Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Dokumentnr.: side 1

2 Dokumentnr.: side 2

3 Indhold 1. Skolestrategi Demokrati Odder Fælles Elevråd Forældresamarbejde Fællesskaber Inklusion Specialundervisning Fravær Digital mobning Aldersintegration og landsbymodeller Faglighed Planlagte og gennemførte timer Folkeskolens afgangsprøver Evalueringsformer Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne Nytænkning Digitale læringsmiljøer Leadusere Balance Samarbejde Økonomi Elevtal Status fra Gylling Status fra Hou Status fra Hundslund Status fra Parkvejens Skole Status fra Saksild Skole Status fra Skovbakkeskolen Status fra Vestermarkskolen Dokumentnr.: side 3

4 Dokumentnr.: side 4

5 1. Skolestrategi Byrådet vedtog den 4. februar 2012 en skolestrategi. Dele af intentionerne fra Børn- og ungepolitikken er afspejlet i skolestrategien. Kvalitetsrapporten er derfor bygget op omkring pejlemærkerne fra skolestrategien. Byrådet har i politikken og strategien haft særlig fokus på følgende fem temaer: - Demokrati - Fællesskaber: - Faglighed - Innovation - Balance Herudover har skolerne hver arbejdet med to fokusområder, som opfølgning på kvalitetssamtalerne 2009/10. Efterfølgende figur illustrerer byrådets og skolernes fokusområder. Figur 1 Skolestrategien Dokumentnr.: side 5

6 2. Demokrati Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar Vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer. 2.1 Odder Fælles Elevråd Udvalget for Børn, Unge og Kultur mødtes med formænd og næstformand for elevrådene, da den nye skolestrategi var i støbeskeen. Mødet blev meget udbytterigt for alle parter. I slutningen af skoleåret 2011/12 blev der taget initiativ til at etablere et fælles elevråd. Det fælles elevråd samledes for første gang i spetember 2012 og betjenes af to kontaktlærere. Det fælles elevråd har dialogmøde med Udvalget for Børn, unge og kultur en gang årligt, hvor der drøftes politiske fokusområder, samt forhold, der optager eleverne. Det er intentionen, at det fælles elevråd skal - skabe bånd mellem kommunalbestyrelsen og elevråd - styrke kommunale fællesskaber - give eleverne indflydelse på egen hverdag gennem dialog og samarbejde. 2.2 Forældresamarbejde Skolebestyrelserne er med til at fastlægge grundlaget for dele af skolens dagligdag. Dette afspejles i en række principper vedtaget af skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Nedenfor ses en skematisk oversigt over de vedtagne principper på de enkelte skoler. Det ses, at de største skoler har udarbejdet principper for flere områder end de små skoler. Kun en skole har udarbejdet principper for håndtering af elevfravær. Skemaet viser kun de mest gængse principper, som er vedtaget af skolebestyrelserne. Nogle af skolerne har redegjort for, at de også har andre principper: - Ansættelsesudvalg m.v. - Værdigrundlag - Krop, kost og bevægelse - Værdigrundlag Dokumentnr.: side 6

7 Tabel 1 Principper på de enkelte skoler Skole/hjemsamarbejde Trivsel og mobning Netikette Kommunikation Tosprogspolitik Modtagelse af nye elever Samarbejde ved overgange Ordensregler Elevforsømmelser Lejrskoler Klare forventninger til elever og forældre Overordnet kommunikationspolitik Håndtering af elevfravær Gylling X X X X X Hou X X X X Hundslund X X X X X X X X X Parkvejen X X X X X X X X X X Saksild X X X X X X Skovbakken X X X X X X X X X Vestermark X X X * Skovbakkeskolen har netop nedsat et udvalg, med repræsentation fra elevråd, skolebestyrelse, lærere og ledlese, som har fået til opgave at udarbejde netetikette og principper på det område, både gældende for børn og voksne. Kommunikationsmønstrene ændrer sig gradvist med forældreintra. Samtlige skoler angiver, at alle klasser anvender forældreintra i høj grad. Selvom Intra anvendes i stort omfang har kun to skoler oplevet digital chikane fra forældre eller elever mod personalet. Handleplanen indgår ofte i skolebestyrelsens arbejde. Her inddrages både medarbejdere og bestyrelser. Næsten alle skolerne har lavet handleplaner for mobning/trivsel og digitale læringsmiljøer. Tabel 2 Inden for hvilke områder har skolen udarbejdet handleplaner? Kost Krop og bevægelse Mobning Implementering af digitale læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer Gylling X X X X X Hou X x Hundslund X X Parkvejen X x Saksild X X X Skovbakken X X X X X Vestermark X X X Kilde: Skolerne Dokumentnr.: side 7

8 3. Fællesskaber Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke. 3.1 Inklusion Byrådet har længe haft særlig fokus på inklusion. Inklusion er ikke et spørgsmål om at bringe nogen tilbage eller at beholde nogen, men i højere grad et spørgsmål om kvalitet og udbytte for alle elever, uanset om de opleves som forstyrrende eller socialt velfungerende. Dermed kommer inkluderende praksis til at handle om almen skoleudvikling, i langt højere grad end specialpædagogisk praksis. En god (almindelig) skole er en inkluderende skole. En god, almindelig skole er kendetegnet ved høj faglighed, et godt socialt miljø, god samarbejdskultur, tydelige fællesskabsmarkører og frem for alt et stadigt ønske om at etablere en dynamisk praksis, der retter sig specifikt mod den aktuelle målgruppes behov, og som forandrer sig når målgruppen forandrer sig. Arbejdet med inklusion fordrer belysning af mange forhold og involvering af flere parter. Forvaltningen har i forlængelse af skolestrategien taget initiativ til at lave en handleplan for inklusion. Handleplanen færdiggøres i skoleåret 2012/13, men flere af initiativerne er i gang: - Fokus på læringsmiljøer og kultur (LP) - Efteruddannelse af personalet - Ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet (incitamentsstruktur) Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP) Skolerne i Odder har de sidste fire år været engageret i et stort skoleudviklingsprojekt, hvor de har haft fokus på læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP). Det har haft stor indflydelse på skolekulturen og måden personalet omtaler elever. Skolerne har derfor vedtaget at fortsætte arbejdet med LP-modellen på forskellig vis. Nogle er stadig organiseret i LP-grupper, andre har integreret LP-tænkningen i andre samarbejdsteams. Tabel 3 Antal skoler organiseret i LP-grupper Ja Gylling X Hou X Hundslund Parkvejen X Saksild X Skovbakken X Vestermark X Kilde: Skolelederne Dokumentnr.: side 8

9 Efteruddannelse Lærere, pædagoger og ledere har givet udtryk for, at personalet mangler efteruddannelse i forhold til børn i vanskeligheder. Forvaltningen har derfor taget initiativ til, at lærere og pædagoger kan få et diplom-modul i social inklusion. En stor del af lærernes efteruddannelse blev reduceret efter besparelserne i 2010, hvorfor ordningen er finansieret via jobrotationsordninger, SVU og centrale efteruddannelsesmidler. Ordningen indledtes i skoleåret 2011/12 og fortsætter i 2012/13. Ved skoleårets afslutning 2012/13 har følgende personaler et modul i social inklusion: Tabel 4 Antal lærere og pædagoger med et modul i social inklusion Skoler Lærere Pædagoger Antal lærere på skolen Antal pædagoger på skolen Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark I alt 50 8 Kilde: Skolelederne og skoleudvikling 3.2 Specialundervisning Specialundervisningslærere Specialundervisningen opdeles overordnet i to kategorier: - Almindelig specialundervisning på skolen (læsning, matematik mm.) - Vidtgående specialundervisning,(andet skoletilbud) Blandt de lærere, som varetager den almindelige specialundervisning, har de fleste en uddannelse indenfor det specialpædagogiske felt: Dokumentnr.: side 9

10 Tabel 5 Andel personale med uddannelse indenfor det specialpædagogiske felt Andel i procent Gylling 100 % Hou 100 % Hundslund 95 % Parkvejen 80 % Saksild 100 % Skovbakken 100 % Vestermark 75 % Kilde: Skolelederne Skolerne har igennem længere tid haft fokus på læsning. På de fleste skoler er der uddannet en læsevejleder og en AKT-vejleder. Ny ressourcetildelingsmodel for specialområdet Byrådet vedtog i 2012 en ny ressourcetildeling for specialområdet, hvor ressourcerne til vidtgående specialundervisning i højere grad lægges ud på skolerne. Modellen er først trådt i kraft i skoleåret 2012/13. Selvom modellen først trådte i kraft i 12/13 vurderes det, at det allerede har haft indvirkning på antallet af elever, som henvises til vidtgående specialundervisning i skoleåret 2011/12. Henvisningerne til specialklasserne på Skovbakkeskolen er faldet drastisk Vidtgående specialundervisning Udviklingen i antallet af børn der henvises til vidtgående specialundervisning fra 2007/ /12 illustreres i tabel 6. Her bemærkes det, at antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som henvises til Skovbakkeskolen, er reduceret med ca. 33 pct. (19 elever) fra skoleåret 2009/10 til 2011/12. Tilsvarende er antallet af elever med autisme og ADHD, som henvises til specialklasserne på Parkvejens skole steget med ca. 28 pct. (10 elever). Tabel 6 Udvikling i antal elever som henvises til vidtgående specialundervisning Specialtilbud 2007/ / /12 Eksterne tilbud Langagerskolen (autisme og ADHD) Stensagerskolen (svært retarderede) Møllevangskolen (døve/svært hørehæmmede) Interne skoler på behandlingshjem (antallet varierer gennem året) Taleinstituttets læseklasser Egne kommunale specialklasser Specialklasser på Skovbakkeskolen (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklassen i Hou (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasserne på Parkvejens Skole (autisme og ADHD) AKT-tilbud på Parkvejens skole og Skovbakkeskolen 8 Ungdomsskolens erhvervsklasse Dokumentnr.: side 10

11 Eneundervisning Særlige støttetimer (børn med behov for støtte i den overvejende del af undervisningen) Kilde: Børn og familiecenteret 301timer til 77 børn 97 timer til 8 børn 120 timer til 11 børn Der er på landbasis lavet mange tiltag for at ændre udviklingen, hvor flere børn segregeres til vidtgående specialundervisning. I Odder Kommune er der elever i folkeskolen, mens 119 er segregeret til et specialtilbud. Dette svarer til en segregeringsfrekvens på 5,6%, hvilket svarer til frekvensen på landsplan. I Odder Kommune er der imidlertid en relativ høj andel af børn og unge, som går på privatskoler, hvilket er med til at give en høj segregeringsfrekvens, idet antal børn i specialtilbud sættes i forhold til antal folkeskoleelever, og privatskoleelever således ikke medregnes. Reelt ligger Odder Kommunes segregeringsfrekvens under landsgennemsnittet. Dansk som Andetsprog I Odder er der kun 26 elever, som modtager dansk som andetsprog. De går alle på Parkvejens Skole, hvor personalet har linjefag i dansk som andetsprog. 3.3 Fravær En anden måde at tage temperaturen på kulturen i fællesskabet, på trivslen og på elevernes skolestrategier kan være ved at måle elevfraværet. Det samlende elevfravær i kommunen er faldet. Det skyldes flere faktorer: færre skoler, færre elever og målrettede indsatser. Til kvalitetssamtalerne i året 2009/10 var der fokus på fravær: både ulovlig og ekstraordinær. Samtidig har der været stort fokus på fravær fra Undervisningsministeriet, som har kørt en lang kampagne. Fordelingen af de tre kategorier sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær har ikke ændret sig nævneværdigt i de to perioder. Ekstra ordinær frihed, hvor eleverne har fri og ferie udenfor de faste ferie- og fridage udgør 29 pct. af det samlede fravær. Ulovligt fravær udgør 11 pct. af det samlede fravær. Fordelingen af de tre kategorier har i Odder ikke ændret sig nævneværdigt i de to perioder. Figur 2 Fordeling af fravær i skoleåret 2009/10 Figur 3 Fordeling af fravær i skoleåret 2010/11 Kilde: Institutionsservice Dokumentnr.: side 11

12 Det er særligt Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen, som har reduceret elevfraværet. På Parkvejens Skole er fraværet faldet med 1,8 dag per elev. På Skovbakkeskolen er fraværet faldet med 0,9 dag. Begge skoler arbejder systematisk med fravær. På Skovbakkeskolen er der vedtaget principper for håndtering af elevfravær, hvor der arbejdes systematik for opfølgning af en række svære sociale sager, hvor få elever har massivt fravær. Skolen underretter løbende socialforvaltningen, deltager i netværksmøder, men det har ringe effekt. Disse lever tæller svært meget i skolens statistik. På Parkvejens Skole har der i særlige tilfælde været etableret henteordninger. I nedenstående tabel er det gennemsnitlige fravær opgjort på hver skole. Tabel 7 Gennemsnitligt antal fraværsdage per elev 2009/ /12 Gylling 7,3 6,5 Hou 8,7 8,7 Hundslund 7,8 8,3 Parkvejens 9,4 7,6 Saksild 9,5 9,0 Skovbakken 10,8 9,9 Vestermark 8,4 8,1 10. Klasse 4,8 4,9 Kilde: Institutionsservice På landsplan var det gennemsnitlige fravær 12 dage i skoleåret 2010/11. Kommunen har ikke nationale fraværstal fra skoleåret 2011/12. Skolerne i Odder havde i skoleåret 2011/12 markant lavere fravær end landsgennemsnittet fra 2010/ Digital mobning En anden markør på trivsel i fællesskabet er mobning. Næsten alle skolerne har udarbejdet handleplaner i forhold til mobning og/eller principper for netetikette. Digital mobning har været et tema i pressen i den senere tid. Det er let at skrive nedladende og krænkende ting på et digitalt medie og det forsvinder ikke igen ligesom det mundtlige udtryk. På landsplan har der været observeret flere tilfælde af hadegrupper på facebook, grove sms er mm. Digital mobning har store omkostninger for de børn og unge, som er udsat for det. I Odder har flere skole drøftet netetikette, og der er vedvarende fokus på børnenes adfærd på de sociale medier. Efterfølgende tabel viser, at en skoleleder oplever, at den digitale mobning er steget efter alle eleverne fik ipads. To skoleledere oplever, at den digitale mobning er reduceret. Dokumentnr.: side 12

13 Tabel 8 I hvilket omfang har lærere og ledelse observeret episoder med digital mobning efter udlevering af ipads? Færre episoder Gylling Hou Hundslund Parkvejen X Saksild X Skovbakken Vestermark Kilde: Skolerne Flere episoder X Ingen ændring X X X X 3.5 Aldersintegration og landsbymodeller Flere af skolerne samt udvalget for Børn, Unge og Kultur har været særligt interesserede i skolemodeller, som kan håndtere varierende elevtal pædagogisk og økonomisk. Skoleudvikling nedsatte i skoleåret 2010/11 en taskforce med deltagelse fra flere små skoler og Skovbakkeskolen, som drøftede fleksible organisationsformer. Hundslund Skole indførte august 2011/12 en ny organisationsmodel, hvor der arbejdes med aldersintegrerede klasser og hold. Hundslund skole har endvidere etableret forsøg med rullende skolestart siden marts Hou Skole lavede forsøg med aldersintegrede forløb i skoleåret 2011/12. Hou skole arbejder i skoleåret 2012/13 på at finpudse en model, som kan anvendes på Hou. 4. Faglighed Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt Vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd. 4.1 Planlagte og gennemførte timer Forskere er uenige i, hvorvidt antallet af tildelte timer i fagene har betydning for elevernes læring. Den seneste analyse af timetildeling udkom primo november, hvor Rambøll Management i samarbejde med lektor Simon Calmar Andersen fra Århus Universitet havde evalueret 12 heldagsskoler. Effekten af de mange timer var meget forskellig på de enkelte skoler. Undersøgelsen viste, at de skoler som bare har øget antallet af almindelig undervisningstimer klarede sig dårligere. De fem skoler, som klarede sig bedre, havde benyttet sig af bl.a. udeskoler, men også sociale tiltag som sunde måltider og konflikthåndtering. Dokumentnr.: side 13

14 Byrådet vedtog i forbindelse med sparekataloget at reducere antallet af lektioner til skolerne fra vejledende timetal til minimumstimetal. Efterfølgende er der tildelt mellemtrinnet 1 lektion. Skolerne har decentralt styre. Det er med andre ord skolelederne, som i samarbejde med personale og skolebestyrelsen beslutter, hvordan skolens ressourcer fordeles. Derfor er der også forskel på antallet af tildelte timer på de enkelte skoler. Flere af skolerne tildeler vejledende timetal i faserne. Andre tildeler minimumstimetal. På kommunal basis er det største fald sket i udskolingen, hvor der ifølge folkeskoleloven er størst forskel på vejledende timetal og minimumstimetal. Tabel 9 Antal planlagte timer i 2009/10 og 2011/12 Kilde: UNI-C Folketinget har fastsat et minimumstimetal, hvor de humanistiske fag udgør det største antal. Skolerne har få muligheder for at fordele lektionerne. Der er derfor kun sket marginale ændringer i fordelingen af lektionerne. Der kan ses en lille ændring, hvor nogle skoler tildeler flere lektioner i de naturvidenskabelige fag og i de praktisk/musiske fag og færre i de humanistiske. Figur 4 Timetal fordelt på humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske fag i skoleåret 2011/12 Kilde: UNI-C Dokumentnr.: side 14

15 Skolelederne har opgjort i hvilket omfang lektionerne gennemføres. De fleste lektioner gennemføres. Det vil sige, at lektionerne sjældent aflyses ved sygdom, personalets efteruddannelse mm. Tabel 10 Den procentvise andel gennemførte timer i hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning Indskoling Mellemtrin Udskoling Gylling 100 % 99,5 % Hou 98,8 % 99,1 % Hundslund 99,8 % 97,3 % Parkvejen 100 % 99,9 % 99,9 % Saksild 100 % 100 % Skovbakken 99,9 % 99,9 % 99,5 % Vestermark 100 % 99,6 % Kilde: Skolerne, spørgeskemaundersøgelse Lærernes kompetencer Det enkeltparameter, der har størst indflydelse på kvaliteten i et fag er lærerens kompetencer: relationskompetencer, didaktisk kompetencer, klasseledelseskompetencer. I nedenstående skema har skolelederne anført, i hvor høj grad undervisningen i de enkelte fag bliver varetaget af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Tilsvarende kompetencer kan være opnået via særlig efter/ videreuddannelse eller erfaring indenfor faget, eller eksempelvis en læreruddannelse efter tidligere ordning hvor faget var et grundfag. De væsentligste didaktiske kompetencer opnås dog ved at have linjefag. Der er stor forskel på linjefag og grundfag. Lærerens viden om undervisning i det enkelte fag er vigtig i forhold til at kunne planlægge og evaluere differentierede læringsforløb. Det skal bemærkes, at lederne har angivet uddannelse ud fra forskellige parametre. Nogle har kun angivet linjefagsuddannede, andre har medregnet grunduddannelse. Det er dermed vanskeligt at anvende tabellen til sammenligninger. Tabel 11 Procent klaser som modtager undervisning af lærere med faglig baggrund i de enkelte fag i skoleåret 2011/12. Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Natur og teknik Biologi Geografi Historie Idræt Musik Billedkunst Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark Kilde: Skolerne Dokumentnr.: side 15

16 I 2011 sparede kommunen på efteruddannelsen for lærere. Dette har haft stor indflydelse mængden af kurser for lærerne. Til gengæld har der været afholdt en del kurser i kommunal regi. Disse indgår ikke i denne tabel. Tabel 12 Afholdte udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling per årsværk i skoleåret 2011/12 Kilde: skolelederne Et andet parameter for faglighed er kvaliteten af undervisningsmaterialerne. Her har både besparelser og ipad-projekt haft indflydelse. I ipadprojektet har kommunen indkøbt flere nye digitale materialer til gavn for alle og har opnået gode rabatter pga. mængde. Undervisningsmaterialer er dog ofte et meget personligt forhold for den enkelte skole og lærer, hvorfor der bør være ressourcer til decentrale indkøb. Nedenstående graf illustrerer skolernes indkøb. Her er også medtaget skolernes indkøb af digitale medier. Opgørelsen af undervisningsmaterialer bliver mere og mere kompleks efter af der kommer flere materialer og medier. Det øger risikoen for, at skolerne ikke opgør deres forbrug ens. Tabel 13 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. barn i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12 Dokumentnr.: side 16

17 Note: Vedr. Vestermark skolen: 963 kr. pr. barn er de rene undervisningsmidler. De 1700 kr. pr. barn er inkl. beskæftigelsesmaterialer i SFO. Kilde: Skolerne Pædagogernes kompetencer Udover virket i skolefritidsordningerne anvendes pædagogerne anvendes i flere tilfælde som støtte i undervisningen. Odder Kommune tillægger det stor værdi, at pædagoger og lærere kan bruge hinandens kompetencer til elevens bedste. Med uddannelse forstås her gennemført 3-årig seminarieuddannelse på pædagogseminarium. Tabel 14 Andel uddannede pædagoger opgjort i procent Andel uddannede pædagoger Gylling 60 % Hou 66 % Hundslund 75 % Parkvejen 60 % Saksild 50 % Skovbakken 100 % Vestermark 100 % Kilde: Skolerne 4.2 Folkeskolens afgangsprøver I skoleåret 2007/08 blev der indført en ny karakterskala. 7-trinsskalaen gør det lettere at sammenligne karaktererne på danske studier med de lande ni normalt sammenligner os med. Beskrivelsen af de enkelte karakterer fremgår af nedenstående tabel: 12 gives for den fremragende præstation Dokumentnr.: side 17

18 10 gives for den fortrinlige præstation 7 gives for den gode præstation 4 gives for den jævne præstation 02 gives for den tilstrækkelige præstation 00 gives for den utilstrækkelige præstation -3 gives for den ringe præstation Der vil altid være forskel på klasserne fra et skoleår til et andet. Dette kan også ses af nedenstående tabel, hvor karaktererne generelt er steget på Skovbakkeskolen, mens de generelt er faldet på Parkvejens Skole. I sidste kvalitetsrapport var det omvendt. Her faldt karaktererne på Skovbakken, men steg på Parkvejens Skole. Man kan ikke anføre tendenser på en skole ved at sammenholde karaktererne for to år. Det skal dog bemærkes, at karaktererne i skriftlig dansk er steget på begge skoler. Forvaltningen er særlig opmærksom på læse og skrivefærdigheder efter eleverne har fået ipads. En del forskere vurderer, at et større kritikpunkt i forhold til ipaden er, at den ikke er god at skrive på, og at det forhold kan betyde ringere kompetencer indenfor skriftlig dansk. Det er ikke sket dette skoleår. Tabel 15 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12 Skovbakken 2009/10 Skovbakken 2011/12 Parkvejen 2009/10 Parkvejen 2011/12 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,53 6,49 6,07 5,87 Dansk retstavning 5,2 6,10 6,06 5,19 Dansk skriftlig 5,23 5,80 5,43 6,25 Dansk orden 3,86 4,82 6,06 6,14 Dansk mundtlig 6,53 7,68 7,72 7,74 Matematik færdighedsregning 7,63 7,96 7,1 5,96 Matematik problemløsning 6,46 7,01 7,25 6,00 Engelsk mundtlig 6,2 7,62 7,41 6,43 Fag i udtræk Engelsk skriftlig 6,54 8,25 6,72 4,36 Tysk mundtlig 4,06 5,18 7,71 Tysk skriftlig Fransk mundtlig 5,33 Fransk skriftlig Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,18 6,70 6,78 5,82 Biologi 8,29 6,88 9,87 5,76 Geografi 8,1 7,14 7,89 6,17 Historie 6,74 8,30 6 5,87 Samfundsfag 5,52 7,75 5,59 5,27 Kristendom 5,11 5,40 6,37 Håndarbejde Dokumentnr.: side 18

19 Sløjd 7 8,00 Hjemkundskab 10 Obligatorisk projektopgave 6 8,11 6,94 6,91 Kilde: UNI-C For 10. klasse har karaktererne flyttet sig lidt i de enkelte fag. Sammenlagt har den gennemsnitlige karakter dog ikke ændret sig. Tabel 16 Karaktergennemsnit ved folkeskolens udvidede afgangsprøve i 10. klasse for skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/ / /12 Dansk skriftlig fremstilling 6,5 5,11 Dansk orden Dansk mundtlig 6,13 6,04 Matematik skriftlig 5,66 5,19 Matematik mundtlig 6,14 6,12 Engelsk skriftlig 4,85 6,64 Engelsk mundtlig 6,81 7,04 Skriftlig Tilbudsfag tysk 4,53 5,11 Mundtlig Tilbudsfag tysk 8,09 7,00 Fysik/kemi 4,85 7,06 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,19 7,51 Kilde: UNI-C 4.3 Evalueringsformer Evaluering og feedback er væsentlige redskaber for at synliggøre og reflektere læring for alle parter i folkeskolen. I Odder arbejdes der med forskellige former for evaluering. De mest givende evalueringsformer er de feedbackformer, som er tæt på den enkelte elev. De kan af naturlige grunde ikke indgå i en kvalitetsrapport. - I 2006 vedtog byrådet at have fokus på en evalueringsform, som kan rumme den løbende feedback. Portefolio kan i et vist omfang overføres til ipaden. Der vil dog i overgangsfasen til IT portfolio være forhold man ikke kan: fx billeder af fysiske ting, der ikke kan gemmes Nedenstående tabel viser i hvilket omfang skolerne bruger portefølje som evalueringsredskab. Dokumentnr.: side 19

20 Tabel 17 Anvendelse af portefølje i de enkelte faser? (papir eller digitalt). Indskoling Mellemtrin Udskoling 10. klasse I alle fag og klasser I de fleste fag og klasser I få fag og klasser I meget få fag og klasser I alle fag og klasser I de fleste fag og klasser I få fag og klasser I meget få fag og klasser I alle fag og klasser I de fleste fag og klasser I få fag og klasser I meget få fag og klasser I alle fag og klasser I de fleste fag og klasser I få fag go klasser I meget få fag og klasser Gylling X X Hou X X Hundslund X X Parkvejen X X X X Saksild X X Skovbakken X X X Vestermark X X Kilde: Skolerne Skolerne i Odder har i flere år haft fokus på faglige færdigheder i dansk og matematik. Der er uddannet læsevejledere, lavet handleplaner for læsning samt programmer for evaluering. Nedenstående tabel viser hvor ofte skolerne foretager diagnostiske test i læsning og matematik. Tabel 18 Skolernes anvendelse af diagnostiske test i læsning og matematik 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Gylling X X X X X X X X X X X X Hou X X X X X X X X X Hundslund X X X X X X X X Parkvejen X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Saksild X X X X X X X X X X X X Skovbakken X X X X X X X X X X X Vestermark X X X X X X Kilde: Skolerne 4.4 Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne Udvalget for Undervisning og kultur vedtog i maj 2009, at skolerne skulle udfærdige mål- og indholdsbeskrivelser. Indholdsbeskrivelserne skulle medvirke til at skabe helhed i børnelivet. De syv temaer, som udfoldes i indholdsbeskrivelserne, havde derfor mange lighedstræk med daginstitutionernes læreplaner, Fælles Mål for indskoling/ børnehaveklasse. Dokumentnr.: side 20

21 De syv temaer er 1. Personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Kost og bevægelse 4. Natur og naturfaglige fænomener 5. Kulturelle udtryksformer og værdier 6. Sprog 7. Sammenhæng ml. skole og fritid På de fleste skoler har udarbejdelsen af må og indholdsbeskrivelser medført nye tiltag. Tiltagene har været meget forskellige. Her skal blot nævnes nogle få: Kostpolitik, naturformidling, lektiecaféer, fokus på udeaktiviteter og børn motoriske aktivitet, strukturerede idrætsindsatser, børn med særlige behov og indsatser i forhold til fokusområder Tabel 19 Har arbejdet med udarbejdelsen af mål- og indholdsbeskrivelser medført nye pædagogiske tiltag? Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark Kilde: Skolerne Ja X X X X X X Nej X 5. Nytænkning Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det der ikke er undersøg Vores skoler har igennem fire år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier. 5.1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for implementering af digitale læringsmiljøer. Odder er den eneste kommune i Europa, som har indført ipads til alle skoleelever. En satsning i den størrelse kræver en organisering, hvor udfordringer løbende håndteres. Projektet har kostet mange mandetimer på skolerne og i skoleudvikling. Der er endnu ikke tegn på, at timeforbruget Dokumentnr.: side 21

22 reduceres. Det skal dog nævnes, at mandetimerne i IT-afdelingen ikke er øget. Her har det frigivet tid til andre opgaver. Arbejdet med digitale læringsmiljøer har vakt en del opmærksomhed i Danmark, Europa og senest i USA. Kommunen afholdte i skoleåret 2010/11 to konferencer, hvor interesserede fik informationer om projektet og besøgte skoler. På skolerne kunne de se, hvorledes der blev arbejdet med digitale læringsmiljøer i Odder. Budget Byrådet vedtaget at indkøbe ipad ene til elever, lærere og pædagoger. Det er dog kun lærerne som har fået finansieret 3G modul, idet de har behov for vedvarende netadgang til læringsmiljøer ude og inde og til forberedelse på skolen og i hjemmet. Lærerne fik udleveret et gavekort til indkøb af diverse læringsapps i opstarten. Tabel 20 Budget til ipad Investering: Tilbud 2500 stk. Tablets 16 gb stk. Cover stk. 3G modul til lærere stk. AV Adaptor stk. "gavekort" indkøb af Apps Tyverimærkning, udpakning aktivering m.m stk. tablets til pædagoger incl. Tilbehør Konsulenthonorar Rambøll Samlet Byrådet vedtog et tre-årigt budget. Der er budgetteret med 3G abonnement og aftale med Gyldendal i tre år. Efter aftale med skolelederne er der konverteret årligt fra analoge til digitale undervisningsmidler. Endelig er der budgetteret med kortere kurser. Dokumentnr.: side 22

23 Tabel 21 Budget til årlige driftudgifter ved ipad Årlige driftsudgifter År 1 År 2 År 3 Samlet Driftsudgifter: 3G abonnement til lærere/ pædagoger Aftaler med forlag - udover eksist Indkøb af applikationer Skolernes andel tidligere anvendt til analoge undervisningsmidler Fagrettede kurser tekn./ pæd i alt Antal indkøbte enheder samt interaktive whiteboard Byrådet vedtog indkøb af interaktive whiteboards IT-afdelingen har brugt en del tid på at undersøge hvilke modeller, som bedst indgår i et digitalt læringsmiljø sammen med ipaden. Modeller blev prøvet af, inden vedtagelse af indkøb af ipad. I nedenstående tabel vises, hvor mange ipads og interaktive whiteboards, som er indkøbt centralt. Tabel 22 Antal udlånte ipads og interaktive whiteboards Udlån ipad, elever Udlån ipad, lærere/pædagoger mm Gylling Hou Hundslund Saksild Parkvej Skovbakken Vestermark Ungdomsskolen, E- team Total Kilde: IT-afdelingen Interactive White Boards Kurser Sammen med ressourcerne til ipad ene blev der afsat kr. til efteruddannelse af personalet. Ressourcerne har ikke været tilstrækkelige og er blevet suppleret med ressourcer fra skoleudvikling mm. Lærerne er blevet tilbudt følgende: 1) 3 x 3 timers intro med ipad en i undervisningen. Apple kurser Dokumentnr.: side 23

24 2) 3 x 3 timer IT i fagene Herudover er der uddannet 14 icoach, som kan kvalificere vidensdelingen i diverse teams. I skoleåret 2012/13 fortsætter uddannelsen. Herefter vil der være 42 i Coach fordelt på de enkelte skoler. Efteruddannelsen har oversteget kr som budgetteret. De resterende ressourcer er taget fra skoleudviklingskontoen. Lærerne tilkendegiver, at der stadig er behov for mere viden på området koblet til didaktikken. Resultater I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af et svensk forskningsteam fra Umeå Universitet vurderer 85 % af lærerne, at ipad en motiverer eleverne til læring. 61 % af lærerne oplever, at ipaden har hjulpet med at udvikle nye læringskoncepter. Herudover tilkendegiver ledere og lærere, at redskabet er så enkelt og tænder så hurtigt, at der ikke længere er spildtid ved anvendelsen af digitale læringsmidler. Redskabet understøtter danske læringsmiljøer. Endelig er sket en øget vidensdeling blandt elever og lærere. ipad en er også en spillemaskine. Flere af lærerne har fortalt, at det kræver regler og stram klasseledelse at håndtere de øgede spillemuligheder. ipad en har haft stor indflydelse på både undervisning og fritid. Enkelte forældre har tilkendegivet, at børnenes mobiltelefonregning er reduceret, idet børnene Skyper på ipaden i stedet for at ringe. Nogle forældre har givet udtryk for, at børnenes spilforbrug er steget i fritiden. Udlån af digitale bøger på folkebiblioteket er steget markant. Skolerne har hver lavet en handleplan for implementering af læringsmiljøer. Heraf fremgår det, at skolerne har forskellige udfordringer og måder at organisere. Endelig er skolerne forskellige steder i den lange og endnu ikke færdige proces mod digitale læringsmiljøer. Reparationer Glasset på ipaden har vist sig at være skrøbeligt, og der har været flere uheld end budgetteret med. Skaderne sker både i hjemmet og på skolen. Omslaget/etuiet beskytter ikke ipaden i fornødent. IT-afdelingen er i forhandlinger med producenten i forhold til at få udskiftet det med en nyere model. Producenten har dog pga. flere omstændigheder ikke kunnet levere endnu. Skolerne har alle haft skærpet opmærksomhed på ødelæggelserne og har arbejdet med god skik og brug. Dette har dog ikke reduceret antallet af skader. Digitale programmer Kommunen har indkøbt digitale undervisningsprogrammer for kr eksklusiv moms.. Da projektet på mange måder er et pilotprojekt, er der lavet flere aftaler, hvor materialerne prøves af, og hvor kommunen har fået et nedslag i pris. Det forventes derfor en stigning. Produktionsapps indgår ikke i opgørelsen. Her forventes der ligeledes en markant stigning. Dokumentnr.: side 24

25 Netforbindelse I 2009 undersøgte kommunen en mulig fornyelse af det trådløse netværk og i 2010 foretog kommunen en række undersøgelser og prøveinstallationer. Efter test af prøveinstallation i september 2010, indledtes installation på skolerne og rådhus. Dette blev afsluttet i februar Siden har der været opdateringer at væsentlige dele af selve det trådløse netværk. Der har sideløbende været etablering af fiberforbindelser til landskolerne, og renovering af kritiske dele i netværket, således at dette kunne bære den forventede kommende trafik. I januar 2012 blev internetforbindelsen på Undervisningsnettet øget fra 100Mb/s til 250 Mb/s. Denne forbindelse overvåges konstant, og er langt fra kritisk belastning. Der er dog også andre parametre der vil kunne skabe problemer med netforbindelserne. De er ikke opstået endnu. 5.2 Leadusere Odder kommune har som led i udviklingen af ny skolestrategi, haft særlig fokus på elevrollen. I forbindelse med indførelse af ipads på skolerne har forvaltning og skoler søgt at konkretisere byrådets intentioner i et tiltag om at inddrage elevernes kompetencer i udviklingen af digitale læringsmiljøer. Firmaet Delendorff Advisory har udviklet et program, som afdækker elever med særlige kreative og innovative IT-kompetencer, og som har en naturlig lyst til at vidensdele og på anden vis gøre en ekstra indsats. Programmet er udviklet til at finde elever fra klasse, som rummer disse kompetencer samtidig med at den dækker deres netværksstruktur. Forvaltningen, Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen har lavet projektplaner, som beskriver tanker og konkrete initiativer i de tre år, hvor projektet løber. Hensigten er at udvikle et koncept, som bygger videre på tankerne fra LP og som inddrager elevernes kompetencer på skolen og i kommunen. Det er besluttet, at leaduserne selv må bestemme, om de vil indgå i skolernes programmer, derfor varierer antallet af leaduserere. I øjeblikket indgår mellem leadusere. 6. Balance Vores skole indgår i en helhed vores elever lærer for livet Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop 6.1 Samarbejde Byrådet har med en skole i balance haft fokus på helhed og balance i børnelivet. Udvalget for Børn, unge og kultur nedsatte en arbejdsgruppe, som lavede et katalog til, hvilke elementer en skole i balance kunne bestå af. Udvalget vedtog den 30. november, at sætte afsætte ressourcer til et bevægelsesbånd. Samarbejdet mellem undervisning og SFO er vigtig for børnenes trivsel og læring i indskolingen. Dokumentnr.: side 25

26 En anden væsentlig markør for En skole i Balance er samarbejde mellem undervisning og fritid. I nedenstående skema visesi hvilket omfang skolerne har etableret samarbejde mellem undervisning og SFO. Tabel 23 I hvilket omfang samarbejder undervisning og SFO? I høj grad I nogen grad Næsten aldrig Aldrig Fælles skole/hjemsamtaler 4 2 Fælles deltagelse ved elevsamtaler Fælles deltagelse ved individuelle forældre/elevsamtaler 5 1 Pædagoger deltager i undervisning 4 2 Lærere deltager i SFO aktiviteter Fælles personalemøder 3 3 Fællesdeltagelse på ekskursioner og lejrskoler Fælles deltagelse i klasseteams 5 1 Kilde: Skolerne 7. Økonomi I skoleåret 2010/11 blev der lavet en ressourcetildelingsmodel, som blev vedtaget i byrådet den 6. februar Modellen er først trådt i kraft fra skoleåret 2012/13 og har derfor ikke indvirkning på budgettet for skoleåret 2011/12. Odder Byråd har i forbindelse med spareplan besluttet følgende besparelser på folkeskoleområdet med virkning fra skoleåret 2010/11. Arbejdstidsaftalen Helårs-virkning Opgaver i tilknytning til undervisningen (faktoren) Andre opgaver omfattet af arbejdstidsaftalen Andre områder Undervisning Faktoren nedsættes fra 2,21 til 2,16 Forældresamarbejde omlægges Pausetiden nedsættes - skoledagen forkortes med 10 min. Koordinatoropgaver Læringscenter Fællesmøder Pædagogiske/administrative møder Tid til tillidshverv Tid til lejrskoler Uddannelsesstop Tildelingen til holddeling nedsættes For klasser med klassekvotient samlæsning i 10% Dokumentnr.: side 26

27 Øvrige besparelser Bygningsvedligeholdelse og grønne områder Overarbejde Brugen af vikarer Uddannelsesbudget Driftsbudget til lejrskoler Heldagsskole - Vestermarkskolen Sekretærtimer skolebibliotek Fællessamling Sekretærtimer som følge af skolelukning Modersmålsundervisning Besparelse SFO Besparelser i alt Tilbageførsel af midler til længerevarende uddannelse i skoleåret 2011/ Samlet besparelse Herudover blev Randlev og Ørting-Falling skoler blev nedlagt per og timetallet reduceret til minimumstimetal. Besparelserne er indregnet i tildelte midler til budget for skoleåret 2011/12. Det bemærkes, at særligt Parkvejens Skole har haft en betydelig reduktion i tildelte driftsmidler. Det skyldes reduktionen i timetal til overbygningen, fald i elevtal mm. Tabel 24 Tildelte driftsmidler i kalenderåret 2010 og 2012 Driftsbudget 2010 Driftsbudget 2012 Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakke Vestermark klasse I alt Kilde: Institutionsservice I efterfølgende tabel ses den gennemsnitlige udgift per elev efter besparelserne. Den største reduktion i tildeling per elev er sket på de store skoler. Det skal dog nævnes, at beregningen rummer en væsentlig usikkerhed, idet særlige støttetimer indgår. Dokumentnr.: side 27

28 Tabel 25 Den gennemsnitlige udgift i kr. pr. elev i undervisning i budgetårene 2010 og undervisning 2012 undervisning Gylling * Hou Hundslund Parkvejens Saksild Skovbakken Vestermark Klasse Note: Gennemsnitlig udgift pr. elev er inkl. alm. specialundervisning og særlige støttetimer, ekskl. specialklasser og fælles formål Note: For Vestermark skolen inkluderer beløbet også udgifter til SFO pga. speciel tildelingsmodel. *da udgifter til elever med massiv behov for støtte ind kan nogle af tallene synes store. Gylling havde i skoleåret 2011/12 flere elever med behov for massiv støtte, derved øges den gennemsnitlige udgift per elev. Gylling vurderer, at den gennemsnitlige elevpris under normale forhold er tæt på Hundslund Skoles. Kilde: Institutionsservice Besparelserne på skoleområdet havde store konsekvenser for antallet af ansatte lærere. Antallet af årsværk blev betydelig reduceret. Konsekvenserne på skolerne var store uanset størrelse. På Parkvejens skole og Skovbakkeskolen er antallet af årsværk reduceret med 15. Skovbakkeskolen har været ramt af et markant fald i antallet af specialklasseelever sammen med den generelle besparelse. Specialklassetildelingen fremgår ikke af tabel 24. Tabel 26 Antal lærerårsværk på skolerne Udvikling Gylling 7,7 6,3-1,4 Hou 13,8 12,7-1,1 Hundslund 8,9 7,7-1,2 Parkvejen 65,8 50,5-15,3 Saksild 9,1 8-1,1 Skovbakken 61,9 46,8-15,1 Vestermark 24,1 19,7-4,4 Kilde: UNI-C 8. Elevtal Kommunen oplever i øjeblikket et fald i børnetallet. Dette ses også på elevtallet i skolerne. Som det fremgår af tabellen, er der på de fleste skoler sket et fald i elevtallet. På fem ud af de syv folkeskoler er der således set en negativ udvikling i elevtallet, mens der på de to resterende folkeskoler er set en vækst i elevtallet. På samme måde er der en vækst i elevtallet i 10.klasse. Dokumentnr.: side 28

29 Tabel 27 Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2011/ / /12 Udvikling Gylling Hou /Tunø Hundslund Parkvejens Saksild Skovbakken Vestermark klasse I alt Gennemsnit Note: Tallene er ekskl. Specialklasseelever. Tallene er opgjort pr. 1.september. Kilde: Institutionsservice Den gennemsnitlige klassestørrelse har også ændret sig. Der er således en forskel på +/- 2 elever i forhold til situationen i skoleåret 2009/10. Tabel 28 Udvikling i gennemsnitlig klassestørrelse fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2011/ / /1 2 Udvikling Gylling Hou Hundslund Parkvejens Saksild Skovbakken Vestermark Kilde: Institutionsservice I forhold til udviklingen i børnetallet i SFO erne er to væsentlige pointer. På fire ud af de syv skoler er andelen af børn i SFO faldet. Det drejer sig om Gylling skole, Hundslund skole, Saksild skole og Skovbakkeskolen. På Hou skole er andelen af børn i SFO uændret, mens andelen af børn i SFO er steget lidt på Parkvejens skole og væsentligt på Vestermark skolen. For det andet er det faktiske antal børn tilmeldt i SFO steget på alle skoler med undtagelse af Saksild skole, hvor antallet er faldet betydeligt, og på Vestermark skolen, hvor antallet er uændret. Dokumentnr.: side 29

30 Tabel 29 Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/ /10 Antal børn i SFO Andel børn i SFO i pct af elevtallet klasse 2011/12 Antal børn i SFO Andel børn i SFO i pct af elevtallet klasse Udvikling i andel børn tilmeldt SFO Gylling % % 3 Hou 77 90% % 3 Hundslund 54 95% % 3 Parkvejen % % 4 Saksild % % -12 Skovbakken % % 12 Vestermark % % 0 I alt Kilde: Institutionsservice 9. Status fra Gylling Status på de to fokusområder fra kvalitetssamtalerne 2009/10. Følgende to indsatsområder blev udvalgt for Gylling Skole: 1) Den inkluderende skole, herunder: - rodfæstning af LP - etablering af nye indsatser Vi har afsat timer til AKT, faglig specialundervisning, støtte til elever eller klasser. For at opnå størst mulig fleksibilitet skal timerne trods opdelingen opfattes som én pulje af timer, der skal bruges til at muliggøre alle elevers deltagelse i normalundervisningen. Vi fordeler støtten 3-4 gange årligt. Vi valgte at fortsætte med at arbejde ud fra LP-modellen efter de tre implementerings år. I det fjerde år er vi fortsat med en skemalagt mødestruktur lavet fra skoleåret start. Analysemetoden og den systemiske tankegang opleves fortsat som meget brugbar. Nye indsatser som støtter inklusion: Der er uddannet elever til legepatrulje. Legepatruljens opgave er at igangsætte legeaktiviteter i frikvartererne, så alle børn har mulighed for at være en del af legefællesskabet. 2) Læsning - Læsebånd - Faglig læsning Der er indført et 20 minutters læsebånd hver morgen. Læseindholdet kan være såvel skønlitterært som faglig læsning. Ordningen opleves som vellykket. Dagen starter med stor ro og læsefordybelse. Børnenes sikkerhed i læsning styrkes desuden. Dokumentnr.: side 30

31 Skolens erfaringer med digitale læringsmiljøer Hver elev fik en ipad til skolebrug i januar Det opleves som en stor fordel, at hvert barn har sit eget digitale arbejdsredskab, der har en minimal opstartstid. Herved kan ipad-en nemt inddrages i den daglige undervisning. Vurdering af hvilke særlige udfordringer skolen skal have fokus på. For at kunne leve op til målsætningen om øget inklusion skal der være et særligt fokus på personalets kompetenceudvikling. Samdrift af skole og børnehave pr Vi skal have et særligt fokus på at sikre, at samlægningen bliver en fordel for brugere og ansatte. 10. Status fra Hou Status på de to fokusområder der blev vedtaget ifm. kvalitetssamtalerne 2009/10 De to fokusområder var trivsel og LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse). Trivsel Der er blevet gennemført en trivselsundersøgelse blandt eleverne. Herefter blev den gjort til genstand for drøftelser i teamene. Der blev udarbejdet handleplaner, og der kom hermed fokus på vigtige spørgsmål i forhold til elevernes trivsel. Det havde positiv effekt. I skoleåret er skolen organiseret med kompetencebaserede hold. Bl.a. det giver mulighed for bedre at møde eleverne med passende udfordringer. Det er også medvirkende til at børn leger mere sammen på tværs af klasser. Begge dele fremmer elevernes trivsel. Den nye måde at organisere skolen på er både spændende og inspirerende, men det er selvfølgelig også hårdt arbejde for personalet at deltage i så omfattende en forandringsproces. Det trækker ind i mellem hårde veksler på den generelle trivsel. Der arbejdes bevidst med at integrere Tunø Skole som en del af fællesskabet. Forældrearbejdet er organiseret i det vi kalder en trivselsorganisation. Der foregår mange ting i det regi der bakker trivsel op i de enkelte klasser. LP Der arbejdes fortsat i LP-grupper på Hou Skole. Det er til stor gavn og glæde for både børn og voksne. Den systemiske tænkning, der ligger bag LP, gennemsyrer hele skolens hverdag. Skolens erfaringer med digitale læringsmiljøer Hou Skoles personale og elever har taget rigtig godt imod ipads. De inddrages hvor det giver mening, og vi oplever de har været med til at øge engagementet og motivationen hos eleverne. De tilgodeser elevernes forskellige måde at tilgå viden på. Og de hjælper elever med læseudfordringer. Det er let for dem uden at skille sig ud fra mængden at få hjælp til oplæsning og stavning. Vi oplever også at niveauet for produktion og fremvisninger er højere. Samtidig oplever lærerne at dokumentation af læring er blevet lettere. Dokumentnr.: side 31

32 Vurdering af hvilke særlige udfordringer vi skal have fokus på Hou Skole er midt i en forandringsproces. Vi bevæger os fra den klasseopdelte skole til en mere aldersblandet skole hvor det i højere grad er elevernes kompetencer der er med til at afgøre hvilke hold de er på. Vi skal have fokus på den proces. Vi skal følge op og understøtte personalet. Og vi skal følge op på om vi lykkes med at lave en skole der opleves bedre fagligt såvel som socialt af elever og forældre. Alle elever i vores yngste klasser går i skole i samme tidsrum. Vi har hermed opnået at gøre skoledagen en smule længere. Samtidig har vi opnået at alle elever kommer i SFO på samme tid. Det betyder at pædagogerne er fri til at deltage i undervisningen. Det sker 6 lektioner om ugen hvilket er noget mere end tidligere. Det betyder at der er et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Samarbejdet rummer mange spændende udfordringer som vi også skal have fokus på og understøtte. Inklusion er en opgave som vi til stadighed har fokus på. LP er fortsat et godt redskab i den sammenhæng. Den ekspertviden der er til stede i skolens specialklasse kan bringes i spil i almenskolen. 11. Status fra Hundslund Hundslund Skole havde i sidste rapport fokus på AldersIntegreret Undervisning (AIU) og på trivsel. Vi har nu arbejdet med AIU i halvandet år og det er ved at bundfælde sig, forstået på den måde, at vi TÆNKER i AIU, når vi taler om skolens hverdag. Forældrene og andre i byen tænker det også på den måde. F.eks. blev jeg ringet op forleden af en mor, som gerne ville indskrive sit barn til den Det er vores næste indskrivningsdag for nye børn. Lærerne har fået et meget tættere samarbejde, så nu taler vi ikke om teamsamarbejde o.l. Vi gør det. Vi er oftest sammen om forberedelsen til en større gruppe børn, evt. en årgang eller et par hold. Hjemmeholdslærerne har også deres egen forberedelse til hjemmeholdet og til fagholdet. Men da temaerne på fagholdene oftest er sammenfaldende kræver dette også stor sammenhængskraft. Vi er med i Nyt liv i enhedsskolen og i Ny nordisk skole. Begge dele via netværk, som skolens både ledelse og lærere deltager i. Trivselen har haft fokus her i den store omstillingsproces med AIU. Vi kan kalde det måling af en risikofaktor. Men da projekt AIU er en nedefra kommende ting, bakket op og faciliteret af ledelsen, så har risikofaktorerne været mindre. Odder Kommune har lige lavet en stor trivselsundersøgelse og vi har selv lavet en termometerundersøgelse af elevernes læringsmiljø. Endelig er bestyrelsen i gang med at forberede en trivselsundersøgelse, som skal besvares af forældrene. På den måde kommer vi hele vejen rundt. De endelige svar er derfor ikke plads i skrivende stund. Skolen har god erfaring med de digitale læringsmiljøer. Vi er positivt kritiske og ved, at en tablet ikke kan kurere alt. Men lærerne er gået overraskende positivt ind i dette nye medie (kom oven på de massive nedskæringer i 2010). De arbejder med den hver dag og efterhånden som nysgerrigheden og benovelsen over den er væk, så begynder de at overveje og bruge de mange didaktiske muligheder i Ipad en. Eleven som producent er nøgleordet, men skal eleverne producere ting Dokumentnr.: side 32