Uddannelsespuljen 2013 Evalueringsrapport. Center for frivilligt socialt arbejde

Transkript

1 Uddannelsespuljen 2013 Evalueringsrapport Center for frivilligt socialt arbejde

2 Uddannelsespuljen 2013 Evalueringsrapport April 2014 Udarbejdet og udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde Albanigade 54 E DK 5000 Odense C Tlf info@frivillighed.dk

3 Indhold Evalueringens indhold... 1 Sammendrag og konklusion... 1 Støtteform A. Uddannelsesmidler... 3 Støtteform A i tal... 3 Tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteterne... 4 Kursets faglige indhold... 4 Kursets sociale indhold... 5 Efter kurset betydning og tilfredshed... 6 Støtteform B... 8 B-kurser og dubleringskurser... 8 Deltagertilfredshed... 9 Deltagerudbyttet Fyraftensmøder Netværk Støtteform C Kurser Tilfredshed og udbytte Uddannelseskonferencen Støtte og rådgivning... 15

4 Evalueringens indhold I denne rapport kan du læse resultaterne fra evalueringen af Uddannelsespuljen i Som de seneste års evalueringer, er nærværende tilrettelagt ud fra Uddannelsespuljens overordnede forandringsteori; for 2012 og 2013 er imidlertid valgt et enklere evalueringsdesign, der mere har karakter af en monitorering af puljens aktiviteter. Det betyder, at der primært er fokus på at efterprøve forandringsteorien og forfølge om Uddannelsespuljens mål opnås. Evalueringen dækker fortsat puljens tre støtteformer: Støtteform A, som er økonomisk støtte til foreningernes egne uddannelsesaktiviteter; Støtteform B, som er en række kurser, møder og netværksaktiviteter udbudt af Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) samt Støtteform C, som er konsulentbistand og uddannelsesaktiviteter til fremme af det pædagogiske arbejde i foreningerne, også i regi af CFSA. Støtteform A evalueres ud fra foreningernes tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteterne samt aktiviteternes betydning. Støtteform B evalueres ud fra deltagernes udbytte af og tilfredshed med kurserne. Støtteform C evalueres ud fra kursus- og konferenceaktiviteterne samt en række bagvedliggende kvalitetsparametre. I rapporten præsenteres hovedresultaterne fra de respektive støtteformer. De mange tabeller, der ligger til grund, er samlet i et supplerende bilagsmateriale. Sammendrag og konklusion I forhold til Støtteform A er den samlede bevillingssum til foreningernes uddannelsesaktiviteter steget lidt fra 2012 til I 2013 fik 109 foreninger støtte til i alt 149 uddannelsesaktiviteter. Den gennemsnitlige bevilling lå på kroner, hvilket er samme niveau som i Største bevilling beløb sig til kroner og mindste til kroner. Støtteform A evalueres blandt andet på foreningernes forarbejde og tilrettelæggelse af de enkelte uddannelsesaktiviteter, hvorunder dialogen med underviseren er vigtig. I mere end tre ud af fire tilfælde planlægges uddannelsesaktiviteten i samarbejde med underviseren, og der drøftes en bred vifte af emner, som har betydning for at sikre en god kvalitet, fx formål, indhold, målgrupper og læringsformer. De sociale og netværksskabende aktiviteter, som generelt vægtes højt i Uddannelsespuljen, drøftes ikke i samme grad, men det kan skyldes, at det tages for så stor en selvfølgelighed, at man ikke tænker det som et særskilt drøftelsespunkt. Netværksdelen kommer også til udtryk, når foreningerne afholder uddannelsesaktiviteterne med deltagelse af frivillige og ansatte fra andre foreninger, hvilket sker i cirka hvert tredje tilfælde. Udbyttet af den enkelte uddannelsesaktivitet vurderes endvidere på foreningernes opfølgende arbejde. Langt de fleste er opmærksomme herpå og har forskellige opfølgende aktiviteter, som for eksempel opfølgningsmøder og sparringforløb med en kollega eller leder. 1

5 Resultaterne fra evalueringen af Støtteform B i 2013 minder meget om resultaterne fra 2012 dog er både udbuddet og efterspørgslen steget. Stigningen gør sig gældende for kurser og især for de såkaldte dubleringskurser, hvor foreningerne kan få et af de udbudte uddannelsesaktiviteter hjem i egen forening. Over 200 % flere kursister har i 2013 sammenlignet med 2012 deltaget i et dubleringskursus, der især har været afholdt i yderområderne, langt fra de typiske kursussteder omkring de større byer. Udbyttet og tilfredsheden med Uddannelsespuljens kurser scores højt af kursusdeltagerne. De finder endvidere kurserne relevante og anvendelige, hvilket indikerer, at Uddannelsespuljens kurser meget præcist rammer ned i de behov, der er i foreninger og blandt frivillige på det frivillige sociale område. Evaluering af de netværk, der udbydes af Uddannelsespuljen giver et mere afdæmpet resultat her vurderer netværksdeltagerne ikke deres udbytte lige så højt, som kursusdeltagerne. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå, og om det skyldes meget veluddannede og vidende netværksdeltagere, for høje forventninger eller forskellige opfattelser af, hvad et netværk egentlig er, er et åbent spørgsmål. Alligevel er tilfredsheden høj. Støtteform C s uddannelsesaktiviteter scorer højt blandt deltagerne: Der er et højt udbytte af kurserne i forhold til at få ny viden, redskaber, metoder, ideer og inspiration og stor tilfredshed med undervisererne og undervisningen. I forhold til 2012 er tilfredshedsniveauet på flere parametre endda steget; det gælder ny viden og indsigt i kursets aktuelle tema og det gælder kursets faglige indhold og relevans samt undervisernes formidlingsevner og faglige niveau. Endelig gennemføres en række tiltag med henblik på at sikre en høj kvalitet i hele Uddannelsespuljen, blandt andet kontinuerlig opfølgning og dialog med undervisere samt kursusledelse. På baggrund af vurderingerne af uddannelsesaktiviteterne under henholdsvis Støtteform A, B og C samt en tilfredsstillende gennemførsel af de kvalitetsfremmende tiltag, konkluderer evalueringen, at Uddannelsespuljens overordnede målsætninger i høj grad er opfyldt. 2

6 Støtteform A. Uddannelsesmidler Støtteform A i tal I 2013 fik 109 frivillige sociale organisationer og foreninger bevillinger fra Uddannelsespuljen til at afholde egne uddannelsesaktiviteter. Det reelle antal støttede uddannelsesaktiviteter var 149, dvs. nogle foreninger fik midler til flere kurser og lign. Evalueringen af støtteform A bygger på de støttede foreningers besvarelser af 132 uddannelsesaktiviteter; de 17 færre besvarelser ( ) skyldes overvejende, at foreningerne enten har aflyst eller udskudt planlagte uddannelsesaktiviteter. I 2013 blev der uddelt uddannelsesmidler for godt 5,5 millioner kroner; i tabel 1 præsenteres de forskellige tal på ansøgte og bevilligede beløb, antal ansøgere mv. siden Tabel 1. Uddannelsespuljen Ansøgt beløb Bevilliget beløb Antal ansøgere Antal bevillinger 1 Antal udd.- Aktiviteter I gennemsnit er der i 2013 givet kroner per uddannelsesaktivitet hvilket er samme niveau som i Største bevilling beløb sig til kroner og mindste til kroner. Sammenholdes bevillingsstørrelserne opdelt i kategorier for de to år, er der lidt variationer imellem de forskellige bevillingskategorier. Som det fremgår af figur 1, er andelen af de mindste og næststørste bevillinger steget, mens de øvrige er faldet. Forskydningerne er imidlertid så små, at der ikke kan konkluderes en særlig tendens. 1 I de tidligere evalueringer udarbejdet af NIRAS, svarer bevillinger til foreninger. 2 Dette beløb er blevet korrigeret ift evalueringen 3

7 Figur 1. Fordeling af bevillinger (uddannelsesaktiviteter) efter beløbsstørrelse i Tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteterne Ligesom i 2012, har evalueringen af Støtteform A i 2013 også et primært fokus på det for- og efterarbejde organisationerne varetager i forbindelse med kursusplanlægningen: Hvordan tilrettelægges og forberedes kursusaktiviteterne, hvordan er dialogen med underviseren, hvilke initiativer planlægges som opfølgning på kurser? Osv. I forhold til planlægning bliver langt størstedelen af uddannelsesaktiviteterne tilrettelagt i samarbejde med underviseren. I 77 procent af uddannelsesaktiviteterne har foreningen således tilrettelagt forløbet i samarbejde med underviserne, mens det i 16 procent af tilfældene er foreningen selv, der har stået for tilrettelæggelsen af kursusaktiviteten. I få tilfælde (4 %) blev kurserne tilrettelagt af underviseren alene. Kvaliteten af et kursus hænger blandt andet sammen med en god planlægning, og her er dialogen og samarbejdet med underviseren særlig vigtig. I evalueringen har vi igen i år udpeget en række indikatorer, vi finder er centrale for et godt forarbejde, og som på forskellig vis kan klæde underviseren på til at tilrettelægge og gennemføre kurset bedst muligt. Og ikke mindst sikre en forventningsafstemning mellem organisationen og underviseren. I tabel 3 præsenteres de forskellige spørgsmål. Kursets faglige indhold I denne drøftelse er selve kursets formål, indhold og læringsformer naturligvis centrale punkter, men også målgruppen for kurset hvem de frivillige er, og hvad det er for en organisation underviseren har med at gøre, er vigtig viden. I forbindelse med forberedelsen af den enkelte uddannelsesaktivitet, bliver dens formål, indhold og målgruppe i så godt som alle tilfælde drøftet med underviseren (hhv. 100, 99 og 98 procent) det samme er tilfældet med drøftelse af selve foreningens målgruppe (97 %). Kursets forskellige læringselementer, om det er oplæg, gruppearbejde, rollespil osv., drøftes med underviseren i 4

8 90 procent af uddannelsesaktiviteterne. I en næsten lige så høj grad drøftes, hvordan kursets teorier, metoder og redskaber kan anvendes af de frivillige i det brugerrettede arbejde (87 %). Ud fra disse tilbagemeldinger er evalueringens konklusion, at foreningerne også i 2013 sikrer et godt fagligt indhold af de forskellige uddannelsesaktiviteter, som både på kort og langt sigt fører til opfyldelse af Uddannelsespuljens overordnede målsætninger. Kursets sociale indhold For omkring to tredjedele (65 %) af de støttede uddannelsesaktiviteters vedkommende, har foreningerne drøftet med underviseren, hvordan de sociale og netværksskabende aktiviteter skulle vægtes på kurset. Uddannelsespuljens antagelse om at netværksskabende og sociale aktiviteter er væsentlige for at understøtte fællesskab og sammenhold i organisationen og dermed et element i opnåelsen af det overordnede mål genfindes således ikke direkte i alle besvarelserne, men dog i en større grad end i 2012, hvor det var i 55 procent af forberedelsessamtalerne, at foreningerne konkret havde drøftet disse aspekter med underviseren. 3 Tabel 3. Emner drøftet med underviseren. I procent (n = 111) Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Total Hvad der var formålet med kurset Hvem der var målgruppen for kurset Hvem målgruppen (brugerne) for foreningens arbejde er Hvad I som forening står for (værdigrundlag) Selve kursets indhold Hvilke læringsformer, der var relevante for kurset (fx oplæg, gruppearbejde, rollespil mv.) Hvordan sociale-/netværksskabende aktiviteter på kurset skulle vægtes Hvordan teorier/metoder fra kurset kan anvendes i de frivilliges brugerrettede arbejde Hvordan deltagerne efterfølgende kan arbejde videre med redskaberne Total En sådan stigning kan være et udtryk for en såkaldt konstitutiv effekt (fremført af bl.a. Peter Dahler-Larsen), hvilket betyder at når noget fremgår af evalueringen (fx gennem et spørgeskema), flyttes fokus derhen. Man gør, så at sige, hvad man måler. 5

9 Om det bør give anledning til bekymring, er et åbent spørgsmål, og man kan ikke slutte, at det er et udtryk for, at foreningerne ikke finder det vigtigt. Måske tages de sociale aspekter for en så stor selvfølgelighed, at man ikke tænker emnet som et særskilt drøftelsespunkt eller som et forhold man eksplicit skal italesætte. Efter kurset betydning og tilfredshed Et andet fokusområde i evalueringen af Støtteform A, er hvilken betydning uddannelsesaktiviteten har for organisationen. Evalueringen giver ikke et langsigtet svar, men forholder sig til nogle umiddelbare resultater, som konkluderes ud fra spørgsmål om, hvordan organisationerne følger op på og omsætter den viden og læring, der er kommet ud af kurset. Af tabel 3 fremgik det, at foreningerne i 85 procent af uddannelsesaktiviteterne drøfter opfølgningsaspektet med underviseren. På et andet spørgsmål svarer 84 procent, at de har gennemført eller planlægger opfølgningsaktiviteter så opmærksomheden på dette forhold er til stede. I tabel 4 præsenteres de forskellige opfølgende aktiviteter. Tabel 4. Andel uddannelsesaktiviteter med opfølgningsaktiviteter (n =111) Total Opfølgningsmøde, hvor vi tager emnet op 50 % Deltageroplæg om kurset for foreningens andre frivillige Kursusdag eller lign., hvor emnet bliver udbygget 9 % 46 % Aftale om efterfølgende sparring med kollega/leder/m.fl. 38 % Andet 22 % Total 164 % Da der kan sættes flere kryds er total større end 100 De hyppigst valgte aktiviteter er opfølgningsmøder og efterfølgende kursusdage, som foreningerne planlægger i hhv. 50 og 46 procent af uddannelsesaktiviteterne. Tæt herefter følger sparring med kollegaer, ledere mv., som aktuelt finder sted i mere end hver tredje tilfælde (38 %). Af andre opfølgningsaktiviteter, der angives i godt hver femte tilfælde (22 %), nævnes ofte netværksaktiviteter. 6

10 Netværksfunktionen er et betydningsfuldt element i hele Uddannelsespuljen, hvor den på forskellig vis understøttes i de enkelte indsatser. Den genfindes også under støtteform A, blandt andet som netop beskrevet i situationer, hvor foreningerne indtænker netværksaktiviteter i det fremadrettede opfølgningsarbejde. Dette kan hænge tæt sammen med det forhold, at Puljen eksplicit understøtter og opfordrer til netværksdannelse på tværs af foreninger, og som det var tilfældet i 2012, har der også i 2013 i mere end hver tredje organisation (34 %) deltaget frivillige fra forskellige foreninger. Igen vægtes dette som betydningsfuldt, og det er netop ofte de netværksskabende effekter, der fremhæves. Foreningerne er yderst tilfredse med deres kurser. 83 procent vurderer, at målsætningen for kurset i høj grad blev indfriet, 13 procent mener, at målsætningen i nogen grad blev indfriet, mens én enkelt forening ikke fik indfriet målsætningen. Samlet set indikerer foreningernes konkrete fremadrettede opfølgningsaktiviteter koblet med deres høje tilfredshed med de afholdte kurser, at Uddannelsespuljen via støtteform A, opfylder forudsætningerne for at nå den ønskede længererækkende effekt. 7

11 Støtteform B Uddannelsespuljens støtteform B tilbyder forskellige former for uddannelsesaktiviteter til frivillige og ansatte i det frivillige sociale arbejde. Under støtteform B udbydes kurser og dubleringskurser, netværk og fyraftensmøder til frivillige i emner, der har relevans for det frivillige sociale arbejde og til medarbejdere (frivillige som ansatte), der har en støttefunktion i forhold til det brugerrettede arbejde. I tabel 5 ses en statistik over tilslutningen, og efterfølgende præsenteres hovedtendenserne inden for de forskellige kursusaktiviteters evalueringer. Tabel 5. Antal deltagere, afbud og på venteliste i 2013 (2012-tal i parentes) Deltagere Afbud Venteliste B-kurser 920 (808) 243 (267) 697 (679) Netværk 48 (41) 6 (4) 1 (10) Fyraftensmøder 438 (490) 135 (136) 67 (26) I alt 1406 (1339) 384 (407) 765 (715) B-kurser og dubleringskurser var på mange parametre identisk med 2012, men både kursusudbuddet og efterspørgslen steg i dette tidsrum. I 2013 blev der således udbudt 47 kurser, og som følge af den stigende interesse, blev der gennemført fire ekstrakurser, således at det samlede antal B-kurser i 2013 blev Ligesom i 2012 blev de tilrettelagt inden for fem temaer: 1)Personlig udvikling og refleksion; 2) Rådgivning og faglig baggrundsviden; 3) Samtale, kommunikation og konflikthåndtering; 4) Roller og etik og 5) Støtte, koordinering og ledelse i frivilligt socialt arbejde. I 2013 var der 920 deltagere på de forskellige kurser, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til personer meldte afbud til det kursus de havde tilmeldt sig, og 697 havde i løbet af året stået på venteliste. 6 Et andet område i vækst er dubleringskurser. Under puljen er afsat midler til dublering af kurser, som afvikles med deltagere fra forskellige frivillige sociale foreninger, der geografisk ligger langt fra de byer, hvor Uddannelsespuljens tilbud bliver afholdt. Med denne ordning er der mulighed for at dublere et bestemt kursus eller fyraftensmøde, men hvor det er foreningerne selv, der står for alt det praktiske, mens Uddannelsespuljen betaler omkostningerne (honorar, transport o.l.). Ved dublering, er der tale om en kopi både i indhold og form af et af Uddannelsespuljens kurser eller fyraftensmøder. 4 Evalueringen bygger på svar fra 809 kursister, hvilket giver en besvarelse på 69 %. 5 I 2012 blev der gennemført 46 kurser tilmeldinger er blevet afvist, fordi de har haft mere end én prioritet af kursusvalg. 8

12 I løbet af 2013 har der således været afholdt 24 dubleringskurser 15 flere end i 2012, med tilsammen 433 deltagere. Dette er en stigning på over 200 %. Der er tilsyneladende en øget interesse i at få kurserne ud lokalt, og intentionen om netop at nå ud til nogle af yderområderne i Danmark kan aflæses i, at det især er i Nordvest- og Sønderjylland, at dubleringskurserne er blevet afholdt. Den gennemsnitlige kursusdeltager er en kvinde på mellem 45 og 60 år, der har en mellemlang videregående uddannelse. Hun er (aktivitets)frivillig og udfører frivilligt socialt arbejde i en forening hun har været medlem af i op til fem år. Generelt set har hun været frivillig mellem 1 og 15 år, og er engageret i en landsforening. Deltagertilfredshed Ligesom tidligere års evalueringer, ligger tilfredsheden og udbyttet også højt i Med hensyn til underviserne, blev de vurderet på tre parametre: Deres evne til at formidle stoffet, deres evne til at inddrage deltagerne samt deres faglige niveau. På alle tre parametre svarede over 95 % af kursisterne, at underviseren var særdeles god eller god. Kursets faglige indhold blev vurderet på sværhedsgraden og det praktiske/teoretiske niveau. Niveauet er passende for 82 % af deltagerne, og ca. 75 % mente, at praksiseksempler og teoretisk viden indgik i passende grad. 14 % af kursisterne mente dog, at der var for mange praksiseksempler og for lidt teoretisk viden omvendt gav 11 % udtryk for det modsatte: At der var for lidt praksis og for megen teori. Samlet set er det evaluators vurdering, at kurserne har fundet et passende niveau, og balancerer godt mellem teori og praksis. Et lille opmærksomhedspunkt ift. praksisinddragelse, er kursisternes vurdering af muligheden for selv at kunne bidrage med egne praksiseksempler, og her er svarerne mere blandet: Godt en tredjedel (35 %) mente, at kurset i høj grad gav mulighed herfor, mens den største andel (47 %) mente, at kurset i nogen grad gav mulighed herfor. 11 % mente i ringe grad og 2 % at det slet ikke var tilfældet. Henholdsvis 93 % og 95 % er særdeles tilfreds eller tilfreds med kursernes faglige indhold og undervisningen generelt. 9

13 Deltagerudbyttet Kursisternes umiddelbare udbytte af kurserne vurderes overordnet set på faglige, sociale og personlige parametre. Tabellen neden for viser de enkelte spørgsmål herunder samt andelen af kursister, der vurderer udbyttet i hhv. i høj grad og i nogen grad. 7 Tabel 6. Kursisternes faglige, sociale og personlige udbytte (n = 809) Fagligt udbytte: Ny viden og indsigt i det aktuelle emne Nye redskaber og metoder til at udføre opgaver i foreningen Styrket metoder og kompetencer ift. at rådgive og støtte frivillige i det brugerrettede arbejde Socialt udbytte: Mulighed for at danne kontakt og netværk Mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere Personligt udbytte: Et klarere billede af egen rolle i relation til brugerne Større tiltro til egne personlige kompetencer ift. arbejdet i foreningen I høj grad 49 % 43 % 36 % 29 % 58 % I nogen grad 44 % 45 % 53 % 50 % 38 % 34 % 47 % 37 % 49 % Total 41 % 46 % I den indbyrdes fordeling mellem i høj grad og i nogen grad, er det på parametrene ny viden og indsigt samt erfaringsudvekslingsmuligheden, at den største andel af kursisterne ligger, dvs. her får de fleste det maksimale udbytte. På de øvrige parametre vurderer flertallet, at de i nogen grad har fået det pågældende udbytte. Udtrykket nogen er måske for negativt ladet i forhold til, at det er den næsthøjeste karakter. 8 Udbyttet kommer endvidere til udtryk i spørgsmålet, om kurset var relevant og anvendeligt i forhold til det arbejde og de opgaver kursisterne varetager i deres forening. Tre ud af fire fandt, at kurset i høj grad var relevant, mens hver fjerde mente, at det i nogen grad var relevant. Godt halvdelen af kursisterne (53 %) vurderede, at kurset i høj grad var anvendeligt, mens fire ud af ti (41 %) mente, at det i nogen grad var anvendeligt. Endelig svarede 82 % bekræftende på, at de fik nye ideer og inspiration til deres eget frivillige arbejde. Den positive vurdering af kursernes relevans og anvendelighed indikerer, at Uddannelsespuljen rammer godt ned i de behov foreningerne og de frivillige har. Samlet set er der et højt tilfredshedsniveau og et godt selvoplevet udbytte af kurserne i 2013 og på alle parametre er tallene stort set identiske med tallene fra Ser man på tværs af spørgsmålene, er kurserne kendetegnet ved kompetente undervisere, et godt fagligt niveau, der matcher forventningerne og som har fundet en balance mellem teori og praksis. Kursisterne får overordnet set øgede kompetencer, sparring og gode fællesskaber. 7 Alle svarmulighederne og andele kan læses i tabellerne i bilagsmaterialet. 8 Der kan gemme sig en psykologisk effekt i antallet af svarmuligheder: Der er fire grader (høj, nogen, ringe og slet ikke), og hvis man synes topkarakteren er for høj, vil næste bedømmelsestrin være nogen. Der kan således være et for stort spring mellem høj og nogen. 10

14 Fyraftensmøder Præcis som i 2012 blev der i 2013 afholdt 18 fyraftensmøder. Deltagerantallet var lidt lavere 438 mod 490 i 2012, mens 135 meldte afbud og 67 stod på venteliste. 308 kursister har besvaret evalueringsskemaet (70 %). 85 procent af deltagerne på fyraftensmøderne er kvinder, og 15 procent er mænd. 89 procent af deltagerne er frivillige, mens 9 procent er ansatte. 9 Fyraftensmødet har en anden karakter end et kursus. Det er kortere, har en introducerende karakter og giver plads til det sjove, skæve, nye, tankevækkende, provokende mv. Dette har deltagerne taget godt imod de seneste år og i 2013 er andelen, der svarer, at fyraftensmøderne som idé er perfekt endda over ti procentpoint højere end i I 2013 var vurderingen således: 99 % mente, at idéen om fyraftensmøder var perfekt eller god. 84 % mente, at arrangementet som helhed enten var godt eller perfekt. Lidt mere end hver tiende (13 %) mente, at arrangementet var jævnt, mens 3 procent mente, at arrangementet var dårligt. Deltagernes vurdering af fyraftensmødernes oplægsholdere er meget positiv. 90 procent vurderede, at oplægsholderen enten var god eller perfekt, mens de resterende 10 procent vurderede, at oplægsholderen enten var jævn eller dårlig. Det faglige niveau på møderne vurderes også højt, omend lidt lavere på dette spørgsmål mente 78 procent af deltagerne, at fyraftensmødets faglige indhold var godt eller perfekt. Et lidt lavere niveau kan være udtryk for, at et fyraftensmøde ikke nødvendigvis vægter fagligheden, men netop rummer andre elementer. Ud over det faglige indtryk fra fyraftensmøderne, blev deltagerne spurgt om deres personlige udbytte. Her vurderede 72 procent af fyraftensdeltagerne, at deres personlige udbytte af mødet enten var godt eller perfekt. 23 procent mente, at deres personlige udbytte var jævnt eller under middel, mens 4 procent vurderede det personlige udbytte til dårligt. Sammenlignes 2013 med 2012, er andelen af positive vurderinger steget, mens andelen af mere negativ karakter er faldet. Denne positive forskydning ses især på spørgsmål om 1) deltagernes personlige udbytte, 2) helhedsvurderingen af arrangementet og 3) idéen. Dette indikerer, at de opmærksomhedspunkter, der blev påpeget i evalueringen af 2012 blandt andet at det var nødvendigt at styrke og formidle, hvad idéen og formålet med et fyraftensmøde er er blevet fulgt op, og er slået igennem hos deltagerne. 9 Resten svarede andet. 11

15 Netværk I 2013 var der tre netværk under Uddannelsespuljen: 1) Netværk for ledere om facilitering af vidensdeling og netværksdannelse, 2) Netværk om konflikthåndtering og kontaktfuld kommunikation og 3) Netværk for erfarne bisiddere. I alt har 48 personer deltaget i netværkene, og 22 personer har besvaret evalueringsskemaet (46 %). Det lille antal respondenter betyder, at svarerne i en evalueringssammenhæng skal tages med forbehold, og at en sammenligning med 2012 derfor heller ikke vil være holdbar. Netværkene har til formål at skabe rum for udveksling af erfaringer over tid om et særligt tema. Netværket foregår over 4 dage, der løber over et år, hvor 1. dag er en opstartsdag med efterfølgende 3 møder. Der ud over opfordres deltagerne til på eget initiativ at arrangere supplerende aktiviteter. Netværket facilliteres af en tovholder, men ansvaret for et godt indhold og udbytte af netværket er i høj grad lagt ud til netværksdeltagerne selv. Deltagerne går ind i netværket med en relativ høj viden og praksiserfaring om det emne netværket handler om: 45 % har således megen viden, mens 55 % har nogen viden og 27 % har megen erfaring, mens 59 % har nogen erfaring. Forventningerne til netværksforløbet er især, at man som deltager aktivt bidrager og at tovholderen leverer faglig viden og oplæg, men også, at man får indsigt i hinandens praksisser og sparring på egne udfordringer. Hvordan dele af udbyttet blev vurderet præsenteres i tabel Tabel 7. Deltagerudbytte. I procent (n = 22) I hvilken grad gav netværket dig: I høj grad I nogen grad I ringe grad Inspiration og nye idéer til at udvikle din forening 23 % 50 % 27 % Ny viden om en/flere metoder i relation til dit 32 % 41 % 27 % arbejdsområde Ny viden og indsigt i det aktuelle emne 27 % 41 % 27 % I hvilken grad gjorde netværket dig bedre til: At netværke med og opsøge viden hos andre 9 % 50 % 23 % Forstå din egen praksis i foreningen 32 % 41 % 14 % Løse dine opgaver i din forening 36 % 45 % 9 % 10 Alle svarmulighederne og andele kan læses i tabellerne i bilagsmaterialet 12

16 Flertallet af kursisterne har på alle parametre svaret i nogen grad, og lægges hertil andelen, der svarer i høj grad, kommer andelen med et tilfredsstillende udbytte op over 70 procent (med en enkelt undtagelse). Det er som omtalt små tal, men i flere forhold er der omtrentlig lige så mange kursister, der har fået et ringe udbytte, som et højt udbytte. Sammenholdes dette med vurderingen af tovholdernes præstation som på fire ud af fem parametre af et stort flertal vurderes som særdeles god giver det anledning til en refleksion over, hvad der ligger bag den mere afdæmpede vurdering af udbyttet med netværket. Den ene refleksion går på, om det er for ambitiøst eller urealistisk at antage, at man på baggrund af fire netværksmøder i høj grad kan få ideer, viden, inspiration osv. til at udvikle sin forening. Dvs. at der er et for stort gab mellem deltagelse og det pågældende udbytte. Den anden refleksion hænger sammen med deltagernes relative høje, forudgående viden og erfaring med emnet. Dette kan betyde en forventning om et højt niveau, som måske ikke kan indfries. Tillige viser erfaringen, at der i praksis kan være forskel på, hvad man mener et netværk er. En tredje refleksion er, at i nogen grad ikke udtrykker en lunken holdning, men et tilfredsstillende niveau og den næsthøjeste bedømmelse. Ser vi på netværkdeltagernes generelle tilfredshed, ligger den da også højt: 86 % er særdeles tilfreds eller tilfreds med selve netværksforløbet 82 % er særdeles tilfreds eller tilfreds med netværkets faglige indhold 91 % er særdeles tilfreds eller tilfreds med deres egen indsats. Den gennemsnitlige netværksdeltager er en kvinde mellem 45 og 60 år med en lang videregående uddannelse. Hun kommer fra en landsforening, og er næsten lige så ofte ansat som frivillig. 13

17 Støtteform C Støtteform C dækker forskellige tilbud til foreningerne i forhold til kompetenceudvikling. Der tilbydes rådgivning om uddannelsesaktiviteter, både generelt og i forhold til støtteform A og B og der tilbydes kurser, konferencer, publikationer samt et netværk for uddannelseskonsulenter med det formål at fremme det pædagogiske arbejde i foreningerne. Støtteform C evalueres ud fra kurser for uddannelseskonsulenter samt den årlige Uddannelseskonference. Dertil kommer nogle bagvedliggende kvalitetssikringsparametre for støtte og rådgivning. Nedenfor præsenteres disse kort. Kurser De kurser, der organiseres under støtteform C henvender sig til frivillige og ansatte, der arbejder med kompetenceudvikling og læring, og som gerne vil have inspiration til at skabe gode rammer for de frivilliges udvikling og arbejde med brugerne. Ligesom i 2012 blev der i 2013 udbudt seks kurser; denne gang med andre temaer. Der blev således afholdt følgende kurser: Cooperative Learning og samarbejde (udbudt forår og efterår), Formidling og undervisning at skabe muligheder for læring (forår), Læring og psykodynamiske processer kunne du tænke dig at lære noget om dig selv og gruppedynamikker? (forår og efterår) samt Transfer skab mening med kursusgalskaben (efterår). I 2013 har 82 personer deltaget på kurserne, hvilket er otte færre end i Antallet af kursister der meldte afbud var 31 (34 i 2012) og 10 personer har stået på venteliste (37 i 2012). Ud af de 82 kursusdeltagere har 56 kursister besvaret evalueringsskemaet, svarende til 68 procent. Den gennemsnitlige kursusdeltager, er en kvinde mellem 30 og 60 år, med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Kursisten er lønnet medarbejder i en landsdækkende frivillig social organisation eller forening. Tilfredshed og udbytte Selv om målgruppen er en lidt anden end på Uddannelsespuljens øvrige kurser, adskiller deltagerne på Støtteform C-kurserne sig ikke i tilfredsheden og udbyttet. Der er det samme høje udbytte af kurserne i forhold til at få ny viden, redskaber, metoder, ideer og inspiration og samme store tilfredshed med undervisererne og undervisningen Se tabellerne i bilagsmaterialet for de enkelte procentsatser. 14

18 Den generelle tilfredshed er ligeledes høj, ligesom kursisterne vurderer relevansen og anvendeligheden af de forskellige kurser højt. I forhold til 2012 er tilfredshedsniveauet på flere parametre endda steget. En større andel har i høj grad fået ny viden og indsigt i kursets aktuelle tema det samme gør sig gældende for tilfredsheden med kursets faglige indhold samt med undervisernes formidlingsevner og faglige niveau. Endelig oplevede en større andel i høj grad, at kurset var relevant. Uddannelseskonferencen 2013 De seneste par år har Center for frivilligt socialt arbejde afholdt den årlige uddannelseskonference i samarbejde med University College Lillebælt. I 2013 var godt 130 personer samlet om temaet At lære i fællesskaber med særligt fokus på metoden Cooperative Learning. Evalueringen bygger på svar fra 75 procent af de adspurgte. Den gennemsnitlige konferencedeltager er en kvinde, mellem 30 og 60 år. Hun er ansat i en forening eller organisation inden for det frivillige sociale arbejde, og er aktivitets- eller projektleder med ansvar for kompetenceudvikling, herunder undervisning af frivillige. Over 90 % af deltagerne er samlet set tilfredse eller særdeles tilfredse med Uddannelseskonferencen. Mere specifikt scorer den faglige kvalitet 94 %, muligheden for erfaringsudveksling og netværksdannelse 77 %, og sammenhængen mellem plenumoplæg og workshop 85 %. Den administrative tilrettelæggelse har en samlet tilfredshedsscore på 92 %. De resterende forholder sig enten neutralt, og blot et par få personer er utilfredse. Sammenlignes disse tal med uddannelseskonferencen i 2012 er tilfredsheden steget markant - rundt regnet procentpoint, mht. den faglige kvalitet og konferencens røde tråd, dvs. sammenhængen mellem plenumoplæg og træningssessioner. Den administrative del scorer samme høje tilfredshed, som i Støtte og rådgivning Ud over evalueringer af de såkaldte C-kurser og Uddannelseskonferencen, evalueres Støtteform C ud fra et antal kvalitetssikringsparametre. Støtteform C og konsulentbistanden er i sig selv en understøttelse og indirekte forudsætning for støtteformerne A og B, og i et dokumentationsøjemed er det vanskeligt at fastslå en direkte sammenhæng mellem denne konsulentbistand og de langsigtede forandringer i det brugerrettede frivillige sociale arbejde, som Uddannelsespuljens overordnede mål tilsigter. Derimod kan man hensigtsmæssigt opstille en række kvalitetsparametre for konsulentbistanden, dvs. at man udpeger procedurer eller tiltag, der er med til at sikre et godt resultat. Hvis disse bagvedliggende 15

19 tiltag gennemføres kan man med høj sandsynlighed antage, at de forventede resultater nås. Ud fra den betragtning har evalueringen således undersøgt de tiltag Uddannelsespuljens sekretariat foretager sig, for at støtte, udvikle og kvalitetssikre arbejdet. En kontinuerlig kvalitetssikringsopgave er at følge op på underviserne og undervisningen på alle Uddannelsespuljens kurser. Ud over generelt at tilstræbe en høj faglighed i alle opgaver, sker det specifikt gennem dialog og samtaler med nye undervisere, der bliver klædt på til alle aspekter af undervisningsopgaven: Det faglige, det pædagogiske, det sociale, målgruppen, det frivillige felt osv. I tillæg hertil følges der op på kurserne alle Uddannelsespuljens kurser evalueres og de mange besvarelser, og særligt de mere kvalitative kommentarer, anvendes til blandt andet at følge med i relevansen og kvaliteten af kurserne og underviserne, og foretage eventuelle, nødvendige justeringer. Der ud over varetager konsulenterne kursusledelsen på udvalgte kurser. Dvs. de besøger et kursus for at være fluen på væggen og få et førstehånds indblik i undervisningen hvordan foregår det i praksis, er kursusemnet stadig relevant, hvad siger kursisterne og hvilke behov og ønsker har de? Osv. Et yderligere kvalitetssikringsparameter er Netværket for uddannelseskonsulenter. Dette netværk er for konsulenter og andre medarbejdere, der arbejder med udvikling af frivilliges kompetencer i det frivillige sociale arbejde. Formålet med netværket er at fremme en faglig dialog om kompetenceudvikling af frivillige og sikre en gensidig inspiration inden for et praksisfællesskab i de frivillige sociale organisationer. I 2013 talte netværket 26 medlemmer, hvoraf omkring 2/3 var gengangere fra 2012, og der blev gennemført fire heldagsmøder. 16