BILLUND KOMMUNE TREHØJEVEJ BEVÆGELSE - UDELIV ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE TREHØJEVEJ BEVÆGELSE - UDELIV ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I TREHØJEVEJ BEVÆGELSE - UDELIV Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Øvrige tilsynselementer 21 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 31 4 ORDINÆRT TILSYN I TREHØJEVEJ BEVÆGELSE - UDELIV Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 34 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I TREHØJEVEJ BEVÆGELSE - UDELIV 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Karin Christensen og Lydia Kragh Sørensen Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 7. juni 2017 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Derudover godkendes kvalitetsrapporter hvert andet år (lige år) og læreplaner ved ordinære politiske møder. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil årligt blive ført tilsyn. Derudover føres der kvalitetsundersøgelser hvert andet år. Der foretages også løbende registreringer af sprogvurderinger. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Øvrige tilsynselementer Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Derudover vil tilsynet sætte fokus på resultaterne fra kortlægningen T1 i Program for læringsledelse og tegn på de indsatser der er igangsat på baggrund heraf herunder arbejdet med kreativitet gennem Billund Builds Energy. Tilsynet vil desuden sætte fokus på arbejdet med projekt Sammen finder vi ud af det. 3

4 Rammesætning af Trehøjevej bevægelse - udelivs tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. Primære opfølgningspunkter fra Trehøjevej bevægelse - udelivs seneste tilsyn: Seneste anmeldte tilsynsbesøg var den 22. juni Primære opfølgningspunkter: Teamsamarbejdet Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere Den professionelle læringskultur herunder inddragelse af forskningsbaseret viden Uddannelse af ressourcepersoner på Langelandsvej Tosprogede og arbejdet hermed Erfaringer med at sprogvurdere alle 3 årige børn på Trehøjevej Teamsamarbejdet Alle medarbejdere og ledere i Børnenes Univers Grindsted Vest er i gang med et kulturforandringsforløb omhandlende det professionelle samarbejde og det professionelle mindset. På baggrund heraf er der bl.a. blevet lavet et organisationsdiagram, der tydeliggør teamsamarbejdet. Derudover er de begyndt at strukturere ugerne med afsæt i en strukturtavle. Teamkoordinatorerne er tovholdere herfor. Ledelsen forsøger, at skabe enslighed og samarbejde på tværs af Universets enheder således, at begge enheder bl.a. arbejder med de samme kompetencepakker i Program for læringsledelse samt arbejder med afsæt i fælles værdier. Universet er godt på vej og oplever et større samarbjede mellem teamene. Der arbejdes på at blive "et hus". De gensidige besøg mellem enhederne kan dog med fordel øges. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere Kulturforandringsforløbet har ligeledes haft fokus på samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Der er bl.a. blevt lavet en gensidig forventningafstemning. Derudover har ledelsen planer om at påbegynde 1:1 samtale med de enkelte medarbejdere to gange om året med fokus på aktuelle temaer. 1:1 samtalerne kan med fordel tage afsæt i ledelseobservationer. Ledelsen har desuden arbejdet med "kritisk feedback" og har i den forbindelse obseveret medarbejderne med afsæt i temaet Barn-voksen kommunikation og relation samt givet dem feedback herpå. Ledelsen overvejer at igangsætte kollegial feedback på baggrund af observationer når de vurderer, at Universet er klar til det. Den professionelle læringskultur herunder inddragelse af forskningsbaseret viden Program for læringsledelse har medvirket positivt til en højere grad af inddragelse af forskningsbaseret viden i den daglige pædagogiske praksis. Det er dog fortsat et udviklingspunkt, men medarbejderne er godt på vej. Ledelsen følger løbende op og støtter medarbejderne i at fastholde den positive udvikling samt de forandringer der igangsættes på bagrund heraf. Der er afsat 10 timer om året til LP møder. Uddannelse af ressourcepersoner på Langelandsvej Der er blevet ansat en pædagog på Langelandsvej der har gennemgået sprogpakkens uddannelse. Der er således to forandringsagenter, en mediepædagog og en sprogpædagog på Langelandsvej. Tosprogede og arbejdet hermed Der er en høj koncentration af tosprogede børn i Universet særligt på Langelandsvej. I den daglige pædagogiske praksis prioriteres hverdagssamtalerne og de sprogudvidenden dialoger med de tosprogede børn. Der bliver i højere grad arbejdet struktureret med afsæt i handleplaner. I efteråret deltager Universet i et arrangement vedr. sproglege og sprogaktiviteter arrangeret af PPS. Universet overvejer på baggrund af kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse samt koncententrationen af tosprogede at arbejde med kompetencepakken omhandlende sprog. Der kan med fordel arbejdes med dialogisk læsning for alle børn fx i forbindelse med spisning for systematisk at styrke børnenes sproglige udviking. Trehøjevej rummer desuden en modtagerenhed for flygtningebørn. 4

5 Erfaringer med at sprogvurdere alle 3 årige børn på Trehøjevej Der er gode erfaringer med at sprogvurdere alle 3 årige børn på Trehøjevej. Sprogvurderingerne er et brugbart materiale til at guide forældrene på et fagligt grundlag i forhold til hvilke sproglige indsatser, der er behov for. Erfaringerne har medvirket til, at det er blevet besluttet, at også Langelandsvej skal til at sprogvurdere alle 3 årige børn. 5

6 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet består af 1 dagtilbudsleder, 2 daglige pædagogiske ledere, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Vi er også virksomhedscenter. Dagtilbuddet råder over 2 fysiske enheder. Med base på Trehøjevej, arbejdes med den pædagogiske linje Bevægelse og Udeliv. I 2016 er enheden base for gennemsnitligt 46 børnehavebørn, 5 pædagoger, 1 Pædagogisk assistent, 2 medhjælpere, 1 køkkenassistent, 1 daglig pædagogisk leder. Vi fremstår som et fælles dagtilbud og deltager temabaserede aktiviteter på tværs af enhederne. Denne linje indeholder arbejdet med: Naturen og natureksperimenter Elementerne jord, vand, ild og luft. Bevægelse som daglig aktivitet Der arbejdes med udviklingen af den pædagogiske linjes udtryk. Der er eksempelvis indrettet indendørs funktions rum, der giver mulighed for bevægelse, konstruktion, kulturelle udtryk og rollelege. Ude funktionen anvendes dagligt og indgår som et naturligt lærings rum, i forbindelse med læreplansarbejdet. Der er et stærkt fokus på at se stjernestunder i hverdagsaktiviteternes læringsmuligheder Back to basic, Hvilken læring finder sted ved måltidet, i garderoben, ved samling etc.? Det sunde frokostmåltid, samt dagens øvrige måltider tilbydes til alle i enheden, og værdsættes som en naturlig del af læreplansarbejdet. Der er en mangfoldighed af forskellige nationaliteter fra Danmark, Polen, Syrien, Afghanistan etc. hvilket beriger til det store fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med kommunikation på mange måder, i et tæt samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner. Organisering af børnegrupperne: Børnegrupperne er sammensat som aldersblandede 3-6 årige primærgrupper. Til hver primærgruppe er der tilknyttet primære personaler, som varetager kontinuiteten i forældresamarbejdet og den primære pædagogiske indsats omkring barnet. Barnet hører dermed til i en primærgruppe, hvor der er mulighed for at have relationer på tværs af alder. Der arbejdes endvidere med fleksible holddannelser på tværs af primærgrupperne, hvor barnet eksempelvis samles med jævnaldrende og arbejder med alderssvarende eller interessebestemte aktiviteter. Åbningstiden i enheden er 50,5 time ugentligt: mandag til torsdag kl /fredag kl Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Vi er enhed med børn i alderen 3-6 år, der bor i nærområdet. Børn og familier kommer fra mange nationaliteter. Der er gennemsnitligt 40 børnehavebørn i enheden Trehøjevej. Vi har et produktionskøkken og en velfungerende madordning, hvor børnene aktivt inddrages. I børnehaven arbejdes der arbejdes med den pædagogiske linje "Bevægelse og Udeliv", hvilket kommer til udtryk i måden vi arbejder med det gode børneliv på. På Trehøjevej er der også fysisk ramme for en modtagerfunktion for børn med flygtningestatus. Beskrivelsen af dagtilbuddets børnegruppe (0-2 år og 3-6 år) vil blive tilrettet ved revidering af de pædagogiske læreplaner i Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: Vi kan i data se, at der er en høj grad af progression i forhold til børnegruppens udvikling over alder i forhold til følgende kompetencer: 1. Socialt - evnen til at etablere og fastholde venskaber, indgå i samspil med andre og handle i sociale fællesskaber. 2. Personligt - evnen til at indleve sig i andre, handle selvstændigt, tage initiativ og tage vare på egen personlige integritet. 3. Indenfor krop og bevægelse kan vi se, at børnegruppen har stærke kompetencer - 6

7 særligt i forhold til selv-hjulpenhed. 4. Sprogligt kan vi se, at børnegruppen kan profilere af et læringsmiljø, hvor der i højere grad er fokus tilegnelse af sproglige kompetencer - forståelse af sprogets regler. I samarbejde med PPS er der fokus på at arbejde med inkluderende børnefællesskaber/fleksible holddannelser, hvor enkelte børn har brug for særlig guidning og støtte. Ovenstående data kommer fra Hjernen & Hjertets moduler herunder dialogprofiler, sprogvurderinger og motorikvurderinger. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Nej Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vores kerneopgave understøttes af, at vi pædagogisk arbejder funktionsopdelt og med aldersopdelte grupper ind i funktionsopdelingen. Vores institution er funktionsopdelt, hvilket naturligt kalder på hver sin målrettede aktivitet med mulighed for ro til fordybelse og plads til koncentration. Fokus i de aldersopdelte grupper er pædagogisk progression, læringsprocesser, trivsel, stimulering og udfordring for det enkelte barn. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Et trygt og stimulerende læringsmiljø for børnene. Børnene skal have mulighed for leg, lære, bruge deres krop og deltage i fællesskaber med andre børn og voksne. Befinder et barn sig udviklingsmæssigt over eller under sit alderstrin flyttes barnet over i en gruppe, der er udviklingsmæssig tilsvarende og hvor det udviklingsmæssigt kan profitere heraf. Universet har desuden fokus på børneinddragelse. De øver sig i at "gribe" børnenes initiativer og det de er optaget af. Aktiviteter bliver løbende justeret i forhold hertil. De øver sig desuden i at skabe rum og mulighed for børneinddragelse. I den forbindelse kan man med fordel have børneinddragelse som en fast del af den lokale SMTTE model. 7

8 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 5 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: 3,0 Der er taget udgangspunkt i det enkelte barn - hvor har det størst mulighed for progression i dets trivsel, udvikling og læring. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: PPS er ressource i forhold til at guide og støtte enkelte børn i dagtilbuddet. Der skal arbejdes systematisk med handleplaner omkring de børn, hvor der er skoleudsættelse. Skoleudsættelser sker på baggrund af en individuel vurdering af barnets trivsel og udvikling. Vurderingen foretages af i et tæt samarbejde mellem skolen, forældrene, dagtilbuddet og PPS ved behov. I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejdes der en handleplan. Forældrene inddrages løbende heri. Der udarbejdes dialogprofiler i efteråret (på vej mod skole). På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på barnets udviklingspunkter forud for skolestart. 8

9 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 4 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Der er desuden ansat en køkkenassistent, en køkkenansvarlig og en køkkenhjælper. Derudover er der løbende virksomhedspraktikanter. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på min. 7 pædagoger. I Børnenes Univers Grindsted Vest, Trehøjevej er der 71,4% pædagoger og 28,6% medhjælpere. Børnenes Univers Grindsted Vest, Trehøjevej opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige 1 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 1 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 2 De andre relevante ressourcepersoner er en forandringsagent og en mediapædagog. Derudover er der tre teamkoordinatorer - To på langelandsvej og en på Trehøjevej. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag ind i kerneopgaven. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 9

10 Der er en dagtilbudsleder og en daglig leder i Børnenes Univers Grindsted Vest. Dagtilbudslederen og den daglige leder har begge en lederuddannelse på diplomniveau. Der vil inden for nærmeste fremtid blive ansat endnu en daglig leder. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Program for læringsledelse Kompetence pakken - betydningen af voksen-barn kommunikation og relation. Forandringsagenter - Sammen finder vi ud af det. Kompetence og kulturforbedringsforløb med erhvervspsykolog. 1 medarbejder har taget et diplommodul i tosprogspædagogik. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Universet oplever, at teambaserede og praksisnære kompetenceforløb er en stor gevinst for den faglige udvikling. Der er desuden blevet lavet ledelsesobservationer med afsæt Program for læringsledelse og temaet Barn-voksen kommunikation og relation. Universet oplever et fagligt udviklingspotentiale heri Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 3,0 10

11 Der kan med fordel sættes yderligere fokus på den upåagtede faglighed og værdien af rutinesituationer i forhold til at agere i de perioder, der er højt sygefravær. Der er løbende ledelsesmæssig opfølgning i forbindelse med sygdom Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Der arbejdes med kulturforbedring. Kompetence og kulturudviklingsforløbet har som overordnet formål at udvikle og styrke en professionel kultur og et professionelt mind set i universet, som bygger på en fælles forståelse af fundamentet og succeskriterierne for arbejdet med børnene i institutionen. Herunder arbejdet med at styrke et professionelt samarbejde i det enkelte team og imellem medarbejdere og ledelse. Et samarbejde som tager sit afsæt i en stærk fælles faglighed i, og forståelse af, arbejdet med børnene. Der arbejdes fortløbende med udvikling af de professionelle læringsfællesskaber. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 3,0 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Jævnfør bemanding og normering er planlægningen pt. fungerende indenfor den ramme, som er udmeldt. Vi arbejder for at der er flest voksne, når der er flest børn. Med den nye ressource tildelings model, udvidet åbningstid og fleksible valgmoduler kan vi blive udfordret. Med et mindre børnetal i enheden, kan vi være udfordret ressourcemæssigt i forhold til åbningstiden. Den daglige leder på Trehøjevej er også daglig leder af team vuggestue og team mad og måltider på Langelandsvej. Det kan ind i mellem udfordre, i forhold til behovet for faglig ledelse tæt på. Der arbejdes i øjeblikket med samarbejdet mellem medarbejderne og samarbejdet om børnene samt med dagsplan og aktiviteter gennem kulturforandringsforløbet bl.a. på baggrund af resultaterne fra kortlægningen T1 i Program for læringsledelse. 11

12 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Fortløbende feedback og opfølgning gennem ex. 1-1 samtaler og samarbejde i ledelsesteamet. Teamsamarbejde med ny daglig leder for Kultur og Kreativitet - forventeligt fra den 1. august Det nuværende ledelsesteam har et mangeårigt velfungerende samarbejde. Det er opmærksomhed på at inkludere den nye daglige leder i samarbejdet. 12

13 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: I ulige år afholdes MUS samtaler - i lige år afholdes TUS samtaler Ledelsen har, som nævnt, planer om også at afholde 1:1 samtaler med medarbejderne to gange om året. 13

14 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: I forhold til kompetence og kulturforbedringsforløbet er forældrebestyrelsen inddraget som repræsentanter for forældregruppen. Vi arbejder med samskabelse i forhold til arbejdet med kerneopgaven. Med afsæt i kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse og Sammen finder vi ud af det er forældreinddragelse blevet en del af den lokale SMTTE model og dermed det løbende arbejde med læreplanstemaerne. Der er bl.a. blevet sat fokus på den gode opstart i Universet. Der er i den forbindelse bl.a. blevet interviewet en række forældre om deres perspektiv på praksis. Hvert år i september bliver der afholdt forældremøder for de enkelte aldersgruppers forældre. Fokus er bl.a. på målsætninger for det kommende år og forventningsafstemning. Forældrebestyrelsen har desuden deltaget i en personaledag. 14

15 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Der er et tæt samarbejde mellem distriktets sundhedsplejerske og det pædagogiske personale i vuggestuen, omkring vejledning og opdatering på den nyeste sundhedsfaglige viden i forhold til aldersgruppen. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejerne fra Vestre distrikt anvender pt. en legezone i rammen på Langelandsvej, hvilket giver barnet mulighed for kendskab til den fysiske ramme i enheden, samt for at møde de nye primære personaler og børn. Dagplejen besøger forud for børnehavestart den fysiske enhed, hvor barnet skal gå. Gruppen med kommende skolebørn, samles linjeopdelt som en del af fleksible holddannelser, ugentligt det sidste halve år, forud for SFO/skole start. Der etableres et samarbejdsprojekt mellem dagtilbud og skole. I forbindelse hermed møder barnet de nye voksne fra SFO en og besøger SFO en/skolen. Der videregives viden om hvilke temaer, metoder og arbejdsformer, der har været fokus på i den samlede gruppe med kommende skolebørn, fra dagtilbud til SFO. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen 15

16 til dagtilbud og SFO/skole. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold 3-6 år område: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejen i Vest besøger enheden jævnligt og der samarbejde om fælles temadage omkring "Science". Dagplejen besøger forud for børnehavestart den fysiske enhed, hvor barnet skal gå. Gruppen med kommende skolebørn, samles linjeopdelt som en del af fleksible holddannelser, ugentligt det sidste halve år, forud for SFO/skole start. Der etableres et samarbejdsprojekt mellem dagtilbud og skole. I forbindelse hermed møder barnet de nye voksne fra SFO en og besøger SFO en/skolen. Der videregives viden om hvilke temaer, metoder og arbejdsformer, der har været fokus på i den samlede gruppe med kommende skolebørn, fra dagtilbud til SFO. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen til dagtilbud og SFO/skole. Universet samarbejder desuden med dagplejerne 2 x 2 dage om året om et udvalgt tema. Der er løbende gensidige besøg. Universet oplever dialogprofilerne som et brugbart arbejdsredskab i overgangsarbejdet. Der er fokus på tosprogede i overgangsarbejdet herunder forældresamarbejdet. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: I samarbejde med ledelsesteamet på Vestre skole - (1-1 samarbejdet), er der fokus på evaluering og målstyret arbejde, for at sikre et godt læringsmiljø og en god overgang for barnet. Der er fokus at barnet er i den enhed, hvor det profiterer af at være, i forhold egen læring og udvikling. Universet og Vestre Skole har haft en forventningsafstemning i forhold til dagtilbuddets og skolens roller i forbindelse med overgangen. Der er sat særlig fokus på venskabers betydning i overgangen. Der er et godt samarbejde med dagplejerne og Vestre Skole Mad og måltider 16

17 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Politik for mad, måltider og bevægelse Børnenes Univers Grindsted Vest januar Sammenhæng: Rammen for den lokale politik er: Loven om det sunde frokostmåltid Billund Kommunes overordnede sundhedspolitik - et forpligtende, understøttende og udviklende samarbejde til fremme af børns trivsel og sundhed Fødevarestyrelsens anbefalinger herunder de 8 kostråd. Antagelse: Vi ser barnets sundhed som et fælles ansvar et samarbejde mellem forældre og det pædagogiske personale. Mål: Vores dagtilbud understøtter: At barnet udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen Et læringsmiljø, hvor barnet tilegner sig sunde vaner og holdninger til mad, måltider, og hygiejne. En forebyggende indsats mod overvægt, livsstilssygdomme etc. Barnets motivation og glæde for bevægelse og fysisk aktivitet. Produktionsform: Vi har egenproduktion til alle børn fra august Måltiderne: Der serveres fuld kost i dagtilbuddet. Der tilbydes morgenmad fra åbning (6.15 eller 6.30) til Morgenmåltidet indeholder groft brød, havregryn, frugt/grønsager, mælk og vand. Formiddagsmad, kan indeholde frugt/grønt/brød samt vand Det sunde frokostmåltidet jvf. de 8 kostråd. Eftermiddagsmad, kan indeholde frugtgrød eller frugt/grønt/ brød samt vand. Information til forældrene: Forældrene informeres vedr. menuplanen via børneintra. Ved behov for specialkost: Dagtilbuddet serverer specialkost, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom som kræver specialkost Ligeledes tilbydes et alternativ, hvis barnet af religiøse grunde ikke kan indtage specielle fødevarer. Barnet kan undtagelsesvis med kommunalbestyrelsens godkendelse fritages for deltagelse i madordningen, og dermed medbringe frokosten hjemmefra og få reduktion i forældrebetalingen, hvis: Barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom som kræver specialkost og kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Ture ud af huset: Hvis vi tager på tur medbringer vi rugbrød, grønt, pålæg og vand, hvilket tilberedes i det fri eller som tilberedt madpakke. Fester og arrangementer: Når vi holder fest eller andre arrangementer, skal der altid tilbydes et sundt alternativ til måltidet. Vi begrænser sukkerholdig mad og serverer sunde alternativer. Politikkens forankring i arbejdet med de pædagogiske læreplaner: Krop og bevægelse: Barnet får mulighed for at dufte, mærke og føle maden ex. ved fremstilling af mad og ved indtagelse af måltidet. Indretningen indendørs, såvel som udendørs inspirerer til naturlig bevægelsesaktivitet. Der igangsættes bevægelsesaktiviteter i inde og uderummet dagligt. Barnets alsidige personlige udvikling: Barnets medindflydelse på valget af retter, understøttes ved pædagogiske temaer. Barnets frie valg og selvstændighed styrkes ved det enkelte måltid, hvor barnet selv øser sin mad op. Barnet opfordres til at smage på ukendte madvarer. Barnet tvinges ikke til at spise op, men understøttes i at mærke efter sult/mæthed. Sociale kompetencer: Måltidet indtages i det sociale fællesskab i barnets primære gruppe. Personalet er rollemodeller i forhold til hygiejne og ved indtagelse af måltidet. Barnet inddrages ved borddækning og oprydning, efter måltidet. Der arbejdes med bordskik maden sendes rundt der ventes på tur etc. Sproglig kompetence: Ved forberedelse og ved indtagelse af måltidet, samtales der mellem personale og børn. eksempelvis om forskellige råvarer forskelle i farver og størrelse. Den sproglige kompetence understøttes ved igangsatte bevægelsesaktiviteter. Natur og naturfænomener: Der arbejdes med udforskning af, hvor maden stammer fra. Barnet inddrages i forskellige processer vedr. tilberedning af pædagogiske måltider. Kulturelle udtryksformer: Med udgangspunkt i styrken ved det flerkulturelle, tales der med barnet om, hvilke retter det kender hjemmefra, og hvad der tilbydes i dagtilbuddet. Ritualer og traditioner fra forskellige højtider og kulturer er synlige i de pædagogiske aktiviteter. 17

18 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 2, Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Fokus på hensigtsmæssig voksen - barn relation og kommunikation Fokus på børns venskaber og hensigtsmæssig barn - barn relation. Arbejde med børnefællesskaber Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? Der arbejdes løbende med elementer fra Fri for mobberi. 18

19 2.6.3 Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Periodisk arbejdes der med læreplanstemaet Krop og bevægelse. Vi har i høj grad fokus på motorisk læring i hverdagsaktiviteter - herunder selvhjulpen-hed. Vi har læringsrum inde og ude, som stimulerer til motorisk aktivitet. Vi er opmærksomme på at skabe legemiljøer, der understøtter motorisk aktivitet. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Hygiejne 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Daglig rutine og dialog med børnene om håndvask før mad og måltider, efter toiletbesøg og ude leg. Vi oplyser, om sygdomme til forældrene via opslag på børne intra. Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 3,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? Solbeskyttelse 2,0 19

20 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Sol politik Børnenes Univers Grindsted Vest Vi følger vores sol politik i perioden april til september. Vores sol politik tager udgangspunkt i Kræftens bekæmpelses solråd, der når UV indexet er på 3 eller derover i prioriteret rækkefølge anbefaler: 1. Siesta 2. Solhat 3. Solcreme Dagens UV-index kan bestilles via SMS eller mail på Siesta giv solen en frokostpause undgå at sole mellem 12 og 15: Mellem kl. 12 og 15 vil børnene have mulighed for at lege skyggefulde steder ude på legepladsen. Det er okay, at børnene kan have brug for at komme inden døre efter en formiddag ude i solen. Som personale vurderer vi om et barn på grund af varme eller for meget sol kan blive inde over middag. Når vi spiser udenfor søger vi skygge om nødvendigt, hvis det er muligt. Solhat undgå at blive skoldet: Dæk bar hud til, når solen står højest. Vi opfordrer forældrene til at det er bedst, at børnene har tøj på, som minimum går til albuen og til knæene. Det er også en god ide, at børnene medbringer en solhat med god bred skygge. Husk tydeligt navn i solhatten. Solcreme brug masser af solcreme, hvor tøjet ikke dækker: Vi forventer, at alle børn hjemmefra er smurt ind i rigeligt vandfast solcreme. Hvis I har glemt det, er I som forældre velkomne til at låne dagtilbuddets solcreme. Efter frokost smører vi solcreme på der, hvor tøjet ikke dækker. Vi bruger faktor 15 (mindst) Solbeskyttelse og D-vitamin går fint hånd i hånd. D-vitamin dannes i huden i løbet af ganske kort tid, og de fleste får tilstrækkelig med D-vitamin, når de om sommeren færdes udenfor i det daglige. Ophold i solen med solcreme på (faktor 15) mellem 12 og 15 eller ophold i skyggen giver også produktion af D-vitamin. Sol politikken er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelse og personale Juni Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? 2,0 20

21 2.7 Øvrige tilsynselementer Økonomi Var der bemærkninger ved seneste budgetgennemgang? Ja Beskriv kort de handlinger, som bemærkningerne har givet andledning til? Regulering i forhold til børnetallet Beskriv kort dagtilbuddets generelle økonomiske situation: Vi har et underskud på ca kr. overført fra Vi kender endnu ikke slutresultatet for der er ubekendte som antal børn. Vi forventer et underskud på max kr. Økonomien følges tæt i samarbejde med konsulent fra økonomiafdelingen. Har du den nødvendige viden og overblik til at kunne styre dagtilbuddets økonomi? Modtager du den nødvendige hjælp og støtte i forhold til at følge og styre dagtilbuddets økonomi? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til styre dagtilbuddets økonomi? Bygninger 2,0 Var der bemærkninger til bygningerne ved seneste bygningsgennemgang? Nej Beskriv kort dagtilbuddets generelle vedligeholdelsestilstand God. I forbindelse med ombygning til to læringsmiljøer på Trehøjevej - et til modtagerfunktion for 0-6 årige børn med flygtningestatus og et til - Bevægelse og Udeliv, er der sket en renovering og forbedring af diverse rum - inde som ude. Beskriv kort hvordan I sikrer vedligeholdelse af dagtilbuddets bygninger Årlig opfølgning. Rengøringsselskab forestår rengøringen dagligt. 21

22 Har du den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen? Modtager du de nødvendige ressourcer og støtte til vedligeholdelse af bygningerne? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre vedligeholdelsen af bygningerne? Sikkerhed 2,0 Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste legepladsinspektion? Ja Beskriv kort de handlinger, som bemærkningerne har givet anledning til? Opfølgning med legepladsfirmaet i forhold til udbedring af påpegede fokusområder Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med sikkerhed Rundering Har personalet den nødvendige viden om sikkerhed på legepladsen? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at arbejdet med sikkerhed og sikring af dagtilbudde... 2,0 Der er legepladsinspektion en gang om året. En gang om måneden foretages der en sikkerhedsrundering med afsæt i en tjekliste. Alle medarbejdere er desuden forpligtet til løbende at holde øje og meddele hvis de ser problematikker i forhold til sikkerheden Brand Var der bemærkninger ved seneste brandinspektion? Nej Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til forebyggelse af brand og øvelser i tilfælde af brand 22

23 Vi holder evakueringsøvelse årligt. Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man forebygger og reagerer i tilfælde af brand? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til arbejdet med forbyggelse og reaktioner i tilfælde... 2,0 Har alle medarbejdere grundkursus i førstehjælp? De fleste Hvor ofte tilbyder i opfølgningskursus? Vi følger retningslinjerne Der er et antal nyansatte medarbejdere. Der er planlagt kursus i efteråret 2017 og foråret

24 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Det er værdifuldt for os, at alle oplever tryghed, tillid og glæde og at vi med forskellige fagligheder, skaber de optimale læringsbetingelser for alle børn. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Der udarbejdes dialogprofiler på alle 9-14 mdr. gamle børn, børn på vej mod 2 år, børn på vej mod børnehave, børn på vej mod 4 år og børn på vej mod skole. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 24

25 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,6 3,8 3,8 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,7 3,8 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,8 3, Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: I forbindelse med etablering og ombygning til modtagerfunktion for 0-6 årige børn med flygtningestatus var der behov for et informationsmøde om, hvad dette betød i praksis i enheden for børn og forældre tilknyttet - Bevægelse og Udeliv. Dette for at sikre tryghed og trivsel. 25

26 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Inklusionsstrategi Børnenes Univers Grindsted Vest Sammenhæng: Lokal strategi af Billund Kommunes inklusionspolitik 0-18 år Politik for udviklende fællesskaber Mål: At justere og ændre praksisfællesskabet, så alle børn kan opleve sig som en del af et fællesskab. Dynamisk bevægelse. At alle får oplevelsen af at være en værdifuld, ligeværdig medspiller. Tiltag: I forhold til barnet/børnegruppen: I forhold til personalet: I forhold til forældregruppen: Anerkendende og positiv tilgang. Opmærksomhed på sprogbrug. Personalet tager ansvaret for relationen og tilrettelæggelsen af konteksten ex. ved samlinger. Personalet skifter ex. i forhold til et barn, hvis sceneskift kan være befordrende. Relationsarbejde i forhold til forældresamarbejdet. Den gode relations betydning for barnets trivsel og udvikling. Støtte til barnets nærmeste udviklingszone. Personalet justerer sig selv og de pædagogiske aktiviteter i forhold til barnet/børnegruppen. Fleksible læringsrum og holddannelser i den funktionsopdelte struktur. Forskelligartede funktioner, der understøtter forskellige læringsstile Barnet som en del af en primærgruppe. Primær personale Primære kontaktpersoner Observation og indhentning af information om barnets trivsel Systematisk evaluering ex. via SMTTE. Anvendelse af trivsels og kompetenceprofiler i hjernen og hjertet Anvendelse af trivsels og kompetenceprofiler i hjernen og hjertet benyttes ved forældresamtaler + overgange. Temabaserede pædagogiske aktiviteter Pædagogisk metode: Fri for mobberi Anvendelse af LP modellen analysemodel, relationscirkel + redskab til analyse af positioner Støtte til legeaftaler Organisering ved forældrearrangementer, hvor forældregrupper sammensættes på tværs. Samarbejde og formidling ved overgange omkring metoder og aktiviteter, der virker positivt. Nysgerrighed og dialog med eksterne samarbejdspartnere undersøgelse af nye samarbejdsrelationer, der kan understøtte barnets mulighed for relationer Kompetenceudvikling på tværs af faggrupper i samarbejdet 1-1 Uddannelse pædagogisk diplom i inklusion Tegn: Alle børn er en del af et fællesskab. Der er forskellige funktioner og aktiviteter, der støtter alle børns trivsel, leg og udvikling. Der anvendes et anerkendende sprog. Evaluering: Aktører: Forældrebestyrelsen og personalegruppen i BUGV. Erfaringsudveksling og vidensdeling i det tværfaglige distriktsteam Vestre/Grindsted. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Der arrangeres løbende "relationsture" og aktiviteter med fokus på at styrke børnenes relationer. Børnene bliver jævnligt inddelt i små hold. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? 3,

27 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Der arbejdes i øjeblikket med barn-voksen relationen gennem Program for læringsledelse. Der udfyldes jævnligt et relationsskema for at få indsigt i og sikre, at alle børn har en god relation til mindst én voksen. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Nogle børn kan have det svært i børnefællesskabet, hvorfor personalet tilrettelægger, guider og justerer sig ud fra den givne situation. Der er høj grad af opmærksomhed på, hvordan konteksten kan justeres i forhold til barnet. De voksne er fuldt ud klar over, at de har ansvaret for relationen. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Fleksible holddannelser - organisering og opdeling i mindre hold. Systematisk arbejde med LP og handleplaner. PPS er en værdifuld samarbejdspartner i forhold til børn med særlige behov. Universet, PPS og forældrene samarbejder om at udarbejde handleplaner og iværksætte tiltag. PPS inddrages løbende i den daglige pædagogiske praksis. 27

28 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Samtaler i hverdagspraksis Arbejde med rim og remser, sange, spil mv. Tematisk fokus omkring læreplanstemaet - sprog. Der udarbejdes sprogvurderinger på alle 3 årige børn i Universet. På baggrund af det fælles ledermøde i foråret 2017 er det blevet besluttet, at der skal sættes yderligere fokus på ordforråd. Dette vil der blive gjort i forbindelse med gennemførelse af kompetencepakken vedr. sprog fra Program for læringsledelse. På forældremødet i september 2017 vil der blive sat fokus på hvordan forældrene kan støtte op om deres barns sproglige udvikling. Forældrene inddrages desuden, på baggrund af sprogvurderingernes resultater, løbende i hvordan de kan støtte op om deres barns sproglige udvikling. Dagtilbuddene har i fællesskab arrangeret forældreaftner omhandlende bl.a. temaerne sprog og motorik. Der kan med fordel arbejdes systematisk med dialogisk læsning fx i forbindelse med spisningen. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Fra august 2016 sprogvurderes alle børn mellem 2,10 år og 3,4 år. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: 28

29 årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 8 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer også de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen & Hjertets sprogvurderingsmateriale. Er dette materiale for sprogligt svært for det enkelte barn benyttes i få tilfælde materialet "Vis hvad du kan". Universet følger op på om alle børns modersmål er registreret inde i Hjernen & Hjertet. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der er en høj 29

30 koncentration af børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats. Der bliver lavet handleplaner på de børn, der behøver en fokuseret og særlig indsats. Indsatstyperne fordeler sig inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Tidlig indsats jf. sprogvurderinger på alle børn. Tidlig indsats i forhold til talepædagogisk bistand. 30

31 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Et indendørs og udendørs læringsmiljø, hvor børnene udfordres og stimuleres gennem hverdagens rutiner, samt gennem leg og fordybelse i funktioner og aktiviteter. Der er opmærksomhed på, at der i Universet tilbydes diverse aktivitetsredskaber til at styrke børnenes motorik. Dagtilbuddene har i fællesskab arrangeret forældreaftner bl.a. omhandlende temaerne sprog og motorik. Der udarbejdes motorikvurderinger på alle 4 årige børn. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet ved henholdsvis 15/16 måneder og 4 år: måneder Omkring 4 år Total Er antallet af motorikvurderede børn i de to aldersgrupper tilfredsstillende? Resultat af motorikvurdering blandt 4 årige børn i dagtilbuddet: 31