKE MULIGHEDER GIVER LEG PÅ STREG? På pædagoguddannelsen ser et stort potentiale i, at de pædagogstuderende bliver klædt på til at arbejde med Leg på streg i forbindelse med at varetage opgaver, hvor pædagogen er i samspil med læreren om faglige elementer, fx i den understøttende undervisning. Udover at være et godt redskab til at implementere bevægelse i undervisningen rummer Leg på streg mange pædagogiske muligheder relateret til forhold som eksempelvis: Relationer, trivsel, personlig udvikling, motorik, konflikter og sundhed, æstetisk læring. HVORDAN FÅR MAN FAT I MATERIALET OM LEG PÅ STREG? På kan der læses meget mere om Leg på streg. Her kan man se aktivitetskataloget, film, opstregningsvejledning mm. 17

18 HVORDAN MED OPSTREGNINGER TIL LEG PÅ STREG? Det er naturligvis sådan, at på lærer- og pædagoguddannelserne findes det relevant, at skoler etablerer baner til Leg på streg i skolegård eller lignende, således at de altid er tilgængelige for skolens lærere. MEN det er naturligvis op til skolen selv at vurdere og beslutte, om de ønsker at etablere banerne. Den studerende er blevet orienteret om, hvordan de kan etablere midlertidige baner ved hjælp af kridt, smårekvisitter osv. Det vil sige, at alle studerende, uanset opstreget baner eller ej, kan skabe sig muligheder for afprøvning af aktiviteter i praktikken. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kan undervisningsansvarlig, xxx, kontaktes på: xxx@mail.dk. 18

19 19

20 20