For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 13.marts 2018

Transkript

1 1 Mundtlig beretning For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 13.marts 2018 Det er første gang, at vi har haft 2 år mellem generalforsamlingerne. Og det er første gang, at vi har generalforsamling på dette tidspunkt om eftermiddagen med et vist tidspres til festmiddagen. Men vi har afsat 1½ time til afholdelse, og det er det tidsrum, som vi har brugt de sidste mange år. Jeg har dog for en sikkerheds skyld næsten halveret omfang af den mundtlige beretning for at være sikker på, at vi kan nå det. Til gengæld har bestyrelsen udsendt en omfattende skriftlig beretning over de sidste to års foreningsaktivitet. Den mundtlige beretning er jo et aktuelt supplement til den skriftlige beretning, der er aftrykt i PPF- Nyt nr. 1. Den skriftlige beretning giver en bred orientering om foreningens aktiviteter i de to forgangne foreningsår. I den mundtlige beretning vil jeg kommentere på nogle få væsentlige aktuelle temaer, der også vil kunne indgå i den efterfølgende drøftelse af den samlede beretning. Hvor den skriftlige beretning er mere bagudskuende, så vil jeg i den mundtlige beretning forsøge at tage bestik af nogle af de hovedudfordringer, som vi står overfor på PPR og i PPF. Hovedtemaet i den mundtlige beretning vil omhandle PPR og fagområdet pædagogisk psykologi. Det pædagogisk-psykologiske fagområde er helt afgørende for PPR s virke i forhold til inklusion og udvikling af almenundervisningen og dermed for PPR s fremtidige virke. Som I kan se i den skriftlige beretning, er der herudover mange andre vigtige områder for os, som man er meget velkommen til at kommentere i den efterfølgende debat. Hvordan ser omverdenen på PPR? Er der brug for PPR, og hvad er PPRs udfordringer? Ja, bedømt efter efterspørgslen af PPR i forbindelse med centrale lovinitiativer og andre initiativer, så er er stor efterspørgsel efter inddragelse af PPRs faglige kompetencer. PPR blev som eksempel nævnt som en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med lovkravet om at sikre en mere sammenhængende unge-indsats for de 20 % mest udsatte elever i folkeskolen, der ikke gennemfører en efterfølgende ungdomsuddannelse. Her stilles der krav om, at de kommunale systemer bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialforvaltning, Jobcenter og PPR skal knyttes tættere sammen i en sammenhængende indsats i forhold til de mange elever, som også udgør PPRs målgruppe. En indsats der skal vedvare indtil de unge er fyldt 25 år. Desværre er det den enkelte kommune, der selv tager stilling til, hvorledes dette sker. Vi har sidst skrevet om dette i lederen i PPF-Nyt nr. 3, 2017, hvor vi stærkt anbefaler PPR at indgå aktivt i det kommende procesforløb med at fastlægge strukturer og samarbejdsformer for dette vigtige arbejde. Og i efteråret blev der udmeldt 42 millioner fra satspuljemidlerne til en tidlig forebyggende indsats i PPR. Pengene skal fordeles med ca. 12 millioner til 10 kommuner i tre år, således at bemandingen i disse tre år kan udvides med fire årsværk. Initiativet signalerer tydeligt, at man ønsker, at PPR bør have en vigtig og central rolle i forhold til udviklingen af den tidlige og forebyggende indsats for småbørn. Vi har skrevet om dette i PPF-Nyt nr. 1, 2018 i forlængelse af den skriftlige beretning. Her har vi bl.a. gengivet fra opstarten af dette arbejde nogle synspunkter fra medlemmer i følgegruppen om, at

2 2 PPR mange steder synes at være helt usynlige på småbørnsområdet. Og i morgen deltager jeg i møde med Socialstyrelsen i Odense, hvor vi skal drøfte faglige pejlemærker for PPR for de 10 forsøgskommuner. Der er også almen accept af, at PPR er vigtig i forhold til målgruppen fra specialundervisningsreglerne, dvs. de elever, der overvejes undervist på specialskoler, i specialklasser eller skal have støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer. Inklusionslovgivningen fra 2012 bestemte jo, at det primært er disse elever, hvor PPR har individuelle udredningsopgaver med efterfølgende udfærdigelse af PPV. Det forlyder desværre fra mange kommuner, at PPRs psykologer fortsat i vid udstrækning forventes at gennemføre mange udredningsopgaver uden for specialundervisningsreglerne i forbindelse med visitation af ressourcer til elever med mindre behov end specialundervisningsreglerne kræver. Også på psykiatriområdet efterlyses nødvendige psykologkompetencer fra kommunernes PPR er. Der er heldigvis stort fokus på, at det ikke er hensigtsmæssigt med stigende henvisning af børn og unge til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Vi har beskrevet dette i PPF-Nyt nr. 1, 2018 fra en stor konference i Danske Regioner, hvor det bl.a. konkluderes, at med 20 % af danske børn og unge med mistrivsel er der brug for en mere systematisk udredningsindsats fra kommunernes PPR er. Der skal mere fokus på den lokale udredning og den lokale indsats, således at kun børn og unge med de sværeste psykiatriske problematikker henvises til udredning på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Det forudsætter et stærkt fagligt PPR, og det kræver udbygning af samarbejdet mellem PPR, Socialforvaltning og Børne- og ungdomspsykiatrien og om muligt også de praktiserende læger. Inklusion og udvikling af almenundervisningen er dog det tema, der har stået mest tydeligt i forhold til forventninger til PPR gennem de seneste år. Det er bekræftet i mange rapporter, hvor skolernes inklusionsarbejde er fulgt. På Kommunernes Landsforenings Børn og Unge topmøde i begyndelsen af februar blev dette tema beskrevet af forsker Janne Hedegaard Hansen, der for tiden gennemfører et fire-årigt forskningsprojekt om inklusionsarbejdet i folkeskolen. Foran landets toppolitikere og topchefer sagde hun, at den kæmpemæssige kapacitetsopbygning, der sker på inklusionsområdet i kommunerne, har karakter af dekoration og hænger dårligt sammen med det, der foregår ude i klasserne, hvor lærerne arbejder ret alene med inklusion. Forskerne har gennem 12 uger været i 12 forskellige klasser på seks forskellige skoler for at udforske PPR-samarbejdet. De har overværet 72 møder med samarbejde og har talt med fokusgrupper og lavet videooptagelser. De finder det paradoksalt, at næsten alt samarbejde mellem lærere og PPR finders sted på møder, og på de møder er der kun fokus på de enkelte børn. Der tales ikke om klassen eller undervisningen. De mange møder er ofte uformelle uden dagsorden, referat eller systematik. Mange steder kommer psykologen først i spil, når alt andet er prøvet. Der er sjældent krav om dokumentation før, under eller efter møderne. Der foregår sjældent analyser, modsatrettede udsagn bliver ikke diskuteret, og der bliver ikke stillet spørgsmål ved problemforståelser. Inklusionsfremmende eller hæmmende faktorer identificeres ikke. Der fokuseres éntydigt på elevens forpligtelse på fællesskabet. Intet under, at der gik et sus gennem forsamlingen af kommunale politikere og embedsmænd på topmødet i Aalborg.

3 3 Janne Hedegaard fastslår, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunerne fokuserer på strukturer og styringsredskaber, hvis man vil udnytte den ret store opbygning af faglige ressourcepersoner, som enhver kommune råder over i såvel kommunen som på skolen. Fokus skal flyttes fra den enkelte lærer og elev til at se på hele skolens praksis og kommunens organisering fx af PPR (min tilføjelse). I stedet for at opbygge systemer rundt om klassen og skolen skal der fokuseres på, hvordan man kan understøtte kvaliteten af samarbejdet og give skolelederne mulighed for at støtte lærerne. Lærerne kan ikke løse opgaven alene i klasseværelset. Der skal støtte derud. Det kan fx være i form af co-teaching og ressourcepersoner, der med ledelsesmandat kommer ud ad møderne og ind i klassen. Ja, det var et uddrag fra Janne Hedegaards indlæg på KL s børnetopmøde i Aalborg i begyndelsen af februar. Jeg har skrevet en del om alt dette i såvel Inklusionshåndbogen fra 2016 som i artiklen om skolens ressourcecenter i nr. 5/6 af Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift i Så vi kan vel godt konkludere, at der er efterspørgsel efter PPRs faglige medvirken på børne- og ungeområdet. Men også, at der er absolut delte meninger om, hvorvidt PPR lever op til de forventninger, som brugerne efterspørger. Vi har tidligere beskrevet vigtigheden af, at PPR løbende er i dialog med brugerne om forventningsafstemning. Men de forventninger, der primært tilkendegives i forhold til inklusionsarbejdet og udvikling af almenmiljøerne også på småbørnsområdet - sætter jo fokus på PPRs pædagogisk-psykologiske kompetencer, som vi mere uddybende var inde på i den mundtlige beretning på den seneste generalforsamling, jfr. PPF-Nyt nr. 2, I det hele taget søger vi fra bestyrelsens side på alle måder og i hvert nummer af PPF-Nyt at fokusere på vigtigheden af det pædagogisk-psykologiske fagområde som afsæt for PPRs virksomhed. Det betyder ikke, at andre psykologkompetencer ikke er vigtige. I særlig grad skal de kliniskpsykologiske kompetencer altid inddrages i de sager, hvor dette er relevant. Vi glæder os over den stærkt stigende forståelse for, at udvikling af almenmiljøerne herunder arbejdet med inklusion kræver store pædagogisk-psykologiske kompetencer. Denne forståelse spreder sig også hastigt til psykologerne på PPR. For to år siden kunne vi henvise til, at Gladsaxe og Roskilde PPR har igangsat et tre-årigt efteruddannelsesprojekt til gennemførelse af de 150 timers specialistmodul i pædagogisk psykologi. Dette er nu gennemført, og PPR i København, Lyngby-Taarbæk og Gentofte går nu i gang med det samme. Der har udviklet sig en meget kompetent undervisergruppe, der bl.a. omfatter tre af underviserne her på Nyborg Strand, nemlig Vibe Støier som en hovedarkitekt samt Jørn Nielsen og Lene Tanggaard. Erfaringerne viser, at det er muligt at gennemføre dette specialistmodul for en rimelig økonomi i samarbejde mellem flere kommuner. I forlængelse af det har ikke mindre end 32 psykologer tilmeldt sig specialistuddannelsen i pædagogik psykologi. Det er vi meget glade for. Herudover har Dansk Psykolog Forening tilkendegivet, at de vil gå ind og understøtte specialistuddannelse inden for det pædagogisk-psykologisk område, og vi indgår i et tæt samarbejde med DP om dette.

4 4 PPRs arbejde med disse udfordringer, som vi har været inde på, kræver udvikling af de nødvendige psykologkompetencer Men de kræver også så meget andet, hvoraf jeg blot her skal nævne arbejdet med PPR som organisation. Det er helt afgørende, at PPR i omgivelsernes øjne fremtræder som en samlet tværfaglig organisation og ikke primært som ansættelsessted for et antal fagmedarbejdere, der overvejende passer deres arbejde hver for sig. Dette sætter selvfølgelig fokus på ledelsen af PPR og dennes evne til at udvikle det fælles forpligtende arbejdsfællesskab, hvor samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem disse indbyrdes er afgørende for, hvorledes det lykkes for PPR i arbejdet med sine kerneopgaver. Den enkelte medarbejder må opfatte sig som en del af dette fælles arbejdsfællesskab på PPR. Men som Janne Hedegaards kritik indeholder et klart budskab om, så må den enkelte PPR-psykolog også arbejde for at blive opfattet som en del af skolens arbejdsfællesskab for at kunne blive nyttig i skolens indsats for udvikling af almenundervisningen. Jeg henviser igen til såvel PPR-håndbogen som Inklusionshåndbogen og artiklen Skolens Ressourcecenter til uddybning af dette. Helt specifikt har jeg desuden skrevet en artikel i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 1, 2015 om Ledelse af PPR som Organisation, hvor vigtigheden af relationen til skolen er uddybet. Andre aktuelle områder Efter denne hurtige gennemgang af aktuelle PPR-temaer vil jeg til sidst meget kort omtale aktuelle forhold, hvoraf nogle skal diskuteres sidenhen på dagsorden i dag. Vedtægtsændringer: Drøftelse af vedtægtsændringer på en generalforsamling kan ofte være svært. Men i dag har vi kun to mere eller mindre tekniske ændringsforslag. Dels vil vi gerne have ajourført i vores vedtægter, at vi nu har 4 universiteter, der uddanner psykologer. Vi mangler at have nævnt Syddansk Universitet som det fjerde og nyeste Universitet. Og så mangler vi at have præciseret i vedtægterne, at det er formanden og kassereren, der har tegningsret for foreningens økonomi. Det skulle vist ikke være så svært at få flertal for disse to ændringer, så det kan blive et hurtigt punkt efterfølgende. Økonomi/budget/kontingent Som punktet regnskab vil vise, har vi haft et godt økonomisk år i Vi behandlede grundigt dette emne på generalforsamlingen i 2016, jfr. den mundtlige beretning fra PPF-Nyt nr. 2, Her beskrev vi, at foreningens økonomi presses år for år, idet der er faldende medlemstal. Over- og underskud på vores Nyborg Strand Kursus og temamøderne om efteråret vil derfor altid bestemme, hvorvidt vi har over- eller underskud. Vi beskrev tillige, at foreningen gradvist har ændret status fra en være en næsten udelukkende skolepsykologforening til at være en ren faglig forening for PPR-psykologer og pædagogisk psykologi. Vi har nu næsten lige mange læreruddannede som ikke læreruddannede psykologer som medlemmer. I konsekvens heraf varskoede vi på sidste generalforsamling, at vi er nødt til gradvist at søge en harmonisering af kontingentsatserne for læreruddannede psykologer og ikke læreruddannede. Lige nu betaler læreruddannede psykologer 1500 kroner årligt med halvårlig opkrævning. Ikke læreruddannede psykologer betaler kun 984 kroner og studerende og pensionister betaler 672 kroner også med halvårlig opkrævning.

5 5 Under punktet om budget og kontingent foreslår vi, at kontingentsatsen for ikke-læreruddannede psykologer hæves med 108 kroner årligt til kroner fortsat med halvårlig opkrævning. De to øvrige kontingentsatser foreslår vi uændret. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift Vi er vist enige i, at foreningen udgiver et fagtidsskrift på allerhøjeste faglige niveau. Og med en bred og velkvalificeret redaktion samt et review-panel af nogle af vore ypperste fagpersoner. Alligevel lider tidsskriftet som vist også alle andre fagtidsskrifter af manglende lyst til at tegne abonnement. Derfor ser vi i et årligt fald af individuelle abonnenter. Da samtidig antallet af PPF-medlemmer falder, så rammes tidsskriftet også af dette, da PPFmedlemmer som en del af medlemskabet automatisk får tidsskriftet. Redaktøren har i samarbejde med redaktion og bestyrelse igangsat en analyse af, hvilke muligheder der tegner sig for at modvirke og bremse denne nedgang. Dette ledes af Kresten Schultz Jørgensen, der har en omfattende viden og erfaring inden for marketing og kommunikation. Der må være langt flere psykologer, der har brug for at abonnere på tidsskriftet enten som medlem af PPF eller ved direkte abonnement. Vi kan dog glæde os over stigende indtægter fra CopyDan, hvoraf det fremgår, at artikler fra tidsskriftet læses af mange studerende på såvel professionshøjskoler som på universiteter. Samrådet for de Specialpædagogiske Foreninger Samrådet af de specialpædagogiske foreninger består af Foreningen af Tale-hørelærere, Danmarks Specialpædagogiske Forening, Læsekonsulenternes Landsforening og Pædagogiske Psykologers Forening. Som beskrevet i den skriftlige beretning har vi et godt fagligt samarbejde med disse foreninger. Aktuelt er vi i færd med at se, om vi kan udvikle et samarbejde, hvor vi i fællesskab kan deltage i Folkemødet på Bornholm i 2019 med et eller flere fælles faglige produkter, fx fælles pjecer om vigtige faglige temaer. Aktuelt er vi i færd med at gå i dybden med emnet læsevanskeligheder hos børn herunder de elever, som de aktuelle ordblindetest karakteriserer som ordblinde. Vi har tidligere i Samrådsregi haft en grundig drøftelse af dette emne sammen med Videnscenter fra Ordblindhed (i 2008). Her beskrev vi arbejdet med læsevanskeligheder som et tværfagligt anliggende, hvor det som oftest var nødvendigt med faglig medvirken af læsefolk, tale-hørelærere og PPR-psykologer. Psykologernes bidrag blev udsendt i PPF-Nyt nr. 3 i Vi konstaterer, at udviklingen desværre ser ud til at have gjort arbejdet med læsevanskeligheder hos børn til at være et overvejende monofagligt arbejde varetaget af læsevejledere/konsulenter. Det er Samrådets opfattelse, at der fortsat er brug for udredninger m.v. fra såvel tale-hørelærere som psykologer i dette store arbejdsområde for at sikre en kvalificeret undervisning af børn med læsevanskeligheder. Vi vil drøfte dette grundigt og søge at få udarbejdet en samlet oversigt over problematikker i forhold til børn og unges læsevanskeligheder. Vi konstaterer, at på trods af PISAfokus siden 1993 og betydelig opprioritering af skolernes læseindsats, så er antallet af elever med svage læsepræstationer fortsat på % - dvs. helt uden spor af fremgang. Vi håber på et senere tidspunkt at kunne beskrive disse problematikker grundigere og efterfølgende indbyde til en række regionale fælles faglige temamøder for medlemmer af de fire foreninger. Overenskomst 2018 Til sidst vil jeg lige kort kommentere situationen i forhold til den aktuelle overenskomst 2018.

6 6 Forhistorien er jo kort, at der har været indgået en musketér-ed mellem alle fagorganisationer om at undlade at indlede forhandlinger før der er påbegyndt reelle forhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening om en aftale for lærernes arbejdstid. Denne blev jo fastsat ved lov af folketinget i 2013 efter en langvarig lockout. Der er herudover indgået musketér-ed i forhold til, at der skal sikres en tilstrækkeligt høj lønstigning samt, at man på statens område får løst spørgsmålet om den betalte frokostpause. Og at der laves en rimelig arbejdstidsaftale for lærerne Vi kender den aktuelle situation fra pressen. Der er varslet strejke fra organisationerne, der kan begynde 6.april. Det omfatter omkring medlemmer i såvel staten som regionerne og kommunerne. Arbejdsgiverne henholdsvis staten, regionerne og kommunerne - har over for dette varslet lockout af omkring medarbejdere, der kan begynde tidligst den 10.april. På kommunernes område er der lagt op til en total-lockout på såvel skole- som daginstitutionsområdet. De berørte får direkte besked fra deres fagorganisation. Men nu har forligskvinden overtaget forhandlingerne, og de kan foregå helt frem til den 6.april, hvor strejkerne er varslet. Hun har mulighed for at udskyde såvel strejker som lock-outer i 2 x 14 dage, såfremt hun skønner, at der fortsat er forhandlingsmuligheder. Hvis forligskvinden på et tidspunkt må skønne, at forhandlingsmulighederne er udtømte påbegynder strejker og lockouter. Herefter må det antages, at regering og folketing vil gribe ind på et tidspunkt og diktere en løsning ved lov, som vi sidst har set det i 2013, da folketinget vedtog lov 409, der fastsatte lærernes arbejdstid. Forhåbentligt opnås en forhandlingsløsning af frivillighedens vej. Så skal jeg til slut blot gentage fra den skriftlige beretning en stor tak til alle vore mange gode samarbejdspartnere. Og jeg skal også rette en stor tak til de øvrige medlemmer i bestyrelsen. Vi har en bred og fagligt hensigtsmæssig sammensat bestyrelse, og vi har en vældig god og rar samarbejdsform i arbejdet. Hermed overlader jeg såvel den skriftlige som mundtlige beretning til behandling i generalforsamlingen. Bjarne Nielsen