Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for idræt, leg og bevægelse i SFO 12 eren, Kornmarkskolen. Revideret udg. 2014

Transkript

1 Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for idræt, leg og bevægelse i SFO 12 eren, Kornmarkskolen Revideret udg. 2014

2 Bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Kornmarkskolen. Indledning. I foråret 2008 indgik Hillerød Kommune og DIF et samarbejde omkring udvikling af Idræts-SFO er. Samarbejdet blev udbudt som pilotprojekt, hvor i alt 8 kommuner blev udpeget og frivillige institutioner i kommunen kunne melde sig til projektet. Projektet blev døbt Fra SFO til Idræts- SFO. På daværende tidspunkt havde vi i 12 eren allerede fokus på bevægelse, men med dette projekt blev vi mere skærpet på det pædagogiske arbejde i bevægelsesaktiviteterne. I takt med at LOB (Leg og Bevægelse 12 erens eget navn for bevægelsesteam) har fået mere og mere fokus i dagligdagen, har vi bevidst skrevet det ind i vores årsplan som fokuspunkt. Idræt, leg og bevægelse er en pædagogisk metode, vi læner os op ad i vores daglige praksis. Formål. Fritidspædagogikken har gennem mange år været garant for, at børnene havde mulighed for at administrere egen tid efter skole. Indholdet i fritidspædagogikken har typisk været præget af mange former for boldspil, kreaværksteder, musik, computer og generelt været et sted, hvor børn og unge har haft mulighed for at udvikle og pleje deres relationer til hinanden. Med den her mulighed for at indgå i Idræts-SFO konceptet, har vi i 12 eren sat metodisk fokus på udarbejdelsen af daglige bevægelsesaktiviteter. I dagligdagen søger vi at benytte et bredt differentieret bevægelsestilbud, som er rummeligt og inkluderende. Tilbuddet organiseres således, at der vil være noget for enhver smag. Fælles for den brede vifte af bevægelsestilbud er, at det er med pædagogiske overvejelser og principper (se SFO 12 erens Læreplan) for øje, som eksempelvis udvikling af personlige og sociale kompetencer samt motoriske færdigheder. Vi vægter naturligvis barnets glæde og positivitet ved at være en del af en bevægelsesaktivitet på dets eget niveau. For os er bevægelsesglæde og bevægelsesvaner nøgleord. Bevægelsesaktiviteter bruges som et socialt træningsværktøj, og det viser sig at have en gavnlig effekt på børnene, og det overskud de har overfor hinanden. I vores bevægelsesaktiviteter har vi et stort fokus på samarbejde, kommunikation, tolerance, selvjustering m.m. temaer som kan være koblet på f.eks. kognitive aktiviteter, hvor børnene som udgangspunkt trænes i at tænke strategisk men skal samarbejde for at løse opgaven. Pædagogikken kommer derfor før idrætten, forstået sådan, at de pædagogiske mål, vi har for gruppen eller det enkelte barn, realiseres gennem bevægelsesaktiviteter. Man hører tit, at børn, der bevæger sig meget, også lærer bedre. Denne hypotese er imidlertid bekræftet ved en såkaldt Konsensuskonference afholdt af Kulturministeriet, idrættens organisationer og forskere fra hele norden i Der peges på 6 overordnede resultater, når man retter fokus på koblingen mellem læring og bevægelse. Det er bevist: 2

3 At fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. At fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. At fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring. At læring fremmes bedst, hvis den fysisk aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. At fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom. At fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring (Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference, 2011) Med disse forskningsresultater giver det derfor ikke længere mening at spørge om, om der læres noget i fritidstilbud med bevægelse som afsæt, men derimod lægges der fokus på, hvad der læres. Børn i bevægelse har gode forudsætninger for trivsel, og for at lære. Barnets opmærksomhed, interesse, oplevelse af mening og sammenhæng samt koncentration skærpes via de udfordringer, det møder i aktiviteterne. I pædagogisk idræt taler vi om, at der sker en transferværdi, hvilket betyder, at de kompetencer, de udvikler gennem aktiviteterne, kan overføres til andre sammenhænge som f.eks. skolearbejde, familieliv m.m. Livet øves i aktiviteterne og får derfor værdi i den virkelige verden. Hjernen påvirkes gennem bevægelse i kroppen, og den bevægelse har betydning for hjernens modning og udvikling. Som menneske er der langt større sandsynlighed for at få bedre udbytte af sit potentiale, hvis kroppen påvirkes gennem fysisk aktivitet og dermed påvirkes hjernen også. Vi kan se, at den læring, der foregår igennem leg og bevægelse i SFO regi, har indflydelse på positiv relationsdannelse, barnets personlige udvikling, sproget, evnen til at løse komplekse opgaver m.m. For at understøtte det arbejde, vi laver med børnene i SFO 12 eren, vil vi gerne inddrage Ann E. Knudsen, som arbejder med hjerneforskning. Hendes forskning udgør en del af det teoretiske grundlag, som ligger i arbejdet med pædagogisk idræt. Følgende afsnit er udpluk af et foredrag med hjerneforsker Ann E. Knudsen: Idræt eller bevægelse har bl.a. den effekt, at det især stimulerer lillehjernen, som styrer alle automatiserede bevægelser. Lillehjernen sender elektriske impulser ud til resten af hjernen. Bevægelse påvirker bl.a. den højre del af hjernen, hvor den musiske og rummelige forståelse ligger. Jo mere man stimulerer den del af hjernen, jo bedre forbindelse skabes der over hjernebjælken og til den venstre del af hjernen, hvor den sproglige og digitale forståelse ligger. 3

4 Denne proces kaldes Myelisering dannelse af fedtmembran omkring nervetrådene. Nervetrådene, eller neuroner, sender beskeder rundt i hjernen med information om, hvilken opgave kroppen skal udføre. Venstre hjernehalvdel styrer vores færdigheder, hvilket vil sige, at forudsætningerne for at udvikle f.eks. læsefærdigheder, ligger i en kombination af at stimulere både højre og venstre hjernehalvdel. Når hjernen stimuleres, sender den signaler ud til f.eks. pandelappen, som styrer planlægning, abstrakt tænkning og koncentrationsevne. En leg som ex. Sørøverleg (fangeleg kombineret med Jorden er giftig) rummer rigtig mange elementer, som indeholder planlægning, strategi, bevægelse, samarbejde osv. (Dette tydeliggør betydningen af det bevægelsesarbejde, der dagligt foregår i SFO 12 eren.) Omkring 80% af hjernens kapacitet går med at styre kroppen. De sanser, der skal satses meget på at stimulere er føle, lugte og smag. Disse tre sanser er store stimuleringsområder. Ann Knudsen lægger vægt på, at jo mere kontakt, der er til det følelsesmæssige system, det Limbiske, jo mere hukommelse kan der lagres i hjernen. Følelser understøtter hukommelse i og med, at gode (lærings)oplevelser huskes som behagelige og derfor understøtter anvendelighed. Ann Knudsen siger: Børnene er Danmarks råstof, og de skal have de bedste betingelser for at udvikle sig. Læs eventuelt mere på Som en helt naturlig forlængelse af vores traditionelle pædagogiske arbejde, har bevægelsespædagogikken fået sin faste plads i dagligdagen. Det foregår hver dag, både som en planlagt aktivitet men også på et mere uformelt plan, dvs. de lege og aktiviteter, der opstår iblandt børnene uden voksen indblanding. Vi sætter rammen således, at børnene har mulighed for at melde sig til de voksenstyrede aktiviteter, der tilbydes, men ligeså vigtigt, at især udearealet indbyder til at børnene selv søger ud og igangsætter bevægelseslege. Vi kalder det for det formelle og uformelle rum. Denne vekselvirkning er vigtig at bibeholde, da det uformelle rum har mange kvaliteter (kompromisudvikling, sprog, fysiske og psykiske udfordringer, relationsdannelse etc.) på samme måde som det formelle rum. Alle børn skal have mulighed for bevægelse, og det skal være meningsskabende at deltage i. I 12 eren definerer vi således bevægelse som: løbe, hoppe, kravle, cykle, rulle, danse, twiste, grave, klatre, armsving (Wii, kaste, sprællemand m.m.), gynge, save, hamre, brydning og armgang. Planlægning og udførelse af bevægelses lege/aktiviteter. I Sfo en arbejder vi ud fra begrebet pædagogisk idræt. Det går i sin helhed ud på at vi arbejder med idræt som en metode til at opnå et pædagogisk mål. I pædagogisk idræt tager vi udgangspunkt i barnet / mennesket, og ikke i den aktivitet, der måtte planlægges. Vi ser på, hvor barnet er, hvad det kan eller snart bør kunne (nærmeste udviklingszone) og derefter niveausætter vi den aktivitet, vi har planlagt. I pædagogisk idræt kan alle være med. Der er plads til alle, men ikke til alt. Indenfor begrebet pædagogisk idræt, arbejder vi ud fra 4 fokusområder, som dækker børns udvikling generelt. 4

5 Fysisk udvikling Psykisk udvikling Kognitiv udvikling Social udvikling I den fysiske udvikling arbejdes der med motorik, koordination, balance, kondition, styrke samt kropskendskab. I den psykiske udvikling arbejdes der med selvtillid, selvværds følelse, selvindsigt, at turde, at ville, at kunne melde til og fra, vente på tur, mestring, selvjustering samt problemløsning. I den kognitive udvikling arbejdes der med kreativitet, sprog, erkendelse, hukommelse, taktik/regler, begreber, fantasi, demokratiske processer, innovation samt forstå en meddelelse. I den social udvikling arbejdes der med respekt, ansvar, adfærd, kommunikation, samarbejde, evnen til at gå på kompromis, empati samt at kunne vise hensyn. Vi har oplevet med udgangspunkt i de 4 fokusområder og observationer på børnegruppen, at en kønsopdeling ift. aktiviteter nogle gange, kan være en fordel. Dette betyder i praksis, at vi opdeler børnene i køn og alder for derigennem at få flere med og ramme mere præcist for målet med aktiviteten. Denne, til tider, opdeling kommer ud fra observationer, vi har gjort os, hvor især pigerne fravalgte bevægelsesaktiviteter. Specifik opdeling ser ud til at lokke flere bevægelsesinaktive børn med. Disse observationer er beskrevet i to rapporter. Ligeledes har vi undersøgt, hvilken betydning det har for børnenes motivation og lyst til deltagelse, når den voksne så at sige skifter rolle eller position i en aktivitet. I pædagogisk idræt arbejder vi med positionerne: Foran Ved siden af Bagved Kort fortalt, går vores undersøgelse ud på at påvise en sammenhæng mellem børnenes motivation i en given aktivitet og den voksnes position. Vi ser, at når pædagogen er deltagende i aktiviteten, altså ved siden af, er der højere intensitet og varighed i aktiviteten. Dette, meget smalle undersøgelsesgrundlag, giver anledning til at kigge på den måde, vi faciliterer vores aktiviteter på samt tydeliggøre læringspotentialet i kraft af vores positioner. Undersøgelsen tager primært udgangspunkt i at sammenligne den samme gruppe børn og den samme aktivitet for at kunne sammenligne. Disse 4 fokusområder bruger vi, når vi målretter aktiviteter indenfor idræt, leg og bevægelse. De 4 områder er ligeledes særdeles velegnet at have med i sine overvejelser, når der planlægges andre typer aktiviteter. For en yderligere uddybelse af de pædagogiske begreber, se bilag i dette dokument. 5

6 Morgenbevægelse. Hver morgen åbnes salen fra kl. 7 8, hvor alle børn har mulighed for at komme ind og få brændt og samtidig opbygge energi til en lang skoledag. Her tilbydes der boldspil, sving i tove, puder, dans m.m. Børn, der starter dagen med bevægelse, har en tendens til at være mere læringsparate, i og med deres kroppe og hoveder er blevet aktiveret gennem bevægelse. Morgenbevægelse er en populær aktivitet, og 70 80% af børnene i morgenpasning benytter tilbuddet. Kost og motion. Som en naturlig del af vejen fra SFO til Idræts-SFO, har vi også kigget på den kost, vi tilbyder børnene. Vi serverer dagligt café mellem Da caféens mellemmåltid er vigtigt for børnene, og vi vurderer, det er nødvendigt for børnene at få noget at spise, har vi en prioritet ift. anretningen, og dermed også på sammensætningen af og med råvarerne i cafémaden. Børnene tilbydes brændstof til at kunne klare sig resten af SFO dagen. Vi tilbyder groft brød, frugt, grøntsager, smoothies osv. Se i øvrigt vores kostpolitik, Madmod. 12 erens kendetegn. I SFO 12 eren vil vi gerne kendetegnes på rummelighed, alsidighed og bevægelsesglæde. Vi arbejder på at skabe plads til det enkelte barn, så dets særkende og kompetencer kommer frem. Dette gør vi bl.a. ved at variere vores aktivitetstilbud bredt, så der er noget for enhver smag. Vores motto er: Her kan alle være med. Dette budskab har en dobbeltbetydning i og med, at alle har mulighed for at deltage samtidig med at aktiviteterne tilpasses det/de enkelte børn ud fra niveau, alder og køn. Hos 12 eren er der plads til store armbevægelser og det skal være skønt at røre sig. SFO en og foreningslivet. SFO en har gennem flere år sendt børnehaveklasser og 1./2. klasser til håndbold/fodbold. Det fungerer rigtig fint, men vi har fra SFO ens side et ønske om at udvide dette samarbejde med hele det lokale foreningsliv. Konkret samarbejder vi meget omkring lokalefællesskaber og brobygning mellem fritidstilbud og foreningstilbud i flere afskygninger. Vi samarbejder bl.a. om Parkour. Med den kommende skolereform, Læringsreform kaldes den i Hillerød, lægges der yderligere fokus på samarbejde mellem skole/fritid og foreningsliv. Vi har i den forbindelse en tæt kontakt til bestyrelsen i den lokale idrætsforening, og forsøger hele tiden at udvikle og samskabe et godt fritids- og foreningsliv. SFO en og skolesamarbejde Nogle af SFO medarbejderne ligger årligt en pulje timer til skolesamarbejde. Disse timer går bl.a. til almindelig undervisning, og som støtte til børn med særlige behov. I skoleåret 2010/2011 oprettede en adfærd/kontakt/trivselslærer (AKT) samt 2 pædagoger et undervisningsforløb med 3 forskellige grupper af børn på tværs af årgange, med udgangspunkt i deres interesser. Målet var at støtte og udvikle deres personlige og sociale kompetencer, så 6

7 paratheden til læring i skolen ville blive optimeret. Denne tænkning og tilgang til børn og samarbejde er en fast del af skole/sfo samarbejdet. Vi kalder det Team X, for opgaverne i klasserne er på forhånd ikke kendt. Det defineres i samarbejde mellem teamet og klasselæreren. Undervisningen består primært af et miks af fælles snak og div. fysiske aktiviteter, der bl.a. omhandler samarbejde, konflikthåndtering, identitet og forskellighed. Høvdingebold, præcisionskast og hulebygning med puder er bl.a. nogle af de aktiviteter, der indgår i undervisningen. Målet er, at klassen som helhed, opnår en større ansvars- og fællesskabsfølelse samt en fælles positiv referenceramme. Der arbejdes bl.a. med at styrke det enkelte barns tolerance og empatiske evner, da barnet derved opnår mulighed for at påvirke fællesskabet i en positiv retning. I 0. klasse screenes børnene motorisk hvert år i starten af skoleåret. Denne opgave varetages af en SFO pædagog, som opstiller en række udfordringer for børnene, som de testes i. I screeningen fremgår det tydeligt, hvilke børn, der klarer sig godt motorisk og hvilke, der ikke gør. De børn, der, af den ene eller anden grund, er motorisk udfordret, har vi derfor mulighed for at gå ind at støtte op om, både igennem skoleaktiviteter men også gennem SFO aktiviteter. Børn, som ikke hjælpes til motorisk udvikling, har større sandsynlighed for at blive udfordret i sociale relationer, faglig udvikling og generel trivsel. Disse problematikker hænger til dels sammen med, at al den mentale energi bruges på at holde kroppen under kontrol. Dette gør, at fokus ikke kan flyttes udad så læring, udvikling og trivsel kan understøttes og udvikles i et harmonisk samspil med omgivelserne. Læring er en socialt forankret proces, som kræver koncentration, gode relationer og lyst til at lære. SFO 12 eren

8 Bilag Pædagogisk idræt pixi udgave: Det er med denne skrivelse, vores ønske at give læseren (pædagogen) en grundlæggende forståelse for den tænkning, der ligger bag pædagogisk idræt og de principper, der danner rammen om aktiviteterne. Nedenstående skal ses som inspirationsmateriale, når man planlægger sit pædagogiske forløb med et barn eller en gruppe. Læringsforståelse: Tænkningen bag pædagogisk tager sit udgangspunkt i, at mennesker erfarer og lærer gennem sine sanser og krop. Dette betyder i praksis, at krop og hoved hænger sammen således at mening skabes, når en eller flere sanser stimuleres samtidig. For pædagogisk idræt gælder det, at et tema som f.eks. samarbejde skal leges ind via aktiviteter, som netop tager udgangspunkt i temaet. Det er med andre ord ikke nok at fortælle børn om, hvordan samarbejde fungerer. Det skal opleves på egen krop, før det giver mening. Denne erfaring kan overføres til andre situationer, hvor det kræves, at barnet skal samarbejde. Dette fænomen kaldes transferværdi. Læring foregår ligeledes i samvær med andre mennesker. Læring er en social forankret situation. Læring foregår i et samspil mellem mennesker, hvor der samarbejdes, udfordres og kommunikeres (verbalt og non verbalt). Barnet lærer gennem imitation, gentagelser, motivation, eksperimentering og ved at kunne koncentrere sig og dermed skabe flow og føle glæde. Læring skal forbindes med noget rart og det er vigtigt at skabe præmisser for succes. Succes og udfordring (tilpas forstyrrelse) hænger sammen. Formidling: I pædagogisk idræt skelner man mellem to former for formidling. Den konvergente og divergente formidlingsform. Den konvergente formidlingsform kendetegnes ved, at man som voksen indtager den instruerende rolle overfor børnegruppen og definerer aktivitetens regelsæt, rammer og udførelse. Der gives ikke specielt meget plads til børnenes egne idéer. Den voksne påtager sig det fulde ansvar for aktiviteten og børnene agerer statister. Den divergente formidlingsform er fundamentalt anderledes end den konvergente. Her er den voksne procesorienteret i forhold til regler, rammer og udførelse. Den voksne inddrager børnegruppen i, hvordan aktiviteten bliver en god og meningsfuld oplevelse for alle, og børnenes egne idéer og kommentarer tilgodeses i det omfang, det kan lade sig gøre. Formidlingsformerne er hverken rigtige eller forkerte i forhold til hinanden. En aktivitet kan sagtens kræve, at begge formidlingsformer tages i brug. Man skal blot gøre sig bevidst om, hvad aktivitetens formål er, og hvordan man bedst når sit pædagogiske mål. Positionering: I pædagogisk idræt arbejdes der med 3 forskellige positioner. Foran, ved siden, og bagved. Positionerne tages i brug både bogstaveligt og i overført betydning. Foran: Her påtager den voksne sit ledelsesmæssige ansvar og stiller sig foran gruppen og ramme- /regelsætter aktiviteten. Han/hun er den styrende i aktiviteten. Den voksne fører an. 8

9 Ved siden: Her indtager den voksne sin egen rolle som deltager i aktiviteten på lige fod med barnet eller børnegruppen. Han/hun er medspiller og -skaber af regler og rammer for aktiviteten. Den voksne har fokus på processen i aktiviteten, men har samtidig øje for at aktiviteten forløber som planlagt. Bagved: Her indtager den voksne den observerende rolle, og denne rolle ses typisk i det uformelle rum. Børnenes egne igangsatte aktiviteter observeres og den voksne træder kun ind, hvis børnene aktivt inddrager ham/hende. Dette sker typisk i tilfælde af konflikter. Den voksne kan her vælge enten at gå ind og konfliktløse eller give parterne gode råd til, hvordan de selv kan komme videre. Fokuspunkter: I pædagogisk idræt arbejdes der med 4 fokuspunkter: Fysisk (grov- og finmotorik, balance, udholdenhed, styrke osv.) Psykisk (personlig overvindelse, at kunne mestre, selvtillid, finde sin egen grænse, koncentration osv.) Socialt (samarbejde, sprog, relationsdannelse, fællesskaber osv.) Kognitivt (strategisk planlægning, hukommelse, at kunne se mønstre, tak tik osv.) Hvert fokuspunkt udgør grundlagt for den pædagogiske overvejelse omkring en given aktivitet. Der kan sagtens være flere fokuspunkter i spil samtidig, men man skal tilstræbe at have ét specifikt mål for øje. Den samme grundaktivitet kan udfoldes forskelligt, afhængigt af, hvilket fokuspunkt, man har for øje. Pædagogisk forankring: Med pædagogisk forankring menes der, at idræts- eller bevægelsesmæssige aktiviteter tager deres udgangspunkt i de pædagogiske værdier, der er på arbejdspladsen. Idrætten er metoden til at nå eller give liv til værdigrundlaget og den pædagogiske tænkning, stedet arbejder ud fra. Som eksempel skal idrætsaktiviteter bruges til f.eks. at fremme relationer (socialt) eller, som noget helt andet, tak tik (kognitivt), hvis det er dét, stedet har som pædagogiske indsatsområder. Under pædagogisk forankring taler man om mål (pædagogiske værdier), midler (rekvisitter, værktøj m.m.) og metoder (pædagogisk idræt). Pædagogikken kommer før metoden (idrætten). Man skal sikre sig, at institutionen og medarbejderne har samme pædagogiske forståelse og værdigrundlag, som man igennem idrætten vil virkeliggøre. Pædagogisk bagdør: Det er altid nødvendigt i enhver aktivitet, at have en plan b. En plan b, enten for et enkelt barn eller for gruppen som helhed. Den pædagogiske bagdør bliver dog tydeligst, hvis et enkelt barn har brug herfor. Den pædagogiske bagdør er et begreb, der bruges, når et barn (eller mindre gruppe), af den ene eller anden årsag, har brug for en anden foranstaltning i en given aktivitet. Den pædagogiske bagdør er en inkluderende tænkning, som foreskriver, at den voksne tilgodeser barnets behov for at være med i aktiviteten, men under andre forudsætninger. Det beskrives bedst med et eksempel: Oscar vil gerne være med til Høvdingebold, men har svært ved at rumme den megen støj og forvirring, der er. Han får chancen for at indgå på lige fod med de andre, men den voksne ser med det samme, at det kommer til at gå galt. Han er i konflikt inden der er gået 2 min. Den voksne vælger at give Oscar rollen som boldhenter for først det ene hold og dernæst for det andet hold. Aktiviteten er en succes for både Oscar og de andre børn. 9

10 På den måde sikres det, at Oscar forbliver en del af fællesskabet, og Oscar opnår følelsen af at være med, og det er sjovt og meningsfuldt. Alternativet kunne have været at sende ham ud af salen, eller at aktiviteten gik i stykker pga. mange konflikter. Pædagogisk bagdør er en win/win situation for alle. Man bør altid overveje sine pædagogiske bagdøre, ved enhver aktivitet. Formelt/uformelt rum: I pædagogisk idræt skelnes der mellem to rum. Det formelle og det uformelle. Det formelle rum er det rum, hvor de voksne typisk er de igangsættende. I dette rum foregår de pædagogisk planlagte aktiviteter med specifikke læringsmål for øje. I dette rum er relationen typisk voksen/barn dvs. der foregår en tænkning om læring fra den voksne mod børnene. Det uformelle rum er det rum, hvor børnene typisk rammesætter og styrer deres egne lege og aktiviteter. Den voksne kan sagtens være deltager, men det foregår oftest på børnenes præmisser. I dette rum udvikles kompetencer som samarbejde, kompromiser, sprog, relationer, kropslige og kognitive færdigheder m.m.). Relationen er typisk barn/barn og barn/voksen. Læringen foregår som et ligeværdigt socialt fænomen. Pædagogisk idræt: Pædagogisk idræt kategoriseres i tre forskellige grene: Sanser: Pædagogisk idræt handler i høj grad om at stimulere og påvirke barnets sanser. Gennem sanserne erfarer og lærer barnet. Alle barnets sanser skal stimuleres alsidigt og kontinuerligt. Der skelnes mellem primære og sekundære sanser. De primære sanser er: Taktilsansen (kaldet berørings- el følesansen) Vestibulærsansen/labyrintsansen (ligevægt og balance) Kinæstetisk sans (muskler og led) De sekundære sanser er: Høresans Lugtesans Smagssans Synssans 10

11 Sundhedsfremme: Pædagogisk idræt handler om at fremme bevægelsesglæde hos børnene. De gode vaner etableres tidligt i barndommen, og disse følger barnet op igennem opvæksten og ind i voksenlivet. Sundhed defineres derfor som mere end fravær af sygdom. Sundhed handler i bred forstand om, at barnet har en oplevelse af at kunne lykkes i forhold til at træffe valg, som understøtter et sundt, aktivt og berigende liv. De gode vaner er det bærende begreb for sundhed, når der kigges med pædagogisk idrætsoptik. SFO 12 eren