Velkommen til Familieafdelingen

Transkript

1 Velkommen til Familieafdelingen Familieafdelingen forlod år 2004 med et overskud på budgettet, og det ser ud til, at den tendens kommer til at gentage sig i Det har givet anledning til spørgsmål fra Socialudvalgets medlemmer om, hvordan Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune har kunnet vise en sådan økonomisk udvikling på et område, der ellers på landsplan giver mange kommuner økonomiske problemer. Der har også fra Socialudvalgets side været spurgt til, om familierne får den rigtige, altid tilstrækkelige og relevante hjælp, og dermed indirekte været spurgt til om Familieafdelingen udfører et ordentligt stykke arbejde. Den bekymring vil vi gerne mane helt i jorden med denne socialudvalgssag. Vi vil gerne præsentere, hvordan en Familieafdeling kan fungere anno 2005, således at både familiernes og især børnenes behov bliver tilgodeset, lovens ord og de lokale politiske beslutninger bliver fulgt samtidig med, at vi stadig har midler til løbende at tilpasse tilbuddene efter familiens og børnenes aktuelle behov. Hvorfor er det så lykkedes i Gladsaxe Kommune, når tendensen er omvendt på landsplan? Det er Familieafdelingens helt klare vurdering, at det skyldes den politiske vilje til og beslutning om, at arbejdet med støttekrævende børn og unge i langt højere grad skulle ske lokalt, såvel som familierne i Gladsaxe Kommune så vidt muligt skulle forblive samlet. På den baggrund vedtog Socialudvalget for 3 år siden et værdigrundlag for Familieafdelingen, som 1. januar 2005 blev udbygget og tilpasset til at være det værdigrundlag der er rammen om alt arbejde med børn og unge i Gladsaxe Kommune. Med den politiske beslutning og støtte i ryggen var det muligt for ledelsen og medarbejderne i Familieafdelingen at skabe et fælles engagement i opgaven, og hele Familieafdelingen har siden trukket på samme hammel. Indledningsvis fik alle medarbejdere i Familieafdelingen den samme systemiske uddannelse, hvilket gav alle et fælles sprog og en grundlæggende fælles opfattelse af, hvordan familierne bedst kan hjælpes. Desuden indebar det en effektivisering af familiecenteret Brohuset, så de kunne tage langt flere familier, socialrådgiverne skulle selv tage flere rådgivningsforløb, og sundhedsplejerskerne skulle i højere grad inddrages i et tværfagligt rådgivende samarbejde med socialrådgiverne. Her halvvejs igennem år 2005 kan vi konstatere, at den politiske beslutning om, at give Familieafdelingen et nyt værdigrundlag, er lykkedes. Faktisk er det lykkedes så godt, at vi både formår at udføre kvalificeret arbejde samt opprioritere og intensivere samarbejdet med skoler, daginstitutioner m.fl., og samtidig er i stand til at holde omkostningerne nede. I præsentationen på de næste sider vil vi fortælle lidt om, hvem vi er, hvordan vi arbejder, hvad det er, vi kan, og hvorfor det virker. Side 1 af 12

2 Familieafdelingen Rådgivningsenheden Rådgivning Åben rådgivning Tværfagligt samarbejde Undersøgelser Lokale forebyggende udførerenheder Ungeteamet Støtte til unge Bokseprojekt SSP Sundhedsplejen Mødregrupper for særlige målgrupper Sorggruppe for børn Marte-meoforløb Sundhedssamtaler i skolen Hygiejneprojekt Overvægtsprojektet Flik-Flak Tilbud til familier med børn der tisser i sengen Projekt Du bestemmer Familiecentret Brohuset Individuelle familieforløb Psykologforløb Pigegruppe Marte-meoforløb Gruppe for unge mødre Familieforløb med etniske familier Familiekursus (multiproblembehandling) Åben rådgivning Familieskolen Supportteamet Side 2 af 12

3 Rådgivningsenheden Rådgivningsenheden er hjertet i hele familieafdelingen. Det er her familierne først henvender sig, eller bliver henvist til. Det er her familierne selv kan være med til at definere det, de skal have hjælp til, hvor det besluttes hvilken indsats, der skal ydes, hvor længe den skal ydes, hvad det må koste, og om det skal foregå lokalt. Rådgivningsenheden består primært af 17 socialrådgivere og 2 psykologer. Herudover er der et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejerskerne, som også har rådgivningsopgaver hos de familier, de kommer hos, ligesom de har en gensidig konsulentfunktion for socialrådgiverne. Vores politisk besluttede værdigrundlag, der er det helt centrale mantra i såvel rådgivningsenheden som i hele Familieafdelingen, er lagt til grund for vores måde at anskue familierne på. Vi kan derfor her i 2. halvår af 2005 konstatere, at vi er blevet rigtig gode til at holde familierne samlet, ligesom vi er blevet rigtig gode til at lave lokale løsninger og bruge lokale foranstaltninger, hvilket vores budget i høj grad afspejler. Vi arbejder ud fra den overbevisning, at ingen kan forandre sig, hvis de er negativt defineret. Vi lægger dermed stor vægt på at fokusere på de positive sider af en familie og således mere på, hvad de kan, frem for hvad de ikke kan. Der er ingen tvivl om, at en familie, der bliver mødt med den holdning, vil få energi og mod til at forandre sig. Det har været, og er stadig helt centralt, at socialrådgiverne har taget denne overbevisning eller metode til sig, for de er det store omdrejningspunkt for, at det er lykkedes at ændre kurs og dermed holdning til familierne i Gladsaxe Kommune. Det er medarbejderne i rådgivningsenheden, der har den første kontakt til familierne og via den kontakt kan skabe en relation til familien, der gør, at den bliver i stand til at ændre sig, eller bliver i stand til at give udtryk for, hvilken hjælp der skal til og efterfølgende bliver i stand til at tage imod hjælpen. Tværfagligt samarbejde Rådgivningsenheden har også store kontaktflader til andre samarbejdspartnere, især til skolerne og daginstitutionerne i Gladsaxe Kommune. Her fungerer socialrådgiverne i høj grad som ambassadører for de holdninger og værdier, vi har i Familieafdelingen. Derudover har socialrådgiverne også en slags konsulentfunktion på skolerne i forhold til, hvordan skolerne kan agere overfor børn og forældre, så barnet kan forblive i normalsystemet. Det er samtidig vigtigt, at vores socialrådgivere kan anerkende, hvor vanskeligt det til tider kan være for folkeskolen, at den skal være så rummelig, som det kræves i dag. Det tværfaglige samarbejde og især skolesamarbejdet har en meget høj prioritet i rådgivningsenheden, da det giver os en fantastisk mulighed for at arbejde forebyggende. Vi hører nu om sagerne, før de er blevet meget alvorlige, hvilket gør, at vi kan komme i kontakt med forældrene og tilbyde hjælp på et tidspunkt, hvor der stadig kun er behov for en lille indsats. Side 3 af 12

4 Undersøgelser Selvom det forebyggende arbejde og rådgivningsarbejdet er meget højt prioriteret, er undersøgelser, efter 38 i serviceloven, i de sager, hvor det er påkrævet, ligeså højt prioriteret og et stort arbejdsområde for socialrådgiverne. En undersøgelse bliver som hovedregel foretaget i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene, og indebærer udover samtaler med dem også samtaler med andre i netværket, der har betydning for barnet eller den unge. Herudover indhentes der også oplysninger fra skole og/eller daginstitution, ligesom der kan blive afholdt netværksmøder, hvor de vigtigste personer i både det private og offentlige netværk deltager og kan bidrage med konstruktive løsninger på de vanskeligheder, der er. På baggrund af undersøgelsen træffes der beslutning, om en familie har brug for særlig støtte. Hvis det er tilfældet, iværksættes den foranstaltning, der forventes at kunne afhjælpe de problemer, familien har. Langt de fleste foranstaltninger, der iværksættes til børn eller unge og deres familier i Gladsaxe Kommune, iværksættes via vores egne lokale udførere, som Familiecenteret eller Ungeteamet. Side 4 af 12

5 Lokale forebyggende udførerenheder Ungeteamet, SSP, sundhedsplejen, Familiecentret, Brohuset og Familieskolen 2005 En beskrivelse af ydelser Side 5 af 12

6 Sundhedsplejen Sundhedsplejen er en væsentlig del af Familieafdelingen og især af rådgivningsenheden, da sundhedsplejen er i kontakt med 99,9% af alle børn i Gladsaxe Kommune som led i sundhedsforebyggelse, hvilket gør den til en særdeles vigtig samarbejdspartner for socialrådgiverne i forhold til at yde en tidlig indsats i familierne. Langt de fleste børn som sundhedsplejen ser, er heldigvis helt almindelige og sunde børn, og kun 4-15% af børnene, afhængig af alder, har særlige behov. Her er det igen en stor del af børnene, der aldrig bliver en social sag, da sundhedsplejen i henhold til sundhedsloven har en hel vifte af tilbud til både og børn og forældre, der har brug for lidt ekstra støtte. Sundhedsplejerskerne har ligesom socialrådgiverne en stor tværfaglig kontaktflade til skoler og daginstitutioner, hvor de har en rådgivende såvel som sundhedsforebyggende funktion. De kan desuden rådgive i enkeltsager, ligesom de kan have store projekter, der omfatter f.eks. alle daginstitutioner i kommunen. Her kan bl.a. nævnes hygiejneprojektet, der handler om at fremme hygiejnen og dermed nedbringe antallet af sygedage hos både børn og personale. Der er tale om en sundhedspleje, der i høj grad er i stand til at indrette de tilbud, der i henhold til sundhedsloven skal være i en kommune til vedkommende og inspirerende tilbud, som borgerne, såvel børn som voksne, i Gladsaxe Kommune kan bruge til noget, hvilket fremgår af nedenstående beskrivelse af tilbuddene. Mødregrupper Formålet med mødregrupper er at opbygge og styrke sociale fællesskaber, så forældrene bliver stærkere, og derved bedres børnenes opvækstbetingelser. Målgruppen er alle nybagte mødre, og der er ca. 6-7 mødre i hver gruppe og sundhedsplejen deltager 1-2 gange. Mødregrupper for mødre med særlige behov Formålet er det samme som for øvrige mødregrupper, men målgruppen er tvillingemødre, meget unge mødre eller mødre med anden etnisk baggrund. Her tages der udgangspunkt i de særlige problemstillinger, der gælder for de respektive grupper. Grupperne varetages af sundhedsplejersker. Marte-Meoforløb Her tilbydes familien en videobaseret metode til afhjælpning af uhensigtsmæssige samspilsrelationer i en familie. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er tilstede i familien, således at familien ser videoklip, der viser, hvor de har succes i kontakten til deres barn. Målgruppen er især sprogfattige familier samt familier med handicappede børn. Sorggruppe Formålet er at yde sorg- og krisehjælp til børn i alderen 8-16, der har mistet en forældre eller en søskende. Der er tale om et gruppeforløb, hvor barnet eller den unge får mulighed for at dele sorgen med andre børn og unge. Herudover er der undervis- Side 6 af 12

7 ning, samtale, tegning og andre øvelser. Der er to gruppeforløb årligt med 8-10 deltagere i hver gruppe. To sundhedsplejersker leder hver gruppe. Sundhedssamtalen i skolen Formålet er at fremme børnenes sundhed og forebygge trivselsproblemer. Samtalen tager udgangspunkt i barnets behov ud fra følgende: At barnet får indsigt i og forståelse for egne sundhedsbehov, at barnet bliver bevidst om ansvaret for og bevarelse af egen og andres sundhed, at være opmærksom på forhold i skolen, i familien og i fritiden som påvirker barnets sundhed, og alle børn tager imod tilbuddet. Du bestemmer Er et projekt bestående af 3 gruppesamtaler med elever i 8. kl., hvor en sundhedsplejerske fungerer som ordstyrer, samt 3 enesamtaler, hvor sundhedsplejersken fungerer som samtalepartner. Formålet er at øge elevernes selvværd, give dem lyst til at sætte sig mål, tage ansvar for deres eget liv og handle ud fra ansvaret. Den foreløbige evaluering af projektet har vist, at mere end halvdelen af eleverne efterfølgende har fået bedre forståelse for sig selv, og tror de vil få nytte af det i fremtiden. Overvægtsprojekt Flik-Flak Formålet er at udvikle og afprøve en metode til at kunne gøre en forebyggende og behandlende indsats for overvægtige børn, foreløbig kun i Bagsværd, og efterfølgende få børnene ind i de almindelige idrætstilbud. Erfaringerne fra den nyudviklede indsats skal anvendes i det videre arbejde med implementering af en indsats til målgruppen i hele kommunen. Projektet er en kombination af samtaler med familien i hjemmet, individuelle samtaler med børnene, gruppesamtaler med børnene samt fysiske aktiviteter. Vaner og tanker vedrørende det at spise, madkultur og hvordan, man kommunikerer om mad, drøftes. Gruppen består af 10 børn og ledes af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra Familiecenteret. Gruppen mødes 2 gange om ugen, 1 gang til samtale og 1 gang til fysisk aktivitet. Tilbud til familier med børn, der tisser i sengen Formålet er, at familierne får den optimale hjælp og vejledning. Barnet skal være mindst 7 år, før man overvejer behandling. Side 7 af 12

8 Familiecenteret Den politiske vedtagelse af det nye værdigrundlag for 3 år siden, var et vigtigt led i de allerede igangsatte store ændringer i Familiecenterets måde at arbejde på. Tidligere var det helt almindeligt, at have meget lange forløb med familierne i op til flere år, uanset om det havde en tilstrækkelig positiv effekt. Da det nu blev besluttet, at der skulle løses langt flere problemer lokalt, men også at langt flere familier skulle holdes samlet, måtte Familiecenterets grundlæggende metode for familiebehandling tilpasses dette. Først og fremmest skulle det være muligt, at få mange flere familier igennem et forløb hvert år, og forløbene skulle være tilpasset familien således indsatsen fik en større effekt. Det indebar korte men intensive forløb, hvor der i samarbejde med familien blev lavet konkrete målsætninger for samarbejdet. Kort sagt vi skulle holde op med at gøre det der ikke virkede, og gøre mere af det der virker godt. Herudover har det været helt nødvendigt, at Familiecenteret har været omstillingsparate, og parate til at udtænke nye tilbud, så tilbuddene i dag afspejler de behov familierne i Gladsaxe Kommune har. At Familiecenteret og dermed dets ledelse og medarbejdere, har været i stand til at klare opgaven, kommer i dag klart til udtryk, hvor der aktuelt er 110 familier der modtager en eller anden form for støtte fra Familiecenteret. Vi vil her gerne præsentere de tilbud der aktuelt tilbydes i Familiecenteret. Individuelle familieforløb: (Familiecenterets kerneydelse) Forløbene tilrettelægges i samarbejde med den henvisende socialrådgiver og den enkelte familie. Der udarbejdes i fællesskab en samarbejdsaftale, som beskriver de mål og ønsker for forandring familien har. Der bliver afholdt netværksmøder med skoler og daginstitutioner og evalueringsmøder efter behov. Målgruppen er alle familier med børn der har særlige behov, og med mange forskelligartede problemstillinger. Et forløb varer typisk fra 3-6 måneder og foregår i Brohuset eller hjemme hos familien. Psykologforløb Familiecenterets 2 psykologer yder hver ca. 10 individuelle psykologforløb om året. Forløbene er kortvarige på 10 samtaler. Psykologforløb bevilges til korte afgrænsede opgaver, hvor en psykologisk problemstilling hindrer en familie i at arbejde med hele familiens relationer, eller hvor en borger klart definerer et problem af psykologisk karakter, men ikke har mulighed for at få hjælp i det psykiatriske system. F.eks. lettere depressioner, lettere spiseforstyrrelser m.v. Pigegruppe Pigegruppen er en samtalegruppe, der forløber over to timer en fast ugentlig eftermiddag. Alle pigerne har individuelle mål for at gå i gruppen, som de formulerer ved en forsamtale, hvor også deres forældre deltager. Der er for alle pigerne løbende individuelle samtaler med dem og deres forældre efter behov, mens de går i gruppen. Der er desuden altid mindst to netværksmøder med pigernes skoler og øvrige både private og offentlige netværk. Pigerne visiteres sammen med deres forældre til pigegruppen fra Rådgivningsenheden. Side 8 af 12

9 Marte-Meoforløb Forløb, hvor familien tilbydes en videobaseret arbejdsmetode. Metoden fokuserer på at ændre uhensigtsmæssige samspilsformer til mere hensigtsmæssige former for samspil. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen et tilstede i familien, således at familien ser videoklip, der viser, hvor de har succes i kontakten til deres barn. Videoklippene er med til at sætte nye mål og fastholde fokus på en positiv udvikling. Metoden er især velegnet til familier med småbørn, sprogfattige familier, samt familier med handicappede børn (Damp autisme ADHD, m.v.). Gruppe for unge mødre (Samarbejde med sundhedsplejen og familiecentret) Gruppen er et tilbud til unge gravide/mødre, som er følelsesmæssigt og socialt belastede. Mødre/familier, som har været udsat for omsorgssvigt på forskellig vis gennem deres egen opvækst. Eksempelvis følelsesmæssigt omsorgssvigt, dårlige skoleforløb med mange skift, misbrugsproblemer, vold og anbringelse udenfor hjemmet. Der er tale om mødre/familier, hvor belastningerne er så omfattende, at der er stor sandsynlighed for, at det vil få negativ indflydelse på deres barns opvækst og udvikling. Tilbudet er en kombination af tilbud om sundhedspleje samt et sundhedsplejefagligt - og socialpædagogisk gruppetilbud af ét års varighed. Tilbudet bygger på tanken om, at alle mødre ønsker at gøre det bedste for deres børn, men at målgruppens mødre som regel ikke selv har erfaringer med at få omsorg fra egne forældre, og derfor ofte er usikre på, hvordan man læser barnets signaler og derved kommer i et tæt og udviklende samspil med eget barn. Familieforløb for etniske familier Familieforløbene er sammenlignelige med forløb til danske familier og tilrettelægges ligeledes ud fra et individuelt skøn. Som regel foregår forløbene i familiens hjem og, såfremt der er sproglige barrierer, altid med tolk. Familiekursus (multiproblembehandling) Familiekursus er et tilbud til familier med væsentlige vanskeligheder (multiproblemstillinger). Det er familier, hvor der tidligere har været tradition for at anbringe børnene. Derfor var ønsket at etablere et afgrænset og mere intensivt struktureret familiebehandlingsforløb kombineret med en socialpædagogisk indsats med henblik på at undgå at anbringe børnene eller hele familien. Familiekursus begyndte som et projekt under Socialministeriet i 2003 og fortsættes som et etableret tilbud i familiecentret fra august Familiekurset er et afgrænset intensivt forløb for familier, der har massive problemer både internt og eksternt i familien (netværk skole osv.). På familiekursus arbejder flere familier sammen. Fokus ligger på handling, dialog og refleksion relateret til konkrete handlingsforløb. Familiekursus er et tilbud til familier årligt, fordelt på 4 6 familier samtidig. Den enkelte families forløb er afgrænset til en periode på 6 mdr. Tanken bag en afgrænset periode er at give mulighed for en meget intensiv arbejdsindsats samtidig med, at familien selv ved, hvornår et forløb afsluttes og derfor får mulighed for videre planlægning i forhold til arbejde, aktivering mv. Side 9 af 12

10 Familieskolen Familieskolen er det sidste nye politisk vedtagne tilbud i Familieafdelingen med opstart 1. august Familieskolen hører organisatorisk under Familiecenteret, men har fået egen daglig ledelse. Familieskolen er endnu et godt eksempel på, hvordan der hele tiden udvikles tilbud, der passer til de behov, børn og familier i Gladsaxe Kommune har. Alle forældre ønsker, at deres børn skal gå i en normal skole og helst klare sig godt. Med Familieskolen får de børn, der af forskellige årsager har svært ved at tage imod indlæring, en chance for i en kort periode at tage imod intensiv støtte, både socialpædagogisk og indlæringsmæssigt, således at de i løbet af 6 måneder kan vende tilbage til deres normale skole igen. Børnene bevarer kontakt med deres skole under hele forløbet, således at de hele tiden får trænet det nye, de har lært. Herudover er forældrene en væsentlig del af Familieskolen, da årsagen til, at børnene har det svært i skolen, ofte skal findes i samspillet i hjemmet. Et tilbud som Familieskolen er således et tilbud, der rækker udover undervisning af, og støtte til børn med vanskeligheder i skolen. Det er således også et familiebehandlingstilbud, hvor forældrene lærer at yde den nødvendige opbakning i hjemmet. Supportteamet Supportteamet har eksisteret siden efter politisk beslutning, og er et tilbud til de lokale skoler i Gladsaxe Kommune, som en del af viften af tilbud til støttekrævende børn. Supportteamet kan tilkaldes af skolen i situationer, hvor elever, klasser eller lærere har brug for hjælp i en fastlåst eller problematisk situation. Supportteamets arbejde er at afdække det sociale liv i klassen og igangsætte eller vejlede lærere, pædagoger, elever og forældre i sociale ændringsprocesser med henblik på optimal trivsel for den enkelte elev og klassen som helhed. Udgangspunktet for tilkaldelse af supportteamet kan være en generel bekymring for klassens trivsel, mobning, lærer/elevrelationen, forældresamarbejde, lærerrollen eller i forhold til elever med sociale eller personlige problemer. Kontakt til supportteamet foregår i samarbejde med skolens ledelse. Supportteamet består af to personer, en lærer og en socialpædagog og hører organisatorisk til Familieskolen. Side 10 af 12

11 Ungeteamet Ungeteamet er ligesom Familiecenteret en del af Familieafdelingens lokale udførere. Ungeteamet blev oprettet i forbindelse med, at Socialudvalget besluttede at nedlægge Sax-In i Ungeteamet består nu af 3 socialpædagogiske medarbejdere, der arbejder som støtte-kontaktpersoner for unge mellem 14 og 18 år i Gladsaxe Kommune. Desuden er der en ungekonsulent tilknyttet ungeteamet, som kan yde generel rådgivning til de unge og deres forældre, politiet, lærere, pædagoger og sidst, men ikke mindst, også i forhold til socialrådgiverne, når de f.eks. skal samarbejde med politiet og kriminalforsorgen om unge, der har begået kriminalitet. Ungeteamet er ligesom resten af familieafdelingen optaget af at arbejde med de unges ressourcer, samtidig med at teamets arbejde bygger på vigtigheden af, at forældrene også er inddraget i arbejdet med den unge, således at de kan bakke om de fremskridt, de unge gør. Forældrene er således også med til at udarbejde en handleplan, hvor det beskrives, hvilke mål den unge og forældrene skal opnå med en støtte-kontakt person. Det har vist sig at være en stor fordel at have vores egne støtte-kontaktpersoner. Dels har det vist sig særdeles positivt for de unge, at deres socialrådgiver kender deres støtte-kontaktperson, således at der meget sjældent opstår uenighed om, hvordan der skal arbejdes, og det er svært for de unge at skabe splittelse mellem bestiller og udfører. Den gruppe af unge, der typisk får bevilget en støtte-kontaktperson, er særdeles bred. Der kan være unge med problemer lige fra ensomhed, begyndende misbrug og kulturelle problematikker til udad-reagerende og voldelige unge, der har fået tildelt en støtte-kontaktperson som en del af en dom med vilkår. Bokseprojekt Fælles for mange af de unge er, at de mangler et alternativ til at hænge på gaden, ryge hash og lave kriminalitet. De er aldrig blevet en del af det etablerede foreningsog idrætsliv, og har svært ved selv at tage initiativ til at blive det. Ungeteamet har derfor afprøvet et forsøg i foråret 2005, hvor de etablerede et bokseprojekt. Projektet indebar, at unge, der i forvejen havde en støtte-kontaktperson, i en periode på 8 uger kunne deltage i boksetræning én gang om ugen sammen med deres respektive støtte-kontaktperson. Boksetræning kræver, at man fokuserer, bruger sin krop og energi, at man planlægger og tager hensyn til de andre. Boksetræning kræver selvdisciplin og kontrol af temperament og er en metode, hvor de unge har mulighed for at få afløb for frustrationer og aggressioner indenfor nogle faste rammer og regler. Boksetræning har minimale økonomiske udgifter, da det ikke kræver særlig meget i forhold til udstyr. Der er ingen transportudgifter, da bokseklubben ligger i Høje Gladsaxe-området, hvor mange af de unge bor. Det omtalte bokseprojekt er afsluttet, men var så stor en succes, at Ungeteamet fremover vil have lignende sportsprojekter, hvor der tages kontakt med sportsklubber og foreninger. Tanken er, at de unge får kendskab til de aktiviteter og muligheder, Gladsaxe Kommune rummer, og som de unge så kan gøre brug af, når projektet udløber. Side 11 af 12

12 SSP SSP-funktionen i Gladsaxe Kommune er ligeledes placeret i Familieafdelingen og varetages af en SSP-konsulent. SSP-konsulenten har en stor kontaktflade i hele kommunen, men har i sagens natur et meget tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner i BKF, da en væsentlig del af arbejdet består i at indsamle viden om børnenes og de unges stof- og kriminalitetsproblemer. Herudover er der et stort ønske om og efterspørgsel efter, at SSPkonsulenten deltager i forældreaftener på skolerne for forældre med børn i 7. og 8 kl., hvor børn, forældre og diskuterer rusmidler og kriminalitet. Herudover er det SSP-konsulentens opgave, i grove træk, at indsamle viden om samt afdække årsager til børn og unges brug af rusmidler og deltagelse i kriminalitet. for herefter at udvikle ideer og tiltag, motivere og inspirere samt koordinere indsatsen kommunalt. Herudover skal SSP-konsulenten yde faglig sparring til ansatte, der arbejder med unge med misbrugs- og kriminalitetsproblemer, både i Familieafdelingen og i BKF. Hertil kommer sekretærfunktion for Det kriminalpræventive Kontaktudvalg. Der er et meget godt og frugtbart samarbejde mellem såvel socialrådgiverne og SSPkonsulenten som mellem Ungeteamet og SSP-konsulenten. Der er tale om et område, hvor det er vigtigt at kunne yde gensidig information om enkelte unge, men også generelt om hele områder eller skoledistrikter, hvor der f.eks. i en periode er særlig meget hash o.lign. Dette tætte samarbejde giver alle mulighed for hurtigst muligt at yde det rigtige forebyggende arbejde i de enkelte sager. Side 12 af 12