Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet Foredrag på træningslørdag IGA Aarhus 27. januar 2018

Transkript

1 Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet Foredrag på træningslørdag IGA Aarhus 27. januar 2018 Annemette Hasselager BONNERUP / HASSELAGER

2 Afsæt En hverdagserfaring: Det betyder noget, om man kan lide dem man arbejder sammen med for kvaliteten af arbejdet og for livskvaliteten Et afsæt fra teorien: Time, task and territory gør ikke hele arbejdet Psykodynamisk psykologi er virkelig god til angst, aggression, rivalisering - destruktive følelser Jens Birkholm: Frikvarter i Borgerskolen

3 Kald det kærlighed Let at erfare svær at definere Vi er interesserede i det potentiale, der ligger i arbejdslivets relationer og i hvad og hvordan den enkelte kan bidrage til fællesskabet Kærlighed som en forudsætning for at overkomme vanskelige perioder

4 Et psykodynamisk kærlighedsbegreb Freud Libido Fromm Kærlighed er en aktiv udadrettet følelse Kernberg Ambivalens og ømhed Bollas Perceptiv identifikation

5 Libido begrebet Libidobegrebet er et helt centralt og kompliceret begreb i Freuds psykoanalyse Libido som psykisk energi Hænger sammen med driftsbegrebet Første driftsteori: seksualdriften følger lystprincippet, selvopholdelsesdriften (jeg-driften) følger realitetsprincippet Anden driftsteori: livsdrift (Eros) og dødsdrift (Thanatos)

6 Libidobegrebet i 2. driftsteori Eros: Et samlet begreb for seksualdrifter og selvopholdelsesdrifter: vækst, seksualitet, kreativitet, psykisk spænding Thanatos: destruktion, udslettelse af liv, ophør af psykisk spænding. Et universelt princip, der omfatter alt levende

7 Objektbesætning Besætning: Investering i og ladning af psykisk energi i en forestilling. Et kvantitativt og dynamisk element. Objekter besættes. Lyder enkelt men heri ligger en kompliceret og omfattende diskussion. Objekter (ting, personer): en fysik og psykisk dimension. Vanskelig diskussion: Libido besætning af reale objekter? Eller alene af indre objektforestillinger? Libido investeres også i tanker, ideer, opgaver, organisationer. Når ideen er libidobesat bliver det til et vitalt forehavende.

8 Jeglibido: Kærlighed til sig selv At kunne investere libido i sig selv At kunne holde fast i egne synspunkter trods uenighed At omfatte sig selv med tilstrækkelig ømhed og omsorg - for at kunne indgå i krævende relationer med andre Tove Jansson: Selvportrætter

9 Libidobegrebet Til trods for at det er et vanskeligt begreb: Åbner for forståelse af engagement, optagethed, forelskelse eller interesse i andre mennesker (og i sig selv). Et psykologisk velfungerende individ kanaliserer relevant libido (interesse, opmærksomhed, kærlighed) på objektet (personer, ideer, ting) i den ydre verden og en passende mængde i den indre verden.

10 Kærlighed er en aktiv udadrettet følelse Erich Fromm Kunsten at elske Kærlighed er noget man går ind for, ikke noget man falder for Kærlighed består først og fremmest i at give, ikke at modtage En udadrettet følelser, der retter sig mod nogen eller noget Kærlighed rummer omsorg, ansvar, respekt og viden Marina Ambramovic: The artist is present. MOMA

11 Otto Kernberg Amerikansk psykoanalytiker Kendt for arbejde med borderline og den narcissistiske personlighed Afsæt både i objektrelationsteorien og jegpsykologien

12 Kernberg: Ambivalens og ømhed Kærlighedsrelationer vil altid indeholde ambivalens. Evnen til at tolerere ambivalens er afgørende for et kærlighedsforhold. Udvikling af evnen til at opleve og vise ømhed er prægenitial, før-ødipal I den modne kærlighedsrelation kommer ømhed til udtryk som ømhed for den andens sårbarhed, sære sider, ufuldkommenheder og ambitioner (s. 35). Cindy Sherman: Gagosian

13 Kærlighed til den anden som netop en anden forskellig fra mig 3 centrale begreber: - Projektion: at komme af med uønsket materiale - Projektiv identifikation: modtageren identificerer sig med det projicerede - Perceptiv identifikation: begge parter opfatter den andens særtræk og identitet og værdsætter den andens anderledeshed (Bollas) Katrine Ærtebjerg

14 Christopher Bollas - Perceptiv identifikation Efter Kleins to udviklingspsykologiske faser: en tredje fase: Objektintegritet. Barnet bliver i stand til at opfatte objektet som noget der er a thing in itself Den anden har egne følelser, forestillinger etc, der er forskellige fra ens egne Perceptive identification allows us to love an object. A mature form of love, it does not function in accord with the intrinsically narcissistic axioms of projection and introjection Rather than separateness and difference leading til emotional distance as some might assume such love creates the possibility for a wider range and greater depth of intimacy with the object or other. By perceiving the object s features, the object is loved for itself not for oneself (Bollas 2007, i Bonnerup og Hasselager 2017 s. 39)

15 Identifikation? Projektiv identifikation: Objektet identificerer sig med det subjektet skiller sig af med Perceptiv identifikation: Subjektet perciperer objektets identitet Abraham Leon Kroll: The conversation

16 Perceptiv identifikation og det receptivt ubevidste Bollas: the repressed unconscious og the receptive unconscious Det undertrykt ubevidste: fortrængt materiale traumer og almindelig svigt, tab, sorg, skuffelse Bollas: det fortrængte ubevidste er en vigtig og central del af forståelsen af det ubevidste, men ikke tilstrækkelig. Indeed, in any moment in psychic time, if we could have a look into the unconscious symphony it would be a vast network of creative combinations (Bollas 2007, i Bonnerup og Hasselager 2017 s. 170) Med begrebet om det receptivt ubevidste kan vi forklare yderligere variationer af ubevidst er

17 Kærlighed i relationen - Parret Organisationspsykologiske grundfigurer: Individ, gruppe, organisation og parret Parret er en eksklusiv og ekskluderende figur: Mor-barn dyaden, det forelskede par og vennerne Parforhold vækker misundelse og angst for eksklusion, ønsker om selv at være med i et parforhold Fantasier om det, der er i relationen? Sex, løgn og svindelsager Ufortjent favorisering af hinanden

18 Par og kærlighed - hvad er libidoen rettet mod? Opgaven Relationen Det, der kan skabes Parret som gruppedynamik

19 Libidoen er rettet mod opgaven Rolle og opgavebestemt par - bureaukratiet Et sammensat par, eller et par, der finder sammen fordi opgaven eller organisationen nødvendiggør det. Ledende læge og oversygeplejerske, leder og souschef, direktør og økonomichef, sosuassistent og sosuhjælper Relationen præget af accept af ambivalens og i bedste fald også ømhed, men først og fremmest af gensidig respekt og optagethed af opgaven og opgavens krav.

20 Libidoen er rettet mod relationen-vennerne Venneparret som det ikke-romantiske kærlighedspar Venneparret Investerer libido, accept af ambivalens, ømhed i relationer Har en vis historie og forestilling om fremtid En vis fælles interesse og vis fælles opfattelse af realitet Intimitet og tillid Gensidighed det er ikke muligt at kun den ene i relationen er ven, med den anden. Det er muligt at være (arbejds-) venner med mere end én Venskabet rummer det fælles og potentialet for glæden ved den andens anderledeshed (perceptiv identifikation)

21 Det libidinøse centrum Det libidinøse centrum er der, hvor tanker, følelser, engagement, søger hen og folder sig ud, det er de sammenhænge hvor det synes mest attraktivt at være med. Kreative processer Legende opgaveløsning Magtkampe Faglige Personlige Inspireret af Simon Western

22 Ensomhed Susanne Wellm: Man standing by the Window

23 Ensomhed som fænomen Ensomhed er i sagens natur en individuel oplevelse, som mange oplever En ny og overraskende erfaring eller en tro følgesvend gennem livet Ensomhed er i en eller anden udstrækning tabuiseret Og det ser ud til, at ensomhed er forbundet med en vis skam og skyld Ensomhed er forbundet med forøget dødelighed (Lasgaard og Friis 2015) Johann Friedrich Voltz : An eremit in front of his hermitage

24 Ensomhed som samfundsmæssigt fænomen Ja-hatten og ensomhed - hvis bestemte og positive følelser er de eneste legitime følelser er det let at føle sig ensom. Hverdaglivets modgang - professionalisering af hverdagslivets kriser og få det væk At være noget særligt - individualisering og et konstant forandringsmantra Arbejdslivets ensomhed - pres på kollegiale fællesskaber

25 Ensomhed og alenehed Alenehed er muligheden for at være alene og samtidig kunne føle sig værdsat som den, man er, og at kunne finde glæde og ro ved at være i selskab med sig selv. Ensomhed er at være uønsket afskåret fra kontakt med andre. Ensomhed indebærer at oplevelsen af at væsentlige aspekter af egen identitet ikke værdsættes eller blot bemærkes, man er ikke sammen med nogen, måske heller ikke engang sig selv. Såvel ensomhed som alenehed kan opleves i andres selskab. (Bonnerup og Hasselager 2017 p. 113) Maria Lassnig

26 Alenehedsevnen Alenehedsevnen grundlægges i de første år i barnets liv. Winnicott skriver i The Capacity to be alone at netop barnets erfaring af at være alene i moderens selskab, er basis for evnen til at være alene sidenhen. En ikke-overvældende og ikke-invaderende moder En moder, der container barnets ubegribelige og overvældende følelser, så det ikke overlades til sig selv og den navnløse rædsel (Bion)

27 Alenehedsevnen Det er en nødvendig og uomgængelig erfaring at opleve sig ensom i familien Barnet vil opleve både at være udenfor forældrenes relation og at være en del af en helhed eller symbiose At opleve sig udenfor og overleve det er en forudsætning for at udvikle empati og nysgerrighed evnen til at forestille sig hvad der foregår i andre Ødipus: at forældrene overlever barnets angreb

28 3 dimensioner af ensomhed At være ensom med sig selv Rollebaseret ensomhed Ensomhed som gruppedynamik Susanne Wellm: Remembrance

29 At være ensom med sig selv Afsløringsangst Realangst: at være bange for at blive afsløret som inkompetent og utilstrækkelig. Kan føre til at gøre sig umage eller benægtelse Angsten for at blive afsløret for at indeholde skamfulde følelser, lyster og impulser Det ubønhørlige overjeg: aldrig være god nok, altid kunne have gjort noget andet eller bedre. Eller gøre andre kede af det, ved at være dygtig og præsterende. Det ubønhørlige overjeg har rod i tidlige erfaringer. Det ubønhørlige overjeg kan bestå af mange indre del-objekter, med hver sin stemme Jeg et kan være på hårdt arbejde med realitetstestning og moderation

30 Skiftingen En grad af anderledeshed, der bliver til ensomhed. Ikke at kunne udfolde hele sin personlighed noget sted. Ikke projektivt, men oplevelse af at være fremmed Det er skiftingen der lider, ikke omgivelserne Ingenting fordærver et menneske så meget, som bevidstheden om ikke at være elsket...man vil elskes, i mangel af dette så i det mindste beundres, eller frygtes og foragtes. (Søderberg. Doktor Glas)

31 Indeni og udenpå Winnicott skriver om sandt og falsk selv (Winnicott 1960): Det sande selv er barnets medfødte potentiale og personlighedens kerne. Det falske selv er barnets nødvendige udvikling af et skjold, der skal tage vare på/beskytte det sande selv. Både en social tilpasning og et forsvar. Det indikerer at dele af personligheden er mere ægte end andre (er f.eks. forsvar måske ikke også personlige?) En dikotomi som kan føre til sort hvid tænkning om psykologiske processer.

32 Indre og ydre selv Indre selv: Individets oplevelse af og forståelse af sig selv indefra Rummer både bevidste, førbevidste og ubevidste elementer. I bestandig udvikling. Kan til dels italesættes og reflekteres over Ydre selv: Individets præsentation af sig selv for omverdenen Både bevidst og ubevidst kommunikation. Både det vi tror og ønsker andre ser og det vi viser uden at være klare over det. Sproglige og kropslige handlinger. Både et forsvar og udtryk for, hvad vi mener der skal til for at være accepterede og elskværdige. Membranen Barnet er både adskilt og forbundet. Membranen danner grænsen mellem indre og ydre En dynamisk og aktiv proces eller tyk eller rigid Maria Lassnig

33 Rolle og ensomhed En veludviklet alenehedsevne er ingen garanti for ikke at opleve ensomhed, men det hjælper. Alene eller ensom: hvem er man sammen med, når man er alene?

34 Afrunding Kærlighed og ensomhed er i deres nærvær og fravær centrale elementer i vores liv. Ensomhed: Interessen er vokset ud af vores praksiserfaringer. Hvem og hvad bliver ensomme med hvad i organisationen? Og hvad betyder det? For individet og for organisationen? Hvordan kan den enkelte afhjælpe ensomheden, hvordan kan organisationen? Hvad er de etiske implikationer af ensomhed i organisationer?

35 Afrunding Kærlighed: Interessen er vokset ud af vores interesse for andre aspekter af følelser i organisationer. Kærlighed er følelser, vilje, ansvar, ømhed og ambivalens. At få øje på organisationens libido, de libidinøse relationer til opgaver, mellem personer, til organisationen, det libidinøse centrum. Der hvor libidoen er, er der måske også vilje og kræfter til at overkomme og klare, det der skal overkommes og klares og udvikles Det er vanskeligt med men endnu mere vanskeligt uden.