Kommissorium for et Lokalt ArbejdsmarkedsRåd (LAR) i Rebild Kommune

Transkript

1 Kommissorium for et Lokalt ArbejdsmarkedsRåd (LAR) i Rebild Kommune Marts 2015 Beskæftigelsesreformen indebærer, at de lokale og regionale Beskæftigelsesråd nedlægges. De enkelte kommuner har med beskæftigelsesreformen fået metodefrihed til selv, at beslutte hvordan der opretholdes en dialog med relevante lokale aktører om den lokale beskæftigelsespolitik. Herunder hvordan der kommunikeres til det nye RAR. I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, blev der således afsat midler til et fremtidigt samarbejde i Rebild Kommune. Der er tale om et rådgivende dialogforum. Fokus vil blive rettet imod udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige og virksomheder. Baggrund Beskæftigelsesreformen indebærer, at de lokale og regionale Beskæftigelsesråd nedlægges. Der nedsættes otte nye regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) pr. 1. januar Det fremgår bl.a. af forligsteksten, at der skal oprettes otte nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), der skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd. Det nye RAR er rådgivende for kommunernes indsats og bidrager til at koordinere på tværs af kommuner, A-kasser, uddannelsesinstitutioner, Vækstforum m.fl. Det regionale fokus bliver koordination af beskæftigelsespolitikken samt uddannelses- og erhvervspolitikken. Det fremgår desuden at det er muligt at bevare et lokalt samarbejde mellem kommunen og interessenterne på beskæftigelsesområdet via nedsættelse af et lokalt forum. De enkelte kommuner har med beskæftigelsesreformen fået metodefrihed til selv, at beslutte hvordan der opretholdes en dialog med relevante lokale aktører om den lokale beskæftigelsespolitik. Herunder hvordan der kommunikeres til det nye RAR. Den centrale politiske forventning er alene, at der skal tænkes i systematiske samarbejder på lokalt niveau, så der sikres bredt ejerskab til de mange tværgående indsatser for at opnå de bedste resultater. I både Arbejdsmarkedsudvalget og i LBR har de positive effekter ved samarbejde og koordination mellem beskæftigelses. Uddannelses- og erhvervspolitikken hidtil været prioriteret I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, blev der således afsat midler til et fremtidigt LBR samarbejde, som indstillet af Arbejdsmarkedsudvalget. At samarbejdet, som pt. Foregår i regi af Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) fortsætter, idet der i 2015 og for hvert af overslagsårene afsættes kr. Rebild Kommune etablerer derfor et lokalt arbejdsmarkedsråd (LAR), hvor opgaverne blandt andet er en rådgivende/koordinerende funktion i forhold til Jobcentret og Arbejdsmarkedsudvalget. Formål og beskrivelse for LAR i Rebild Kommune Rådets medlemmer har en vigtig funktion som ambassadør ud i det lokale arbejdsmarked, hvor de kan bidrage med særlig viden, forslag og ideer, som kan understøtte den aktive arbejdsmarkedspolitik, såvel i forhold til borgere som til virksomheder. PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 Marts 2015 Opgaver Være bindeled og sikre samarbejdet med relevante parter indenfor beskæftigelsesområde Kvalificere det lokalpolitiske beslutningsgrundlag. Input og sparringspartner for Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen. Understøtte fokus på fastholdelse, rekruttering og udviklingsmuligheder for borgere. LAR kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper og fastsætter selv sammensætning og kommissorium for disse. Sammensætning Sammensætningen af det nye LAR efter 17, stk. 4 i den kommunale Styrelseslov afspejler, at der er tale om et rådgivende dialogforum. Fokus vil blive rettet imod udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige og virksomheder. En frivillig fra flygtninge og integrationsarbejdet. En repræsentant fra A-kassen To repræsentanter fra LO En repræsentant fra FTF To repræsentanter fra Erhvervsudviklingsrådet En repræsentant fra Danske Handicaporganisationer En repræsentant fra de praktiserende læger En repræsentant fra Kommunalbestyrelsen formand for Arbejdsmarkedsudvalget To åbne pladser til lokale foreninger og andre interessenter efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet Parterne kan vælge at udpege suppleanter for medlemmerne. Det skal være muligt at indkalde fagpersoner ad hoc til specielle opgaver. Mødefrekvens Det lokale Beskæftigelsesråd forventes at afholde 4 årlige møder, herudover kan der afholdes temamøder, virksomhedsarrangementer eller lign. Den ordinære møderække fastlægges for et år ad gangen. Formen er uformel informerende og gensidigt informerende og drøftende.

3 Marts 2015 Funktionsperiode Funktionsperioden for LAR følger den kommunale valgperiode. Hvis et medlem forlader LAR inden udløb af funktionsperioden, udpeger Arbejdsmarkedsudvalget et nyt medlem i den fratrådtes sted. Rebild Kommune foretager evaluering af LARs virke efter det første års indsats. Sekretariatsbistand Sekretariatsbetjeningen varetages af Rebild kommunes jobcenter. Forretningsorden Kommunalbestyrelsen godkender forretningsordenen efter indstilling fra LAR. Økonomi kr. i 2015 og overslagsårene. Midlerne prioriteres til initiativer, der medvirker til at gøre en aktiv indsats for at skabe match mellem virksomhedernes efterspørgsel og arbejdskraftreserven, herunder sygemeldte borgere og unge. Lovgivningsmæssige rammer Et LAR etbleret efter den kommunale styrelseslovs 17, stk. 4 er et midlertidigt politisk råd, som en kommunalbestyrelse kan nedsætte med det formål, at varetage særlige opgaver eller til, at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelse, økonomiudvalg eller et stående udvalg.

4 Marts 2015 Forretningsorden for Det Lokale ArbejdsmarkedsRåd for Rebild Kommune Formål 1. Rådets medlemmer har en vigtigg funktion som ambassadør ud i det lokale arbejdsmarked, hvor de kan bidrage med særlig viden, forslag og ideer, som kan understøttee den aktive arbejdsmarkedspolitik, såvel i forhold til borgere som til virksomheder. De primære opgaver bliver at: Være bindeled og sikre samarbejdet med relevante parter indenfor beskæftigelsesområde Kvalificere det lokalpolitiske beslutningsgrundlag. Input og sparringspartnerr for Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen. Understøtte fokus på fastholdelse, rekruttering og udviklingsmuligheder for borgere. Opgaver og sammensætning 2. Sammensætning Sammensætningen af det nye LAR efter 17, stk. 4 i den kommunale Styrelseslov afspejler, at der er tale om et rådgivende dialogforum. Fokus vil blive rettet imod udvikling af gode ideer og samarbejde om fælles løsninger til gavn for ledige, sygemeldte og virksomheder. En frivillig fra flygtninge og integrationsarbejdet. En repræsentant fra A-kassen To repræsentanter fra LO En repræsentant fra FTF To repræsentanter fra Erhvervsudviklingsrådet En repræsentant fra Danske Handicaporganisationer En repræsentant fra de praktiserende læger En repræsentant fra Kommunalbestyrelsen formand for Arbejdsmarkedsudvalget. To åbne pladser til lokale foreninger og andre interessenter efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet Stk.2. Parterne kan vælge at udpege suppleanter for medlemmerne. Det skal være muligt at indkalde fagpersoner ad hoc til specielle opgaver. Stk.3. Hvis et medlem eller suppleant forlader Det lokale arbejdsmarkedsrådd i rådets funktionsperiode, indstiller den pågældende organisation eller myndighed et nyt medlem eller en ny suppleant, der udpeges for resten af perioden. Side 1 af 4

5 Konstituering 3 På det konstituerende møde vælger Rådet blandt sine medlemmer en formand og næstformand. Valget foretages ved flertalsvalg. Valget gælder for en 2 årig periode. Valget af formand og næstformand ledes af det ældste medlem af rådet. Stk. 2. Der foretages fornyet formands- og næstformandsvalg, hvis næstformanden udtræder af rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Valget optages som selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvori valget afholdes. Mødevirksomhed m.v. 4. Det lokale Arbejdsmarkedsråd afholder ordinært møde 4 gange årligt, herudover kan der afholdes temamøder, virksomhedsarrangementer eller lign.. Den ordinære møderække fastlægges for et år ad gangen. Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til formanden eller sekretariatet. Stk. 3. Behandling af punkter/opgaver til beslutning ved skriftlig høring kan anvendes efter behov. Svarfristen herpå skal normalt være mindst 1 uge. Modtages ikke en tilbagemelding fra det enkelte medlem inden for svarfristen, betragtes dette som godkendt. 5. Formanden indkalder til møde ved fremsendelse af dagsorden senest 5 hverdage før mødets afholdelse. For tilhørende materiale kan fristen fraviges, hvis formanden finder det nødvendigt af hensyn til at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Stk. 2. Dagsorden med bilag fremsendes normalt elektronisk med Formanden fastsætter dagsordenen i samråd med næstformanden og sekretariatet. Stk. 2. Dagsorden for de ordinære møder indeholder følgende faste punkter: - Sager til afgørelse - Sager til drøftelse/forberedelsee - Sager til orientering/efterretning Stk. 3. Ethvert medlem kan anmode om at få optaget et punkt på dagsordenen ved at sende forslaget til formanden eller sekretariatet senest 7 hverdage før mødet. Stk. 4. De enkelte punkter på dagsordenen skal indeholde en kort sagsfremstilling med relevante bilag og en indstilling. Side 2 af 4

6 7. I rådets møder deltager medlemmer af rådet, suppleanter der er indtrådt i et medlems sted og rådets sekretariat. Stk. 2. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i rådet kan suppleant indtræde i medlemmets sted. Medlemmet indkalder selv sin suppleant. Stk. 3. Formanden eller rådet kan indbyde særligt sagkyndige, der ikke er medlemmer af rådet, til at deltage under behandlingen af en sag uden stemmeret. 8. Møderne i Det lokale Arbejdsmarkedsråd ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er både formanden og næstformanden fraværende ved mødet, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal. 9. Beslutninger i Det lokale Arbejdsmarkedsråd træffes ved almindeligt stemmeflertal. Afstemning sker normalt ved håndsoprækning. Afgives der ved en afstemning lige mange stemmer for og imod, er forslaget bortfaldet. 10. Det lokale Arbejdsmarkedsråd kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper. Rådet fastsætterudvalgenes og arbejdsgruppernes sammensætning og kommissorium. Stk. 2. I udvalg og arbejdsgrupper kan de organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i Det lokale Arbejdsmarkedsråd, lade sig repræsentere af andre end medlemmer af rådet. 11. Der optages beslutningsreferat af møderne i Det lokale Arbejdsmakedsråd. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført dette. Udkast til beslutningsreferat sendes senest 14 dage efter mødets afholdelse til rådets medlemmer og suppleanter, og betragtes som godkendt, medmindre et eller flere medlemmer af Det lokale Beskæftigelsesråd inden 8 dage protesterer herimod. Stk. 2. Referater gøres endvideree offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Økonomi 12. Udgifterne ved Arbejdsmarkedsrådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen på baggrund af en årlig bevilling. Sekretariatsbetjening 13. Sekretariatsbetjeningen af Det lokale Arbejdsmarkedsråd varetages af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Stk. 2. Sekretariatsbistanden består i forberedelse af møder, udarbejdelse af oplæg til brug for løsningen af rådets opgaver samt beslutningsreferat. Side 3 af 4

7 Tavshedspligt og habilitet 14. Rådets medlemmer og suppleanter er omfattet af straffelovens og forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som er kommet til deres kendskab ved udøvelsen af deres erhverv, jf. forvaltningslovens kapitel 8. Stk. 2. Det lokale Arbejdsmarkedsråd er omfattet af forvaltningslovens almindelige bestemmelser om inhabilitet. Stk. 3. Et medlem, der er bekendt med, at der for den vedkommende selv foreligger forhold som nævnt i forvaltningslovens 3 stk. 1, skal snarest underrette rådet herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens 6, stk. 1. Ikrafttrædelse mv. 15. Nærværende forretningsorden er vedtaget på Det lokale Arbejdsmarkedsrådsmøde den 13. april 2015 og er efter indstilling og godkendelse i kommunalbestyrelsen gældende. Side 4 af 4

8 Årshjul 2018 Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 1. Møde 28. februar 2018 Uddannelsesparathedsvurdering Kvartalsstatistik UU 2. Møde 23. ma j2018 Status beskæftigelsesplan 2018 Kvartalsstatistik UU Årlig status på Integrationspolitikken Input til investeringer og prioriteringer i Seminar september 2018 Kvartalsstatistik UU Resultatrevision beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan Møde 21. november 2018 Beskæftigelsesplan 2019 til kommentering

9 Uddannelsesparathedsvurderingen januar 2018 Pr. 15. januar 2018 er alle elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune blevet vurderet i forhold til uddannelsesparathed. Denne rapport beskriver resultaterne af vurderingen. Uddannelsesparathedsvurdering Processen med vurdering af uddannelsesparathed (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse vurderes, og eleverne bliver vurderet uddannelsesparate eller ikke uddannelsesparate. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke er statisk, da der genvurderes igen i slutningen af 8. klasse og i 9. klasse. Se evt. vejledningen fra Undervisningsministeriet ( Processen Inden d. 1/ skal alle skoler have afgivet deres vurderinger af den enkelte elevs uddannelsesparathed i forhold til de personlige og sociale kompetencer. Vurderingen foretages med udgangspunkt i elevens ønske om gymnasial, HF eller erhvervsuddannelse nogle unge bliver dog vurderet i forhold til alle retninger, da de er uafklarede i forhold til uddannelsesretningen. Skolernes vurdering tager udgangspunkt i de begreber, som undervisningsministeriet har fastsat. Herudover overføres de første standpunktskarakterer fra dette skoleår. Har eleven over 4,0 i karaktergennemsnit vurderes de fagligt uddannelsesparate i forhold til HF og erhvervsuddannelser. Som noget nyt skal elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse opnå et gennemsnit på 5,0 for at være fagligt uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse. Inden d. 15/ skal UU foretage den endelige parathedsvurdering. 1

10 Resultater fordelt på skoler normalklasser Tabellen viser andelen af ikke-uddannelsesparate elever fordelt på skoler. Skole Antal elever Ikke uddannelsesparate Procentdel Bavnebakkeskolen % Karensmindeskolen % Bakkehusene % Terndrup Skole % Skørping Skole % Sortebakkeskolen % Suldrup Skole % Gregers Krabbe Friskole % Total % Til sammenligning var der på 8. klassetrin i 2015/2016 i alt 20%, der var vurderet ikke uddannelsesparate, mens der i 2016/2017 var 19%. Vær opmærksom på, at der for flere af skolerne fx Terndrup Skole og Gregers Krabbe Friskole er tale om meget små årgange/antal elever. Faglige krav Gymnasiereformen har betydet, at der er som noget nyt er et krav om, at man skal opnå et gennemsnit på 5,0 i 1. standpunktskarakter for at blive vurderet uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. En del af forklaringen på, at andelen af ikke uddannelsesparate i Rebild Kommune er steget, kan være gymnasiereformen og de uddannelsesønsker, som de unge har afgivet. Af de 100 ikke-uddannelsesparate er 30 udelukkende på baggrund af de faglige krav. Der er er tale om elever, som udelukkende er vurderet ikke uddannelsesparate på baggrund af, at de ikke har opnået et karaktergennemsnit på 4,0 eller 5,0 i 1. standpunktskarakter i 8. klasse set i forhold til deres ønsker. Disse elever er altså uddannelsesparate på de personlige og sociale kompetencer, men ikke fagligt. Ud af de 30 elever er der i alt 14 elever, der har et gennemsnit på 4,0 eller derover. Hvis de ændrer ønske til EUD eller HF, vil de være uddannelsesparate. Samlet set tæller de dog som ikke uddannelsesparate elever, da de har angivet ønske om en gymnasial uddannelse. Alle 8. klasses elever fra special- og modtageklasser er vurderet ikke-uddannelsesparate. 2

11 Opsamling Samlet set har Rebild Kommune 372 elever på 8. klassetrin, hvoraf 120 er vurderet ikke-uddannelsesparate. Medregnes special- og modtageklasse eleverne i beregning for ikke uddannelsesparate elever på 8. klassetrin i Rebild Kommune, er den samlede andel på 32%. De to seneste år var andelen på 23%. Hvis de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate alene pga. deres karakterer ønsker erhvervsuddannelse i stedet for gymnasial uddannelse vil andelen være lavere. Det er stadig langt størstedelen af 8. klasses eleverne der vurderes ikke uddannelsesparate pga. de sociale og personlige kompetencer. 3

12 Ansøgningsskema for Pulje til projekt Uddannelsesambassadører Pulje Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen Ansøger Kommune Rebild Navn og titel på projektansvarlig Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Projektresumé Beskriv kort projektets formål, aktiviteter, målsætninger mv.: Projektets formål er at øge antallet af etablerede forløb under puljen til uddannelsesløft. Jobcenter Rebild har hidtil igangsat 3 uddannelsesforløb under puljen. Målsætningen for projektet er at få igangsat minimum 20 planer inden for uddannelsesløft i 2017 og 25 i Projektets formål er endvidere at optimere samarbejdet mellem a-kasser, uddannelsesinstitutioner og jobcenter. Dernæst at få afdækket kompetencer og potentialer via udvikling af screeningsværktøj og afprøvning af nye metoder til at motivere de ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser til (igen) at gå uddannelsesvejen. Resultaterne skal realiseres via et tættere samarbejde og dialog med a-kasser og uddannelsesinstitutioner samt via metodeudvikling i forhold til at imødegå kendte udfordringer. Med udgangspunkt i erfaringer med Jobklub vurderer Jobcenter Rebild, at etablering af en Uddannelsesklub for ledige i målgruppen kan medvirke til at opnå de opstillede mål. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er: Ledige dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Jobcentre, som ønsker at bruge uddannelsesløftsordningen til at få flere ufaglærte opkvalificeret til faglærte. Udfyld skemaet med det forventede antal: Målgruppe Angiv det antal ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet i jeres kommune Angiv det antal medarbejdere, der arbejder med forsikrede ledige, og som forventes at kende til puljen for uddannelsesløft Antal 271* *Jf. Faktaark fra STAR ifm. puljen: Oversigt over antal i målgruppen til uddannelsesløft af 14. dec Antallet viser, antal ufaglærte dagpengemodtagere i perioden 2. kvartal kvartal Hertil vil komme faglærte med forældet uddannelse, som vi ikke har mulighed for at udsøge. Uddannelsesambassadørernes kerneaktiviteter 12 1

13 Sprede viden omkring uddannelsesløftet i jobcentret Beskriv kort, hvordan det sikres: Uddannelsesambassadørernes kerneopgave bliver at imødegå en af de udfordringer vi vurderer, hidtil har været begrænsende for anvendelse af puljen, nemlig: Manglende fokus og kendskab blandt ledere og medarbejdere i Jobcentret I Jobcenter Rebild har vi haft et stærkt fokus på implementering af beskæftigelsesreformen samt fokus på opkvalificering af medarbejderne. Det er lykkedes os rigtig godt. Ledigheden er lav og medarbejderne har gennemgået opkvalificering fokuseret omkring håndbogen for jobrettede samtaler. Basis er således på plads. Udover reform og opkvalificering har puljen til uddannelsesløft været én blandt flere initiativer for målgruppen. Der har således ikke været et skarpt eller højt prioriteret fokus på anvendelse af puljen. Med kun 3 oprettede forløb i Rebild er det vurderingen, at ordningen vil blive anvendt i højere grad, hvis der dedikeres en medarbejder til opgaven, således at puljen netop sikres det nødvendige fokus. I Rebild har vi gennem mange år en kultur for at sætte måltal på de enkelte målgrupper. På samme måde vil et måltal for antal etablerede uddannelsesløft kunne skærpe fokus. Uddannelsesambassadøren vil blive organisatorisk forankret i Jobindsats, som er den afdeling, der sagsbehandler de forsikrede ledige og er primær i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt i Jobcenter Rebild. Uddannelsesambassadøren vil referere direkte til funktionsleder på området. Medarbejderne i Jobindsats er brancheinddelt i mindre teams: Privat handel og service, Offentlig service og Bygge og anlæg samt grønne områder. For at sikre en forankring også efter udløb af puljen ønsker Jobcenter Rebild at frikøbe 1 medarbejder, som skal understøtte fokus i hver af de 3 branchegrupper. Organiseringen vil sikre, at der bygges ovenpå det branchekendskab og samarbejde med VEU og de enkelte uddannelsesinstitutioner som foregår på nuværende tidspunkt. Det bliver uddannelsesambassadørens ansvar, at videregive viden om puljen, herunder om samarbejdet med VEU på afdelingsmøderne. Uddannelsesambassadøren vil benytte sig af allerede etablerede netværk i regi af VEU-samarbejdet i Himmerland samt i forbindelse med Vejen til varige jobs gennem kompetenceløft, et nordjysk projekt som er støttet af den Europæiske Socialfond og som er tilrettelagt og gennemføres i regi af blandt andet VEU-center Aalborg/Himmerland og med medvirken fra Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, de nordjyske kommuner samt erhvervsservicekontorerne. Da vi er et mindre jobcenter, vil der blive en helt naturlig sparring mellem uddannelsesambassadøren og kollegerne i afdelingen. For at understøtte den naturlige sparring og samtidig øge viden og fokus på de nye muligheder i puljen, bliver uddannelsesløft et fast punkt på dagsordenen på afdelingsmøderne, ligesom der bliver etableret statusmøder i de brancheinddelte teams. På statusmøderne gennemgår uddannelsesambassadøren sammen med sine kolleger i branchegruppen de nye ledige i målgruppen, der gives sparring på udsøgning af målgruppen samt kvalitetssikring af data, herunder CV, således at vi hurtigst muligt får de ledige i målgruppen i gang med relevante uddannelsesløft. Uddannelsesambassadøren får endvidere til opgave at tilvejebringe en analyse blandt de nuværende ledige i forhold til at udsøge, hvilke ledige der er i målgruppen for puljen til uddannelsesløft og hvilke ledige, der skal have tilbud om deltagelse i Uddannelsesklub (se beskrivelse herunder). Dernæst skal uddannelsesambassadøren udvikle et screeningsværktøj, som beskæftigelsesrådgiverne skal anvende i dialogen med de ledige. Det er således helt afgørende for at øge brugen af uddannelsesløft, at medarbejderne systematisk arbejder med at identificere kandidater, der kan profitere af ordningen. 2

14 Rådgive, vejlede og motivere ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Beskriv kort, hvordan det sikres: En anden væsentlig barriere for anvendelse af puljen til uddannelsesløft er, at: mange ledige i målgruppen ikke er motiverede for at komme tilbage på skolebænken. De har ofte dårlige erfaringer fra deres skoletid og/eller har ikke lyst til at videreuddanne sig. Mange mangler troen på egne evner i forhold til at gennemføre uddannelsesaktiviteter på et faglært niveau. Jobcenter Rebild har sammen med Mariagerfjord Kommune i 2016 udviklet et resultatskabende koncept for Jobklub. Konceptet blev udviklet under puljen til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer, spor 1; Intensiv jobrådgivning i jobklub. Vi har i jobklubben erfaring for, at borgerne profiterer af at have netværk med andre ledige i lignende situation. Vi oplever, at gruppedynamikken medvirker til at de giver hinanden mod på deres muligheder for at komme i job igen. Jobcenter Rebild ønsker med inspiration fra jobklubben at videreudvikle konceptet, således at uddannelsesambassadøren sammen med en beskæftigelsesmedarbejder tilrettelægger og afholder aktiviteter i form af en Uddannelsesklub. Det er vores erfaring, at der er behov for at arbejde processuelt med målgruppen, hvis det skal lykkes at motivere og skabe tro på, at uddannelsesvejen og opkvalificering fra ufaglært til faglært er den rigtige for den enkelte. Vi ønsker at afprøve en form, hvor Uddannelsesklubben har 2 ugentlige mødegange over en 4 ugers periode. Aktiviteten vil dermed medvirke til at fastholde uddannelsesperspektivet, sikre tæt opfølgning på aftaler og den afklaring som sker sideløbende ift. sammensætning af Min plan. Det er målet, at den ledige parallelt med deltagelse i Uddannelsesklubben skal realkompetenceafklares og/eller have understøttende vejledning i regi af VEU. For at opnå de ønskede effekter forventes det, at indsatsen over for dele af målgruppen skal være mere håndholdt - særligt ift. at navigere i uddannelsessystemet. Uddannelsesambassadøren vil derfor i nødvendigt omfang følge med ud på uddannelsesinstitutionerne. Derigennem styrkes ambassadørens viden også som en sidegevinst. Jobcenter Rebild har med erfaringer fra Jobklubben afprøvet metoder, som er fundet virksomme i motivationsarbejdet med de ledige. Vi vurderer, at metoderne også vil være virksomme for målgruppen omfattet af puljen til uddannelsesløft. Eksempler på metoder, som skal anvendes i uddannelsesklubben er: smarte mål og kontrolcirklen, måltrappen og ABC jobstrategi, ressourcespotting samt forhindringsspørgsmål. Beskæftigelsesmedarbejderne er opkvalificeret i brugen af redskaberne, som er inspireret af Håndbogen i Jobrettede samtaler samt Marselisborg. Marselisborg har varetaget kompetenceudviklingen af medarbejderne i afdelingen. Herudover vil VEU blive inddraget i uddannelsesklubben, således at der etableres et særligt tæt samarbejde på tværs af jobcenter og VEU omkring opgaven. Øget viden blandt de ledige om det nuværende arbejdsmarked vurderes endvidere at medvirke til at højne motivationen for uddannelsesløft. Screeningsværktøjet og statusmøderne mellem uddannelsesambassadøren og branchegrupperne skal medvirke til, at de ledige kommer hurtigt i gang i Uddannelsesklubben. 3

15 Være sparringspartner og rådgiver for jobcentrets ledelse Beskriv kort, hvordan det sikres: Jobcenter Rebild har med beskæftigelsesplanen for 2017 sat fokus på puljen til uddannelsesløft. Beskæftigelsesplanen har været i høring og fået opbakning af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd samt er politisk behandlet og indstillet godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget. Beskæftigelsesplanen forventes endeligt godkendt af Byrådet den 22. december Nedenstående er et uddrag af beskæftigelsesplanen: Den begyndende stigning i beskæftigelsen medfører yderligere behov for et særligt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Udover fokus på omfanget af samarbejdet, er det derfor også væsentligt at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret oplever allerede nu vanskeligheder med at bistå virksomhederne i at rekruttere tilstrækkeligt faglært arbejdskraft indenfor udvalgte brancher. Derfor vil Jobcenter Rebild i 2017 have særligt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Det betyder blandt andet, at der helt konkret vil blive ydet en opsøgende indsats med det formål at etablere flere voksenlærlingeforløb end det er tilfældet i dag. Der skal ske en udbredelse af viden om ordningen både blandt virksomheder og intern i jobcentret, hvor der vurderes at være et potentiale blandt dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Herudover vil der i 2017 blive arbejdet målrettet med at motivere flere ufaglærte ledige til at tage faglærte uddannelser inden for brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Jobcentret vil arbejde systematisk med screening af ledige og brug af realkompetencevurdering med det formål, at de ledige bygger ovenpå de eventuelle praksiserfaringer de i forvejen har og således at vejen til faglært uddannelse bliver så kort som mulig. Som følge heraf forventes flere ledige at tage grundforløb på eksisterende ydelser. Eller at blive faglærte via puljen til uddannelsesløft for dagpengemodtagere, fx gennem projektet Vejen til varige job gennem kompetenceløft, hvor kontanthjælpsmodtagerne også er en del af målgruppen. Derudover er der i beskæftigelsesplanen sat mål om en fordobling af antal voksenlærlinge. Der er således allerede et ledelsesmæssigt og strategisk fokus på anvendelse af ordningen og ligeså politisk opbakning. Uddannelsesambassadøren vil skulle bidrage til at udfolde strategien fra beskæftigelsesplanen i et samarbejde med Arbejdsmarkedschefen og funktionsleder for de forsikrede ledige. Uddannelsesambassadøren forventes at udarbejde kvartalsvise statusrapporter til ledelsen med udgangspunkt i STAR s oplysninger og Jobcentrets egne tal og erfaringer. Statusrapporten skal indeholde overblik over fremdrift i projektet, herunder: - Overblik over aktiviteter (statusmøder, samarbejdsmøder med VEU m.fl., Uddannelsesklub osv.) - Overblik over anvendelse af puljen - Synliggørelse af eventuelle udfordringer og ledelsesmæssige anbefalinger Statusrapporterne skal således medvirke til at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for at kunne agere på eventuelle udfordringer, som står i vejen for en realisering af målene. 4

16 Etablere og vedligeholde samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a-kasser omkring uddannelsesløftet. Beskriv kort, hvordan det sikres: Der er i det nordjyske og i Rebild Kommune i forvejen etableret en række samarbejdsfora, som danner en god base for vedligeholdelse af samarbejdet med VEU-centrene. Jobcenter Rebild er repræsenteret i flere af disse fora. F.eks. deltager funktionsleder på det forsikrede område i en udviklingsgruppe i regi af VEU Himmerlandsområdet inden for Vejen til varige job gennem kompetenceløft. Udviklingsgruppen består af VEU netværk på uddannelsessiden, jobcentrerepræsentanter på dagpenge og virksomhedsdelen, samt a- kasseudvalg for Aalborg og omegn. Chef for Center Arbejdsmarked og Borgerservice sidder med i Himmerlandsnetværk for jobcenterchefer og i Det lokale Arbejdsmarkedsråd i Rebild Kommune. Direktør for AMU Nordjylland, Peter Thomsen er også repræsenteret i dette råd. Det er imidlertid vores oplevelse, at der er potentialer for at styrke samarbejdet yderligere blandt andet via bedre udnyttelse af disse netværk samt via investering i tid til en tæt dialog omkring de udfordringer, der er i forhold til at opkvalificere ledige via puljen til uddannelsesløft. Udfordringerne er i vores perspektiv: - at komme hurtigt i gang i ledighedsperioden - at få afklaret den lediges kompetencer - at få realkompetencevurderet de ledige og - at få lagt en uddannelsesplan, som hænger sammen med uddannelsesudbuddet på den pågældende uddannelsesinstitution inden for den lediges dagpengeperiode Vi har set eksempler på, at en meritplan med 18 uddannelsesuger kan vare mellem 40 uger-1½ år før den ledige har færdiggjort sin fagprøve. Uden en tættere dialog med VEU, herunder bedre gensidig forståelse for hinandens muligheder og rammer for opgaven, er det vores bekymring, at der ikke for alvor vil komme gang i anvendelsen af puljen til uddannelsesløft. Som led i projektet, vil Jobcenter Rebild derfor arbejde målrettet på at udnytte de samarbejdsfora og netværk, der i forvejen er etableret til at sætte fokus og finde løsninger på ovenstående udfordringer. Herunder vil uddannelsesambassadøren have en væsentlig rolle i relation til de enkelte uddannelsesinstitutioner i forhold til vidensdeling omkring udbud og efterspørgsel, ligesom VEU inviteres til at deltage i Uddannelsesklubben. Der er i Jobcenter Rebild et godt og konstruktivt samarbejde med samtlige a-kasser og et godt flow i fællessamtalerne. Dette giver ligeså et godt fundament for et tættere samarbejde om at få flere i målgruppen i gang med uddannelsesløft. Som en mindre kommune er en af vores styrker, at vi kan reagere hurtigt og implementere relevante ændringer i organisationen uden lange beslutningskæder. Vi har vilje og interesse i forhold til at prøve nye modeller af i praksis. A-kasseleder i 3F Aalborg og Kontorchef i VEU Himmerland/Aalborg har allerede tilkendegivet, at de gerne indgår i et tæt samarbejde med Jobcenter Rebild om at sætte skub i puljen til uddannelsesløft og har fået tilbud om og sagt ja tak til at indgå som medlemmer af styregruppen. Der er således allerede etableret interesse for at finde fælles løsninger på tværs af Jobcenter, VEU og den a-kasse, som er kendetegnet ved at have størstedelen af de ufaglærte ledige i Rebild Kommune. Ledelse 5

17 Ledelsesmæssig opbakning og forankring gennem hele projektet Beskriv kort, hvordan det sikres i opstartsfasen: Opstartsfasen består i at screene potentialerne for at bruge uddannelsesløft i forhold til de nuværende ledige. Ledelsesmæssigt sikres tid og statistisk grundlag i forhold til at uddannelsesambassadøn kan foretage en dybdegående analyse af potentialet og udvikle screeningsværktøj i forhold til nye ledige i perioden. Ledelsen (Arbejdsmarkedschef og Funktionsleder) vil deltage i det opstartsseminar, som STAR iværksætter. Det forventes, at seminaret vil omfatte en kvalificeringsproces, hvor målene med projektet tydeliggøres og hvor den endelige procesplan aftales og fastlægges. Beskriv kort, hvordan det sikres under udrulning: Ledelsen vil have fokus på, at skabe gode rammer for uddannelsesambassadøren i forhold til det samarbejde der indgås med a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Herunder vil der blive lagt op til en drøftelse af puljen på møde i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd både i forbindelse med opstart, midtvejs og ved afslutning af projektet. Formålet er at sikre en gensidig orientering om fremdriften og få kortlagt de eventuelle udfordringer, som opstår undervejs. Funktionsleder vil have ansvaret for den daglige fremdrift på projektet og vil følge det tæt. Både Arbejdsmarkedschef og Funktionsleder indgår i styregruppen for projektet og følger det således tæt også via de kvartalsvise statusrapporter, som udarbejdes af uddannelsesambassadøren se beskrivelse under afsnittet vedrørende uddannelsesambassadørens opgave som sparringspartner for ledelsen. Beskriv kort, hvordan det sikres efter projektafslutning: Via statistisk materiale evalueres projektperioden. Evalueringen vil fokusere på antal realkompetencevurderinger, antal af deltagere i uddannelsesklubben, antal igangsatte/færdiggjorte uddannelsesløft samt en kvalitativ status på og vurdering af metode, samtaleteknikker samt samarbejdsfladen med VEU og a-kasserne. Ledelsen vil deltage i afslutningsseminaret, som STAR procesunderstøtter. Byrådet og Arbejdsmarkedsudvalget i Rebild Kommune har vedtaget en investeringspulje i forhold til indsatser på arbejdsmarkedsområdet. Der er således politisk velvillighed og kultur for at investere i indsatser, som giver resultater. Idet der søges om frikøb af eksisterende medarbejder forbliver den opnåede viden i organisationen og det forventes, at erfaringerne med Uddannelsesklubben kan videreføres i andre kommuner, såfremt metodeudviklingen giver de forventede gode resultater. Jobcentrets vision er, at vi gør det der virker. Skabes de forventede resultater, vil modellen med uddannelsesklub samt samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne derfor blive implementeret fast i driften. Styregruppe med samarbejdspartnere Deltagere og kompetencer Beskriv kort styregruppens sammensætning og uddyb, hvad de forskellige deltagere skal bidrage med? Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen Bidrager med beslutningskompetencen ift. strategi og økonomi samt overblikket over sammenhænge på tværs af kommuner og i forhold til andre målgrupper. Har det styringsmæssige ansvar for implementering af projektet. Funktionsleder Anne Berg Bidrager ved at have fokus på Jobcentrets lovgivningsmæssige ramme, ressourcer, tilgang til opgaven samt med viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Har det faglige ansvar for implementering af projektet. 6

18 Sekretariatsleder VEU Aalborg/Himmerland Jill Ellerman Bidrager ved at have fokus på Erhvervsskolesystemets rammer, skaber sammenhængen med det nuværende socialfondsprojekt Projekt Veje til varige job. Bidrager også med viden, der kan kvalificere arbejdsgange, kortlægge samarbejdsflader og imødegå udfordringer i disse. 3F s a-kasseleder Aalborg afdeling Dan Oxholm 3F har langt den største målgruppe blandt de ufaglærte ledige i Rebild Kommune, og blandt andet også den gruppe af ledige som er svagest bogligt og desuden en gruppe af ledige som er nedslidte. 3F kan bidrage med viden om målgruppens motivation og viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Fokus på at styrke samarbejdsgraden mellem a-kasse og jobcenter ift. at få flere i målgruppen i gang med uddannelsesløft. Uddannelsesambassadøren Uddannelsesambassadøren er tovholder for styregruppen og tilvejebringer statusrapporter for projektet. Det er væsentligt, at uddannelsesambassadøren påpeger eventuelle udfordringer for styregruppen. Herudover inviteres AMK til at deltage i styregruppen. Projektets mål og succeskriterier For at komme i betragtning til projektet skal man som minimum forpligte sig til at arbejde målrettet på at opfylde projektets succeskriterier. Udfyld skema med måltal: Uddannelsesløft Kommunens mål for 2017* Antal ledige, som påbegynder uddannelsesløft *Fra 1. marts til og med 31. december 2017 Kommunens mål for 2018 Økonomi Sammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et detaljeret budget, hvoraf projektets samtlige udgifter (se vedlagte budgetskema). Vær opmærksom på bemærkningerne til budgetposterne i budgetskemaet. Angiv det ansøgte beløb kr. Tilskud udbetales bagud halvårligt på baggrund af delregnskaber og det endelige regnskab. 7

19 Aktive sager - økonomi 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Budget antal sager SYGEDAGPENGE uger uger: uger: Over 52 uger: Aktiveringsgrad: 15,2% 12,5% 11,5% 12,0% 12,1% 11,6% 10,1% 10,7% 11,0% 9,0% 7,8% 8,7% 8,1% 8,2% 7,3% 7,3% 8,1% - heraf virksomhedsrettet: 8,7% 4,6% 4,3% 4,4% 3,8% 3,5% 2,7% 3,3% 3,8% 3,3% 2,4% 2,3% 2,6% 2,3% 2,1% 2,3% 2,7% Delvis raskmeldte*: Antal sager over 26 uger: LEDIGHEDSYDELSE heraf over 18 måneder (uden refusion): uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 63,3% 55,7% 61,2% 57,1% 55,8% 63,3% 58,1% 54,8% 48,4% 54,1% 50,8% 54,1% 63,6% 61,4% 55,2% 53,4% 52,4% - heraf virksomhedsrettet: 22,9% 16,8% 9,3% 5,4% 10,4% 10,0% 8,1% 9,7% 9,4% 11,5% 11,5% 8,2% 9,1% 8,8% 12,1% 10,3% 9,5% JOBAFKLARINGSFORLØB uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 24,2% 24,2% 26,3% 33,5% 36,1% 35,7% 36,3% 41,8% 43,8% 39,1% 36,4% 36,0% 33,7% 32,4% 28,5% 28,3% 30,1% - heraf virksomhedsrettet: 17,7% 14,7% 12,4% 19,3% 22,0% 22,7% 18,8% 22,8% 24,4% 23,6% 22,2% 22,3% 21,5% 22,0% 18,8% 18,7% 18,8% Fleksjob

20 Aktive sager - økonomi fortsat 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Budget antal sager KONTANTHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 35,1% 34,3% 30,4% 40,8% 40,3% 35,8% 38,2% 38,8% 39,2% 34,3% 35,9% 35,6% 34,6% 33,9% 36,4% 39,7% 43,9% - heraf virksomhedsrettet: 12,1% 12,1% 13,6% 13,1% 15,1% 13,4% 15,9% 15,1% 14,7% 10,7% 10,7% 9,3% 8,6% 9,9% 9,7% 12,0% 12,6% UDDANNELSESHJÆLP uger uger år Over 2 år Integrationsydelse: Aktiveringsgrad: 65,3% 63,3% 65,6% 54,7% 67,6% 69,4% 71,2% 70,8% 71,7% 62,2% 65,8% 66,9% 64,5% 63,9% 62,9% 61,5% 64,8% - heraf virksomhedsrettet: 20,1% 12,0% 14,8% 8,0% 9,4% 8,9% 10,2% 10,0% 7,5% 5,9% 5,8% 7,4% 7,4% 7,4% 5,2% 6,0% 6,6% RESSOURCEFORLØB uger uger år Over 2 år Aktiveringsgrad: 28,3% 28,6% 33,8% 32,3% 42,6% 44,2% 45,9% 45,5% 45,9% 41,3% 42,7% 41,8% 39,1% 39,1% 35,2% 34,3% 34,9% - heraf virksomhedsrettet: 12,6% 10,6% 12,7% 11,2% 11,3% 11,5% 11,7% 12,7% 12,6% 11,0% 10,9% 11,8% 10,0% 10,0% 7,4% 7,4% 6,4% REVALIDERING INTEGRATION år år år Aktiveringsgrad (ekskl. Sprogundervisning): 82,7% 82,8% 78,5% 77,9% 81,2% 82,8% 82,4% 79,1% 79,1% 77,1% 75,4% 73,5% 74,4% 75,0% 74,8% 79,5% 81,0% - heraf virksomhedsrettet: 36,4% 22,9% 33,9% 28,1% 27,3% 21,6% 18,4% 19,4% 16,5% 14,3% 15,2% 15,4% 17,6% 18,5% 14,6% 13,9% 14,9% TILKENDT FØRTIDSPENSION ÅR T.D

21 Aktive sager - økonomi fortsat 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Budget antal sager FORSIKREDE LEDIGE uger uger år Aktiveringsgrad: 19,1% 13,2% 19,2% 11,7% 15,6% 17,0% 15,1% 14,4% 10,9% 6,8% 9,1% 12,8% 17,0% 17,0% 15,8% 14,8% 11,9% - heraf virksomhedsrettet: 13,7% 11,3% 15,8% 9,8% 11,0% 12,1% 10,9% 9,4% 6,8% 4,5% 6,0% 8,3% 10,6% 12,6% 11,8% 10,8% 8,4% Samlet ledighed under 30 år: Uddannelseshjælp og A-dagpenge: KONTANTYDELSE