Anbefalinger fra undersøgelsesgrupperne

Transkript

1 Anbefalinger fra undersøgelsesgrupperne Indhold Intro... 2 UG: Det professionelle samarbejde... 4 Anbefalinger... 4 Forslag til handlinger... 4 Uddybning af anbefalinger... 4 UG: Læringsledelse... 6 Anbefalinger... 6 Forslag til handlinger... 6 Uddybning af anbefalinger... 7 UG: Understøttende undervisning... 9 Anbefalinger... 9 Forslag til handling... 9 Uddybning af anbefalinger UG: Den åbne skole Anbefalinger Forslag til handling Uddybning af anbefalinger UG: Den sammenhængende skoledag Anbefalinger Forslag til handling Uddybning af anbefalinger Bilag 1: Beskrivelse af undersøgelsesgrupperne Bilag 2: Deltagerlisten Bilag 3: Biestas model Læringsledelse Bilag 4: Understøttende undervisning idéer til indhold Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen Bilag 5: Kommentarer fra borgermødet den 3. oktober Side 1 af 35

2 Intro I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen har der været nedsat en række undersøgelsesgrupper (se beskrivelse af undersøgelsesgrupperne i bilag 1). Her blev udvalgte interessenter til skolen inviteret ind i afdækningen af muligheder og udfordringer i arbejdet med at etablere en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning. Undersøgelsesgruppernes afdækning har til formål at kvalificere såvel det politiske som det administrative niveaus grundlag for at træffe beslutninger. Denne opsamling dækker drøftelser i fem undersøgelsesgrupper centrerende omkring temaerne: Det professionelle samarbejde, Læringsledelse, Understøttende undervisning, Den åbne skole samt Den sammenhængende skole- og arbejdsdag. Grupperne har været sammensat af skoleledere, fritidsledere, lærere, pædagoger, elever, uddannelsesrådgivere, PPR-medarbejdere, socialrådgivere, sundhedsplejere samt repræsentanter fra Frivillighedscentret, Garantiskolen, Den Kreative Skole, ErhvervSilkeborg og Silkeborg Seminarium (se Bilag 2: Deltagerlisten). Det var en erklæret intention om, at grupperne skulle drøfte og reflektere over indhold og muligheder i Skolereformen og dermed ikke kun organisering af rammer og struktur. Denne intention er blevet efterlevet. Der har været en stor interesse for at deltage i undersøgelsesgrupperne. Gruppernes drøftelser har været præget af en god åben dialog samt deltagernes interesse, engagement og viden. Adskillige deltagere har udtryk stor tilfredshed med muligheden for at drøfte skolereformen på tværs af skoler, faggrupper og med andre eksterne interessenter. Samtidig har der i grupperne været udtrykt en vis bekymring for, om processen med undersøgelsesgrupperne nu kørte for hurtigt, hvad resultatet fra undersøgelsesgrupperne vil blive brugt til, om deres udmeldinger i sidste ende vil blive hørt og om intentionerne i reformen kan gennemføres. Overordnet er der et ønske om, at man fortsat nedsætter forskellige nye/andre grupper, der i højere grad skal drøfte forskellige muligheder og tiltag. Grupperne har været nedsat omkring forskellige temaer, men på tværs af grupperne synes flere temaer at være gennemgående: Lokal forankring at forskellige tiltag/initiativer har størst bæredygtighed, når der sker en stærk lokal forankring på baggrund af stærk lokal motivation. Central vs. decentral kompetenceudvikling der er behov for generel kompetenceudvikling af medarbejdere. Noget af det skal ske fra centralt hold, men der ønskes i høj grad, at man tænker i decentralt kompetenceudvikling. At kompetenceudvikling sker i det praksisnære. At man i højere grad understøtter ledere, lærere og pædagoger i at videreudvikle de kompetencer, de allerede har og at understøtte udvikling af nye. En central organisering, der kan støtte skolelederne/skolerne i det videre arbejde med implementeringen af Skolereformen. Fokus på og udgangspunkt i børne- og ungeperspektivet. At forskellige tiltag først og fremmest må have fokus på og tage udgangspunkt i, hvordan vi gør det bedst muligt for eleverne. Side 2 af 35

3 Klar målsætning og kvalitetssikring en påpegning af at der i forhold til forskellige initiativer og tiltag må være en klar målsætning og kvalitetssikring. At fremtidens skole er her, men samtidig er ujævnt fordelt. En opmærksomhed på, at der rundt omkring på skolerne i og udenfor Silkeborg Kommune allerede er gode tiltag, der hænger fint sammen med intentionerne i Skolereformen. At vi skal blive bedre til at forstærke de gode historier og inspirere og videndele med hinanden på tværs af skoler på flere niveauer. Skolereformen som en kulturforandring og at ændre på en kultur kræver tid, prioritering og stærk ledelse. Styrkelse af flerfagligt samarbejde at vi i højere grad skal blive endnu bedre til at prioritere og understøtte samarbejde mellem flere forskellige professioner og flere aktører med det formål at gøre det bedst mulige for børnene. I denne opsamling anvendes begrebet elev/elever konsekvent. Begrebet er tiltænkt at dække bredt over de børn og unge, der er på vores skoler. Elev-begrebet er ikke kun tilknyttet barnet/den unge som elev i en undervisningssituation. Opsamlingen er struktureret således, at gruppernes overordnede anbefalinger og forslag til handlinger står som det første under hver undersøgelsesgruppe. En længere uddybning af disse følger lige efter som forklaringer og et bedre indblik i, hvad gruppen har drøftet. Selvom det er et ekstrakt, giver det en fornemmelse af, hvor langt grupper har bevæget sig ud og ned i drøftelserne. Selv om en vis ensartethed er tilstræbt, kan der dog forekomme visse forskelle mellem gruppernes opsamling. Processen og produkterne i grupperne har været influeret af deltagerne, proces i de forskellige grupper og de temaer, grupperne har drejet sig om. Der har været afholdt borgermøde den 3. oktober 2013, hvor borgerne havde mulighed for at komme med inputs til undersøgelsesgruppernes arbejde. De samlede kommentarer fra borgermødet kan ses i bilag 5. Projektsekretariatet, den 22. oktober 2013 Side 3 af 35

4 UG: Det professionelle samarbejde Anbefalinger Ledelse skal udvikles og styrkes som fag (uddybning) I det ligeværdige samarbejde mellem lærer og pædagoger skal der holdes fokus på det fælles tredje for at sikre en sammenhængende dag fra på elevens præmisser (uddybning) Tættere samarbejde med eksterne professioner skal udbygges, idet det udfordrer og er med til at bryde den negative sociale arv (uddybning) Forslag til handlinger Handlinger og videre undersøgelser på den længere bane Gruppen anbefaler, at der igangsætte en proces på skolerne og centralt med fokus på, hvilke kompetencer de enkelte faggrupper kan bidrage med i løsningen af den fælles opgave. Formålet er at undersøge, hvad vi kan og skal sammen i et ligeværdigt samarbejdet og hvilket kompetenceløft, der er behov for på de enkelte skoler. Der kunne ligeledes iværksættes et pilotprojekt omkring fælles mødetid for de eksterne fagprofessionelle på skolen. Der bør overvejes, hvordan de gode eksempler fra skolerne omkring vellykkede samarbejde kan synliggøres til inspiration. Ledelsen har en central rolle i forhold til et velfungerende samarbejde, så der bør overvejes, hvordan ledelsen kan understøttes og evt. løftes kompetencemæssigt til de nye ledelsesmæssige udfordringer. Uddybning af anbefalinger Ledelse skal udvikles og styrkes som fag Ledelsen er helt central, når det drejer sig om at skabe rammerne for det professionelle samarbejde bl.a. med tydelige mål og værdier og opfølgning. Det anbefales, at ledelsen bør være en del af praksis ikke som underviser, men som støtte i forhold til at kunne lede skolens medarbejdere som sparringspartner, coach og læringsleder. De administrative opgaver bør mindskes mest muligt hos de faglige medarbejdere og hos lederne. Det vil give mere nærhed til medarbejdere og elever. Det bør overvejes, om og hvordan dette kan lade sig gøre i forhold til en eventuel omstrukturering af opgaverne enten på skolerne eller centralt. I det ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger skal der holdes fokus på det fælles tredje for at sikre en sammenhængende dag fra på elevens præmisser Det tværprofessionelle teamsamarbejde bør fremover have fælles ansvar for planlægning og gennemførsel af en varieret og sammenhængende dag, hvor der er fokus på den fælles opgave og de fælles kompetencer i teamet. Side 4 af 35

5 Det anbefales, at der på skolerne eksperimenteres med andre organiseringsformer for at kunne løse opgaverne omkring inklusion og relationer. Dette kan eksempelvis omhandle klasse- og holdbegrebet, klasselærerrollen, lærer- og pædagogrollen, mv. Tid til fælles forberedelse og koordinering bør skemalægges. Der er behov for, at der alle steder gives rum og mulighed for at erfare, hvilke nye samarbejds- og læringsmuligheder, at det giver. Tættere samarbejde med eksterne professioner skal udbygges, idet det udfordrer og er med til at bryde den negative sociale arv De forskellige eksterne samarbejdspartnere bør have fælles tilstedeværelsestid på skolen herunder gerne også åben tid til sparring og samtaler med elever, forældre og pædagogiske medarbejdere. K-mødet anbefales styrket på skolerne. K-mødet er et vigtigt sted for aftaler og dialog om det enkelte barn. Der er mange gode lokale erfaringer med at udvikle og kvalificere møderne, som bør deles og bruges på skolerne. Gruppen anbefaler, at der centralt arbejdes på at nedbryde silotænkning og interne afdelingslogikker herunder også regler, der arbejder mod at kunne gøre det bedste for barnet. Samarbejdet med eksterne professioner kan være med til at sikre sammenhængen i overgange for eleverne fx ved at have en primær voksen til alle elever, der bl.a. kan følge eleven over dørtrinet. Side 5 af 35

6 UG: Læringsledelse Anbefalinger ALLE skal møde læringsledelse elev møder lærere/pædagoger, lærer/pædagog møder ledere, ledere møder skolechef. Læringsledelse skal udfoldes på alle niveauer Lærere og pædagoger skal være kompetente processtyrere/facilitatorer for kvalificerede læringsprocesser (uddybning) Lærere og pædagoger skal kunne opstille mål, følge op på dem og evaluere målopfyldelse for den enkelte elev og for sig selv (uddybning) Læringsledelse for en elev/elevgruppe skal forankres i et tværfagligt teamsamarbejde på skolen. I tæt samarbejde med eleven, forældrene og andre professionelle (uddybning) Der skal prioriteres og afsættes tid til sammen med den enkelte elev og forældrene at kvalificere og følge op på elevens læringsproces og læringsudvikling (uddybning) Mere videndeling og åbenhed for læringsfællesskaber på skolen og mellem skolerne (uddybning) Skolerne skal støttes i det videre arbejde med større fokus på læringsledelse (uddybning) Læringsledelse og dannelse Skolen handler om at skabe læring i læringsmiljøer. Læringsledelse handler om at lede læringsmiljøet samt den enkeltes og gruppers læringsprocesser. Formålet med læring er dannelse. Dannelse tjener tre forskellige formål: kvalifikation (faglige kompetencer), socialisation (relationskompetencer) og subjektifikation (personlige kompetencer) (se Bilag 3: Gert Biestas model). Læringsledelse skal have fokus på alle tre dimensioner og sammenhængen mellem disse. Alle elever skal således blive så dygtige, som de kan inden for alle tre dimensioner (jf. Folkeskolens formålsparagraf 1). Forslag til handlinger Handlinger og videre undersøgelser på den længere bane Kompetenceløft til styrkelse af læringsledelse. Kompetenceløftet tænkes ind i skolernes hverdag, så lærere og pædagoger støttes og vejledes tæt på deres praksis. Overvej hvordan man centralt kan understøtte dialog mellem personale og leder i forhold til lærings- og udviklingsmål for den enkelte medarbejder. Overvej hvordan man centralt kan motivere til flerfagligt samarbejde omkring elevernes læringsudvikling. Hvorledes kan vi værdisætte, prioritere og rammesætte fælles lærings- og samarbejdsfora fx teamsamarbejde? Det bør overvejes, om der centralt skal stilles retningslinjer for konkret tidsforbrug og indholdsforventninger til løbende dialog/samtaler med elever og deres forældre omkring Side 6 af 35

7 elevens læringsudvikling. Overvej hvorledes vi kan motivere til udvikling af en mere fællesskabsorienteret VIkultur- på den enkelte skole og skolerne imellem. Vi ønsker en højere grad af videndeling og åbenhed på skolen/skolerne. Videndeling kan ske på fx både leder- og medarbejderniveau. Man bør overveje, hvorledes man understøtter skolerne bedst muligt i forhold til implementeringen af reformens forandringer. Hvilke lærings- og udviklingsmål vil vi have for den enkelte skole og for skolerne samlet? Hvilke mål fastsættes centralt og hvilke lokalt? Skoleafdelingen bør sikre en organisation, der kan støtte skolerne i de kommende forandringer. Fx i samarbejde med styrket indsats fra PPR på den enkelte skole, som bidrager til at få skabt de bedst mulige læringsmiljøer. Uddybning af anbefalinger Lærere og pædagoger skal være kompetente processtyrere/facilitatorer for kvalificerede læringsprocesser samt Lærere og pædagoger på skolen skal kunne opstille mål, følge op på dem og evaluere målopfyldelse for den enkelte elev og for sig selv : Lærere og pædagoger skal være kompetente indenfor: Relations-, didaktiskog ledelseskompetence. Med skolereformen lægges der op til i endnu højere grad at opstille mål og sikre sig opfølgning af disse i samarbejde med eleven og forældrene. Det er vigtigt, at vi på skolerne har øje for, at læringsmålene omhandler alle tre dimensioner: kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Der bør derfor skelnes mellem fagfaglige undervisningsmål og mere brede læringsmål. Der er i reformen lagt vægt på et fagligt løft, men et fagligt løft forudsættes af udvikling af kompetencer på alle tre dimensioner. Det anbefales, at de to øvrige dimensioner tillægges lige så stor vægt. Effektiv kompetenceudvikling sker tæt på praksis. Det anbefales derfor, at kompetenceløft til styrkelse af læringsledelse tænkes ind i skolernes hverdag. Hvordan lærere og pædagoger støttes og vejledes tæt på deres praksis. Formulering af og opfølgning på mål er et vigtigt redskab på alle niveauer. Der bør derfor løbende være dialog mellem personale og leder i forhold til lærings- og udviklingsmål for den enkelte medarbejder. Læringsledelse for en elev/elevgruppe skal forankres i et tværfagligt teamsamarbejde på skolen og i tæt samarbejde med eleven, forældrene samt andre professionelle Det anbefales, at der fra den øverste ledelse sendes klare signaler om, at alle fagpersoner omkring eleverne er vigtige, og at det er den fælles helhedsorienterede indsats, der gør, at vi når målene med at facilitere og lede et læringsrum, hvor alle elever som voksne udnytter deres potentiale bedst muligt. Dette kan gøres ved fx at værdisætte, prioritere og rammesætte fælles lærings- og samarbejdsfora fx teamsamarbejde. Side 7 af 35

8 Der skal prioriteres og afsættes tid til sammen med den enkelte elev og forældrene at kvalificere og følge op på elevens læringsproces og læringsudvikling. Hvis reformens intention om, at der skal være en skærpet opmærksomhed på at fastsætte læringsmål for og sammen med den enkelte elev og opfølgning af dem, skal efterleves, kræver det en tættere dialog mellem eleven og læringslederen. Denne dialog skal afvikles løbende, så eleven oplever en løbende understøttelse og evaluering. Læringsmålene for den enkelte elev skal afspejle den brede læringsforståelse med de tre dimensioner. Og et af de vigtige udviklingsmål er, hvordan eleven i højere og højere grad bliver i stand til at lede sin egen læring i samspil med andre. Forældrene er også vigtige medspillere i elevens løbende læringsudvikling og kan i højere grad være med til at understøtte deres elevers læringsudvikling, hvis de også kender læringsmålene. Derfor skal der også være løbende dialog med forældrene. Det bør overvejes, om der centralt skal stilles retningslinjer for konkret tidsforbrug til disse samtaler. Videndeling og åbenhed for læringsfællesskaber på skolen og mellem skolerne Man bør motivere til udvikling af en mere fællesskabsorienteret VI-kultur- på den enkelte skole og skolerne imellem. Vi ønsker en højere grad af videndeling og åbenhed på skolen/skolerne. Videndeling kan ske på fx både leder- og medarbejderniveau. Det er vigtigt, at vi anerkender og forbeholder os retten til at forstyrre hinanden, til at inspirere og motivere hinanden. Skolerne skal støttes i det videre arbejde med implementering af Skolereformen Skolereformen vil forandre den skole, vi kender i dag både organisatorisk og kulturelt. Det bliver en proces, som indeholder både meget konkrete ændringer, som skal implementeres, men også mere abstrakte eller værdimæssige forandringer vil kræve stor opmærksomhed. Der er behov for at gentænke organisering, samarbejde og ledelse. Man bør overveje, hvorledes man understøtter skolerne bedst muligt i denne proces. Hvilke lærings- og udviklingsmål vil vi have for den enkelte skole og for skolerne samlet? Hvilke mål fastsættes centralt og hvilke lokalt? Skoleafdelingen bør sikre en organisation, der kan støtte skolerne i de kommende forandringer. Fx i samarbejde med styrket indsats fra PPR på den enkelte skole, som bidrager til at få skabt de bedst mulige læringsmiljøer. Side 8 af 35

9 UG: Understøttende undervisning Anbefalinger Understøttende undervisning og fagfaglig undervisning skal betragtes som ligeværdige og bindes sammen, så eleven oplever en sammenhængende skoledag (uddybning) Den understøttende undervisning har klart definerede mål og evalueres løbende med henblik på kvalitetssikring (temaer for mål fremgår af arbejdsgruppens opmærksomhedspunkter i oplægget fra borgermødet) (uddybning) Ansvarsafklaring og faglige kompetencer defineres og sikres, idet det er væsentlige forudsætninger for kvaliteten af den understøttende undervisning (uddybning) Samarbejdet om elevernes sammenhængende skoletid skal fastlægges (uddybning) Skolens organisering gentænkes på en måde, så der stadig tages hensyn til den enkelte elevs behov for struktur (uddybning) Den understøttende undervisning skal forankres lokalt med udgangspunkt i elevgruppen samt de kompetencer og muligheder, der findes i lokalområdet (uddybning) Forslag til handling Afklaringer på kort sigt Gruppen ser et behov for afklaring af rammerne omkring varetagelsen af den understøttende undervisning både i forhold til reformteksten og lærernes arbejdstidsaftale. Eksempelvis ønskes der afklaring af mulighederne for konvertering af understøttende undervisning til fagfaglig undervisning med to undervisere. Handlinger og videre undersøgelser på den længere bane Gruppen anbefaler, at der udvikles på billeder/scenarier/prototyper for den understøttende undervisning. Formålet er at få inspiration til, hvilke muligheder der ligger i den understøttende undervisning, som led i at kvalificere mål og metoder på skolerne. Formen kunne være en arbejdsgruppe, der både ser uden for kommunen, og som samler på de gode eksempler fra kommunens skoler. Gruppen kunne ligeledes arbejde med forslag til trivsels- og undervisningsmål og evaluering af den understøttende undervisning. Gruppen kunne måske også forholde sig til spørgsmålet omkring frikvarterer/pauser. Man kunne overveje evt. at igangsætte pilotprojekter på nogle skoler med henblik på at skabe nye kvalificerede eksempler på understøttende undervisning. Såvel varetagelsen af undervisningen, som ledelsen af samarbejdet omkring undervisningen vil fordre løft af kompetencerne på skolerne. Gruppen anbefaler, at det undersøges nærmere, hvilket kompetenceløft de enkelte skoler har behov for. Dette kan evt. ske i samarbejde med Campus Silkeborg. Det bør overvejes, om der kan laves en struktur på skolerne, hvor alle børn har én særligt tilknyttet voksen. Side 9 af 35

10 Uddybning af anbefalinger Undersøgelsesgruppen begyndte med at drøfte helt konkrete forslag til den understøttende undervisning for at åbne op for mulighederne. Det kom der en lang række forslag ud af, som kan ses til inspiration i bilag 4. På de to senere møder har gruppen været særligt optaget af at drøfte de mange positive muligheder, som den understøttende undervisningen giver i forhold til at skabe faglig fordybelse og læring med udgangspunkt i, hvor den enkelte elev er. Der har ligeledes været drøftet udfordringer omkring koordineringen og samarbejdet mellem faggrupperne. Ligesom der er udtrykt bekymring for om den understøttende undervisning får den status, som gruppen mener, at den skal have, for at den bliver det vigtige led til at opfylde reformens overordnede formål. Understøttende undervisning og fagfaglig undervisning skal betragtes som ligeværdige og bindes sammen, så eleven oplever en sammenhængende skoledag Ligestillingen bliver primært forankret i skolens kultur, men det er vigtigt, at kommunale og lokale rammer er med til at understøtte denne. Den understøttende undervisning er et nyt element i at sikre en længere og varieret skoledag. Den kan give andre muligheder for undervisning, og den bør ikke stå som en modsætning til eller i forlængelse af den fagfaglige undervisning, men netop understøtte den. Den understøttende undervisning har klart definerede mål og evalueres løbende med henblik på kvalitetssikring For at give den understøttende undervisning vægt og relevans, opstilles der mål for den, som synliggøres for både elever, forældre, lærer, pædagoger og ledelse, så det giver mening. Målene er didaktisk funderet, og undervisningen varetages af kompetente fagpersoner. Fagpersonerne kan være såvel interne medarbejdere som eksterne personer med faglige kompetencer, når det giver mening i forhold til målene. Temaerne/rammen for arbejdet med målsætning af understøttende undervisning er formuleret i opmærksomhedspunkterne i gruppens oplæg til borgermødet. Ansvarsafklaring og faglige kompetencer sikres, idet det er væsentlige forudsætninger for kvaliteten af den understøttende undervisning Idet den understøttende undervisning er et nyt element i skolen, bør der være en klar ansvarsfordeling for mål og indhold i den understøttende undervisning på alle niveauer, således kvaliteten og intentionerne med undervisningen sikres. Gruppen anbefaler, at der laves definering og forventningsafstemning i forhold til lærernes og pædagogernes kompetencer ind i det professionelle samarbejde. Samarbejdet om elevernes sammenhængende skoletid skal fastlægges For at sikre kvaliteten i den understøttende undervisning skal der ske faglig og læringsmæssig koordinering mellem den fagfaglige og understøttende undervisning, hvilket fordrer mere fælles tid. Tiden skal fastlægges i skemaet. Gruppen er enige om, at alle elever bør have én særligt tilknyttet voksen, som har fokus på kun på de enkelte. Den voksne sikrer sammenhængen for eleven - herunder gennem samarbejde med de forskellige fagligheder, som eleven møder i løbet af sin skoletid. Gruppen er dog ikke enige om, det skal hedde en primær-voksen eller klasselærer. Det kan overvejes, Side 10 af 35

11 om og hvordan der kan arbejdes videre med denne organisering af relationen mellem elev og voksen. Skolens organisering skal gentænkes på en måde, så der stadig tages hensyn til den enkelte elevs behov for struktur Grundlæggende har alle elever har behov for stuktur men graden og formen er individuel. Struktur forstås ikke kun som faste tidspunkter og lokaler men forstås bredere som retning og holdepunkter i dagen. Organiseringen af en skoledag skal udfordres i forhold til at bibeholde den enkelte elevs mulighed for fordybelse og læring. Skoledagen skal derfor ikke være styret af klokken eller lektionslængder. Det bør overvejes, om der skal være frikvarterer/pauser? Der skal være en sund balance mellem differentiering og fællesskab i den understøttende undervisning. Alle elever bør have én særligt tilknyttet voksen se beskrivelse ovenfor. Den understøttende undervisning skal forankres lokalt med udgangspunkt i elevgruppen samt de kompetencer og muligheder, der findes i lokalområdet Formålet med den understøttende undervisning er at arbejde med, at eleverne får mere ud af den fagfaglige undervisning herunder på de mere individuelle parametre såsom sociale kompetencer, trivsel, motivation og faglig fordybelse. Elever og elevgrupper er forskellige, og derfor bør den understøttende undervisning planlægges og koordineres lokalt i forhold til at differentiere og understøtte på en meningsgivende måde for eleven og elevgruppen. Side 11 af 35

12 UG: Den åbne skole Anbefalinger Den åbne skole forankres lokalt, men kan motiveres centralt (uddybning) Der etableres dialog og samarbejdsaftaler mellem skolen og idræts- og kulturforeninger og kultur-/musikskoler, frivillige samt erhvervslivet (uddybning) Klar målsætning for samarbejde og tæt opfølgning og kvalitetssikring med udgangspunkt i elevernes læring, trivsel og udvikling (uddybning) Entreprenørskab og innovation gøres til et centralt omdrejningspunkt for fremtidens åbne skole (uddybning) Definition af og MindSet for den åbne skole Alle parter mødes som samarbejdspartnere, der fremmer fælles interesser i den åbne skole. Samarbejde forudsætter en fælles ramme eller et mind set. Følgende er gruppens bud på et sådant: I den åbne skole er der fokus på muligheder på alle niveauer i klassen, i lærernes teams, i skolen som organisation og på det fælles kommunale niveau. Den åbne skole er både et mål, et værktøj til at opnå noget og en værdi, der ligesom inklusion og demokrati må være grundlaget for at lave skole for alle implicerede parter. Den åbne skole virker via dialog mellem alle implicerede parter. Den åbne skole skal ikke kun bæres igennem af skolens ansatte lærere, pædagoger og ledere. Den er alle parters ansvar. For alle tiltag er det vigtigt, at det giver mening for eleverne og de mål, vi arbejder med. Den åbne skole er et værktøj, der bygger bro mellem teori og praksis samt mellem nutid og fremtid. I den åbne skole er der tydelige rammer og klare intentioner, fx skal der være åbenhed for spørgsmål som: Kan/skal der spares personale, når frivillige hjælper til? Den åbne skole skal være en gevinst for alle implicerede. Forslag til handling Afklaringer på kort sigt Retningslinjer for private sponsoraftaler mellem virksomheder og skoler Juridiske og arbejdsmiljømæssige forhold omkring frivillige på skolerne og undervisning udenfor skolen (fx på en virksomhed) Økonomiske spørgsmål om kontingent, fritidspas mv. i forbindelse med tættere samarbejde med idrætsforeninger Side 12 af 35

13 Det anbefales at undersøge og beslutte, hvorledes skolerne kan motiveres og støttes i forhold til implementeringen af et "nyt" mind set/kulturændring for "Den åbne skole". Hvordan sikrer vi os, at skolerne inspireres af hinanden, deler viden og erfaring og motiveres bedst muligt? Det anbefales også at undersøge mulighederne i en bedre udskoling for skolens ældste elever i samarbejde med blandt andre UU, samt at undersøge samarbejde med Ungdomsskolen i forhold til valgfag. Handlinger og videre undersøgelser på den længere bane Formulering af mål for samarbejde med eksterne aktører. Samarbejdet har konkrete formål, som knytter sig til skolens kerneopgave, og som udvikler lokalsamfundet til gavn for alle parter. Disse mål formuleres i fællesskab af alle parter som danner et lærende partnerskab. Lettere adgang til skolen/kommunen for eksterne parter (tydelig indgang, hvem skal jeg kontakte, hurtig og relevant opfølgning). Mulighederne for at udnytte de eksisterende kanaler og organer for samarbejde undersøges (fx repræsentanter fra erhvervslivet og den frivillige verden i skolebestyrelsen). Der foretages en kortlægning af de nuværende samarbejdsfora (lokalråd, erhvervsforeninger, frivilligråd, ældreråd mv.) Skolen i samfundet (matrikelløs skole) Undervisning foregår fx på lokale virksomheder, i foreninger eller andre steder, hvor rammer for læring er til stede. Uddybning af anbefalinger Den åbne skole forankres lokalt, men kan motiveres centralt Inddragelse af erhvervslivet er et mantra i den offentlige sektor herunder også i forbindelse med den nye skolereform. Erhvervslivets har som en konsekvens af finanskrisen svært ved at række ud mod samfundet. Der ligger derfor et arbejde i, at nå hinanden med realistiske aftaler, som giver mening for alle parter. I de enkelte skoledistrikter udfoldes samarbejdet med erhvervslivet særligt i kraft af inddragelse af forældre i undervisningen bl.a. i form af besøg på arbejdsstedet. I nogle skoledistrikter vil der være basis for en meget stor og bredt funderet forældrebank. I andre vil det være med udgangspunkt i den lokale handelstandsforening eller konkrete lokale virksomheder. Centralt kan den åbne skoles samarbejde motiveres og understøttes blandt andet ved at lægge overordnede spor og aftaler for samarbejdet. Der kan være behov for centrale retningslinjer for fx juridiske forhold ved sponsorater og for inddragelse af frivillige på skolerne mv. Dialog og samarbejdsaftaler De væsentligste aktører kan opdeles i tre overordnede grupper: I) Erhvervsliv II) idræts- og kulturforeninger, musik-/kulturskoler og frivillige samt III) forældre. Side 13 af 35

14 Erhvervslivet Der er mange konstruktive samarbejder og fælles projekter mellem skoler og virksomheder. Det anbefales, at samarbejdet styrkes samtidigt med, at der værnes om de lokale forhold. Et styrket samspil mellem skoler og erhvervsliv stiller krav til: - klare rammer omkring samarbejdet (mål, ressourcer, ansvar, mv.). - faste strukturer omkring samarbejdet er med til at skabe fremdrift og synlighed. Der er samtidig behov for fleksibilitet og dynamik for at opnå den ønskede synergi. Der kan derfor med fordel tænkes i at udnytte de eksisterende organer og at give plads til nye og mere ad hoc prægede former for samarbejde. - juridiske og etiske spørgsmål i samarbejdet kan blive en barriere, som er vanskelig at løfte lokalt. Det anbefales derfor, at der udarbejdes et sæt spilleregler og tip & tricks til et vellykket samarbejde mellem skole og erhvervsliv herunder opsamling og deling af gode erfaringer. Idræts- og kulturforeninger, kultur-/musikskoler samt frivillige Foreningerne, kultur-/musikskoler samt frivillige inviteres tidligt ind i dialogen om mulige samarbejdsflader og fælles mål. Foreningerne kan spille en større rolle i forhold til at motivere børn og unge til fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde og foreningsliv. Frivillige ledere og trænere tænkes i højere grad som kompetente og engagerede undervisere, der i samspil med skolens personale kan højne kvalitet og mangfoldighed i undervisningen. Der er behov for en nærmere analyse af, hvilke ressourcer foreningerne har og ønsker at byde ind med. Hvor meget kan lade sig gøre i frivilligt regi? Og kan der tilkøbes ydelser fra foreningerne? Samarbejdet med foreningerne og frivillige tager afsæt i Silkeborg Kommunens Politik for frivillighed. Der pågår på nuværende tidspunkt allerede et arbejde med at afdække mulighederne i og rammerne for det lovpligtige samarbejde mellem skolerne og kultur-/musikskole, Den Kreative Skole. I forvejen samarbejder Den Kreative Skole med 14 skoler i kommunen. Forældre Forældrene er vigtige (de vigtigste) i børnenes liv og har afgørende betydning for børnenes læring. Forældrene er derfor væsentlige for skolen og for den åbne skole. Forældrenes ressourcer betyder allerede meget for skolerne. Det anbefales, at forældrene involveres endnu mere, og at ressourcerne synliggøres fx ved de sættes i system i en forældreressourcebank. Klar målsætning for samarbejde og tæt opfølgning og kvalitetssikring I de samarbejdsrelationer, der skabes i tilknytning til den åbne skole, skal der sikres, at der er en klar målsætning for samarbejdet. Der skal også være aftaler om, hvordan der løbende evalueres på samarbejdet og sker opfyldelse af målene. Skolen har ansvaret for, at samarbejdsrelationer er sikret en vis kvalitet, således at samarbejdet omkring den åbne skole lever op til målene for skolens dannelse og uddannelse af eleverne. Målsætning og kvalitetssikring skal først og fremmest ske med udgangspunkt i elevernes læring, trivsel og udvikling. Entreprenørskab og innovation Der er stort potentiale i at slippe kreativiteten løs. Evnen til at tænke nyt og omsætte ideer til handling er efterspurgte kompetencer overalt i verden. Det anbefales, at entreprenørskab Side 14 af 35

15 gøres til et centralt omdrejningspunkt for den åbne skole. Det forventes, at forskellige aktører kan samles omkring dette tema skabe nye muligheder. At facilitere nytænkning og kreativitet er en selvstændig profession. Der er elementer af både læring og ledelse i en innovationsproces. Det anbefales, at elevernes og personalets kompetencer styrkes på dette felt. Dette kan ske i samspil med erhvervslivet. Der er behov for mere viden om, hvordan der i dag arbejdes med entreprenørskab i folkeskolen, og hvilke gode eksempler der kan udbredes. Seminarerne spiller en vigtig rolle i forhold til at løfte kompetenceniveauet på dette felt og kan derfor med fordel tænkes aktivt ind. Side 15 af 35

16 UG: Den sammenhængende skoledag Anbefalinger Bevar et fritidstilbud med pædagogisk indhold (uddybning) Gentænkning af ledelsesstruktur er nødvendig for at sikre en sammenhængende dag (uddybning) Forældrebetalingen bør sættes efter, at ingen melder sig ud pga. den (uddybning) Forslag til handling Afklaringer på kort sigt Gruppen har ikke drøftet de økonomiske rammer i udtalt grad, men den anbefaler, at der træffes beslutning om forældrebetalingen, og der laves overslag på den forventede dækningsgrad. De økonomiske rammer har direkte betydning for, hvad der kan lade sig gøre i fritidsdelen, og hvilke stillinger, der kan bibeholdes. Det har ligeledes betydning, hvordan skolerne påtænker at varetage den understøttende undervisning herunder også lektielæsningen. Handlinger og videre undersøgelser på den længere bane Gruppen anbefaler, at man finder de gode eksempler på andre måder at organisere sig på og på nye sammenhænge rundt omkring på skolerne til inspiration for andre. Noget af det gruppen har udtrykt er, at det er svært at tænke ud over de strukturer, som allerede eksisterer på skolerne. Det kunne være eksempler på, hvordan dagen kan struktureres anderledes, holddeling, det gode lærer- og pædagogarbejde, starten på dagen, mm. Ledelsen har en særlig rolle i at få samarbejdet til at fungere bl.a. via egne værdier og måder at samarbejde på. Der bør overvejes, hvordan ledelsen kan støttes i at varetage denne ledelsesopgave og samtidig blive udfordret på egne vaner og organisering. Uddybning af anbefalinger Gruppens første møde foregik som en åben og bred debat, der viste, at gruppens fokusområde skulle snævres lidt ind i forhold til at tale mere præcist om fritidstilbud. De sidste to møder har i særlig grad handlet om fordelene ved fritidstilbuddet og de udfordringer, som ligger i, at skoledagen bliver længere og elevernes tid i fritidsdelen bliver kortere. Gruppen er overordnet enige om, at fritidsdelen er en vigtig del af elevernes sammenhængende dag, der udfordrer på andre måder end undervisningen. Gruppen har udtrykt bekymring for, om fritidsdelen kan blive så lille, at de helt centrale pædagogiske mål ikke kan lade sig gøre. Ligesom der er udtrykt bekymring for, at økonomien via vandtætte skotter ikke kan give det ønskede fleksible personale flow. Side 16 af 35

17 Bevar et fritidstilbud med pædagogisk indhold Af hensyn til den forebyggende indsats anbefales det meget kraftigt, at fritidsdelens nuværende kerneydelse bevares gennem ansættelse af fagprofessionelle. Det er altafgørende for socialt udsatte børn og unge, at de har mulighed for spejle sig i andre børnegrupper og blive guidet af professionelle voksne. Det anbefales, at Fritidsdelen fortsat har et solidt pædagogisk indhold, idet den udfordrer eleverne på andre arenaer og giver eleven mulighed for andre voksenrelationer. Fritidsdelen er en del af en sammenhængende dag fra , hvor de forskellige fagligheder udfordrer og inspirerer eleverne både på det personlig, faglige og sociale plan. En sammenhængende dag sikres gennem et tæt lærer-pædagogsamarbejde, der skal tænke helhed i barnet liv. Forskellen mellem lærere og pædagoger skal forblive og den styrke skal udnyttes. Målene og værdierne for fritidstilbuddet bør være mere synlig i skolens interne samarbejde. Gentænkning af ledelsesstruktur er nødvendig for at sikre en sammenhængende dag Skolens ledelse bør afspejle faggruppernes kompetencer, således der både er fagligt og pædagogisk fokus i ledelsen. Et samlet ledelsesteam bestående af lærer- og pædagogfagligheder skal være med til at beskrive indhold og mål for skolen for at sikre det lokale præg og styrke forskelligheden. Det anbefales, at organiseringen af den sammenhængende dag i tidsrummet fra gentænkes, så fx arbejdstider, samarbejder mellem afdelinger, holddeling, individuel tid til eleverne, mm. udfordres. Ledelsen skal sikre, at faggrupperne kan mødes. Dialog fremmer kendskab til hinanden og til hinandens faglige styrker. Samtidig fordrer den større sammenhæng mere koordination mellem de faglige medarbejdere. Fleksibilitet i skole- og fritidsdel kan benyttes til at differentiere i forhold til den enkelte elev. Den største øvelse er, at de voksne skal tænke ud af den vanlige struktur. Forældrebetalingen bør sættes efter, at ingen melder sig ud pga. den Gruppen anbefaler, at prisen på forældrebetalingen overvejes nøje. Udfordringen er, at forældre vil fravælge fritidsdelen, hvis prisen er for høj, hvilket kan have sociale konsekvenser for eleven men også konsekvenser for fritidsdelen, der ikke kan tilbyde samme pædagogiske tilbud. På den anden side vil en for lav pris ligeledes give fritidsdelen færre penge at drive fritidsdel med. Hvad er det rette prisleje? Og hvordan synliggøres det bedre, hvad forældrene får for pengene? Side 17 af 35

18 Bilag 1: Beskrivelse af undersøgelsesgrupperne Der nedsættes i forbindelse med implementering af Folkeskolereformen en række undersøgelsesgrupper. Her inviteres udvalgte skoleledere, medarbejdere m.fl. ind i afdækningen af muligheder og udfordringer i arbejdet med at etablere en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning. Undersøgelsesgruppernes afdækning skal dermed kvalificere såvel det politiske som det administrative niveaus grundlag for at træffe beslutninger. De erklærede mål i forligsteksten er, at: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er disse mål, undersøgelsesgruppens afdækning af muligheder og udfordringer skal holdes op mod. Ud over dette sker undersøgelsesarbejdet med afsæt i: Folkeskoleloven Folkeskolereformen Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Lærings- og Trivselspolitik 2021 MindSet for inklusion Temaerne skal belyses ud fra såvel en pædagogisk som en administrativ vinkel. De refleksionsspørgsmål, der er oplistet under beskrivelser af de enkelte undersøgelsesgrupper er ikke en udtømmende liste over de temaer og spørgsmål, vi vil beskæftige os med. Vi vil i projektgruppen derimod gerne invitere til, at alle deltagere medbringer et refleksionsspørgsmål/tema eller flere ind i gruppen, således at processen favner jeres erfaringer, undringer, idéer, mm. Det professionelle samarbejde Samarbejdet mellem skolens mange professionelle fagfolk danner et vigtigt grundlag for arbejdet med og omkring eleverne. Det være sig samarbejdet mellem de interne fagprofessionelle på skolen såsom lærere og pædagoger, men også skolens eksterne professionelle samarbejdspartnere, blandt andre PPR-medarbejdere, socialrådgivere, sundhedsplejersker, SSP, etc. At koordinere samarbejdet og få de forskellige faggruppers kompetence bedst i spil forudsætter bl.a. respekt for de forskellige fagligheder og udvikling af samarbejdsprocedurer. Det professionelle samarbejde kan omhandle undervisning af eleverne, elevernes læring, men i lige så høj grad elevernes sociale trivsel og udvikling. I denne undersøgelsesgruppe skal vi derfor sammen undersøge mulighederne for at udvikle det professionelle samarbejde mellem skolens mange professionelle aktører. Vi vil bl.a. komme ind på emner og spørgsmål som: Professionsforståelser Hvilke kompetencer har vi allerede? Hvilke kompetencer mangler vi for at understøtte opfyldelse af målene? Faglighed som styrke og som udfordring Side 18 af 35

19 Roller og forventninger i samarbejdet Hvilke opgaver kan/bør varetages af fagprofessionelle? Hvilke opgaver af andre? Barnet i fokus hvordan gør vi det, der er bedst for barnet (og familien)? Forestil jer det bedst mulige forløb for en elev gennem folkeskolen hvordan har de forskellige professioner bidraget til, at barnet har fået en god skolegang? Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i det, som vi ude på skolerne allerede har gode erfaringer med, men vi skal også sammen udforske nye uanede muligheder for at videreudvikle det professionelle samarbejde. Gruppens medlemmer bedes medbringe et eller flere refleksionsspørgsmål. Læringsledelse Med Folkeskolereformen lægges der op til fokus på udvikling af undervisning. Blandt initiativerne nævnes præcisering og forenkling af Fælles Mål, læringsmål, kanonlister, målstyret undervisning. Alt dette fordrer en klar styring og ledelse af læringsaktiviteter og læringsprocesser. Ledelse på flere niveauer. Ledelse af elevernes faglige og personlige udvikling, ledelse af lærernes og pædagogernes planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter, ledelse af en skole der bliver målt på elevernes faglige resultater og trivsel og hvor elever og forældre skal være aktive medspillere. I denne undersøgelsesgruppe skal vi sammen afdække mulighederne for at understøtte en udvikling mod en mere målstyret og evaluerende tilgang til læring og udvikling i skolen. Denne undersøgelse vil bl.a. berøre emner og spørgsmål som: Det gode læringsmiljø Hvilke læringsmål kan vi opstille for elevernes faglige og personlige udvikling? Hvilke muligheder er der for at inddrage målbevidsthed og evaluering i læringssituationer? Hvad kan understøtte, at læringsmål i højere grad anvendes? Differentiering af læringsmål Hvordan retænker vi undervisning? (metodik og didaktik) Den professionelle som læringsleder Hvordan understøtter vi skolerne i at arbejde med målstyret læring? Hvordan understøtter vi alle elever i at blive endnu dygtigere? Særligt fokus på elever i/med vanskeligheder Hvordan udvikler vi en målstyret evalueringskultur på alle niveauer? (Kommunalt, skole, elev, mm.) Hvilke redskaber skal udvikles for at understøtte målstyring og evaluering? Ledelse af læring, undervisning, klasse Hvordan involveres eleven og forældrene? Mulighederne ved IT og virtuelle redskaber Undersøgelsen vil være inspireret af gode erfaringer på området, men skal samtidig udforske nye idéer, tiltag, initiativer, der understøtter, hvad vi i Silkeborg forstår som gode rammer for læring, trivsel og udvikling. Gruppens medlemmer bedes medbringe et eller flere refleksionsspørgsmål. Side 19 af 35

20 Understøttende undervisning Med Folkeskolereformen indføres understøttende undervisning. Understøttende undervisning er beskrevet som aktivitetstimer, lektiehjælp, faglig fordybelse og timeløse fag. Det er en af grundstenene i at lave en længere og mere varieret skoledag for eleverne. Ambitions- og forventningsniveauet til netop dette nye element er højt. Hvilke muligheder kan vi i Silkeborg Kommune få øje på i den supplerende undervisning, der udfordrer eleverne og understøtter undervisningen samtidigt med, at det giver det frirum til eleverne, som der er behov for ved en længere skoledag? Undersøgelsen vil bl.a. omfatte belysning af følgende temaer og spørgsmål: Hvordan forstår vi understøttende undervisning? Hvorfor er variationen vigtig? Hvem kan varetage den understøttende undervisning? Hvordan kan vi inspirere hinanden? Differentieret understøttende undervisning Undersøgelsen vil være inspireret af erfaringer og successer i Silkeborg Kommune og udenfor vores kommune. Samtidig vi vil også sætte rammen for at nye idéer, initiativer fødes. Gruppens medlemmer bedes medbringe et eller flere refleksionsspørgsmål. Den åbne skole Med Folkeskolereformen lægges der op til krav om, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Det indebærer bl.a. større grad af inddragelse af idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Men der er også muligheder for at skolen i højere grad samarbejder med frivillige og erhvervslivet. Herudover er der ønske om styrket forældresamarbejde og elevinddragelse. Denne undersøgelsesgruppe vil blandt andet afdække følgende temaer og spørgsmål: Hvad kendetegner en åben skole? En åben skole i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen hvordan ser det ud? Hvilke aktører/interessenter kan vi forestille os, der kan bidrage til at understøtte udviklingen af en mere åben skole? Hvordan bringes de bedst i spil? Hvordan skabes en fortælling om skolen som et samlingssted for ressourcer i lokalsamfundet? Hvordan leder man en skole, som også består af løsere tilknyttede (frivillige) ressourcer? Hvordan kan en mere åben skole understøtte intentionen om en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer? Samarbejde mellem skolen og andre udbydere af undervisning, fx ungdomsskolen Innovation og entreprenørskab; hvad forstår vi ved innovation og entreprenørskab? Eleven som entreprenør Lederen, læreren, pædagogen som facilitator og entreprenør Undersøgelsen vil være inspireret af erfaringer og successer i Silkeborg Kommune og andre udenfor kommunen men vi vil også sætte rammen for at understøtte produktionen af nye idéer, initiativer, mm. Gruppens medlemmer bedes medbringe et eller flere refleksionsspørgsmål. Side 20 af 35

21 Den sammenhængende skoledag Med den nye reform bliver skoledagen længere. Det har betydning for, hvordan vi indretter rammerne for og indholdet i SFO og klub. Men det kunne også give anledning til at undersøge arbejdsdagen for lærere og pædagoger. Hvilke muligheder giver reformen for at indrette et meningsgivende SFO og Klubtilbud i en sammenhængende skoledag både for eleverne og for lærere og pædagoger? I denne gruppe skal lægges der op til, at vi afdækker følgende: Hvilke forestillinger har vi om en sammenhængende skoledag? Sammenhængende skoledag for elever, lærere, pædagoger.. Betydningen og konsekvensen af en længere skoledag Varierede skoledage varierede og differentierede læringsformer - hvordan? I gruppen skal vi lade os inspirere af de gode erfaringer og successer, der allerede findes omkring os i og udenfor Silkeborg Kommune, men i lige så høj grad sammen undre, gå på opdagelse og sammenskabe nye idéer og initiativer. Gruppens deltagere bedes medbringe et eller flere refleksionsspørgsmål. Side 21 af 35

22 Bilag 2: Deltagerlisten De fem undersøgelsesgrupper er nedsat med følgende deltagere: Det professionelle samarbejde Formand: Keld Vestergaard Mødedatoer: 11. september kl Cecilie Lassen, Lærer, Ans Skole Charlotte Vindeløv, Familierådgiver, Familiesektionen 17. september kl Dorte Holsting, Psykolog, PPR 9. oktober kl Janne Mylin, Skoleleder, Frisholm Skole Karen-Lise Høgild, Lærer, Hvinningdalskolen Kirsten Kejlberg, Pædagog, Kjellerup Skole Rikke Kjeldgaard Jakobsen, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Sanne Begtrup-Hansen, Fritidsleder, Funder Skole Susan Hove, UU-vejleder, UU Silkeborg Susanne Domino, Pædagog, Bryrup Skole Tove Brøbech, Afdelingsleder, Buskelundskolen Læringsledelse Formand: Keld Vestergaard, Bibi Holm, Pædagogisk leder, Thorning Skole Birgitte Gjengedal, Lærer, Vestre Skole Bodil Borg Høj, Underviser, Silkeborg Seminarium Gorm Sæderup, Skoleleder, Buskelundskolen Helle Knappe, Børnehaveklasselærer, Hvinningdalskolen Henrik Bendixen, AKT-konsulent, PPR Karsten Østergaard Kirkfeldt, Lærer, Dybkærskolen Mogens Dam, Skoleleder, Gjessø Skole Susie H. Berg, Fritidsleder, Bryrup Skole Sven Noer, Lærer, Sølystskolen Mødedatoer: 12. september kl september kl oktober kl Understøttende undervisning Formand: Mikael Hyldgaard Svendsen Mødedatoer: 12. september kl september kl oktober kl Camilla Stenhaug, Leder af FrivilligCenter Silkeborg Dorte Neis, Afdelingsleder, Silkeborg Ungdomsskole Gitte Bejder, Fritidsleder, Langsøskolen Hedvig Nielsen, UU-vejleder, UU Silkeborg Joan Hellqvist Madsen, Leder af Kompetencecentret Integration Kirsten Johnson, Konsulent for børn med generelle læringsvanskeligheder, PPR Lea Knudsen, Pædagog, Kjellerup Skole Nanna Tolborg, Viceleder, Voel Skole Nina Liltorp, Lærer, Sorring Skole Trine Falck Steen, Lærer, Bryrup Skole Vibeke Vibe Jespersen, Pædagog, Vestre Skole Side 22 af 35

23 Den åbne skole Formand: Keld Vestergaard Agnete Ramhøj, pædagog, Buskelundskolen Connie Mikkelsen, Lærer, Sølystskolen Erling Kyvsgaard, Leder af Den Kreative Skole Helle Dourte, Pædagog, Sejs Skole Jonna Wigh, Lærer, Thorning Skole Kristian Toft, Skoleleder, Vestre Skole Lars Buchholt Kristensen, Skoleleder, Silkeborg Ungdomsskole Morten Barasinski, Lærer, Virklund Skole Torben Vilsgaard, Erhvervsdirektør, ErhvervSilkeborg Tove Jensen, Garantiskolen (Handelsskolen) Den sammenhængende skoledag Formand: Mikael Hyldgaard Svendsen Anne Mette Kjærulff Rasmussen, Fritidsleder, Gjern Skole Caja Malling Beck, Klubpædagog, Dybkærskolen Helle Husted Tanggård, Pædagog, Gjern Skole Inge Kruhøffer, Skolekonsulent, Pædagogisk sektion Jonathan Holten, Elev, Vestre Skole Kjeld Kromann, Skoleleder, Langsøskolen Mette Maarbjerg Eg, Pædagog, Skægkærskolen Michael Kjær Skibsted, Pædagog, Ans Skoles afdeling i Nørskovlund Peter Green, Fritidsleder, Skægkærskolen Poul Erik Andersen, Lærer, Vestre Skole Simon Rytter, Elev, Balleskolen Susanne Clausen, Lærer, Balleskolen Susanne Mortensen, Fritidsleder, Buskelundskolen Thorkild Skovbo, Skoleleder, Vinderslev Skole Mødedatoer: 18. september kl september kl oktober kl Mødedatoer: 11. september kl september kl oktober kl Side 23 af 35

24 Bilag 3: Biestas model Læringsledelse Side 24 af 35