Når digitalisering ikke har en positiv klang

Transkript

1 Når digitalisering ikke har en positiv klang Skrevet af: Winnie Jeannette Bech Lund Studienummer: eh31152 Modul: Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser Holdnummer: EH Vejleder: Peter Holmboe UC Syddanmark Maj 2017

2 Indhold 1. Problemformulering Indledning Mig som immigrant Undervisning Elevernes egen opfattelse Hvordan opfatter mine kollegaer den digitale side af undervisningen? Digitalisering eller ej? Disharmoni Analog folkeskole Sprogbarrierer Stilladsering Forventningsafstemning Flipped learning Elevcentrering Samarbejde Læringsmål Tilstedeværelse Tilgængelighed Teknologi Struktur Opsummering Litteraturliste: Bilag: 1 og 2

3 Når digitalisering ikke har en positiv klang 1. Problemformulering Hvordan kan jeg som underviser på EUD bedst kommunikere med mine elever, således at deres tilgang til de digitale læremidler og læringsmiljøer, jeg har valgt, bliver positiv og det bliver muligt for mig at udvikle deres digitale kompetencer. 2. Indledning Vi lever i en tidsalder, hvor næsten alt er digitalt og kan betjenes via en smartphone. De gode gammeldags vejkort er skiftet ud med GPS en på mobilen, kogebøgerne fra Karolines køkken er nu en lille fin APP på ipaden. Sågar mit lys i stuen er nu trådløst, og kan betjenes fra min Samsung, selv når jeg befinder mig 100 km fra mit hjem. Teknologien gør i mange henseender hverdagen nemmere for os mennesker, men gør det sig også gældende, når vi taler om skolen 2017? Man siger, at unge født efter 1981 hører til de digitalt indfødte, det er generationerne, som vokser op med teknologi i sandkassen. Begrebet de digitale indfødte blev introduceret af Marc Prensky i artiklen Digital natives, digital immigrants tilbage i (Prensky, 2017) Ifølge Prensky, har de digitale indfødte det digitale sprog fra computere; computerspil og internettet som modersmål. De agerer naturligt i det digitale miljø, og inddrager det naturligt i deres hverdag, til forskel fra de digitale immigranter, som er generationerne før En generation som jeg hører til. Vi er ikke vokset op med det digitale, og har måtte tilegne os sproget som en form for fremmedsprog. Ifølge Prensky vil vi, på trods af en ihærdig indsats for at tilegne os det digitale sprog, stadig tale sproget med en form for analog accent. Hvis dette er rigtigt, antager jeg, at vi som undervisere, vil støde på problemer i undervisningen. I undervisningen mødes de to generationer. De indfødte og immigranterne skal i en undervisningssituation formå, at kommunikerer med hinanden så sproget bliver forståeligt. Kan dette lade sig gøre? Jeg har selv oplevet, at stå i den situation, at jeg ikke anede, hvad mine elever snakkede om. Jeg bad et par elever gå i gang med deres opgave, og de svarede: Det kan vi ikke lige nu, for vores computer lagger. LAGGER, hvad er nu det for et ord? Som sproglærer ved jeg, at det ikke står i den danske ordbog (endnu), så hvad betyder ordet lige? Den daglige sprogbarriere vil uden tvivl skabe et stort hul imellem elever og undervisere, især hvis underviseren ikke føler det nødvendigt at øve sig på det nye sprog.

4 3. Mig som immigrant Jeg er en af de undervisere, som fra starten har ment, at det er nødvendigt at lære det nye sprog. Jeg har været usikker, famlende og bange og jeg har følt mig meget alene. Alene fordi vi undervisere har en tendens til, at udvikle og afprøve i afgrænsede, lukkede rum. Vi er ikke gode til at dele vores eksperimenterende viden med andre, og hvis det endelig sker, er vi ikke gode til at benytte os af andres viden. Jeg må nok indrømme, at jeg har asfalteret under min kørsel, men jeg har i det mindste kørt. Fra ledelsens side er der endnu ikke nogen officiel politik/strategi omkring digitalisering i undervisningen, men der arbejdes med at færdiggøre en. Jeg har fået et udkast til en sådan politik, og som det fremgår af udkastet, så forventes der af os undervisere, at vi på et eller andet plan anvender det digitale i vores undervisning. (Bilag 1) Jeg har i min undervisning brugt de digitale læringsplatforme, som jeg af min arbejdsplads har fået stillet til rådighed. Da jeg startede hos IBC i 2009, brugte vi Fronter. Efter nogle år gik vi over til Elevplan, nu bruger vi Lectio. Samtidig har man på IBC besluttet, at vi satser på det digitale, og på EUD er der derfor besluttet, at vi undervisere skal benytte os af undervisningsmaterialet på Praxisonline. For mig har indførelsen af nye systemer krævet, at jeg hver gang har måtte tilegne mig et nyt sprog, så jeg har kunnet kommunikere med mine elever. Jeg vil vove den påstand, at jeg i dag behersker et sprog med mange gloser, og at jeg forstår den bagved liggende grammatik, dvs. at jeg ikke kun formår, at anvende den nye teknologi, men jeg formår også at bruge den korrekt. Ud fra egne betragtninger vil jeg mene, at jeg befinder mig i midten på TPACK modellen. 4. Undervisning I min undervisning anvender jeg forskellige digitale hjælpemidler, jeg benytter mig af video; diverse sociale medier; power point; google docs; online undervisnings materiale osv. Jeg har en forventning om, at det er sådan mine elever arbejder bedst, og at de foretrækker, at undervisningen er tilrettelagt efter dem og deres hverdag. Jeg går til undervisningen med en forventning om, at kommunikationen vil lykkes, da jeg går ind i en undervisning og taler elevernes sprog. Jeg antager at læringsmiljøet og sproget er trygt og velkendt. (Habermas, 1996).

5 Virkeligheden er dog en anden. Jeg oplever ikke altid, at eleverne tager imod min undervisning som forventet. For at understøtte mine betragtninger har jeg valgt at lave observationer af mine elever i min egen undervisning. Se observations bilag. (Bilag 2) Mine observationer af eleverne i min undervisning viser mig, at jeg ikke tager fejl. Mine elever virker ikke begejstrede for den digitale tilgang til undervisningen. De udviser en form for modvilje imod især skærmlæsning. Men hvordan hænger det sammen med det faktum, at de tilhører en generation af digitale indfødte? De burde om nogen gå til opgaverne med en selvfølgelighed. Går kommunikationen alligevel skæv? Er det fordi jeg i mine observationer kun har præsenteret mine elever for trin 1 på Ruben Puenteduras SAMR model? (Hachmann & Holmboe, 2014) Ville mine observationer have været anderledes, hvis jeg havde præsenteret dem for trin 3 eller 4? Er mine elever et skridt videre i deres digitale sprog, så de finder trin 1 meningsløst? Jeg har kigget på tidligere undervisningsforløb, hvor jeg har bevæget mig rundt på de forskellige trin på SAMR-modellen. (QR, Undervisningsforløb link til dette) Heller ikke her viste mine elever en større interesse eller velvilje for de digitale værktøjer, de blev præsenteret for. Men hvor er det, det går galt? 5. Elevernes egen opfattelse Hvordan er elevernes opfattelse af den digitale tid, vi lever i? Oplever eleverne selv, at de foretrækker digitale værktøjer/sprog frem for det analoge? Mener eleverne, at digitalisering også hører hjemme i undervisningen og ikke kun i deres fritid, og er det brugbart? For at kunne besvare disse spørgsmål, har jeg besluttet mig for at interviewe nogle af mine elever omkring digitalisering, og hvad den betyder for dem og for undervisningen. Ud fra nogle af besvarelserne i videoen undrer jeg mig over det egentlige udfald af undervisningen. De fleste af eleverne fortæller, at de foretrækker deres materiale online, de foretrækker de digitale værktøjer. De siger noget, men gør noget andet, hvilket læner sig meget godt op af artiklen Flipped Learning fra et elevperspektiv - mening og fagligt udbytte (Hachmann & Holmboe, Flipped Learning fra et elevperspektiv - mening og fagligt udbytte, 2016). Her beskrives en lærer som mener, at han flipper sin undervisning, men i virkeligheden gør han noget andet. Der reflekteres over selve refleksionen. Mine elever mener også, at de foretrækker det digitale, men deres (selv-)opfattelse er en anden end den, jeg møder i undervisningen.

6 Reflekterer de i virkeligheden også over refleksionen, frem for deres handlinger? Jeg fæstner mig også ved nogle af de udtalelser, som Max (den unge herre med det meget lyse hår) kommer med i videoen. Han udtaler sig blandt andet om en af mine kollegaer Frank, som underviser i blandt andet IT. Max udtaler, at Frank bruger analoge/ de traditionelle værktøjer, hvilket jeg på Max tyder som noget, han faktisk er glad for. 6. Hvordan opfatter mine kollegaer den digitale side af undervisningen? Jeg beslutter mig for, ud fra Max s udtalelser i videoen, at lave et interview med Frank. Frank er den ældste kollega (årgang 1952), jeg har, og så underviser han som sagt i IT. Under udarbejdelsen af mine interview spørgsmål, bliver jeg opmærksom på, at min yngste kollega Jacob (årgang 1987) også har undervist i IT. Derfor tænker jeg, at det kunne være interessant, at se nærmere på forskellen på disse to undervisere, da Frank efter Prensky hører til de digitale immigranter og Jacob hører til de digitale indfødte. Jeg finder svarene fra de to undervisere utrolig spændende. Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på, hvordan de to undervisere didaktisk tilrettelægger deres undervisning. Der er også stor forskel på, hvordan de to undervisere oplever elevernes tilgang til både undervisningen og det digitale element. Man kunne fristes til at konkludere, at deres syn automatisk hænger sammen med den generation de tilhører og det sprog, de taler med eleverne. Men mit interview med eleverne viste jo, at i hvert fald Max var glad for den undervisning han modtog fra Frank. Har Frank i virkeligheden reflekteret over den egentlige undervisning, hvorimod Jacob har reflekteret over refleksionen? Er Jacobs opfattelse af, at undervisningen og elevernes engagement er gået godt, baseret på egen selvopfattelse frem for direkte observationer? 7. Digitalisering eller ej? Hvis det er tilfældet, at vores elever foretrækker den analoge model, skal vi så helt droppe digitaliseringen i undervisningen? Ifølge Jesper Balslev er der ingen evidens for, at vores elever bliver klogere af digitalisering (Balslev & Johansen, 2017) (Forældreintra, 2017), er der så overhovedet nogen grund til at gå den vej, hvis vores elever alligevel ikke modtager det positivt? Ifølge Stine Liv Johansen (Balslev & Johansen, 2017) (Forældreintra, 2017) bliver vi nødt til at

7 forholde os til digitalisering, da den allerede har fundet sted. Det er derfor nødvendigt, at vores elever også lærer at forholde sig til de digitale teknologier, og lærer at anvende dem rigtigt. Jeg tror, at Stine Liv Johansen har fat i noget af det rigtige her. Vi skal lære eleverne at anvende de digitale teknologier rigtigt. Vi antager i vores undervisning, hvor vi anvender de digitale teknologier, at eleverne behersker dem, da de anvender dem i deres dagligdag. Jeg tror at virkeligheden er en hel anden. Jeg antager, ud fra mine iagttagelser og mine samtaler med eleverne i undervisningen, at deres modvilje imod det digitale ikke skyldes, at de finder det kedeligt, eller at de synes at digitaliseringen tager overhånd. Problemet/ årsagen til modviljen skal, ud fra mine observationer og interviews, findes et andet sted. 8. Disharmoni Der er en disharmoni i vores opfattelse af eleverne og virkeligheden. Der er en disharmoni i elevernes opfattelse af dem selv og virkeligheden, faktisk er der en disharmoni af samfundets opfattelse af de unge og virkeligheden. Samfundet er bygget op omkring, at der findes de digitale indfødte, dem som behersker 21st Century Learning Skills. Vi undervisere antager, at de i folkeskolen er blevet fodret med redskaber der forbereder dem på disse skills, så når vi møder dem i vores del af undervisningssystemet, så behersker de mere eller mindre dem alle sammen, fordi de er blevet trænet i dem. Kollaboration It og læring Videns konstruktion Innovation Selvevaluering Kompetent kommunikation Er skills, som vi tror vores elever behersker. Vi er i hvert fald sikre på, at de har kompetencer inden for IT og læring, for de er jo de digitale indfødte. Vi serverer online undervisnings materiale i stakkevis, vi laver power point præsentationer, lydfiler, dokument deling, news feeds på Facebook osv. for vores elever, i den tro at de behersker det. Men her opstår disharmonien. Mine elever kan sagtens lave en dokumentdeling med vittigheder. De kan sagtens gå på Facebook og kommentere på status opdateringer. De kan godt gå på Youtube, og se klip af folk, der falder på deres cykel. Ud fra mine observationer og mine tidligere undervisningsforløb, antager jeg, at når det kommer til undervisning, så aner de ikke, hvordan de skal anvende de teknologier, de bruger i deres hverdag, og derfor opstår modviljen hos dem.

8 9. Analog folkeskole Inden eleverne starter i folkeskolen, har de fleste børn haft enten en ipad eller en computer i hånden. De har spillet små spil, set film eller andet sjovt på den digitale anordning. De forbinder det digitale med underholdning. Når eleverne starter i folkeskolen, skal de lære alfabetet, og de skal lære plus og minus. Lærerne udleverer store ark papir, hvor eleverne med fingermaling sidder og tegner store flotte bogstaver; senere skiftes de store ark ud med små fine hæfter, og fingermalingen erstattes af blyanter, som eleverne, hvis de er artige, får lov til at spidse på lærerens smarte maskine ved katederet. Der læses små tekster i den fine læsebog, som man efter anvisning fra dansklæreren, har været hjemme og få bundet ind i smart bogbind. I matematik får man udleveret små centicubes, som kan bruges, når man skal lære plus og minus. Løber man tør for de små farverige firkanter, så har matematiklæreren fortalt, at man også bare kan bruge fingrene til at tælle med. (Næsten) Al undervisning i indskolingen foregår analog. Eleverne lærer hurtig, at seriøs undervisning er der, hvor man anvender bøgerne og blyanten. Når læreren vil underholde, sættes der film på, og så hygger man lidt. Der er måske endda en, som har kage med. Enkelte skoler vover sig ud på dybt vand, og introducerer eleverne i indskolingen for computere og digitale undervisningsmaterialer, men når det gælder dansk og matematik, så er bøger, hæfter og blyant stadig nummer et. Nogle elever bliver præsenteret for matematikspil på nettet, PENGEBY og andre sjove spil. Disse træningsspil er sjove og underholdende, og jeg tror eleverne opfatter dem mere som underholdning end egentlig undervisning. På mellemtrinnet sniger computeren sig ind i undervisningen, blyanten udskiftes med computeren, plancher bliver til powerpointpræsentationer, matematik trænes på E-mat osv. I udskolingen udskiftes bøgerne i papirudgave, i hvert fald lærerbøgerne, med dokumenter, som er tilgængelige online. Skønlitteratur læses stadig på den gode gammeldags facon, nemlig på papir. Og når timen er forbi, og det ikke længere skal være seriøst, så findes telefonen frem, og underholdningen begynder, Youtube; Facebook; instagram og snapchat. Efter endt folkeskole kommer de hos os, og vi (de fleste af os) har udskiftet alt med digitale læringsplatforme og digitale teknologier. Hvor kommer disharmonien ind i billedet? Eleverne har fra første skoledag lært, at skolen er analog. De har lært det analoge sprog som modersmål i undervisningssammenhænge, det digitale hører til i kategorien underholdning.

9 Derfor har eleverne svært ved, at lave en sammensmeltning af de to verdner. Desuden har de slet ikke lært, hvordan man gør. De har i deres digitale proces i folkeskolen blot fået udskiftet de gamle analoge redskaber med digitale, de har ikke lært at anvende dem på nye anderledes måder. 10. Sprogbarrierer Hvis mine antagelser om folkeskolen er rigtige (jeg har gode kilder, da jeg har børn både på mellemtrinnet og i udskolingen i folkeskolen) (Unge, barnet, & Pædagogik, 2013), så møder vi på erhvervsskolerne nogle unge mennesker, som slet ikke behersker det sprog, som vi undervisere regnede med, de gør. De kan nogle få gloser, men de kender intet til grammatikken. Jeg har lært mig sproget af en nødvendighed. Jeg ved, hvordan Google docs fungerer. Jeg ved, hvordan jeg kan udvide eller afgrænse min søgning på google. Jeg ved, hvordan jeg navigerer rundt i en online bog. Jeg har lært disse ting, fordi jeg skal bruge dem i en undervisningskontekst. Min antagelse er, at det har mine elever ikke lært. De har lært, hvordan man bruger det i en underholdningskontekst, for det er her, de har set en mening med at lære det. Hvis mine antagelser holder vand, så står vi med nogle udfordringer i undervisningen. Har vi tid til at lære vores elever grammatikken, hvordan de bruger og ikke bare anvender det digitale sprog? Hvordan griber vi det rent praktisk an? 11. Stilladsering Vi som undervisere skal bygge et stillads op omkring den enkelte elev. Vi skal kigge på, hvad den enkelte elev kan. Hvilke kompetencer har den enkelte elev med fra folkeskolen.(jerlang, et al., 1995) Hvad kan eleverne selv? De har en række kompetencer inden for det digitale, i hvert fald, når det drejer som om underholdningsfaktoren. Vi undervisere skal på bedste vis vise vores elever, hvordan de opnår en gavnlig sammensmeltning af skole og fritid. Vi skal tage fat i det, de kan i forvejen. De fleste elever kan lave en power point. De formår, at tage indholdet fra den gode gammeldags planche, og genskabe den i digital form. Hvis det er vores udgangspunkt, så må vi undervisere tage fat i nærmeste udviklings zone. Dette gør vi, ifølge Vygotski, bedst ved, at gå frem med et godt eksempel. Vi skal være forbilleder for vores elever. Vores power point præsentationer skal være nøje afstemt med målgruppen, de skal indeholde præcis det, vi vil have, at vores elever også laver. Hvis jeg vil have, at mine elever laver præsentationer uden for meget tekst, så nytter det ikke noget, at mine egne præsentationer er spækket med tekst. Jeg skal med gode eksempler vise, hvordan man fremstiller godt materiale. Dette gør sig gældende uanset, om det handler om powerpointpræsentationer eller andre digitale værktøjer. Det

10 de kan selv, er det vi tager afsæt i. Nærmeste udviklings zone må være vores arbejdsområde, og derved burde vi kunne opnå et fælles brugbart sprog. 12. Forventningsafstemning Når jeg betragter mine elever, så ser jeg en gruppe unge mennesker, som er digitale konsumenter, dvs. de forbruger de digitale værktøjer, de har fået stillet til rådighed, fremfor at bruge dem, altså blive digitale producenter. Jeg ser en gruppe unge mennesker, som ikke viser tegn på ny kreativ tænkning, aktivitet og slet ikke refleksion af eget produceret materiale og egen arbejdsindsats. Jeg kan til tider føle, at eleverne ikke tager ansvar for egen læring, at eleverne forventer, at jeg som underviser fodrer dem med viden. Det er vigtigt, at man laver en forventnings afstemning lærer og elever imellem inden man påbegynder en egentlig undervisning. Hvad er det, eleverne forventer af deres undervisere, og hvad er det, vi forventer af vores elever? Når vi først har fået afstemt vores forventninger med hinanden, så kan vi stille krav til hinanden, og holde hinanden op på disse. For at kunne lave en forventningsafstemning, er det vigtigt, at hver enkelt individ har tænkt grundigt over det, de går ind til. Eleverne skal have en klar forventning til, hvad formålet med forløbet er - i dette tilfælde en uddannelse. Herefter drøftes forventningerne i fællesskab, herved opnåes en fælles viden, som til slut danner grundlag for en nøje fastlagt ramme, der kan arbejdes indenfor. (Kasper, 2016) 13. Flipped learning Når forventningsafstemningen er foretaget, så kan man som underviser koncentrere sig om det faglige, som inkluderer brugen af det digitale medie. Jeg har i min undervisning valgt at flippe, forstået på den måde, at jeg i min undervisning veksler imellem forskellige læringsstrategier, didaktikker og metoder, som jeg mener understøtter den enkelte elev bedst muligt. Jeg mener, at flippe undervisningen er med til at øge fokus på digitale undervisningsmiljøer og præge dem i en positiv retning. Jeg forsøger på bedste vis, at tilrettelægge min undervisning således, at den bliver elevcentreret. Ind imellem må jeg sande, at det ikke kan lade sig gøre, men jeg prøver. (Hachmann & Holmboe, Flipped learning mere end bare video, 2014) Elevcentrering Når jeg i en klasse påbegynder et nyt emne/genre, tydeliggør jeg for mine elever, hvad målet og formålet med projektet er. Emner/genrer, som har direkte relation til deres uddannelse, er lettere at synliggøre end genrer, som eleverne finder unødvendige. Noveller er en af disse genrer. Jeg prøver, så vidt jeg husker det, også at bevidstgøre mine elever, hvorfor vi udfører hver enkelt

11 aktivitet. Den elevgruppe, jeg arbejder med, har brug for, at jeg som underviser opstiller de ydre rammer. Den viden, der skal indhentes, er de medansvarlige overfor. Jeg er som underviser selvfølgelig vejleder i denne proces, hvilket ifølge Hachmann og Holmboe er et vigtigt element i den elevcentrerede del af Flipped Learning-modellen Samarbejde Under punktet samarbejde, oplever jeg, at jeg løber ind i problemer. Jeg påstår nemlig, at i skolesammenhænge behersker eleverne ikke de digitale færdigheder, som deling i associative netværk kræver. Det er derfor her, jeg som underviser skal ind og opbygge et brugbar stillads omkring mine elever. Jeg skal i arbejdsprocessen vejlede mine elever, og stille krav til måden, de samarbejder på. Jeg kan nævne et eksempel fra min undervisning. Jeg har et tyskhold, der skulle optage små scener med kundebetjening. Hver gruppe skulle uploade videoerne i klassens Facebookgruppe. Jeg havde lavet en tråd, hvori videoerne skulle uploades. Eleverne skulle efterfølgende udvælge 3 film, som de ville se, og efterfølgende kommenterer på dem. Jeg havde i min opgave beskrivelse ikke været konkret nok. Jeg havde ikke bygget et stillads op omkring klassen, hvilket resulterede i, at selve delen med feedback til de enkelte grupper gik i vasken. Jeg havde grupper som kommenterede: Feeed video, Total i orden, Fuck du har et lorte tysk. Kommentarer, som man typisk ville forvente i en underholdningssammenhæng, men rent fagligt kunne vi ikke bruge kommentarerne til noget. Kommunikationen var mislykket, da jeg atter forventede af mine elever, at de kunne anvende Facebook til at producerer fremfor at konsumere. Jeg prøver i min undervisning, at fremme elevernes kompetencer inden for kollaboration, hvilket til tider kan skabe vilde diskussioner om arbejdsindsats og bidrag til den fælles løsning af opgaven. Disse diskussioner undgår man ikke, hvis tilgangen til opgaven er kooperation, dog er det nemmere, at tydeliggøre, hvilken del, den enkelte elev selv har stået for at producere. Når man er fælles om at løse en opgave, så er det vigtigt, at alle i gruppen tager ejerskab af produktet, om det så bare er en analyse af en novelle. Alle elever skal deltage aktivt, og sammen finde frem til en acceptabel løsning. Som underviser skal jeg derfor kende mine elever godt, og på forhånd vide, hvilke grupper der kræver ekstra støtte i lige netop denne proces Læringsmål Når jeg opstiller læringsmål for mine elever, så har jeg erfaret, at jeg er meget bedre til at ridse læringsmålene op for eleverne, når det drejer sig om skriftlige opgaver. Jeg konkretiserer altid i opgaveformuleringen, hvad eleverne bliver

12 bedømt på. Da jeg ofte har hold med skriftsprogssvage elever, elever som ikke behersker afkodning 100%, vælger jeg ofte ikke at inddrage dette punkt i min bedømmelse. Jeg vælger ofte at bedømme layout, overholdelse af generen og sproget. Bedømmelseskriterierne udmunder i en karakter og en skriftlig tilbagemelding. Jeg lader også eleverne bedømme hinanden, her har jeg ind imellem bedømt deres bedømmelser, for at tydeliggøre for dem, hvad deres læringsmål var. Når det drejer sig om mundtligt arbejde, hvor de ikke får en karakter, og hvor de ikke har et barometer, de kan holde det lærte op imod, så synes jeg ikke, det er svært at opstille læringsmål, men at synliggøre over for eleven, om de når målene Tilstedeværelse I og med at al mit undervisningsmateriale er tilgængeligt på nettet med vejledninger, forklaringer og videoer, og jeg også bruger de sociale medier i min undervisning, så opnår jeg en større tilstedeværelse i min undervisning. Jeg kan herved også forskyde selve læreprocessen til andre tidspunkter end den fysiske tilstedeværelse i selve undervisningen Tilgængelighed Dette punkt på Flipped learning-modellen ville jeg ikke kunne gennemføre, hvis min arbejdsplads havde valgt, at vi havde fuld tilstedeværelse, da jeg her ikke ville være tilgængelig/ stå til rådighed for mine elever uden for skoletiden. Vejledning og hjælp ville være bundet op på søgemaskiner og kommunikation elever imellem. Dette kunne for den sags skyld også være en del af læreprocessen, men jeg oplever, at mange af mine elever finder et tryghedselement i, at jeg altid er der på sidelinjen Teknologi Mulighederne for at kommunikere med mine elever, er blevet meget nemmere i form af, at teknologierne har udviklet sig. Dog er jeg igen opmærksom på, at jeg både under egen produktion og elevernes besvarelser, skal opbygge et stillads til eleverne, for at kommunikationen er vellykket. Et eksempel: jeg beder mine elever se en film derhjemme. Filmen danner teoretisk grundlag for, de opgaver, der skal løses på klassen. Hvis min påstand om, at eleverne ikke har kompetencer/ behersker det digitale sprog indenfor undervisningssammenhænge, så vil de se og opfatte filmen som underholdning, og teorien vil ikke forankres i deres bevidsthed. Det er derfor vigtigt, at eleverne får lært at bruge kompetencen, som de behersker i et underholdningsperspektiv, også i undervisningssammenhænge. Dette lærer de

13 ikke ved at se EN film, denne færdighed skal trænes i længere tid, og den kræver megen vejledning fra underviseren Struktur Jeg har en tendens til, at designe min undervisning forholdsvis lukket - dvs. at jeg strukturerer min undervisning, så eleven for det meste ved hvad han eller hun skal. Dog lader jeg det ofte være op til hver enkelt elev eller gruppe, om de synes de ved nok om emnet, eller om der skal indhentes mere viden. Det må betragtes som værende et mere åbent design. I bund og grund blander jeg nok de to poler i min undervisning, men selve strukturen omkring det endelige læringsmål er ret fast. Nu påstod jeg i starten af dette afsnit, at jeg flipper min undervisning, ind imellem leverer jeg også traditionel undervisning med forelæsninger foran tavlen, men i min optik må det være en del af det at flippe, da min definition på at flippe er en vekselvirkning af forskellige tilgange til det enkelte stof, som med didaktiske overvejelser understøtter elevens læring. 14. Opsummering Jeg angreb i starten af denne opgave Mark Prensky og begrebet de digitale indfødte. Jeg mener, at jeg igennem mine observationer, og de erfaringer jeg gør mig, når jeg står i undervisningslokalet, godt kan tillade mig at sige, at begrebet ikke findes i virkeligheden. For hvem er de digitale indfødte? Er det dem som konsumerer frem for at producerer? Eller er det dem der producerer frem for at konsumere? Jeg ser ikke på mig selv entydigt som en producent, jeg veksler imellem at være konsument og producent. Gør det så mig til en digital indfødt? I stedet for begreberne de digitale indfødte eller immigranter, så vil jeg meget hellere tale om de digitale lørnere især i undervisningssammenhænge. Lørnere forstået på den måde, at vi, både undervisere og elever, dagligt lærer, også når det drejer sig om teknologi. Jeg udvider dagligt mit ordforråd inden for det digitale sprog, en viden som jeg enten selv indhenter, eller også får jeg ny viden af mine elever. Til gengæld lærer jeg mine elever den bagvedliggende grammatik, så vi i undervisningen får et fælles digitalt sprog. Læringen finder sted som en vekselvirkning imellem lærer og elever. Der sker en fusion/ sammensmeltning af de to verdner, hvor den digitale teknologi finder sted eller har fundet sted. Teknologien udvikler sig konstant, og både elever og undervisere befinder sig i en læringsproces, hvor de nye teknologier er nødvendige at inddrage. Jeg mener, at ved at have fællesbetegnelsen digitale lørnere, bliver det mere legitimt at trække på hinandens ressourcer og kompetencer og anvende dem kreativt i en egentlig undervisning. Ved ikke

14 længere at antage, at vi i vores undervisning møder en flok kompetente superbrugere inden for det digitale, men at vi til gengæld møder lørnere, så kan vi tilpasse måden vi kommunikerer på. Tilbage i 1899 udtalte Charles Duell Alt der kan opfindes er blevet opfundet Man må sige at han tog fejl. På samme måde mener jeg, at vi tager fejl, hvis vi blindt læner os op ad Prenskys antagelser, at generationerne efter 1981 behersker de digitale færdigheder, som uddannelsessystemet kræver af dem. At udvikle elevernes digitale kompetencer i en positiv retning, kræver en indsats fra begge sider. Det kræver at underviseren i sine didaktiske overvejelser inkluderer, og værdsætter de forudsætninger eleven møder med, og herigennem arbejder med at forene dem med de traditionelle; refleksive kompetencer, som uddannelsessystemet er bygget op omkring. Herved opnår vi et fælles positivt sprog, og en positiv tilgang til de digitale teknologier, såvel hos underviseren som hos eleverne. Litteraturliste: Balslev, J., & Johansen, S. L. (25. marts 2017). Dum digitalisering? (R. F. Winersgård, Interviewer) Forældreintra. (25. marts 2017). Dum digitalisering. Hentet fra Radio24syv: Habermas, J. (1996). Teorien om den kommunikative handlen. Aalbord: Aalborg Universitetsforlag. Hachmann, R., & Holmboe, P. (2014). Flipped learning mere end bare video. Nyt teknisk Forlag. Hachmann, R., & Holmboe, P. (2016). Flipped Learning fra et elevperspektiv - mening og fagligt udbytte. I A. M. Lundstrøm, Alle kan flippe (s ). København: Lindhardt og Ringhof Udannelse. Hutters, C. (14. December 2016). Altinget.dk. Hentet fra Jerlang, E., Egeberg, S., Jonassen, A. J., Halse, J., Ringsted, S., & Wedel-Brandt, B. (1995). Udviklings psykologiske teorier - en introduktion. København: Special pædagoisk bibliotek Munksgård. Johansen, S. L. (2014). Bulp.dk. Hentet fra 9KQHRS/$file/BogU_forsk_23_2014_WEB.pdf Kasper, e. u. (december 2016). Hentet fra theplatform.dk:

15 Malte, S. (31. oktober 2014). Folkeskolen.dk. Hentet fra Prensky, M. (3. maj 2017). marcprensky.com. Hentet fra Ritzau. (14. juni 2016). Tv2.dk. Hentet fra Statestik, D. (26. Juni 2014). Danmarks Statestik. Hentet fra Unge, M. f.-o., barnet, R., & Pædagogik, C. f. (september 2013). Digitaldialog.dk. Hentet fra