Sprogbaseret undervisning på Sølystskolen. - hvorfor, hvad og hvordan?

Transkript

1 Sprogbaseret undervisning på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? Kick off møde Onsdag d. 27. september 2017 v/ Claes Pedersen, skoleleder på Hvinningdalskolen

2 SØLYSTSKOLEN SØLYSTSKOLEN

3 Historik Etableret i 2008 ved sammenlægning af to ældre by skoler Ca. 690 elever Heraf ca. 40 % med dansk som andetsprog En del etnisk danske børn med sprogligt svage forudsætning Etablering af et kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration 65 lærere 16 pædagoger 6 pæd. medhj. Skoleleder 4 pædagogiske ledere

4 Skolens organisering. idrætsklasser M-klasser Kompetencecenter Almen klasser specialklasser fritidstilbud

5 Udfordring. Eleverne underpræsterer i læsning, om end der var en oplevelse af at man havde en god faglig undervisning Den klassiske udfordring: Eleverne er gode til at afkode tekster, men har ringe sprog- og læseforståelse i alle skolens fag

6 Ledelsens vision for Sølystskolen Den bærende vision: Pædagogikken skal tage afsæt i børn og unges sproglige, sociale og kulturelle baggrund. Alle børn og unge på Sølystskolen skal mødes med høje krav og forventninger.

7 Det betyder.. At vi har et eksplicit fokus på, hvad og hvordan eleverne lærer, og ikke om de kan lære Fokus på høj faglighed At det pædagogiske personale har viden og kompetencer i at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der inkluderer og udvikler alle elevers udbytte af undervisningen

8 Svaret for ledelsen var genrepædagogik baseret på funktionel grammatik Genrepædagogik opfattes således som didaktisk tilgang i undervisningen, der indeholder væsentlige elementer fra området sproglig udvikling, og som kan understøtte alle faglærere i at medtænke sproget som en dimension i undervisningen. Samtidig er det en pædagogik, der understøtter hele vores samlede elevgrundlag altså øvrige børn med svage sproglige forudsætninger. Endelig er det en pædagogik, der løfter børn med særlige forudsætninger, omend der skal differentieres. Hele skolen kunne med fordel interessere sig for denne pædagogik

9 Mål for implementering af genrepædagogik hvad vil vi gerne se? At den enkelte lærer på rygraden kan trække det relevante delelement ind fra genrepædagogikken alt efter indhold, børn og situation

10 Udvikling/implementering 1. år 2. år 3. år 4. år 2009/ / / /13 5. år 2013/14 6. år 2014/15 lærere Alle ressourcepersoner Læringskorps (8) +MVC Antal lærere Alle Udvalgte lærere fra Indskolingen MAT/NT Udskoling DA Indskolingen: 5 Mellemtrin: 1 Udskoling :2 1.årg 4. årg 7. årg klasse : klasse: 12 Nat.faglig gruppe: 9 Indskoling Mellemtrin/ udskoling Mellemtrin/ udskoling Mellemtrin/ udskoling Studietid (timer) Alle studiegrupper Hum/Nat Hum/Nat Hum/Nat Hum1.-5.kl Hum6.-9.kl Naturfagl. SFL R2L TLC Naturfag Indskoling Mellemtrin Udskoling Naturfaglig Nye lærere Introkursus Introkursus Kompetencecenteret Kompetencecenteret

11 Genrepædagogik 14/15 og 15/16 alle lærere!!!! Vi ønsker at gøre tingene på en lidt anden måde at gøre arbejdet med udvikling af praksis endnu mere involverende. Vi ønsker at få ressourcer og erfaringer inden for genrepædagogikken i spil på en måde, hvor der er plads til at eksperimenter, lave fejl, korrigere og blive dygtigere sammen. Vi ønsker så at sige, at elementer af genrepædagogikken bliver tænkt ind i den enkelte lærers forberedelse som noget naturligt, og ikke kun - lige inden Mette kommer igen Vi ønsker at nå den enkelte lærer der, hvor han/hun er altså små, men vigtige skridt frem for ingen skridt og gerne i en tillempet form

12 Behov for.. Mere fordybelse - aktionslæring i forståelsen: Der er noget, jeg ikke kan eller har svært ved, og som jeg vil blive bedre til. Man vælger sig ind

13 Refleksioner Genrepædagogik er ikke en religion men en didaktik, en kompetence, læreren skal gøre brug af i sin planlægning, når det giver mening Men hænger fint sammen med: Målstyret undervisning Synlig læring Evalueringskultur dokumentation Genrepædagogik er synlig læring!!!!

14 Ledelsesdimensioner Ledelseskvaliteter Brug af viden i praksis Kompleks problemløsning Opbygning af tillid i relationer Etablering af mål og forventninger 0,42 kstrategisk ressourcebrug 0,31 Sikring af kvalitet i undervisningen/pæd. indsats 0,42 Ledelse af professionelles læring og udvikling 0,84 Høj kvalitet i læring og undervisning Sikring af et ordentligt og trygt miljø 0,27 Viviane Robinson

15 Ny bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: Formål 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner.

16 Pædagogisk læringscenter i organisationen - læringsarenaer Ledelse - skolens værdigrundlag Pædagogisk læringscenter (PL) Lærere med vejleder- eller ressourcefunktion Læringskorps genrepædagogik M-klasser Ressourcecenter Fagteams Fritidsdel Specialklasser Alle skolens elever

17 Forudsætninger for brug af ressourcepersoner i organisationen/institutionen Ressourcepersoner, vejledere, koordinatorer skal autoriseres: fra oven af ledelsen indefra - finde identitet i opgaven fra neden legitimitet hos medarbejderne ( opgaveforståelse/-behov) Marianne Thrane

18 Læringskorpsets opgave Via fælles forberedelse med teamet inspirere og trække relevante elementer af genrepædagogikken ind alt efter undervisningens indhold Sparre/vejlede/evaluere undervisningen med lærerne Observere elevernes læring med udgangspunkt i den fælles forberedelse Udarbejde konkrete forløb til afprøvning

19 Plan for indlæg 1. Udgangspunkt for arbejdet med genrepædagogik på Sølystskolen - Kompetencecentret på Sølystskolen - sammenhæng - Hvorfor genrepædagogik på Sølystskolen? 2. Beskrivelse af udviklingsprojektet - Tilbageblik 2009 til Skoleåret 14/15 og 15/16 3. Refleksioner - Hvordan holder vi gryden i kog? Hvordan får vi alle med? Andre tiltag - Bliver vores elever dygtigere? 4. Intro til klassebesøg

20 Sprogbrugssituationer sproglig stilladsering Eksempler på aktiviteter hvor eleverne er sprogligt aktive FØR Hvordan aktiverer vi elevernes forudgående viden og sprog hverdags og fagligt Eleverne ser, oplever, eksperimenterer, lytter, siger det for første gang Læreren sætter tydelige sproglige mål Forsøg, visualisering, film, konkrete objekter, konkrete erfaringer Indledende klassesamtaler: Fx mindmap, brainstorm, finde de 15 mest relevante fagord + det mest relevante førfaglige ordforråd Sorteringsøvelser (under/overbegreber, synonymer, antonymer mv.) Samtale hjemme med forældre som forberedelse på dansk eller andre sprog UNDER Hvilke aktiviteter kan give eleverne mulighed for at arbejde med og tilegne stoffet Eleverne gengiver i sprog og læreren lægger mere fagsprog på - Eleverne bruger fagsproget mundtligt aktivt og lytter også - Eleverne læser og skriver fagtekster Dictogloss Marginspørgsmål Sorteringsopgaver Tokolonne-notat Mindmap udvides Tidslinjer Referater Ordlogbog Modellering af fagtekst: fremhæve genretræk ved fagtekster / lede efter lignende træk Informationskløftopgaver Kategoriseringsøvelser Ordkort Quiz og byt med begrebsforklaringer Strukturerede gruppe- og klassesamtaler (fx Cooperative learning) Interviews Terningeøvelse med begrebskort EFTER Hvilke aktiviteter kan hjælpe eleverne til at konsolidere de nye forståelser og sproglige kompetencer. Eleverne konsoliderer deres nye viden sprogligt og fagligt Logbog - Quiz og byt Hultekster Krydsord Referat Mindmap genbesøges, Mundtlig fremlæggelse, Fagtekst skrives Feedback Feedup Feedforward

21 Refleksioner Nye lærere hvordan? Oplæg hvad, hvorfor, hvordan Bøger hjemmeside sidemandsoplæring

22 Samarbejdsaftale I februar 2013 indgik Silkeborg Kommune en samarbejdsaftale med Tosprogs-Taskforcen i Ministeriet for Børn og Undervisning om at styrke fagligheden blandt tosprogede børn i dagtilbud, fritidstilbud og indskoling i henholdsvis Langsø- og Sølystområdet. Aftalen løber fra

23 Opsummering Fokus på skolens kapacitet Alle arbejder med sprogbaseret undervisning fælles sprog samarbejde med lektor Mette Vedsgaard Matematik i indskolingen aktionslæring med ekstern konsulent Peter Müller Matematik i udskolingen forløb med Pernille Pind Udvidet samarbejde med daginstitutioner Udvikling af naturfagsstrategi via vejleder og læringskorps i sammenspil Systematiske klassekonferencer to gange om året fra skoleåret 14/15 17/18 fokus på sprog i idrætsundervisningen 17/18 læringssamtaler med vejledere

24 Bliver vores elever dygtigere?

25

26

27 Afrunding Kom godt i gang! Tak for at I lyttede på 27