Evaluering af frafaldsmidler

Transkript

1 2016 Evaluering af frafaldsmidler EVALUERING AF INITIATIVER TIL MINDSKELSE AF FRAFALD PÅ UDDANNELSERNE, MELLEM 2011 OG 2015 Skrevet af Helene Ahrens Johansen

2 Forord Arbejdsgruppen til mindskelse af frafald på uddannelserne har de sidste 5 år, på baggrund af de evalueringer institutionerne har fremsendt, haft fokus på forskellige temaer inden for de frafaldsprojekter, som arbejdsgruppen har ydet tilskud til. Temaerne fremgår af arbejdsgruppens årsrapporter. I modsætning til disse tematiske evalueringer tager nærværende rapport udgangspunkt i projekter, der i perioden har modtaget tilskud i mindst 3 år. Nogle af projekttilskuddene synes dermed fået karakter af et driftstilskud. I følge kommissoriet udarbejder arbejdsgruppen til mindskelse af frafald på uddannelserne retningslinjer for ansøgningsproceduren. I tilknytning til denne er udarbejdet en vejledning. Der er imidlertid ikke fastsat begrænsninger for, hvor længe et projekt kan modtage tilskud, og ansøgerne anmodes ikke om konkret at redegøre for, hvordan projektet eventuelt kan indgå i institutionens aktiviteter og budget. Arbejdsgruppen vil med denne rapport dels undersøge om der kan spores en effekt af projekterne over en længere årrække og dels undersøge om projekterne ændrer sig med tiden eller blot gentages år efter år. Arbejdsgruppen har ofte haft svært ved klart at se sammenhængen mellem evalueringerne og ansøgningerne, selvom projektet gennemføres over flere år. Arbejdsgruppen har derfor også ønsket at undersøge arbejdsgruppens egen praksis i forbindelse med hele ansøgningsproceduren med henblik på at fremkomme med ændringsforslag, der kan medvirke til at arbejdsgruppen i højere grad kan opfylde formålet med frafaldsmidlerne, således som det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde. På baggrund af ovennævnte har arbejdsgruppen bedt en ekstern konsulent om at gennemgå de 13 projekter på 7 institutioner, der har modtaget tilskud i 3 år eller mere i perioden (Det er ikke muligt at finde valide oplysninger fra før 2011). Arbejdsgruppens mandat udløber med udgangen af 2016, og evalueringen er således også en del af arbejdsgruppens evaluering af de sidste 4 års arbejde. Arbejdsgruppens anbefalinger til det videre arbejde med frafaldsprojekter i den kommende mandatperiode ( ) forventes at blive drøftet i efteråret Poul H. Jørgensen Formand for arbejdsgruppen 1

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 AFGRÆNSNING 4 DATAGRUNDLAG 4 Etik og metode 4 BAGGRUNDSLITTERATUR OM FRAFALD 6 TIDLIGERE ÅRSRAPPORTER 6 ARBEJDSGRUPPEN 9 PROBLEMSTILLINGER VEDRØRENDE ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE 9 ARBEJDSGANG 10 STØTTEBERETTIGEDE PROJEKTER 10 ANSØGNING 11 BEVILLING 11 EVALUERING 11 OVERSIGT OVER DE INDDRAGEDE PROJEKTER 12 FAGLIG UDVIKLING 12 PERSONLIG UDVIKLING 12 ERNÆRING OG PRIVATØKONOMI 13 SOCIALT SAMVÆR 13 FRAFALDSINITIATIVER 14 KNUD RASMUSSENIP HØJSKOLIA 14 Elevcoach 14 ILISIMATUSARFIK, GRØNLANDS UNIVERSITET 16 Coachsamtaler 16 DET GRØNLANDSKE HUS I AALBORG 19 Studiecoaching og fællesarrangementer 19 NIUERNERMIK ILINNIARFIK (NI-NUUK), HANDELSSKOLEN I NUUK 21 Studiegruppeaktiviteter 21 Mentorordning 22 PIAREERSARFIK ILULISSAT 24 Samværscafé 24 Opkvikkere 25 CAMPUS KUJALLEQ - ERHVERVSUDDANNELSERNE 26 Madmor 26 Kollegiecoach 27 Kontaktperson på kollegierne 27 Lektiecafé 28 Klasselæreordning 28 ANALYSE 30 FRAFALDSINITIATIVER 30 Målgruppe 30 2

4 Registrering af elevernes frafaldsgrunde 30 ARBEJDSGANG 31 Ansøgning og evaluering 31 Fra projektbevilling til fast bevilling 31 VIDENSINDSAMLING 32 Kvantitativ dataindsamling 32 Kvalitativ dataindsamling 32 KONKLUSION 34 LITTERATUR 36 LISTE OVER FIGURER 37 LISTE OVER TABELLER 37 BILAG 1 UDSNIT AF KOMMISSORIET FRA 2009 OG BILAG 2 - ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVER TIL MINDSKELSE AF FRAFALD PÅ UDDANNELSERNE I BILAG 3 - EVALUERINGSSKEMA 2016 VEDRØRENDE INITIATIVER TIL MINDSKELSE AF FRAFALD PÅ UDD. 42 BILAG 4 BEVILLINGER I BILAG 5 SPØRGESKEMA ELEVER 46 3

5 Indledning I 2005 blev arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne (arbejdsgruppen) nedsat, med det formål at bevillige ressourcer til initiativer rettet mod at mindske frafald blandt elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne. Indsatsen blev iværksat på grund af et øget politisk fokus på, at få flere borgere i gang med og gennemfører en uddannelse. Deraf blev frafaldsproblematikken nævnt i flere rapporter, som Sektorprogrammet for Uddannelse og Erhvervsudvikling (2004), Landstyrets ekstraordinære uddannelsesindsats fra , Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling (2004), samt Uddannelsesplanen 1 (2005). Formålet med puljen for mindskelse af frafald på uddannelserne (puljen) er, at nedbringe elevernes og de studerenes frafald på uddannelserne, samt indsamle viden om forskellige bevilligede projekters effekt. Den indsamlede data skal bruges til at vurdere, om projekterne bør udbredes til andre institutioner og blive en del af institutionernes almene arbejdsopgaver. Det er arbejdsgruppens ansvar, at vurdere ansøgninger, indsamle evalueringer og indhente information om de forskellige frafaldsprojekter. Dette arbejde er forsøgt, men det er ikke tidligere lykkedes at indhente fyldestgørende information, da evalueringerne af frafaldsprojekterne er mangelfulde, især vedrørende kvantitative effektmålinger. Denne rapport er derfor skrevet med henblik på, at samle viden om initiativerne mod frafald, som er støttet mellem 2011 og 2016, samt diskutere hvorledes arbejdsgruppens ansøgnings- og evalueringsproces fremadrettet kan forbedres, for at opnå en tilfredsstillende dataindsamling og effektmåling af frafaldsinitiativerne. Afgrænsning Denne undersøgelse afgrænser sig til at analysere frafaldsinitiativer, som gentagende gange er bevilliget ressourcer fra puljen mellem 2011 til Der er dog ét projekt, som er medinddraget i denne rapport, som kun har modtaget støtte i et år. Det er arbejdsgruppens ønske, at projektet tages med i denne rapport. Projektet er Piareersarfik Ilulissats frugtordning, Opkvikkere. Datagrundlag Datagrundlaget for denne rapport er, de inddragede institutioners ansøgninger og evalueringer til puljen mellem 2011 og 2015, tidligere årsrapporter fra arbejdsgruppen, samt interviews med de pågældende institutioner og arbejdsgruppen. Dertil er andre rapporter vedrørende frafald blandt grønlandske elever inddraget, for at tydeliggøre forskellige aspekter ved elevernes frafald. Etik og metode Hovedparten af de inddragede institutioner er interviewet over telefon af cirka 45 minutters varighed. Ved nogle få institutioner var det mest hensigtsmæssigt at interviewe dem over mail, og de institutioner har modtaget et spørgeskema rettet mod deres frafaldsprojekter(er), efterfulgt af eventuelt uddybende spørgsmål. Alle institutioner er gjort opmærksom på, at institutionens navn vil indgå sammen med beskrivelsen af deres frafaldsprojekt(er), og at oplysninger oplyst i interviewene vil blive brugt i beskrivelsen af frafaldsprojekterne. Dertil har flere projektansvarlige indvilliget i, at deres navn indgår sammen med projektbeskrivelsen, så eventuelle interesserede læsere kan tage kontakt til dem med yderligere spørgsmål om frafaldsprojekterne. Alle institutioner har gennemlæst deres afsnit til rapporten og fået mulighed for at komme med kommentarer, nye forslag og ændringer til indholdet, for at sikre projektbeskrivelsernes korrekthed. 4

6 5

7 Baggrundslitteratur om frafald Til at beskrive, hvad frafald er, vil Søren Kristensen og Svend Erik Sorensens (2015) rapport Study of dropout and completion at Vocational Education and Training programmes in Greenland blive fremhævet her. Rapporten er blot et år gammel, og omhandler en undersøgelse af frafald blandt elever på erhvervsuddannelserne. Selvom deres rapport kun omhandler elever på erhvervsuddannelser, beskriver de alligevel tendenser, som kan observeres på tværs af uddannelsesretninger. Kristensen og Sorensen beskriver, at cirka 50 % af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse statistisk set vil falde fra uddannelsen, samt at de fleste falder fra erhvervsuddannelserne i løbet af det første år. Dertil forklarer de, at elevernes frafald ikke skyldes én bestemt årsag, men er en række omstændigheder, som til sidst resulterer i frafald. Det er ikke nødvendigvis den sidste begivenhed, som leder til elevens frafald, der er hovedårsagen til frafaldet, men derimod den dråbe der får bærret til at flyde over. Det er værd at bemærke, at elevernes frafald ikke har én årsag, men ofte er et resultat af en række hændelser, som leder til elevernes frafald ofte i løbet af elevernes første år på uddannelserne, som beskrevet i Kristensen & Sorensens rapport fra Det kan derfor være en fordel, at støtte eleverne ved hjælp af forskellige initiativer rettet, specielt i løbet af deres første år på uddannelsen, og deraf mindske frafaldet på uddannelserne. Det er tanken, at man ved hjælp af frafaldsinitiativer, støtter eleverne med nogle af de udfordringer de kan have, med faglighed, personlige problemer eller manglende netværk, med lektiehjælp, coaching eller samværscaféer. Derved kan der skabes positive hændelser, som modvirker vægten af negative hændelser, og som derved forebygger frafald på uddannelsesinstitutionerne. Tidligere årsrapporter Arbejdsgruppen har lavet årsrapporter af frafaldsinitiativer støttet af puljen i årene: og I årsrapporterne beskrives de forskellige frafaldsinitiativer, som har modtaget støtte i løbet af året, en økonomisk oversigt over projekternes bevillinger, samt forskellige emner som bør bemærkes i forhold til arbejdsgruppens arbejde. Gennemgående for alle årsrapporterne er, at der gøres opmærksom på et mangelfyldt datagrundlag for effektmåling af frafaldsinitiativerne, specielt hvad angår kvantitative data og til dels kvalitativ data. Det resulterer i, at arbejdsgruppen ikke kan vurdere effekten af frafaldsinitiativerne. På baggrund af institutionernes kvalitative evalueringer vurderes det imidlertid, at frafaldsinitiativer har en gavnlig forebyggende effekt på elevernes frafald. I årsrapporterne mellem 2006 og 2008, beskrives desuden undersøgelser af elevernes udfordringer, som har en indflydelse på deres uddannelsesforløb og deres oplevelse af frafaldsinitiativet. Gennemgangen af elevernes evalueringer er ikke repræsentativt. I 2006 blev der indsendt elevevalueringer fra 6 ud af 26 projekter, 2007 blev der indsendt elevevalueringer ind fra 6 ud af 32 projekter og i 2008 blev der indsendt elevevalueringer fra 4 ud af 32 projekter. Indsendelsen af elevernes evalueringer fra få frafaldsprojekter, vil påvirke procentsatsen for elevernes beskrivelser af deres behov, da hvert frafaldsprojekt adresserer ét eller flere bestemte behov hos eleverne, som for eksempel en lektiecafe, som hjælper eleverne med deres lektier. Undersøgelsens resultater beskrives alligevel her, for at vise nogle af elevernes udfordringer, som kan have indflydelse på deres uddannelsesforløb. 6

8 2006: 58 besvarelser vedrørende udfordringer der har indflydelse på uddannelsesforløbet. 30 % Der er for meget at læse, 24 % Jeg har svært ved at få familieliv og studier til at hænge sammen, 21 % Det faglige niveau på studiet er for højt for mig : 167 besvarelser vedrørende udfordringer der har indflydelse på uddannelsesforløbet. 32 % Jeg har personlige problemer, der gør det svært for mig at passe mine studier, 28 % Jeg har svært ved, at komme op om morgenen, 25 % Der er for meget at læse : 160 besvarelser vedrørende udfordringer der har indflydelse på uddannelsesforløbet. 37 % Jeg har personlige problemer, der gør det svært for mig at passe mine studier, 30 % Der er for meget at læse, 28 % Jeg har svært ved, at komme op om morgenen Arbejdsgruppen vedrørende initiativer til mindskelse af frafald Rapport for 2011 til Departementet for Uddannelse og Forskning I 2011 rapporten beskrives det, at der ikke er udarbejdet årsrapporter for 2009 og 2010, på grund af mangelfuldt datagrundlag. Institutionernes evalueringer af frafaldsinitiativerne indeholder ikke tal, som kan bruges til en statistisk funderet vurdering af effekten af frafaldsinitiativerne. Til gengæld beskriver institutionerne frafaldsinitiativerne kvalitativt, hvor nogle problemer vedrørende driften af initiativerne bliver fremhævet. Evalueringerne gør det ikke muligt for arbejdsgruppen at konkludere, hvorvidt nogle projekter har en bedre forbyggende effekt end andre på elevernes frafald. Arbejdsgruppen beskriver, at nedenstående kriterier skal opfyldes, for at kommissoriets indhold kan bliver opfyldt: - mere klare politiske prioriteringer af frafaldsindsatsen, - klarere retningslinjer for hvad der er tilskudsberettiget, - klarere målsætninger for hvad evalueringerne fra institutionerne skal bruges til i forhold til det centrale uddannelsespolitiske arbejde, - tættere samarbejde med departementet om registrering af årsagerne til afbrydelser, - et mere realistisk kommissorium i forhold til det arbejde som arbejdsgruppens medlemmer kan afse til arbejdet Udkast til arbejdsgruppens årsrapport 2012 I årsrapporten for 2012 beskrives det, at arbejdsgruppen har forsøgt at styrke kravene for institutionernes evalueringer og derved forbedre kvaliteten af evalueringerne. Ansøgningsdatoen for frafaldsinitiativerne er rykket frem til 1. november fra tidligere 1. december. Arbejdsgruppen valgte at ændre ansøgningstidspunktet, for at kunne give svar til institutionerne før januar, og for at give arbejdsgruppen mere tid til at indhente supplerende oplysninger, hvis det skulle være nødvendigt. I 2012 blev det muligt for GU, at få bevillinger til frafaldsinitiativer fra deres egen nye bevillingsinstans. Arbejdsgruppen gjorde i årsrapporten fra 2011 opmærksom på en række punkter vedrørende deres arbejde og kommissoriets indhold, som arbejdsgruppen følger op på i årsrapporten for 2012: - at kommissoriet er blevet revideret på en række væsentlige punkter i forbindelse med udpegningen af medlemmerne for perioden at samarbejdet med departementet fungerer tilfredsstillende 1 Evaluering af projekter i finansåret 2006 Initiativet vedr. mindskelse af frafald. 2 Evaluering af projekter i finansåret 2007 Initiativet vedrørende mindskelse af frafald. 3 Evaluering af projekter i finansåret 2008 Initiativet vedrørende mindskelse af frafald. 7

9 - at sekretariatet fungerer tilfredsstillende dvs. systematisk modtagelse og evt. indhentning af supplerende oplysninger vedr. ansøgninger, klargøring til møder inkl. bilagsmateriale, og besvarelser til ansøgningerne, evalueringer m.v.. - at departementet ikke har imødekommet ønsket, og at det således er op til de enkelte institutioner og deres repræsentanter at aftale en ordning for kompensation for tidsforbruget Årsrapport 2013 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne I rapporten beskrives det, at der både i 2012 og 2013 har været et særligt fokus på studenter- og ungdomsrådgivningerne. Der er blevet afholdt et møde med studenter- og ungdomsrådgiverne, hvor hovedkonklusionerne for en bedre arbejdsgang var følgende: Der var et klart ønske fra alle deltagerne fra ungdoms- og studenterrådgivningerne om, at de nuværende ungdoms- og studenterrådgivningers aktiviteter gøres permanente. Den nuværende ordning, hvor der søges om projektmidler fra frafaldspuljen er frustrerende og et meget usikkert grundlag for rådgivningernes eksistens. Der var således enighed om, at der bør afsættes særskilte midler på finansloven til ungdoms- og studenterrådgivning. Dette førte til, at Det Nationale Center for Vejledning blev oprettet i 2013 og blev tildelt 2 millioner kroner fra frafaldspuljen Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne I årsrapporten beskrives det, at datagrundlaget for frafaldsinitiativerne forsat er mangelfuldt, hvilket bevirker at arbejdsgruppen ikke er i stand til at udarbejde effektmålinger af frafaldsinitiativerne. Det er derfor blevet besluttet at tilføje spørgsmål i ansøgnings- og evalueringsskemaerne, så de inkludere antal forventede deltagende elever og antal forventede frafaldstruede elever i ansøgningen og faktiske tal for samme i evalueringen. 8

10 Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen bliver valgt for fire år af gangen. Den første arbejdsgruppe var valgt for perioden januar 2005 til december 2008, anden arbejdsgruppe var valgt for perioden januar 2009 til december 2012, den tredje og nuværende arbejdsgruppe er valgt fra januar 2013 til december 2016, og den fjerde arbejdsgruppe skal sidde fra januar 2017 til december Arbejdsgrupperne består af fem medlemmer, som repræsenterer et bredt udsnit af uddannelsesinstitutionerne i Grønland. De fem medlemmer af arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Piareersarfiit (udpeges af Piareersarfiit og sammenslutningen af de grønlandske kommuner: KANUKOKA), erhvervsskolerne, gymnasierne, videregående uddannelser og oplæringsvirksomhed (udpeget af arbejdsgiverne). Arbejdsgruppens sekretær er siden 2009 blevet stillet til rådighed af uddannelsesdepartementet. Arbejdsgruppens nuværende medlemmer er: Poul Jørgensen - formand (udpeget af Piareersarfik i samarbejde med KANUKOKA). Gerth B. Lynge - næstformand (udpeget af GA og NUSUKA i fællesskab). Lisbeth S. Pedersen (udpeget af brancheskolerne). Rie Oldenbrug (udpeget af de studieforberedende uddannelsesinstitutioner). Birgit Kleist Pedersen (udpeget af videregående uddannelsesinstitutioner). Ivan Burkal (udpeget af Departementet og sekretær for arbejdsgruppe). Tabel 1 Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppens arbejdsopgaver er: 1. At sikre, at uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen, Piareersarfiit og de grønladske huse i Danmark (herefter kaldet institutionerne) er bekendt med muligheden for at søge om midler til frafaldsnedbringelse. 2. At udarbejde retningslinjer for, hvordan institutionerne kan søge midler samt at gøre dem bekendt med disse 3. At give tilskud til initiativer a. hvor det vurderes, at initiativer giver en høj grad af effekt på frafaldsproblematikken, b. hvor indsatsen ligger ud over det, som institutionerne i forvejen er forpligtiget til, c. hvor indsatsen kan give nye og generelle erfaringer, som kan overføres til andre dele af uddannelsesområdet, d. hvor der en medfinansiering fra institutionen selv eller fra andre bevilligende myndigheder. 4. At sikre vidensdeling blandt institutionerne via oplæg på møder mellem institutionerne, samt offentliggørelse af bevillinger og evaluering på 5. At evalueringer på de enkelte støttede projekter supplerer den statistik, som departementet udarbejder i forbindelse med den ekstraordinære uddannelsesindsats. 6. At indhente viden og information om frafaldsproblematikker fra udlandet og bruge denne viden i vurderingen af ansøgninger samt at videreformidle relevante tiltag til institutionerne. 7. At udforme en årlig rapport, som indeholder beskrivelser af tiltag, samt tiltagenes kvantitative effekt. (Kommissorium Arbejdsgruppen til mindskelse af frafald). Problemstillinger vedrørende arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen er blevet kritiseret for, ikke at leve op til deres ansvar vedrørende indsamling af kvalitativ og kvantitativ data (Kristensen & Sorensen s , Arbejdsgruppen). I årsrapporterne, beskriver arbejdsgruppen af 9

11 det er institutionernes mangelfulde evalueringer, som besværliggør evalueringsarbejdet i forhold til effektmåling af frafaldsinitiativerne, men det kan diskuteres om ansvaret ligger hos institutionerne eller arbejdsgruppen. Institutionernes evalueringer indeholder sjælendt information om, antal studerende, antal frafaldende, antal deltagere ved de forskellige frafaldsinitiativer eller lignende. Nogle institutioner beskriver i nogle af deres evalueringer, set over en femårig periode, 2011 til 2015, tal for antal frafaldene elever, eller antal deltagere i et frafaldsprojekt. Det er dog ikke i alle deres årlige evalueringer, der indeholder dette, og frafaldsinitiativerne kan derfor ikke vurderes på deres kvantitative data. Institutionerne beskriver ofte mere kvalitativ data, men der opstår problemer ved den ustrukturerede tilgang, og evalueringerne kan derfor ikke sammenholdes over år. Der opstå specielt problemer ved ændringer af projektet, som muligvis ikke bliver beskrevet i den nye ansøgning eller evalueringen af projektet. Det resulterer i, at det kan være svært for arbejdsgruppen præcist at vide, hvad projekterne indeholder. Arbejdsgangen for ansøgning og evaluering af frafaldsinitiativerne, vil blive diskuteret nedenfor med henblik på problemstillingen om indsamling af kvantitativ og kvalitativ data. Arbejdsgang Arbejdsgangen for ansøgning, godkendelse og evaluering har ændret siden 2005, hvor puljen blev oprettet, for at forbedre proceduren for både de ansøgende institutioner og arbejdsgruppen. Der er lavet ændringer til ansøgnings- og evalueringsskemaet, samt tidspunkt for indsendelse af ansøgning og evalueringer. Det er arbejdsgruppen, som skal udforme materialet til institutionerne, og det er deres ansvar at designe dette, så de får de informationer de har brug for. Til at starte med, var der ét skema til både ansøgning og evaluering, nu er der to forskellige skemaer, ét til ansøgningerne og ét til evalueringerne. Grunden til ændringen af skemaerne, var for at få mere information fra institutionernes frafaldsinitiativer. Skæringsdatoerne for indsendelse af ansøgning er ændret fra 1. december til 1. november. Ændringen blev lavet for at forbedre arbejdsgruppens muligheder for at indhente supplerende information, inden de skal afgøre projekternes godkendelse. Antallet af årlige evalueringer af frafaldsinitiativerne er ændret fra en til to evalueringer, i Ændringen er lavet, for at arbejdsgruppen kan stoppe udbetaling af midler, hvis institutionen ikke lever op til evalueringskravet, og derved sikre informationsdelingen om frafaldsinitiativerne. De institutioner, som kan søge puljen om støtte til projekter er: Brancheskolerne, Illisimatusarfik, Højskolerne, Efterskolerne, Piareersarfiit, PI/SPS, De Grønlandske Huse og Kollegie Administrations Fælleskontor. Dertil kan GUX også søge puljen om økonomisk støtte, hvis de først har søgt igennem deres egen bevillingsordning. Støtteberettigede projekter Projekter, som kan modtage støtte fra puljen, er projekter som ikke allerede er en del af institutionens ansvarsområder. Projektet skal være rettet mod mindskelse af frafald blandt eleverne, og institutionen skal evaluere projektet og indsende deres erfaringer til arbejdsgruppen. Projekternes indholdsmæssige krav bliver beskrevet således i kommissoriet fra : Kommissorium Frafaldsgruppe hvor det vurderes, at initiativer giver en høj grad af effekt på frafaldsproblematikken, - hvor indsatsen ligger ud over det, som institutionerne i forvejen er forpligtet til, - hvor indsatsen kan give nye og generelle erfaringer, som kan overføres på andre dele af uddannelsesområdet, - hvor der en medfinansiering fra institutionen selv eller fra andre bevilligende myndigheder. Se bilag 1, for beskrivelse af projekternes indholdsmæssige krav mellem 2009 og

12 Ansøgning Arbejdsgruppens sekretær tager hvert år kontakt til institutionerne angående årets ansøgninger til puljen, hvor sekretæren gør opmærksom på støtteordningen, ansøgningstidspunkt, samt udlevere ansøgnings- og evalueringsmateriale. Institutionerne indsender skal indsende deres ansøgning(er), så arbejdsgruppen modtager dem senest 1. november. Ansøgningsskemaet f0r 2016 kan ses i bilag 2. Midlerne fra puljen følger et finansår og ikke et skoleår, og vil blive udbetalt til forårssemesteret og derefter til efterårssemesteret. Bevilling I 2014 blev der bevilliget ,00 kr. til projekter rettet mod mindskelse af frafald på institutionerne. Se bilag 4 for information om bevillinger til de enkelte projekter i Variationen på størrelsen af de årlige bevillinger ligger til grund for årets ansøgende projekter, samt puljens årlige varierende størrelse. Dertil blev Det Nationale Center for Vejledning oprettet og tildelt 2 millioner kroner fra frafaldspuljen fra 2013, hvilket reducerer mængden af puljens bevilligede midler i denne tabel fra Tabellen nedenfor viser størrelsen af frafaldspuljens samlede bevilling fra 2011 og ÅRSTAL Bevilling ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Tabel 2 Oversigt over de samlede årlige bevillinger til projekter vedrørende mindskelse af frafald fra Puljen for mindskelse af frafald på uddannelserne mellem 2011 og Evaluering Fra 2015 har arbejdsgruppen besluttet, at Institutionerne skal evaluere to gange om året, i stedet for det tidligere en gang om året, 1. februar. Første evaluering har en skæringsdato 1. juni. Når evalueringen er indsendt vil institutionen få udbetalt anden halvdel af finansieringen til projektet i efterårssemesteret. Anden evaluering skal indsendes til arbejdsgruppen 1. februar. Evalueringen skal være indsendt til arbejdsgruppen senest i februar, men fordi ansøgningsfristen og vurderingen af bevillinger til næste finansårs frafaldsinitiativer falder i november/ december, har det ikke været muligt for arbejdsgruppen, at vurdere evalueringerne af sidste års frafaldsprojekter inden den nye vurdering af projekterne bliver godkendt. Evalueringsskemaet for 2016 kan ses i bilag 3. I nedenstående graf, kan arbejdsgangen for ansøgning, vurdering og godkendelse/ afslag, samt evalueringer, aflæses: Ansøgning Vurdering Midler tildelt Evaluering Midler tildelt Evaluering Frist 1. november. Godkendelse eller afslag i november/ december. 80 % af den økonomiske bevilling tildeles. Deadline 1. juni. 20 % af den økonomiske bevilling tildelt. Deadline 1. februar. Figur 1 Arbejdsgang for ansøgning, godkendelse/ afslag og evaluering af frafaldsinitiativer. 11

13 Oversigt over de inddragede projekter I denne rapport vil der blive inddraget 14 projekter, som har ansøgt og modtaget bevillinger fra puljen mellem 2011 og Institutionernes frafaldsinitiativer fordeler sig under følgende kategorier: Faglig udvikling Studiegruppe-aktiviteter, NI Nuuk Samværscafé, Piareersarfik Ilulissat Lektiecafé, Campus Kujalleq Personlig udvikling Elevcoach, Knud Ramsussenip Højskolia Coachsamtaler, Ilisimatusarfik Coach/Mentor, Niuernermimk Ilinniarfik Studiecoah, Det Grønlandske Hus i Aalborg Kollegiecoach og klasselærer-ordning, Campus Kujalleq Ernæring og privatøkonomi Madven/ Madmor, Piareersarfik Aasiaat Madmor-kollegie ordning, Campus Kujalleq Opkvikkere/ Køkken, Piareersarfik Ilulissat Socialt samvær Fællesarrangementer, Det Grønlandske hus i Aalborg Kollegiecoach, Campus Kujalleq Børnepasning Mormor, Piareersrfik Aasiaat Tabel 3 Kategorisering af de inddragede frafaldsinitiativer. Faglig udvikling Frafaldsinitiativer rettet mod styrkelse af elevernes faglighed bliver iværksat ved hjælp af lektiecaféer eller mentorordninger. Lektiecaféerne bliver afholdt på institutionen efter den almene undervisning. Der er en faglærer tilknyttet hver lektiecafé, som hjælper eleverne med deres lektier. Lektiecaféerne bliver afholdt en til flere gange om ugen, og nogle i nogle tilfælde også i weekenden. Mentorordningen er en ordning, hvor de elever, som giver udtryk for at de har brug for ekstra hjælp til fagligheden, bliver tilknyttet en lærer eller anden elev, som hjælper eleven med at løse opgaver og lave lektier, forklare begreber og teorier med mere. Personlig udvikling Frafaldsinitiativer, som retter sig mod elevernes personlige udvikling, bliver foranstaltet gennem ansættelse af coaches. Coachenes arbejdsopgaver varierer på de forskellige institutioner, men generelt skal coachen hjælpe sårbare elever, som er i frafaldstruet på grund af personlige problemer, som traumer, misbrug af forskellig art, lavt selvværd med mere. Coachene har samtaler med eleverne i grupper eller enkeltvis af varierende varighed, fastsat af institutionen eller vurderet på baggrund af den enkelte elevs behov. Coachene hjælper eleverne med, at få bearbejdet deres personlige problemstillinger ved hjælp af samtaler og vejledning. 12

14 Ernæring og privatøkonomi Nogle elever, har brug for hjælp til at håndterer deres økonomi, samt lave mad og klare de praktiske opgaver. Madmoren hjælper eleverne på kollegierne med at lave mad, informere om privatøkonomi og sundhed med mere. Det hjælper i sær elever, som flytter hjemmefra for at tage deres uddannelse på institutionen. Køkkenværkstedet er en gruppe elever, som laver mad til alle eleverne på institutionen. Socialt samvær Frafaldsinitiativer rettet mod socialt samvær, er projekter som afholder arrangementer, hvor eleverne kan styrke de sociale relationer til hinanden. De projekter retter sig mod elever, som oplever mistrivsel grundet i manglende sociale relationer, hjemve, kedsomhed og andet. Projekterne er fællesarrangementer, kollegiecoach (værested). 13

15 Frafaldsinitiativer Nedenfor vil denne rapports inddragede frafaldsinitiativer blive beskrevet under hver institution. Frafaldinitiativerne bliver beskrevet under deres institutioner, fordi eleverne på de forskellige institutioner har specifikke behov, som har betydning for udformningen af initiativerne. Der bliver ikke beskrevet den samme kvantitative data ved hvert frafaldsinitiativ eller institution, fordi informationerne ikke er tilgængelige. Hvor informationerne er tilgængelige er de medtaget i beskrivelserne. Knud Rasmussenip Højskolia Knud Rasmussenip Højskolia er blevet bevilliget økonomisk støtte af puljen til ansættelse af en elevcoach mellem 2011 til Den projektansvarlige for frafaldsinitiativet er Lise Lennert Olsen, Forstander. Elevcoach I nedenstående tabel kan bevillingerne og de bogførte udgifter til coach projektet mellem 2011 og 2015 aflæses: ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Tabel 4 Bevillinger og bogførte udgifter vedrørende Coachprojektet på Knud Rasmussenip Højskolia fordelt på år. Mht formodes der at være en fejl i opgørelsen af de bogøførte udgifter. Behov Højskolen forklarer at, de elever som ønsker at starte på et højskoleophold, i flere tilfælde har specielle behov, der ligger til grund for dette. Det kan være elever, som har behov for ekstra støtte til at udvikle sig fagligt eller personligt, så de efter opholdet er klar til at søge ind på en uddannelse eller komme i arbejde. Elevernes behov dækker over en række problemstillinger, som fysisk og psykisk misbrug i barndommen, substansmisbrug, omsorgssvigt, depression, angst med mere. Nogle elever er ordblinde, og har brug for både hjælp til faglighed og personlig udvikling i forhold til lavt selvværd, som følge af deres ordblindhed. Knud Rasmussens højskole er en af de eneste steder i Grønland, hvor der tilbydes hjælp til ordblinde, og højskolen ser derfor optagelsen af ordblinde elever, som en del af deres opgaver. Dertil optager højskolen handicappede elever, som ud over støtte til den faglige indlæring, har brug for ekstra støtte til at afhjælpe uhensigtsmæssig adfærd, som substansmisbrug. Henvendelse Eleverne bliver informeret om elevcoachens arbejde, når de starter på højskolen. Derefter kan eleverne selv tage kontakt til elevcoachen og anmode om et forløb med samtaler. Højskolen har et elevtal på mellem elever per ophold. Det betyder, at der er en meget nær kontakt eleverne og personalet imellem, og derfor hjælper al personalet på højskolen eleverne, med samtaler, opsøgende kontakt og henvendelse til elevcoachen. Elevcoachen Højskolen er pålagt at undervise eleverne i personlig udvikling, og højskolen finansierer derfor selv en del af elevcoachens løn. Elevcoachens arbejdsopgaver består i, at undervise eleverne i personlig udvikling, holde individuelle samtaler med eleverne og rådgive eleverne i deres individuelle problemstillinger. Elevcoachen tilrettelægger et forløb, som passer til elevernes individuelle behov. Det kan for eksempel være en elev, som har 14

16 brug for samtaler flere gange om ugen i løbet af hele højskoleopholdet, eller en elev, som har brug for samtaler en gang om ugen over en treugers periode. Dertil bruges elevcachen, som hjælpelærer i undervisningen, når der er behov for det, eller vikarierer faglærerne ved sygdom. Elevcoachen samarbejder med de sociale myndigheder i byen, og henviser eleverne til de rette instanser, hvis det er nødvendigt. Dertil kontakter elevcoachen hjemkommunerne til de elever, som har brug for støtte, når de vender hjem, og sørger for at der er støtte til dem når de ankommer, samt følger op på elevens forløb i kommunen. Personalet på højskolen tilrettelægger desuden opholdet efter elevernes behov, for hvert hold. Der er en række obligatoriske fag, men derudover arrangerer de foredrag og underviser i bestemte emner, som retter sig mod det, som holdet af elever har brug for. Det kan være foredragsholdere fra politiet angående kriminalitet, sygehuset angående substansmisbrug eller sex og graviditet eller banken angående privatøkonomi. Dette hjælper til at de elever, som går på højskolen, får den hjælp og oplysning, som de har behov for og som på hver deres måde bidrager til elevernes personlige udvikling. Regnskab I nedenstående regnskab fra 2014 kan frafaldsinitiativet, elevcoachens løn, aflæses: Bevilling: ,00 kr. Egenfinansiering: ,92 kr. I alt: ,92 kr. Ændring af projektet Tidligere skulle alle eleverne, når de startede på højskolen, til samtale hos elevcoachen. Det er ændret nu, så eleverne kun skal tale med elevcoachen, hvis de selv giver udtryk for, at det ønsker det. Grunden til ændringen er, at personalet på højskolen ikke mener, at det skal være frivilligt for elever at tale med elevcoachen og ikke obligatorisk. 15

17 Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet Mellem 2011 og 2015 har Ilisimatusarfik modtaget bevillinger fra puljen, til at tilbyde frafaldstruede elever coachsamtaler. De to projektansvarlige, for projektet er Jakku Bregnhøj (Ledelsessekretær) og Kathrine Motzfeldt Bahnsen (Personaleadministration). Coachsamtaler I tabellen nedenfor kan det bevilligede beløb, samt det faktiske forbrug aflæses: ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER kr kr kr ,82 kr kr , 48 kr kr. 0,00 kr. Tabel 5 Bevillinger og bogførte udgifter vedrørende Coachsamtaler på Ilisimatusarfik fordelt på år. I 2015 valgte institutionen selv at afholde udgiften. Regnskab Én coachsession har en varighed af 1½ til 2 timer og koster 720 kr./time. Eleverne bliver tilbudt fem sessioner, med mulighed for to ekstra sessioner, hvis det vurderes at være nødvendigt. I nedenstående tabel kan regnskabet for et gennemsnitligt og et maksimalt coachforløb, aflæses: Et gennemsnitligt coachforløb per elev: 5 sessioner X 720 kr kr. per session. = kr. Et maksimalt coachforløb per elev: 7 sessioner X kr. i timen = kr Antal coachforløb med elever per år I nedenstående tabel, kan antallet af coachforløb med eleverne fordelt på år, aflæses: ÅRSTAL ANTAL ELEVER Tabel 6 Antal elever, der har deltaget i et coachforløb fordelt på årstal. Der er cirka 500 elever på Ilisimatusarfik. Det er universitetets vurdering, at der er en del elever, der falder fra uddannelserne, som ikke deltager i et coachforløb. Behov De elever, som melder sig til coachforløbene, gør det ofte på grund af koncentrationsbesvær, generthed, lavt selvværd, nervøsitet med mere, som kommer til udtryk i elevens skolegang ved for eksempel gruppearbejde eller oplæg for klassen, hvor eleverne ikke føler, at de kan præstere det nødvendige. For andre elever er det overgangen fra ungdomsuddannelsens miljø til et universitetsmiljø, hvor der kræves meget selvstændighed og ansvar af den studerende, som er vanskelig. 16

18 Henvendelse Elever, som ønsker at tale med en coach, kan henvende sig anonymt til ordningen, ved at skrive til e- mailadressen eller gå ind på universitets hjemmeside under coaching og udfylde formularen 4. I henvendelsen skal eleverne beskrive, hvorfor de ønsker at starte i et coachforløb, samt svare på et af nedenstående spørgsmål: - Har du problemer med at følge med i din uddannelse? - Føler du at du er gået i stå? - Har du interesse for din egen personlige udvikling? - Vil du gere have bedre koncentration under uddannelsen? - Vil du gerne gennemføre din uddannelse? Kan eleverne svare ja til ét af de fem spørgsmål, bliver eleven godkendt til et coachforløb. Elevernes henvendelse bliver vurderet af interne medarbejdere og færdigbehandlet indenfor 14 dage. Coaches Der er ikke økonomiske ressourcer til, at ansætte én fast fuldtidscoach på universitetet. Universitetet har derfor valgt, at have coaches tilknyttet universitetet, som kan træde til, når en elev henvender sig. Der var tidligere fire coaches tilknyttet, den ene coach stoppede samarbejdet, og der er nu tre coaches tilbage. De tre coaches dækker elevernes behov for coachsamtaler, og universitetet har derfor valgt ikke at ansætte flere coaches. Coachforløbet Når en elev starter i et coachforløb, vil eleven først blive bedt om at indgå en kontrakt med coachen. Det er en praksis, som er blevet udviklet for, at give eleverne tryghed angående coachens etiske retningslinjer, hvad angår anonymitet og tavshedspligt. Dertil skal eleverne indvillige i, at melde afbud, hvis eleven af forskellige grunde ikke kan møde op til de aftalte sessioner. Efterhånden, som eleverne bliver mere trygge med coachen, sker det, at der kommer andre emner op, som er den egentlige årsag til hvorfor eleverne oplever de førstnævnte henvendelsesårsager, som kan være traumer fra barndommen, psykisk, fysisk eller seksuelt misbrug, dertil substansmisbrug og andet. I nogle tilfælde er det nok for eleverne, at tale med coachen om dette, og i andre tilfælde er det nødvendigt, at eleverne tager kontakt til Psykologisk Rådgivning, og indgå i et behandlingsforløb med en psykolog. Coachene er ikke uddannede til at kunne varetage en psykologs arbejde, og coachene kan derved ikke behandle elever med tunge personlige problemer. Coachenes opgaver er, at hjælpe eleverne med at finde styrken i sig selv, og give dem redskaber til selvhjælp. Elevernes evaluering af coachforløb De elever, som har gennemført et coachforløb, bliver bedt om, at evaluere forløbet ved hjælp af et spørgeskema. Spørgeskemaet er udarbejdet af universitetet. Tidligere blev evalueringsskemaet sendt til elevernes adresser, men på grund af få tilbagemeldinger, har universitetet i 2015 valgt, at eleverne skal udfylde evalueringsskemaerne i de sidste 15 minutter af den sidste coachsession. Besvarelserne fra de tidligere elev-evalueringer var overvejende positive. Dertil er der flere, som har udtrykt et ønske om mere 4 / 17

19 studievejledning. Universitetet har på baggrund af dette, samt opfordring fra underviserne, valgt at ansætte en studievejleder fra januar Ændring af projektet På baggrund af elevernes evalueringer af coachforløbet, har ordningen en positiv effekt. Der er dog flere elever, ende dem som gør brug af coachordningen, der falder fra universitetet. Det er universitetets vurdering, at eleverne kender til tilbuddet, samt at underviserne aktivt gør eleverne opmærksom på coachordningen. Dertil er kravet for at blive godkendt til et coachforløb, så bredt, at alle elever vil kunne blive godkendt til et coachforløb. Det gælder især det sidste spørgsmål Vil du gerne gennemføre din uddannelse?. På baggrund af dette, kan det diskuteres hvorvidt coachtilbuddet dækker elevernes behov ved forebyggelse af frafald eller om der skal startes et andet initiativ. I det tilfælde er det universitetets vurdering, at der skal gennemføres en undersøgelse af elevernes grunde til frafald, før nye frafaldsinitiativer kan op startes. 18

20 Det Grønlandske hus i Aalborg Det grønlandske hus i Aalborg (DGHAa) har mellem 2011 og 2015 ansøgt og modtaget bevillinger til ansættelse af en studiecoach og til afholdelse af fællesarrangementer for de grønlandske studerende i Region Nordjylland. Studiecoaching og fællesarrangementer Bevillingerne til studiecoach projektet, og de bogførte udgifter, kan aflæses i tabellerne nedenfor. Studiecoach ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Tabel 7 Bevillinger og bogførte udgifter vedrørende Studiecoach ordningen ved DGHAa fordelt på år. Fællesarrangementer ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Tabel 8 Bevillinger og bogførte udgifter vedrørende Fællesarrangementer ved DGHAa fordelt på år. Behov I DGHAa erfarede personalet, at elevernes frafaldsprocent fra uddannelserne i deres ansvarsområde, var stigende, samt at det især var yngre elever og elever på erhvervsuddannelser, som faldt fra deres uddannelse. Dertil var elevernes frafald størst i løbet af de første par måneder af de studerendes uddannelsesforløb. Grundene til frafald er mange, men alle elevernes problemstillinger kan placeres under den samme kategori, mistrivsel. Derfor valgte DGHAa, at ansætte en coach, som kan hjælpe eleverne med deres individuelle problemstillinger, som spænder fra flytningen til Danmark, personlig og social udvikling, til faglig hjælp. Frafalds procent I Region Nordjylland var der en frafaldsprocent blandt grønlandske elever på 30 % i 2012 og 25 % i DGHAa forventer at frafaldsprocenten vil falde betydeligt på baggrund af deres arbejde med de grønlandske elever. Eleverne De elever, som kommer i kontakt med DGHAa, er elever, som flytter fra Grønland til Region Nordjylland for at studere. Flytningen fra Grønland til Danmark kan for nogle elever være overvældende. Udover, at starte på en ny skole, skal eleverne ordne flere praktiske gøremål, som NemID, folkeregister, bankkonto med mere, samt lære og forstå de kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem de to lande. Dertil kan nogle elever have brug for hjælp til det sproglige, samt opbygning af et socialt netværk. Henvendelse DGHAa har kontaktoplysninger på alle elever, som rejser fra Grønland til Region Nordjylland. DGHAa tager kontakt til alle eleverne, og inviterer dem til introduktionsdag, fællesarrangementer og informerer eleverne om 19

21 studiecoachens tilbud til de studerende. Studiecoachen hjælper eleverne ved deres egen henvendelse, hvor eleverne kan blive rådgivet over mail, telefon eller fysisk møde. Studiecoach Eleverne henvender sig til studiecoachen med problemstillinger der spænder fra hjælp til faglighed til personlige og sociale problemer og hjælp til praktiske gøremål. Et forløb his studiecoachen afsluttes ikke. Studiecoachen forsøger, at have kontakt til eleverne gennem hele deres studietid, af varierende hyppighed. Studiecoachens arbejde består i, at hjælpe eleverne med alle de problemstillinger, som dækkes under kategorien mistrivsel. Det kan for eksempel være problemer med dansk, hvor studiecoachen kan hjælpe eleverne ind på et sprogkursus i dansk. Dertil kan eleverne have personlige problemer, hvor eleverne enten bliver hjulpet af studiecoachen ved et coachforløb, eller eleverne bliver henvist til den rette instans for deres individuelle problemstillinger. Elever, som finder de praktiske gøremål, i relation til flytningen til Danmark, overvældende, kan få hjælp af studiecoachen til oprettelse af NemID, bankkonto, folkeregister, flytning og indkøb af indbo. Fællesarrangementer Fællesarrangementerne bliver afholdt hver tredje uge, og består af to typer af arrangementer. Type 1, Temaaften, omhandler oplæg fra foredragsholdere vedrørende relevante tematikker for eleverne. Det kan for eksempel være privatøkonomi og budgetlægning, studieteknik eller kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark. Type 2, Netværksaften, omhandler enten udflugter til forskellige tilbud og arrangementer sammen med en erfaren medarbejder eller aftener i DGHAa, hvor eleverne kan lære hinanden at kende og få en god relation til DGHAa. Fællesarrangementerne vare mellem tre og fem timer. Fællesarrangementerne starter med en aktivitet, et oplæg eller en udflugt, efterfulgt af en diskussion og fællesspisning. Tidligere blev fællesarrangementerne afholdt hver fjortende dag, men det blev ændret til hver tredje uge, da eleverne ikke havde mulighed for at deltage så ofte i arrangementerne. Udvidelse af projektet For at kunne hjælpe de tilflyttende elever yderligere, vil DGHAa gerne udvide deres arbejde, så de kan lave et tremåneders introforløb i stedet for blot en introaften. Her vil eleverne blive undervist i dansk, engelsk og samfundsfag, samt blive informeret om og få hjælp til alle de praktiske gøremål i forbindelse med flytningen til Danmark. Eleverne vil også få mulighed for at opbygge relationer til de andre elever, og derved have skabt sig et socialt netværk. Eleverne vil derfor efter forløbet have bedre forudsætninger for, at starte og gennemfører deres uddannelse i Danmark, da en del af mistrivselsaspekterne bliver minimeret. 20

22 Niuernermik Ilinniarfik (Ni-Nuuk), Handelsskolen i Nuuk NI-Nuuk har mellem 2011 og 2015 modtaget bevillinger til de to frafaldsinitiativer, Studiegruppeaktiviteter og Mentorordning. Den projektansvarlige for begge projekter er Bramer Sørensen, faglærer ved NI-Nuuk. Studiegruppeaktiviteter Projektet Studiegruppeaktiviteter har til formål, at løfte eleverne fagligt og styrke elevernes sociale relationer til hinanden, ved hjælp af gruppearbejde og lektiehjælp med en faglærer tilknyttet, efter den almene undervisning. I tabellen nedenfor, kan projektets bevillinger og bogførte udgifter fra 2011 til 2015, aflæses. ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER ,00 kr ,00 kr kr ,00 kr kr ,81 kr kr ,00 kr. Tabel 9 Bevillinger og bogførte udgifter vedrørende Studiegruppeaktiviteter på Niuernermik Ilinniarfik fordelt på år. Behov NI-Nuuk bemærkede, at de elever, som faldt fra skolens uddannelser, i overvejende grad frafaldt på grund problemer med den faglige indlæring. De gælder både for elever, som mangler grundlæggende viden, når de starter på uddannelsen, samt elever der har behov for ekstra faglig støtte under uddannelsen. Får eleverne ikke hjælp til dette, kan det førte til, at elever kommer bagud med deres lektier og den faglige indlæring, som kan resultere i at eleverne falder fra deres uddannelse. Projektet Eleverne former studiegrupper, hvor de hjælper hinanden med lektier og opgaver. Der er en faglærer tilknyttet hver afholdelse af studiegruppeaktiviteterne, som studiegrupperne kan få faglig hjælp fra. Den pågældende faglæreres kvalifikationer bliver udmeldt til eleverne hver uge, men eleverne vil almindeligvis kunne få hjælp til deres lektier i alle fag. Studiegruppeaktiviteterne bliver afholdt fast én gang om ugen, og efter behov. Den faste dag er tirsdag fra klokken til Giver eleverne udtryk for, at de har behov for ekstra afholdelse af studiegruppeaktiviteter, kan dette foregå enten på en hverdag eller i weekenden, alt efter hvad eleverne har brug for. Ekstra afholdelse af studiegruppeaktiviteter sker ofte i forbindelse med opgaveafleveringer. Ved at hjælpe eleverne yderligere med det faglige, forventes det, at eleverne vil løfte sig fagligt, samt få styrket deres sociale relationer til hinanden. Derved ønsker NI-Nuuk, at få opbygget et stærkt socialt studiemiljø, og mindske frafald blandt elever grundet faglighed og manglende socialt netværk. Antal deltagere I 2014 var der 448 fremmødte elever, fordelt på 117,5 timer. Skolen vurderer, at det cirka er 55% af deres elever, som deltager i studiegruppeaktiviteterne af varierende hyppighed. Regnskab Eksempel på forventet regnskab fra 2013: Timesats til faglærer: 257,50 kr. Antal timer: 220 faglærertimer om året + 10 timer til evaluering = 233 timer 233 timer X 257,50 kr. = ,50 kr. 21

23 Eksempel på egenfinansiering fra 2013: 20 timer til udformning, bearbejdning og tilrettelægning. 25 timer til administration og koordinering. 45 timer X ca. 257,50 kr. = ,50 kr. Ændring af projektet I evalueringerne fra 2012, 2013 og 2014 bliver det beskrevet, at der vil blive lavet en undersøgelse af elevernes behov i forhold til studiegruppeaktiviteterne. Den projektansvarlige for studiegruppeaktiviteterne er siden da blevet udskiftet, og det har ikke været muligt at finde resultaterne fra de undersøgelser. Skolen planlægger ikke flere undersøgelser, men vil fremover ændre frafaldsinitiativet på baggrund af studenterrådets kommentarer og anbefalinger. Studiegruppeaktiviteterne blev i løbet af de første år ikke afholdt på én fast dag om ugen, men efter behov. Det er nu blevet ændret til, at studiegruppeaktiviteterne bliver afholdt fast hver tirsdag. Det er NI-Nuuks vurdering, at der er et større fremmøde, når planlægningen er mere rutinemæssigt funderet. Udvidelse af projektet Skolens studenterråd gjorde i 2014 personalet opmærksom på, at de ønskede at det blev en mulighed at studiegruppeaktiviteterne kan blive afholdt på alle hverdage og i weekenderne. NI-Nuuk valgte derfor, at der ud over den faste dag om ugen kan blive afholdt studiegruppeaktiviteter på alle andre hverdage og i weekenden, når elever giver udtryk for, at der er et behov for dette. Mentorordning På NI-Nuuk startede i 2011 et frafaldsinitiativ, hvor elever og faglærer (mentorer) hjælper andre elever (mentees) med social og faglig støtte. I tabellen nedenfor, kan bevillinger og de bogførte udgifter til mentorordningen fra 2012 til 2015, aflæses. ÅRSTAL BEVILLING BOGFØRTE UDGIFTER ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. 0,00 kr. Tabel 10 Bevillinger og bogførte udgifter til Mentorordningen på Niuernermik Ilinniarfik fordelt på år. Behov Ni-Nuuk bemærkede, at nogle af deres elever, har brug for ekstra social og faglig støtte til at gennemføre deres uddannelse. Ordningen hjælper elever, som ikke er vante med at gå i skole, har svært ved den faglige indlæring, har svært ved at komme op om morgenen, eller som er flyttet til byen og derved mangler et socialt netværk. Henvendelse Eleverne bliver gjort opmærksom på mentorordningen ved introdagen, og faglærerne gør løbende eleverne opmærksom på ordningen i klasserne. Mentorer og mentees henvender sig til studievejlederen, som sætter eleverne sammen. Dertil kan faglærerne sætte elever sammen, og opfordre elever til ordningen, hvis de ser et behov for dette. Projektet 22