Faerdselsuheld Road traffic accidents. _12x 8 DAN MARKS. foef STAT I ST I K

Transkript

1 Faerdselsuheld Road traffic accidents _x DAN MARKS STAT I ST I K foef

2 Faerdselsuheld Udgivet af Danmarks Statistik Februar 0. árgang ISBN 0 0 ISSN 000 Pris: 0,00 kr. inkl. % moms Oplag: 00 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signaturforklaring Symbols» Gentagelse Nul 0 Mindre end 'h af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansláede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke ssonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition Nil 0 ) Less than half the final digit shown 0,0 Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse of denne 0 publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Ci'rvVLiNhtl. r.i.lic Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of `', denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det [; omfang, som betinges of formälet. bfbliuiì=im

3 FORORD Nmrvmrende hfte er en fortsættelse af den árlige statistik om færdselsuheld, der er offentliggjort siden 0. Statistikkens grundlag har hele tiden været indberetninger fra politiet. De mest grundlæggende mndringer, der er foretaget siden statistikkens begyndelse, vedrerer uheldsklassifikation, statistikkens omfang samt selve indberetningssyste met. Indtil var klassificeringen af uheld ikke entydig. I perioden rubriceredes uheldene ved deres hovedársag, som bestemtes efter en juridisk vurdering. Fra er denne vurdering erstattet som klassificeringsgrundlag af en systematik, der ikke baseres pá skyldsbegrebet, men derimod pá en faktisk beskrivelse af omstndighederne ved uheldet. Fra 0 til omfattede statistikken save' uheld med personskade som materiel skadeuheld. Efter indgár uheld alene med materiel skade ikke lngere i statistikken, og fra omfattes heller ikke uheld udelukkende med fodgængere impliceret, uanset om der er sket personskade. Til og med er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra er indberetningssystemet udvidet, suedes at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen, derved at disse myndigheder foretager en stedfstelse af uheldene. Denne omlægning er især gennemfert for at forbedre mulighederne for lokal uheldsbekæmpelse, og systemmndringen pávirker derfor ikke i sig rely den landsdækkende statistik. Fra er indberetningsblanketten blevet indbygget i politirapporten, suedes at en del af den automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nár der optages politirapport. Desuden er der sket en ajourfering af de oplysninger, der indhentes om færdselsuheld. Kontinuiteten i de landsdækkende opgarelser skulle ikke pávirkes af disse mndringer. Hæftet er udarbejdet af Danmarks Statistiks. kontor i afdelingen for samfærdselsstatistik under medvirken af afdelingsleder Inge Terkelsen, FA. Specialafsnittet om samkering af landspatientregistret og færdselsuheldsregistret er udarbejdet af fuldmmgtig mag.scient. soc. Poul Henning Larsen, Danmarks Statistik, overlæge Henning Bay Nielsen og fuldmmgtig, cand.polit. et stat. Flemming Mac, sundhedsstyrelsen. Danmarks Statistik i januar 0 Hans E. Zeuthen Ole Bruhn Johansen

4 Indhold Contents Tabel Table. Resume. Statistiksystemets formál og indhold. Formál. Definitioner og afgrænsninger. Oplysninger om faerdselsuheld. Dækningsgrad. Blanketgangen. Anvendelse af systemets data. Faerdselsuheld med personskade. Færdselsuheldenes fordeling pá tid og sted. Uheldssituationerne. Implicerede elementer. Personskader. Implicerede ferere. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm. Spiritusuheld. Resultater fra samkering af landspatientregistret og færdselsuheldsregistret Side Page Summary Purpose and contents of the statistical system Purpose Definitions and delimitations Informations about traffic accidents Coverage Reporting the accident Utilization of the system's data Road traffic accidents involving casualties Accidents by time and location Accident situations Units involved Casualties Drivers and riders involved Use of seat belt and crash helmet Accidents involving persons influenced by alcohol Results from linkage of the central patients register and the register of road traffic accidents. Tabelafdeling. Antal uheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og máned.. Antal uheld fordelt efter de implicerede elementers art, klokkeslet, ugedag og máned.. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag, máned og klokkeslet. Antal personskader fordelt efter ugedag, bebyggelse og elementart. Antal implicerede færdselselementer og personskader fordelt efter uheldssituation og elementart.. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter elementart, ken, alder m.v... Antal personskader fordelt efter elementets art, manovre, vigepligt m.v.. Antal uheld fordelt efter hovedsituation og de implicerede elementers art.. Antal uheld med personbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet Tables section Accidents by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents by group of accident situations and hour, day and month Accidents by type of unit involved and hour, day and month Accidents and casualties, by day, month and hour 0 Casualties by day, location and type of unit Traffic units involved and casualties, by accident situation and type of unit Fatal and non fatal casualties, by type unit, sex, age etc. Casualties by type of unit involved, manoeuvre, any duty to give way, etc. Accidents by group of accident situations and type of traffic unit involved Accidents involving private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident

5 Tabel Table.. Antal uheld med varebil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med lastbil impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med bus impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med motorcykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med knallert impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med cykel impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal uheld med fodgmnger impliceret fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i personbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i varebil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i lastbil fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader i bus fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for motorcyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for knallertkerere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for cyklister fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal personskader for fodga;ngere fordelt efter andre implicerede elementers art og forholdene pá uheldsstedet.. Antal implicerede ferere af personbil fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af motorcykel fordelt efter ken, alder, kerekort og spirituspávirkning.. Antal implicerede ferere af knallert fordelt efter ken, alder, spirituspávirkning m.v. Side Page Accidents involving vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving motor cycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident 0 Accidents involving mopeds by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Accidents involving bicycles by type of other units involved and circumstances at scene of accident Accidents involving pedestrians by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in private cars, by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Casualties in vans by type of other units involved and circumstances at scene of accident Casualties in lorries by type of other units involved and circumstances at scene of accident... Casualties in busses by type of other units involved and circumstances at scene of accident... Motor cycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident. Moped casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident Bicycle casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident 0 Pedestrian casualties by type of other units involved and circumstances at scene of accident... Private car drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Motor cycle drivers involved, by sex, age, driving licence and level of alcohol Moped riders involved, by sex, age, level of alcohol etc

6 Tabel Table.. Antal implicerede ferere af cykel fordelt efter ken, alder og spirituspávirkning.0. Antal personskader i personbil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.0. Antal personskader i varebil fordelt efter alder, placering i keretejet og brugen af sikkerhedssele.. Antal implicerede personer fordelt efter brugen af sikkerhedssele eller styrthjelm og skadernes type.. Antal personskader fordelt efter skadens type, hospitalsbehandling, elementart og kollisionspunkt. Antal fodgængeruheld fordelt efter uheldssituation, andre implicerede elementers art m.v.. Antal uheld med forhindring pá, over eller uden for kerebanen.. Antal spiritusuheld fordelt efter uheldssituation og forholdene pá uheldsstedet.. Antal spiritusuheld fordelt efter hovedsituation, klokkeslet, ugedag og maned.. Antal spiritusuheld fordelt efter elementart, klokkeslet, ugedag og maned. Antal uheld og personskader fordelt efter administrative enheder. International oversigt. Antal uheld og personskader i de nordiske lande. Antal uheld og personskader i ECEmedlemslande Bilag. Fortegnelse over uheldssituationer. Indberetningsskema. Uheldsbeskrivelse. Definitioner. Tidligere publikationer om færdselsuheld Stikordsregister Side Page Cyclists involved, by sex, age and level of alcohol Casualties in private cars, by age, seat occupied and use of seat belt Casualties in vans, by age, seat occupied and use of seat belt Persons involved by use of seat belt or crash helmet and type of injury Casualties by type of injury, hospital treatment, type of unit involved and collision point Pedestrian accidents by accident situation, type of other units involved etc. 0 Accidents involving obstacles on, over or off roadway Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by accident situation and circumstances at scene of accident Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by group of accident situations, hour, day and month Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol, by type of unit, hour, day and month Accidents and casualties by administrative districts 00 International summary Accident and casualties in the Nordic countries Accidents and casualties in ECE member countries Annex List of accident situations 0 Report form Description of accident Definitions Earlier publications about road traffic accidents Subject index

7 . Resumé Færdselsuheldstatistikken er baseret pá indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har feet kendskab til. Uheldets svrhedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Alle uheld med draebte antages at blive indberettet, og uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld alene med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld alene med cykler og/eller knallerter.. Antal uheld og antal personskader I registreredes frdselsuheld med per sonskade. Ved disse uheld blev dræbt og 0 kom til skade. I forhold til faldt antallet af uheld og tilskadekomne med pct., mens antallet af dræbte steg med pct. I samme periode blev trafikmængden eget med pct., og antallet af indregistrerede biler og motorcykler steg begge med pct. Inden for byzone faldt antallet af uheld imidlertid pct. mod en stigning pá pct. uden for byzone, hvilket har været en fortsat tendens gennem 0'erne. I 0 skete suedes 0 pct. af de politirapporterede færdselsuheld med personskade i byzone og felgelig 0 pct. uden for byzone. I skete kun pct. i byzone. De pct. uden for byzone var imidlertid de alvorligste, idet de medferte pct. of personskaderne og pct. of alle frdselsdræbte. pct. of uheldene var eneuheld, og pct. var uheld mellem et keretoj og en fodgcenger. Derefter kom uheld mellem krydsende keretejer og svingningsuheld mellem krydsende hire* er liver med ca. pct. For antallet af spiritusuheldene var faldet sterst, nemlig pct. mod pct. for de evrige uhelds vedkommende. Men alene for spiritisuheld uden for byzone var faldet pá pct. mod pct. i byzone. Halvdelen of spiritusheldene var som sædvanligt eneuheld. Derudover er der erfaringsmæssigt relativt fiere spiritisuheld i situationer, hvor begge porter barer ligeud, end der er i uheld, hvori mindst en of parterne foretager svingning. Suedes ogsá i, selv om netop antallet of spiritusuheld i for bindelse med svingning steg pct. i forhold til, mens uheld udelukkende med ligeudkersel faldt med pct. Det má bemærkes, at i frdselsuheldsstatistikken betegnes uheld med en impliceret forer eller fodgænger med en alkoholpromille pit 0, og derover som et spiritusuheld. De dræbte og tilskadekomne i spiritusuheld udgjorde henholdsvis pct. og 0 pct. af alle dræbte og tilskadekomne, men næsten to trediedele af disse var de spirituspiivirkede ferere og fodgængere selv. Tabel. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antal uheld Pr. dag Draebte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antal personskader Pr. dag Pr. 000 indbyggere Pr. uheld Antal indberettede materielskadeuheld Antal skadeanmeldelser til forsikringsselskabernel, 0 0,,, 0, 0 0,,0, 0, 0,,0, 0 0 0,0 0,,00,0 0 0, 0 0,,, 0 0 0, 0,0,0, 00 0, 0,,, 0 0 0, 0 00,,, 0, 0 0 0,,0,,,,, 0 0, 0,,, 0 0, 0 0,,, 0 0,,,,, 0,,, Kilde: Forsikringsoplysnmgen. Definitionen af alvorligt og lettere tilskadekomne er aendret pr.. januar. Definitionen af lettere tilskadekomne er oendret pr.. januar.

8 Tabel. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit Personskader Elementart Person Varebil Lastbil Bus Traktor Motorbil Knallert Fod Cykel cykel gænger Andet Inkl. traktorer.. Implicerede elementer Personbil var impliceret i pct. af uheldene. pct. af alle personskader var sket i uheld med personbil. pct. af de skadede i uheld med person bil var personer i personbil. Cykel var impliceret i pct. af de registrerede uheld, og pct. af personskaderne var sket i uheld med cykel. pct. of disse skader havde ramt cyklisterne eely. Varebil var impliceret i pct. af uheldene, og pct. of personskaderne var sket i uheld med varebil. pct. of de skadede i disse uheld havde været i varebil. Fodgængere var impliceret i pct. af alle uheld, og pct. af personskaderne var sket i fodgængeruheld. pct. af de skadede i fodgængeruheld var fodgængere. Knallert var impliceret i pct. of uheldene, og pct. af personskaderne var sket i uheld med knallert. pct. af disse skader havde ramt knallertkorere. Knallerter med konstruktive ændringer udgjorde knap en femtedel af de implicerede knallerter. Antallet af implicerede knallerter steg med pct. i i forhold til. Fra til har der ellers hvert ár været tale om et fald i forhold til det nærmest foregáende ár. Lastbil var impliceret i pct. af uheldene, mens pct. af personskaderne og pct. of de drbte hidrorte fra uheld med lastbil. Kun pct. af person skaderne og pct. of de drbte i lastbiluheldene befandt sig i lastbilerne. I et uheld er lastbil sáledes det sikreste trafikmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de ovrige trafikanter. Antallet of implicerede lastbiler var i evrigt faldet med pct. i forhold til og med ikke mindre end pct. i forhold til. Motorcykel havde været impliceret i pct. af uheldene, og i disse uheld var pct. af personskaderne sket. pct. af de skadede var motorcyklister.. Implicerede forere og fodgængere I trafikken er der fiere mænd end kvinder, der er forere af de forskellige koretojer. Dette afspejler sig ogsá i færdselsuheldsstatistikken. Det var over vejende mænd, der var forere of keretojer, der var impliceret i færdselsuheld. Det gælder pct. af forere of lastbil, pct. of personbilforerne og pct. of dem, der karte pá cykel. Af implicerede fodgængere udgjorde mænd derimod kun pct. Antallet af implicerede forere af personbiler faldt fra til med pct. For forere pá ár og derover steg antallet derimod med pct. pct. af de mandlige og pct. af de kvindelige karte uden korekort. pct. of mændene og pct. of kvinderne karte i spirituspávirket tilstand. Antallet af implicerede motorcyklister faldt med pct., men for motorcyklister under Ar var

9 faldet pa pct. mod en stigning pa pct. for dem pa ár og derover. To tredjedele af de implicerede motorcyklister var i evrigt under ár, pct. karte uden kerekort til motorcykel, men pct. havde dog kerekort til et andet motorkaretej. pct. var i evrigt spirituspavirkede. For knallertkarernes vedkommende steg antallet af implicerede med pct. Steed var stigningen for de árige med pct. og for de 0 árige med pct. Derimod faldt antallet med 0 pct. of ravel de implicerede under ár som af dem pit ár og derover. pct. af de implicerede árige manglede det obligatoriske knallertbevis. pct. af de implicerede knallertkerere var spirituspávirkede. For de unge under ár var denne andel dog pct., mens over halvdelen af de mandlige knallertkerere i alderen ár blev fundet spirituspávirkede. Antallet af implicerede cyklister i alt steg med pct. fra til. For cyklister pa ár og derover var stigningen dog pa pct. For born under ár faldt antallet derimod med 0 pct. De udgjorde herefter pct. af alle implicerede cyklister i mod 0 pct. i. pct. af de implicerede mandlige cyklister var spirituspávirkede mod pct. af de kvindelige. Antallet of implicerede fodgmngere faldt med pct. i forhold til Aret fer. Alene for born under ár var faldet imidlertid pá pct., mens antallet af aeldre fodgmngere pit Ar og derover Steg med pct. Knap en femtedel af de implicerede fodgmngere var herefter barn, mens en tredjedel var Ar og derover. For ferere af karetajer la den tilsvarende andel af implicerede pá ár og derover pá mellem og pct. Knap halvdelen af alle implicerede fodgmngere var mmnd, men kun en tredjedel af dem pa ár og derover var mmnd, mens drenge udgjorde de to tredjedele af barnene under Ar. I evrigt blev pct. af de implicerede mandlige fodgmngere og pct. af de kvindelige fundet spirituspávirkede.. Personskader Antallet af personskader i alt faldt som nmvnt med pct. i forhold til, sável for mmnd som for kvinder. Derimod steg antallet of drmbte mmnd med pct., mens antallet of drmbte kvinder faldt med pct. Mmnd udgjorde herefter pct. of alle fmrdselsdrmbte mod pct. i. I forhold til indbyggertal havde amend ca. pct. fiere personskader end kvinder. De árige havde i evrigt gange sá mange personskader som de avrige aldersgrupper, ligeledes malt i forhold til indbyggertal, pct. af de skadede havde vaeret i bil, 0 pct. pit cykel, pct. var fodgmngere og 0 pct. var pit knallert. Af de skadede var nmsten pct. blevet drmbt, pct. var kommet alvorligt til skade og knap pct. var kommet lettere til skade. Skade i hovedregionen var den almindeligste skadetype. Den omfattede pct. of alle drmbte og alvorligt tilskadekomne.. Resultater af samkering af landspatientregistret og faerdselsuheldsregistret Pá grundlag af forskellige undersegelser pá landets skadestuer har det lmnge vmret kendt, at der sker en systematisk underrapportering af fmrdselsuheld. Ved en samkaring af fmrdselsuheldsregistret og sundhedsstyrelsens landspatientregister er det nu blevet muligt pit landsplan at fá et mere»reelt«billede of antallet of tilskadekomne som felge of fmrdselsuheld. Samkeringen mellem de to registre bekrmfter, at antallet af tilskadekomne ligger vmsentligt over de tal, der angives i f erdselsuheldsstatistikken. I indberettede politiet sáledes personskader. Ved samkeringen har det vist sig, at dette tal skai ages til mindst. Politiets indberetninger dmkker saledes heist pct. af det samlede antal personskader. Andelen of politiets indberetninger er angivelig betydelig lavere, da en stor andel af uheldene ikke medfarer indlmggelse pa sygehus. Samkeringen bekrmfter resultaterne fra skade stuerne, hvor det har vist sig, at fmrdselsuheldsstatistikkens dmkningsgrad er hejere for alvorligt tilskadekomne end for lettere tilskadekomne, samt at dmkningsgraden er hoist for de personer, der er kommet til skade i bil ( pct.), og lavest for de personer, der er kommet til skade pá cykel ( pct.). Som et resultat of samkeringen er det nu muligt at give en kvantitativ beskrivelse of konsekvenserne of fmrdselsuheld pa grundlag of sengedagsforbruget. Fmrdselsuheldene beslaglagde i sáledes 0 00 sengedage pá de danske sygehuse. Dette svarer til, at der pr. Ar er optaget senge til behandling af tilskadekomne ved trafikuheld, idet der regnes med sengedag pr. seng árligt. De 0 00 sengedage edger, pct. af samtlige senge dage ved det somatiske sygehusvmsen i.

10 0 Figur. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Anted Personskadsr Uheld 000 S ' 0' ' ' ' ' '

11 Figur. Antal drmbte ved fmrdselsuheld Persons killed in road traffic accidents Mtai Droebte w w w w w w Sáfremt man vurderer sengedagsforbruget ud fra politiets indberetninger, fár man kun redegjort for pct. af sengedagene. Pá grundlag af en rmkke variable der beskriver eller burde beskrive de samme fmnomener, har det morel muligt at evaluere de to registre op imod hinanden. Der er hej grad af overensstemmelse mellem de to registre.

12 . Statistiksystemets formál og indhold. Formal Formalet med at indsamle oplysninger om færdselsuheld er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne of disse. Færdselsuheldsbekæmpelsen foregar bade lokalt og centralt og ved anvendelse of forskellige metoder. Derfor er systemet indrettet til at give fiere typer informationer, der sa vidt muligt er tilpasset de forskellige behov.. Definitioner og afgraensninger Et færdselsuheld defineres som et uheld, der er sket pa en offentlig tilgængelig gade, vej, plods eller lignende, nar uheldet star i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte omrader, og mindst én af de implicerede parter har været kurende. Det vil sige at fx togulykker, bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer, eller uheld, hvor der kun har været fodgængere impliceret, ikke er omfattet af den nuværende definition af færdselsuheld. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken alle dodsfald, der er felge af færdselsuheld, og som indtræffer indtil 0 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle evrige personer, der er kommet til skade ved færdselsuheld. (Smaskader, der ikke kræver lægebehandling, skai ikke med regnes som personskader). De tilskadekomne deles i alvorligt og lettere tilskadekomne ved hjælp af oplysninger om skadens type (jf. bilag, punkt ). Nærværende færdselsuheldsstatistik omfatter kun personskadeuheld, altsá færdselsuheld, hvor en eller fiere personer er kommet til skade. Til vejmyndighederne indsamles ogsa oplysninger om materielskadeuheld, det vil sige uheld, hvor skaderne er begrænset til koretojer og andet materiel.. Oplysninger om faerdselsuheld Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger og personoplysninger. Uheldsoplysninger vedrerer uheldet som helhed, fx uheldssted og tidspunkt, vejr og lysforhold og lignende. En central faktor blandt uheldsoplysningerne er uheldssituationen, der tilsigter at give en objektiv karakteristik af situationen umiddelbart for uheldet og inden eventuelle afværgemanevrer er foretaget. Uheldssituationerne omfatter i alt typesituationer, der er inddelt i 0 hovedgrupper (jf. bilag ). Uheldssituationerne beskriver ikke om der for det enkelte element foreligger overtrædelse af færdselsloven. Til uheldsoplysningerne herer ogsá de stedfæstelsesoplysninger, der er Wert of vejmyndighederne. Elementoplysningerne vedrerer de enkelte elementer, der er impliceret i færdselsuheldet. Det kan enten were færdselselementer (koretojer eller fodgængere) eller en forhindring pa eller uden for kerebanen. Foruden oplysninger om elementets art vil elementoplysningerne for færdselselementernes vedkommende ogsá beskrive vejen, eventuelle former for regulering eller andre foranstaltninger, gældende for dette element, og som noget nyt fra oplysninger om elementets manevre og kollisionspunkt (jf. bilag, punkterne ). Personoplysningerne anfores for alle implicerede forme og fodgængere samt for tilskadekomne passa gerer. Foruden beskrivelse af personskaden drejer det sig om oplysninger om alder og ken, om der var tale om spirituspavirkning eller sygdom, om der blev benyttet sikkerhedssele eller styrthjelm og for forere of motorkeretejer, om de havde kerekort og hvis ja, dettes alder (jf. bilag, punkterne ).. Daekningsgrad Færdselsuheldsstatistiksystemet er begrænset til kun at omfatte uheld, der kommer til politiets kendskab, og hvorom der optages rapport. Der skai altid optages rapport om personskadeuheld, mens det ikke gadder materielskadeuheld af begrænset omfang, og hvor der ikke er sket en sadan tilsidesættelse of færdselsloven, at der skai rejses sigtelse. Der kan dog træffes lokale aftaler om, at ogsá materiel skadeuheld uden rapport skal indberettes til Dan marks Statistik jf. afsnit.. Jo alvorligere konsekvenserne af et uheld er, jo sterre er sandsynligheden for, at politiet far kendskab til uheldet. Det vil sige, at der indberettes en sterre andel af personskadeuheldene end af materielskadeuheldene. Vedrerende personskadeuheldene kan der regnes med, at alle uheld med dræbte bliver indberettet. Undersegelser ved Odense Sygehus har vist, at politiet fik kendskab til ca. 0 pct. of de alvorligt tilskadekomne og ca. pct. of de lettere tilskadekomne. Udover skadernes betydning har transportmidlet ogsá betydning for, om et uheld med personskade kommer til politiets kendskab og bliver indberettet. Saledes kommer uheld med alene cyk

13 ler og/eller knallerter ikke sa hyppigt til politiets kendskab som uheld med biler. Problemerne omkring fmrdselsuheldsstatistikkens daekningsgrad er i evrigt behandlet som specialemne i»faerdselsuheld «, afenit.. Blanketgangen Den nuværende indberetningsblanket blev taget i brug den. januar. Indberetningen er indbygget i politirapportens forreste side, saledes at den forelebige indberetning og den everste del af den endelige indberetning automatisk bliver udfyldt ved gennemslag, nar der bliver optaget politirapport. (Indberetningsskemaet er vist i bilag ). Den forelebige indberetning, der indeholder en summarisk uheldsbeskrivelse, skai senest timer efter fmrdselsuheldet indsendes til Danmarks Statistik. Den forelebige indberetning benyttes til en lynstatistik, og desuden kontrollerer Danmarks Statistik ved hjaelp af de forelebige indberetninger at ogsa de endelige indberetninger om uheld med per sonskade modtages. Senest uger efter fmrdselsuheldet skai politiet færdiggere deres del af den endelige indberetning ved hjaelp af de evrige oplysninger i politirapporten. (I bilag vises en oversigt over de koder, der skai benyttes ved uheldsbeskrivelsen). Politiet sender den endelige indberetning videre til de amtskommunale vejmyndigheder, der paver stedfaestelsesoplysningerne (blankettens nederste linier), og fra vejmyndighederne videresendes indberetningen til Danmarks Statistik. Siden juli har Danmarks Statistik behandlet blanketterne om personskadeuheld forskelligt fra blanketterne om materielskadeuheld. Blanketterne om personskadeuheld kontrolleres manuelt i Dan marks Statistik inden de bliver registreret pa mag netband. Derefter foretages en maskinel fejlsegning pa basis af de oplysninger, indberetningen omfatter. Blanketterne vedrerende materielskadeuheld registreres umiddelbart pa magnetband, som sendes til Vejdatalaboratoriet, der forestar fejlsegning og fejlrettelser. Endvidere registrerer Danmarks Statistik for Vejdatalaboratoriet den summariske uheldsbeskrivelse for bade materielskadeuheld og personskadeuheld.. Anvendelse af systemets data Udover de oplysninger, der som ovenfor naevnt registreres direkte for Vejdatalaboratoriet, modtager Vejdatalaboratoriet hver maned fra Danmarks Statistik et magnetband med de seneste anonymiserede oplysninger om faerdselsuheld med person skade. Vejdatalaboratoriet benytter faerdselsuheldsbandene som en del af grundlaget for et servicesystem, der tilbyder vejmyndighederne forskellige former for bearbejdning of uhelds og trafikdata til brug ved arbejdet med den lokale uheldsbekaempelse. Nar alle faerdselsuheld med personskade i et kvartal er registreret, dannes et kvartalsband, som er grundlag for Danmarks Statistiks offentliggerelse af kvartalsstatistikken over faerdselsuheld med per sonskade og for tabeller til brug for politiet i de enkelte politikredse. Nar alle uheld for et kalenderar er registreret dannes det arsband med personskadeuheld, som er grundlag for naerværende arsopgerelse over faerdselsuheld. Badet for Trafiksikkerhedsforskning modtager kopier of kvartalsbandene med anonymiserede oplysninger om uheld med personskade. Radet for Trafiksikkerhedsforskning anvender materialet til at foretage specielle opgerelser til brug for forskningsprojekter, hvis behov ikke i alle tilfaelde kan mere tilgodeset i den offentliggjorte faerdselsuheldsstatistik. Hvis andre har ensker om oplysninger, der ikke fremgar af de publicerede tabeller, kan Danmarks Statistik mod betaling tilbyde at foretage specielle tabelleringer. Der er desuden som tidligere naevnt mulighed for at behandle materielskadeuheld, hvorom der ikke er optaget rapport. Hvis der lokalt traeffes aftale mellem vejmyndighederne og politi om, at der skai indberettes om samtlige uheld, som politiet far kendskab til, kan servicetilbuddet benyttes pa den made, at indberetningen sker pa Danmarks Statistiks blanket, som derefter tilsluttes systemet, saledes at banden til Vejdatalaboratoriet ogsa kommer til at omfatte disse uheld.

14 . Færdselsuheld med personskade I indberettede politiet færdselsuheld med 0 personskader, hvoraf de var dræbte. Sammenlignet med faldt antallet af sável uheld som personskader med pct., hvorimod antallet af dræbte steg med pct. Trafikmngden blev i samme periode eget med pct., mens antallet af automobiler og motorcykler begge steg med godt pct.. Færdselsuheldenes fordeling pá tid og sted.. Fordeling pd mdneder I figur. vises det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige máneder. I forhold til steg antallet af uheld med eaten 0 pct. i januar og februar, hvilket skyldtes det meget milde vintervejr i i forhold til samme periode Aret fer. Derimod faldt antallet af uheld i det sidste halvár af med pct. ligeledes i forhold til Aret for... Fordeling p ugedage Figur. viser det gennemsnitlige antal uheld pr. dag for de forskellige ugedage. Som sdvanligt indtraf flest uheld pa fredage og frrest pa sondage. Der var ingen bemærkelsesværdige forskelle i ugedagsfordelingen i forhold til Aret fer... Fordeling pd klokkeslet Det gennemsnitlige antal uheld pr. time fremgár af figur.. Timefordelingen viser det sædvanlige monster med flest uheld i tidsrummet fra k. tí og frrest i tidsrummet fra kl. 0 til 0... Fordeling p& by /land Antallet of uheld i alt faldt som nævnt med pct. i forhold til. Inden for byzone var faldet imidlertid pct. mod en stigning pá pct. i antallet af uheld uden for byzone, hvilket har vret en fortsat tendens gennem 0'erne. I 0 skete 0 pct. af de politirapporterede færdselsuheld med personskade sáledes i byzone mod 0 pct. uden for byzone. Denne fordeling er i ændret, sáledes at pct. af uheldene er sket i byzone mod pct. uden for byzone. Af tabel. fremgár, at de pct. af uheldene uden for byzone var de alvorligste, idet de medferte pct. of personskaderne og pct. af alle færdselsdræbte. Lerdag sundag indtraf dog pct. af uheldene uden for byzone med pct. af personskaderne og pct. af de dræbte.. Uheldssituationerne En oversigt over uheldssituationerne er vist i bilag, og baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit.. Uheldssituationerne er inddelt i 0 hovedsituationer, der kan karakteriseres som felger: Hovedsituation 0 er uheld med ét keretej, alene eller med en forhindring uden for kerebanen, herefter kaldet eneuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pá samme vej med samme retning: indhentningsuheld. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende pá samme vej med modsat retning: mudeuheld. Hovedsituation er uheld mellem kerende pá samme vej med samme retning med svingning: svingningsuheld mellem medkerende. Hovedsituation er uheld mellem kerende pá samme vej med modsat retning og med svingning: suingningsuheld mellem modkerende. Hovedsituation er uheld mellem ligeudkerende i kryds: uheld mellem krydsende kuretejer. Hovedsituation er uheld mellem kerende pá hver sin vej med svingning: svingningsuheld mellem krydsende kuretejer. Hovedsituation er uheld mellem et kerende og et parkeret keretej: parkeringsuheld. Hovedsituation er uheld mellem et keretej og en fodgnger, herefter kaldet fodgangeruheld. Hovedsituation er uheld mellem et keretoj og en forhindring pá eller over kerebanen: forhindringsuheld. Uheldenes fordeling pá hovedsituation ses i tabel.. Der var flest eneuheld, nemlig pct. af alle uheldene. Dernst kommer fodgcangeruheld med pct. og uheld mellem krydsende keretejer og suingningsuheld mellem krydsende kuretejer hver med knap pct. Der var frrest forhindringsuheld med kun pct. af samtlige uheld.

15 I Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag og by eller landomráde Accidents and casualties by day and urban or rural area Mandag Tirsdag Onsdag I Torsdag Fredag Lardag Sandag Uheld i alt Pr. dag,,,,,0,,, Relativ fordeling I byzone,,,,,,,, Uden for byzone,,,,,,,, Personskader i alt Pr. dag,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone,,,,,0, 0,, Uden for byzone,,,,,0,,, Droebte i alt 0 Pr. dag,,,,,,,, Relativ fordeling I byzone,,,,0,,,, Uden for byzone,,,,0,,,, antal pct. antal pct. antal pct. Mens antallet af uheld i alt faldt med pct., faldt antallet af indhentningsuheld og svingningsuheld mellem medkerende med pct. For svingningsuheld mellem modkerende og uheld mellem krydsende kgretejer var der derimod tale om en stigning pa henholdsvis pct. og pct... Baggrundsoplysninger I bilagstabel. er uheldene i de forskellige uheldssituationer fordelt pá bl.a. i eller uden for byzoneomráde, randbebyggelse, fore og lysforhold. For samtlige uheld gælder, at pct. har fundet sted uden for byzone, pct. er sket i forretningsgader, pct. i beboelseskvarterer med etageejendomme og 0 pct. i villakvarterer. pct. af uheldene er sket i merke eller tusmerke og pct. i glat fare. I de enkelte hovedsituationer skal fremhves felgende afvigelser fra det nvnte monster: Eneuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.), i merke eller tusmerke ( pct.) og i glat fore ( pct.). Medeuheldene skete hyppigere uden for byzone ( pct.) og i glat fore ( pct.). Suingningsuheld mellem modkerende skete forholdsvis ofte i byzone ( pct.). Parkeringsuheld skete ogsá forholdsvis ofte i byzone, og for denne hovedsituation gælder, at uheldene relativt ofte skete i villakvarterer ( pct.) og i merke eller tusmerke ( pct.). Fodgcengeruheldene skete ogsá forholdsvis hyppigt i byzone ( pct.). Endvidere skete fodgængeruheldene hyppigere i forretningsgader ( pct.) og i beboelseskvarterer med etageejendomme ( pct.)... Uheldskonsekvenser Det gennemsnitlige antal personskader pr. uheld var, i, og det gennemsnitlige antal drbte var, pr. 00 uheld, se tabel.. Der var dog store forskelle mellem hovedsituationerne. Det sterste antal personskader pr. uheld fandtes i medeuheld med, og i uheld mellem

16 I Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter hovedsituation Accidents and casualties by group of accident situations Uheld Personskader Drbte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. s 00,0 0 00,0 00,0 Eneuheld 0, 0, 0, Uheld mell hgeud karende pi samme vet m samme kurs og uden svmgmng 0,,, Uheld mell hgeud karende pi samme vel m modsat kurs og uden svmgnrng,,, Uheld mell karende pi samme vet m samme kurs og med snngmng, 00,0, Uheld mell karende pi samme vet m modsat kurs og med swiping 0,0,0,, Uheld mellem Irgeud karende i kryds s 0,,, Uheld mellem karende pi hver sin vet med snngnmg, 0,,0 Uheld med parkeret Wets! 0,,, Uheld mellem fodgamger og karetq 0,,, Uheld med dyr. faste genstande m pl kuehanen,, 0, Inkl. uheld med et hændelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrsves gennem en af de benyttede hovedsituatroner. Det drejer sig om uheld, personskader, heraf dræbt.

17 Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter mined Accidents per day, by months of Uheld/dog '. Thall Aregennemsnit 0 0 Jon Febr Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter ugedag Accidents per day, by days of the week, Uheld/dog I I Aregennernsnit Mandag 'Firedog Onedog Torsdag Fredog Lsrdag Sendog Figur. Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslet Accidents per hour, by hours of the day, Uheld/time T Akngennemsnft

18 i Tabel. Antal uheld fordelt pá hovedsituation og elementart Accidents by group of accident situations and type of traffic unit Uheld Uheld i alt Uheldssituation Qævnfor bdag ) Uheld med personbil impf med varebil impf med lastbil impl. med bus impl. med traktor impl med motorcykel impl.... med knallert impl med cykel impl. med fodgænger impl Relativ (ordain": Uheld i alt Uheld med personbil impf med varebil impf med lastbil impf. med bus impl. med traktor impl med motorcykel impf med knallert impf med cykel impf. med fodgænger impf. i y y ti F =ÿ, ÿ,r ~ II Eneuheld Uheld mell hgeud karende pisammevel m sammekurs og uden svmgmng Uheld melt hgeud karende pisammevel m modsatkurs og uden svingning Uheld mell karende pisammevel m sammekurs og m snngn Uheld mell karende Uheld mell pásammevel hgeudkarende m modsatkurs kryds og m svmgn :' Uheld mell m karende p hver sm vet svingning Uheld med parkeret Weill _,.. * Uheld mell fodgænger og Wets] RT Uheld med dyr. faste genstande m v pá kuehanen antal pct y_ y Inkl. uheld med et hndelsesforleb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskroves gennem en of de benyttede hovedsituationer. For totaltallets vedkommende dreier det sog om uheld krydsende keretejer med,, mens det mindste antal fandtes i fodgcengeruheld med,0 person skade pr. uheld. Mâles uheldskonsekvenserne derimod alene ved antallet af dræbte pr. 00 uheld, var medeuheld stadig den farligste situation med dræbte pr. 00 uheld, mens det tilsvarende tal for uheld mellem krydsende keretejer var dræbte. I fodgcengeruheld var der 0 drmbte pr. 00 uheld til trods for, at andre implicerede end fodgængeren kun sjældent blev dræbt eller kom til skade, se i evrigt bilagstabel.... Elementart Den hyppighed, hvorved de enkelte koretejsarter var impliceret i eneuheld, var meget forskellig. For motorcyklers og knallerters vedkommende udgjorde disse sâledes henholdsvis og pct. af de uheld, de var impliceret i, mens den tilsvarende hyppighed for lastbiler var pct., se tabel.. I hovedsituationerne fandtes ikke tilsvarende forskelle for de enkelte keretejsarter, hvilket er en felge af, at disse situationer netop er karakteriseret ved at have mindst to keretejer impliceret. Lastbi er, busser og traktorer var dog relativt oftere impliceret i indhentningsuheld end andre keretejsarter. Hyppigheden, hvormed de enkelte keretejsarter var impliceret i fodgcengeruheld, var dog sterst for biler. Sâledes var pct. af de uheld, busser var impliceret i, fodgmngeruheld, og den tilsvarende

19 Tabel. Antal uheld mellem krydsende keretejer fordelt efter de implicerede elementers art, placering og vigepligt Accidents among vehicles meeting while driving straight ahead into crossroads or junctions, by type of unit involved, location and any duty to give way Element nr. Element nr. Heraf med ubetinget vigepligt: Heraf med ubetinget vigepl gt: Rodt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Redt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i evrigt Krydsuheld i alt 0 0 Elementart Personbil Varebil Lastbil 0 0 Bus Motorcykel 0 Knallert Cykel Andet Det element, der har modparten kommende fra sin hagre side. Det element, der har modparten kommende fra sin venstre side. hyppighed for personbiler var pct., mens den for motorcykler og knallerter var pct... Regulering Det fremgár af tabel., at der i de fleste af uheldene mellem krydsende keretejer havde vmret ubetinget vigepligt for mindst of parterne. I 0 pct. of uheldene havde det keretej, der havde modparten kommende fra sin hejre side, ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, og i pct. af uheldene gjaldt det samme for det keretej, der havde modparten kommende fra sin venstre side. Den sterste hyppighed af overtrmdelse af vigepligten i denne situation fandtes hos de implicerede knallertkerere og cyklister. Dette kan skyldes, at en sádan forseelse oftere vil resultere i et fmrdselsuheld med personskade, end nar der er tale om uheld mellem biler. Af tabel. fremgár, at ogsá i forbindelse med svingningsuheld mellem krydsende keretejer havde der i mange tilfmlde vmret ubetinget vigepligt for den svingende part. Af de 0 uheld med hejresvingende keretejer havde den svingende part i pct. af tilfmldene haft ubetinget vigepligt, og lige ledes havde pct. af de venstresvingende haft ubetinget vigepligt i uheld med venstresvingende keretejer. I disse situationer havde bilerne dog hyppigst undladt at overholde vigepligten i forbindelse med personskadeuheld, nemlig pct. af de hejresvingende og pct. af de venstresvingende. For de tohjulede keretejer var de tilsvarende hyppigheder 0 pct. og pct.. Implicerede elementer Der skelnes i fmrdselsuheldsstatistikken mellem fmrdselselementer, der udgeres af keretejer og fodgmngere, og andre elementer, der udgeres af for hindringer pd., over eller uden for kerebanen, fx dyr, afspmrringsmateriel, luftledninger og vejtrmer. Med henblik pá en nejere belysning af forskelle mellem de enkelte elementarter er der i tabel. foretaget en detaljeret opgerelse over antallet af implicerede elementer i relation til antallet af enheder af samme art medio, og. I forhold til antallet af enheder var hyrevogne, busser og lastbiler med anhmnger de hyppigst implicerede i fmrdselsuheld. Dette er ikke uden videre ensbetydende med, at de var de mest risikobelastede elementarter, idet den gennemsnitlige árskersel er sterst for disse elementarter. Det sterste fald i antallet af implicerede elementer findes for motor cykler med pct. i forhold til og ikke mindre end pct. i forhold til. Alligevel var den hyppighed, hvormed motorcykler var impliceret i fmrdselsuheld i, stadig sterre end de tilsva

20 0 Tabel. Antal svingningsuheld mellem krydsende keretejer fordelt efter den svingende parts vigepligt Accidents while turning, involving vehicles on different roads, by turning vehicle's duty to give way Stringlungsuheld i alt He,lresvingende kerete,ler Heraf med ubetinget vigeplgt: samba signal Trekantstavle etnget vigepligt evrigt Venstresvingende keretejer Heraf med ubetinget vigepl gt Radt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigephgt evrigt.. Uheld i alt 0 0 Elementart Personbil. Varebil Lastbil 0 Bus 0 Motorcykel Knallert 0 0 Cykel 0 Andet rende hyppigheder for personbiler i forhold til bestanden af de enkelte elementarter. Dette betyder en sterre risiko for motorcykler for at blive impliceret i et færdselsuheld med personskade, da den gennemsnitlige Arskersel er mindre for motorcykler end for personbiler. De eneste elementarter, der har fiere implicerede end Aret fer, var knallerter med en stigning pa pct. og cykler, hvor stigningen var pct. For knallerternes vedkommende var det forste gang siden, at der var tale om en stigning i forhold til Aret fer. Over to tredjedele af alle færdselsuheld med personskade havde i evrigt to færdselselementer impliceret. Oplysningerne om de enkelte færdselselementer i de felgende underafsnit er især hentet fra tabel. og., hvortil henvises med mindre andre tabeller er nævnt... Personbil I var 0 personbiler impliceret i færdselsuheld med personskade, hvilket er en nedgang pa pct. i forhold til. Personbiler var saledes impliceret i pct. af samtlige uheld og udgjorde pct. af alle implicerede keretejer, se tabellerne. og.. I de uheld blev dræbt og kom til skade. pct. af de dræbte og pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede personbiler. Ses alene pa uheld med hyrevogne, blev dræbt i hyrevogn og 0 hos modparterne, og kun pct. af de tilskadekomne i disse uheld var i hyrevogn. Den tilsvarende andel for personbiler i alt var som fer nævnt pct. Farligst for personbilister var uheld med lastbiler som modpart. I 00 af disse uheld blev der i personbiler dræbt 0, mens 0 kom til skade. De tilsvarende tal for uheld i alt med personbiler var drbte og tilskadekomne pr. 00 uheld. 0 pct. af uheld med personbil impliceret indtraf uden for byzone. pct. skete i kryds, pct. pa lige vej og pct. i kurve. De tilsvarende hyppigheder for samtlige uheld var pct. uden for byzone, pct. i kryds, pct. pa lige vej og pct. i kurve, se bilagstabellerne. og..... Varebil I var varebiler impliceret i færdselsuheld med personskade, hvilket svarer til pct. af samtlige uheld med personskade. pct. af varebilerne havde en totalvægt pa heist 000 kg og pct. en totalvgt pa 0000 kg. Mens antallet af uheld med de ma varebiler faldt med pct. i forhold til, steg antallet af uheld med pct. for de store varebilers vedkommende. I de uheld med de sma varebiler blev dræbt og 0 kom til skade. Ca. pct. af de dræbte og de tilskadekomne befandt sig i varebilerne. I de

21 .. I I Tabel. Antal implicerede elementer Number of units involved Pr. 000 enheder Implicerede elementer i alt 0 00 Element art Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn 0 Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt 0 Lastbil over 00 kg totalvægt 0 0 Sololastbil 0 Lastbil med anhnger 0 Sættevognstog 0 Keretej under udrykning Bus Rutebus.. Bus i ovrigt 0 Traktor 0 Heraf traktor med anhnger, markredskab Motorcykel Knallert 0 Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Rytter, hestevogn 0 Uoplyst keretej 0 0 Forhindring uheld med de store varebiler blev dræbt og kom til skade. Heraf befandt pct. af de drmbte og pct. af de tilskadekomne sig i disse varebiler. I alle uheld med varebil impliceret blev dræbt pr. 00 uheld i varebil. De fleste personskader i varebil skete i uheld med personbil, men de farligste uheld for varebilisterne var uheld mod lastbil, idet der i 00 af disse uheld blev drmbt og 0 kom til skade. Ingen varebilister blev drmbt i uheld med tohjulede koretojer eller fodgmngere og kun kom til skade. pct. af uheldene med varebil impliceret indtraf uden for byzone, men baggrundsoplysningerne afviger i ovrigt ikke væsentligt fra de tilsvarende oplysninger vedrerende uheld med personbil... Lastbil I var lastbiler impliceret i uheld med personskade. Af lastbilerne var sololastbiler, lastbiler med anhmnger og sættevognstog. Antallet af implicerede lastbiler faldt i alle tre kategorier fra til. Tilsammen var faldet pá 0 pct. I de uheld med lastbil impliceret blev drmbt og 0 kom til skade. pct. af de drmbte og pct. of de tilskadekomne i disse uheld befandt sig i lastbilerne. I en uheldssituation er en lastbil sáledes dot sikreste transportmiddel at befinde sig i, men den farligste modpart for de evrige trafikanter. Over halvdelen af uheldene med lastbil indtraf uden for byzone, hvilket er en starre hyppighed end for andre elementarter bortset fra traktorer. Uheld med lastbil indtraf ogsá relativt oftere end uheld med andre elementarter i vejr med nedbor og i vádt og glat fare, idet hyppigheden var pct. i nedbor og pct. i vádt og glat fore mod henholdsvis og pct. for uheldene i alt. I ovrigt indtraf pct. af

22 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter elementart Accidents and casualties by type of unit involved Uheld Med et færdselselement impliceret Med to færdselselementer imphceret Med tre eller flare faerdselselementer impliceret Uheld i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v Rytter, hestevogn Uoplyst keretej Forhindring uheldene med lastbil i dagslys og kun pct. i merke, se bilagstabel..... Bus Antallet af uheld med bus var, i hvilke rutebusser og busser i evrigt var impliceret. af dem havde kart som skolebus i uheldsejeblikket. Der blev drmbt i disse uheld, hvoraf i bus, mens pct. af de tilskadekomne befandt sig i de implicerede busser. I uheldene med dræbte i bus var ingen andre trafikanter impliceret. pct. af uheldene med bus indtraf i byzone og 0 pct. i dagslys... Traktor I var traktor impliceret i 0 uheld. I af disse uheld havde traktoren haft en anhnger, fx et markredskab. Der blev i traktoruheldene drmbt personer, og 0 kom til skade. af de dræbte og af de tilskadekomne befandt sig pá traktoren, mens de evrige har vret i de andre implicerede elementer. Som det kunne forventes, indtraf forholdsvis mange of uheldene med traktor uden for byzone. Det drejede sig om pct. mod pct. for uheld i alt. I forhold til det totale antal uheld havde traktoruheldene hyppigere fundet sted pá lige vej og i daglys.

23 Personskader Drmbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskademomne i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet 0 Uheld i alt Elementart 0 0 Personbil Personbil, almindelig 0 Hyrevogn 0 0 Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt 0 Lastbil over 00 kg totalvægt 0 0 Sololastbil 0 Lastbil med anhænger Sttevognstog Karetej under udrykning Bus Rutebus Bus i evrigt 0 Traktor 0 Heraf traktor med anhænger, markredskab 0 0 Motorcykel 0 Knallert 0 Heraf knallert med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Heraf fodgænger medbr. barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn Uoplyst keretej 00 Forhindring.. Motorcykel Der var i impliceret motorcykler i uheld, svarende til et fald pá pct. Af de drbte og tilskadekomne i disse uheld var godt pct. motorcyklister. I uheld med motorcykel blev dræbt motorcyklister pr. 00 uheld. Men i uheld mod en forhindring blev der drbt motorcyklister pr. 00 uheld, sá disse uheld var de farligste for motorcyklister, hvorimod ingen motorcyklist i blev dræbt i uheld med lastbil som modpart. Uheld med motorcyklister forekom hyppigst i dagslys, tort vejr og tort fore. Desuden forekom de hyppigere i kurver end uheld med noget andet koretoj. Det drejer sig om 0 pct. of motorcykeluheldene mod pct. of alle uheld, se bilagstabel..... Knallert Antallet of færdselsuheld med knallert impliceret var 0 i, svarende til en stigning pá pct. i forhold til. Af de dræbte og tilskadekomne i disse uheld var henholdsvis pct. og pct. knallertkerere. Af de implicerede knallerter var der pá foretaget konstruktive ændringer.

24 Tabel. Antal uheld og personskader fordelt efter de implicerede elementers art Accidents and casualties by type of units involved Uheld med kun St element Personbil Varebil Lastbil Bus Traktor Modpart. Motorcykel Knallert Cykel 0 Fodganger Forhmdring Uheld med personbil impl..... med varebil impl. med lastbil impl med bus impl. med traktor impl. med motorcykel impl. med knallert impl. med cykel impl med fodgænger impl Personskader i personbil i varebil i lastbil ibus i traktor pa motorcykel pá knal lert pá cykel for fodgængere Dræbte i personbil i varebil i lastbil i bus i traktor pá motorcykel pá knallert pá cykel fodgængere Anm. Tabellen angiver alle kombmationer mellem de implicerede elementarter i et uheld Summen af kombinationerne vil derfor altid vare hejere end totalen. I uheld med knallert impliceret blev dræbt knallertkerere pr. 00 uheld. Ogsá for knallerter var lastbil den farligste modpart i et frdselsuheld, idet der i uheld med lastbil impliceret blev dræbt knallertkerere, mens kom til skade. Uheld med forhindringer var ikke sá farlige for knallertkerere som for motorcyklister. Ganske vist kom knallertkerere til skade i de uheld med forhindring, men kun knallertkerere blev dræbt. For pct. af de implicerede knallerter var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet fandtes specielle cykel/knallertanlg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af knallertkererne havde i disse tilfælde ikke benyttet anlægget, se tabel.. I tabel.0 vises antallet af uheld i merke og tusmerke, samt antallet af de lygte og refleksfejl, som skennedes at have haft betydning for uheldet, fordelt efter elementart. Kersel uden lys i lygtetændingstiden anses ogsá for en lygtefejl, sels om lygterne teknisk set er i orden. knallerter havde lygte og refleksfejl. Det svarer til pct. af alle de knallerter, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmerke. Til sammenligning kan nævnes, at under pct. af de

25 Tabel. Implicerede knallerter og cykler fordelt efter anlmg af og benyttelse af cykelsti mv. Mopeds and bicycles involved, by use of cycle track, etc. Knallert Cykel Cykelsti mv. Cykelsti mv. Dobbeltrettet Enkeltrettet Kant / cykelbane Intet anlaeg Dobbeltrettet Enkeltrettet Kant / cykelbane Intet anlaeg Implicerede elementer i alt Pá fodgmngerareal Anlmg benyttet 0 0 Anlmg ikke benyttet 0 0 Personskader i alt 0 0 Pá fodgmngerareal 0 Anlmg benyttet Anlmg ikke benyttet 0 0 Anm. Summen of tallene i de enkelte fordelmger vil ikke algid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. implicerede biler og pct. af de implicerede motor cykler havde lygte /refleksfejl. Af de knallerter med fejl var der i næsten halvdelen af tilfmldene tale om fejl fiere steder. I forhold til samtlige uheld var knallertuheldene hyppigere sket inden for byzone, i beboelseskvarterer, især villakvarterer, og i tort vejr, se bilagstabel..... Cykel I blev uheld med cykel impliceret indberettet af politiet. Dette var en stigning pá pct. i forhold til. Skaderne i disse uheld ramte i meget hej grad cyklisterne selv. Af de drmbte og 0 tilskadekomne udgjorde cyklisterne nemlig ca. pct. Seiv om personbil var den hyppigst forekommende modpart for cyklisterne, var lastbil ogsá for cyklister den farligste modpart. Mens uheld med lastbil udgjorde kun pct. af de registrerede uheld med cykel, udgjorde de drmbte cyklister i disse uheld pct. af alle fmrdselsdrmbte cyklister. For pct. af de implicerede cyklers vedkommende var uheldet sket, hvor der pá uheldsstedet var specielle cykel /knallertanlmg i form af cykelsti eller kant /cykelbane, men pct. af cyklisterne havde i disse tilfmlde ikke benyttet anlmggene. Lygte og refleksfejl fandtes pá 0 implicerede cykler, hvilket svarer til pct. af de cykler, der var indberettet som impliceret i uheld i merke eller tusmorke. cykler havde fiere fejl, hvilket sand synligvis betyder helt merklagte cykler. Over halvdelen af de implicerede fmrdselselementer med lygte og refleksfejl var sáledes cykler, selv om de kun var impliceret i pct. of uheldene i merke eller tusmerke. pct. af de registrerede uheld med cykel impliceret skete i byzone mod pct. af uheldene i alt. Desuden indtraf uheldene ogsá hyppigere i beboelseskvarterer, loser hej bebyggelse, og i kryds og selvfelgelig ogsá i daglys, tort vejr og tort fore, se bilagstabel..... Fodgcenger Der indtraf uheld med fodgmngere impliceret i. Skaderne i disse uheld blev næsten udelukkende páfort fodgmngere. Af de drmbte og 0 tilskadekomne i fodgmngeruheldene var pct. af de drmbte og pct. af de tilskadekomne fodgmngere. For en fodgmnger, der var impliceret i et fmrdselsuheld, var risikoen for at blive drmbt storm end for de ovrige trafikanter, idet der pr. 00 uheld med fodgmngere blev drmbt 0 fodgmngere. To tredjedele af de drmbte og tilskadekomne fodgmngere hidrorte fra uheld med personbil.

26 Tabel.0 Antal uheld og personskader i morke og tusmerke fordelt efter lygte og refleksfejl pá keretojerne Accidents and casualties in darkness and twilight, by any defective lamps or reflectors of the vehicles used Uheld i merke /tusmarke Personskader i merke /tusmerke Impl elementer med lygte og refleksfejl: Foran Bagp Pi olden Fiere fejl Personskader i elementer med lygte og refleksfejl: Foran Bagpá Pa olden Fiere fejl 0 Elementart Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel 0 0 Tabel. Antal personskader blandt fodgngere fordelt efter fodgængernes placering Pedestrian casualties by location of pedestrian Drsebte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt Langsgdende fodgængere Fortov benyttet Fortov fandtes, men ikke benyttet 0 Langsgáende fodgængere i ovrigt Krydsende fodgængere Fodgængerfelt benyttet Fodgængerfelt fandtes, men ikke benyttet Fodgængerfelt fandtes ikke 0 Fodgænger der opholder sig pá kerebanen uden at være hverken langsgáende eller krydsende Anm. Summen af tallen e de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samthge oplysninger. De af de skadede fodgngere var gáende langs med gaden/vejen, og heraf benyttede de pct. fortov, mens der for pct.s vedkommende ikke fandtes noget fortov pá uheldsstedet. personskader ramte fodgængere, der forsagte at krydse kerebanen. De pct. af disse fodgngere befandt sig i en fodgængerovergang, mens pct. befandt sig uden for fodgængerovergang, sely om en wanes fandtes. fodgængere blev skadet, da de opholdt sig pá kerebanen uden at vre hverken langsgáende eller krydsende, se tabel.. Ses alene pá fodgængeruheld i forbindelse med kryds, fandt uheld svarende til pct. steel i en fodgængerovergang. I pct. of de uheld var fodgængeren gáet over for grant, mens fodgængeren var gáet mod radt i pct. of tilfældene, se bilagstabel.. pct. af fodgængeruheldene skete i byzone mod pct. af uheldene i alt. Desuden skete pct. af fodgængeruheldene i en forretningsgade og pct. pá lige vej. De tilsvarende hyppigheder for uheld i alt var henholdsvis pct. og pct.

27 Tabel. Antal personskader fordelt efter alder og ken Casualties by age and sex Heraf: 0 Ar Ar Ar Ar 0 Ar Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Personskader i alt Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,0,,,, Dræbte Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,0,,, 0,,, Lettere tilskadekomne Pr. 000 indbyggere 0, 0, 0,,,0,,0 0, 0, 0, 0, 0, Mcend Personskader i alt 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,, 0,0,,,,,,0, Dra:bte 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,,,,,,,,0,, Lettere tilskadekomne 0 0 Pr. 000 indbyggere, 0, 0,,,,, 0, 0, 0, 0, 0, Koinder Personskader i alt 0 Pr. 000 indbyggere, 0,,,,0,,,,,,, Dra:bte 0 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 0,0 0, 0, 0, 0, Alvorligt tilskadekomne Pr. 000 indbyggere,0 0, 0,,,, 0, 0, 0, 0,,, Lettere tilskadekomne 0 Pr. 000 indbyggere 0, 0, 0,,,, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Dræbte i fcerdselsuheld i procent af aldersgruppens antal Bede t alt,,,,, 0,,,, 0, 0, 0, Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. pct. Med hensyn til den andel of uheldene, der skete i torvejr, tort fore og i dagslys svarede fodgaengeruheldene til gennemsnittet.. Personskader I blev 0 personer skadet i fmrdselsuheld. Heraf blev drmbt, kom alvorligt til skade og kom lettere til skade. (Definitioner findes i bilag ). Det samlede antal drmbte og tilskadekomne faldt sáledes med pct. i forhold til... Fordeling pd alder og ken I forhold til faldt antallet af personskader blandt mmnd med pct. og antallet of dræbte mmnd steg med pct. For kvinders vedkommende faldt antallet of personskader med pct., mens antallet af dræbte kvinder faldt med pct. I forhold til indbyggertal havde mmnd stadigvmk ca. pct. fiere personskader end kvinder, i alderen ár endog nmsten gange sá mange personskader. Derimod var der ikke sá stor forskel mellem konnene, nár det drejede sig om born under ár og personer pá ár og derover, se tabel.. For born og unge er fmrdselsuheld en vmsentlig dedsársag. I aldersgruppen ár var fmrdselsuheld ársag til pct. of alle dodsfald, mens den tilsvarende andel for de érige var pct. For de 0 érige var fmrdselsuheld ársag til 0 pct. af alle dodsfald. Se endvidere tabel..

28 Tabel. Antal implicerede ferere og fodgængere fordelt efter alder Drivers, riders and pedestrians involved, by age Lebe nr. 0 Sr ßr Sr Sr Implicerede ferere og fodgængere i alt 0 Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvægt 0 Sololastbil Lastbil med anhænger Sttevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Skolebus Bus i evrigt Traktor Heraf traktor med anhænger, markredskab 0 0 Motorcykel rt Knallert Heraf knallert med konstruktive ændringer 0 0 Cykel Fodgænger 0 Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v Rytter, hestevogn.. Fordeling pá elementart og manure I faldt antallet af personskader som nvnt med pct. i forhold til, og antallet af drbte steg med pct. I biler faldt antallet af personskader med pct., mens antallet af drbte steg med pct. For motor cyklister faldt antallet af personskader og drbte begge med pct. For knallertkerere var der tale om en stigning pá pct. i antallet af personskader, mens antallet of drbte var næsten undret. Antallet af personskader blandt cyklister steg med pct., hvorimod antallet af drbte cyklister faldt fra i til i, svarende til pct. For fodgngeres vedkommende faldt antallet af personskader og drbte med henholdsvis pct. og pct. For keretojernes vedkommende stammede pct. of personskaderne og pct. af de drbte fra keretejer, der i uheldsejeblikket karte ligeud eller svingede til venstre. Venstresving alene tegnede sig kun for pct. af personskaderne for motorcyklisterne, men pct. for bilisterne og ca. pct. for knallertkerere og cyklister. Ses alene pá de drbte, blev motorcyklist dræbt i forbindelse med venstresving mod pct. af de drbte bilister og pct. af alle drbte knallertkerere og cyklister, se bilagstabel..... Fordeling efter skadetype I bilagstabel.. er de drbte og alvorligt tilskadekomne fordelt efter skadens type. Læsion i hovedregionen i form af hjernerystelse, kraniebrud m.v. den almindeligste skadetype med pct. af de drbte og alvorligt tilskadekomne. Dernæst kommer hofte, ben og fodlæsioner med pct., læsion i fiere kropsomráder med pct. og læsion i skulder, arm og hand med pct. Den alvorligste skadetype var læsion i fiere kropsomráder, idet pct. med denne skadetype var

29 Ar ár ár 0 ár ár 0 ár ár ár ár ár og derover Uoplyst alder Lobe nr blevet dræbt. Af de personer, der havde pádraget sig hovedskader, var pct. blevet drebt. Ofte vil lesion i fiere kropsomráder dog ogsà omfatte lesioner i hovedregionen. Fordelingen af skadetyperne var forskellig for de forskellige elementarter. Af bilagstabel.. fremgar, at næsten halvdelen af de drebte og alvorligt tilskadekomne personbilister havde Met læsioner i hovedregionen. For motorcyklister var den tilsvarende andel kun pct., hvilket vel kan tilskrives brugen af styrthjelm. Nár andelen af hovedskader blandt knallertkerere var pct., kan det muligvis henge sammen med, at ferre implicerede knallertkerere end motorcyklister benyttede styrthjelm, se afsnit.. Lesioner i hofte, ben og fod optrádte hyppigst hos knallertkerere og motorcyklister. pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne pa disse keretejer havde Met benlæsioner. Hovedlæsioner var den almindeligste skadetype hos cyklister med pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne. Derefter kom benlæsioner og arm lesioner med henholdsvis pct. og pct. Ogsá for fodgængere var hovedlæsioner den almindeligste skadetype med pct. af de drebte og alvorligt tilskadekomne, mens benlæsioner udgjorde 0 pct. og lesion i fiere kropsomráder pct. Denne komplicerede skadetype optreder altsa oftere blandt implicerede fodgængere end blandt andre trafikanter.. Implicerede ferere Detaljerede oplysninger om de implicerede ferere findes i tabellerne. og.... Ferere of personbiler Antallet af implicerede ferere af personbiler faldt med pct. fra til. Faldet for de mandlige

30 0 Tabel. Antal implicerede ferere og fodgmngere fordelt efter kerekortets alder, spiritus Drivers, riders and pedestrians involved, by driving licence years, level of alcohol, fitness to use road etc. Kerekort Kerekortets udste Lebe nr. Haves til det benyttede keretel Haves men ikke til det benyttede }wets] Mangler Implicerede ferere og fodgmngere i alt Elementart Personbil 0 Personbil, almindelig 0 Hyrevogn Keretej 0 00 kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvmgt kg totalvægt Lastbil over 00 kg totalvmgt 0 0 Sololastbil Lastbil med anhmnger Sættevognstog Keretej under udrykning Bus Rutebus Skolebus Bus i evrigt Traktor 0 0 Heraf traktor med anhmnger, markredskab Motorcykel Knallert Heraf knallert med konstruktive mndringer. 0 Cykel 0 Fodgænger Heraf fodgænger medbringende barnevogn, cykel m.v. Rytter, hestevogn Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgere den anferte total, da der ikke for alle uheld foreligger samthge oplysnmger. ferere i alt var dog lidt starre, mens faldet i antallet af kvindelige ferere var under pct. For de implicerede mandlige ferere pa ár og derunder og pa ár og derover var der dog tale om stigninger pa henholdsvis pct. og pct. Antallet af implicerede kvindelige ferere pa ár faldt med pct., mens antallet af kvindelige ferere pá ár og derover steg med pct. Mænd udgjorde pct. af alle implicerede ferere af personbiler. Denne andel vekslede i de forskellige aldersgrupper. Den var sterst for unge under 0 ár med pct. og mindst for de árige med pct. I evrigt var pct. af personbilfererne under ár, mens pct. var ár og derover. pct. af de implicerede mandlige ferere og knap pct. af de kvindelige ferere karte uden kerekort. Af de ferere med kerekort havde de pct. erhvervet det i lebet af, pct. havde haft det over ár og pct. ogsá over 0 ár. Antallet af implicerede spiritusbevirkede ferere af personbiler faldt med pct. i forhold til, hvilket betyder at andelen af pávirkede i var pct. Af hyrevognschauffererne var dog kun pct. spirituspávirkede. Mens antallet af spirituspávirkede mandlige ferere faldt med pct., steg antallet af spirituspávirkede kvindelige ferere med pct. Alligevel var andelen af implicerede spirituspávirkede mænd pct. mod

31 pávirkning, sygdom m.v. delsesâr For 0, 0, %r 0,, %r Spirituspâvirkede,, k,, %.,,0 %0 Ikke og der prevet over Pâvirket of medicin eher narkotika Pludselig opstâet sygdom Leks. blodprop Trafikuegnet i evngt Lebe,n pct. for de implicerede kvinder. Den sterste andel af spirituspávirkede mend fandtes i evrigt i alders gruppen 0 ár med pct. af de implicerede. For kvindernes vedkommende havde aldersgruppen ár den hejeste andel af pávirkede, nemlig pct., se bilagstabel..... Ferere af varebiler I udgjorde maendene pct. af de implicerede ferere af varebiler. Aldersfordelingen af ferere af varebiler adskilte sig ikke vsentlig fra aldersfordelingen for ferere af personbiler. Der var dog relativt frre ferere under 0 ár og over ár, end der var tale om blandt fererne of personbiler. Der var i evrigt ingen nævne vrdige forskelle pá ferere of smá og store varebiler. pct. af fererne af varebiler kerte uden kerekort. For de ferere, der havde kerekort, var fordelingen af disse efter udstedelsesár ogsá den samme, som gjaldt for ferere af personbiler. Der var heller ikke i denne forbindelse nævneværdige forskelle pá ferere af smá og store varebiler. pct. af fererne af varebiler fandtes spirituspávirkede. Heller ikke i denne forbindelse var der nævneværdige forskelle pá ferere af smá og store varebiler... Ferere af lastbiler pct. af lastbilfererne var mænd.

32 Tabel. Antal personskader i uheld med spirituspávirket forer eller fodgænger impliceret Casualties in accident involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol Herat med spintuspávirketi forer af: Person n Vare Lastbil Bus Traktor bil bil Motorcykel Knallert Cykel Med spirituspàvirket fodgaenger Spiritusuheld i alt 0 Personskader i alt 0 Drsebte 0 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 0 Personskader blandt spirituspávirkede Drsebte 0 Alvorligt tilskadekomne. 0 Lettere tilskadekomne 0 0 Personskader blandt auriga implicerede Drsebte Alvorligt tilskadekomne. 0 0 Lettere tilskadekomne 0 Spintuspromille 0, og derover. Aldersfordelingen af de implicerede ferere af last biler viser nogen forskel fra aldersfordelingen af ferere of person og varebiler, idet pct. af fererne var i alderen ár mod kun pct. og pct. for fererne af henholdsvis personbiler og varebiler. Kun pct. af lastbilfererne var under ár. ferere af sololastbiler karte uden kerekort, mens havde erhvervet det i. Ingen impliceret forer af lastbil og sættevognstog manglede karekort, og kun havde erhvervet det i. pct. af fererne af sololastbilfererne var spirituspávirkede, mens ingen impliceret forer af last og sættevognstog var spirituspávirkede... Ferere af busser Mend udgjorde pct. af de implicerede bus chaufferer i. Aldersfordelingen af fererne afveg fra de ovrige bilarter ved, at kun pct. var under ár mod pct. af fererne af personbiler og pct. af lastbilchauffererne. Ingen impliceret buschauffar manglede kerekort, men of dem var spirituspávirkede... Ferere af traktorer Aldersfordelingen of de implicerede traktorferere adskiller sig fra de tidligere nævnte ved at have relativt fiere unge frere. pct. var under ár, pct. ogsá under ár. pct. of de implicerede traktorferere manglede fererbevis i form af traktorkerekort eller kerekort til motorkaretej, pct. var spirituspávirkede. pct. af alle implicerede traktorferere var i evrigt mend... Ferere af motorcykler pct. of de implicerede frere af motorcykler var mend. Aldersfordelingen af motorcykelfererne var en del forskellig fra aldersfordelingerne for fererne of andre motorkeretejer. pct. of motorcyklisterne var under ár, og kun pct. var ár og derover, mens andre pct. var under ár. pct. of de implicerede motorcyklister karte uden kerekort til motorcykel, men pct. havde dog kerekort til et andet motorkeretej. pct. of motor

33 Figur. UheId /time 0. Gennemsnitligt antal uheld pr. time med spirituspávirket forer eller fodgnger impliceret fordelt efter klokkeslet Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per hour, by hours of the day, J lvsgennemenit Figur. Uheld/dag 0 Gennemsnitligt antal uheld pr. dag med spirituspávirket forer eller fodgænger impliceret fordelt efter ugedag Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per day, by days of the week, Arsgennemsnit 0 Mandag Tiradag Onedag Torsdag Freaky lerdag Unclog

34 cyklisterne med kerekort havde erhvervet det i, og kun pct. havde haft det i ár eller mere. Over pct. af de implicerede motorcyklister var spirituspávirkede, men alene for mænd i alderen ár var andelen af spirituspávirkede pct., se bilagstabel... For mandlige personbilister i samme alder var andelen pct... Knallertkerere Af de implicerede knallertkerere var pct. mænd i. Antallet af implicerede knallertkerere i alt steg med pct. i forhold til. De sterste stigninger fandtes hos de árige med pct. og hos de 0 árige med pct. Derimod faldt antallet med 0 pct. sável af de implicerede under ár, af de árige som af de implicerede pá ár og derover. I udgjorde de árige pct. af samtlige implicerede knallertkerere, mens de unge under ár udgjorde pct. Mere end halvdelen var ievrigt under ár. Ses alene pá ferere of knallerter med konstruktive ændringer, udgjorde de yngste árgange en væsentlig starre andel. Sáledes var pct. ár, og pct. var under An udgjorde unge under ár pct. af fererne af de ulovlige knallerter. Der blev i indfert obligatorisk knallertbevis for árige knallertkerere. Af bilagstabel.. fremgár, at pct. af de tilfælde, hvor oplysning om knallertbevis er páfert indberetningen, har knallertbeviset manglet. pct. af de implicerede knallertkerere var spirituspávirkede. Men andelen af spirituspávirkede var pct. af de mandlige knallertkerere mod knap pct. af de kvindelige knallertkerere. Halvdelen af de implicerede mandlige knallertkerere pá ár var spirituspávirket mod pct. af de unge knallertkerere under ár... Cyklister I de indberettede færdselsuheld med personskade var pct. af de implicerede cyklister mænd/drenge, men denne andel varierede i de forskellige alders grupper. For barn under ár udgjorde drenge to tredjedele, mens mænd udgjorde halvdelen af de árige og de árige cyklister. Antallet af implicerede cyklister i alt steg med pct. fra til. Stigningen i antallet af mand lige cyklister var dog pá pct. mod kun pct. for de kvindelige cyklister. Alene for implicerede cyklister pá ár og derover var stigningen pá pct., mens der for barn under ár var tale om et fald pá 0 pct. Bern udgjorde sáledes pct. af de implicerede cyklister i mod 0 pct. i, og pct. var under ár mod pct. i. Knap pct. af alle implicerede cyklister var spirituspávirkede. For mænd drejede det sig om pct., mens det for kvinder var pct... Fodgcengere Antallet af implicerede fodgængere faldt med pct. fra til. Mænd udgjorde knap halvdelen af de implicerede fodgængere i alt, men næsten to tredjedele af barn under ár og af alders gruppen An mod godt en tredjedel af fodgængere pá An og derover. 0 pct. af de implicerede fodgængere var spirituspávirkede. Af de kvindelige fodgængere var pct. pávirkede sammenlignet med pct. af de mandlige.. Brugen af sikkerhedssele og styrthjelm Seletællinger foretaget af Rádet for Trafiksikkerhedsforskning og Falcks Redningskorps pá foranledning af Rádet for starre Færdselssikkerhed i sommeren har vist, at gennemsnitlig pct. af ferere og forsædepassagerer i personbiler brugte sikkerhedssele. Sikkerhedssele blev i benyttet af 0 pct. af de implicerede ferere of personbiler og pct. of fererne af varebiler. I var de tilsvarende tal hen holdsvis pct. og pct. Men da andelen af uoplyst selebrug pá indberetningerne var sá stort som pct. og pct. for henholdsvis person og varebilister, kan man ikke med sikkerhed afgere, om der er tale om et eget brug af sikkerhedssele blandt de uheldsimplicerede ferere. Af bilagstabel.. fremgár, at andelen of dræbte og tilskadekomne ogsá i har været væsentlig mindre for ferere med sele end for ferere uden sele. Af de implicerede personbilferere med sele blev pct. dræbt og pct. kom til skade, mens pct. af dem uden sele blev dræbt, og pct. kom til skade.for ferere af varebiler var de tilsvarende tal mindre end pct. dræbt og pct. tilskadekomne med sele mod pct. dræbte og pct. tilskadekomne uden sele. For forsædepassagerer findes ingen tilsvarende opgerelse, idet færdselsuhelsstatistikken ikke inde

35 holder oplysninger om uskadte passagerer. Men af skadede forsædepassagerer var der relativt fiere lettere tilskadekomne blandt dem med sele end dem uden sele. Det drejede sig om henholdsvis pct. og pct. Effekten af selebrugen viste sig især i forbindelse med hjernerystelse, kraniebrud og andre alvorlige læsioner i hovedregionen. For ferere og forsædepassagerer i personbiler udgjorde denne skadetype saledes kun pct. af alle personskaderne for selebærere mod pct. af dem uden sele. Læsion i fiere kropsomráder, der som tidligere nævnt, er den far ligste skadetype, udgjorde pct. af personskaderne for selebærere mod 0 pct. af dem uden sele. Omvendt udgjorde de to skadetyper med alvorlige skader i arm og benomráder en lidt starre andel for selebærere, nemlig godt pct. mod pct. af dem uden sele. Af bilagstabel.. fremgár endvidere, at pct. af de implicerede motorcykelfarere og pct. of de implicerede knallertfarere bar styrthjelm. Brugen af styrthjelm er i avrigt kun uoplyst for pct. af motorcyklisterne og pct. af knallertkererne. Parallelt med seletællingerne udfartes ogsá hjelmtællinger i sommeren. Disse tællinger viste, at pct. af motorcyklisterne og pct. af knallertkererne bar styrthjelm. Dette betyder, at selv om det antages, at alle implicerede farere af motorcykler og knallerter, for hvem hjelmbrugen var uoplyst pá indberetningsblanketten, havde benyttet styrthjelm i uheldsajeblikket, ville hyppigheden af hjelmbrugen alligevel vre mindre for dem, der blev impliceret i et færdselsuheld med personskade end for motorcyklister og knallertkarere i alt. Styrthjelmens beskyttelseseffekt vedrarer kun skader i hovedregionen. Hyppigheden af disse hovedskader hos de skadede motorcyklister og knallertkerere kan derfor benyttes som mall for hjelmens virkning. pct. af de skadede motorcyklister med styrthjelm blev tilfejet alvorlige hovedskader, sammenlignet med pct. af de skadede motorcyklister uden styrthjelm. De tilsvarende andele af hovedskader for skadede knallertkerere var pct. af dem med styrthjelm og pct. af dem uden styrthjelm.. Spiritusuheld Farere og fodgængere, der er impliceret i frdselsuheld, kan pá politiets foranledning underkastes spirituspreve. Alkoholpromillen páfares indberet ningsblanketten med decimal. Endvidere har poli tiet mulighed for at anfore, at en forer eller fodgænger er skannet spirituspávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Dette er anfart for pct. af de pávirkede, fortrinsvis for knallertkerere, cyklister og fodgængere. Som spirituspávirket i frdselsuheldsstatistikken anses farere og fodgængere med en alkoholpromille pá 0, og derover, eller som af politiet er skannet pávirket, uden at der er udtaget spirituspreve. Som spiritusuheld betragtes alle uheld, hvor mindst en af de implicerede farere eller fodgængere har været spirituspávirket. I registreredes spiritusuheld med person skade, hvilket er et fald i antallet pá pct. i forhold til. Spiritusuheldene udgjorde pct. of samtlige registrerede uheld med personskade i. Som nævnt i afsnit.. faldt antallet af uheld i alt med pct. inden for byzone mod en stigning pá pct. uden for byzone. For spiritusuheldenes vedkommende faldt antallet imidlertid med pct. inden for byzone mod pct. uden for byzone. Andelen af spiritusuheld er dog fortsat sterst uden for byzone, nemlig pct. mod pct. inden for byzone. Det sidstnævnte er undret i forhold til, mens andelen uden for byzone da var pct. Fordelingen of spiritusuheldene efter klokkeslet og ugedag er vist i figurerne. og.. Ved sammenligning mellem figur. og. ses, at mens der var flest færdselsuheld i alt i eftermiddagstimerne, fore kom spiritusuheldene typisk i often og nattetimerne. Det er karakteristisk for spiritusuheldenes fordeling pá ugedage, at forholdsvis mange er sket fredaglardagsandag og forholdsvis fá i begyndelsen of ugen. pct. of spiritusuheldene var sket pá ugens sidste tre dage, sammenlignet med 0 pct. of de avrige uheld. Se i avrigt bilagstabellerne.. og... En fordeling af spiritusuheldene pá máneder viser mindre forskelle, end det var tilfældet de nærmest foregáende ár. Andelen af spiritusuheld i varierede sáledes kun fra pct. i februar og december til pct. i marts og juli. Forskellene i gik fra pct. i januar til pct. i juli. Uheldenes fordeling pa hovedsituationer fremgár ogsá af ovennævnte tabeller. Eneuheld var meget dominerende blandt spiritusuheldene. 0 pct. af spi ritusuheldene var eneuheld mod kun pct. af de evrige uheld. Derimod udgjorde uheld i forbindelse med kryds, hovedsituationerne, kun pct. of spiritusuheldene mod pct. af de avrige uheld.

36 Mens spiritusuheld udgjorde pct. af samtlige uheld i, udgjorde de dræbte i spiritusuheld pct. af alle frdselsdrbte. Skaderne i spiritusuheld ramte dog i hej grad de spirituspávirkede selv. Af tabel. fremgár, at de spirituspávirkede udgjorde 0 pct. af de draebte, pct. of de alvorligt tilskadekomne og 0 pct. af de lettere tilskadekomne i spiritusuheldene. De evrige dræbte og tilskadekomne havde enten været mod parter i uheldet eller passagerer i keretejer med berusede ferere. I hvor hej grad skaderne ramte de spirituspávirkede selv, var dog afhengig af den benyttede elementart. Som nævnt i afsnit. var der kun fá ferere af lastbiler, der havde været spirituspávirkede. I uheld med spirituspávirkede lastbilchaufferer blev drbt, og kom til skade. Heraf var kun of de tilskadekomne de pávirkede chaufferer. For person og varebil udgjorde de spirituspávirkede ferere ca. pct. af de dræbte og de tilskadekomne. I uheld med pávirkede motorcyklister udgjorde disse de pct. af personskaderne. Spirituspávirkede knallertkerere, cyklister og fodgængere var endnu mindre til fare for andre end for sig selv. De ud af dræbte i disse uheld var de blade trafikanter selv, ligesom pct. af alle tilskadekomne. Tabel. viser en fordeling of de spirituspá virkede ferere og fodgængere efter sterrelsen af alkoholpromillen. Af samtlige spirituspávirkede havde pct. en alkoholpromille pá under 0, og pct. en promille pa 0,,, mens mere end halt'. delen havde en promille pá, og derover, pct. endog pá,0 promille og derover. pct. var skennet spirituspávirkede, uden at der var udtaget blodpreve. Antallet af spirituspávirkede ferere og fodgngere i alt faldt med pct. fra til. Men mens antallet of pávirkede med en alkoholpromille pa under faldt med pct., steg antallet af strkt berusede ferere og fodgængere med 0 pct. pct. af de pávirkede bilister havde en promille under 0,, mens pct. havde en promille pa eller derover. pct. var skennet pávirket uden at were prevet. For motorcyklisterne var de tilsvarende andele pct. under 0, promille, pct. pá promille og derover, mens ingen var skennet pávirket uden at være prevet. For de blade trafikanter var billedet anderledes. Kun pct. of de pávirkede havde under 0, promille, mens 0 pct. havde promille eller derover, og pct. var skennet pávirket uden at were prevet. Implicerede spirituspávirkede ferere og fodgængere fordelt efter elementart, ken og alder blev behandlet i afsnit..

37 . Resultater af samkoring af landspatientsregistret og færdselsuheldsregistret. Indledning Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten i 0 vret baseret pá indberetninger fra politiet. Som det fremgik af Ferdselsuheld, afsnit,»færdselsuheldsstatistikkens dkningsgrad«har det Image vret kendt, at der sker en systematisk underrapportering af frdselsuheld, hvis man sammenligner skadestueindsamlede data med politiindsamlede data indenfor samme geografiske omráde. Ud fra undersagelserne kunne man bl.a. konkludere, at færdselsuheldsstatistikkens dkningsgrad er hejere for alvorligt tilskadekomne end for lettere tilskadekomne, samt at dækningsgraden er hojest for personer, der er kommet til skade i bil og lavest for personer, der er kommet til skade pá cykel. Siden har de somatiske sygehuse indberettet standardiserede oplysninger om hver udskrevet patient til sundhedsstyrelsens landspatientregister. Indlæggelser, der er forársaget af uheld, kodes efter et særligt system, der bl.a. giver visse oplysninger om færdselsuheld. Da oplysningerne i landspatientregistret og færdselsuheldsregistret er landsdækkende, samtidig med at personidentifikationen i begge registre er CPR nr, har sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik i fællesskab gennemfert et Projekt med samkering af de to registre. Formálet med samkeringen er for Danmarks Statistiks vedkommende dels at kunne beskrive ferdselsuheldenes felgevirkninger bedre, deis at kunne fa en landsdkkende beskrivelse af statistikkens dkningsgrad for de alvorligere uheld. For sundhedsstyrelsen er formálet, dels at knytte oplysninger om uheldet fra færdselsuheldsstatistikken sammen med landspatientregistrets læsionsdiagnoser, dels at evaluere landspatientregistrets summariske beskrivelser af uheldet.. Kort beskrivelse af landspatientregistret Landspatientregistret adskiller sig pa en rekke omráder fra færdselsuheldsregistret, idet registret er et udskrivningsregister. Det betyder, at sygehuset udfylder en rkke oplysninger hver gang en patient udskrives fra et sygehus, eller overflyttes fra en afdeling til en anden pa samme sygehus. Registret indeholder en basisdel med bl.a. oplysninger om sygehus, ind og udskrivningsdato og en variabel del, hvor der er mulighed for at registrere op til 0 diagnoser for hver udskrivning. Hvis personen har vret udsat for en lesion, skai der páferes en sakaldt N diagnose (Nature of Injury), der angiver arten af læsioner som f.eks. kraniebrud, brud pa rygsajle. Samtidig med N diagnosen skai der registreres en E diagnose (External Cause), som beskriver den ydre ársag til lesionen som f.eks. faldulykke, trafikulykke. () Som det bl.a. er pápeget af NOMESKO () har E koden en rkke vesentlige mangler, idet den generelt ikke grupperer koderne efter noget systematisk princip, hvilket ogsá gelder de E koder, der beskriver frdselsuheld. Til trods for at det sáledes er kendt, at det kan vre vanskeligt at anvende E koden i praksis, vil det fremgá af det felgende, at der pa en rekke omráder er god over ensstemmelse mellem oplysningerne i de to registre.. Samkering af de to registre Selv om færdselsuheldsregistret og landspatientregistret hver især er veldokumenterede registre, har det veret nedvendigt at afklare en rkke indholds og begrebsmæssige problemer der opstar, nár to registre sammenkobles til ét nyt register med et andet formal end de oprindelige. Registreringsen heden i færdselsuheldsregistret er trafikuheldet, og registreringsenheden i landspatientregistret er en udskrivning fra en somatisk sygehusafdeling. Det har derfor vret nedvendigt at sammenknytte en persons udskrivninger til forleb for at kunne beregne, hvor mange af personen sengedage, der kan betragtes som konsekvens af trafikuheldet. Til dette formal har sundhedsstyrelsen udviklet et forlabsdannelsesprincip, der sammenknytter udskrivninger til forleb pa grundlag af overensstemmelse mellem udskrivningsdiagnoserne og længden af tidsrummet mellem udskrivningerne. Ved hjælp af dette princip deles en persons udskrivninger i et eller fiere sygdomsforleb, som hver bestir af en eller fiere udskrivninger, og som antages at kunne tilskrives hver sin ársag. Samkeringen af de to registre sker ved at identificere de personer, der i optreder i begge registre og ved at udvælge et indlæggelsesforleb, der kan betragtes som en konsekvens af uheldet. Princippet for samkeringen er felgende: Hvis en dato i færdselsuheldsregistret er identisk med eller maksimalt én dag for ferste indlæggelsesdag i forlebet, ma det antages at indlæggelsesforlabet er en

38 I I I I felge af frdselsuheldet, uanset om der i landspatientregistret er angivet en relevant E diagnose. Dette valg hviler pá den antagelse, at politiets indberetninger er mere prcise og i denne sammenhng mere valide end oplysningerne i landspatientregistret, fordi politiet eventuelt senere skal anvende oplysningerne ved en tiltalerejsning. Efter samkering af de to registre er der foretaget en opdeling i tre del populationer: Den ferste population (POP ) omfatter de personer, hvor frdselsuheldsdatoen i færdselsuheldsregistret er identisk med eller maximalt en dag fer ferste indlggelsesdato i landspatientregistret. Sammenkoblingen foretages, nár der er angivet en N diagnose uden hensyn til en eventuel E diagnose. Den anden population (POP ) omfatter de personer fra færdselsuheldsregistret, som ikke findes i landspatientregistret indenfor samme to degnsinterval. Tredie population (POP ) omfatter de personer i landspatientregistret, hvis indlæggelsesforleb begynder i, og som har en relevant færdsels Ediagnose, men som ikke optrder i færdselsuheldsregistret i samme to degnsinterval.. Hovedresultater af samkeringen Tabel. viser hovedresultaterne af samkeringen mellem færdselsuheldsregistret og landspatientregistret. Tabellen viser, at politiet registrede personskader (POP + POP ) i som felge af frdselsuheld, hvoraf mindre end halvdelen ( 0) kunne genfindes i landspatientregistret. Til gengæld kunne der i landspatientregistret findes 0 personer, der var blevet skadede ved færdselsuheld i, men som ikke kunne genfindes i færdselsuheldsregistret. Det samlede antal personer, der var blevet skadede ved færdselsuheld i, stiger saledes til, nár de to registre samkeres, hvilket er en stigning pá ikke mindre end pct. i forhold til politiets indberetninger. Det fremgár endvidere of tabel., at skadede i bil er den sterste gruppe og udger pct. af de samlede personskader. Cyklister og motorcyklister/knallertkerere udger henholdsvis pct. og pct. af det samlede antal af personskader. Herudover viser tabellen, at der er betydelige forskelle mellem de tre populationstyper. Den sterste forskel er mellem bilister og cyklister. Bilisterne udger sáledes pct. i POP og 0 pct. i POP, mens cyklisterne omvendt udger 0 pct. i POP og pct. i POP. Tabel. Antal personskader som felge af færdselsuheld fordelt efter populationstype og den benyttede elementart POP POP POP Personskader i alt Elementart Bil Motorcykel, knallert 0 Cykel 0 0 Fodgaenger 0 0 Andet eller uoplyst 0 0 Tabel. viser, at aldersgrupperne 0 ár og 0 ár har Hest skadede, og tilsammen tegner de to aldersgrupper sig for halvdelen of personskaderne i de politiregistrede frdselsuheld (POP + POP ). Aldersgruppen 0 ár udger, pct. of samtlige person skader ved frdselsuheld i, mens gruppen udger, pct. i POP. Tabel. Antal personskader som felge af færdselsuheld fordelt efter populationstype og personens alder POP POP POP Personskader i alt Alder 0 Ar 0 0 Ar 0 ár 0 0 ár 0 Ar 00 0 ár ár 0 0 ár 0 ár og derover 0 Uoplyst Tabel. viser, at de skadede personer samlet beslaglagde 0 00 sengedage, hvilket udgjorde, pct. of samtlige sengedage i det somatiske sygehusvsen i (). / of sengedagene blev brugt af skadede bilister. Motorcyklister/knallertkerere, cyklister og fodgængere brugte hver omkring / of sengedagene. I POP havde ferere og passagerer de fleste antal sengedage ( pct.), mens cyklister havde de fleets sengedage i POP ( pct.).

39 I I I Det gennemsnitlige sengedagsforbrug pr. person kan beregnes tí, dage,, dage for POP og, dage for POP. Materialet viser betydelig spredning i sengedagsforbruget pr. patient i de to populationer. I POP er pct. fraktilen dage, mens den er dage i POP. Tabel. Antal sengedage som felge af færdselsuheld fordelt efter populationstype og den benyttede elementart POP POP Sengedage i alt Elementart Bil 00 0 Motorcykel, knallert Cykel Fodgænger 0 Andet eller uoplyst 0 Tabel. viser antal of sengedage fordelt pa alders grupper. Det fremgár of tabellen at aldersgrupperne 0 ar og 0 ár og derover beslaglægger de f create antal sengedage, og andelen udger henholdsvis, pct. og, pct. af det samlede antal sengedage. Hvor aldersgruppen 0 ar antalsmæssigt udgjorde 0 pct. af det samlede antal personskader, udger gruppens andel of antal sengedage»kun«pct. Dette forhold má ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige liggetid for de 0 arige er sáledes, dage mod, dage for personer pa 0 ár og derover. Mændenes andel of personskaderne ved færdselsuheld og samlede antal sengedage udger omkring pct. i easel POP som POP.. Evaluering af de to registre Færdselsuheldsregistret og landspatientregistret har hvert sit indholdsmmssige og metodemmssige udgangspunkt. Politiets indsamlinger of oplysninger om færdselsuheld kan ses i forlængelse af politiets ahnindelige efterforskningsarbejde, der har tit formal at undersege, om der senere skai foretages en tiltalerejsning. Men indsamlingen of oplysningerne anvendes tillige i det færdselsuheldsforebyggende arbejde. At sidstnævnte formal er et selvstændigt formal understreges af, at politiet skai indsamle oplysninger om uheldet, uanset om der kan rejses tiltale mod en eller fiere of de involverede parter. Udgangspunktet i det efterforskningsmæssige og færdselsuheldsforebyggende arbejde medferer, at færdselsuheldsregistret indeholder mange og præcise oplysninger omkring omstændighederne ved uheldet. Formfilet med landspatientregistret er primmrt of administrativ, planlægningsmæssig og ekonomisk art. Det er saledes muligt at foretage en detaljeret beskrivelse/analyse af aktiviteten ved det samlede somatiske sygehusvæsen, samt belyse forskelle og ligheder mellem sygehuse og afdelinger pa sygehuse. () (). Dette betyder, at registret indeholder mange og detaljerede diagnoser, og i mindre omfang oplysninger om de egentlige sygdomsársager. Ved læsioner (N diagnoser) er det meningsfuldt at tale om en arsag. Hvis en patient saledes er registreret med en N diagnose, skal der som tidligere nmvnt tillige registreres en E diagnose. E diagnoserne udger dog en mindre betydningsfuld del af landspatientregistret, dels fordi det i sagens natur kan være vanskeligt at indsamle valide oplysninger om forhold, der er foregáet uden for sygehusvæsenets omrade, dels fordi sygehusvæsenet traditionelt ikke har set det som sin primære opgave at forebygge ulykker. Generelt kan det konkluderes, at der hvor det ene register har mange og detaljerede oplysninger, har det andet register fá og mindre detaljerede oplysninger og omvendt. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to registre, findes der ikke en»sand«malestok, der kan afgere, hvilket of de to registre, der har den»rigtige«oplysning. I tilfælde of uoverensstemmelse mellem de to registre for en given variabel, har man valgt oplysningerne i registret med de mange og detaljerede oplysninger. Det er kun muligt at evaluere politiets oplysninger mod landspatientregistrets oplysninger pa to omráder. Det drejer sig om behandlingsformerne og skadens type. Tabel. Antal sengedage som folge af færdselsuheld fordelt efter populationstype og personens alder POPI POP Sengedage i alt Alder 0 ár 0 ár 0 0 Ar 0 ár 0 0 ár ár ár ár 0 0 ár og derover 0

40 I 0 Tabel. viser behandlingsformen for de skadede personer pa grundlag af oplysninger i færdselsuheldsregistret. Det fremgár af tabellen, at politiet har registreret pct. af personskaderne korrekt pá denne variabel. Det má sáledes vurderes, at politiets oplysninger pá dette omráde i hej grad er i over ensstemmelse med de faktiske forhold. Tabel. Personskader i alt Indlagt pá hospital Indlagt til observation Skadestuebehandlet 0vrige Antal personskader i færdselsuheldsregistret fordelt efter populationstype og behandlingsmade POP POP Tabel. viser, hvorledes de to registre registrerer skadernes type pa forskellige kropsomráder. Sammenligningen kan i sagens natur kun foretages for POP. Opdelingen i forspalten er fra færdselsuheldsregistret og opdelingen i tabellens hoved fra landspatientregistret. Som det fremgár of tabellen, har det ikke været muligt at foretage identiske opdelinger. pct. af personskaderne i frdselsuheldsregistret er placeret i kategorierne»flere kropsomráder«samt»alene lettere skade«og kan sáledes ikke henferes til ét kropsomráde. For landspatientregistret har det ikke været muligt at transformere N diagnosame for personer til én bestemt kropsdel. Endvidere er der personer, der ikke har en nærmere specificeret N diagnose. Til trods for at opdelingerne ikke er identiske, er der alligevel overensstemmelse mellem de to registre i pct. af tilfældene. I de tilfælde, hvor det er muligt at placere skadens type i begge registre, er der overensstemmelse i 0 pct. af tilfældene. Dette má vurderes at være en ganske stor procentdel, idet det kan være vanskeligt for politiet at indsamle disse oplysninger. Tabel. Fra landspatientregistret Fra færdselsuheldsregistret Sammenligning mellem de anforte skadetyper i færdselsuheldsregistret og i landspatientregistret Hjernerystelse, kraniebrud Lemon af brystkasse, underhv Skadens type Lesion af rygscule, bækken Læsion skulder, arm, hánd Lesion hofte, ben, fod Forbrending Ikke placerbar N diagnose Ikke relevant N diagnose Personskader i alt 0 Skadens type Hjernerystelse, kraniebrud 0 Læsion af brystkasse, under liv 0 0 Læsion af rygsejle, bækken Læsion i skulder, arm, hánd 0 Læsion i hofte, ben, fod 00 Læsion i fiere kropsomráder Forbrænding Alene lettere skade 0 En meningsfuld evaluering af landspatientregistret kan kun foretages for de benyttede elementarter. Denne sammenligning er foretaget i tabel. pa grundlag af oplysninger i POP. Som det fremgár af tabellens hoved, har landspatientregistret kategorier mod færdselsuheldsregistrets kategorier i forspalten. I landspatientregistret er»uspecificeret person«sáledes anvendt i 0 tilfælde og»blank og ikke relevant E diagnose«i 0 tilfælde. M disse 0 tilfælde var blanke, kom i kategorien»andre og uspecificerede ulykker«og andre 0 i kategorien»faldulykker«. Til trods for disse forkerte og manglende udfyldte E diagnoser, der dog kun udger 0 pct. of det samlede antal personskader i POP, er der overensstemmelse i ikke mindre end pct. af tilfældene, og hvis man ser bort fra, om personen er forer eller passager, er der overensstemmelse i 0 pct. of tilfældene. I de tilflde, hvor det er muligt at udlede en elementart of landspatientregistret, er der overensstemmelse mellem de to registre i 0 pct. af tilfældene. Dette má siges at tyde pa en hej kvalitet for oplysningerne i landspatientregistret, specielt nár man tager hejde for E klassifikationens usystematiske gruppering af ulykkestyper.

41 I Tabel. Fra faerdselsuheldsregistret Sammenligning mellem de anforte elementarter i færdselsuheldsregistret og i landspatientregistret Fra landspatientregistret Forer Bil Passager Motorcykell knallert Forer Pas sager Benyttet elementart Personskader i alt Benyttet elementart Bil, forer 0 Bil, passager 000 Motorcykel/knallert, forer Motorcykel/knallert, passager Traktor Rytter Cykel 0 00 Fodgænger Andet Traktor Rytter Cykel Forgænger Andet Uoplyst Senfelge af fardselsuheld Blank/ ikke relevent &diagnose. Sammenfatning Pá grundlag af forskellige undersogelser pá landets skadestuer har det longe været kendt, at der sker en systematisk underrapportering af færdselsuheld. Ved en samkoring af færdselsuheldsregistret og sundhedsstyrelsens landspatientregister er det nu blevet muligt pá landsplan at fa et mere»reelta billede af antallet af tilskadekomne som felge af faerdselsuheld. Samkoringen mellem de to registre bekræfter, at antallet of tilskadekomne ligger væsentlig over de tal, der angives i færdselsuheldsstatistikken. I indberettede politiet sáledes person skader. Ved samkeringen har det vist sig, at dette tal skal 'ages til mindst. Politiets indberetninger dkker sáledes heist pct. af det samlede antal personskader. Andelen af politiets indberetninger er angivelig betydelig lavere, da en stor andel of uheldene ikke medforer indlæggelse pá sygehus. Samkoringen bekrfter resultaterne fra skade stuerne, hvor det har vist sig, at frdselsuheldsstatistikkens dækningsgrad er h'ajere for alvorligt tilskadekomne end for lettere tilskadekomne, samt at dækningsgraden er hejest for de personer, der er kommet til skade i bil ( pct.), og lavest for de personer, der er kommet til skade pá cykel ( pct.). Som et resultat af samkeringen er det nu muligt at give en kvantitativ beskrivelse af konsekvenserne af færdselsuheld pá grundlag af sengedagsfor bruget. Færdselsuheldene beslaglagde i sáledes 0 00 sengedage pá de danske sygehuse. Dette svarer til, at der pr. ár er optaget senge til behandling af tilskadekomne ved trafikuheld, idet der regnes med sengedage pr. seng árligt. De 000 sengedage udg'ar, pct. af samtlige senge dage ved det somatiske sygehusvæsen i. Sáfremt man vurderer sengedagsforbruget ud fra politiets indberetninger, fár man kun redegjort for pct. af sengedagene. Pá grundlag af en række variable, der beskriver eller burde beskrive de samme fænomener, har det været muligt at evaluere de to registre op imod hinanden. Der er bei grad af overensstemmelse mellem de to registre. Kilder: (). Klassifikation af sygdomme.. revision. Sundhedsstyrelsen. (). Nordisk klassifikation til brug i ulykkesregistrering. NOMESKO, Kobenhavn. (). Materiale i sundhedsstyrelsen. (). Sygdomsmonsteret ved somatiske sygehusafdelinger. Sundhedsstyrelsen. (). Aktiviteten i sygehusvæsenet. Sued hedsstyrelsen. De árlige publikationer vedrorende færdselsuheld har tidligere behandlet felgende specialemner: Personskader blandt knallertkorere og cyklister Spirituspávirkede impliceret i uheld Fodgængere impliceret i uheld 0 Færdselsuheld i forbindelse med jul, páske og ferie Analyse af sikkerhedsselens skadeforebyggende virkning Born i trafikken Materielskadeuheld Spiritusuheld 0 Færdselsuheldsstatistik 00 Personskader i forhold til transportmængde Trafiksikkerheden i de nordiske lande Ældre i trafikken Færdselsuheldsstatistikkens dækningsgrad Cyklister og knallertkerere Spiritusuheld fordelt efter bymæssighed