EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016

Transkript

1 EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer ved skolestart og viser udviklingen i elevernes læseresultater på 1., 4. og 7. klassetrin. På baggrund af resultaterne anbefales det, at der i hele skoleforløbet arbejdes med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning.

2 Indhold Indledning...2 Sprogvurdering, 0. klasse, efterår Bogstavkendskab, 0. klasse, forår Ordlæseprøve 1, 1. klasse, forår Sætningslæseprøve 40 (SL40), 4. klasse, forår Tekstlæseprøve 2 (TL2), 7. klasse, efterår Nationale test...9 Nationale test, 2. klasse, forår Nationale test, 4. klasse, forår Nationale test, 6. klasse, forår Nationale test, 8. klasse, forår To- og flersprogede elever...11 Indsats i forhold til elever med dysleksi/ordblindhed...12 Opsummering og anbefalinger

3 Indledning Gode læse- og skrivefærdigheder er en forudsætning for at kunne fungere i et højteknologisk samfund, hvor der er høje krav og forventninger til, at borgerne kan kommunikere fagligt og personligt og kan tilegne sig viden ved hjælp af multimodale og skrevne tekster. Udviklingen af elevernes skriftsproglige kompetencer må derfor være højt prioriteret i folkeskolen. Som tidligere år har læsekonsulenterne i Kolding Kommune udarbejdet denne rapport over læseresultaterne i Kolding Kommune. Udviklingen på læseområdet er i Kolding Kommune siden 1993 løbende fulgt med årlige klasselæseprøver på udvalgte klassetrin. I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret. Det skete efter ønske fra skolerne. Den nye plan indeholder Sprogvurderingen og Bogstavkendskabsprøven i 0. klasse, en ny ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte sætningslæseprøve SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i og 8. klasse. To- og flersprogede elevers læseresultater følges på 1., 4. og 7. klassetrin. Se Figur 1. I den reviderede evalueringsplan indgår som noget nyt en plan for identifikation af ordblinde elever. I februar 2015 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en national ordblindetest. Den er indarbejdet i evalueringsplanen således, at alle elever i 3. klasse screenes for ordblindhed. Hvis resultatet af screeningen tyder på, at en elev er ordblind, eller hvis der er mistanke om ordblindhed, skal eleven testes for ordblindhed. Figur 1. Oversigt over den kommunale evalueringsplan 2

4 Sprogvurdering, 0. klasse, efterår 2016 Fundamentet for den gode læseudvikling skabes i dagtilbuddene, hvor der som en del af den daglige praksis arbejdes med børnenes sproglige udvikling. Når børnene starter i 0. klasse bliver alle elever inden efterårsferien prøvet med en sprogvurdering. Sprogvurderingen består af 11 delprøver og afspejler de sproglige kompetencer, som børnene har erhvervet sig i førskoletiden, derhjemme og i dagtilbud. Samtidig giver den børnehaveklasselederne et godt udgangspunkt for at tilrettelægge undervisningen i 0. klasse. SPROGVURDERING 0. KL. EFTERÅR 2014, 2015 OG 2016 Høj Middel Lav 25,8% 26,1% 28,0% 48,6% 47,0% 45,8% 25,6% 26,9% 26,3% Tabel 1 KOLDING 2014 (1062) KOLDING 2015 (966) KOLDING 2016 (979) Tabel 1 viser et let vigende resultat i starten af 0. klasse. Andelen af elever med lave resultater fra til er steget knap 2 procentpoint. Andelen af elever med høje resultater er faldet 0,6%, og andelen af elever med middel resultater er faldet 1,2 procentpoint. Der findes pt. ikke en landsdækkende standard, som resultaterne kan sammenlignes med. 3

5 Bogstavkendskab, 0. klasse, forår 2016 I slutningen af 0. klasse afholder alle de kommunale skoler en bogstavkendskabsprøve. Bogstavkendskabsprøven belyser både børnenes bogstavkendskab, det vil sige deres færdigheder i at genkende/læse både små og store bogstaver og deres bogstavskrivning deres færdigheder i at gengive/skrive både små og store bogstaver. Bogstavkendskab er en meget vigtig forudsætning for elevernes ordafkodning og læse- skriveudvikling. Derfor er det relevant og interessant at følge udviklingen af elevernes bogstavkendskab og bogstavskrivning. BOGSTAVKENDSKAB O. KL. FORÅR 2015 OG bogstaver bogstaver bogstaver 0-29 bogstaver 0,6% 0,0% 4,0% 3,5% 25,1% 18,0% 70,4% 78,5% KOLDING 2015 (1081) KOLDING 2016 (958) Tabel 2 I foråret 2016 er der i Kolding Kommune testet 958 elever i slutningen 0. klasse. Efter et års undervisning genkender 78,5% af eleverne bogstaver. Den andel er øget markant med 8,1 procentpoint fra 2015 til Gruppen af elever, der genkender 50 eller flere bogstaver er øget fra 95,5% i 2015 til 96,5% i Det betyder, at kun 3,5% af eleverne kan færre end 50 bogstaver ved slutningen af 0. klasse. 4

6 BOGSTAVSKRIVNING 0. KL. FORÅR 2015 OG bogstaver bogstaver bogstaver 0-29 bogstaver 5,7% 3,1% 29,5% 22,5% 36,4% 40,9% 28,3% 33,5% KOLDING 2015 (1081) KOLDING 2016 (957) Tabel 3 Det er helt forventeligt, at børn lettere kan kende bogstaver i forhold til selv at skrive dem. Det ses også i 2016, hvor der igen er en markant forskel på børnenes bogstavkendskab og bogstavskrivning. En sammenligning med 2015 viser, at der har været en imponerende fremgang på hele 9,7 procentpoint med hensyn til andelen af elever, der kan skrive 50 eller flere bogstaver fra 64,7% i 2015 til 74,4% i Det nytter at have et indsatsområde og sætte fokus på dette område. Den centrale indsamling af resultaterne fra Bogstavprøven i 0. klasse har været med til at sætte et øget fokus på betydningen af børnenes bogstavkendskab. De fine resultater hensyn til bogstavkendskab og bogstavskrivning dokumenterer en meget flot fremgang i kommunen generelt. På nogle skoler har skolens læsevejleder og børnehaveklasselederne lavet en særlig indsats omkring opdagende skrivning i 0. klasse. På disse skoler har der været en markant stigning i andelen af elever, der kan skrive 50 eller flere bogstaver. Resultaterne i bogstavkendskab og bogstavskrivning viser en meget positiv udvikling, som ønskes fastholdt i de netop indkomne prøver fra foråret

7 Ordlæseprøve 1, 1. klasse, forår 2016 I 1. klasse er alle elever prøvet med Ordlæseprøve 1. Ordlæseprøve 1 er en prøve i ordafkodning og består af 78 korte lydrette og lydnære ord. Prøven tager 4 minutter, og eleverne skal læse så mange ord, som de kan på den afsatte tid. For at en elev opnår et resultat i kategorien Automatisering, skal eleven løse opgaverne både meget sikkert og meget hurtigt. (Mindst 95% rigtige og mindre end 4 sekunder pr. opgave). Kategorien Beherskelse kræver 90% rigtige og mindre end 6 sekunder pr. opgave. Stabilisering kræver, at eleven har mindst 80% rigtige, og bruger mere end 6 sekunder. I kategorien Erkendelse har eleven mindst 40% rigtige, og i Før-fasen har eleven under 40% rigtige. De to sidste kategorier indregner ikke hastighed. ORDLÆSEPRØVE 1, 1. KLASSE FORÅR 2015 OG 2016 Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Før-fasen 0,2% 3,5% 3,0% 0,2% 17,6% 19,5% 37,5% 39,1% 41,2% 38,2% KOLDING 2015 (864) KOLDING 2016 (1082) Tabel 4 I Tabel 4 ses resultaterne fra foråret 2015 og foråret Resultaterne fra de to år ligner hinanden meget dog med et lille fald i andelen af sikre læsere. 6

8 Sætningslæseprøve 40 (SL40), 4. klasse, forår 2016 Klasselæseprøven i 4. klasse, Sætningslæseprøve 40, består af 40 sætninger af stigende sværhedsgrad. Eleverne skal læse sætningerne og derefter krydse af, hvilket af de ovenstående 5 billeder, der dækker sætningens indhold. Sætningernes struktur og sproglige indhold svarer til de tekster, som eleverne møder i de forskellige fag på 4. klassetrin. Det betyder, at børnene har brug for at kunne læse sætninger og tekster på et niveau svarende til SL40, for at kunne læse klassens tekster. SL40, 4. KL. FORÅR FORÅR 2016 Hurtige, sikre Langsomme, sikre Usikre 13,3% 10,7% 10,5% 9,6% 11,5% 11,1% 13,2% 10,2% 14,9% 13,9% 14,8% 15,8% 14,1% 16,5% 16,6% 21,6% 71,8% 75,4% 74,8% 74,6% 74,4% 72,4% 70,1% 68,2% NDSOPGØRELSE 2010 KOLDING 2011 (907) KOLDING 2013 (886) KOLDING 2015 (921) Tabel 5 Resultaterne fra SL40, er i Kolding Kommune indsamlet og opgjort i en lang årrække. Den seneste landsopgørelse er fra I denne tabel er resultater fra 2010 og frem medtaget. For hele gruppen af prøvede elever går udviklingen med hensyn til de sikre resultater desværre i negativ retning. Andelen af sikre læsere har aldrig været mindre. I 2016 er kun 68,2% sikre læsere. Til gengæld er andelen af usikre læsere også blevet mindre fra 13,2% i 2015 til 10,2% i Det har hidtil ikke været muligt at øge andelen af hurtige og sikre læsere på 4. klassetrin. 7

9 Tekstlæseprøve 2 (TL2), 7. klasse, efterår 2016 I 7. klasse har eleverne brug for at kunne læse både skønlitterære tekster og meget forskellige faglige tekster for at kunne tilegne sig det faglige indhold. På mellemtrinnet og i overbygningen skal eleverne gradvis øge deres færdigheder i læsning og fremstilling. Kravene til de skriftsproglige kompetencer øges naturligt nok, efterhånden som eleverne kommer op i de højere klassetrin. Undervisningen skal blandt andet medvirke til at øge elevernes bevidsthed og træning i forhold til at afpasse deres læsemåde og hastighed i forhold til læseformålet. Opgaverne i klasselæseprøven Tekstlæseprøve 2 (TL2) afspejler i et vist omfang elevernes færdigheder i dette. TL2, består af 5 delprøver, hvor eleverne prøves i forskellige læsemåder. I evalueringsrapporten anvendes resultaterne fra opgaven Råolie, som består af intensiv læsning af en svær faglig tekst. TL2, 7. KL., EFTERÅR 2014, 2015 OG 2016 G1 G2 G3 G4 G5 5,2% 6,6% 5,0% 5,4% 3,1% 6,6% 59,1% 61,9% 54,5% 0,9% 0,9% 2,5% 29,4% 27,5% 31,5% KOLDING 2014 (755) KOLDING 2015 (753) KOLDING 2016 (868) Tabel 6 Der er sket en positiv udvikling i elevernes resultater på 7. klassetrin. Andelen af hurtige og sikre læsere (G1 + G2) er steget til 34% i Ligeledes ses en fremgang for andelen af usikre læsere (G5). Andelen er faldet fra 6,6% i 2015 til 5,0% i

10 Nationale test Skolereformen har tre overordnede nationale mål, der er konkretiseret i tre operationaliserede mål. Disse mål bindes op på resultater af de nationale test og af trivselsmålingerne. Denne evalueringsrapport forholder sig til de faglige mål i dansk, læsning: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 1. Med udgangspunkt i betegnelserne fra de kriteriebaserede nationale test, kan resultatmålene indføres i nedenstående figur: Figur 2. Niveauer i nationale test og nationale resultatmål Nationale test, 2. klasse, forår I de nationale test ligger Kolding Kommune på 2. klassetrin en smule over landsgennemsnittet i forhold til andelen af elever med gode resultater (fremragende + rigtig god + god jf. Fig. 2). Det nationale resultatmål på 80% er opfyldt. Andelen af elever med dårlige resultater er over den treårige periode stort set uændret. Kommunen ligger fortsat bedre end landsgennemsnittet. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever lå Kolding Kommune lige under landsgennemsnittet i og I er udviklingen vendt, og kommunens resultat ligger nu over landsgennemsnittet. Over en treårig periode er resultatmålet om, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, opnået Jf. bilag 1 9

11 Nationale test, 4. klasse, forår På 4. klassetrin ses en markant tilbagegang i andelen af elever med gode resultater (fremragende + rigtig god + god jf. Fig. 1). Tilbagegangen er over en treårig periode på 6 procentpoint. Samme negative tendens ses - dog ikke så voldsomt - på landsgennemsnittet. Kolding Kommune ligger stadig en smule over landsgennemsnittet, men afstanden til det nationale mål om, at 80% skal have gode resultater i dansk, læsning er blevet større år for år på 4. klassetrin. Også med hensyn til andelen af elever med dårlige resultater ses en negativ udvikling. I Kolding Kommune er andelen af elever med usikre resultater over en treårig periode øget med 2 procentpoint. Samme tendens ses på landsgennemsnittet, men også på dette parameter ligger Kolding Kommune tydeligt bedre end landsgennemsnittet. Andelen af de allerdygtigste elever er over en treårig periode faldet med 3 procentpoint. Konklusionen er, at i forhold til resultatmålene fra skolereformen, ses en negativ udvikling på alle delmål på 4. klassetrin. Nationale test, 6. klasse, forår På 6. klassetrin ligger kommunens resultat en smule over landsgennemsnittet. Der mangler dog lidt før det nationale resultatmål er opfyldt. Andelen af elever med dårlige resultater er faldende, og resultatet for Kolding Kommune ligger markant bedre end landsgennemsnittet. Med hensyn til de allerdygtigste elever er andelen faldet 2 procentpoint over en treårig periode. Resultatmålet om, at andelen af de allerdygtigste skal stige år for år, er derfor ikke nået, men Kolding Kommune ligger fortsat markant bedre end landsgennemsnittet. Nationale test, 8. klasse, forår Andelen af elever med gode resultater er stabilt over en treårig periode. Resultatmålet, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse, er nået. Kolding Kommune ligger lige over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning er faldet, og kommunen ligger markant bedre end landsgennemsnittet. Resultatmålet, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år, er nået. 3 Jf. bilag 1 4 Jf. bilag 1 5 Jf. bilag 1 10

12 Resultatmålet med hensyn til, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år, er ikke nået på 8. klassetrin. Kommunens resultat er stort set uændret over en treårig periode, og det er fortsat en smule over landsgennemsnittet. To- og flersprogede elever Andelen af tosprogede elever er i Kolding Kommune omkring 12 % af en årgang. I flere år er de tosprogede elevers resultater opgjort separat. I denne rapport vil de konkrete resultater være at finde i bilag 1 sammen med resultaterne af de nationale test. Her refereres kort til udviklingen og resultaterne. I Sprogvurderingen, der afholdes i begyndelsen af 0. klasse, er der en stor forskel på resultatet for de tosprogede elever og hele gruppen. Det skyldes først og fremmest, at de tosprogede elever har et mere begrænset ordkendskab og en mindre sprogforståelse. Bogstavkendskabsprøven i slutningen af 0. klasse viser en fremgang for de tosprogede elever med hensyn til at genkende mere end 50 bogstaver. De tosprogede elever klarer sig nu lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater i bogstavkendskab. I Bogstavskrivning lå de tosprogede elevers resultat i 2015 markant over hele gruppens resultat i forhold til at kunne skrive 50 eller flere bogstaver, hvilket i sig selv er værd at bemærke. De tosprogede elevers resultater i 2016 er en smule ringere end resultaterne fra 2015, medens hele gruppens resultater for 2016 er væsentligt forbedret i forhold til Således er de tosprogede elevers resultater i 2016 en smule ringere end hele gruppens resultater. Klasseprøverne i løbet af 0. klasse viser, at de tosprogede elever har næsten samme færdigheder med hensyn til bogstavkendskab og bogstavskrivning som de etnisk danske elever, men de tosprogede elever mangler sproglige forudsætninger for at kunne udvikle deres læsning, skrivning og læring. I Ordlæseprøve 1 på 1. klassetrin har gruppen af tosprogede elever haft en fremgang på 7,3 procentpoint med hensyn til andelen af sikre resultater ( Automatisering og Beherskelse ). Samtidig har der været en lille forøgelse af andelen af elever med usikre resultater ( Erkendelse og Før-fasen ) på 2,1 procentpoint. Med hensyn til de sikre elever ( Automatisering og Beherskelse ) er afstanden til hele gruppen nu kun på 5,3 procentpoint mod sidste års 14 procentpoint. Dermed dokumenteres en fin fremgang for gruppen af tosprogede elever, når det gælder læsning af korte og lydrette enkeltord. I Sætningslæseprøve 40 på 4. klassetrin har resultaterne aldrig tidligere været så dårlige som i skoleåret hverken i forhold til hele gruppe eller i forhold til de tosprogede elever. Andelen af sikre tosprogede læsere ( Hurtige, sikre ) er det hidtil laveste, ligesom andelen af usikre læsere ( Usikre ) aldrig har været højere. Resultatet indikerer, at mere end 11

13 ¼ af de tosprogede elever har store vanskeligheder med at læse og forstå teksterne på 4. klassetrin. I Tekstlæseprøve 2 på 7. klassetrin ses i 2016 en positiv udvikling både i forhold til de sikre (G1 og G2) og i forhold til de usikre (G5) tosprogede læsere. På trods af den meget positive udvikling er afstanden til hele gruppens resultater fortsat markant. De resultater, der dokumenteres i klasselæseprøverne i Kolding Kommune vedrørende tosprogede elevers læsning, genfindes i langt større og internationale undersøgelser. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har i 2017 udgivet rapporten PISA Etnisk Formålet med PISA-undersøgelserne er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videnssamfund. PISAtesten vurderer, hvor godt de unge er i stand til at bruge deres færdigheder i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Opfølgende undersøgelser af de unge, der deltog i den første PISA-undersøgelse i 2000, har vist en klar sammenhæng mellem de unges resultater og deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, få et job samt indkomstniveau. Indsats i forhold til elever med dysleksi/ordblindhed Når en elev er ordblind, betyder det, at han eller hun har specifikke vanskeligheder med at koble bogstav og lyd og svært ved bogstavrækkefølger. Ordblindhed er ofte arveligt, og man regner med, at 5-7% af befolkningen er ordblinde. Ordblindhed skyldes ikke dårlig begavelse. Det kan have store følelsesmæssige og sociale konsekvenser for et barn, hvis han eller hun er ordblind. Det kan også have stor indvirkning på barnets og den unges uddannelsesmuligheder. Kolding Kommune har en velfungerende procedure for identificering af ordblinde elever. Hvis skolen har mistanke om, at en elev er ordblind, skal eleven testes med den nationale ordblindetest. I foråret 2017 er der indsamlet data fra alle kommunale skoler vedrørende brugen af den nationale ordblindetest. 536 elever fra 3. til 9. klasse er testet med ordblindetesten, heraf er de 353 diagnosticeret ordblinde, 138 har ordblindelignende vanskeligheder, og 45 af de testede elever er ikke ordblinde. I procent betyder det, at 5,88 % af eleverne fra 3. til 9. klasse er ordblinde. Det svarer til, at 1-2 elever i hver klasse er ordblinde. Det er ikke identificeringen af ordblinde elever, der er udfordringen. Udfordringen består i at give de ordblinde elever de samme muligheder for læring, som deres klassekammerater. For at det kan ske, er der behov for opdateret viden om ordblindhed og viden om undervisning af ordblinde elever. Der er behov for øget sparring fra læsevejlederne til lærerne i

14 undervisningen. Der er behov for en øget og mere kvalificeret brug af læse- og skriveteknologi, og der er behov for styrket forældreinddragelse. Det er fra skoleåret blevet muligt at iværksætte en særlig indsats for ordblinde elever, idet politikerne i Kolding Kommune har afsat kr. hvert år i fire år til en særlig indsats for ordblinde elever. Et kommissorium i forhold til indsatsen er under endelig udarbejdelse. Det vil blandt andet fremgå af kommissoriet, at der skal etableres et særlig tilrettelagt kursusforløb på diplomniveau for læsevejledere med henblik på styrkelse af undervisningen og indsatsen i forhold til ordblinde elever. Undervisningen styrkes blandt andet gennem vejledning og kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Brugen af den tilgængelige læseteknologi skal optimeres. Opsummering I dette afsnit af evalueringsrapporten indsættes links til forskellige videoklip, der uddyber nogle af anbefalingerne. Det er håbet, at videoklippene kan være med til at inspirere forældre og fagfolk i samværet med og undervisningen af børnene. Fundamentet for en god læse- og skriveudvikling er, at børnene har gode sproglige forudsætninger, idet det helt centrale i skriftsproget er kommunikation. Læsning er ikke kun afkodning og fonologisk bevidsthed. Læsning handler om, at forstå det man læser og gennem læsning at kunne tilegne sig viden om verden. Det er afgørende, at børnene lærer sig at læse, så de på sigt bliver i stand til at klare sig godt i livet. I forhold til resultaterne i de nationale test i dansk, læsning ligger Kolding Kommune i over landsgennemsnittet på alle parametre, og Kolding Kommune har en betydelig mindre andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning end landsgennemsnittet. I de kommunale klasselæseprøver er indskolingens resultater generelt gode i forhold til bogstavkendskab, bogstavskrivning og ordlæsning. På 4. klassetrin ses en bekymrende negativ udvikling både for hele gruppen og for de tosprogede elever. På 7. klassetrin ses en positiv udvikling i resultaterne både for hele gruppen og for de tosprogede elever. Resultaterne fra de nationale test underbygger de tendenser, der ses i de kommunale klasselæseprøver. Anbefalinger På baggrund af resultaterne fra klasselæseprøverne og fra de nationale test anbefales det, at fokus på elevernes læsning og skrivning øges. 13

15 Det anbefales, at arbejdet i 0. klasse med dialogisk læsning og opdagende skrivning 7 fortsættes og udbygges. I hele skoleforløbet skal der arbejdes mere målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning. Genrepædagogik 8 og Cooperative Learning 9 er veldokumenterede metoder i forhold til sprogbaseret undervisning, ligesom synlig læring og feedback er effektive i forhold til at fremme elevernes læring. Det er vigtigt, at undervisningen er systematisk, og at eleverne er aktive i deres læring. Der er behov for en opkvalificering af lærere og pædagoger i forhold til disse tiltag. Den almindelige undervisning og den understøttende undervisning skal give støtte til alle elevernes kobling af hverdagssprog med skolesprog. Den længere, varierede skoledag og den understøttende undervisning rummer muligheder for at støtte og styrke alle elever og især flersprogede elever og elever med svag socioøkonomisk baggrund. Den kan give eleverne mere tid til at indgå i meningsfulde sammenhænge, hvor sproget praktiseres i relation til konkrete aktiviteter både i skolen og i det omgivende samfund. I de kommunale klasselæseprøver ses på alle klassetrin undtagen i Bogstavskrivning i 0. klasse -, at gruppen af tosprogede elever har dårligere resultater end hele gruppen. De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har en mindre sproglig bagage, der ses ved, at eleverne har et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. Hvis det skal lykkes at gøre en forskel for de tosprogede elever, skal der tidligt i børnenes liv bruges meget mere tid og opmærksomhed på sammen med børnene at sætte ord på deres verden og derved udvikle deres ordkendskab. Der skal læses bøger sammen med børnene, bøger som giver oplevelser og viden om den verden og den kultur, de er en del af 10. Der er stor forskel på hverdagssprog og skolesprog, og der er forskel på at lære et nyt sprog og at lære på et nyt sprog. Det er vigtigt at medtænke, når undervisningen planlægges og gennemføres 11. Etnisk danske elever, der er udfordret på læseforståelsen, og tosprogede elevers udfordringer kan minde meget om hinanden. Begge gruppers læsevanskeligheder omhandler problemer med en præcis tekstforståelse. For at imødekomme elevernes behov, må undervisningen derfor have fokus på at opbygge den viden og den forforståelse, som er nødvendig for at læse en tekst. De enkelte skoler har meget forskellige resultater både i klasselæseprøverne, i de nationale test og i kortlægningen, T1, i Program for Læringsledelse. Det peger på et behov for målrettede indsatser på skoleniveau. Indsatserne skal iværksættes i tæt samarbejde med skoleledelsen og læsevejlederen. 7 Opdagende skrivning: 8 Genrepædagogik f.eks.: og Sprog er en gave fra far og mor: 11 Inspiration til sprogarbejde kan f.eks. findes her: 14

16 Med hensyn til indsatsen for ordblinde elever, har skolerne i Kolding Kommune allerede nu implementeret anbefalingerne i forhold til at identificere de ordblinde elever, så det er muligt at sætte målrettet ind for at understøtte, at disse børn får de samme læringsmuligheder som deres jævnaldrende. Næste skridt er, at skolernes, lærernes, skolepædagogernes og elevernes viden øges omkring ordblindhed, læse- skriveteknologi og ikke mindst er der brug for øget viden om den undervisning, som ordblinde elever profiterer af. Alle lærere har behov for at få et bedre kendskab til og viden om undervisningsmåder og metoder, der kan give ordblinde elever lyst til og mod på at lære, så de får mulighed for at bruge deres evner og deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater. Der er et stort uudnyttet potentiale i forhold til undervisningen af ordblinde elever. I forbindelse med budgetforlig 2017 afsatte Byrådet kr. i hvert af årene 2017, 2018, 2019 og 2020 til ekstra hjælp til ordblinde elever. De afsatte midler skal anvendes på skolerne til f.eks. kompetenceudvikling af vejledere, øget forældreinddragelse m.v. Et kommissorium er under udarbejdelse. I denne forbindelse nedsættes en styregruppe og en projektgruppe med henblik på implementering af den særlige indsats for ordblinde elever. For yderligere uddybning henvises til bilag til punkt 18 på dagsordenen på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde Orientering vedr. bevillingsnote 4 fra budgetforlig 2017 Ekstra hjælp til ordblinde. 15