BILLUND KOMMUNE LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål 20 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 31 4 ORDINÆRT TILSYN I LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 34 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV 1.1 Tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Karin Christensen, Lydia Kragh Sørensen og Lene Vesterby Eskildsen Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 14. maj 2019 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver, at Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves, og at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser der er fastsat efter 3a efterleves. Faglig og pædagogisk tilsyn skal således tilse og sikre: At de kommunale daginstitutioner herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse med dagtilbudsloven samt de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Kommunalbestyrelsen har fastsat. At den ydelse daginstitutionerne leverer til forældre og børn herunder børn med særlige behov, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Daginstitutionernes muligheder for at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektiver. At de overordnede målsætninger i de seks pædagogiske læreplaner opfyldes. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn: Faglig og pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved faglig og pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der føres faglig og pædagogisk anmeldt tilsyn én gang om året. Derudover udarbejdes der bl.a. på baggrund af tilsynene en årlig statusrapport for dagtilbudsområdet. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Politisk tilsyn: Børneudvalget inviterer til dialogmøder med de lokale forældrebestyrelser minimum én gang i hver byrådsperiode. Derudover inviteres alle forældrebestyrelser til temamøder minimum én gang årligt, hvor relevante emner drøftes og/eller kvalificeres. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Seksuel sundhed Hygiejne Solbeskyttelse Alkohol Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Børneinddragelse Arbejdet med elementer fra Fra vision til virkelighed (Kommunale spørgsmål) Derudover vil tilsynet sætte fokus på: Arbejdet med tiltag på baggrund af kortlægningen T2 i Program for læringsledelse Implementering af ny viden fra uddannelse af pædagoger i diplommodulet i Leg, kreativitet og læring Arbejdet med børnenes labyrintsans og ordforråd Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Det sproglige læringsmiljø i hverdagsrutinerne - fra viden til konkrete handlinger Universet har samarbejdet med PPS om det sproglige læringsmiljø i hverdagsrutinerne og dialogisk læsning som et sprogligt tiltag. Der er bl.a. blevet sat fokus på benævnelse af ting og sprogudvidende dialoger med børnene. Dialogisk læsning skal være en del af den faste struktur. Der er derudover blevet igangsat tiltag i forhold til børn, der behøver en ekstra sproglig indsats. Forældrene er ydermere blevet orieteret om de sproglige tiltag på et forældremøde og der har været dialog om og vejledning i, hvordan de kan støtte op. Der blev i forbindelse hermed benyttet Ideku som metode. Trehøjevej og vuggestuen på Langelandsvej har i forbindelse med Program for læringsledelse arbejdet med kompetencepakken Sprogstimulering i dagtilbud. I forbindelse hermed er der blevet arbejdet med aktionslæring. Langelandsvej har desuden arbejdet med børnenes sprogbrug. Målet er at fastholde fokus på arbejdet med sprog i hverdagsrutinerne. Forældresamarbejdet (Indsats på Langelandsvej i forbindelse med Program for læringsledelse) Der bliver i øjeblikket arbejdet med gode hverdagsrutiner med afsæt i kompetencepakken Gode rutinesituationer i dagtilbud herunder bl.a. den gode overgang fra leg til samling og den gode samling. Derudover arbejdes der med barn-barn relationen og barn-voksen relationen. Universet tror på, at hvis børnene oplever gode relationer og trivsel, vil det have en positiv effekt på oplevelsen hos forældrene. Forandringsagenterne har spurgt et antal forældre om deres oplevelse af forældresamarbejdet og det pædagogiske læringsmiljø. Forældrene giver udtryk for en stor grad af tilfredshed. De oplever dialog ved forældresamtalerne og at de får god støtte af de pædagogiske medarbejdere. Der er fokus på løbende at italesætte værdien af hverdagsrutinerne overfor forældrene. Universet vurderer, at de med fordel kan gøre det i endnu højere grad. Der laves så vidt det er muligt løbende oversættelser til forældre med et andet sprog end dansk. Personalets kompetencer (Indsats på Trehøjevej i forbindelse med Program for læringsledelse) Der arbejdes løbende med styrkelsen af medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer bl.a. gennem reflekterende teams og aktionslæring. Der er i forbindese hermed fokus på ydrestyring og indrestyring samt robusthed. Derudover er det et emne i forbindelse med 1:1 samtaler. Trivselmålingen peger på, at Trehøjevej ikke helt er i mål med arbejdet endnu. Der kan med fordel arbejdes med Thomas Nordahls pointer omkring kollektiv forventning om mestring i forhold til personalets oplevelse af egne kompetencer. Feedback i en læringskultur Der arbejdes bl.a. med feedback gennem aktionslæring samt to stjerner og et ønske. Der benyttes video i forbindelse med aktionslæringen. Aktionslæringen afvikles i to runder. Der er i forbindelse hermed fokus på at styrke den enkelte medarbejders faglige refleksion over egen praksis. I forbindelse med 1:1 samtaler er der desuden fokus på feedback. Der er ydermere sat fokus på teamsamarbejdet gennem to stjerner og et ønske. Deruover arbejdes der med feedback på tværs af grupperne bl.a. børnehave og vuggestue. Stjernestuder bliver løbende fremhævet på bl.a. BørneIntra. Det er fortsat et udviklingspunkt at give kritisk feedback. Der arbejdes på at opbygge en tillidsfuld kultur. Video kan være en metode til, vha. nysgerrige spørgsmål, at styrke refleksionen over egen praksis. Fastholdelse af tilfredsstillende resultater og samtidig udvikling andre Der arbejdes løbende med diverse tiltag for at fastholde og forbedre resultater fra bl.a. Hjernen&Hjertet og Program for læringsledelse. Se fx ovenfor. Universet har en oplevelse af, at der er flere resultater, der har flyttet sig positivt. Der vil også være nogle, der ikke har rykket sig. Der er lavet strukturændringer i Universet. Dette giver en nysgerrighed på, hvilken betydning det kan have for resultaterne. Ledelsen har fokus på at skabe indflydelse og handlerum for de pædagogiske medabejdere. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Vuggestuefunktionen i Børnenes Univers Grindsted Vest er etableret den i den nye ramme på Langelandsvej 70. Vuggestuen er normeret til gennemsnitligt 14 vuggestuebørn Der er tilknyttet 4 medarbejdere til denne gruppe - 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Personalet indgår i et tæt samarbejde med sundhedsplejen. Vuggestuegruppen har sin egen fysiske zone både inde og ude i forhold til den nye ramme på Langelandsvej - hvilken også en rummer en pædagogisk linje for 85 børnehavebørn. Der er fokus på at skabe stjernestunder i hverdagsaktiviteternes læringsmuligheder, Hvilken læring finder sted ved måltidet, ved puslebordet etc." Indretningen giver mulighed for forskellige sansemotoriske stimuli og bevægelsesaktiviteter vægtes højt. Det sunde frokostmåltid, samt dagens øvrige måltider tilbydes til alle i enheden, og værdsættes som en naturlig del af læreplansarbejdet. Der er en mangfoldighed af forskellige nationaliteter fra Danmark, Polen, Syrien, Afghanistan etc. hvilket beriger til det store fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med kommunikation på mange måder, i et tæt samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner. Den ordinære åbningstid er på 50,5 time ugentligt: mandag til torsdag kl / fredag Der tilbydes i en forsøgsperiode fra 1. juni 2014 indtil den nye ressource model træder i kraft i pasning på alle hverdage mandag til fredag fra klokken 6.00 til Den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet består af 1 dagtilbudsleder, 2 daglige pædagogiske ledere, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Vi er også virksomhedscenter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet består af 1 dagtilbudsleder, 2 daglige pædagogiske ledere, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Vi er også virksomhedscenter. Dagtilbuddet råder over 2 fysiske enheder. Basen på Langelandsvej indeholder den pædagogiske linje Kultur og kreativitet i 2016 er der gennemsnitligt 85 børnehavebørn, Personale i børnehaven: 1 daglig pædagogisk leder, 13 pædagoger, 2 Pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere og 2 køkkenmedarbejdere, pædagogstuderende. I samme enhed findes en vuggestuefunktion til 14 børn. Vi fremstår som et fælles dagtilbud og deltager i temabaserede aktiviteter på tværs af de fysiske enheder. Den pædagogiske linje Kultur, kreativitet og fantasi indeholder arbejdet med: Nysgerrighed og forundring Kreativitet, musik og teater Traditioner og forståelse for forskellige kulturer Den fysiske ramme understøtter arkitektonisk den pædagogiske læringspraksis, herunder arbejdet med udviklingen af den pædagogiske linje og den funktionsopdelte struktur, og fleksible holddannelser. Funktionsopdelingen indeholder holdzoner for leg, spisning etc., samt eksperimenterende lærings rum kaldet "Shanes værksted", Atelier, Træværksted og Eksperimentarium. Der er et særligt fokus på arbejdet med de pædagogiske processer, frem for på produktet. Det sunde frokostmåltid, samt dagens øvrige måltider tilbydes til alle i enheden, og værdsættes som en naturlig del af læreplansarbejdet. Der er en mangfoldighed af forskellige nationaliteter fra Danmark, Polen, Syrien, Afghanistan etc. hvilket beriger til det store fællesskab. Det betyder, at vi arbejder med kommunikation på mange måder, i et tæt samarbejde med tværfaglige ressourcepersoner. Børnegrupperne er sammensat som aldersblandede 3-6 årige primærgrupper. Til hver primærgruppe er der tilknyttet primære personaler, som varetager kontinuiteten i forældresamarbejdet og den primære pædagogiske indsats omkring barnet. Den ordinære åbningstid er på 50,5 time ugentligt: mandag til torsdag kl / fredag Der tilbydes i en forsøgsperiode fra 1. juni 2014 til 31. marts 2015 pasning på alle hverdage mandag til fredag fra klokken 6.00 til Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Dette afsnit skal genskrives - kan vi beskrive det samlet for hele enheden? Børnegruppen består af 0-6 årige børn - opdelt i en vuggestuefunktion og en børnehavefunktion med den pædagogiske linje Kultur og Kreativitet. Børnegruppen udstråler generelt mod, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og lege. Da vi har mange internationale borgere i dagtilbuddet, arbejdes der i enheden særligt med at 'åbne børnenes verden og forståelse' for andre kulturer. (Der er mangfoldighed af 14 forskellige nationaliteter) Generelt har vi en god og velfungerende børnegruppe og forældregruppe, som sammen med dagtilbuddet er optagede af, at skabe det gode børneliv. Der arbejdes med børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. Vi har børn og familier, der i perioder har et ganske særligt behov for vejledning og guidning i forhold til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. 5

6 Der må gerne laves en samlet beskrivelse af børnegruppen for hele enheden. Alternativt må der også laves en samlet beskrivelse for hele Universet. Beskrivelsen af børnegruppen under den aktuelle pædagogiske læreplan vil blive redigeret i forbindelse med udarbejdelsen af den nye pædagogiske læreplan. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vores kerneopgave understøttes af, at vi pædagogisk både arbejder funktionsopdelt og med aldersopdelte grupper i funktionsopdelingen. Herunder faste mad og måltidsgrupper. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vores institution er indrettet med forskellige læringsmiljøer, hvilke naturligt kalder på hver sin målrettede aktivitet med mulighed for ro til fordybelse og plads til koncentration. Fokus i de aldersopdelte grupper er pædagogisk progression, læringsprocesser, trivsel, stimulering og udfordringer for det enkelte barn. Mad og måltidsgrupperne indeholder ansvaret for forældresamarbejdet og læring i hverdagsrutinerne omkring måltider. Der arbejdes bl.a. i aldersopdelte grupper i forbindelse med diverse aktiviteter om formiddagen. Om morgenen, i forbindelse med mad og måltider samt om eftermiddagen er børnene aldersblandede og funktionsopdelt. Børnene er også engang imellem kønsopdelte. Denne struktur er på Langelandsvej og nu også på Trehøjevej. Diplommodulet i Leg, kreativitet og læring har medvirket til, at de pædagogiske medarbejdere i højere grad leger sammen med børnene og er medlegere. Der opleves et stort engagement i børnenes leg. Der er desuden en oplevelse af, at det gør en forskel. Der er et ønske om, at blive ved med at se legens muligheder. Der er desuden et ønske om, at arbejde med aktionslæring i forhold til hverdagsrutinerne og ikke udelukkende i forhold til planlagte formiddagsaktiviteter. Der er løbende fokus på, om de aktiviteter der tilbydes dækker børnegruppens behov. Der arbejdes hermed med afsæt i LP analyser. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der i efteråret dialogprofilen På vej mod skole på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på det enkelte barns udviklingspunkt(er) forud for skolestart. I forbindelse med en skoleudsættelse er der et tæt samarbejde mellem forældre, skolen, dagtilbuddet og PPS ved behov. Der udarbejdes en handleplan. Forældrene inddrages heri. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0 Pædagogisk assisten (PAU) 2 Seminarieuddannet pædagog 9 Videregående pædagogisk uddannelse 0 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse 0 Der er desuden ansat en køkkenassistent, en køkkenansvarlig og en køkkenhjælper i Universet. Derudover er der løbende virksomhedspraktikanter. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på minimum 7 pædagoger. I Børnenes Univers Grindsted Vest, Langelandsvej er der 77% pædagoger og 23% medhjælpere. Børnenes Univers Grindsted Vest, Langelandsvej opfylder således fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 0 Nøglepersoner for psykisk syge 0 2-sprogsansvarlige 0 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 0 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 0 Andre relevante ressourcepersoner 4 De andre relevante ressourcepersoner er forandringsagenter og teamkoordinatorer. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. I forbindelse med Program for læringsledelse har alle pædagogiske medarbejdere på Trehøjevej og i vuggestuen på Langelandsvej gennemført kompetencepakken Sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud. I Universet er der således nu et fælles ansvar for arbejdet med sprog. Ledelsen varetager opgaven der, hvor der ikke er angivet ressourcepersoner. Dette sker i dialog med de pædagogiske medarbejdere. Tværfaglige samarbejdspartnere inddrages desuden ved behov. 8

9 Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau 0 Anden lederuddannelse 0 Der er en dagtilbudsleder og to daglige ledere i Børnenes Univers Grindsted Vest. Dagtilbudslederen og en daglig leder har en lederuddannelse på diplomniveau. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Diplommodul for pædagoger - Leg, læring og kreativitet Lokalt tilrettelagt uddannelsesforløb - leg, læring og kreativitet for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter Program for læringsledelse - aktionslæring knyttet an til de gennemførte kompetencepakker - Sprogstimulrende læringsmiljøer i dagtilbuddet (vuggestuen) - Gode rutinesituationer i dagtilbuddet (børnehaven) Daglig leder - arbejdsmiljø grunduddannelsen Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Der arbejdes løbende med at implementere den nye viden fra diplommodulet i Leg, kreativitet og læring herunder læring gennem kroppen og den voksne som medlejer. Der bliver løbende fulgt op på elementer fra diplommodulet ved teammøder og arbejdet med elementerne i den daglige pædagogiske praksis. Vuggestuen på Langelandsvej laver bl.a. aktionslæring i forhold til leg med afsæt i elemeter fra diplommodulet. Universet har i forbindelse med implementeringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan selvevalueret den pædagogiske praksis. Selvevalueringen har medvirket til mange gode faglige drøftelser om pædagogik, læringsmiljøet mv. Universet oplever, at fælles kapacitetsopbygning er en gevinst for den faglige udvikling Medarbejdertrivsel 9

10 Er antallet af opsigelser acceptabelt? Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Desværre har vi haft langtidssygemeldte medarbejdere. Der er stor opmærksomhed på at reducere fravær og bevare den sygemeldte medarbejders tilknytning til arbejdspladsen. Hensynet til organisationen, hensynet til kerneopgaven, hensynet til den enkelte Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Vi har et fælles fokus på at fastholde en professionel kultur og et professionelt mindset i universet, som bygger op en fælles forståelse af fundamentet og succeskriterierne for arbejdet med børnene i institutionen. Herunder arbejdet med at styrke et professionelt samarbejde i det enkelte team og i mellem medarbejdere og ledelse. Et samarbejde som tager sit afsæt i en stærk fælles faglighed i, og forståelse af arbejdet med børnene. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Med fokus på kvalitetsindikatorer har det betydning, at der er så høj grad af fremmøde som muligt og stabilitet i medarbejdergruppen, hvilket er et fokusområde også i vores drøftelse i MED udvalget, ind i teamsamarbejdet og i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Der prioriteres faglig ledelse tæt på praksis, med et særligt fokus på de voksnes positionering i ledelse af børnegrupperne, justeringer og aktuelle prioriteringer i aktiviteterne i læringsmiljøet, i forhold til hvad børnegruppen kalder på. 1-1 samtaler flere gange årligt, samt TUS. 10

11 I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der, som tidligere nævnt, med hverdagsrutiner på Langelandsvej. De daglige ledere observerer løbende den pædagogiske praksis og giver feedback til medarbejderne. Der arbejdes med ledelse tæt på, hvor den daglige ledere i nogle sammenhænge går foran og er rollemodeller. Der er en bevidsthed om at trække sig igen, når der ikke er behov herfor længere. Ledelsen vurderer, at der er behov for at sætte fokus på at tage ledelse af børnegruppen på Langelandsvej Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Hvordan kan vi højere grad have fokus på læring i ledelsesteamet? Hvordan kan vi bringe sparring mellem de daglige ledere mere i spil i forhold til den daglige ledelsesopgave? Vi arbejder med det i forhold til program for læringsledelse. Men i eget team, er der så mange driftsopgaver, som overhaler. Der har været prioriteret opfølgning mellem den enkelte den enkelte daglige leder og dagtilbudsleder, brug af 1-1 samtaler - vigtigste arbejdsværdier og prioriteringer i arbejdsopgaver. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: se ovenfor Arbejdet med at sætte fokus på læring i ledelsesteamet og sparring mellem de daglige ledere kan med fordel suppleres med brug af video. Ledelsen giver udtryk for, at de har et godt samarbejde, hvilket også kan fornemmes. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: Aftale om MUS i ulige år. Aftale om TUS i lige år. Øvrigt 1-1 samtaler mellem medarbejder og nærmeste leder og 1-1 samtaler mellem daglig leder og dagtilbudsleder. Fortløbende opfølgningssamtaler ved behov. Vi har en fast mødestruktur, som understøtter medarbejderinddragelse/indflydelse i de aktuelle fora. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi fortsætter. 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Forældrene vender tilbage og kvitterer med, at de får den hjælp som de oplever at have brug for, i forhold til barnets trivsel, udvikling og dannelse. Indsatsen i forhold til sidste kortlægningsundersøgelse T2 ser ud til at have båret frugt. Delresultater fra forandringsagenternes spørgeskemaundersøgelse til forældrene 2018 tegn på tilfredshed. Ex. på svar: Personalet udstråler overskud og varme. Imødekommende personale god til at justere sig efter børnene. Forældrene fortæller, at de har en oplevelse af, at det bliver bedre og bedre at være barn i læringsmiljøet og bidrager til den positive institutionsfortælling. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi bliver ved, fortætter det stærke fokus på relations arbejdet og formidler dette til forældrene. Vi er tilgængelige og prioriterer det tætte forældresamarbejde. Der tilrettelægges 'Åbent hus - juni 2019' - samarbejde Vestre distrikt. I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der, som tidligere nævnt, med forældresamarbejde på Langelandsvej. Der arbejdes løbende med samskabelse med forældrene. Bestyrelsen bidrager med perspektiver på det forestående byggeri, tilrettelæggelse af generalforsamling, arrangementer mv. På generalforsamlingen er forældrene blevet inddraget i og har givet bud på hvordan de kan bidrage til et godt læringsmiljø for børnene. Dette foregik med afsæt i en Ideku. Forandringsagenterne har spurgt et antal forældre om, hvad der skal til for at få et realistisk billede af antal tilmeldte til feriepasning mv. Derudover vil de spørge om, hvad der er godt at vide som førstegangsforældre i institutionen og hvorfor forældrene valgte Børnenes Univers Grindsted Vest. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Der er et tæt samarbejde mellem distriktets sundhedsplejerske og det pædagogiske personale i vuggestuen, omkring vejledning og opdatering på den nyeste sundhedsfaglige viden i forhold til aldersgruppen. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Forud for opstart i dagtilbuddet modtager forældrene et velkomstsbrev omkring opstart, dagligdagen, praktiske oplysninger, samt har muligheden for at komme på forbesøg. Det aftales forud for opstart, hvorvidt det enkelte barn støttes bedst i overgangen af primære pædagogen, forældrene etc. Dagplejerne fra Vestre distrikt anvender pt. en legezone i rammen på Langelandsvej, hvilket giver barnet mulighed for kendskab til den fysiske ramme i enheden, samt for at møde de nye primære personaler og børn. Dagplejen besøger forud for børnehavestart den fysiske enhed, hvor barnet skal gå. Gruppen med kommende skolebørn, samles linjeopdelt som en del af fleksible holddannelser, ugentligt det sidste halve år, forud for SFO/skole start. Der etableres et samarbejdsprojekt mellem dagtilbud og skole. I forbindelse hermed møder barnet de nye voksne fra SFO en og besøger SFO en/skolen. Der videregives viden om hvilke temaer, metoder og arbejdsformer, der har været fokus på i den samlede gruppe med 14

15 kommende skolebørn, fra dagtilbud til SFO. Der holdes overleveringsmøder i alle overgange ved behov. Ved mødet viden deles metoder og aktiviteter, der erfares at støtte barnets udvikling og behov. Ved overleveringsmødet deltager forældre, ressourcepersoner omkring barnet og det pædagogiske personale. Der udarbejdes i samarbejde mellem forældre og personale, skriftlige børneprofiler på alle børn forud for overgangen til dagtilbud og SFO/skole. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Til rettelse - ændring i samarbejdet med dagplejerne i Vest. Fast struktur for dagplejernes besøg i dagtilbuddet, målrettede indsatser og evalueringsmøder omkring samarbejdet mellem aktørerne. Dagplejerne har ikke længere en legezone i enheden, men er en del aflæringsmiljøet og arbejdet med det aldersopdelte hold. I forbindelse med byggefase 2, arbejdes der med en inddragende proces for samarbejdet bygningsmæssigt mellem dagplejerne og dagtilbuddet. Vi er i gang med at oparbejde en kultur for MAKING i samarbejdet mellem skole/dagtilbud. Der bygges legestuefaciliteter til dagplejen i forbindelse med fase 2. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Det bliver spændende, hvad et tættere samarbejde bygningsmæssigt (dagpleje- dagtilbud) vil bidrage til. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Der er fokus på muligheder for, hvordan medarbejdere fra skolen kan være en del af læringsmiljøet det sidste år, forud for skolestart. Ligeledes medarbejdere fra dagtilbud med i skolen fra den 1. april til august årligt. Til gavn for sammenhængende i børnenes liv. Dialogprofilerne er et brugbart redskab i forbindelse med overgangsarbejdet. Overgangsnoter og dialogprofiler benyttes i begrænset omfang af alle modtagende parter Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har en mad og måltids politik Se vedhæftede link fra dagtilbuddets hjemmeside 15

16 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 2,0 Bestyrelsen har fokus på bæredygtighed og formulerer principper herfor Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Fokus på for at alle børn trives og kan udvikle sig, og derved blive den bedste udgave af sig selv. Brug af materialer fra FRI fra MOBBERI. Fokus på barn-barn relationerne og barn - voksen relationen. Guidning til de sociale spilleregler. Målrettet indsats i tæt samarbejde med forældrene, både i forhold til barnet og børnegruppen ved hjælp af LP, tværfagligt samarbejde og konsultativ vejledning ved behov. 16

17 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og menta... 3,0 Der kan med fordel arbejdes med Thomas Nordahls pointer omkring kollektiv forventning om mestring i forhold til børnene Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Fokus på kropslighed - jf. viden fra diplommodulet. Udarbejdelse af motorikvurderinger, opfølgning og handleplan. Indretning af læringsmiljøer der understøtter børnenes fysiske og motoriske udvikling ex. TARZAN bane + brug af vidensbrønd. Voksne som rollemodeller og med legende i fysiske aktiviteter. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Seksuel sundhed 2,0 17

18 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Guidning til børn i, hvor og hvornår det er hensigtsmæssigt at være naturligt undersøgende. Plads til børnenes fortællinger om, hvordan man bliver til, og hvordan man er forskellige som køn. (Ex. børnelitteratur) Vurdering af om interessen for at være undersøgende er ligeværdig. Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... 2,0 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i s... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 2,0 Forældre støttes og vejledes ved behov. Der er en vurdering af, at emnet med fordel kan gendrøftes med de pædagogiske medarbejdere Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Fokus på håndvask i alle rutiner. (Forud for måltider og ved toiletbesøg) Det pædagogiske personale som rollemodeller Fokus på hensigtsmæssige arbejdsgange, som kan bidrage til mindre smittefare. Ex. brug af håndsprit. 18

19 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 2,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 3,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3,0 Der opleves en udfordringen med at opretholde den gode hygiejne i forbindelse med ture ud af huset. Der er opmærksomhed herpå. Der er løbende fokus på god adfærd i forhold til de pædagogiske medarbejderes hygiejne Solbeskyttelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Vi har en solpolitik se ved at trykke på linket fra dagtilbuddets hjemmeside da29/dokumentarkiv%20-%20hjemmeside%20- %20Omr%C3%A5de/Dokumenter%20til%20hjemmeside/Solpolitik.pdf?PublicMenuNodeId=424 Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? 2,0 19

20 2.6.7 Alkohol Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til alkohol Vi har en alkoholpolitik se ved at trykke på linket fra dagtilbuddets hjemmeside da29/dokumentarkiv%20-%20hjemmeside%20- %20Omr%C3%A5de/Dokumenter%20til%20hjemmeside/Alkoholpolitik.pdf?PublicMenuNodeId=273 Har dagtilbuddet udarbejdet en handleplan for alkohol, herunder opsporing og støtte til børn i famili... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med opsporing og støtte til børn i famili... 2,0 2.7 Lokale spørgsmål BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan inddrages børnenes perspektiver, erfaringer og ønsker i den daglige pædagogiske praksis? Fokus på voksen - barn kommunikation og relation. Lydhørhed og opmærksomhed fra den voksne. Møde barnet i øjenhøjde. Børneinterviews, børn som fotografer Observationer. Arbejde med metoder til børneinddragelse som aktioner i forlængelse uddannelsesforløb, samt Billund Builds. MAKING som en kendt metode ex. i arbejdet med overgange. Universet øver sig på børneinddragelse. Der er en optagethed af at definere, hvordan børneinddragelse forstås i Universet og hvordan man konkret kan arbejde med det i den pædagogiske praksis. BØRNEINDDRAGELSE: Hvilke effekter ser I hos børnene ved inddragelsen af deres perspektiver, erfaringer og ønsker? Børn viser tillid til at de kan bruge alle voksne, har en forventning om, at blive mødt og hjulpet på vej. De voksne får lov til at være med som med legende i børnenes lege. Børnene vil meget gerne MAKE og bringer deres perspektiver i spil også på denne måde. Forældrene giver tilbagemeldinger om, at børnene fortæller glædesfyldt om, hvad de laver sammen med de voksne. BØRNEINDDRAGELSE: Hvordan understøtter ledelsen de pædagogiske medarbejderes arbejde med børneinddragelse? Skaber rammer for, italesætter og guider og forstørrer pædagogiske praksis med børneinddragelser. Tager ex. videoklip og billeder af 20

21 medarbejdernes arbejde med børneinddragende metoder, og giver på denne måde feedback ud fra, hvad vi gerne vil have mere af. Ressourcer til teknisk udstyr. Diplommodulet bidrager med metoder og viden i forhold til børneinddragelse. Universet kan med fordel søge yderligere viden omkring børneinddragelse i følgende materialer: - Børn gør voksne klogere v/ EVA - 7 metoder til at arbejde med børneperspektiver v/ EVA - Sæt gang i den faglige refleksion om børneperspektiver (Dialogkort) v/ EVA - Forældresamarbejde om børneperspektiver i læringsmiljøet v/ KL og BUPL - Børneperspektiver (EVA TEMA) v/ EVA 21

22 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Det er et meget vigtigt fokus område for os, at møde barnet/børnegruppen på en hensigtsmæssig måde og med anerkendende kommunikation. Vi søger, at arbejde ud fra temaerne i ICDP: Viser kærlige følelser Følger barnet initiativ Har en god dialog med barnet Roser barnet og giver det anerkendelse Hjælper barnet med at fokusere dets opmærksomhed Formidler mening med entusiasme i forhold til barnets oplevelser Udvider og beriger barnets oplevelser med sammenligninger, forklaringer og historier Regulerer barnets handlinger trin for trin. Sætter grænser for, hvad der er tilladt på en positiv måde ved at udpege alternativer. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 mdr Børn i 2-års alderen Børn i 3-års alderen Børn i 4-års alderen Børn i 5-6-års alderen Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Uddyb eventuelt din vurdering: Relations arbejdet barn/barn - barn/voksen har det primære fokus i læringsmiljøet. Spændende hvad børnene svarer i T3? Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn på vej mod børnehave, på vej mod fire år og på vej mod skole. Derudover udarbejdes der dialogprofiler på børn 9-14 måneder og børn på vej mod to år, hvis der vurderes et behov herfor. Universet analyserer årligt resultaterne i dialogprofilerne. På baggrund heraf bliver der udarbejdet SMTTE modeller og arbejdet med læringsmiljøet. Bestyrelsen orienteres desuden omkring resultaterne via den årlige tilsynsrapport. I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der, som nævnt, med barn-barn og barn-voksen relationen på Langelandsvej. Der er desuden diverse aktiviteter for kønnene for at styrke 22

23 trivslen i henholdsvis drenge- og pigegruppen. Der arrangeres bl.a. venneture ud af huset. Forældrenes vurdering af deres barns trivsel i forbindelse med dialogvurderingerne gennem det/de sidste år Trives godt alt i alt? 3,6 Antal svar 5 Glad for at være i dagtilbuddet 3,4 5 Tryg ved de voksne i dagtilbuddet 3,8 5 Er en del af fællesskabet 3,6 5 Er generel sund og rask 3, Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,9 3,8 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,0 3,7 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,0 3,9 3, Note: Resultaterne stammer fra forældrenes dialogvurderinger - den tidligere læreplan Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Resultaterne for 2019 kan forandre sig. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet stemmer overens med børnenes egen vurdering af deres trivsel i kortlægningen T2 i forbindelse med Program for læringsledelse. Langelandsvej har lavet vurderinger i 2018 med den gamle spørgeramme, men først afsluttet disse i 2019 Derfor er der en visning for 2019 i den nederste bargraf. Den øverste bargraf er svarene med afsæt i den nye spørgeramme. 23

24 Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Spinkelt grundlag for 2019 Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi fortsætter. 24

25 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: I Børnenes Univers Grindsted Vest, skal alle have mulighed for at føle sig ventet og velkommen, menneskesynet er kendetegnet ved inklusion og anerkendelse. Det er værdifuldt for os, at alle oplever tryghed, tillid og glæde, og at vi med forskellige fagligheder, skaber de optimale læringsbetingelser for alle børn. I dagtilbuddet har vi et fælles fokus: Vi arbejder for det gode børneliv herunder gode lege og læringsmiljøer med rum for leg. Se endvidere dagtilbuddets inklusionsstrategi - link til hjemmeside da29/dokumentarkiv%20-%20hjemmeside%20-%20omr%c3%a5de/bu%20hjemmeside%20- %20omr%C3%A5deniveau/Inklusionsstrategi%20B%C3%B8rnenes%20Univers%20Grindsted%20Vest.html?PublicMenuNodeId=348 Der arbejdes desuden med elementer fra Fri for mobberi. De pædagogiske medarbejdere har løbende dialoger omkring inklusion, relationer og børn. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der med barn-barn relationen på Langelandsvej. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Oplever du, at barnet er tryg ved de voksne i dagtilbuddet? 3, Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger Er der en god relation mellem børn og voksne? 3,9 3,9 Antal svar Note: Resultaterne stammer fra pædagogernes dialogvurderinger - den tidligere læreplan

26 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Resultaterne for 2019 kan forandre sig. I forbindelse med Program for læringsledelse arbejdes der med barn-voksen relationen på Langelandsvej. Begrund eventuelt dine vurderinger: Dialog profilerne ikke børnenes svar. Der arbejdes med positiv grænsesætning, og at forstørre børnenes potentialer (sprog forstærker virkeligheden) Der er nysgerrighed på, hvordan man kan arbejde med børnefeedback, dvs. med feedback til børn. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Der arbejdes intensivt med positivt grænsesætning og at give alle børn muligheden for at være en del af fællesskabet/anerkendelse for den man er. 26

27 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi samarbejder med PPS - en fast medarbejder fra PPS tilknyttet det enkelte dagtilbud, er meget konstruktivt. Der er fokus på det generelle læringsmiljø for alle børn, for individuelle behov og tidlig forebyggende indsats. Høj grad fokus på alle børns deltagelsesmuligheder. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Det vil være hjælpsomt for tidlig indsats omkring enkelte børn og familievejledning, at der var en fast ressource person fra Familie og forebyggelse tilknyttet det enkelte dagtilbud. Ellers skal vi blot fortsætte det, som vi har iværksat. Brug af aktionslæring til at forstørre, når medarbejdere lykkes med den hensigtsmæssige støtte til børnene, to stjerne og et ønske i den professionelle feedback kultur. Brug af LP til systematisk arbejde omkring barnet. Tæt forældrekontakt, forældresamtaler, samarbejde med PPS. I 2019 er der iværksat NUZZA forløb - støtte til den følelsesmæssige kompetence for en mindre gruppe børn i enheden - samarbejde mellem dagtilbud og PPS. Universet oplever et godt samarbejde med PPS og at samarbejdsaftalen har været med til at styrke det. Det er positivt med en fast tilknyttet medarbejder fra PPS. Kendskabet til strukturen og læringsmiljøet gør, at sparringen bliver mere brugbar. Det er et håb om, at dette smitter af på samarbejdet med resten af Unge- og familieafdelingen. Der gøres brug af de tværfaglige sagsmøder. Der udarbejdes handleplaner på børn med særlige behov. Forældrene inddrages og får løbende sparring og vejledning. 27

28 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog I samarbejde med PPS - fokus på det sproglige læringsmiljø for alle børn ex. dialogisk læsning. Prioriteringer i forhold behov for sprogboost - to sprogede. Et år før skolestart - enkelte børn tilbudt forløb i sprogskolen Aktionslæring i vuggestuen - sprogstimulering i dagtilbud. Vejledning til forældre i forhold til at styrke sproglige læring individuelt og forældremøde READ sammen om læsning - samarbejde med Billund Bibliotekerne og BU Billund Projekt 25 + læsning, internationale borgere kom og læste sammen med børnene. Forældrene orienteres om sprogvurderingernes resultater og evt. behov for indsatser ved en forældresamtale. PPS giver løbende vejledning og sparring i forbindelse med sprogvurdering af de tosprogede børn herunder en evt. udsættelse af en sprogvurdering. Der er en oplevelse af, at sprogvurderingsmaterialet er svært og omfattende. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med ordforråd. Der arbejdes løbende med ordforrådet gennem bl.a. ordkort, visualisering af ord, hverdagssamtale og sprogudvidende dialoger. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: årige årige årige årige Total Er antallet af sprogvurderede børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Alle 3 og 5 årige sprogvurderes med start efterår Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til ministeriets nye sprogvurdering. 28

29 Resultater for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Det vidner om nødvendigheden af, at have fokus på det sproglige læringsmiljø. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn, der kan sprogvurderes med ministeriets sprogvurderingsmateriale eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Der er desuden 21%, der ikke er placeret. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Når et barn ikke er placeret, kan det enten skyldes, at barnet har scoret for lavt til at beregne en score. En anden årsag kan være, at en eller flere af deltestene ikke er udfyldt eller kun dele af deltestene. 2/3 dele af en deltest skal være udfyldt, før den tæller med. En hel tredje mulighed er, at sprogvurderingen er blevet afsluttet, en ny er oprettet, men ikke udfyldt og deraf den manglende score. Det er kun den nyeste sprogvurdering, der tæller med. Der udarbejdes handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Derudover inddrages forældrene i, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling. PPS inddrages ved behov. Der er ønske om, at få et ekstra fokus på praksis omkring udarbejdelse af handleplaner. Resultater for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: 29

30 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Det vidner om nødvendigheden af, at have fokus på det sproglige læringsmiljø. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn, der kan sprogvurderes med ministeriets sprogvurderingsmateriale eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en særlig indsats. Der er desuden 42%, der ikke er placeret. Indsatstyperne fordeler sig umiddelbart ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Når et barn ikke er placeret, kan det enten skyldes, at barnet har scoret for lavt til at beregne en score. En anden årsag kan være, at en eller flere af deltestene ikke er udfyldt eller kun dele af deltestene. 2/3 dele af en deltest skal være udfyldt, før den tæller med. En hel tredje mulighed er, at sprogvurderingen er blevet afsluttet, en ny er oprettet, men ikke udfyldt og deraf den manglende score. Det er kun den nyeste sprogvurdering, der tæller med. Der udarbejdes handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Derudover inddrages forældrene i, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling. PPS inddrages ved behov. Der er ønske om, at få et ekstra fokus på praksis omkring udarbejdelse af handleplaner. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Målrettet arbejde i de aldersopdelte hold, vurdering ud fra de samlede dialog profiler. Prioriteringer vedr. forløb i samarbejdet med PPS. 30

31 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Fokus på kropslighed - jf. viden fra diplommodulet. Udarbejdelse af motorikvurderinger, opfølgning og handleplan. Indretning af læringsmiljøer der understøtter børnenes fysiske og motoriske udvikling ex. TARZAN bane + brug af vidensbrønd. Det udendørs læringsmiljøs muligheder i forhold motorisk udvikling. Voksne som rollemodeller og med legende i fysiske aktiviteter. Dagligt arbejde med Yoga i børnehavefunktionen. Forældrene orienteres om motorikvurderingsresultaterne. Derudover inddrages de i, hvordan de kan støtte op om deres barns motoriske udvikling. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med labyrintsansen. Der arbejdes løbende med labyrintsansen ved at snurre rundt, diverse lege inde og ude mv. Der er bevidsthed om, at det behøver en vedvarende opmærksomhed i den daglige pædagogiske praksis. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? Der udarbejdes motorikvurderinger på alle 9-14 måneder gamle børn og 4 årige børn. Det er ikke muligt at se tallene for 2017, idet Billund Kommune pr. 1. januar 2018 overgik til en ny motorikvurdering. Resultat af bevægelsesglæde for børnene i dagtilbuddet: 31

32 % 5 75% 10 Fravælger motoriske lege Opsøger ikke selv motoriske lege Deltager naturligt i motoriske lege Eksperimenterer med motoriske lege Er resultatet tilfredsstillende? Der er opmærksomhed på de børn, der ikke selv opsøger motoriske lege og der arbejdes bl.a. hermed ved at støtte og udfordre dem motorisk. Den pædagogiske medarbejder er rollemodel og medleger. Der er desuden en løbende drøftelse af indsatser mv. på teammøder. Universet arbejder med risikofyldt leg og er opmærksom på den voksnes kropslighed. Resultat af motorikvurderinger i dagtilbuddet: Grovmotorik Finmotorik Muskel-ledsansen Labyrintsansen Følesansen ,8 3,9 3,6 3,7 3, Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 32

33 Begrund eventuelt din vurdering: Det skal have vores opmærksomhed. Genopfordring til at arbejde med labyrintsansen og muskel led sansen. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn eller børnegruppen scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til henholdsvis grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Fokus på kropslighed jf. viden fra kompetenceudvikling. Give børnene mulighed for at lade sig udfordre. 33

34 4 ORDINÆRT TILSYN I LANGELANDSVEJ KULTUR & KREATIV 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: Et sammenhængende læringsmiljø for børn fra 0-6 år i enheden. Fastholdelse af tilfredsstillende resultater og samtidig udvikling af andre. Viden fra uddannelse (leg, læring og kreativitet) - forankring i praksis Det sproglige og det motoriske læringsmiljø Aktionslæring - kapacitetsopbygning i en læringskultur Ny styrket læreplan - status på implementering Ovenstående er input til opfølgningspunkter for næste års tilsyn. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter De pædagogiske linjer i Børnenes Univers Grindsted Vest er Bevægelse & Udeliv samt Kultur og Kreativitet. Disse afspejler sig i det pædagogiske læringsmiljø. I den daglige pædagogiske praksis er der fokus på samarbejde, forældreinddragelse, overgange, børneinddragelse, sundhed, inklusion, relationer samt børnenes trivsel, sprog og motorik. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er data- og forskningsinformeret og der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber. Derudover er den pædagogiske praksis faglig velbegrundet og udviklingsorienteret. Opfølgningspunkter: - Implementering af viden fra diplommodulet Leg, kreativitet og læring. - Forankring af et sprogligt og motorisk læringsmiljø. - Kapacitetsopbygining i en læringskultur via aktionslæring. - Status på implementering af den nye styrkede pædagogiske læreplan. - Fastholdelse af tilfredsstillende resultater og samtidig udvikling af andre. - Et sammenhængende læringsmiljø for børn fra 0-6 år. - Ny tilpasset struktur - organisering (Trehøjevej) 34

35 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1