Sammenfattende rapport

Transkript

1 September Sammenfattende rapport Brugerundersøgelser i Familie og Rådgivning september Udviklingssekretariatet September Limoha/Lomian/Dobjje

2 September Indholdsfortegnelse INDLEDNING BAGGRUND OG METODE RESULTATER AF UNDERSØGELSER AF TILFREDSHED MED SAGSBEHANDLINGEN. SAGSBEHANDLINGEN. SAGSBEHANDLEREN RESULTATER AF UNDERSØGELSER AF TILFREDSHED MED TILBUDDENE. OVERORDNET TILFREDSHED MED TILBUDDENE. BAKKESKOLEN. SOFIESKOLEN. BROHUSET. PILEGÅRDEN. FAMILIESKOLEN SPØRGESKEMAET:

3 September Indledning Denne rapport samler resultaterne fra brugerundersøgelser af kvaliteten af sagsbehandlingen og udvalgte tilbud i Familie og Rådgivning i Gladsaxe Kommune. De udvalgte tilbud er Bakkeskolen, Brohuset, Familieskolen, Pilegården og Sofieskolen. Undersøgelserne er foretaget i maj og juni. Undersøgelserne er gennemført af henholdsvis Udviklingssekretariatet i Gladsaxe Kommune og analysefirmaet Capacent Epinion. Der er gennemført kvalitative og kvantitative undersøgelser af både sagsbehandlingen og tilbuddene. I denne sammenfattende rapport afrapporteres de overordnede undersøgelsesresultater samlet. For en mere nuanceret rapportering af de kvalitative undersøgelser henvises til to delrapporter: Kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlingen i Familie og Rådgivning, juni udarbejdet af Capacent Epinion, og Brugernes tilfredshed med kvaliteten i tilbuddene, september udarbejdet af Udviklingssekretariatet. I afsnit gennemgås baggrunden for undersøgelserne og undersøgelsesmetoderne. I afsnit præsenteres de overordnede resultater og konklusioner. Afsnit indeholder resultaterne af undersøgelser vedr. sagsbehandlingen, mens afsnit indeholder resultaterne af undersøgelser vedr. tilbuddene. Baggrund og metode Det fremgår af Kommunestrategien -, at der inden for Familie og Rådgivnings område skal gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med kvaliteten af: Sagsbehandlingen i Familie og Rådgivning og Gladsaxe Kommunes egne tilbud inden for området Brugernes oplevelse af kvaliteten af de to områder er afdækket gennem følgende undersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Gladsaxe Kommune blandt brugere, der er tilknyttet et af kommunes egne tilbud og/eller har fået deres sag behandlet i Familie & Rådgivning. Der er spurgt til oplevelsen af kvaliteten af tilbuddet, dette gælder også for brugere bosiddende i andre kommuner. I det tilfælde at brugere er bosiddende i Gladsaxe Kommune og derfor har fået deres sag behandlet her, er de endvidere blevet spurgt til deres oplevelse af sagsbehandlingen. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af konsulenter fra Udviklingssekretariatet.

4 September En interviewundersøgelse blandt brugere om sagsbehandlingen i Familie og Rådgivning, og tre gruppeinterviews med sagsbehandlere fra Familie og Rådgivning. Denne del af undersøgelsen er foretaget af Capacent Epinion. Gruppeinterviews med brugere i udvalgte tilbud i Familie og Rådgivning i Gladsaxe Kommune. Konsulenter fra Udviklingssekretariatet har udført rekruttering af brugere og modereret gruppeinterviews. Brugertilfredsheden afdækkes således både gennem en spørgeskemaundersøgelse og gennem interviews. Metodeovervejelser Gennem spørgeskemaundersøgelsen er det muligt at afdække en større brugergruppes tilfredshed. Resultaterne af undersøgelsen siger noget om den overordnede oplevede tilfredshed med de tilbud, som brugerne er tilknyttet, og om den sagsbehandling de har gennemgået. Den kvalitative undersøgelse bidrager med en dybere forståelse for brugernes oplevede tilfredshed. Brugerne har igennem interviewene fået mulighed for at uddybe baggrunden for deres holdninger til henholdsvis sagsbehandling og tilbud. Samlet giver de to analyseformer et udgangspunkt for, at både Familie og Rådgivning samt tilbuddene kan udvikle kvaliteten af deres arbejde. I undersøgelsen af brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen i Familie og Rådgivning blev brugere udvalgt til deltagelse i individuelle interviews med Capacent Epinion. Det blev besluttet at benytte ekstern konsulentbistand, idet der særligt på sagsbehandlingsområdet ville være brug for, at brugerne kunne uddybe deres anonyme svar. Blandt andet fordi der spørges til brugernes tilfredshed med selve sagsbehandlingen og ikke tilfredshed med resultatet af sagsbehandlingen. I de tilbud er der foretaget et gruppeinterview med - brugere af hvert tilbud. Interviewene bidrager til en dybere forståelse af den kvantitative undersøgelses resultater samtidig med, at undersøgelsesresultaterne giver institutionerne et nuanceret materiale, de kan arbejde med fremadrettet i udviklingen af tilbuddet. Metode - spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af tilbuddene i henholdsvis Bakkeskolen, Brohuset, Familieskolen, Pilegården og Sofieskolen. Brugerne er forældre, der har børn i tilbuddene, i tilfælde af at barnet er over år er vedkommende blevet spurgt selvstændigt. I spørgeskemaet er der også spurgt til tilfredsheden med resultatet af sagsbehandlingen. Det er gjort med den hensigt at se, om det var muligt at måle en evt. sammenhæng mellem samlet tilfredshed med sagsbehandlingen og resultatet af sagsbehandlingen.

5 September Spørgeskemaet er sendt ud til i alt respondenter på baggrund af Familie og Rådgivningens lister over aktive sager i de af kommunens tilbud. Skemaet er således sendt ud til samtlige personer, som er tilknyttet et af Familie og Rådgivningens tilbud. Brugerne har modtaget et brev med information om undersøgelsen og et link til elektronisk besvarelse af spørgeskemaet. De brugere som ikke svarede via det elektroniske spørgeskema, fik efterfølgende tilsendt et brev med en frankeret svarkuvert og en papirkopi af spørgeskemaet, som de kunne udfylde og returnere til Udviklingssekretariatet. Brugerne fik også tilbudt at svare telefonisk til Udviklingssekretariatet. Der er i alt opnået besvarelser, hvilket giver en svarprocent på,. Heraf er der respondent, som kun har gennemført dele af undersøgelsen. Samlet set er en tilfredshedstilkendegivelse fra over personer brugbar det er personer nok til, at undersøgelsen kan anskues som repræsentativ. Spørgeskemaresultatet er imidlertid mindre repræsentativt, når besvarelserne inddeles på undergrupper, når det gælder tilbuddene. Antallet af svar varierer fra personer til, og det er ikke nok til, at de er repræsentative for den samlede brugergruppe i tilbuddene. Alligevel er der i de fleste tilfælde overensstemmelse mellem spørgeskematendenserne og tilkendegivelserne i interviewene. Spørgeskemabesvarelserne er inddraget i rapporterne som perspektivering på de kvalitative undersøgelser. Spørgsmål omhandlende sammenhæng og sagsbehandling i Gladsaxe Kommune, Familie og Rådgivning er kun blevet stillet til de brugere, som har fået deres sag behandlet i Familie og Rådgivning. Det vil sige, at brugere i de tidligere amtslige tilbud (Sofieskolen og Bakkegården), som Familie og Rådgivningen i Gladsaxe Kommune ikke har visiteret, kun er blevet spurgt til deres tilfredshed med det enkelte tilbud og ikke til sagsbehandlingen. Spørgsmål til sagsbehandlingen ud af brugere er blevet spurgt til Familie og Rådgivnings sagsbehandling. af de relevante respondenter har svaret på disse spørgsmål - en svarprocent på, % for sagsbehandlingen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fremlægges i denne sammenfattende rapport, hvor opgørelserne i et vist omfang sammenholdes med resultaterne fra de to kvalitative undersøgelser. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag til nærværende rapport. Metode - gruppeinterviews med brugere af kommunens egne tilbud Deltagerne i gruppeinterviewene er tilfældigt udvalgt af Udviklingssekretariatet på baggrund af lister over brugerne af tilbuddet. Tilfældigt udtrukne brugere blev kontaktet telefonisk, indtil der var tilsagn om deltagelse fra - forældre. I nogle tilbud har Udviklingssekretariatet sikret deltagelse af brugere i forskellige afdelinger af tilbuddet.

6 September Familieskolen er en undtagelse fra den beskrevne rekrutteringsmetode, idet aktuelle brugere fra familiekursus og familieskole deltog i gruppeinterviewet. En anden undtagelse er, at Pilegårdens gruppeinterview blev suppleret med fem telefoninterviews, idet der var mandefald på dagen, og kun tre mødte frem til gruppeinterviewet. Gruppeinterviewene er blevet afholdt på institutionerne. Ud over de inviterede forældre har to medarbejdere fra Gladsaxe Kommunes Udviklingssekretariat deltaget som interviewer og referent. Alle interviews er blevet optaget alene med henblik på at sikre højst mulig kvalitet i interviewreferaterne, således at brugerne eksempelvis kan citeres korrekt. Lydoptagelserne er kun tilgængelige for én medarbejder i Udviklingssekretariatet. Interviewdeltagerne er anonyme i rapporten. Gruppeinterviewene er struktureret omkring de samme temaer og forhold som spørgeskemaet. Lederne af tilbuddene har haft interviewguiden til gennemsyn og har bidraget med forslag til uddybende spørgsmål. Et eksempel kan være forslag om at spørge til bestemte typer af personale, lokaler, faciliteter og ordninger mm. På den måde har bidragene fra tilbuddene kvalificeret interviewene. Metode - personlige interviews og gruppeinterviews vedr. sagsbehandlingen Denne del af undersøgelsen er gennemført af analysefirmaet Capacent Epinion. Capacent Epinion har gennemført fem interviews med i alt personer indenfor hvert af de tre sagsområder: Special/ handicapgruppen Psykosociale/anbringelsessager Forebyggende sager. Capacent Epinion har udvalgt deres informanter fra lister som Familie og Rådgivning har udarbejdet. Gladsaxe Kommune er ikke bekendt med, hvilke brugere der har deltaget i disse interviews. Der er gennemført tre gruppeinterview med sagsbehandlere, hvor hvert område har været repræsenteret af to eller tre sagsbehandlere. De interviewede er udvalgt af Familie og Rådgivning. Formålet med inddragelsen af sagsbehandlerne er ikke at få sagsbehandlernes reaktioner på brugerdelen af undersøgelsen eller forklaringer på, hvorfor brugerne oplever sagsbehandlingen, som de gør. Det er snarere formålet at få belyst begge sider af sagsbehandlingen. Undersøgelsesresultaterne er beskrevet indgående i delrapporten: Kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlingen i Familie og Rådgivning Capacent Epinion, juni.

7 September Resultater af undersøgelser af tilfredshed med sagsbehandlingen Brugere i tilbuddene, som har fået deres sag behandlet i Familie og Rådgivning, er blevet spurgt til deres tilfredshed med sagsbehandlingen i et spørgeskema. Derudover har Capacent Epinion foretaget enkeltinterview med borgere, der har fået behandlet deres sag i Familie og Rådgivning. Nedenfor fremlægges resultaterne fra den kvantitative og kvalitative undersøgelser af tilfredsheden med sagsbehandlingen. Det skal bemærkes, at det ikke er to identiske grupper, der har deltaget i de to forskellige undersøgelser. De brugere, der har svaret via spørgeskemaet, er alle tilknyttet et af Familie og Rådgivnings tilbud, mens de brugere, som er blevet interviewet, ikke nødvendigvis har været tilknyttet et tilbud, men har fået deres sag behandlet af Familie og Rådgivningen indenfor det sidste år. Det kan fx betyde, at deres sagsbehandling medførte, at de ikke blev visiteret til et tilbud. Overordnet tilfredshed med sagsbehandlingen Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du alt i alt med Gladsaxe Kommunes sagsbehandling af din sag? tilfreds eller Meget Spørgsmålet er besvaret af personer heraf er de tilfredse eller meget tilfredse med sagsbehandlingen, mens det samme antal er e eller meget e med sagsbehandlingen. brugere ved ikke og har undladt at svare. En overordnet brugertilfredshed med sagsbehandlingen på ca. % er ikke tilfredsstillende. Spørgsmålet er, om det er realistisk, at løfte den generelle tilfredshed med Familie og Rådgivnings sagsbehandling til niveauer, man kender fra andre brugerundersøgelser eksempelvis på ældreområdet og daginstitutionsområdet. I de næste to afsnit uddybes tilfredsheden med sagsbehandlingen med yderligere resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Tallene suppleres med de betragtninger, der er resultatet af interviewene af borgere redegjort for i Capacent Epinions rapport.

8 September. Sagsbehandlingen Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med resultatet af din sagsbehandling? Hvor tilfreds er du med det tilbud som du / dit barn er blevet tildelt? Hvor tilfreds er du med din indflydelse på tildelingen af det specifikke tilbud? Hvor tilfreds er du med den tid det tog at behandle din sag? Hvor tilfreds er du med den tid det tog fra du fik et tilbud til du / dit barn startede der? tilfreds eller Meget Det bemærkes, at kun i det første og overordnede spørgsmål til tilfredsheden med sagsbehandlingen (figur.), har brugerne en forholdsvis lav tilfredshed. Når der efterfølgende er spurgt ind til de enkelte dele af sagsbehandlingen, så som resultatet, brugerens indflydelse på resultatet og det tildelte tilbud, er tilfredsheden højere (figur.) Mens næsten halvdelen af de adspurgte brugere har angivet, at de er tilfredse med resultatet af deres sagsbehandling, er mere end % af brugerne tilfredse med det tilbud, de har fået. Den høje tilfredshed med tilbuddene, som er kommet frem i interviewene med brugerne understøtter dette. Det redegøres der nærmere for i Afsnit, og uddybende i rapporten Brugernes tilfredshed med kvaliteten i tilbuddene. Ved at sammenligne besvarelserne af spørgsmålene hvor tilfreds er du med dit tilbud og hvor tilfreds er du med din indflydelse på tildelingen af tilbuddet, er der et muligt sammenfald mellem brugernes grad af tilfredshed. De brugere, som er tilfredse med deres indflydelse på tildelingen af tilbuddet, har også en tendens til at være mere tilfredse med selve tilbuddet, end de brugere der oplever hed med tildelingen af tilbud. Skift i sagsbehandler Ifølge Capacent Epinions rappport har mange brugere oplevet flere skift af sagsbehandler, hvilket er en af årsagerne til, at flere brugere ikke er tilfredse med deres sagsbehandling. Rapporten vidner om, at der er en vis grad af forståelse for, at et sagsbehandlerskift er nødvendigt. Brugerne efterlyser dog information om skiftet. Samtidig efterspørger brugerne, at den nye sagsbehandler er bedre orienteret i sagen, så oplevelsen af at skulle starte forfra mindskes. Herudover fremgår det af rapporten om sagsbehandlingen, at flere brugere ønsker at være i tættere dialog med deres sagsbehandler enten i form af hyppigere mødefrekvens, eller ved at de modtager anden information fra deres sagsbehandler om nyt i deres sagsbehandling.

9 September Af figur. fremgår det, at ud af brugere er e eller meget e med den tid, det har taget at få behandlet deres sag. Capacent Epinions interviews med borgerne viser imidlertid, at brugernes oplevelse af tidsforløbet i høj grad afhænger af den information, de får fra deres sagsbehandler.. Sagsbehandleren Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med din sagsbehandlers opfølgning på jeres aftaler? Hvor tilfreds er du med din sagsbehandlers respekt for dig? Hvor tilfreds er du med dine møder med din sagsbehandler? Hvor tilfreds er du med hvor ofte du har været i kontakt med din sagsbehandler? tilfreds eller Meget Både resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviews med brugerne viser, at brugerne generelt oplever mødet med den enkelte sagsbehandler meget positivt. Hele brugere ud af er tilfredse eller meget tilfredse med deres sagsbehandlers opfølgning på de aftaler, der indgås på møderne. ud af respondenter angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med både deres sagsbehandlers respekt for dem og med deres møder med sagsbehandleren. Det kan tyde på, at når brugerne skal vurdere, hvor tilfredse de alt i alt er med Gladsaxe Kommunes sagsbehandling af deres sag, så er det i mindre grad mødet med sagsbehandleren, der medfører hed. Det kan tyde på, at det er rammerne for sagsbehandlingen, såsom skift af sagsbehandler, og at sagsbehandlingen tager lang tid, der er kilder til hed. I Capacent Epinions rapport fremgår det, at den gennemgående opfattelse blandt de interviewede brugere er, at sagsbehandleren ikke har nok beslutningskompetence. Det tyder på, at brugerne ikke har kendskab til de eksisterende rammer for, hvordan sagsbehandlingen forløber, eksempelvis at tildelingen af tilbud sker på sagskonferencer og ikke kan besluttes af den enkelte sagsbehandler i mødet med brugeren.

10 September Resultater af undersøgelser af tilfredshed med tilbuddene Nedenfor resumeres brugernes overordnede tilfredshed med tilbuddene samt tilfredsheden med hvert af de tilbud. For både den overordnede tilfredshed og tilfredsheden med hvert tilbud fremgår resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og en sammenfatning af den kvalitative undersøgelse. For udbydende indblik i brugernes tilfredshed henvises til rapporten Brugernes tilfredshed med kvaliteten i tilbuddene.. Overordnet tilfredshed med tilbuddene Nedenfor ses en oversigt over brugernes samlede tilfredshed med tilbuddene samt en opsamling på tendenser fra den kvalitative del af undersøgelsen. Formålet er at give et overblik over tilbuddene på tværs. Der skal dog tages forbehold for en sådan sammenligning, idet de tilbud er forskellige og derfor svære at sammenligne. Bemærk endvidere at resultaterne er anført i absolutte tal, dvs. at antallet af respondenter varierer mellem tilbuddene. Resultaterne i figur. gælder spørgsmålet Hvor tilfreds er du med det tilbud, som du/dit barn er tilknyttet? Figur. % % % % % % Bakkeskolen Sofieskolen Brohuset Pilegården Familieskolen tilfreds eller Meget På tværs af tilbuddene, er der en tendens til, at brugerne er mindre tilfredse med de fysiske rammer. Brugerne fortæller om pladsmangel eller lokaler, der ikke matcher brugergruppens behov. Brugerne efterspørger eksempelvis faglokaler og bedre udendørs faciliteter. På tværs af tilbuddene er der en tendens til, at brugerne er tilfredse med personalet på institutionerne. Brugerne oplever generelt, at personalet respekterer forældrene og børnene og gør en god indsats for at skabe trivsel og udvikling for børnene og familierne.

11 September I forhold til brugernes oplevelser med sammenhæng i kommunens tilbud, er der blandt brugerne både tilfredsstillende og stillende oplevelser. Nogle brugere oplever en god sammenhæng, hvor f.eks. skolelærere eller pædagoger er involverede og engagerede. Andre oplever ingen sammenhæng og involvering på tværs, hvilket de oplever som begrænsende for barnets/familiens udviklingsmuligheder.. Bakkeskolen Overordnet oplever forældrene, at Bakkeskolen er et tilfredsstillende tilbud. Dette kommer bl.a. til udtryk i forældrenes fortællinger om personalets engagement og indsats med at skabe dialog med forældrene. Forældrene opfatter personalet som åbent og lydhørt, og fremhæver personalets indsats med at finde det enkeltes barns udviklingsmuligheder samt personalets indsats for at skabe sociale relationer mellem børnene. Forældrene efterspørger mere plads på Bakkeskolen og fremhæver negative konsekvenser af, at stedet er bygget til fysisk handicappede, som har helt andre behov end autistbørn. De efterspørger faglokaler til visse skolefag samt flere specialfaglige personaleressourcer som f.eks. talepædagog. Desuden ønskes mere sprogtræning og bedre muligheder for erhvervspraktik. Spørgeskemaresultaterne støtter generelt også forældrenes fortællinger fra den kvalitative del. Spørgeskemaundersøgelsen afspejler gode relationer mellem personale og forældre og en vis grad af hed med fysiske rammer. Figur. på næste side antyder, at forældrene ikke er helt så tilfredse med aktiviteterne og barnets udbytte som med andre forhold. Det bliver ikke drøftet i interviewet men adresseres i kommentarerne i spørgeskemaundersøgelsen. Her skriver to forældre, at de ikke oplever tilstrækkeligt individuelle forløb, og at de oplever en del sygdom hos det faste personale, og at dette påvirker undervisningen.

12 September Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med det tilbud som du/ dit barn er tilknyttet? Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig? Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du med med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? tilfreds eller Meget

13 September. Sofieskolen Overordnet oplever forældrene Sofieskolen som et tilfredsstillende tilbud. Dette kommer bl.a. til udtryk i forældrenes fortællinger om gode udendørsforhold, samt fin kontakt og sparring mellem personale og forældre, psykolog- og sagsbehandlerressource. Forældrene fremhæver også den individuelle pædagogiske indsats, hvor børnene bliver tilstrækkeligt udfordret. Forældrene efterspørger bl.a. plads indenfor, mere og bedre udnyttelse af IT samt flere idræts- og musikaktiviteter. Spørgeskemaresultaterne støtter generelt også forældrenes meldinger fra interviewene. I interviewet blev det dog ikke antydet, hvad der kan skyldes, at forældrene som det fremgår af skemaet herunder har en lavere grad af tilfredshed med aktiviteterne og med barnets udbytte af Sofieskolen. I spørgeskemaet fortæller en forælder dog, at aflysning af undervisning på grund af sygdom er medvirkende til, at forælderen samlet set ikke er så tilfredse med udbyttet. Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med det tilbud som du/ dit barn er tilknyttet? Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig? Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du med med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? tilfreds eller Meget

14 September. Brohuset Fra den kvalitative del af undersøgelsen er det fremtrædende, at brugerne oplever Brohuset som et hyggeligt sted med god atmosfære, dog med pladsmangel og med begrænsede muligheder for at få tid sent på dagen og om aftenen. Personalets engagement kommer ifølge forældrene til udtryk i, at der laves skræddersyede løsninger til familierne, at personalet har god hukommelse og udviser respekt overfor familierne. De interviewede forældre oplever generelt, at det primære udbytte af tilbuddet sker i starten af forløbet. De efterspørger flere redskaber og en udslusningsperiode, så tilbuddet ikke stopper brat. Endelig mener nogle forældre, at Brohusets tilbud ikke er det rette til deres familie. Generelt oplever forældrene, at der er lav grad af sammenhæng mellem forløb i Brohuset og børnenes skole/dagpasning. Forældrene betoner, at den lave grad af sammenhæng også hviler på skolernes skuldre. Derfor peger forældrene på, at Brohuset tilbud bedst er egnet til forløb, der alene foregår i familier, mens det er en større udfordring at få succes med forløb, der kalder på involvering af såvel Brohuset som skole/dagpasning. Forløb på familiecentret kan være meget forskelligartede. For eksempel er nogle forløb kun for forældre, mens andre forløb er for flere/alle familiemedlemmer. Nogle forløb retter sig primært mod børnene/de unge. Det gælder eksempelvis grupper for teenagepiger. Som det fremgår af skemaet herunder har en del svaret ved ikke, og flere svar i interview og spørgeskema antyder, at det for kan hænge sammen med, at spørgeskemaet er blevet besvaret af forældre til børn/unge, der bruger Brohuset uden forældrene. Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med det tilbud som du/ dit barn er tilknyttet? Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig? Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du med med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds tror du, at dine / dit barns lærerer/pædagoger fra lokal skolen er med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen som der er visiteret til? Hvor tilfreds er du med samarbejdsmøderne? Hvor tilfreds er du med den sammenhæng der er i kommunens tilbud? (sammenhæng mellem tilbud/skole og lokal skole, daginstitution, fritidshjem, klub m.m.) tilfreds eller Meget

15 September. Pilegården Forældrene oplever Pilegården som et hyggeligt sted og er også tilfredse med, at familien og den unge møder Pilegårdens personale andre steder, f.eks. i hjemmet, eller ude af huset på cafe eller gåtur i skoven. Forældrene har forskellige oplevelser med personalet. Nogle forældre synes, de har en god dialog med personalet, og de oplever, at personalet respekterer dem og udviser tillid. En forælder oplever, at dialogen med personalet er stillende, og at der er opstået et forhold præget af mistillid mellem personalet og denne forælder. Nogle forældre oplever, at forløbet har haft en positiv betydning for familiens/den unges udvikling, mens andre oplever, at forløbet ikke har medført en positiv udvikling for de unge. Hertil vurderer flere forældre, at tidsrammen de visiteres til er en begrænsning, idet de oplever, at udviklingen sker langsomt. Nogle forældre vurderer, at udviklingen vil fortsætte efter forløbet, og andre forældre efterspørger opfølgende samtaler. En andel af brugerne vurderer, at der er en sammenhæng i indsatsen på Pilegården og skolen, mens andre ikke oplever en sammenhæng. Som det ses af skemaet er det få forældre, der er decideret tilfredse med sammenhæng og samarbejdsmøder. Mange har svaret ved ikke. Pilegården er det tilbud, hvor de interviewede forældre udviser størst variation i graden af tilfredshed, og der findes en tilsvarende spændvidde i svarene i spørgeskemaet, som i alt forældre har udfyldt. Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med det tilbud som du/ dit barn er tilknyttet? Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig? Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du med med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds tror du, at dine / dit barns lærerer/pædagoger fra lokal skolen er med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen som der er visiteret til? Hvor tilfreds er du med samarbejdsmøderne? Hvor tilfreds er du med den sammenhæng der er i kommunens tilbud? (sammenhæng mellem tilbud/skole og lokal skole, daginstitution, fritidshjem, klub m.m.) tilfreds eller Meget

16 September. Familieskolen Overordnet oplever forældrene Familiekursus og Familieskolekursus som gode tilbud. Forældrene oplever medarbejderne som meget rummelige, tilgængelige, nærværende, gode til at skabe en tillid til forældrene og gode til at fokusere på ressourcer. Forældrene fremhæver arbejdet med mål og fokuspunkter som værdifuldt for udviklingen. Forældrene oplever, at Familieskolen har bidraget til at skabe en udvikling for forældre og børn. Det kommer til udtryk i større sikkerhed i forældrerollen og en bedre relation og kommunikation mellem forældre og børn. Flerfamiliemetoden, hvor familierne er i grupper, opleves af alle forældre som en styrke i tilbuddet. Forældrene fremhæver sammenholdet som havende en positiv indvirkning på udviklingen, der sker for selve familien. Især efterspørger forældrene udendørsarealer, som i dag begrænser sig til et mindre stykke asfalt. De ønsker også flere mindre rum indenfor og bedre køkkenforhold. Figur. % % % % % % Hvor tilfreds er du med det tilbud som du/ dit barn er tilknyttet? Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig? Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds er du med med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds tror du, at dine / dit barns lærerer/pædagoger fra lokal skolen er med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen som der er visiteret til? Hvor tilfreds er du med samarbejdsmøderne? Hvor tilfreds er du med den sammenhæng der er i kommunens tilbud? (sammenhæng mellem tilbud/skole og lokal skole, daginstitution, fritidshjem, klub m.m.) tilfreds eller Meget

17 September Spørgeskemaet Spørgsmål til tilbuddet/skolen: Meget Hvor tilfreds er du med det tilbud som du / dit barn er tilknyttet? Spørgsmål til tilbuddets/skolens fysiske rammer: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med tilbuddets/skolens lokaler og fysiske inventar? Hvor tilfreds er du med omgivelserne omkring tilbuddet/skolen? Spørgsmål til personalet i tilbuddet/skolens: Meget Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet på tilbuddet/ i skolen? Flere spørgsmål omkring personalet: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med din kontakt til personalet? Hvor tilfreds er du med den respekt som personalet viser dig? Hvor tilfreds er du med den måde personalet inddrager dig på? Hvor tilfreds er du med den måde som personalet lytter til dig?

18 September Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen? Hvor tilfreds er du med personalets indsats for at skabe trivsel for dig / dit barn? Spørgsmål til aktiviteterne i tilbuddet/skolen: Meget Hvor tilfreds er du med de aktiviteter der er i tilbuddet/skolen? Spørgsmål til udbyttet i tilbuddet/skolen: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen? Hvor tilfreds tror du, at dine / dit barns lærerer/pædagoger fra lokal skolen er med dit / dit barns udbytte af tilbuddet/skolen som der er visiteret til? Har du kommentarer vedrørende kvaliteten af tilbuddet/skolen? Skriv venligst nedenfor: Spørgsmål til samarbejde på tværs af kommunens tilbud: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med samarbejdsmøderne?

19 September Hvor tilfreds er du med den sammenhæng der er i kommunens tilbud? (sammenhæng mellem tilbud/skole og lokal skole, daginstitution, fritidshjem, klub, m.m.) Sæt et kryds i hver række Meget Spørgsmål til Gladsaxe Kommunes sagsbehandling af din sag: Meget Hvor tilfreds er du alt i alt med Gladsaxe Kommunes sagsbehandling af din sag? Flere spørgsmål til din sagsbehandling: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med resultatet af din sagsbehandling? Hvor tilfreds er du med det tilbud som du / dit barn er blevet tildelt? Hvor tilfreds er du med din indflydelse på tildelingen af det specifikke tilbud? Hvor tilfreds er du med din sagsbehandlers opfølgning på jeres aftaler? Hvor tilfreds er du med den tid det tog at behandle din sag? Hvor tilfreds er du med den tid det tog fra du fik et tilbud til du / dit barn startede der?

20 September Spørgsmål til samarbejdet med din sagsbehandler: Sæt et kryds i hver række Meget Hvor tilfreds er du med din sagsbehandlers respekt for dig? Hvor tilfreds er du med dine møder med din sagsbehandler? Hvor tilfreds er du med hvor ofte du har været i kontakt med din sagsbehandler? Har du kommentarer vedrørende sagsbehandlingen af din sag? Skriv venligst nedenfor: