- at det er af stor betydning for barnet at deltage i leg med jævnaldrende i dagligdagen

Transkript

1 Udvidet problemformulering Indledning Socialt samvær er måske noget af det vigtigste i livet for både børn og voksne. Det er vigtigt fordi vi som udgangspunkt er skabt til afhængighed af social kontakt med andre for at kunne overleve som mennesker. 1 Denne sociale kontakt til andre mennesker er betinget af, at den enkelte har gode sociale kompetencer. Gennem leg med hinanden får børnene afprøvet sociale spilleregler, og derved bliver de sociale kompetente. De fleste børn lærer efterhånden at begå sig socialt, men der er børn som ikke leger, enten fordi de selv ekskluderer sig fra fællesskabet eller fordi de andre børn ikke inkluderer dem i legen. Vi undrer os over hvilke faktorer, der spiller ind, når børn udvælger eller fravælger hinanden. Hvad sker der med de børn som ikke deltager i det sociale liv i børnehaven? Bliver de efterladt til sig selv? Vores erfaring er, at de børn som ikke leger generelt er mere triste og svære at komme i kontakt med. Enten fordi de er generte og tilbageholdende, eller fordi de er så frembrusende og uforstående over for de andres leg, at denne kontakt ofte ender i en konflikt. Det bekymrer os, at nogle børn er ekskluderet fra det sociale samspil, samt at de ikke har den samme glæde ved leg, som andre børn har. Da børnene tilbringer meget tid sammen med pædagogerne, er det pædagogernes ansvar at hjælpe børn, der ikke evner at indgå i samspillet med andre børn. Problemformulering Hvad betyder det for barnets udvikling af sociale kompetencer ikke at indgå i sociale lege med andre børn i børnehaven? Hvad er pædagogens handlemuligheder for at støtte barnet i at udvikle sig socialt og indgå ligeværdigt i leg med andre børn? Hypoteser Vi antager: - at det er af stor betydning for barnet at deltage i leg med jævnaldrende i dagligdagen - at rollelege og konstruktionslege udvikler barnets sociale kompetence - at pædagogens rolle er at handle og understøtte barnet i sin sociale udvikling 1 Borgunn Ytterhus, socialt samvær mellem børn, s.

2 Metode og afgrænsning: Vi vil beskæftige os med børn i alderen 3-6 år inden for normalområdet. Desuden vil beskæftige os med rolleleg og konstruktionsleg, da vi mener, at disse er centrale i udviklingen af barnets sociale kompetencer. Vi vil belyse den sundhedsfaglige vinkel ved at bruge Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng 2. Denne teori er vigtig for at forstå legens betydning som redskab for barnet til at forstå den sociale kontekst, det befinder sig i. For at belyse de pædagogiske handlemuligheder vil vi bruge Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone 3 og Winnicotts 4 teori om mellemområdet, da vi mener, at disse teorier beskriver, hvorledes pædagogen kan hjælpe barnet videre i dets sociale udvikling. 1 Legens betydning Sociale kompetencer Samfundsudviklingen har medført, at børn hver dag bevæger sig i forskellige sociale kontekster, det kan være to familier, institution og til fritidsinteresser. Det stiller krav til barnet om social fleksibilitet. Endvidere skal barnet kunne foretage valg på baggrund af refleksion over egne og andres erfaringer, samt begrunde disse valg effektivt. Alle disse kompetencer får barnet afprøvet og integreret gennem legen. 5 I legen er der bestemte kommunikative koder, som foregår verbalt og non-verbalt. Disse adskiller sig fra de kommunikative koder, som eksisterer i familien. Barnet skal kunne skelne mellem de forskellige koder, der er i de sociale arenaer, det begår sig i. De børn som evner at læse legen kan komme ind i en igangværende leg uden forudgående forklaring. Denne kompetence er vigtig for at kunne fungere socialt sammen med andre børn. Endvidere kræves det af de involverede, at de evner decentrering, dvs. at kunne se problemstillingen fra den andens synspunkt, og derved have nemmere ved at forhandle og indgå kompromisser. 6 2 Antonovsky mener, at sundhed ikke kun er fysisk velbefindende, men også psykisk. Mennesker kan modstå kriser, hvis de har en oplevelse af sammenhæng. Der er tre elementer i denne teori; 1. begribelighed: regler og rutiner, man oplever, at der er en sammenhæng mellem handling og konsekvenser. 2. håndterbarhed: man har overskud til at klare udfordringerne; belastningsbalance. 3. meningsfuldhed: motivationskomponent; det nytter at have en mening. Kilde: Jensen og Johnson, Sundhedsfremme i teori og praksis 3 Vygotsky tilhører den kulturhistoriske skole, som mener, at mennesket fødes socialt. Teorien om nærmeste udviklingszone omhandler pædagogens mulighed for at hjælpe barnet i sin udvikling. Ved at klargøre hvor barnet befinder sig, kan den voksne simulere barnet til at udvikle sig yderligere. Kilde: Espen Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier 4 Winnicott er børnelæge og psykoanalytiker. Han har beskæftiget sig med legen og har fremsat en teori om overgangsområdet, som er området mellem fantasi og virkelighed. Vi kan bruge Winnicotts teori til at forstå barnets verden og derved skabe et fælles fokus, som danner ramme for en tillidsfuld relation. Kilde: Espen Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier 5 Benny Jacobsen, Sociologi og modernitet 6 Ivar Frønes, De ligeværdige om socialisering og de jævnaldrendes betydning. Disse kompetencer er ikke fuldt udviklet i børnehaven.

3 Legedefinition Vi vil i denne synopsis forstå leg som værende et socialt samspil mellem børn, modsat autokosmisk leg, hvor barnet er i leg med sig selv. 7 Allerede fra barnet bliver født, opstår den første kontakt mellem barnet og de primære omsorgspersoner gennem øjenkontakt, lyde og berøring. Dette samspil mellem barnet og forældrene er den første grundlæggende leg, som barnet bygger videre på gennem sin sociale udvikling. 8 Legens forudsætninger, opbygning og regler: Legen kan man se som et pendul, der svinger frem og tilbage. Barnet, som gerne vil med i en leg, skal springe på legen uden at pendulet stopper eller svinger for hurtigt. I alle sociale relationer er der uskrevne regler, som dikterer, hvad aktørerne bør gøre, og hvad de ikke må gøre. I samhandlingsreglerne mellem børnene er der ikke påbudsregler, men til gengæld er der fem forbudsregler 9, som børnene vurderer hinanden på. 10 Kategorisering er en legitimering for at indgå i leg, som f.eks. køn, alder, men også kompetencer som sød og flink. 11 Rolleleg Igennem identifikation og imitation i rollelegen reproducerer børnene de voksnes normer og værdier og udvikler derved kulturel forståelse. Desuden producerer de deres egen børnekultur med egne normer og værdier. 12 Legen virker som simulator, hvor børnene kan afprøve problemstillinger, hvorfor børnene udvikler sig på egne præmisser. 13 I rolleleg foregår der en fortælling mellem fantasi og virkelighed. Barnet kan i legen tænke abstrakt og kreativt, og i legen kan f.eks. legoklodser blive til bær. 14 Temaet og udfaldet er uforudsigeligt og ukendt. 15 Legen består af flere elementer: selve fortællingen, men også magtspillet, som mange gange er det centrale. 7 begreb af Eriksson, Espen Jerlang, udviklingspsykologiske teorier 8 Daniel Stern, kilde: Espen Jerlang, udviklingspsykologiske teorier 9 de fem forbudsregler: ingen fysisk smerte; du må ikke gå galt i byen følelsesmæssigt; du må ikke tabe ansigt; du må ikke ødelægge de andres leg; du må ikke være ulækker eller griset 10 Borgunn Ytterhus, Socialt samvær mellem børn 11 sød er defineret som enig i forhandlinger, hjælpsom; flink er defineret som positiv, imødekommende; kilde: Borgunn Ytterhus, Socialt samvær mellem børn 12 Andersen og Kampmann, Børns legekultur 13 Ivar Frønes De ligeværdige om socialisering og de jævnaldrendes betydning 14 Margareta Öhmann, Empati gennem leg og sprog 15 Andersen og Kampmann, Børns legekultur

4 I rollelegen er der fem forskellige basisroller 16 Børnene har forventninger til, hvordan bestemte roller opfører sig f.eks. en mor, en far eller en baby og denne persons karakteristika skal overholdes. 17 Desuden kan man iagttage, at børn, som har en leg i gang, vælger andre børn til at deltage, men i en bestemt rolle, som de mener passer til det enkeltes barns evner og personlighed. 18 Konstruktionsleg I konstruktionslegen bearbejder barnet oplevelser og indtryk intellektuelt. Der kan arbejdes med mange forskellige materialer. Formålet med denne leg er at skabe et produkt. Vores erfaring er, at der ofte kan opstå en rolleleg omkring en konstruktionsleg. Desuden kan pædagogen bruge konstruktionslegen til at etablere et socialt fællesskab mellem børn. 19 De jævnaldrendes betydning i udviklingen af sociale kompetencer og identitet Barnets identitet udvikles i samspil med de jævnaldrende, men for at være en ligeværdig sparringspartner skal barnet kende sig selv. 20 Sociale relationer mellem jævnaldrende børn er horisontale relationer, hvor aktørerne er ligeværdige. Man skal gøre en indsats for at opnå venskaber, hvor relationerne i familien er varige og bliver kun i ekstreme tilfælde brudt Børn som ikke leger: Hvorfor er der nogle børn, der ikke leger? Gentagne afvisninger fra omverdenen gør, at barnet måske til sidst vil opgive at komme i kontakt med personerne omkring det. Denne usikkerhed kan også komme til udtryk i negativ kontakt. 22 Desuden kan barnets egen eksklusion skyldes af mangel på psykisk overskud på grund af, at barnet ikke føler sammenhæng i hverdagen. I nogle familier er forældrene fyldt op af egne behov, hvorfor de ofte ikke har det psykiske overskud til at give barnet den usynlige omsorg 23, som giver barnet den basale tillid til sig selv og omverdenen. Det giver 16 de fem basisroller er: skaberen, organisatoren / instruktøren, aktøren / aktørerne, tilskuerne, kontrollant / dommer 17 Martin Jørn Steenhold, Den rene leg 18 Borgunn Ytterhus, Socialt samvær mellem børn 19 Martin Jørn Steenhold, Den rene leg 20 Folkmann og Svedin, børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven 21 Eva Gulløv, Socialisering i børnehaven 22 Folkmann og Svedin, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven 23 usynlig omsorg defineres som kærlighed, at blive set og føle sig noget værd.

5 udslag i lavt selvværd, som medfører dårlig legeevne. 24 Disse børn har ikke overblik over deres liv og kan derfor heller ikke holde overblikket, når en leg udvikler sig. 25 Der er ikke grund til bekymring for alle børn, der ikke leger. Nogle børn leger f.eks. godt med andre børn om formiddagen i centret af legen, men trækker sig tilbage om eftermiddagen til periferien, for at lege med sig selv. 26 Ekskludering På baggrund af kapitel 1 kan man udlede forskellige årsager til at børn inkluderer og ekskluderer hinanden. For at blive inkluderet i en leg skal barnet kende de kommunikative koder og kategorier i børnekulturen. Desuden søger børn sparringspartnere, som kan give dem modstand, men som også er villige til at indgå kompromisser. Børn som ikke magter disse kompetencer vil enten ekskludere sig selv eller blive ekskluderet af de andre. Konsekvenser Mange sociale nederlag i børnehaven ødelægger barnets selvopfattelse. 27 Undersøgelser viser, at de børn der har en ringe accept fra jævnaldrende er mere udsatte med hensyn til senere i livet at få trivselsproblemer eller sociale og emotionelle problemer Derudover viser mange børn tegn på manglende koncentrationsevne, aggressivitet og isolation. Man kan forestille sig, at et barn som ikke har lært de sociale spilleregler i børnegruppen, siden hen vil have svært ved at lære omgangsformer i voksenlivet Pædagogens rolle Fokus på børn der ikke leger Det er pædagogens rolle at identificere de børn, som ufrivilligt er ekskluderet fra fællesskabet i længere tid. En metode pædagogen kan bruge er, at kende sociometrien 29 i børnegruppen, for at kunne se hvilke børn der er uden for fællesskabet. Desuden kan pædagogen iagttage forskellige typer af børn som ikke leger; de udadreagerende og de indadreagerende. Denne kategorisering af børnene kan hjælpe pædagogen til at finde de rigtige handlemuligheder, som passer til det enkelte barn Daniel Sterns teori om barnet, Espen Jerlang, Udviklingspsykologiske teorier 25 Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, Jensen og Johnsen sundhedsfremme i teori og praksis 26 Eva Gulløv, Socialisering i børnehaven 27 Folkmann og Svedin, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven 28 Stig Brostrøm, Social kompetence og samvær vi er venner ik 29 det er et begreb, som betegner måden, hvorpå relationerne mellem børnene er i en børnegruppe. Kilde: Koester og Frandsen Introduktion til psykologi 30 Stig Brostrøm, social kompetence og samvær vi er venner ik

6 Handlemuligheder Det mest basale er, at pædagogen skaber et trygt og tillidsfuldt forhold til barnet. Pædagogen kan bruge Winnicotts teori om mellemområdet, derved kan finde et fælles fokus mellem virkelighed og fantasi. Desuden spiller pædagogens opfattelse af barnet en betydningsfuld rolle, da denne kan stigmatisere barnet i en negativ rolle. En anden mulighed er Vygotskys zone for nærmeste udvikling, som omhandler, at den voksne skal finde ud af, hvor barnet befinder sig i sin udvikling og derefter hjælpe det videre til det næste trin. Pædagogens rolle er at give barnet positive erfaringer, som efterhånden vil slette de negative. Der skal mange positive oplevelser til at opveje en negativ. Desuden er det pædagogens opgave at lære barnet at forstå og se sammenhængen i den sociale leg, sådan at det vælger fællesskab frem for ensomhed. Pædagogen skal gøre de socialt stærke børn opmærksomme på at se de svage børns talenter og derved få lyst til at lege med dem. Denne opfattelse udspringer af vores viden om de forskellige retninger inden for psykologien. Det er essentielt for pædagogen at gøre sig klart, at det ikke kun er barnets skyld, at det ikke befinder sig i legen, derfor skal gruppen også inddrages. For at børnegruppen skal udvikle nogle gode og dybe lege skal de fysiske rammer i børnehaven være indrettet, så de indbyder til leg. 31 Opsamling og perspektivering Vi har i synopsen beskæftiget os med de jævnaldrendes betydning i barnets sociale udvikling og har fundet frem til, at de spiller en stor rolle. Primært fordi relationen adskiller sig markant fra relationen til familiemedlemmer, på den måde, at det er en relation, barnet hele tiden skal arbejde for at bevare gøre sig fortjent til. Desuden er relationen mellem jævnaldrende kendetegnet ved at være horisontal og ligeværdig, dvs. at børnene indbyrdes har det samme udviklingsniveau og derfor også det samme fokus i deres leg. Det er af stor betydning, fordi børnene i fællesskab udvikler en børnekultur, hvor det enkelte individ har betydning, samtidigt med, at det enkelte barn også indgår kompromisser for at fremme legens fælles historiefortælling. Vi har set nærmere på, hvordan rollelegen og konstruktionslegen fremmer den sociale udvikling. I rollelegen foregår der en historiefortælling, hvor børnene gennem identifikation og imitation af de voksnes normer og værdier lærer, hvordan omverdenen er. Desuden stiller legens form krav til det enkelte barn om at evne decentrering, at have forståelse for de 31 Folkmann og Svedin, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven

7 kommunikative koder, der eksisterer i legen og at kunne forhandle på en måde, så barnet bevarer sig selv i legen samtidigt med, at det indgår kompromisser med de andre børn. Dette samspil styrker barnets identitetsfølelse. Konstruktionslegen, derimod, handler om at skabe et produkt, men barnet får stadigvæk styrket de samme kompetencer, som det gør i rollelegen. Desuden kan der opstå en fortælling om figuren, så konstruktionslegen danner ramme om en rolleleg. De børn, som ikke er inkluderet i legen med de jævnaldrende, får ikke på samme måde som de andre styrket deres sociale kompetencer. Det kan give vidtrækkende konsekvenser så som emotionelle og sociale problemer senere i livet. Pædagogens spiller en vigtig rolle i barnets sociale udvikling, dels fordi den voksne fungerer som rollemodel for børnene, dels fordi pædagogen kan stigmatisere barnet i en negativ rolle. Pædagogens vigtigste opgave er at skabe et mellemområde 32, hvor denne og barnet kan skabe tillidsfuld relation. På baggrund af denne nye, positive erfaring er barnet klar til at møde de andre børn i legen. Derved har pædagogen vist barnet glæden ved at lege, således at det vælger fællesskabet frem for ensomheden. Endvidere er det nødvendigt at lære de andre børn at se det ekskluderede barns styrker, så de vil inkludere det i legen. - Der er flere drenge, som har en dårlig social kompetence (børn som ikke leger) Hvordan adskiller drengenes og pigernes leg sig fra hinanden. Hvilken rolle spiller sproget i legen er det vigtigere for pigerne? Drenge leger i større grupper og deres leg er præget af konkurrence og handling. Piger leger i små grupper på 2-3 stykker. Her er der fokus på det sproglige aspekt og den sociale relation pigerne imellem. (kilde kommer senere) - Daniel Stern: RIG-systemer (pædagogens egen habitus, handlemuligheder) - Litteraturliste Andersen, Peter Ø.og Jan Kampmann, Børns legekultur, Nordisk forlag A/S, 1. udgave, 3 oplag Brodin, Marianne og Ingrid Hylander, At blive sig selv Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag, 1. udgave, 2 oplag Brostrøm, Stig, Social kompetence og samvær vi er venner ik, Forlaget System A/S, 1 udgave, 1 oplag Winnicott

8 Folkmann, Marie-Louise og Eva Svedin, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven, Kroghs forlag A/S, 1. udgave, 1oplag Frønes, Ivar, De ligeværdige Om socialisering og de jævnaldrendes betydning, forlaget børn og unge, 1 udgave, 1 oplag Jensen, Torben K. og Johnson, Tommy J., Sundhedsfremme i teori og praksis, forlaget Philosophia, 2. udgave, 7. oplag, 2004 Jerlang, Espen m.fl., Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels forlag, 3 udgave, 7 oplag Koester, Thomas og Kim Frandsen, Introduktion til psykologi, Frydenlund, 1 udgave, 5 oplag Olofsson, Birgitta Knutsdotter, Ska vi lege, Forlaget børn og unge, 1 udgave, 1oplag Rasmussen, Torben Hangård, Legens betydning et studie i førskolebarnets psykiske udvikling, Forlaget børn og unge, 1.udgave, 1 oplag Steenhold, Jørn Martin, Børns leg og drømmeuniverser, Nordisk forlag A/S, 1 udgave, 1 oplag Steenhold, Jørn Martin, Den rene leg, Aschehouge dansk forlag A/S, 1 udgave, 1 oplag Winnicott, Donald W., Leg og virkelighed, Hans Reitzels forlag, 2 udgave, 1 oplag Ytterhus, Borgunn, Socialt samvær mellem børn inklusion og ekslusion i børnehaven, Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag Öhmann, Margareta, Empati gennem leg og sprog, Forlaget børn og unge, 1 udgave, 2 oplag Tekster udleveret i puljetime: Gulløv, Eva, Tekst: Socialisering i børnehaven. Jensen, Bente, Tekst: Social Kompetence. Larsen, Maja Røn, Konceptpædagogik Tekst: Børnefællesskaber i den pædagogiske praksis. Puljetimer: Ole Schouenborg d. 12/ Sara Crone d. 13/ Helene Falkenberg d. 13/ Birgit Østermark d. 18/