FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. Januar 2017

Transkript

1 FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017

2 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter undervisning i flipped learning 6 Trin 1 uddannelse af lærere 7 Trin 2 brugen af video i undervisningen 8 Trin 3 differentieret undervisning 10 Umiddelbare resultater 12 Endelige resultater 14 Forankring og fremadrettet arbejde 15 Metode 16 2

3 Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Flipped Learning - en it-pædagogisk metode til at styrke gymnasie/hf og SOSU-elevers færdigheder i dansk og matematik/naturfag Målet i Flipped Learning var at styrke unges færdigheder i dansk og matematik/naturfag gennem flipped learning, som er en undervisningsform med fokus på fleksible læringsmiljøer, herunder brug af undervisningsvideoer. Forventningerne til projektet var for det første, at flipped learning kan bidrage til øget undervisningsdifferentiering ved at flytte lærerens ressourcer fra traditionel oplægsbaseret klasseundervisning til fokus på den enkelte elevs læring via brugen af videoer. For det andet at de ændrede læringsaktiviteter i højere grad ville engagere eleverne, forbedre deres læring og fastholde dem i deres uddannelse. Projektets aktiviteter har haft fokus på at uddanne lærerne til at kunne bruge flipped learning i deres undervisning. Der er afholdt fem fællesmøder, flere workshops og webinarer for lærerne. Indholdet i lærernes undervisning har bl.a. været den gode læringsvideo, undervisningsdifferentiering i et flipped learning perspektiv samt elevproducerede læringsvideoer. Projektets leverancer består af følgende produkter: 1) en online videndelingsportal med bl.a. opgaveeksempler og tekniske manualer (flipped.itcfyn.dk); 2) en åben konference, hvor projektets resultater blev præsenteret; 3) udgivelsen af antologien Alle kan flippe. Erfaringer med Flipped Learning i ungdoms- og erhvervsuddannelser. Deltagerne i Flipped Learning var ca. 110 undervisere og 1120 elever fra ti skoler i Region Syddanmark. De deltagende skoler var: SOSU Fyn, SOSU Syd, SOSU Fredericia Vejle Horsens, Svendborg Gymnasium, Fredericia Gymnasium, Faaborg Gymnasium*, Sct. Knuds Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Kolding Gymnasium, Fyns HF&VUC, Vestfyns Gymnasium, Odense Katedralskole. IT-Center Fyn deltog som partner i projektet. Evalueringen har undersøgt, hvordan eleverne har oplevet flipped learning som undervisningsform, og hvordan det har påvirket deres engagement i undervisningen, forbedret deres læring og fastholdt dem i deres ungdomsuddannelse. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, en forankringsworkshop med projektledelsen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori indeholdende de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater (se side 5). Evalueringens primære fokus er at afdække elevperspektivet og ikke lærernes. Flipped Learning Projektejer: Svendborg gymnasium Tema: Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik Periode: 1. august juni 2016 Bevilliget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje: Projektet skal bidrage til at opfylde Region Syddanmarks målsætning om, at 95% * Deltog kun det første år. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 3

4 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel Projektet Flipped Learning har gennemført en række uddannelsesaktiviteter for lærerne med henblik på at klæde dem fagligt på til at kunne anvende flipped learning i deres undervisning. Der er med succes blevet afholdt fem fællesmøder i løbet af projektet med deltagelse af cirka 80 lærere fra de ti deltagende skoler hver gang. Dette er suppleret med en række workshops på skolerne samt afholdelse af webinarer for lærerne. Erfaringerne fra Flipped Learning viser, at det er vigtigt med sådanne temadage, da det giver lærerne tid og ro til at fordybe og engagere sig i projektet. Herudover har man også gode erfaringer med at give lærerne lektier for i form af fastlagte afleveringer i løbet af projektet. Dette har sikret, at alle lærerne har været tvunget til at anvende de tillærte kompetencer i deres egen undervisning, hvilket har været med til at øge implementeringsgraden. Opfyldelse af målsætninger og resultater Størstedelen af eleverne har oplevet at modtage undervisning baseret på flipped learning. 99 pct. af eleverne har set undervisningsvideoer og 91 pct. har selv prøvet at producere en video. Dette vidner om en meget høj implementering af flipped learning i undervisningen på de deltagende skoler. Effekten på elevniveau fremstår dog som begrænset om end positiv. Godt en femtedel angiver at blive mere aktive i timerne og mellem pct. af eleverne oplever en større faglig forståelse. Der er ingen betydelig ændring at spore fra førmålingen til eftermålingen af elevernes oplevelse af en varieret undervisning, deres lyst til læring og deltagelse i undervisningen eller på deres egen vurdering af deres faglige formåen. Der kan være flere årsager til, at der ikke umiddelbart er en effekt at spore på elevniveau på trods af den succesfulde gennemførelse af projektet. For det første tager forandringer af denne karakter tid. Flipped Learning har i høj grad været et udviklingsprojekt, hvor først lærerne har skulle lære at undervise ud fra flipped learning herunder opnå nye tekniske færdigheder og derefter har eleverne skulle lære at lære på en ny måde. For det andet bygger nærværende evaluering af elevernes oplevelse og udbytte af flipped learning primært på deres egen vurdering af deres faglige formåen, hvilket kan være forbundet med en vis usikkerhed. Objektive data som elevernes eksamens resultater vil med større sikkerhed kunne vise, hvorvidt flipped learning har en effekt på deres faglige præstationer. Endeligt har flipped learning været anvendt i meget varierende grad i elevernes undervisning, hvilket også kan mindske den samlede effekt af projektet på elevniveau. Læring Projektet viser, at nye undervisningsformer som flipped learning med stor succes kan anvendes på ungdomsuddannelserne. De involverede lærere har i høj grad taget undervisningsformen til sig, og eleverne oplever også en her og nu -effekt i timerne, hvor de bliver mere engagerede og opnår større faglig forståelse. Den begrænsede langsigtede effekt kan som nævnt oven for skyldes, at der er en omstillingsperiode for både lærere og elever, hvor de skal vænne sig til at anvende ny teknologi som en del af undervisningen. Det er her vigtigt at anerkende, at der ved indførelsen af nye undervisningsformer, der bygger på ny teknologi, skal opbygges en lokalt forankret itstøttefunktion, hvor lærerne (og elever) kan få hjælp til de tekniske udfordringer. Ellers er der en risiko for, at fokus bliver teknologi frem for didaktik. Det viser også, at sådanne projekter tager tid og skal have tid. Det har i dette projekt været positivt, at projektet er forløbet over to år, så lærerne har haft god tid og ro til at stifte bekendtskab med flipped learning og selv anvende det i deres undervisning. 4

5 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Denne side illustrerer projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet ved hjælp af nedenstående forandringsteori. Flipped Learning ønskede at styrke unges færdigheder i dansk og matematik/naturfag gennem flipped learning (FL), herunder brugen af undervisningsvideoer. Som et led i denne proces blev der afholdt en række fællesmøder og webinarer for lærerne, som kunne klæde dem på til at anvende flipped learning i deres undervisning. Forandringsteorien illustrerer hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos lærere og deres elever. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i forandringsteorien, og de følgende sider gennemgår, hvorvidt projektets forventninger til henholdsvis aktiviteter, trin på vejen og resultater er opfyldte. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Fællesmøde for lærerne om FL som en it-pædagogisk tilgang. Fokus på den gode læringsvideo, koblingen med et online spørgeskema og deling med eleverne. Gennemførelse af fællesmøde og webinarer om undervisningsdifferentiering i et FL-perspektiv. Gennemførelse af webinarer om eleven som medproducent af læringsvideoer og peer reviews. Fokus på den ændrede elevrolle i Flipped Learning. Lærerne tilegner sig overordnet viden om: Hvilke faser et FL-forløb består af, og hvornår FL er relevant i forhold til deres fag. Lærerne tilegner sig viden om differentiering i et FLperspektiv. Lærerne tilegner sig tekniske forudsætninger for at kunne producere og dele videoer og spørgeskemaer med eleverne som lektier. En del af undervisningen foregår som flipped learning. Eleverne undervises i at se en video med et læringsformål og selv at producere videoer. Eleverne udviser interesse og motivation for at fremstille videoer og give respons på hinandens videoer Videoerne er med til at styrke elevernes faglige forståelse af stoffet Lærerne gennemfører undervisningsforløb for eleverne med fokus på at differentiere undervisningen i et FL perspektiv. Eleverne oplever en underviser med mere tid til den enkelte. Eleverne lærer at give hinanden feedback og herved styrkes den faglige forståelse af stoffet. Eleverne motiveres for lektier, idet de oplever en mulighed og forudsætninger for at forstå lektien. Eleverne er mere aktive i forhold til planlægning af læringsforløb, egenproduktion af video og refleksion over fagligt stof. Eleverne udfordres på eget niveau i opgaven og sværhedsgrad. Eleverne bliver fagligt stærkere i kraft af en højere grad af variation i undervisningen samt øget bevidsthed om, hvordan forskellige medier og læringsstrategier kan styrke læringen. Elevernes eksamensresultater øges i kraft af større evne til planlægning, fokusering og udvælgelse af fagligt stof. Eleverne bliver mere kritiske i forhold til det gode læringsforløb og dermed bedre formidlere af faglig viden, herunder brugen af fagsprog. Regionsrådets målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Kritiske faktorer for succes: Projektet skal implementeres hos deltagerskolerne primært gennem den valgte koordinator på hver skole, som skal være ansvarlig for, at aktiviteterne bliver gennemført. Lærernes ændrede arbejdsforhold som følge af reformer og nye overenskomster kan spille en rolle for implementeringen af projektet. Lærerene kan opleve øget travlhed og pres. Forankring: Fokus på at vidensdele og sprede gode resultater, bl.a. gennem opbygning af vidensportal, afholdelse af konference om flipped learning samt udgivelse af antologi om emnet. Derudover fokuseres der på at gøre delprojekterne levedygtige, så der efterfølgende skabes ejerskab blandt de involverede. 5

6 AKTIVITETER UNDERVISNING I FLIPPED LEARNING Projektet Flipped Learning fik afholdt alle tre aktiviteter for lærerne med succes. Generelt har implementeringen af projektet været god, idet størstedelen af lærerne har fulgt undervisningen i flipped learning samt selv anvendt det i deres undervisning. Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: 1. Fællesmøder for lærerne om FL som en itpædagogisk tilgang. Fokus på den gode læringsvideo, koblingen med et online spørgeskema og deling med eleverne. 2. Fællesmøder og webinarer om undervisningsdifferentiering i et FL-perspektiv. 3. Webinarer om eleven som medproducent af læringsvideoer og peer reviews. Fokus på den ændrede elevrolle i Flipped Learning. Der har været afholdt fem fællesmøder i løbet af projektet samt flere opfølgende workshops på skolerne. Her er lærerne blevet fagligt klædt på til at kunne anvende flipped learning i deres undervisning både didaktisk og teknisk. Der er endvidere blevet etableret faglige netværk af undervisere på tværs af skolerne. Opbakningen til fællesmøderne har været stor fra alle deltagende skoler, der har deltaget ca. 80 lærere hver gang. Fællesmøderne fungerede godt, idet lærerne fik mulighed for fagligt at fordybe sig i emnet, reflektere over deres egen undervisningspraksis samt netværket med andre lærere. Webinarerne har også fungeret godt som supplement til fællesmøderne, da det var muligt for deltagerne at drøfte forskellige faglige problemstillinger på tværs af geografiske afstande. Der var nogle få tekniske udfordringer, bl.a. havde lærerne svært ved at bruge chat-funktionen. Der er i dag fortsat fokus på at udvikle webinarerne, så det ikke bare er et brevkursus med strøm på (citat fra forankringsworkshop). På deltagernes opfordring blev der udarbejdet et kursusbevis, hvor det blev beskrevet, hvad de havde lært i projektet. 6

7 TRIN 1 UDDANNELSE AF LÆRERNE Trin på vejen er de forandringer, der fandt sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: 1. Lærerne tilegner sig overordnet viden om: Hvilke faser et FL-forløb består af, og hvornår FL er relevant i forhold til deres fag. 2. Lærerne tilegner sig viden om differentiering i et FL-perspektiv. 3. Lærerne tilegner sig tekniske forudsætninger for at kunne producere og dele videoer og spørgeskemaer med eleverne som lektier. Uddannelsen af lærerne er forløbet godt. Ifølge projektledelsen har lærerne gennem de gennemførte aktiviteter tilegnet sig viden om flipped learning, og størstedelen har også formået selv at anvende det i deres egen undervisning. Dette underbygges bl.a. af, at stort set alle lærere har afleveret flere projektprodukter undervejs i forløbet. På hver deltagende skole blev der udpeget en projektkoordinator (typisk uddannelseslederen), som var ansvarlig for implementering af projektet på skolen. Herudover deltag den faglige it-vejleder og et antal lærere fra hver skole i projektet. Det varierede fra skole til skole, hvordan lærerne blev udvalgt til at deltage i projektet. På nogle skoler meldte lærerne sig selv, på andre blev de udvalgt. Generelt har opbakningen blandt lærerne været stor, og langt de fleste kom godt i gang med at anvende flipped learning i deres undervisning (ca. 30 % blev udskiftet undervejs). Her har det også vist sig, at det var godt, at projektet kørte over to år, så der var tid nok for lærerne til både at få lært og anvendt flipped learning i deres undervisning. Undervisningen af lærerne har været opdelt i flere faser svarende til projektaktiviteternes fokus. Lærerne blev forelagt projektets faser fra starten, så de var bekendte med, hvad der skulle ske i hele forløbet. Til hver fase var der udarbejdet turorials og kompetenceoversigter med læringsmål med henblik på at øge lærernes forståelse af flipped learning. I hver fase har lærerne endvidere skulle aflevere et produkt, som fx i sidste fase var en video produceret af eleverne. Dette har fungeret rigtigt godt, da produkterne har været med til at sikre, at lærerne også fik anvendt de tillærte kompetencer. Stort set alle lærere afleverede alle produkter. 7

8 TRIN 2 BRUGEN AF VIDEO I UNDERVISNINGEN Evalueringen viser, at der er sket en stigning i brugen af flipped learning i undervisningen målt som anvendelse af videoer i undervisningen. Brugen af videoer har dog kun en mindre effekt på elevernes aktive deltagelse i timerne. Har du som led i din undervisning skulle se undervisningsvideoer? Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: 1. En del af undervisningen foregår som flipped learning. Eleverne undervises i at se en video med et læringsformål og selv at producere videoer. 2. Eleverne udviser interesse og motivation for at fremstille videoer og give respons på hinandens videoer 3. Videoerne er med til at styrke elevernes faglige forståelse af stoffet Hvor der inden projektets start (førmålingen) var en lille gruppe af elever (8 pct.), der ikke havde set undervisningsvideoer som led i undervisningen, er denne gruppe nu næsten reduceret. Gruppen af elever, der ofte ser undervisningsvideoer, er tilsvarende steget med 19 procentpoint. Størstedelen af eleverne har også prøvet selv at producere en video. Således er det kun 9 pct. af eleverne i eftermålingen, der ikke har prøvet selv at producere en video. Med hensyn til elevernes interesse og motivation for at producere videoer viser evalueringen, at 58 pct. af eleverne gerne vil producere en video igen, og 27 pct. mener, at de kan finde ud af at lave videoer som faglig formidling (tabel vises ikke). Brugen af videoer har dog en mere begrænset effekt på elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Her er det kun 22 pct. af eleverne, som angiver at deltage mere aktivt i fag med videoer (tabel vises ikke). Eftermåling (n=275) Førmåling (n=298) 16% 35% 73% 63% 1% 8% Ja, ofte Ja, enkelte gange Nej Har du i forbindelse med din undervisning selv prøvet at producere en video? (n=275) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 61% 30% 9% Ja, ofte Ja, en gang Nej 8

9 TRIN 2 BRUGEN AF VIDEO I UNDERVISNINGEN Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Én ting er anvendelse af video i undervisningen. En anden ting er, hvorvidt det fremmer elevernes faglige forståelse. Her viser evalueringen, at knap halvdelen af eleverne mener, at brugen af videoer fremmer deres forståelse af lektionerne. Det er dog kun en mindre del, som ligefrem oplever at være blevet fagligt dygtigere i de fag, hvor der anvendes videoer. Brugen af videoer i undervisningen har størst betydning for elevernes forståelse af deres lektier samt for elevernes oplevelser af bedre muligheder for at arbejde med fagligt stof. En stor del af eleverne finder dog ikke, at videoerne har en effekt herpå. Brugen af videoer i undervisningen har en begrænset effekt på elevernes faglige formåen. Blot 16 pct. af eleverne oplever at være blevet fagligt dygtigere, og også kun 16 pct. angiver bedre at kunne se målet med at forberede sig til undervisningen. De begrænsede positive resultater kan skyldes to forhold: Enten kan der være tale om en forsinket effekt af flipped learning, hvor eleverne ligesom lærerne skal vænne sig til at arbejde med flipped learning og videoer og dermed lære at lære på en ny måde. Det kan også skyldes spørgsmålsformuleringen og de dikotome svarkategorier i spørgeskemaet, hvor eleverne kun kan svare ja eller nej, hvorved ikke har mulighed for at svare mere neutralt eller en smule bedre. 1. Eleverne undervises i at se en video med et læringsformål. En del af undervisningen foregår som flipped learning. 2. Eleverne udviser interesse og motivation for at fremstille videoer og give respons på hinandens videoer 3. Videoerne er med til at styrke elevernes faglige forståelse af stoffet Betydningen af videoer på faglig forståelse (n=275) Videoer, som jeg eller min gruppe laver, giver mig flere og bedre muligheder for at fortælle det, jeg ved Jeg oplever at være blevet bedre i de fag, hvor der anvendes videoer Det er nemmere at arbejde med det faglige Jeg har bedre mulighed for at forstå lektien, når den gives som video Jeg kan bedre se målet med at forberede mig til undervisningen 16% 16% 33% 31% 40% 84% 84% 67% 69% 60% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% ja nej 9

10 TRIN 3 DIFFERENTIERET UNDERVISNING Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker dækker over de sidste forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 3: 1. Lærerne gennemfører undervisningsforløb for eleverne med fokus på at differentiere undervisningen i et FL perspektiv. 2. Eleverne oplever en underviser med mere tid til den enkelte. 3. Eleverne lærer at give hinanden feedback og herved styrkes den faglige forståelse af stoffet. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad oplever en varieret undervisning, men at de også gjorde dette inden projektet. Andelen af elever, der oplever en varieret undervisning, er steget en smule. Således angiver knap halvdelen af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad oplever en varieret undervisning. Lidt over halvdelen af eleverne oplever i nogen grad en varieret undervisning, og kun ganske få procent oplever det i lav grad eller slet ikke. Evalueringen har ikke undersøgt, hvorvidt eleverne oplever, at lærerne har mere tid til den enkelte elev. Men dette er tilbagemeldingen fra lærerne. Ifølge projektledelsen viser deres egen opfølgning blandt lærerne, at lærerne er blevet mere bevidste om at bruge deres tid effektivt i klasselokalet, og at deres rolle som underviser har ændret sig fra at være formidler af fagligt stof til i højere grad at være coach for den enkelte elev. 'Undervisningen er blevet mere varieret' 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 0% 3% 2% 55% 54% Slet ikke I lav grad I nogen grad Førmåling 39% 34% I høj grad I meget høj grad Eftermåling 3% 5% 4% 0% Ved ikke 10

11 TRIN 3 DIFFERENTIERET UNDERVISNING Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker dækker over de sidste forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 3: En større andel af eleverne har oplevet et øget fokus på gensidig feedback i undervisningen, der indeholder flipped learning. Det har dog ikke umiddelbart udmøntet sig en tilkendegivelse blandt eleverne af, at de har fået en større faglig forståelse for stoffet. Andelen af elever, der angiver et fokus på feedback i undervisningen, er steget med 18 procentpoint fra 31 pct. (enig/meget enig) til 49 pct. (enig/meget enig). Der er også indikationer på, at der er kommet en større bevidsthed blandt eleverne om, hvad feedback er, idet den mindre gruppe af elever, der i førmålingen svarede ved ikke, ikke længere er til stede. Der er kun en mindre betydning at spore af undervisningen baseret på videoer og flipped learning på elevernes faglige forståelse af stoffet. Her svarer blot 16 pct. af eleverne, at de er blevet bedre til at snakke med andre elever og lærere om faglige emner, og 84 pct. svarer, at det er de ikke. Disse tal skal dog vurderes ud fra, at eleverne har arbejdet med flipped learning og videoer på forskellig vis, og at dette ikke indfanges i tallene, som blot er et gennemsnit. 1. Lærerne gennemfører undervisningsforløb for eleverne med fokus på at differentiere undervisningen i et FL perspektiv. 2. Eleverne oplever en underviser med mere tid til den enkelte. 3. Eleverne lærer at give hinanden feedback (og herved styrkes den faglige forståelse af stoffet). 'Vi arbejder i undervisningen med hvordan vi kan give hinanden feedback.' Eftermåling (n=275) 2% 16% 33% 37% 12% Førmåling (n=298) 5% 22% 37% 26% 5% 5% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke 11

12 UMIDDELBARE RESULTATER Der er blot en lille positiv ændring at spore af Flipped Learning på elevernes aktivitet og motivation for læring, som dog både i før- og eftermålingen er ganske høj. En mulig forklaring herpå kan igen være, at der kan være tale om en forsinket effekt på elevniveau. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 55% 59% De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: g fra forandringsteori til trin 1. Eleverne motiveres for lektier, idet de oplever en mulighed og forudsætninger for at forstå lektien. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at elevernes lyst til at lære og til at deltage aktivt i undervisningen samt deres forståelse af målet med forberedelse til timerne generelt er høj, men ikke er steget nævneværdigt som følge af Flipped Learning. Den begrænsede effekt kan muligvis forklares ved, at den fulde effekt på elevniveau først indtræder senere. Flipped Learning har i høj grad været et udviklingsprojekt, hvor først lærerne har skulle lære at undervise ud fra flipped learning herunder opnå nye tekniske færdigheder. Den ændrede undervisnings-form er derefter blevet præsenteret for eleverne, som også har skulle lære at lære på en ny måde. 5% 1% 3% 25% 25% 13% 12% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Førmåling (n=298) 2% Eftermåling (n=275) Undervisningen giver mig lyst til at deltage aktivt i undervisningen. 2% 4% 3% 29% 30% 55% 53% 9% 11% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Førmåling (n=298) Eftermåling (n=275) Jeg kan se målet med at forberede mig til undervisningen. 2% 1 2. Eleverne er mere aktive i forhold til planlægning af læringsforløb, egenproduktion af video og refleksion over fagligt stof. 3. Eleverne udfordres på eget niveau i opgaven og sværhedsgrad. En anden forklaring kan være, at førmålingen af forskellige årsager først blev foretaget et år efter projektstart, hvorfor eleverne allerede var i gang med at anvende flipped learning i undervisningen. Dette kan alt andet lige forklare de generelle høje positive tal i førmålingen. 1% 3% 10% 1% 2% 9% 46% 55% 39% 33% Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Førmåling (n=298) Eftermåling (n=275) 1% 12

13 Forventning fra forandringsteori til trin 4 UMIDDELBARE RESULTATER De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: Flipped Learning har en mindre positiv betydning for elevernes oplevelse af at blive fagligt udfordret på deres eget niveau. En stor andel af eleverne oplever, at undervisningen er tilpasset deres niveau, så de bedre kan følge med (75 pct.). Dette er en lille stigning på syv procentpoint i forhold til førmålingen. Brugen af videoer påvirker også flere elevers oplevelse af deres egen rolle i undervisningen positivt om end størstedelen af eleverne fortsat angiver ikke at opleve en positiv effekt. Knap en fjerdedel af eleverne oplever, at de får sagt mere. 'Undervisningen er tilpasset mit niveau, så jeg bedre kan følge med og bliver fagligt udfordret' 68% 75% 'Enig' eller 'Meget enig' Førmåling (n=298) 32% 25% 'Hverken/eller', 'Uenig' eller 'Meget uenig' Eftermåling (n=275) Hvilke af følgende muligheder oplever du, at du har bedre mulighed for, når lærerne anvender video forud for og i timerne (andel, der har svaret ja)? Førmåling (n=298) 1. Eleverne motiveres for lektier, idet de oplever en mulighed og forudsætninger for at forstå lektien. 2. Eleverne er mere aktive i forhold til planlægning af læringsforløb, egenproduktion af video og refleksion over fagligt stof. 3. Eleverne udfordres på eget niveau i opgaven og sværhedsgrad. Lidt over en tredjedel oplever, at de kan udtænke og løse flere opgaver Cirka en femtedel af eleverne oplever at samarbejde mere med andre elever. 18% 23% At du kan få sagt mere 31% 34% At du kan udtænke og løse flere opgaver Eftermåling (n=275) 19% 21% At samarbejde mere 13

14 ENDELIGE RESULTATER De endelige resultater, er de resultater som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater: 1. Eleverne bliver fagligt stærkere i kraft af en højere grad af variation i undervisningen samt øget bevidsthed om, hvordan forskellige medier og læringsstrategier kan styrke læringen. 2. Elevernes eksamensresultater øges i kraft af større evne til planlægning, fokusering og udvælgelse af fagligt stof. 3. Eleverne bliver mere kritiske i forhold til det gode læringsforløb og dermed bedre formidlere af faglig viden, herunder brugen af fagsprog (ikke undersøgt i denne evaluering). Vurderes betydningen af Flipped Learning for elevernes faglighed ud fra elevernes generelle vurdering af deres egen faglige udvikling, har projektet haft en positiv effekt. Dette afspejles dog ikke i elevernes specifikke vurdering af deres faglige niveau i tre fag, idet der her ingen forskel er mellem før- og eftermålingen. Med hensyn til elevernes egen vurdering af deres faglige niveau i dansk, matematik og naturfag fremstår Flipped Learning uden effekt, da før- og eftermålingen resultater stort set er ens*. Flest elever vurderer at have et (meget) højt fagligt niveau i dansk (51 pct.), lidt færre i matematik (42 pct.), og blot en tredjedel vurderer at have et højt fagligt niveau i naturfag. Eleverne synes generelt at have svært ved at vurdere deres faglige niveau i naturfag, idet kun 78 elever foretog denne vurdering i eftermålingen og blot 2 elever i førmålingen. En forklaring på den manglende effekt af Flipped Learning på elevernes vurdering af deres faglige niveau kan skyldes, at de vurderer deres evner relativt til de andre i klassen. Det samlede niveau kan således være højere, mens deres relative niveau kan være uændret. Dette understøttes af den nederste figur, der viser, at 40 pct. af eleverne i (meget) høj grad oplever at have udviklet sig fagligt det seneste halve år, og 53 pct. oplever det i nogen grad. Endeligt beror denne evaluering på elevernes selvevaluering, hvorimod deres eksamensresultater vil være et mere validt mål for effekten af flipped learning på elevernes faglighed. Hvordan vil du vurdere dit fagligt niveau i..? (Andelen der har svaret Højt eller Meget højt ) Dansk (n= ) Matematik (n= ) Oplever du selv, at du har rykket dig fagligt det seneste halve år? (n=275) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Naturfag (n=78) 1% 5% 53% Slet ikke I lav grad I nogen grad 32% 42% 42% 35% I høj grad 49% 51% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5% Eftermåling Førmåling 1% I meget Ved ikke høj grad * Naturfag førmåling har kun to besvarelser, hvorfor den er udeladt. 14

15 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Projektet Flipped Learning lever fortsat dels som erfaringsopsamling i form af en antologiudgivelse og hjemmesiden, hvorfra der kan hentes inspiration til flipped learning, og dels som et fast forankret kursusforløb for undervisere på ungdomsuddannelser udbudt af IT- Center Fyn. Stort fokus på implementering og forankring: Projekt Flipped Learning har fra starten haft et stort fokus på implementeringsprocessen både i forhold til at sikre ejerskab blandt relevante aktører og i forhold til at facilitere selve processen med at uddanne lærerne og få dem til at anvende flipped learning i deres undervisning. Udpegelse af koordinatorer på hver skole. Denne koordinator har været ansvarlig for gennemførelsen af hovedaktiviteterne i de enkelte faser samt for videreformidling heraf til projektlederen og det øvrige pædagogiske personale på skolen. Dette har sikret ejerskab og forankring af projektet og ikke mindst af redskaberne på de enkelte skoler. Uddannelse af lokale faglige it-vejledere på skolerne. IT-Center Fyn har uddannet it-vejlederne på skolerne, så de har kunne bistå lærerne med it-pædagogisk og it-teknisk hjælp. Der er også etableret it-pædagogiske netværk for it-vejledere og ledere, hvor de kunne få inspiration og sparre om den videre udvikling af Flipped Learning -projeket. Implementeringsudfordringer: På trods af den grundige forberedelse af projektets implementering har der også været flere udfordringer. Som forventet betød vedtagelsen af flere reformer på ungdomsuddannelsesområdet, at både ledelse og lærere på mange skoler ikke havde den nødvendige tid og overskud til projektet. Herudover gav flere lærere også udtryk for at de ikke orkede mere nyt. Flipped learning kan være en faglig udfordring for lærere, idet det både kræver en ændring af deres undervisningsform- og forståelse samt tilegnelse af forskellige it-tekniske færdigheder. Dette er en forandringsproces, som for mange tager tid. Forankringsaktiviteter- og produkter: Der har været afholdt en række aktiviteter og produktioner med henblik på at forankre og formidle erfaringerne fra Flipped Learning. Konference: Der blev afholdt en stor afslutnings konference i maj 2016 åben for alle interesserede i flipped learning. På konferencen var der lejlighed til at få indsigt i og drøfte skolernes egne resultater og erfaringer fra projektet i form af en vidensbazar, hvor alle skoler var til stede med en stand. Udgivelse af antologi: Lærernes erfaring med flipped learning kan læses i antologien, hvor lærere i 20 artikler fortæller om deres forskellige oplevelser med flipped learning. Lærerne deler tillige deres egne flipped learning baserede undervisningsforløb samt reflekterer over, hvordan det har påvirket elevernes læring. Antologien kan læses her: Hjemmeside: Der er etableret en projekthjemmeside, som fortsat lever videre. På hjemmesiden kan der findes konkret inspiration til anvendelse af flipped learning i undervisning. Hjemmesiden varetages af IT-Center Fyn og kan findes her: 15

16 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING August 2014 Projektstart Efterår 2014 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes August 2015 Førmåling blandt eleverne Januar 2016 Eftermåling blandt eleverne Juni 2016 Projektet afsluttes August 2016 Forankringsworkshop Projektet startede under Region Syddanmarks uddannelsespulje i august Forandringsteorien blev udarbejdet i løbet af efteråret Førmålingen blandt eleverne blev af forskellige årsager først gennemført i august 2015, hvilket betød, at flere elever på dette tidspunkt allerede var i gang med flipped learning.. Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført i januar I august 2016 blev der gennemført en forankringsworkshop, hvor projektledelsen sammen med evaluator drøftede projektets gennemførelse og resultater. Evaluering Flipped Learning Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger bl.a. på to online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. I førmålingen har 298 elever svaret, mens 275 elever har svaret i eftermålingen (ud af i alt 400 deltagende elever). Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige successer, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 16

17 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 17