Evaluering af samarbejdsmodel for overgangen fra Børn & Unge til Job & Velfærd for unge handicappede og deres pårørende

Transkript

1 Evaluering af samarbejdsmodel for overgangen fra Børn & Unge til Job & Velfærd for unge handicappede og deres pårørende Udarbejdet af Innovationscenter Handicap, Psykiatri og Udsatte Efterår 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for og formål med evalueringen Metode for evalueringen af samarbejdsmodellen Evalueringens resultater Evaluering af koordinationsmøderne Evaluering af overdragelsesmøderne spørgeskemaer til medarbejdere og unge/pårørende Svarprocent og analysens repræsentativitet Baggrundsoplysninger Rammerne for overdragelsesmøder mødefrekvens, tidsramme, deltagere, dagsordenspunkter og opstartstidspunkt Medarbejdernes arbejdsbyrde ved afholdelsen af overdragelsesmøder Oplevelse af dialogen på mødet Overdragelsesmødernes udbytte Oplevelse af overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd Formål med den nye samarbejdsmodel Samarbejde Forslag til forbedringer Konklusion Bilag 1: Samarbejdsmodel for overgangen fra B&U til J&V for unge handicappede og deres pårørende Læsevejledning I evalueringsrapportens første to afsnit beskrives baggrund for og formål med evalueringen af samarbejdsmodellen, ligesom metoden gennemgås kort. I afsnit 3 gennemgås resultaterne af evalueringen. Afsnittet afsluttes med idéer og forslag til forbedringer. Afsluttende konkluderes der på evalueringens resultater i afsnit 4. Der henvises til afsnit 4 for et hurtigt overblik over evalueringens konklusioner og resultater. 2

3 1. Baggrund for og formål med evalueringen Viborg Byråd besluttede som del af budgetforliget , at samarbejdet mellem Familie og Rådgivning (Børn & Unge) samt Visitation Social og Ungdommens Uddannelsesvejledning (Job & Velfærd) vedrørende handicappede unge og deres pårørende skal intensiveres. På baggrund af denne beslutning blev der udarbejdet en samarbejdsmodel, som blev politisk godkendt af Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Beskæftigelsesudvalget ultimo Ved godkendelsen af samarbejdsmodellen blev det desuden besluttet, at der skulle ske en evaluering af samarbejdsmodellen ved udgangen af Formålet med samarbejdsmodellen er at styrke rådgivning og koordinering på tværs for at opnå mere smidige overgangsforløb for de unge handicappede, der ved det 18. år overgår fra Familieafdelingen i Børn & Unge til voksenhandicapområdet i Job & Velfærd. En samarbejdsmodel på tre planer: Samarbejdsmodellen sætter rammen for det fremtidige samarbejde på tre planer: 1. Overdragelsesmøder med den unge og dennes pårørende Der laves en beskrivelse af procedurerne for samarbejdet omkring den unge. Her beskrives det, hvilke deltagere der skal være på møderne, hvilke punkter der skal være på dagsordenen, hvad mødefrekvensen skal være, og hvornår der skal være sket en afklaring af de forskellige spørgsmål i forbindelse med overgangen. Sagsbehandler fra Visitation Social inddrages i de sager i Familie & Rådgivning, hvor der er formodning om, at der vil være et særligt støttebehov, når den unge fylder 18 år. Sagsbehandleren inddrages fra den unge fylder 15 år. I øvrige sager opstartes samarbejdet senest, når den unge fylder 17 år, således at det videre forløb samt forsørgelsesgrundlag for den unge er afklaret inden den unge bliver 17½ år Ungdommens Uddannelsesvejledning skal som minimum deltage ¾ år før undervisningspligtens ophør og i overgangen til eventuel ungdomsuddannelse, herunder STU Via overdragelsesmøderne, hvor både Familieafdelingen, Visitation Social og UU deltager fast, sikres både kendskab til den unges problemstillinger og en mulighed for dialog og forventningsafstemning med de relevante fagpersoner 2. Koordinationsmøder på tværs Der indføres 4 årlige koordinationsmøder på tværs af forvaltningerne Børn & Unge og Job & Velfærd med deltagelse af de afdelingsledere, der er involveret i de forskellige aspekter af overgangsforløbene. Koordinationsmøderne skal anvendes til at sikre løbende dialog om indsatsen og skabe et konkret overblik over hvilke sager, der aktuelt skal tages hånd om. 3. Nytænkning i forhold til rådgivningsindsatsen Nedsættelse af en projektgruppe med relevante handicaporganisationer og pårørendegrupper til udformning af nye initiativer inden for rådgivningsindsatsen Læs mere om samarbejdsmodellen i bilag 1: Samarbejdsmodel for overgangen fra B&U til J&V for unge handicappede. I 2011 har der været fokus på at etablere koordinationsmøder på tværs samt overdragelsesmøder med de unge og de pårørende. Der er netop nedsat en projektgruppe med det formål at igangsætte samarbejde med relevante handicaporganisationer og pårørendegrupper omkring nytænkning af rådgivningsindsatsen. Derfor 3

4 indgår nytænkning af rådgivningsindsatsen, som er samarbejdsmodellens tredje element, ikke i denne evaluering. Den nye samarbejdsmodel omhandler de 3-årige overgangsforløb mellem Børn & Unge og Job & Velfærd, som man påbegyndte i Denne evaluering kan derfor ikke evaluere hele overgangsforløb. Evalueringen vil derfor være en foreløbig vurdering af den nye samarbejdsmodel og de hidtil afholdte overdragelsesmøder. Derudover vil evalueringen kunne indikere, om der på nuværende erfaringsgrundlag skal foretages små justeringer i modellen. 2. Metode for evalueringen af samarbejdsmodellen I det følgende afsnit vil fremgangsmåde og metode for samt data anvendt i evalueringen blive gennemgået. Der gøres brug af både kvalitative og kvantitative metoder i evalueringen af samarbejdsmodellen. Valget af metode i evalueringen er drøftet og godkendt på fælles chefmøde mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. Derudover er Handicaprådet d. 27. oktober 2011 blevet orienteret om, at evalueringen gennemføres. Kvalitativ del Koordinationsmøder på tværs er blevet evalueret igennem et fælles kvalitativt interview med afdelingslederne, der repræsenterer de to forvaltninger. Her blev bl.a. mødernes hyppighed og varighed drøftet. Status på nytænkning af rådgivningsindsatsen blev ligeledes drøftet i det kvalitative interview. Kvantitativ del Den kvantitative del af evalueringen udgøres af to forskellige spørgeskemaer ét spørgeskema til de unge/pårørende og ét spørgeskema til de medarbejdere, der har deltaget i overdragelsesmøder i henholdsvis uge eller uge i De unge/pårørende har modtaget et spørgeskema. Dette skema blev fremsendt som et almindeligt brev, og der var indlagt en frankeret svarkuvert til besvarelsen. Denne metode er valgt af to årsager. For det første fordi det ikke var muligt at fremskaffe gyldige adresser på over halvdelen af respondenterne. Og for det andet fordi sagsbehandlerne oftest kommunikerer med borgerne via post og telefon. Derudover viser erfaringer, at man typisk opnår en højere svarprocent ved udsendelse pr. brev end pr. 1. Respondenterne blev identificeret med hjælp fra sagsbehandlere i Familieafdelingen og der er i alt udsendt 52 spørgeskemaer. Medarbejdere har via deres modtaget et elektronisk spørgeskema bestående af en række spørgsmål vedrørende den nye samarbejdsmodel, heriblandt spørgsmål som er identiske med de spørgsmål, de unge/pårørende har modtaget. På denne måde bliver det muligt at sammenligne medarbejderes og de unge/pårørende opfattelse af disse overdragelsesmøder. Medarbejderne blev derudover bedt om at tage stilling til yderligere spørgsmål angående opfyldelsen af formålene med den nye samarbejdsmodel. I alt er spørgeskemaet udsendt til 34 medarbejdere. Både de unge/pårørende og medarbejdere har haft en periode på 3 uger til at besvare spørgeskemaet. Besvarelsen fra de pårørende, der er indkommet senere end den angivne svarfrist, er dog også medtaget i evalueringens resultater. I begge spørgeskemaer er der formuleret både lukkede spørgsmål med faste svarkategorier og åbne spørgsmål, hvor den enkelte unge/pårørende eller medarbejder har mulighed for at kommentere og uddybe det afgivne svar. På denne måde sikres den størst mulige nuancering af svarene. For at sikre kvaliteten af spørgsmålsformuleringerne er spørgeskemaet blevet gennemset og godkendt af både afdelingslederne for de respektive afdelinger i Børn & Unge samt Job & Velfærd samt en medarbejder i Kommunikationsafdelingen. 1 Spørgeskemaer: Papir versus web, notat udarbejdet for CASA, Stine Gotved, maj

5 -survey-programmet SurveyXact har været anvendt til indsamling og bearbejdning af de indkomne svar. 3. Evalueringens resultater I det kommende afsnit vil den kvalitative evaluering af koordinationsmøderne blive præsenteret. 3.1 Evaluering af koordinationsmøderne Koordinationsmøderne mellem afdelingslederne i henholdsvis Familieafdelingen, Visitation Social og Ungdommens Uddannelsesvejledning er som før nævnt blevet evalueret mundtligt i forbindelse med et koordinationsmøde. Koordineringsmøderne afholdes på nuværende tidspunkt én gang i kvartalet og har en varighed på ca. 2 timer. Mødedeltagerne tilkendegiver, at denne hyppighed og varighed af møderne er passende. I opstartsfasen blev der afholdt møder lidt hyppigere, og dette var også fint. Mødedeltagerne finder desuden deltagerkredsen passende. Mødedeltagerne finder koordineringsmøderne på afdelingslederniveau relevante og meningsfulde og det tilkendegives, at møderne er et godt forum for afklaring af principielle problemstillinger vedrørende samarbejdet på tværs af Børn & Unge og Job & Velfærd såvel som praktiske problemer. I de følgende afsnit vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne blandt de unge/pårørende samt medarbejdere, der har deltaget i overdragelsesmøder, blive præsenteret. 3.2 Evaluering af overdragelsesmøderne spørgeskemaer til medarbejdere og unge/pårørende Svarprocent og analysens repræsentativitet 79 % af medarbejderne, det vil sige 27 personer, har besvaret det tilsendte spørgeskema. Deres besvarelser må derfor anses som repræsentativ for den samlede medarbejderskare, der har deltaget i overdragelsesmøder. Der blev udsendt 52 spørgeskemaer til de unge/pårørende men kun 21 af spørgeskemaerne blev returneret i udfyldt stand. Det betyder, at svarprocenten for denne del af undersøgelsen kun er på 40 %. Denne svarprocent er relativt lav og sammenholdt med det lave antal udfyldte spørgeskemaer kan der kun foretages forsigtige vurderinger og ikke drages konklusioner, der er repræsentative for den samlede gruppe af unge/pårørende, der har deltaget i overdragelsesmøder. Den lave svarprocent tages til efterretning, og ved en opfølgende evaluering vil det blive overvejet om telefoninterviews vil kunne højne svarprocenten. Dette kræver imidlertid betydelige personaleressourcer, hvilket skal tages med i overvejelserne. Det følgende resultatafsnit vil grundet de respektive svarprocenter og af repræsentative hensyn have sit hovedfokus på medarbejdernes evaluering af samarbejdsmodellen. De unge/pårørendes svar vil blive inddraget supplerende. Analysen er struktureret således, at både medarbejdernes samt de unge/pårørendes svar vil blive inddraget, hvor begge grupper har besvaret enslydende spørgsmål. Derudover vil specifikke spørgsmål til de respektive grupper blive beskrevet separat. Resultatafsnittet er inddelt i følgende hovedoverskrifter: 5

6 3.2.2 Baggrundsoplysninger Rammerne for overdragelsesmøderne (herunder deltagere, frekvens, tidsramme og dagsordenspunkter) Medarbejdernes arbejdsbyrde ved afholdelsen af overdragelsesmøder Oplevelse af dialogen på mødet Udbyttet af overdragelsesmøderne Oplevelse af overgangen mellem Børn & Unge og Job & Velfærd Formål med den nye samarbejdsmodel Samarbejde og slutteligt idéer og forslag til forbedringer Baggrundsoplysninger Medarbejdernes arbejdsplads og ansættelsestid I nedenstående tabel fremgår oplysninger vedrørende medarbejdernes arbejdsplads, ansættelsestid på nuværende arbejdsplads samt antallet af overdragelsesmøder, som de har deltaget i. Tabel Medarbejderprofil - 27 respondenter Arbejdsplads: - 8 medarbejdere i Handicapteamet i Familieafdelingen - 10 medarbejdere i Ungdommens Uddannelsesvejledning - 6 Medarbejdere i Visitation Social - 2 medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - 1 medarbejder i Jobcentret Ansættelsestid på nuværende arbejdsplads: - 4 medarbejdere har været ansat under 1 år - 6 medarbejdere har været ansat 1-3 år - 7 medarbejdere har været ansat 4-6 år - 10 medarbejdere har været ansat i mere end 6 år Antal mødedeltagelser: - 14 medarbejdere har deltaget i under 5 møder - 9 medarbejdere har deltaget i 5-10 møder - 2 medarbejdere har deltaget i møder - 2 medarbejdere har deltaget i over 15 møder Som det kan ses af tabel er alle faste deltagere i overdragelsesmøderne repræsenteret i evalueringens resultater. Derudover har cirka 2/3 af respondenterne været ansat på deres nuværende arbejdsplads i sådan et tidsrum, at de har været med til overdragelser af unge inden indførelsen af den nye samarbejdsmodel, hvorfor de er i stand til at vurdere eventuelle fordele og ulemper ved den nye samarbejdsmodel. Den unges alder samt deltagelse ved mødet 7 ud de i 21 unge, som møderne har omhandlet og hvis pårørende har svaret på spørgeskemaet, er på evalueringstidspunktet 15 år, mens henholdsvis 8 og 6 er 16 år og 17 år. De pårørende blev adspurgt, om den unge deltog i overdragelsesmøderne, hvilket var tilfældet for 6 respondenter, mens én enkelt angiver, at den unge deltog på nogle møder, og 14 angiver, at den unge ikke deltog. Flere pårørende angiver, at den unge af forskellige årsager ikke havde mulighed for at deltage, andre at de inden mødet vurderede, at det var for tidligt for den unge at deltage samt, at vedkommende på grund af sin funktionsnedsættelse ikke ville have gavn af mødet eller ikke ville kunne magte at deltage. Antal overdragelsesmøder 6

7 Antallet af overdragelsesmøder, som medarbejderne har deltaget i, kan ses i ovenstående tabel. Blandt de unge/pårørende har 18 ud af 21 kun deltaget i ét møde, mens 3 har deltaget i to møder. Det lave antal møder, som denne gruppe har deltaget i, er helt naturligt, da den nye samarbejdsmodel kun har eksisteret i et år, og der derfor kun er indkaldt til to møder i denne periode. I det følgende afsnit præsenteres medarbejdernes og de pårørendes syn på rammerne for overdragelsesmøderne såsom mødefrekvens, tidsramme, deltagerkreds og dagsordenspunkter Rammerne for overdragelsesmøder mødefrekvens, tidsramme, deltagere, dagsordenspunkter og opstartstidspunkt Mødefrekvens og tidsramme 16 ud af de 27 medarbejdere angiver, at de finder den halvårlige frekvens på afholdelsen af møder tilpas. 6 finder at overdragelsesmøderne afholdes for ofte. Ingen medarbejdere angiver, at mødefrekvensen er for lav. Hele 23 af medarbejderne finder, at de 60 minutter, som er afsat til hvert overdragelsesmøde er passende, mens 3 oplever at møderne er for lange. Blandt de unge/pårørende finder 16 ud af de 21 respondenter, at mødefrekvensen er tilpas. Derudover angiver 14, at de finder tidsrammen for møderne tilpas, mens 5 finder, at der er afsat for lidt tid til møderne. På baggrund af ovenstående resultater kan man drage den forsigtige konklusion, at både medarbejdere og pårørende er relativt tilfredse med både mødefrekvens og tidsrammen for møderne. Deltagere I samarbejdsmodellen er der fastlagt en kreds af deltagere, der fast er til stede ved overdragelsesmøderne. Medarbejderne samt de pårørende blev i spørgeskemaet spurgt til, om det - udover disse - ville være relevant at inddrage andre i møderne. 7 medarbejdere angiver, at det ville være relevant, hvis en fagkonsulent fra handicap/psykiatri deltog, mens 8 gerne så, at en repræsentant fra den unges skoletilbud deltog, 9 medarbejdere så gerne, at en repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning var til stede, og endelig angiver 11, at det kunne være givtigt, hvis en repræsentant fra beskæftigelsesområdet deltog ved overdragelsesmøderne. Adspurgt om kredsen af deltagere til overdragelsesmøderne angiver 12 af de 21 pårørende, at det ville være relevant, at en fagkonsulent med særlig kompetence indenfor handicap/psykiatri deltog. 14 mener. at det ville være relevant med deltagelse af en repræsentant fra den unges skoletilbud, 8 at en repræsentant fra Pædagogisk Psykologi Rådgivning skulle deltage. og slutteligt mener 10. at en repræsentant fra beskæftigelsesområdet med fordel kunne deltage ved møderne. Dagsordenspunkter Cirka halvdelen af medarbejderne (13) svarer ved ikke til spørgsmålet, om der burde inddrages yderligere punkter på dagsordenen til overdragelsesmøderne, mens 12 angiver, at der ikke er behov for en udvidelse af dagsordenen. De unge/pårørende er delte i spørgsmålet om, hvorvidt der er yderligere punkter, som vil være relevante at inddrage i dagsordenen til overdragelsesmøderne. Således svarer 7 ud af 21, at der ikke er yderligere punkter, 7 at der bør tilføjes dagsordenspunkter, mens 7 svarer ved ikke. De pårørende nævner særligt, at de ønsker mere information fra sagsbehandlerne fra voksenområdet om, hvilke mulige tilbud der er i Viborg Kommune, når den unge fylder 18, hvilket en enkelt medarbejder også tilkendegiver. Opstartstidspunkt Medarbejderne blev desuden adspurgt, om det er relevant at starte overdragelsesprocessen allerede ved den unges fyldte 15. år. Medarbejderne er meget delte i dette spørgsmål, og ca. halvdelen svarer, at det er relevant, mens den anden halvdel ikke mener, at det er relevant at opstarte overdragelsesprocessen så tidligt. Det er hovedsageligt medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, som finder det relevant at opstarte overdragelsesmøderne ved det 15. år, mens cirka halvdelen af sagsbehandlerne i henholdsvis Familieafdelingen og Visitation Social finder, at det er for tidligt. Flere medarbejdere angiver, at det er for tidligt at starte møderne ved den unges 15. år, idet den unge på så tidligt et tidspunkt har svært ved at forholde sig 7

8 til fremtidig boligsituation mv. I forbindelse med spørgsmålet om opstartstidspunktet er det relevant at nævne, at Ungdommens Uddannelsesvejledning senest skal have afholdt et møde, når der er ¾ år til undervisningspligtens ophør. Den unge kan dermed være helt ned til 15 år på det tidspunkt, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tage kontakt. Det betyder, at det er vanskeligt at ændre opstartstidspunktet for overdragelsesmøderne, hvis det er hensigten, at det skal være fælles møder mellem alle tre afdelinger. Opsummerende kan det konkluderes, at både medarbejdere og pårørende generelt er tilfredse med rammerne for overdragelsesmøderne, hvad angår mødefrekvens og tidsramme. Derudover er der blandt begge grupper ønske om en udvidelse af deltagerkredsen, og både medarbejdere og pårørende påpeger desuden på, at der i dagsordenen med fordel kunne indgå et yderligere punkt om information om tilbudsviften i Viborg Kommune. Blandt medarbejderne er der uenighed om, hvorvidt opstartstidspunktet ved den unges fyldte 15. år er passende. Det følgende afsnit vil omhandle medarbejdernes arbejdsbyrde ved afholdelse af overdragelsesmøder Medarbejdernes arbejdsbyrde ved afholdelsen af overdragelsesmøder Medarbejderne blev desuden adspurgt om de oplevede, at overdragelsesmøderne havde medført en ekstra arbejdsbyrde. Hertil svarede 20 ud af 27, at dette i høj eller nogen grad var tilfældet, mens 5 svarede i ringe grad. De medarbejdere, der vurderede, at der var tale om en ekstra arbejdsbyrde, blev derefter bedt om at angive, om den ekstra arbejdsbyrde opvejes af udbyttet ved at afholde overdragelsesmøderne. Her svarer cirka halvdelen, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 3 svarer, at arbejdsbyrden kun i ringe grad eller slet ikke opvejes af udbyttet ved afholdelsen af overdragelsesmøder. De resterende 4 svarer ved ikke. Slutteligt blev de medarbejdere, der ikke mente, at arbejdsbyrden blev opvejet af udbyttet af overdragelsesmøderne bedt om at angive, hvorfor de oplever, at dette er tilfældet. Her tilkendegives det blandt andet, at sagsbehandlerne i Familieafdelingen bruger uforholdsmæssigt lang tid på at forklare forældrene funktionsevnevurderingskemaet, at der ikke opnås klarhed over hvilke tilbud, der er til den unge efter det fyldte 18. år, og slutteligt påpeger en medarbejder, at det endnu ikke er muligt at høste en gevinst af samarbejdsmodellen, idet denne kun har været implementeret i et år Oplevelse af dialogen på mødet Komme til orde (medarbejder) 25 ud af 27 medarbejdere angiver, at de i høj grad havde mulighed for at komme til orde til overdragelsesmøderne. Flere medarbejdere pointerer i denne forbindelse vigtigheden af, at der er en klar og tydelig ordstyrer til møderne - gerne sagsbehandleren fra Familieafdelingen, idet denne kender de unge/deres pårørende. Komme til orde (pårørende) Hele 26 medarbejdere mener, at de pårørende i høj grad havde mulighed for at komme til orde ved overdragelsesmøderne. Også blandt de pårørende er der stor enighed om, at der var mulighed for dette. Således angiver alle respondenter 21, at de i høj eller nogen grad havde mulighed for at komme til orde. Komme til orde (den unge) Da en stor del af de unge ikke deltog i overdragelsesmøderne er det svært at konkludere noget entydigt vedrørende deres mulighed for at komme til orde til møderne. Størstedelen (23) af medarbejderne angiver dog, at den unge i høj grad eller i nogen grad kunne komme til orde til overdragelsesmøderne, mens 7 pårørende (alle hvis barn har deltaget i møder) angiver, at det i høj eller nogen grad var tilfældet, at den unge kunne komme til orde. Konstruktiv dialog Blandt de 27 medarbejderne angiver 24, at de oplevede, at der var i høj eller nogen grad var en konstruktiv dialog på overdragelsesmøderne, mens de resterende 3 oplevede, at der i ringe grad eller slet ikke var en sådan dialog. Størstedelen af de 21 pårørende (17) angiver, at de i høj eller nogen grad oplevede, at der var en konstruktiv dialog om deres børns fremtid til mødet, mens 4 angiver at de i ringe grad eller slet ikke oplevede dialogen 8

9 som konstruktiv. Enkelte pårørende kommenterer, at de ikke følte, at de fik tilstrækkelige oplysninger om muligheder for deres barn fra Visitation Social, og at sagsbehandleren fra Visitation Social ikke havde tilstrækkeligt kendskab til den unge. Overordnet set er medarbejderne og de pårørende altså enige om, at der på overdragelsesmøderne generelt er en konstruktiv dialog og, at alle mødedeltagere har mulighed for at komme til orde. Det følgende afsnit fokuserer på medarbejdere og pårørendes syn på udbyttet af overdragelsesmøderne med hensyn til at skabe tryghed omkring overgangen, skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, afklare fremtidsperspektiver samt give mulighed for den unge/de pårørende for at tage aktivt del i overgangsfasen. Det skal dog bemærkes, at der på nuværende tidspunkt kun kan træffes forsigtige konklusioner om, hvad effekterne af overdragelsesmøderne har været i forhold til disse emner, idet der ikke er gennemført hele 3-årige overdragelsesforløb endnu Overdragelsesmødernes udbytte Tryghed Adspurgt om de er enige i, at overdragelsesmøderne har været med til at skabe tryghed hos de unge og pårørende omkring overgangen fra Børn & Unge til Job & Velfærd, svarer 20 ud af 27 medarbejdere, at de er meget enige eller enige, mens 3 er uenige eller meget uenige i udsagnet. 12 ud af de 21 pårørende er meget enige eller enige i, at overdragelsesmøderne har været med til at skabe tryghed omkring deres barns overgang til Job & Velfærd, mens 5 angiver, at de er uenige eller meget uenige. Sammenhængende og helhedsorienteret indsats 20 af medarbejderne er meget enige eller enige i, at overdragelsesmøderne har betydet, at indsatsen for de unge er blevet mere sammenhængende og helhedsorienteret, mens 2 er uenige eller meget uenige i, at dette er tilfældet. Adspurgt om det samme spørgsmål svarer over halvdelen (11) af de pårørende, at de er meget enige eller enige, mens 4 angiver, at de er uenige eller meget uenige. Afklaring af fremtidsperspektiver Både medarbejdere og pårørende blev derefter adspurgt om deres holdning til følgende udsagn: Overdragelsesmøderne har bidraget til en afklaring af fremtidsperspektiverne for den unge. Hertil svarer 17 af medarbejderne, at de er meget enige eller enige, mens 3 angiver at de er uenige. 7 medarbejdere svarer ved ikke til dette spørgsmål. Cirka halvdelen af de 21 pårørende er meget enige eller enige i, at overdragelsesmøderne har bidraget til en afklaring af fremtidsperspektiver for deres barn, mens 7 angiver, at de er uenige eller meget uenige i dette udsagn. Mulighed for aktiv deltagelse i overgangsfasen Medarbejderne er generelt enige i, at overdragelsesmøderne giver dem en tilstrækkelig mulighed for at tage aktivt del i overgangsfasen. Således svarer 20 ud af 27 medarbejdere, at de er meget enige eller enige, mens 2 medarbejdere svarer, at de er uenige eller meget uenige. Blandt de pårørende er der mere delte meninger, idet 11 ud af de 21 pårørende svarer, at de er meget enige eller enige, og 5 af de pårørende svarer, at de er uenige eller meget uenige. Opsummerende kan det konkluderes, at både medarbejdere og pårørende finder, at overdragelsesmøderne har bidraget til: at skabe tryghed omkring den unges overgang til Job & Velfærd, at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Blandt de pårørende er der delte meninger om, hvorvidt den unge/de pårørende har mulighed for at tage aktivt del i overgangsfasen. En væsentlig del af de pårørende er derimod ikke enige i, at overdragelsesmøderne har bidraget til en afklaring af fremtidsperspektiverne. Som flere medarbejdere også kommenterer, er det generelt svært endnu at se på effekterne af den nye samarbejdsmodel, da der ikke er gennemført nogle hele 3-årige forløb endnu. I det følgende vil medarbejderes og pårørendes holdninger til udsagn vedrørende deres generelle oplevelse af de unges overgang fra Børn & Unge til Job og Velfærd. Udsagnene omhandler information og rådgivning 9

10 til de pårørende, inddragelse de pårørende samt om der er tale om en koordineret kommunal indsats. Desuden bliver respondenterne bedt om at angive, om de oplever vanskeligheder i forbindelse med overgangen til Job & Velfærd, og hvordan disse vanskeligheder evt. kan afhjælpes Oplevelse af overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd Rådgivning og information 17 af de 27 medarbejdere er meget enige eller enige i, at de unge og de pårørende bliver tilstrækkeligt rådgivet og informeret om overgangen, mens 3 er uenige i dette. Adspurgt om et tilsvarende spørgsmål svarer 7 ud af de 21 pårørende, at de er enige, mens 13 angiver at er uenige eller meget uenige. Dette peger dermed i retning af, at de pårørende mangler informationer og er usikre på mulighederne for den unge ved overgangen til Job & Velfærd. Inddragelse af de pårørende Det følgende udsagn omhandler de pårørendes inddragelse i overgangen mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. 19 af medarbejderne angiver her, at de er meget enige eller enige i, at de pårørende inddrages tilstrækkeligt, mens 2 er uenige i dette. Blandt de pårørende er der delte meninger omkring dette udsagn, idet 10 er meget enige eller enige, mens 7 er uenige eller meget uenige i at de bliver tilstrækkeligt inddraget i deres barns overgang mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. Koordineret indsats 22 af medarbejderne er meget enige eller enige i, at der er tale om, at der fra kommunens side er tale om en mere koordineret indsats overfor den unge, mens det tilsvarende er 10 af de pårørende, der oplever dette. Der er imidlertid også 7 pårørende, som er uenige eller meget uenige i, at der fra kommunens side er tale om en koordineret indsats omkring deres barn. Vanskeligheder Adspurgt om de oplever vanskeligheder i forbindelse med den unges overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd angiver 20 af de 27 medarbejdere, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 3 svarer at det slet ikke er tilfældet. Tilsvarende mener 10 ud af de 21 pårørende, at der i høj eller nogen grad er vanskeligheder forbundet med overgangen, mens 8 svarer at dette i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Disse svar indikerer, at overgangen mellem Børn & Unge og Job & Velfærd af både medarbejdere og pårørende anses som en vanskelig proces. Medarbejderne angiver blandt andet, at vanskelighederne opstår, fordi der mangler konkrete svar fra Visitation Social angående fremtidige tilbud til den unge ved det fyldte 18. år. De pårørende efterlyser også mere klarhed omkring tilbud og økonomi, og desuden påpeges det, at sagsbehandlerne fra Visitation Social mangler kendskab til den unge. Derudover påpeger flere medarbejdere, at det er vanskeligt at forklare de pårørende, at lovgivningen på voksenområdet er anderledes end på børneområdet, hvilket giver vanskeligheder og frustrationer i overgangsfasen. Hos både de pårørende og medarbejderne vurderes det, at nogle af problemerne kan afhjælpes, hvis der informeres tydeligere om, hvilke tilbud kommunen har. Der foreslås blandt andet yderligere information eller henvisning til, hvor man kan finde information om tilbudsviften i Viborg Kommune. Det følgende afsnit vil fokusere på om samarbejdsmodellen formål bliver opfyldt. Det er udelukkende medarbejdere, der er blevet stillet spørgsmål vedrørende formålene med modellen Formål med den nye samarbejdsmodel Forventningsafstemning og bedre og rettidig planlægning 19 af de 27 af medarbejdere er meget enige eller enige i, at overdragelsesmøderne har medført en højere grad af forventningsafstemning i forhold til de unges overgang, mens 1 er uenig i, at dette er tilfældet. Adspurgt om de er enige i, at den nye samarbejdsmodel har betydet en bedre og mere rettidig planlægning omkring den unges overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd svarer 19 af medarbejderne, at de er meget enige eller enige, mens 2 angiver at de er uenige i udsagnet. Bedre og mere smidig overgang 10

11 Slutteligt bedes medarbejderne tage stilling til følgende udsagn: alt taget i betragtning føler jeg, at overdragelsesmøderne har ført til en bedre og mere smidig overgang for de unge. Hertil svarer 16 af medarbejderne, at de er meget enige eller enige, mens 3 angiver at de er uenige, og 8 medarbejdere svarer ved ikke. Den høje andel af medarbejderne, der svarer ved ikke kan skyldes, at det, som før nævnt, kun er et år siden, at den nye samarbejdsmodel er blevet implementeret, og at der derfor ikke endnu er gennemført hele overgangsforløb. Det følgende afsnit baseres som ovenstående udelukkende på medarbejderbesvarelser, og det fokuserer på samarbejde på tværs af de afdelinger, der er involverede i den nye samarbejdsmodel Samarbejde Bedre samarbejde Et af formålene med den nye samarbejdsmodel var - udover ovenstående - at forbedre samarbejdet mellem de involverede afdelinger. Medarbejderne er blevet spurgt til, om de oplever at indførelsen af den nye samarbejdsmodel har bidraget til et bedre samarbejde med de andre involverede afdelinger. Hertil svarede 17 ud af 27, at det mener de i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 3 svarer at indførelsen af samarbejdsmodellen kun i ringe grad har ført til et forbedret samarbejde. Tydelig opgave- og ansvarsfordeling Adspurgt om de oplever, at indførelsen af den nye samarbejdsmodel har bidraget til en mere tydelig opgaveog ansvarsfordeling i forbindelse med overdragelsen af de unge fra Børn & Unge til Job & Velfærd angiver 20 medarbejdere, at dette i høj eller nogen grad har været tilfældet. 2 svarer derimod, at den nye samarbejdsmodel kun i ringe grad eller slet ikke har gjort opgave- og arbejdsfordelingen mere tydelig. Gensidig forståelse for de forskellige afdelingers opgaver og ansvarsområder 15 ud af de 27 medarbejdere oplever, at indførelsen af den nye samarbejdsmodel i høj eller nogen grad har bidraget til en større gensidig forståelse for de forskellige afdelingers opgaver og ansvarsområder, mens 6 finder, at dette kun i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Dette peger i retning af, at medarbejderne ønsker endnu mere forståelse afdelingerne imellem samt information om de forskellige tilgange til den unge. Flere medarbejdere kommenterer desuden, at tilgangen til de unge er meget forskellig i henholdsvis Familieafdelingen og Visitation Social, og at lovgivningen derudover er forskellig, hvilket er vanskeligt for både forældre og medarbejdere i forbindelse med barnets overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd. For alle tre spørgsmål gør det sig gældende, at en del af medarbejderne har svaret ved ikke, hvilket kan skyldes den relativt korte tid den nye samarbejdsmodel har været implementeret. Det kommende afsnit vil præsentere de idéer og forslag til forbedringer af samarbejdsmodellen eller den generelle overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd, som både medarbejdere og pårørende har beskrevet Forslag til forbedringer Adspurgt om forslag til forbedringer af samarbejdsmodellen eller overgangen i det hele taget skriver flere medarbejdere, at et øget samarbejde mellem afdelingerne vil kunne gøre processen bedre. Flere medarbejdere foreslår således at mødes på tværs eller, at der afholdes et stormøde med alle sagsbehandlere, så alle får samme information og får samme kendskab til samarbejdsprocedurer, opgave- og ansvarsfordeling mv. Derudover påpeger flere medarbejdere, at det i flere tilfælde er for tidligt at starte overdragelsesmøderne op ved den unges 15. år og, at der bør fastlægges retningslinjer herfor. Se eventuelt afsnit Slutteligt påpeger enkelte medarbejdere, at en tidligere afklaring fra Visitation Socials side eller blot en oversigt over mulige fremtidige tilbud ville skabe færre frustrationer hos de pårørende. I forlængelse af ovenstående foreslår flere af de pårørende, som før nævnt, at der informeres yderligere om mulige tilbud i Viborg Kommune sådan, at der kan skabes en vis klarhed over dette hos den unge og de pårørende. Her kunne en løsning være, at medarbejderne i højere grad henviser til, at de pårørende kan læse de forskellige tilbuds servicedeklarationer og på den måde danne sig et overblik over Viborg Kommunes tilbudsvifte. Derudover er der hos flere et ønske om, at sagsbehandlerne fra Visitation Social har større 11

12 kendskab til den unges og dennes konkrete problemstillinger. En løsning på dette er, som en pårørende foreslår, at lade den unge få tid til at præsentere sig selv. Slutteligt nævner flere pårørende, at de savner en vurdering/afklaring af deres barns fremtidige mulighed for at være selvforsøgende. Det kommende afsnit vil fremdrage de væsentligste resultater fra evalueringen af henholdsvis koordinationsmøder og overdragelsesmøder i den nye samarbejdsmodel. 4. Konklusion Denne evaluering foretages ca. 1 år efter implementeringen af den nye samarbejdsmodel og kan på grund af dennes korte levetid udelukkende fremvise foreløbige erfaringer med modellen. Evalueringens resultater må således ses som foreløbige indikationer på modellens effekter. Dette pointeres også af flere medarbejdere i forbindelse med deres svarafgivelse. Evalueringen af koordineringsmøderne på afdelingslederniveau blev foretaget via mundtlige tilkendegivelser fra de respektive mødedeltagere. Her blev der givet udtryk for tilfredshed med mødefrekvens samt deltagerkreds, og man var derudover enige om, at koordinationsmøderne udgjorde et godt forum for afklaring af principielle problemstillinger vedrørende samarbejdet på tværs af Børn & Unge og Job & Velfærd såvel som praktiske problemer. Nytænkning af rådgivningsindsatsen indgår ikke som et element i denne evaluering jf. indledningen, hvor der henvises til netop nedsat projektgruppe. Overdragelsesmøderne er blevet evalueret ved brug af spørgeskemaer til henholdsvis medarbejdere og unge/pårørende, der har deltaget i mindst ét overdragelsesmøde i løbet af Grundet den forholdsvis lave svarprocent blandt de unge/pårørende jf. afsnit 3.2.1, kan de pårørendes svar kun ses som indikationer, der er retningsgivende for holdningen blandt den samlede gruppe af unge/pårørende, der har deltaget i overdragelsesmøder. Med ovenstående bemærkninger in mente vil det følgende afsnit fremdage de væsentligste resultater af evalueringen af overdragelsesmøderne. Først og fremmest kan det konkluderes, at både medarbejdere og pårørende generelt er tilfredse med mødefrekvensen og tidsrammerne for overdragelsesmøderne. Derudover er medarbejderne generelt tilfredse med dagsordenens indhold, mens flere pårørende gerne så, at de på møderne kunne få yderligere information fra Visitation Social. Hos både medarbejdere og pårørende er der derudover et ønske om i større omfang at inddrage fagpersoner såsom en fagkonsulent fra handicap/psykiatri, en repræsentant fra den unges skoletilbud, en repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt en repræsentant fra beskæftigelsesområdet. Blandt medarbejderne er der uenighed om, hvorvidt det er relevant at opstarte overdragelsesmøderne allerede ved det 15. år, og der er et ønske om yderligere retningslinjer på dette område. Derudover påpeger medarbejderne, at der er en ekstra arbejdsbyrde forbundet med afviklingen af overdragelsesmøderne, men det er dog også deres opfattelse, at denne arbejdsbyrde opvejes af udbyttet af møderne. Medarbejdere og pårørende er enige om, at både medarbejdere, den unge og de pårørende havde god mulighed for at komme til orde på møderne, og at der generelt var en konstruktiv dialog. Det er oplevelsen hos størstedelen af de adspurgte (både medarbejdere og pårørende), at overdragelsesmøderne har bidraget til at skabe mere tryghed omkring den unges overgang til Job & Velfærd, at overdragelsesmøderne samtidig medvirker til at der er tale om en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for den unge, og at den unge/de pårørende har haft mulighed for at tage aktivt del i overgangsfasen. Derudover angiver en stor del af både medarbejdere og pårørende at møderne har bidraget til en afklaring af fremtidsperspektiverne for den unge. 12

13 Medarbejderne mener generelt, at de pårørende får tilstrækkelig information og rådgivning, hvorimod evalueringen viser, at de pårørende ikke føler sig tilstrækkeligt informeret. Her nævnes det særligt, at de pårørende mangler information om tilbudsviften i voksenafdelingen. Blandt medarbejderne er der derudover rimelig tilfredshed med graden af inddragelse af de pårørende samt koordinationen af indsatsen overfor de unge. Dette samme gør sig gældende for ca. halvdelen af de pårørende, mens en tredjedel ikke oplever, at de er tilstrækkeligt inddraget, og at indsatsen overfor deres børn ikke er tilstrækkelig koordineret. En relativt stor del af både medarbejdere og pårørende oplever, at der er vanskeligheder forbundet med de unges overgang fra Børn & Unge til Job & Velfærd. Det foreslås, at nogle af disse vanskeligheder kan afhjælpes ved at sagsbehandlerne fra Visitation Social allerede inden første overdragelsesmøde får et kendskab til den unge, at der bliver informeret mere omkring mulige tilbud i Viborg Kommune, samt at der er en åbenhed omkring de forskellige lovgivninger, der forvaltes i henholdsvis Børn & Unge og Job & Velfærd. Medarbejdernes relativt positive svar antyder, at den nye samarbejdsmodel allerede i et vist omfang opfylder formålene omkring en højere grad af forventningsafstemning, bedre og mere rettidig planlægning samt mere smidige overgangsforløbet. Derudover viser evalueringen, at medarbejderne oplever, at samarbejdet mellem afdelingerne er blevet bedre, at der er blevet en tydeligere opgave- og ansvarsfordeling, men at der stadig kan arbejdes videre med at forbedre forståelsen for andre afdelingers ansvarsområder. Medarbejderne foreslår et øget samarbejde - eventuelt ved afholdelse af temamøder - vil kunne forbedre forståelsen på tværs af afdelinger. Både medarbejdere og pårørende kommer med forslag og idéer til, hvordan samarbejdsmodellen samt det generelle overgangsforløb mellem Børn & Unge og Job & Velfærd kan kvalificeres. Begge grupper foreslår en tidligere afklaring af fremtidsmuligheder for den enkelte unge, samt at der arbejdes med bedre information omkring mulige tilbud i Viborg Kommune. Desuden udtrykker flere pårørende et ønske om, at sagsbehandleren fra Visitation Social inden overdragelsesmøderne havde et større kendskab til de problemstillinger, den enkelte unge står overfor. Opsummerende kan det konkluderes, at der er generelt tilfredshed med afviklingen af overdragelsesmøderne samt den generelle overgang mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. Evalueringens resultater peger dog på, at de pårørende ikke føler sig tilstrækkeligt informerede om overgangen og særligt omkring, hvilke tilbud der er for den unge ved overgangen til Job & Velfærd. Tiltag til forbedring af information til og rådgivning af de pårørende ser dermed ud til at kunne styrke den nye samarbejdsmodel yderligere. Dette kan med fordel samtænkes med det arbejde, der iværksættes i 2012 omkring nytænkning af rådgivningsindsatsen. Desuden er det et ønske for flere medarbejdere, at der arbejdes videre med et intensiveret samarbejde på tværs af de involverede afdelinger eksempelvis gennem afholdelse af temamøder. 13

14 Bilag 1: Samarbejdsmodel for overgangen fra B&U til J&V for unge handicappede og deres pårørende Baggrund Viborg Byråd har som en del af budgetforlig besluttet, at samarbejdet mellem Familie & Rådgivning (Børn & Unge) og Visitation Social (Job & Velfærd) vedrørende handicappede unge og deres pårørende skal intensiveres. Et intensiveret samarbejde mellem afdelingerne i Børn & Unge og Job & Velfærd er et afgørende element i en smidig overgang fra ung til voksen. Det er afgørende, at der skabes en fælles plan for og forventningsafstemning om fremtidige muligheder med den enkelte unge og dennes pårørende på tværs af de interne sektorgrænser i kommunen, også efter myndighedsudøvelsen og betalingen overgår til Job & Velfærd ved det fyldte 18. år. Af denne grund har en arbejdsgruppe, nedsat med direktør- og ledelsesrepræsentanter fra de relevante afdelinger i Job & Velfærd og Børn & Unge, udarbejdet et konkret forslag til en frem-adrettet samarbejdsmodel, som skal sikre en intensivering af samarbejdet internt i kommunen og styrkelse af samspillet med de berørte familier. Samarbejdsmodellen er udformet med inspiration fra Servicestyrelsens Håndbog om overgange for unge med handicap (kan downloades på samt anbefalinger fra Den Administrative Styregruppe i Region Midtjylland, der ligeledes har drøftet problemstillinger, forbun-det med overgangen fra ung til voksen. En samarbejdsmodel på tre planer Samarbejdsmodellen har til formål at sikre rettidig planlægning og dialog i overgangen fra børne/ ungeområdet til voksenområdet. Det skal sikres, at den unge og dennes pårørende til hver tid oplever et koordineret forløb i overgangen. Samarbejdsmodellen sætter rammen for det fremtidige samarbejde på tre planer, der vil blive uddybet på de efterfølgende sider: 1. Mødet med den unge og dennes pårørende - Beskrivelse af faste procedurer for samarbejdet omkring den unge - Fast inddragelse af sagsbehandler fra Visitation Social i sager i Familie & Rådgivning fra den unge fylder 15 år, i de tilfælde, hvor der er formodning om, at der vil være et særligt støtte-behov, når den unge fylder 18 år - I øvrige sager startes samarbejdet op senest når den unge fylder 17 år, således at det videre forløb samt forsørgelsesgrundlag for den unge er afklaret inden den unge bliver 17½ år - UU skal som minimum deltage ¾ år før undervisningspligtens ophør og i overgangen til evt. ungdomsuddannelse, herunder STU 2. Koordineringsmøder på tværs - Der indføres 4 årlige koordinationsmøder på tværs af forvaltningerne med deltagelse af de afdelingsledere, der er involveret i de forskellige aspekter af overgangsforløbene. Koordinationsmøderne skal anvendes til at sikre løbende dialog om indsatsen og skabe et konkret overblik over hvilke sager, der aktuelt skal tages hånd om 3. Nytænkning i forhold til rådgivningsindsatsen - Nedsættelse af en projektgruppe med relevante handicaporganisationer og pårørende-grupper til udformning af nye initiativer inden for rådgivningsindsatsen Ad 1. Mødet med den unge og dennes pårørende Nedenfor er et forslag til en grundstruktur for samarbejdet med den enkelte unge og dennes pårørende skitseret i en overordnet samarbejdsmodel. 14

15 Af modellen fremgår, hvilke afdelinger i hhv. Børn & Unge og Job & Velfærd, der skal inddrages i et koordineret forløb omkring den enkelte unge for at indsatsen kommer til at dække alle relevante indsatsområder i en samlet handleplan. Model for samarbejde Børn & Unge 15 år 18 år Job & Velfærd Familieafdelingen Handicapteam - opdeling på diagnose - ADHD (efter konkret vurdering) Distriktsteam Øst - udsatte børn og unge - opdeling efter CPR Distriktsteam Vest - udsatte børn og unge - opdeling efter CPR For unge i handicaptemaet Faste overdragelsesmøder fra 15 år med deltagelse af: - Den unge / pårørende - Handicapteamet - Visitation Social - Fagkonsulent fra handicap el. psykiatri - Repræsentant fra den unges skoletilbud - UU - PPR Herefter overdragelsesmøder hvert halve år. Visitation Social Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - unge i alderen år Ydelseskontor Beskæftigelse Jobcenter Viborg Distriktsteam Nord - udsatte børn og unge - opdeling efter CPR Ungeteam - unge med kriminalitets- og misbrugsproblemer Specialsager Overgår som hovedregel ikke til J&V ved 18. år, idet der ofte gøres brug af efterværn For unge i distriktsteam Fast samarbejde senest fra den unge fylder 17 år, herunder 17 og 17½ års møde. Samarbejdet startes op fra 15 år, hvis der er formodning om, at der vil være særligt støttebehov efter det fyldte 18. år * Deltagere: - Den unge / pårørende - Distriktsteamet - Visitation Social - UU ** Samt efter behov: - Beskæftigelsesafdeling - Jobservice - Ydelseskontor - Undervisnings- eller beskæftigelsestilbud - Visitation Ældre og sundhed - PPR Jobservice Visitation Ældre og Sundhed - visitation til hjælpemidler - visitation til personlig pleje og praktisk hjælp PPR * Ved særligt støttebehov tænkes unge inden for målgruppen for Servicelovens 85, 107 og 108 tilbud samt i nogle tilfælde mentorlovgivningen, pensionsafklaring, unge i målgruppen for STU og EGU samt unge med psykiatriske lidelser. ** UU skal som minimum deltage ¾ år før undervisningspligtens ophør og i overgangen til evt. ungdomsuddannelse, herunder STU. Som det fremgår af samarbejdsmodellen, afholdes overdragelsesmøder fremover fra det fyldte 15. år for de unge i Handicapteamet og senest ved det fyldte 17. år for de unge i et Distriktsteam. I de tilfælde, hvor der er formodning om, at der vil være et særligt støttebehov, når den unge fylder 18 år, vil samarbejdet altid blive startet op ved 15 år. 15

16 Fra opstarten af samarbejdet og indtil det fyldte 18. år, vil der blive afholdt overdragelsesmøder hvert halve år med deltagelse af relevante afdelinger. Overdragelsesmøder med unge og deres pårørende På overdragelsesmøderne vil en sagsbehandler fra Visitation Social fremover fast være repræsen-teret for at sikre flow i overgangen fra børne-ungeområdet til voksenområdet i hvert enkelt tilfælde. Det overordnede formål med overdragelsesmøderne er at sikre en koordineret og sammenhæng-ende indsats, dialog og forventningsafstemning med den unge og dennes pårørende. På møderne konkretiseres arbejdsgangen, og det aftales hvem der gør hvad og hvornår. Desuden afklares det, om der mangler undersøgelser eller lign. for at kunne komme videre med mulige foranstalt-ninger i forhold til overgangen. Det skal i denne forbindelse præciseres, at relevante afdelinger og fagpersoner har en forpligtelse til at deltage i de møder, der afholdes med de unge og deres pårørende. Konkrete procedurer for overdragelse af sager mellem Familieafdelingen og Visitation Social samt retningslinjer for afholdelse og indhold på overdragelsesmøderne med de unge og deres pårørende er udarbejdet i fællesskab af afdelingslederne i de pågældende afdelinger. Disse procedurer vil til blive vedlagt som bilag til orientering ved Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelsesudvalgets behandling af samarbejdsmodellen. Ad 2. Koordineringsmøder på tværs Der indføres 4 årlige koordinationsmøder på tværs af forvaltningerne med deltagelse af de afdelingsledere, hvis afdelinger er involveret i de forskellige aspekter af et overgangsforløb (Familieafdelingen, Visitation Social samt UU). Koordinationsmøderne skal anvendes til at sikre løbende dialog om indsatsen og skabe et konkret overblik over hvilke sager, der aktuelt skal tages hånd om. Der skal ikke foretages sagsbehandling på disse møder. Koordineringsmøderne har til formål at sikre: - Overblik over unge på vej mod 15 år / 17 år og behov for forberedelse og samarbejde - At de rette undersøgelser og udtalelser for den enkelte unge foreligger i tide, bl.a. med henblik på at tage stilling til den unges støttebehov som voksen - At der er en tovholder for den enkelte unges overgang fra ung til voksen - Samlet overblik over fremtidige målgrupper og behov for tilbud inden for voksenområdet Til brug for koordinationsmøderne, vil der i Innovationscenter Handicap, psykiatri og udsatte blive udviklet en fast ledelsesinformationsrapport, der gør det muligt at identificere de unge der er på vej mod hhv. 15 år og 17 år via et kvartalsvist udtræk fra fagsystemet KMD Børn & Voksne. Det er afdelingsledernes ansvar i fællesskab at få beskrevet og udmeldt konkrete, faste procedurer for overdragelsen af sager mellem afdelingerne, ligesom det er afdelingsledernes ansvar løbende at følge op på, at procedurerne følges. Dette vil være et fast punkt på dagsordenen på de 4 årlige koordinationsmøder. Procedurerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i inspirationsmaterialet fra Servicestyrelsens Håndbog om overgange for unge med handicap (kan downloades på samt anbefalinger fra Den Administrative Styregruppe i Region Midtjylland, der ligeledes har drøftet problemstillinger, forbundet med overgangen fra ung til voksen. Der arbejdes ligeledes på at sikre udveksling af oplysninger mellem afdelingerne på den mest hensigtsmæssige måde, bl.a. ved brug af fælles IT-værktøjer. Ad. 3 Nytænkning i forhold til rådgivningsindsatsen Som en del af den politiske behandling af oplægget til en fremtidig samarbejdsmodel vil det blive anbefalet, at der nedsættes en projektgruppe med deltagelse af relevante handicaporganisationer og pårørende med henblik på at igangsætte nye initiativer inden for rådgivningsindsatsen (fx rådgivning fra forældre til forældre samt øget brug af temamøder og interaktive kommunikations-former i rådgivningen). Ønsket er at skabe en mere struktureret og synlig rådgivning på området. 16