Forskning i sygepleje

Transkript

1 Abdominalcentret Forskning i sygepleje Strategi Referenceramme

2 Indhold: Strategi for forskning i sygepleje i Abdominalcentret... 3 Mål for forskning i sygepleje i Abdominalcentret... 3 Aktiviteter... 3 Økonomi... 4 Referenceramme... 5 Hvorfor forskning i sygepleje?... 5 Hvad er forskning, udvikling og kvalitetsudvikling?... 5 Forskning i sygepleje, satsningsområder... 6 Evidensbaseret sygepleje... 7 Uddannelse og karrieremuligheder i sygeplejen... 8 Forskning i sygepleje, forankring og videre udvikling... 8 Referencer:... 9 Forskning i sygepleje i Abdominalcentret er udarbejdet af sygeplejespecialister og ledende sygeplejersker i centret med inspiration fra flere organisationer og virksomheder bl.a. dasys forskningsråd, forskningsenheden for klinisk sygepleje ved Aalborg sygehus og Gentofte Hospitals forskningsstrategi. Abdominalcentret maj

3 Strategi for forskning i sygepleje i Abdominalcentret Strategi for forskning i sygepleje i Abdominalcentret tager afsæt i: centrets tværfaglige strategi for hvor forskning er et af kerneindsatsområderne (1) og Rigshospitalets strategi for forskning i sygepleje (2). I begge strategier sættes der fokus på sygeplejeforskning som et selvstændigt forskningsområde og at forskning i klinisk sygepleje skal foregå som en integreret del af den samlede forskningsaktivitet og af den daglige kliniske praksis. Desuden peger begge strategier på, at forskning i klinisk sygepleje skal udføres med høj kvalitet på et internationalt niveau og at sygeplejeforskningen skal rette sig mod alle aspekter af klinisk sygepleje, hvor det vil være til gavn for patienter og pårørende. Mål for forskning i sygepleje i Abdominalcentret at sygeplejen i centret foregår på et evidensbaseret grundlag og udvikles løbende og struktureret at sygeplejersker fra centret udfører og publicerer forskning at der er mulige og kendte forskerkarriereveje for sygeplejerskerne i centret Stillingsstrukturen som beskrevet i Sygeplejen i Abdominalcentret februar 2011 understøtter disse mål med en sygeplejerske post.doc. på centerniveau og kliniske sygeplejespecialister (cand.cur., cand.scient.san. eller MPH) på klinikniveau. Forskning i sygepleje og implementering af forskningsresultater i klinisk praksis er en væsentlig forudsætning for evidensbaseret sygepleje. I de etablerede mødefora for sygeplejersker i Abdominalcentret er det i formålene for møderne beskrevet, at der foregår strukturerede oplæg og diskussioner af nye forskningsresultater på alle niveauer på såvel det kliniske som det pædagogiske og ledelsesmæssige område. For at nå målene i forskningsstrategien for sygepleje i Abdominalcentret, er det nødvendigt, at dette formål fastholdes og at implementeringen opprioriteres. For at nå målene for forskning i sygepleje, og fastholde alle elementer i strategien, vil der være behov for fortsat struktureret og vedholdende samarbejde mellem ledende og kliniske sygeplejersker. Der skal sættes aktiviteter i gang i de enkelte klinikker, på tværs i centret, med lægefaglige forskningsaktive i centret og med forskningsaktive sygeplejersker fra andre centre på Rigshospitalet. Aktiviteter Der er planlagt følgende aktiviteter i 2011: der udarbejdes en strategi for forskning i sygepleje i Abdominalcentret der ansættes en post.doc. sygeplejerske, adjunkt/lektor som delestilling med et andet center igangværende forskningsaktiviteter afdækkes og synliggøres opslag af stipendier til projektbeskrivelse til kvalificerede sygeplejespecialister fra centret der arbejdes med kliniske retningslinjer (kliniske sygeplejespecialister) der etableres Journal Club for kliniske sygeplejespecialister 3

4 Succeskriterier og milepæle: Forskningsstrategien er beskrevet maj 2011 Igangværende forskningsaktiviteter synligt på RH Intranet maj 2011 Post doc. sygeplejerske ansat ultimo 2011 Stipendier opslås i 2011 Ph.d. stud. sygeplejerske i centret fra Det er afgørende nødvendigt for forskningen i sygepleje, at der ansættes en post.doc. som leder af området for at sikre den nødvendige viden, engagement og fremdrift på området. At udvikle en kultur hvor forskning er en naturlig del af praksis tager tid og kræver målrettet ledelsesstyring. Det er nødvendigt at ledelsen prioriterer tid til sygeplejekonferencer, artikellæsning og temadage hvor forskningsinteresserede på forskellige niveauer kan deltage. Forskningsresultater må prioriteres og efterspørges ledelsesmæssigt i den kliniske praksis. Det er også nødvendigt, at der ledelsesmæssigt fokuseres på potentielle forskerkandidater og at de får mulighed for at afprøve deres interesser og evner. Centrets uddannelsesmulighed via UCSF 1 kan tilbydes til forskningsspirer. Der foregår allerede meget sygeplejefagligt udviklingsarbejde i klinikkerne i Abdominalcentret, som er et godt afsæt for sygeplejefaglig forskning, ligesom forskningsresultater anvendes i den kliniske praksis. Det er en opgave for sygeplejefaglige ledere og specialister, at få samlet resultaterne af dette arbejde og få det synliggjort og kendt i centret. I centerstrategien er det bl.a. et mål at forskningen i Abdominalcentret bliver kendt internt i centret og bredt på RH, og der ønskes større grad af profilering og kommunikation bl.a. ved symposier, nyhedsbreve og artikler. De kliniske sygeplejespecialister i centret skal indgå i et tværfagligt forskningsnetværk med forskningsaktive læger og bidrage til dette, inspirere hinanden gensidigt og initiere nye tiltag i centret. I centerstrategien planlægges en årlig tværfaglig symposiedag for centrets medarbejdere, hvor sygeplejens forskningsaktiviteter præsenteres. Økonomi Det kræver en særlig indsats at etablere et forskningsmiljø for personale med sundhedsfaglig professionsbachelor uddannelse, som ikke naturligt har en forskningstradition. Dette gælder ikke kun den sygeplejefaglige opbakning, det er også nødvendigt at tilføje økonomiske ressourcer til området. Centerledelsen har afsat ressourcer til frikøb af 2 sygeplejersker, med henblik på projektbeskrivelse og fondsansøgning i Klinikledelserne skal prioritere disse frikøb til evt. delestillinger i længere forløb for at nå det bedst mulige resultat, indenfor det enkelte speciale. Desuden er der afsat økonomi til en sygeplejerske post.doc. i delestilling med andet center. 1 Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 4

5 Referenceramme Hvorfor forskning i sygepleje? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på det bedst mulige grundlag. Kravene til sundhedsvæsenet, og dermed også til sygeplejen er, fra såvel politikere, brugere og professionelle, at sundhedsvæsenets ydelser opfylder følgende krav (3): Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Sammenhæng i patientforløbet En forudsætning for en praksis der opfylder disse krav er, at sygeplejersker til stadighed forholder sig kritisk til eksisterende praksis og kan udforske nye muligheder i samarbejdet med patient og pårørende. Sygeplejersker må forske i det, der er sygeplejens særlige område, nemlig mennesket med en sygdom eller et helbredsproblem og hvordan dette menneske oplever og lever med dette. Sygeplejerskernes delegerede funktioner, som ligger uden for det selvstændige områdes funktioner, er ikke omtalt i denne strategi. Forskning i sygeplejens særlige område forudsætter, at der er forskere tæt på den kliniske praksis. Forskere, der beskæftiger sig med at producere ny viden og indsigt i det bestående. En ny viden opnået systematisk og metodologisk under kontrollerede omstændigheder. Forskningsaktive sygeplejersker, som er en del af det kliniske miljø, understøtter faglig udvikling, styrker det professionelle fundament for udøvelse af sygepleje og bidrager til det interprofessionelle samarbejde til gavn for patienten. Det gør desuden arbejdspladsen attraktiv, hvilket vil have betydning for rekruttering og motivation, tilfredshed og arbejdsglæde, hvilket igen har betydning for patientresultater (4,5). Hvad er forskning, udvikling og kvalitetsudvikling? Kvalitetsudvikling og forskning udgør et kontinuum. I en forskningsstrategi, er det imidlertid nødvendigt at definere begreberne forskning og kvalitetsudvikling. På mange punkter er der ligheder og overlappende karakteristika f.eks. anvendelse af valide data. På andre punkter er der forskelle. OECD 2 definerer forskning og udvikling på følgende måde: Forskning og udvikling omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder (6) OECD inddeler forskning i: grundforskning, der skal skaffe ny viden uden sigte på praktisk anvendelse anvendt forskning, der sigter mod en bestemt praktisk anvendelse udviklingsarbejde, der handler om anvendelse af resultater fra grundforskning eller anvendt forskning til at forbedre materialer, produkter elle processer. 2 OECD= Organisation for Economic Cooperation and Development 5

6 Forskning i sygepleje placerer sig primært i gruppen anvendt forskning, mens udviklingsarbejde svarer til det, der i Sundhedsvæsenet defineres som kvalitetsudvikling, nemlig De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden (7, s.9). Forskning i sygepleje, satsningsområder Forskning og kvalitetsudvikling i sygeplejen, må have fokus på sygeplejens særlige område og funktioner og rette sig mod det direkte møde mellem sygeplejerske og patient. I RH`s Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet (8), er et af de strategiske områder; Anvendelse af forskningen klinisk sygepleje baseret på evidens. Dette skal medvirke til at Rigshospitalet lever op til Region Hovedstadens kvalitetspolitik, nemlig at: Vi skal tilbyde patienterne en rationel, veldokumenteret og omkostningseffektiv behandling og Behandlingen skal baseres på fælles kliniske retningslinjer og forløbsbeskrivelser, og der skal ske en hurtig implementering af den nyeste evidensbaserede behandling (9). Der er således, i de overordnede strategier, lagt vægt på evidensbaseret praksis, hvor resultaterne fra den systematiske forskning, skal påvirke og gøre en forskel i den direkte patientpleje. Ud fra denne forståelse er der nogle sygeplejefunktioner, der ikke umiddelbart ses som relevante forskningsområder, nemlig overordnet ledelse og administration, undervisnings- og uddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er patientrelaterede. Imidlertid er det, i forhold til udviklings- og forskningsstrategien vigtigt at holde sig for øje, at disse aktiviteter knytter sig til det kliniske felt og er nødvendige betingelser for udøvelsen af den kliniske sygepleje. I Abdominalcentret udøves den kliniske sygepleje i forbindelse med: Akut sygdom Kronisk sygdom Svær tilskadekomst og intensiv behandling Indlæggelse og operation Målrettet rehabilitering Ambulante undersøgelser og behandling Alle disse kliniske områder er altså mulige forskningsfelter for sygeplejersker i Abdominalcentret. Strategien fra sygeplejefaglige ledere, specialister og kliniske undervisere er, at forskning i sygepleje i Abdominalcentret tager udgangspunkt i strategiske satsningsområder eller temaområder, der kan relateres på tværs af specialerne. Ligeledes at de foreslåede temaområder gælder både på kort sigt og i et mere langsigtet perspektiv. Temaområder kan være: grundlæggende plejebehov i tilknytning til akut og kronisk sygdom subjektive oplevelser, ubehag og lidelse knyttet til akut og kronisk sygdom forhold som kan bidrage til at mestre sygdom eller trussel om sygdom tiltag som kan styrke patientens egenomsorg, medinddragelse og fremme sundhed og velvære optimering af patientforløb, herunder rehabiliterende tiltag som en integreret del af hele forløbet pårørende som ressourcepersoner Der er tradition for, at den naturvidenskabelige forskningstradition har forrang i sundhedsvæsenet, og er grundlaget for lægelige forskning. Når fænomener som patientoplevelser, psykosociale konsekvenser af 6

7 sygdom og behandling, mestring af akutte og kroniske lidelser samt patient-samarbejde skal undersøges og interventioner afprøves, må forskningsmetoder fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner imidlertid også tages i anvendelse. Det ligger derfor som en grundlæggende antagelse, at sygeplejersker, som forsker, betjener sig af design og metoder, som er relevante for forskningsspørgsmålet, hvad enten det kræver en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanvidenskabelig tilgang. Evidensbaseret sygepleje I forhold til den overordnede forskningsstrategi er det nødvendigt at afklare begrebet evidensbaseret sygepleje. Evidensbaseret sygepleje udspringer fra Evidence-based medicine, som omhandler den kliniske beslutningstagen: at træffe beslutning om behandling af den enkelte patient, på baggrund af en kritisk vurdering og anvendelse af den videnskabelige evidens, den kliniske ekspertise og den enkelte patients særlige situation(10). I den evidensbaserede sygeplejepraksis, er en snæver forståelse af viden som videnskabelig teoretisk viden, ikke tilstrækkelig. For at kunne træffe beslutning om den bedste pleje og behandling af den individuelle patient, må sygeplejersken kritisk kunne vurdere og anvende: viden, genereret gennem kvalitativ og kvantitativ forskning viden, genereret gennem egen og kollegaers praktiske kliniske erfaring viden patienten bidrager med i kraft af sin særlige situation og personlige erfaringer viden genereret i den lokale kontekst, f.eks gennem audit eller patientberetninger(9 ). Dette kan illustreres på følgende måde (11): Kontekst for sygeplejepraksis Sygeplejerske-patient interaktion og relation - at kende patienten, empati og tillid Forskning Professionel viden/ klinisk erfaring Lokale data og information Patient erfaringer og præferencer Person/ patient-centreret evidensbaseret sygepleje 7

8 I forhold til udøvelse af evidensbaseret sygepleje er det vigtigt at skelne mellem den grundholdning, som bør gennemsyre organisationen, nemlig en villighed til at anvende de bedst tilgængelige videnskabelige resultater som udgangspunkt for sygeplejehandlinger og den proces som det er at tilvejebringe evidens, nemlig den forskningsmæssige indsats i forhold til at generere ny viden og systematisk vurdere og tolke de foreliggende forskningsresultater. Begge dele kommer til udtryk i Abdominalcentrets strategi for forskning i sygepleje, hvor grundholdningen repræsenteres af fokus på implementering af forskningsresultater, og processen repræsenteres af satsningen på forskning i sygepleje. Uddannelse og karriere muligheder i sygeplejen En forudsætning for opbygning og udvikling af en bæredygtig forskningskultur i sygepleje i Abdominalcentret er, at talentudviklingen og vejledningen af den enkelte understøttes. Derved skabes mulighed for et flow af sygeplejersker, der gennemfører en akademisk uddannelse og som kan indgå i forskningsaktiviteter. Synlige forskerkarriereforløb understøtter dette flow, ligesom synlighed i forhold til den aktuelle forskningsindsats og implementering af forskningsresultater medvirker til at skabe interesse og understøtte talentudviklingen. I bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje ligger der mulighed for uddannelse og karriereforløb for sygeplejersker (12). Sygeplejersker med professionsbachelor har mulighed for at gå direkte til en forskningskarriere. Hvorimod sygeplejersker uddannet før år 2000 har forskerkarrieremuligheder via videregående uddannelse, specialuddannelse, Sundhedsfaglige Diplomuddannelse, masteruddannelse og suppleringsuddannelse. Et uddannelsesforløb der strækker sig over flere år. Udfordringen for Abdominalcentret består i at præcisere og implementere intentionerne om professionsbasering, forskningstilknytning og udviklingsbaseret praksis. Alle sygeplejersker er uddannet til at kunne medvirke i udviklingsarbejde og deltage i forskningsprojekter (13). Fundamentet for forskning i sygepleje er til stede. Men der er også en række udfordringer, som kræver, at områder forbedres. Det skal bl.a. ske ved at oprette fleksible kliniske uddannelsesforløb og bedre rammer for tværfaglig og tværsektorielle karrieremuligheder og fleksible forskerstillinger. Forskningspolitikken i sygepleje skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at få en forskerkarriere. Forskning i sygepleje, forankring og videre udvikling For at strategien skal lykkes, er det nødvendigt at den samlede ledelse, både mono- og tværfagligt, anerkender de enkelte mål og aktiviteter. Det er nødvendigt at sygeplejefaglige ledere og kliniske sygeplejespecialister italesætter og fastholder en fælles forståelse for vigtigheden af en selvstændig forskningsstrategi for sygepleje ikke blot som understøttelse af den lægefaglige/specialemæssige forskning, men også for sygeplejen som selvstændigt forskningsområde. For at sikre at forskning kommer patienterne til gavn, må der arbejdes på en øget vidensdeling og fælles projekter i faglige og tværdisciplinære, nationale og internationale forskningsmiljøer. Forskning i sygepleje må have en stærk faglig kerne lokalt, men samtidig samarbejde med andre forskningsaktive professioner internt og eksternt. Et stærkt og bæredygtigt forskningsmiljø må have et stort netværk og stærke strategiske alliancer. Det bliver derfor en udfordring at få etableret et stærkt netværk, såvel internt på Rigshospitalet, som nationalt og internationalt og at sikre et formaliseret samarbejde med og deltagelse i fælles forskningsprogrammer med landsdelsuniversiteterne. 8

9 Referencer: 1: Abdominalcentret (2011): Abdominalcentrets tværfaglige strategi : Rigshospitalet (2011): Strategi for forskning i sygepleje 3: Sundhedsstyrelsen: National Strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet : Christina Holm-Petersen & Naja Vyberg (2011). Arbejdsglæde i fremtidens sygeplejerskearbejde på hospitalerne. Dansk Sundhedsinstitut 5: Kane RL et al (2007): The Association of Registered Nurse Staffing Levels and Patients Outcomes. Systematic Review and Meta-Analysis Medical Care 45(12): : Forsknings og innovationsstyrelsen. Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling (download ): Hvad er forskning, udvikling og innovation?. 7: Dansk selskab for kvalitet i Sundhedssektoren (2003): Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. 8: Rigshospitalet (2011): Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet. 9: Region Hovedstaden (2010): Kvalitet først. Patientsikkerhed og patientinddragelse. Effektivitet og lighed i behandlingen en kvalitetspolitik. 10: Sackett et all (1996): Evidence-based Medicine: what it is and what it isn t. British Medical Journal 312: : Rycroft-Malone et al (2004): What counts as evidence in evidence-based practice?. Journal of Advanced Nursing, 47 (1), : Sundhedsstyrelsen : Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 5, stk. 1-2, og 11, stk. 2, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og 54 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 13: Sundhedsstyrelsen (2009): Specialisering i sygeplejen udvikling af en fælles begrebsramme. 9